Spændingshovedpinen følger 37-årige Kristoffer Holmberg nærmest overalt i hans hverdag, og han får sværere og sværere ved at arbejde, mens hans tænder med tiden ødelægges.

Han lider ligesom tusindvis af andre danskere af såkaldt vækstbetinget kæbeanomali.

Men der er lange udsigter til, at Kristoffer Holmberg kan få hjælp. Først om 13 år - i 2035 - kan han som følge af lange ventelister komme til forundersøgelse på Rigshospitalet.

- Det er jo mit liv og min hverdag, der ikke hænger sammen, og det føles virkelig urealistisk og useriøst, at man skal vente så længe, siger Kristoffer Holmberg.

På sidelinjen står kirurg og medindehaver af Kæbekirurgisk Klinik i København, Søren Krarup ellers klar til at hjælpe. Men det må han ikke. For Sundhedsstyrelsen har afvist at godkende klinikken til behandling af patienter med kæbeanomalier.

- Det er virkelig frustrerende, at vi har kompetencer til at behandle patienter, der har nogle reelle problemer, men ikke har mulighed for det, fordi der mangler godkendelser, siger han.

Jeg mener ikke, at vi kan være bekendt som samfund at sige til patienter, at man på den måde bare kan blive parkeret på en venteliste

Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister (V) Privathospital afvist af Sundhedsstyrelsen

Søndag kunne TV 2 fortælle, at Sundhedsstyrelsen siden 2016 har undladt at åbne for, at landets privathospitaler kan blive godkendt til at foretage en række såkaldte højt specialiserede operationer på vegne af det offentlige sundhedsvæsen.

Det gælder blandt andet for det ortopædkirurgiske speciale og specialet for tand-, mund-, og kæbekirurgi.

Dét selvom Sundhedsstyrelsen ifølge vejledningen til lovgivningen om specialeplaner i udgangspunktet skal åbne for ordinære ansøgningsrunder hvert tredje år, og sundhedsvæsenet er ramt af rekordlange ventelister.

Flere eksperter kritiserer derfor Sundhedsstyrelsen for ikke i højere grad at have opsøgt mulighederne for at udvide kapaciteten og dermed at forkorte ventelisterne.

- Det er lang tid siden, man sidst har haft en ansøgningsrunde, og det betyder også, at specialeplanen ikke er tidssvarende i forhold til den struktur og de forandringer, der har været i sundhedsvæsenet siden 2016, lyder det blandt andet fra Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) er ligeledes kritisk og siger til TV 2, at hun er "dybt rystet" over, at en patient selv måtte finde finansiering til at betale en hofteoperation for at undgå ventelisterne.

- Jeg mener ikke, at vi kan være bekendt som samfund at sige til patienter, at man på den måde bare kan blive parkeret på en venteliste, når og hvis der er alternativer. Og i det her tilfælde et privathospital, der kan levere de pågældende behandlinger, siger hun til TV 2.

En følelse af, at det ikke handler om patienterne

Netop Søren Krarup og hans kæbekirurgiske klinik mener, at de ville kunne gøre et stort indhug i ventelisterne for kæbeanomali-patienter i hovedstadsområdet, hvis de fik lov.

- Hvis vi tidligere havde fået den her godkendelse, så havde der ikke været nogen ventelister, lyder Søren Krarups påstand.

Allerede i 2019 sendte klinikken en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om at blive godkendt til behandlingen.

Men ansøgningen blev afvist året efter med henvisning til, at der skal være helt særlige forhold til stede at åbne for en ny ansøgningsrunde, hvor nye afdelinger og privathospitaler kan blive godkendt - selvom Sundhedsstyrelsen anerkendte de lange ventetider.

Det viser et svar, som TV 2 har set.

- Det er åbenbart ikke tungtvejende nok, at ventelisterne er så lange. Jeg oplever det her som et meget tungt system, og det føles nogle gange som at slå i en dyne. Man kan blive efterladt med en følelse af, at det ikke handler om patienterne, siger Søren Krarup.

Sundhedsøkonom: Overvej tidsbegrænsede godkendelser

Den følelse understreges ifølge Søren Krarup i afslaget fra Sundhedsstyrelsen, som skrev, at det ikke alene er nok for en klinik at have kompetencerne til at udføre behandlingen.

Styrelsens beslutning følger nemlig et princip om, at "kvaliteten bliver bedre, hvis behandlingerne og den sundhedsfaglige erfaring samles," lyder det.

Videre lyder det i Sundhedsstyrelsens svar, at "en genåbning af ansøgningsrunden potentielt kan påvirke den samlede nationale varetagelse af de berørte specialfunktioner, ligesom man som godkendt sygehus skal sikres mulighed for langsigtet planlægning."

- Det er ordentligt og fornuftigt, at man arbejder med nogle planer, så man ved, hvad man har at rette sig efter i fremtiden. Men udfordringen er, at man i en periode på mere end 10 år har haft de her ventelister. Derfor er man nødt til at gøre noget, så patienterne kan blive behandlet, siger Søren Krarup.

Men forstår du ikke bekymringen for, at specialisterne kan forsvinde fra det offentlige?

- Det er klart, at der ikke er nogen, der har interesse i at fjerne personale fra en matrikel til en anden, for så er vi lige vidt. Det handler om at få patienterne behandlet, og det gør man ikke ved at flytte personalet. Så det her kræver, at vi alle sammen yder en ekstra indsats, siger Søren Krarup.

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, er enig med Sundhedsstyrelsen i, at man overordnet set skal holde fast i princippet om, at særligt specialiserede operationer holdes til relativt få steder for at opretholde kirurgernes erfaring.

- Men spørgsmålet er, hvor grænsen går. Man kunne helt sikkert godt se på særlige varianter, hvor man åbnede for en periode på eksempelvis tre år, hvor flere operationer godkendes i det private, siger Kjeld Møller Pedersen.

Patient føler sig til grin

Kristoffer Holmberg har ligeledes svært ved at forstå, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke godkender, at hans lidelse behandles i det private. Han blev chokeret, da han sidste år modtog indkaldelsen fra Rigshospitalet og så, at der stod august 2035.

- Det er så langt ude, at det ikke føles som en løsning. Jeg var enormt frustreret og tænkte, at så må jeg have fat i et privathospital. Men så finder jeg ud af, at det heller ikke er en løsning, siger han.

I løbet af de seneste måneder har hovedpinen kostet Kristoffer Holmberg flere ugers sygemelding, da han har svært ved at koncentrere sig og sover dårligt. Lidelsen betyder desuden, at han skærer kraftigt tænder om natten, hvilket gradvist ødelægger dem.

En uholdbar situation, der på grund af de lange ventelister, sandsynligvis kommer til at koste ham 50-60.000 kroner af egen lomme for en midlertidig beskyttelse af tænderne.

- Jeg føler mig lidt til grin, når der faktisk findes en løsning i det private, men at man ikke vælger ikke at bruge den. Hvis der er særlige grunde til, at man har valgt at gøre det sådan, så må man se at finde en bedre løsning, siger Kristoffer Holmberg.

Hvorfor har du ikke forsøgt at ringe til de forskellige afdelinger rundt om i landet for at se, om der er kortere ventetid der og så benytte dig af det frie sygehusvalg?

- Det har jeg faktisk ikke haft overskud til at overveje eller overskue. Men det er nok noget, som jeg vil forsøge, siger Kristoffer Holmberg.

Eksempelvis oplyser Aarhus Universitetshospital til TV 2, at hospitalet kun har cirka tre måneders ventetid til forundersøgelse.

Kristoffer Holmberg påpeger dog, at behandlingen af vækstbetinget kæbeanomali strækker sig over flere år, hvorfor det vil være meget indgribende i hans hverdag, hvis han ofte skulle transportere sig tværs over landet.

- Så skulle det være et sted i nærheden, for ellers bliver det frygtelig meget tid, der skal bruges på transport, siger Kristoffer Holmberg.

Styrelsens forklaring: Forsinket af corona

Hos Sundhedsstyrelsen anerkender enhedschef Agnethe Vale Nielsen kapacitetsproblemerne og siger til TV 2, at Sundhedsstyrelsen ikke er tilfreds med de lange ventelister, men at styrelsen fortsat er ved at afdække problemets omfang samt mulige løsninger.

- Behandlingen af vækstbetinget kæbeanomali er kompleks og består af langt mere end blot den kirurgiske behandling. Vi har behov for at vurdere, hvor vi skal sætte ind for at komme ventelisterne til livs, siger Agnethe Vale Nielsen og henviser til, at patienter med vækstbetinget kæbeanomali ofte skal gennemgå et længere tandreguleringsforløb inden selve operationen.

Det står derfor stadig uklart for Sundhedsstyrelsen, hvor i forløbet der mangler kapacitet, og hvorvidt det er på selve operationen, som Kæbekirurgisk Klinik ansøgte om at blive godkendt til, forklarer enhedschefen.

- Vi skrev til den pågældende klinik, at vi ikke åbnede for en ansøgningsrunde, før vi havde fået yderligere faglig rådgivning og fundet ud af, hvad problemstillingen var. Så man skal ikke se det som et afslag på den måde, for vi har ikke realitetsbehandlet ansøgningen, da vi først skulle vurdere, om vi havde brug for en ansøgning til funktionen.

Men det er tre år siden, klinikken ansøgte?

- Vi er jo så i gang med den faglige afdækning på nuværende tidspunkt, og vi er beklageligvis blevet forsinket på flere opgaver på grund af de opgaver, vi har haft i forbindelse med covid, siger Agnethe Vale Nielsen.

Minister kræver løsning fra styrelse og regioner

En forklaring indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde dog ikke køber.

- Der er ingen tvivl om, at corona har forsinket rigtig mange ting i vores samfund. Navnlig også inden for sundhedsvæsenet, og det mærker vi også konsekvenserne af – blandt andet med de meget lange ventelister. Men uagtet det så kan det jo hverken forklares eller forsvares, at der er patienter, der bliver mødt med besked om at skulle vente så længe. Det kan vi ikke være bekendt på nogle måde, siger hun.

Sophie Løhde fortæller, at Sundhedsstyrelsen nu går i gang med en revision af specialeplanlægningen.

- Det er noget, der tager tid, fordi det er et stort og omfattende arbejde, men på den helt korte bane har Sundhedsstyrelsen mulighed for at kunne godkende specialfunktioner, hvis der er et konkret behov på et område. Det jo ret åbenlyst, at der her er et konkret problem, og derfor forventer jeg også, at Sundhedsstyrelsen sammen med regionerne nu går i dialog om at få løst det, siger ministeren.

Det er dybt rystende og utilfredsstillende, at patienter kan blive nødt til at betale tusindvis af kroner fra egen lomme for at slippe for flere års ventetid i det offentlige sundhedsvæsen.

Sådan lyder det fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), efter TV 2 søndag kunne fortælle, hvordan 19-årige Marie-Louise Rasmussen blev nødt til at betale 120.000 kroner for at slippe for at vente indtil 2025, hvor hun havde fået tid til alene en forundersøgelse på et offentligt hospital.

Det kan vi bare ikke være bekendt som samfund

Sundhedsminister Sophie Løhde (V)

Den 19-årige patient valgte i stedet at få foretaget en operation mod hoftedysplasi på Privathospitalet Mølholm, der kun har cirka 30 dages ventetid.

Men da hospitalet ikke er godkendt af Sundhedsstyrelsen, kan det ikke foretage operationen på det offentliges regning.

Patienterne må derfor enten selv betale af egen lomme eller få operationen dækket gennem en privat sundhedsforsikring.

Marie-Louise Rasmussen har ikke nogen forsikring, og derfor slap hun kun for den årelange ventetid med daglige smerter, fordi anonyme donorer trådte til med 120.000 kroner.

Sundhedsminister Sophie Løhde siger, at hun er "dybt rystet" og "påvirket".

- Jeg mener ikke, at vi kan være bekendt som samfund at sige til patienter, at man på den måde bare kan blive parkeret på en venteliste, når og hvis der er alternativer. Og i det her tilfælde et privathospital, der kan levere de pågældende behandlinger, siger hun til TV 2.

Privathospital står klar

Privathospitalet Mølholm vil gerne godkendes til at lave operationer for det offentlige.

Men da der er tale om en højt specialiseret operation kræver det, at hospitalet bliver godkendt i Sundhedsstyrelsens såkaldte specialeplan.

Men Sundhedsstyrelsen har i mere end seks år ikke åbnet for, at privathospitaler kan blive godkendt i specialeplanen for ortopædkirurgi og til behandling for vækstbetinget kæbeanomali, hvor der ellers er årelange ventetider i det offentlige.

Det til trods for, at det ifølge vejledningen til loven som udgangspunkt burde ske hvert tredje år.

Det har mødt heftig kritik fra eksperter og Danske Patienter, der mener, at en ansøgningsrunde kunne være med til at afvikle en del af de lange ventelister i det offentlige sundhedsvæsen.

Nu melder ministeren sig i koret af kritikere og kræver, at Sundhedsstyrelsen reagerer.

- At man ikke har indgået i en dialog om det her trods de helt urimelige ventetider, det kan vi bare ikke være bekendt som samfund. Så jeg forventer selvfølgelig nu her, at regionerne og Sundhedsstyrelsen går i dialog om at få det her løst, siger ministeren.

Køber ikke corona som forsvar

Sundhedsstyrelsen har forklaret, at man egentlig havde planlagt nye ansøgningsrunder, men at det arbejde blev stoppet på grund af coronapandemien.

Men den forklaring holder ikke, mener ministeren, der vil have Sundhedsstyrelsen til at undersøge, om flere privathospitaler nu kan godkendes, så de kan foretage flere højt specialiserede operationer, uden at patienter selv står med regningen.

- Der er ikke nogen tvivl om, at corona har forsinket rigtig mange ting i vores samfund. Navnlig også inden for vores sundhedsvæsen. Og det mærker vi også konsekvenserne af.

- Uagtet det kan det hverken forklare eller forsvare, at patienter mødes med besked om at skulle vente længe. Det kan vi ikke være bekendt på nogen måde, hvis der er et relevant privat alternativ i form af et privathospital, hvis de ellers kan leve op til kvalitetskravene, siger hun.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at den nu går i gang med at planlægge en ny ansøgningsrunde, og enhedschef Agnete Vale Nielsen har beklaget, at der ikke er blevet lavet regelmæssige ansøgningsrunder.

Styrelsen blev først efter TV 2s henvendelser opmærksom på, at der er mindst to års ventetid på operationerne mod hoftedysplasi på de godkendte sygehuse i det offentlige sundhedsvæsen.

Styrelsen har nu taget kontakt til regionerne for blandt andet at undersøge, om der er behov for ekstraordinært at give privathospitaler mulighed for også at lave operationerne.

Skaf 120.000 kroner og bliv opereret nu eller vent mere end to år på en operation i det offentlige.

Sådan lød det dilemma, som 19-årige Marie-Louise Rasmussen stod over for, da hun i oktober forsøgte at få en tid til en hofteoperation. Og hun er ikke alene.

Adskillige patienter venter lige nu i flere år på ventelister til offentlige sygehuse, mens et privathospital står klar til at kunne operere dem inden for få uger.

Det er problematisk og kritisabelt, at Sundhedsstyrelsen ikke i højere grad anlægger et patienthensyn

Professor Jes Søgaard, Syddansk Universitet

Men privathospitalet kan ikke få lov til at lave operationerne for det offentlige danske sundhedsvæsen, og patienterne kan derfor kun komme til, hvis de betaler tusindvis af kroner fra egen lomme eller har en privat sundhedsforsikring, der kan dække behandlingen.

Årsagen er, at nogle privathospitaler mangler en godkendelse fra Sundhedsstyrelsen til at måtte foretage en række såkaldt højt specialiserede operationer.

Men Sundhedsstyrelsen har i mere end seks år undladt at åbne en ansøgningsrunde, så privathospitalerne kan søge om at blive godkendt. Det viser et svar fra Sundhedsstyrelsen til TV 2.

Det møder hård kritik fra både patienter og eksperter.

- Det er alt for sjældent, at de har åbnet ansøgningsrunder, og det går entydigt ud over patienterne. Det er problematisk og kritisabelt, at Sundhedsstyrelsen ikke i højere grad anlægger et patienthensyn, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.

Lever ikke op til vejledning

Landets privathospitaler er i dag godkendt af Sundhedsstyrelsen til at foretage stribevis af ukomplicerede behandlinger på det offentliges regning, hvis de offentlige sygehuse ikke kan give patienterne en tid inden for 30 dage – den såkaldte behandlingsgaranti.

Men ved mere komplicerede eller sjældne indgreb kræves der en særlig godkendelse fra Sundhedsstyrelsen. Får privathospitalerne den, kommer de med i den såkaldte specialeplan, og så kan regionerne indgå en aftale med de private sygehuse, om at de må udføre operationerne på det offentliges regning.

Men Sundhedsstyrelsen har ikke siden 2016 åbnet for, at flere privathospitaler kunne søge om at komme med i specialeplanen for ortopædkirurgiske operationer og operationer for vækstbetinget kæbeanomali, hvor der ellers er årelange ventelister i det offentlige.

Det, selv om der i en vejledning til sundhedsloven står, at Sundhedsstyrelsen “som udgangspunkt” skal åbne for ansøgninger fra privathospitalerne hvert tredje år.

Eksempelvis får nogle patienter først tid til behandling for deres kæbeanomalier på et offentligt hospital i 2035.

Afspejler gammel virkelighed

Kent Kristensen, lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, mener ikke, at Sundhedsstyrelsen lever op til sin egen vejledning, når privathospitalerne i mere end seks år ikke er blevet inviteret til at byde ind på flere operationer, end de i dag må foretage på det offentliges regning.

- Det betyder jo, at specialeplanen i dag ikke er tidssvarende. Den afspejler simpelthen ikke virkeligheden i dag, siger han.

For patienterne kan konsekvensen være, at de enten må vente i årevis på at få den nødvendige behandling på et offentligt sygehus, eller via deres sundhedsforsikring eller penge fra egen lomme må betale sig til en hurtigere tid på et privathospital, hvis de udfører operationen.

Det var eksempelvis tilfældet for 19-årige Marie-Louise Rasmussen.

Hun har i flere år levet med så voldsomme daglige smerter, at hun har måttet opgive at have et fritidsjob, og hun kan hverken dyrke sport eller gå i byen med vennerne, som hun gerne ville.

Donorer måtte betale operation

Et privathospital har diagnosticeret hende med hoftedysplasi, som kan behandles med en såkaldt ganz-operation.

Privathospitalet Mølholm tilbød i september sidste år at udføre operationen inden for en måned, men da privathospitalet ikke er godkendt af Sundhedsstyrelsen i specialeplanen, kan hun ikke få dækket udgifterne på 120.000 kroner af det offentlige.

Hun havde ikke selv pengene til operationen og gik derfor til Odense Universitetshospital, hvor hun først kunne få en tid til udredning 29. maj 2025.

I alt 200 patienter står lige nu på ventelister til ganz-operationer på de offentlige sygehuse, og der er mellem to og tre års ventetid til operation og forundersøgelse. Privathospitalet Mølholm oplyser, at det derimod lige nu har cirka en måneds ventetid på operationen.

- Det virker hul i hovedet, at man ikke indgår et samarbejde for at hjælpe mig og andre patienter og for at lette det offentlige sundhedssystem, hvor læger og sygeplejersker løber så pissestærkt og ikke kan følge med, siger Marie-Louise Rasmussen.

Ulige vilkår for patienter

Også Danske Patienters direktør, Morten Freil, undrer sig over, at patienter ikke har mulighed for at bruge den ledige kapacitet på de private sygehuse, der står klar til at udføre operationen.

Han opfordrer Sundhedsstyrelsen til hurtigst muligt at åbne en ny ansøgningsrunde, så privathospitalerne kan søge om godkendelse og hjælpe med at nedbringe puklen af ventende patienter.

- I Danmark har vi et grundlæggende princip om let og lige adgang til behandlinger i det danske sundhedsvæsen, og derfor er det virkelig uholdbart med en situation, hvor nogle patienter selv skal betale for at kunne komme til hurtigt. Det skaber en ulighed og et a- og et b-hold, mener Morten Freil.

Der skulle to uventede mails fra anonyme donorer til, før Marie-Louise Rasmussen kunne springe over den årelange ventetid i det offentlige. Donorerne trådte til med de 120.000 kroner. Og efter to ugers ventetid fik hun i november udført sin operation på Mølholm Privathospital.

- Jeg er selvfølgelig taknemmelig for, at det kan lade sig gøre, at jeg kunne komme herop så hurtigt. Men det gør mig også lidt ked af det at tænke på, at der skal nogle anonyme donorer til, og at man ikke som helt normal gennemsnitlig person kan blive behandlet, siger hun.

Privathospital står klar

På Privathospitalet Mølholm vil administrerende direktør Lars Dahl Pedersen gerne udføre ganz-operationer for det offentlige. Hospitalet søgte ikke om godkendelse, da privathospitaler senest havde mulighed for at blive godkendt til operationen i 2016. Skulle de godkendes i mellemtiden, ville det kræve, at Sundhedsstyrelsen åbnede en ekstraordinær ansøgningsrunde.

Men Sundhedsstyrelsen oplyser til TV2, at der ikke er åbnet ekstraordinære ansøgningsrunder inden for nogen behandlinger inden for hele det ortopædkirurgiske område, der ellers lige nu er særligt ramt af lange ventelister i sundhedsvæsenet.

Det kræver ifølge Sundhedsstyrelsens regler helt særlige forhold og ekstraordinære omstændigheder, hvis et privathospital har skullet godkendes uden for den store ansøgningsrunde i 2016.

- Vi synes, det er ærgerligt, at der går så lang tid imellem, at vi har mulighed for at søge de her specialefunktioner. Og netop i en tid, hvor der er lange ventetider, så synes vi, at det var på sin plads, at der var andre leverandører som kom til, siger direktøren.

Han vurderer, at privathospitalet ville kunne operere en stor del af de 200 patienter på ventelisterne i det offentlige på mellem et halvt og et helt år.

Flere sygehuse efterlyser ny runde

Selvom privathospitalerne tager rekordmange patienter fra det offentlige, er det ikke kun på Mølholm, at der er kapacitet til at tage endnu flere, lyder det fra privathospitalernes interesseorganisation, Sundhed Danmark.

- Jeg er sikker på, at vi kan finde plads til at lave nogle af patienterne, som står på venteliste, siger organisationens formand Claus Hovgaard.

Jeg kan godt forstå, at nogle er utålmodige... Det er vi også selv

Agnethe Vale Nielsen, enhedschef i Sundhedsstyrelsen

Også offentlige sygehuse efterlyser en ny ansøgningsrunde, så flere hospitaler kan blive godkendt til operationerne.

- Der er en række områder, hvor hospitalerne vurderer, at det vil være gavnligt med en ny ansøgningsrunde og revision af specialeplanen, lyder det i et skriftligt svar fra Jørgen Schøler Kristensen, koncerndirektør i Region Midtjylland.

Der er dog også en risiko ved at sprede operationerne ud på for mange sygehuse, anerkender både Danske Patienter og sundhedseksperterne.

Ekspert kalder det uacceptabelt

Formålet med en specialplan er nemlig at sikre, at de komplicerede indgreb samles på færre hænder, så der foretages tilstrækkeligt mange indgreb på de godkendte afdelinger til at sikre, at kvaliteten forbliver så høj som muligt på de godkendt afdelinger.

Men fordelingen lige nu er så stram, at går ud over patienterne, mener Jes Søgaard.

- Det er helt uacceptabelt, at et hensyn kommer til at dominere for andre hensyn, så patienterne kommer til at vente så længe, som de gør nu, mener professoren.

Corona stod i vejen

Sundhedsstyrelsen erkender, at den regelmæssigt burde have åbnet en ansøgningsrunde for privathospitalerne.

Enhedschef Agnethe Vale Nielsen fortæller, at Sundhedsstyrelsen da også var gået i gang med at forberede netop det, men at det arbejde blev stoppet, da coronapandemien ramte Danmark i 2020. Styrelsen vil nu gå i gang med at forberede en ny ansøgningsrunde, fortæller hun.

- Jeg kan godt forstå, at nogle er utålmodige i forhold til, at vi laver en revision af specialeplanen. Det er vi også selv, siger enhedschefen.

Agnethe Vale Nielsen kalder det "dybt ulykkeligt", at patienter som Marie-Louise Rasmussen må vente i årevis på at få tilbudt en tid på et sygehus, der kan operere hende på det offentliges regning.

Åbner for mulig godkendelse

Det er først efter TV 2s henvendelser, at styrelsen er blevet opmærksom på problemerne med de lange ventetider på ganz-operationen. Nu vil den overveje, om der skal gøres noget nu og her, så flere hospitaler kan blive godkendt til at udføre operationen.

- På baggrund af de henvendelser, vi har fået fra jer, er vi begyndt at kigge på området og er gået i dialog med regionerne i forhold til at høre, hvad deres venteliste er, og hvad planen for afviklingen af ventelisten er, siger Agnethe Vale Nielsen og fortsætter:

- Når vi har et samlet billede af det, vil vi vurdere, om der er behov for yderligere godkendelser. Og det kunne også være til privathospitaler, siger hun.

Hun erkender samtidig, at styrelsen muligvis tidligere kunne være blevet opmærksomme på problemerne med de lange ventetider, hvis de havde fulgt vejledningen i loven og åbnet for ansøgningsrunder til privathospitaler hvert tredje år.

I bedste fald står Nye Borgerlige i en monumental krise. I værste fald er partiet på vej i graven.

Sådan lyder diagnosen fra en lang række kilder tæt på partiet, som TV 2 har talt med i dagene op til og efter, at Pernille Vermund har meddelt, at hun vil stoppe som formand.

- Jeg tror, at projektet dør sammen med Pernille, siger Benny Bindslev, der har meldt sig ud af partiet og er blevet løsgænger i byrådet i Tårnby.

Selvfølgelig er partiet da truet på sin eksistens

Lars Kaaber, forhenværende pressechef i Nye Borgerlige

Allerede inden udmeldingen spåede flere, at Vermund var på vej videre i sit liv. En kilde hæfter sig ved, at hun for et års tid siden genoplivede sit arkitektfirma.

En anden blev træt indeni, da partiformandens nytårshilsen på Instagram ikke handlede om hverken valgkamp, den nye regering eller det kommende års politiske udfordringer. Det var derimod et billede, hvor Vermund kysser sin nye kæreste på en vinterbadetur og fire billeder af hendes træningsstatistik fra en app.

Pernille Vermund udlagde tirsdag selv sine prioriteter som, at hun bliver i Folketinget valgperioden ud, men "så skal jeg også hjem og have mit liv og min familie tilbage".

Ingen oplagt vej frem

Flere kilder med indgående kendskab til Nye Borgerlige vurderer, at partiet balancerer på randen af opløsning, fordi der ikke er en oplagt vej frem. Ingen redningskrans i sigte så langt øjet rækker.

Og fra Lars Kaaber, der i december blev fyret som partiets pressechef og strateg efter det skuffende valgresultat, lyder det ligeud:

- Selvfølgelig er partiet da truet på sin eksistens. Det er det da, siger han og tilføjer:

- Det ville det også være, hvis Pernille Vermund var blevet. Det er alle partier i Folketinget med under 4 procents opbakning, hvis ikke man får rettet op og skabt momentum. Hvis man først er dernede og får skabt en negativ udvikling, så er der ikke lang vej til bunden.

Kilderne peger på en række problemer.

Problem 1: Flertalsregeringen presser partiet

For det første er det svært at se, hvordan Nye Borgerlige skal søge indflydelse i det parlamentariske landskab, nu hvor der er dannet en flertalsregering henover midten.

Partiet er kun med i ét eksisterende forlig. Konkurrenten på højrefløjen Dansk Folkeparti står tættere på spærregrænsen, men er omvendt med i 71 forlig og skal dermed tages med i ed, hver gang regeringen vil ændre så meget som et komma i dem.

Den strategi er der også uenighed om internt, fortæller flere kilder, der ønsker at være anonyme. Skal man stå yderst på højrefløjen og være magtkritisk, som var partiets udgangspunkt? Eller skal man søge samarbejde og konsensus i hele blå blok?

For det har vist sig svært at gøre begge dele samtidig.

Det er tydeligt at se, hvor Pernille Vermund står. Hun har åbent fortalt, at partiet efter hendes mening ikke er et protestparti, men skal søge indflydelse.

Efter valget i 2019 lovede hun medlemmerne ved partiets årsmøde, at Nye Borgerlige ville "arbejde konstruktivt for at trække Danmark i den rigtige retning" og "samarbejde med andre partier".

Og på årsmødet i november fastslog hun fra talerstolen, at folketingsgruppen har overholdt det løfte i den forgange valgperiode.

- Vi har ikke siddet i et hjørne med korslagte arme og surmulet.

- Vi har taget ansvar, og vi har indgået kompromisser på de områder, hvor vi har kunnet se, at det skabte borgerlige resultater.

Folketingsmedlemmet Lars Boje Mathiesen sad ikke i salen, da hun sagde de ord. Han var blevet hjemme på grund af en halsbetændelse, forklarede han – i slåbrok – i en videohilsen til medlemmerne.

Partiets store profil næstefter Pernille Vermund havde netop fået over 11.000 personlige stemmer ved valget halvanden uge forinden. Det faldt derfor flere for brystet, at han blev væk fra årsmødet.

- Så er der et eller andet, der ikke er, som det skal være. Når man kender Lars Boje, så skal der altså mere end en halsbetændelse til at slå den mand ud, siger Benny Bindslev, der sidder i byrådet i Tårnby, men som i september meldte sig ud af Nye Borgerlige.

Og det bringer os til partiets næste problem:

Problem 2: Boje og Vermund dybt uenige

Lars Boje Mathiesen deler ifølge en række kilder ikke Pernille Vermunds syn på, hvordan Nye Borgerlige skal agere. Han ønsker at være et protestparti, siger blandt andre den tidligere pressechef, Lars Kaaber.

- Han vil gerne fastholde rollen som et skarpt magtkritisk oppositionsparti, der skælder ud på alt og alle – også på de blå venner. Der er politikerne, og så er der os, mener han.

Som konsekvens kan Lars Boje Mathiesen ifølge flere kilder finde på at blive væk fra afstemninger i folketingssalen.

- Der har været flere tilfælde, hvor Lars Boje Mathiesen er blevet væk, så han er sluppet for at stemme som aftalt i gruppen, når han ikke har været helt enig, fortæller Lars Kaaber.

Lars Boje Mathiesen er kompromisløs. Han gør, hvad der passer ham, lyder udlægningen fra en række kilder. Og det falder ikke i god jord hos partilederen, der flere gange har måttet tale med store bogstaver.

Kilder bemærker, at man aldrig ser Boje Mathiesen og Vermund sammen. De gør aldrig fælles front, fordi han kører sit eget show. Flere tvivler på, om de overhovedet taler sammen mere.

TV 2 har forsøgt at foreholde Lars Boje Mathiesen kritikken, men han har ikke besvaret TV 2s henvendelse.

Problem 3: Skred i strategien

Et tredje problem er strategien. Nye Borgerlige kom i Folketinget i 2019 med "tre ufravigelige krav".

Denne gang gik de til valg på "100 borgerlige mærkesager", som alt andet lige er sværere at kommunikere skarpt i en tv-debat.

Pernille Vermund lagde i sin tid ud med klare værdipolitiske meldinger og frække stunts, som gik rent ind hos mange vælgere. Som da folketingsgruppen poserede med hænderne på lårene af hinanden som en kommentar til balladen i Radikale Venstre, hvor Morten Østergaard gik af som partileder efter at have taget en partifælle på låret og efterfølgende løjet om det.

Det skabte også debat, da Vermund poserede flydende i vandet i en rød sommerkjole til en Berlingske-artikel om partiets økonomiske plan. Partilederen fik kritik for at bruge sit udseende til at fremme sin politik.

På det seneste har tonen fra Vermund dog handlet mere om politik og kompromiser. Som da hun under valgkampen agerede blå bloks mægler og kom med en skatteplan, som de borgerlige partier efter hendes opfattelse kunne samles om, da Inger Støjberg havde truet med at ødelægge den gode stemning ved at blokere for afskaffelse af topskatten.

Hun reklamerede i det hele taget vedholdende for det nære slægtsskab blandt de borgerlige partier, indtil det stod klart, at Venstre vendte ryggen til den blå familie og gik i regering med Socialdemokratiet.

Men tanken om en borgerlig regering med alle de blå partier var helt ude af føling med partiets kernesegment, mener blandt andet en kilde tæt på folketingsgruppen. En klar strategisk fejl.

Vælgere på højrefløjen stoler ikke på politikere, lyder vurderingen. Og ethvert museskridt ind mod midten ses som forræderi.

Og der har været skridt mod midten. For eksempel sagde Vermund ved årsmødet i november, at hun vil "strække sig langt" for at få Moderaterne og Radikale Venstre med i blå blok for at undgå fire år mere med Mette Frederiksen (S) som statsminister.

Vermund mente også, at hun selv strakte sig langt ved at erkende, at Nye Borgerlige måske kunne samarbejde med de radikale.

Problem 4: Utilfredshed i baglandet

Fjerde problem skal findes i baglandet.

Et år før, i november 2021, fik Nye Borgerlige valgt 64 kandidater ind i landets byråd ved kommunalvalget. En kæmpe fremgang fra det forrige kommunalvalg, hvor partiet kun fik Mette Thiesen valgt ind.

Det var som at råbe ind i røven på en ko. Der var overhovedet ingen respons

Benny Bindslev, forhenværende byrådsmedlem for Nye Borgerlige, nu løsgænger

Her lidt over et år senere har 11 af dem dog forladt partiet og har enten meldt sig ind i et andet eller er blevet løsgængere.

Det er der forskellige grunde til. Men fælles for alle, TV 2 har talt med i forbindelse med denne artikel, er holdningen om, at Nye Borgerlige er et ekstremt topstyret parti, der ikke inddrager eller tager sig af sit bagland.

Byrådsmedlemmer, der har forladt partiet, siger, at de bliver efterladt på perronen. Der er ingen hjælp fra Christiansborg, hvis man har brug for partiets rådgivning. Heller ingen skulderklap over politiske sejre eller en god tale.

Benny Bindslev, der er politibetjent og sidder i byrådet i Tårnby, meldte sig ud af Nye Borgerlige, fordi der var for meget "fnidder" i partiet. Og problemerne blev efter hans opfattelse ikke håndteret af ledelsen.

Han savnede også kontakt mellem partitoppen og baglandet. Hans bedste eksempel er, da han efter valget i 2019 skrev en lang mail til alle i hovedbestyrelsen med en række kritikpunkter fra valgkampen.

Ingen svarede.

- Det var som at råbe ind i røven på en ko. Der var overhovedet ingen respons. Det gider jeg ikke at bruge min fritid og mine penge på, siger han.

- Man er meget fokuseret udadtil, men glemmer at vande græsplænen, som er hele fundamentet for et parti. Det er jo lokalforeningerne, der render rundt og hænger valgplakater op og gør alt benarbejdet.

Heino Hahn, der sidder i byrådet i Vordingborg, forlod i 2020 Dansk Folkeparti, fordi han savnede opbakning fra partitoppen. I november 2022 forlod han så også Nye Borgerlige. Opbakningen var ikke værre end i DF, siger han – den var ikkeeksisterende.

- I Dansk Folkeparti var der da møder engang imellem, hvor man kunne drøfte tingene. Det har der ikke været her, fortæller han.

Helle Saugmann Lund har også forladt Nye Borgerlige og er nu løsgænger i byrådet i Gribskov. Hun undrer sig over, at der ikke er forbindelse mellem lokalforeningerne, partisekretariatet og hovedbestyrelsen.

- Jeg tvivler på, at de overhovedet ved, hvilke poster jeg fik i byrådet. For mig er det altså ikke nok med nyhedsbreve og en invitation til at komme og kigge på dem en gang om året, siger hun og understreger, at det dog ikke var det, der fik hende til at melde sig ud.

Problem 5: Ingen politik uden for Christiansborg

Femte problem ligger i direkte forlængelse: Der er en udbredt opfattelse af, at hele politikudviklingen sker i en lille lukket kreds omkring Pernille Vermund.

Den sker i hvert fald ikke på partiets årsmøde, understreger flere kilder.

Det seneste møde i november 2022 var skåret ned til en enkelt dag, fordi det var lige efter valget. Alligevel var der tid til standup-show om eftermiddagen med komikeren Brian Mørk, der jokede om shitstorme og sure feminister.

Der var ingen politisk debat. Der blev spist croissanter og klappet på de rigtige steder, selvom de var samlet på bagkant af en lang valgkamp, der resulterede i 3,7 procent af stemmerne. En lille fremgang, men langt fra de mere end 10 procent, som partiet havde stået til i flere målinger i valgperioden.

Lokalformændene bliver heller ikke orienteret om, hvad der sker i partiet, fortæller flere kilder i baglandet. De får nyheder på samme tid som pressen.

Der er eftersigende intet medlemsdemokrati.

Det er endnu en af grundene til, at ingen kan pege på en vej op af dyndet.

TV 2 har forsøgt at få Pernille Vermund til at forholde sig kritikken, men hun har ikke svaret på vores henvendelser.

Problem 6: Et sammenrend af underlige typer

Nye Borgerliges udgangspunkt handlede om at redde Danmark, fordi de borgerlige partier ved magten var for slappe i koderne, da flygtningene pludselig gik op ad E45 i 2015.

Men i dag er der bred enighed om en stram udlændingepolitik. Så hvad er Nye Borgerliges eksistensberettigelse i dag? Det er sjette problem, kilderne peger på.

Det har været svært at definere politik, som tiltrak borgerlige vælgere.

Under coronakrisen var Lars Boje Mathiesen flittig til at udtrykke sin vaccineskepsis på Facebook. Det tiltrak en masse følgere, som flere kilder udtrykker, at de har det svært med at blive sat i bås med.

Medlemstallet eksploderede, men mange af de nye medlemmer var såkaldte antivaxere, der på grund af Lars Boje Mathiesen troede, at Nye Borgerlige var det eneste parti, der ikke hoppede på præmissen om, at alle skulle vaccineres mod coronavirus.

Generalforsamlinger i partiet blev efter flere kilders oplevelse et sammenrend af underlige typer, der protesterede mod alt muligt. Det var ikke et sted, de havde lyst til at blive fotograferet.

Hvad nu?

Spørgsmålet er nu, hvem der kan overtage et parti i identitetskrise og føre det videre?

Uanset hvor pænt man forsøger at opføre sig, efterlader det sår og ar

Lars Kaaber, forhenværende pressechef i Nye Borgerlige

Nye Borgerlige skal som udgangspunkt vælge ny formand på deres årsmøde til oktober. Men Pernille Vermund opfordrede tirsdag til at indkalde til et ekstraordinært årsmøde tidligere, så der kan blive valgt en ny leder, der kan begynde at udstikke sin kurs.

Alle kilder, TV 2 har talt med, forventer – ligesom eksperterne – et kampvalg mellem 47-årige Lars Boje Mathiesen og den 27-årige nyvalgte Mikkel Bjørn Sørensen.

Et kampvalg, der kan blive ødelæggende for partiet.

- Uanset hvor pænt man forsøger at opføre sig, efterlader det sår og ar, der skal hele. Det blotlægger fraktioner. Det kan efterlade partiet i en negativ spiral, siger Lars Kaaber.

Det bliver ikke kun et valg om, hvad partilederen skal hedde. Det bliver også et valg om Nye Borgerliges fremtidige retning. Den nationalkonservative i skikkelse af Mikkel Bjørn Sørensen eller den liberale, som Lars Boje Mathiesen repræsenterer?

Ingen af de to har ønsket at medvirke i denne artikel.

Folketingsmedlem afviser kritikken

Ingen har formelt meldt sig som kandidat til at overtage boet, som Pernille Vermund efterlader: Et parti uden en plan og uden en oplagt arvtager. Et parti, som vil blive "fuldstændig lammet", når hun er væk.

TV 2 har rettet henvendelse til alle partiets fem folketingsmedlemmer. Kun Kim Edberg har ønsket at udtale sig. Han afviser kritikken om topstyring, manglende medlemsdemokrati og inddragelse af baglandet. Han peger tværtimod på, at partiet har nedsat et "forandrings- og fornyelsesudvalg" og på det seneste har ansat flere medarbejdere til opgaven.

- Jeg har aldrig oplevet et parti, hvor der bliver lyttet så meget til alle folks udmeldinger. Alle bliver hørt. Men bare fordi man har en holdning, er det jo ikke nødvendigvis det bedste for partiet, siger Kim Edberg.

Han deler ikke opfattelsen af et parti i krise, men anerkender, at der ikke står nogen kronprins klar til at overtage efter Pernille Vermund. Det har de ikke gået op i i partiet, for projektet var det vigtige – ikke personer. Selvom Pernille Vermund har sagt, at hun ikke vil være i Folketinget mere end to perioder.

Bider det jer ikke bagi nu?

- Jeg tror, at journalister har mere travlt med at skrive nekrologer. Mon ikke vi finder en fredelig og mindelig løsning inden for alt for lang tid? Det tror jeg.

ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise voldsomme billeder og videoer i artiklen som dokumentation.

Lydene i den anden ende af telefonforbindelsen var uforståelige.

Men budskabet var alligevel ikke til at misforstå.

Jeg er altid klar på at tag’ imod en dom

Chatle, rapper, Vollsmose

Den mand, som netop havde tastet 112 på sin mobiltelefon, havde helt tydeligt brug for hjælp.

Operatøren på alarmcentralen forsøgte at finde ud af, hvad der var sket, men noget i mandens hals forhindrede ordene i at finde vej.

Det blev mere og mere tydeligt, at hjælpen ikke ville nå frem i tide.

45 sekunder tikkede forbi.

Så blev der stille.

Tragedien

En lun sommeraften i Odense var i fuld gang med at forvandle sig til en tragedie.

En tragedie, hvor gerningsmændene stadig er på fri fod, nøglevidnerne glemte, hvad de havde set, og hvor manden, der forsøgte at gøre det rigtige, blev kvalt i sit eget blod.

Programmet 'Kernen' på TV 2 PLAY undersøger i det seneste afsnit, hvad der skete den sommeraften, og beskriver, hvordan begivenhederne stadig kaster tunge skygger over Odense-bydelen Vollsmose.

Artiklen her er baseret på videomateriale, der aldrig før har været vist i offentligheden, sagsakter fra retten i Odense samt på interviews fra 'Kernen' med Bjarke Vestesen, der er krimiredaktør på Fyens Stiftstidende, og flere andre kilder med kendskab til sagen.

Det er en sag om, hvordan hårdkogte bandemedlemmer kunne dræbe en uskyldig mand foran talrige vidner og videokameraer, uden at nogen kunne dømmes for det.

De unge foran boligblokken

Lad os for en stund skrue tiden tilbage til 24. juni 2020.

Til en parkeringsplads ved Egeparken i Vollsmose, hvor en gruppe unge røg hash og hørte musik foran en 14 etager høj boligblok omkring klokken 23.45 en onsdag aften.

Det var ikke en hvilken som helst gruppe unge, der hang ud foran blokken.

Flere af de unge mænd i gruppen handlede med kokain og begik indbrud, ligesom de heller ikke gik af vejen for at true folk, som de ikke kunne lide, med knive, hundebid og det, der var værre.

Politiet havde sit eget interne navn for dem.

De blev kaldt Bøgetorvsgruppen efter en af de centrale pladser i Vollsmose, hvor de plejede at hænge ud.

Parkeringspladserne og stisystemerne mellem boligblokkene i Bøgeparken og Egeparken var deres område – og et helt andet revir end parkeringspladserne og stisystemerne mellem boligblokkene i Korsløkkeparken to kilometer mod syd.

Korsløkkeparken havde sin egen gruppe unge mænd, som politiet kaldte Korsløkkegruppen.

Og selvom Bøgetorvsgruppen og Korsløkkegruppen bestod af unge mænd på samme alder og med samme baggrund og samme fritidsinteresser, kunne det betyde forskellen på liv og død at være på den forkerte side.

Ondt blod

Længe havde der været ondt blod mellem de to grupper, og politiet havde flere gange tidligere rykket ud til skudepisoder i området og for at forhindre væbnede opgør mellem de to grupper.

Få dage før 24. juni 2020 havde beboere i Vollsmose for eksempel set, hvordan to maskerede personer på en scooter var kørt ind på parkeringspladsen ved Egeparken, hvor Bøgetorvsgruppen holdt til.

På det tidspunkt holdt der en patruljevogn på parkeringspladsen, og de to mænd på scooteren havde skyndt sig væk.

Hvad skal man tro? Det lyder som en gammeldags gangsterfilm fra New York

Bjarke Vestesen, kriminalredaktør, Fyens Stiftstidende

Denne aften var der imidlertid ingen patruljevogne på parkeringspladsen.

I hvert fald ikke endnu.

Til gengæld trillede der kort før midnat en lille, hvid personbil ind i en af de ledige parkeringsbåse.

Den venlige mand

I bilen sad en mand.

Han hed Abdinur Ismail, var 31 år gammel og kendt af mange i Vollsmose for sin hjælpsomhed og sit store smil.

Vollsmose har længe haft ry for at være en af Danmarks mest belastede boligområder, og bydelen har i mere end et årti været på regeringens ghettoliste, men i de fleste af de over 50 boligblokke bor der helt almindelige retskafne, venlige og arbejdsomme mennesker.

Sådan et menneske var Abdinur Ismail.

Familien var i sin tid flygtet fra Somalia, men Abdinur var opvokset i Danmark.

Han elskede fodbold, var tidligere ungdomsspiller i fodboldklubben B1909, og han havde fast arbejde på Coops centrallager i udkanten af Odense.

- Han elskede det, han lavede, selvom det var hårdt. Han elskede menneskene derovre, og han stod op til det hver morgen, fortæller hans lillesøster, Faduma Ismail, til TV 2.

I juni 2020 havde hun netop afsluttet sin uddannelse som radiograf, og hun havde aftalt at mødes med sin bror 25. juni, hvor de skulle fejre den veloverståede eksamen.

Men da Abdinur Ismail kørte hjem fra sit job på centrallageret i den lille, hvide personbil om aftenen 24. juni, skulle han aldrig se sin søster igen.

Optræk til overfald

Netop den dag var hans egen bil på værksted, så da han svingede ind på parkeringspladsen ved Egeparken fra Vollsmose Allé, kørte han i en hvid lånebil.

Den ledige bås, som han parkerede i, var ganske få meter fra gruppen af unge foran højhuset.

Abdinur Ismail havde spillet fodbold med en af dem som dreng, og han plejede at hilse på flere af gruppens medlemmer, når han mødte dem.

Denne aften steg han dog ikke ud af bilen for at hilse på.

I stedet blev han siddende lidt i kabinen.

Han vidste det ikke, men få hundrede meter væk var to maskerede sortklædte mænd på vej mod Egeparken på en hurtig scooter, også kaldet en kubik.

De havde ladt deres pistoler med skarpe skud.

Mens scooteren nærmede sig, havde to af de unge fra selskabet ved boligblokken netop sat sig ind i en bil for at køre sig en tur og ryge en joint.

At maskerede mænd på scooter betød problemer, var ikke så svært at regne ud, og da de to mænd tilfældigvis mødte scooteren på vej væk fra Egeparken, gættede de straks, at der var noget i gære.

Lynhurtigt foretog de en U-vending med bilen, drønede tilbage og advarede deres venner, som dermed fik nogle få øjeblikke til at gøre klar.

Hundens død

Imens sad Abdinur Ismail på forsædet af sin lånebil.

Og der blev han siddende, mens de to mænd på scooteren sneg sig ind på deres mål.

De var kørt om på den modsatte side af boligblokken, og med slukkede lygter trillede de den ind gennem en tunnel under bygningen.

Mændene fortsatte til fods gennem tunnelen, mens de pegede pistolerne frem for sig.

Da de kom ud, gav de sig til at skyde mod Bøgetorvsgruppens medlemmer.

En 31-årig mand, som ifølge politiet var en slags leder for Bøgetorvsgruppen, blev ramt.

Projektilerne borede sig ind i hans ryg og hofte, hvorefter han faldt om.

I starten fik vi at vide, at der var gode beviser

Faduma Ismail, søster til Abdinur Ismail

Mens de to maskerede mænd trak sig tilbage mod tunnelen, blev de angrebet af en hund.

Et overvågningskamera optog, hvordan dyret blev skudt og dræbt.

Men de to mænds flugt kom ikke til at gå helt, som de formentlig havde planlagt, for nogle i Vollsmose var forberedt på, at der kunne komme et angreb.

Flugten

Der gik kun få øjeblikke, fra Bøgetorvsgruppens leder og den ramte hund var sunket sammen på parkeringspladsen, før fire bevæbnede personer blokerede flugtvejen, så de to mænd på scooteren ikke kunne forlade boligblokken gennem den tunnel, de var kommet ind gennem.

Overvågningskameraerne i tunnelen optog skudduellen på video.

De to mænd på scooteren måtte flygte ud på parkeringspladsen med forfølgerne i hælene – overvågningsbilleder viser, at kun få sekunder adskilte de to grupper.

Da forfølgerne kom ud af tunnelen, begyndte de at skyde efter scooteren.

Det sidste opkald

Imens sad Abdinur Ismail stadig på forsædet af sin bil.

Han havde åbnet fordøren en smule og gav sig til at filme ud af sprækken med sin mobiltelefon.

Optagelserne, som du kan se herunder, blev hans sidste.

Oppe på boligblokkenes altaner og i vinduerne begyndte mobiltelefoner også at lyse, mens kameraerne blev tændt.

Efter at have filmet i nogle sekunder besluttede Abdinur Ismail sig for at ringe 112 og tilkalde politiet.

Han havde kun lige tastet nummeret, da der blev skudt lige imod hans bil fire gange, formentlig i et forsøg på at ramme de to mænd på scooteren, der var på vej væk fra parkeringspladsen.

Et projektil gik gennem sideruden på den åbne dør og ramte Abdinur Ismail i den nederste del af ansigtet, netop som han var kommet igennem til en kvindelig operatør i den anden ende.

Døden indtraf kort efter, mens kvinden på alarmcentralen forsøgte at forstå, hvad der var sket.

Politiet mener, at det dræbende skud blev affyret af manden i den røde cirkel på billedet herunder.

Imens drønede den hurtige scooter væk fra Vollsmose i høj fart.

Biljagten

Abdinur Ismail var ikke den eneste, der havde ringet 112, så politiet var allerede på vej mod Vollsmose, og på vej derud mødte en af patruljevognene en hurtig scooter med to sortklædte mænd.

Betjentene syntes, at det så mistænkeligt ud, og de forsøgte at standse scooteren, men i stedet for at trykke på bremsen drejede føreren gashåndtaget i bund.

Og efter en kort biljagt drejede scooteren ned ad den sti, som løber langs Odense Å, og patruljevognen kunne ikke følge efter.

Scooteren fortsatte mod syd i retning af Korsløkkeparken.

Betjentene i politibilen vidste på det tidspunkt ikke, at de to mænd på scooteren var de samme, som havde indledt skudepisoden i Vollsmose.

Noget tid senere fandt politiets dykkere to pistoler i Odense å – netop langs den rute, som scooteren formentlig havde fulgt.

En lang nat

Den 31-årige leder af Bøgetorvsgruppen var alvorligt såret, og hans venner kørte ham på Odense Universitetshospital, hvor lægerne måtte kæmpe for at redde hans liv.

Imens blev Abdinur Ismail liggende ved siden af den hvide lånebil med et tæppe over sig, mens hans forældre blev ringet op af bekendte, som havde hørt et rygte om, at deres søn var blevet skudt.

- Min far ender med at tage til Egeparken, og så er der nogle, der siger til ham, at det er Abdinur, fortæller Abdinur Ismails søster, Faduma.

Politiet ville i flere timer hverken be- eller afkræfte de bange anelser hos den fortvivlede mand, der forsøgte at få et svar ud af betjentene.

- Min far bliver ved med at råbe højt op og sige: "Jeg vil gerne vide det. Bare fortæl, om det er ham eller ej", fortæller Faduma Ismail.

Til sidst besvimede han.

Der gik ifølge Faduma Ismail cirka fem timer, inden betjentene var sikre nok til at give faren besked.

Abdinur Ismails liv var slut, og nu havde familien kun minderne tilbage.

Men hvem dræbte ham?

Jagten på gerningsmanden

Ifølge politiets teknikere var det sandsynligvis manden i cirklen på billedet herunder.

Han er lidt lavere end de andre, og ifølge politiet gik han ganske tæt på bilen med den døende Abdinur Ismail, efter at han havde skudt.

Billedet stammer fra et af vidnerne, som filmede skudepisoden fra sin altan.

Og nu kunne man måske tro, at sådan en sag, hvor det dræbende skud ifølge politiet er optaget på video, mens masser af vidner så på, ville være lige så nemt at opklare.

Det indtryk fik Abdinur Ismails familie i hvert fald efter drabet.

- I starten fik vi at vide, at der var gode beviser. Politiet sagde: "Vi har alt det, vi skal bruge. I skal bare tage det stille og roligt, vi skal nok fange dem", siger søsteren Faduma Ismail til TV 2.

Men politiet havde ikke alt det, som de skulle bruge for at få nogen dømt.

Op ad bakke

Efterforskerne kunne ikke finde nogen dna-spor, der var ingen fingeraftryk, og våbnet, der dræbte Abdinur Ismail, var forsvundet.

Patronhylstre fra de skud, som formentlig dræbte Abdinur Ismail, var væk, da politiet gav sig til at søge efter dem, og som dagene passerede forbi, begyndte det at gå op for ordensmagten, at der manglede solide tekniske beviser.

Dage blev til måneder, uden at politiet rejste tiltale mod nogen.

Da der var gået et halvt år, organiserede drabsofferets venner en demonstration i Vollsmose, fordi de var frustrerede over, at drabet ikke var opklaret.

- Man hørte mindre informationer fra politiet. Så derfor blev der lavet den her demonstration for at sige, at vi gerne vil have fået afklaret den her sag, og at nogle skal stå til ansvar for det, siger Faduma Ismail.

Et angreb med ord

Mens politiet var tavse, forholdt det sig noget anderledes med Bøgetorvsgruppen og Korsløkkegruppen.

Bare fire dage efter demonstrationen udgav rapperen Chatle, der er fra Vollsmose og har forbindelser til medlemmer af Bøgetorvsgruppen, en musikvideo med det, der ser ud til at være sværtbevæbnede bandemedlemmer i bydelen, der er klar til kamp.

- Gi’r ik’ en fuck, hvis min’ fjender pluds’lig omkom. Altid forberedt. Jeg er altid klar på at tag’ imod en dom, lød det blandt andet i videoen.

Bjarke Vestesen, der er kriminalredaktør på Fyens Stiftstidende, og som fulgte sagen tæt, er ikke i tvivl om, at videoen var ment som en provokation mod Korsløkkegruppen.

- Det er et signal til den anden gruppering om, at vi er store i slaget, og vi kører rundt og viser våben, og vi viser pengesedler. Det er en magtdemonstration over for den anden gruppering, siger Bjarke Vestesen.

Et stykke inde i musikvideoen ser man lederen af Bøgetorvsgruppen, mens et rødt lasersigte lyser på brystet af ham.

- Jeg kan i hvert fald tolke det som et signal til den anden part om: "Prøv at høre, I fik ikke ram på mig, jeg er her stadigvæk", siger Bjarke Vestesen.

Videoen indeholdt også, hvad der kan opfattes som en trussel mod eventuelle vidner.

- Den her gøb i min hånd er til dem, der snakker, lød det fra rapperen Chatle.

Tiltalen

Kort efter Vollsmose-videoen udkom der også en musikvideo fra rapperen ZacFromThe9, der ifølge Bjarke Vestesen var et svar fra Korsløkkegruppen.

I videoen løber bevæbnede sortklædte mænd rundt ved Vollsmose Torv og affyrer deres pistoler op i luften.

Men selvom det virkede ret sandsynligt, at Abdinur Ismail var blevet dræbt som et uskyldigt offer i krigen mellem de to bander, var det politiets opgave at finde håndfaste beviser for, at det rent faktisk også forholdt sig sådan.

I november 2021 var der indsamlet nok materiale til, at anklagemyndigheden tiltalte fire mænd for drabet.

Det var de fire mænd, som ifølge politiet var gået til modangreb på de to mænd på scooteren og havde forsøgt at afskære flugtvejen.

Ifølge politiet var der tale om en 26-årig mand, en 22-årig mand, en 19-årig mand og en 22-årig mand.

Desuden blev lederen af Bøgetorvsgruppen tiltalt for at være medskyldig i den skudduel, der nær havde kostet ham livet. Anklagemyndigheden mente, at han selv havde været med til at skabe den farlige situation ved at beordre sine folk til at være bevæbnede den aften, fordi han frygtede at blive angrebet.

Flere års videomateriale

Anklagemyndigheden byggede sagen op om oplysninger fra telefonmaster og mange, mange timers videomateriale.

Der var så mange optagelser, at en uafbrudt afspilning 24 timer i døgnet ville tage 8 år at komme igennem.

Selvom der var mange mennesker til stede i Vollsmose den aften, hvor Abdibur Ismail blev dræbt, var det vanskeligt at få vidner fra Vollsmose til at stå frem i retten.

På TV 2 har vi gennemgået retsbogen, og ud af de i alt 24 mennesker, der vidnede i sagen ved Retten i Odense, var der 9 ansatte ved politiet og 2 eksperter.

Tre af vidnerne var brødre til de tiltalte, og fire andre var kærester eller venner med de tiltalte.

Kun tre vidner, hvoraf ét optrådte anonymt, havde ingen relationer til de tiltalte og havde samtidig overværet skyderiet.

De glemsomme vidner

Flere af vidneforklaringerne fra de tiltalte og deres venner og kærester ændrede sig fra første afhøring, til de skulle vidne i retten.

De har løst det indbyrdes, og det kom også frem i retten

Bjarke Vestesen, kriminalredaktør, Fyens Stiftstidende

For eksempel havde lederen af Bøgetorvsgruppen afgivet en længere forklaring, da han var rask nok til at kunne blive afhørt 10. juli 2020.

Her fortalte han politiet, hvem han mente, at de to mænd på scooteren var.

Men et år senere, da han kom i retten, forklarede bandelederen så, at han på afhøringstidspunktet havde været så påvirket af smertestillende medicin, at det oprindelige vidneudsagn ikke kunne bruges.

Flere af de andre vidner kom også i tvivl om deres forklaringer.

- Hvad skal man tro? Det lyder som en gammeldags gangsterfilm fra New York, siger kriminalredaktør Bjarne Vestesen, der overværede retssagen fra tilhørerpladserne.

Han fortæller, at ingen af de fem mænd på noget tidspunkt gav udtryk for, at de var kede af, at Abdinur Ismail var blevet dræbt.

Sagen smuldrer

Som dagene gik, stod det mere og mere klart, at anklagemyndighedens sag var ved at falde fra hinanden.

- Sagen er utrolig afhængig af, at de vidner, der har oplevet det og fortalt politiet om det efterfølgende, også kommer i retten og bekræfter det, siger Bjarne Vestesen.

Og det var svært for politiet at skaffe vidner i Vollsmose.

- Jeg tror, der er nogen, som har set det, og måske ligefrem filmet det, men af alle mulige forskellige årsager har valgt ikke at fortælle politiet om det, siger han.

For eksempel kan potentielle vidner være bange for at stå frem, siger Bjarne Vestesen.

- Der kan sagtens være beboere, som genkender dem, men som ikke har villet vidne, ikke har villet sladre, ikke ville have været stikkere for politiet. De skal jo også leve videre i dag og i morgen og i det nye år. Så derfor tør de ikke at sige noget. Så er det bedre at tie stille, siger han.

- Det behøver heller ikke at være trusler som sådan. Det kan også være, at man har haft et møde og aftalt: "Prøv at hør. Hvis du nu ikke siger noget i retten, så kan du opnå en eller anden fordel på en anden måde", siger han.

Bjarne Vestesen fortæller, at en del af familierne i Vollsmose er kendt for at løse uoverensstemmelser uden at involvere de danske myndigheder.

Også det blodige mellemværende, som skudepisoden mellem den nu 33-årige bandeleder og de to mænd på scooteren havde efterladt, blev tilsyneladende ordnet internt.

- De har løst det indbyrdes, og det kom også frem i retten, siger Bjarne Vestesen.

- Der blev indgået en aftale efterfølgende, hvor den 33-årige lagde hånden på Koranen og sværgede, at der ikke ville ske hævn, fortæller han.

Der er en gerningsmand derude

Uden tilstrækkelige vidneudsagn var politiets enorme videomateriale og andre tekniske beviser ikke nok til, at de fem tiltalte kunne dømmes for drabet på Abdinur Ismail.

- Jeg var ikke så overrasket. Jeg synes, at de beviser, der blev fremlagt, simpelthen ikke var nok til at dømme nogen, siger Bjarne Vestesen.

Byrettens afgørelse blev ikke anket.

Derfor må Abdinur Ismails familie leve med, at ingen formentlig nogensinde bliver stillet til ansvar for drabet, mens bandemedlemmerne trak det længste strå.

- De har jo lært så meget, de kriminelle. De har lært, hvordan de skal gå klædt, og hvordan de skal bevæge sig i området. Så på en måde tror jeg ikke, at det bliver sidste gang, siger Faduma Ismail.

Hun frygter, at lovlydige borgere som hendes bror ikke ringer 112, næste gang skud giver genlyd mellem boligblokkene.

- Jeg tror, at folk i Vollsmose bare tænker: "Nu er de frifundet. Vi har prøvet det, som vi kunne. Der er ikke sket noget, så kan vi heller ikke gøre noget næste gang, fordi det ikke hjælper". Det kan man godt tro, siger hun til TV 2.

En lang række personer skal hurtigst muligt ringe til lægen, hvis de har en positiv coronatest og har symptomer.

Det gælder blandt andre ældre over 80 år, uvaccinerede over 65, personer med kroniske sygdomme, kræft, svær overvægt eller for eksempel alvorlig lungebetændelse, oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at netop disse personer kan nå at få en tabletbehandling, der kan give et mildere sygdomsforløb og nedsætte risikoen for at blive indlagt.

Men behandlingen virker kun, hvis den bliver givet senest fem dage efter, at symptomerne er startet.

- Det er vigtigt at ringe til sin læge hurtigst muligt og ikke vente på, at symptomerne bliver værre, før man ringer, understreger Sundhedsstyrelsen.

Ny variant satte livreddende behandling skakmat

Allerede i starten af januar oplyste professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren til TV 2 vigtigheden af, at denne gruppe var opmærksom på netop denne tabletbehandling og handlede hurtigt.

Det skyldtes, at coronavarianten BQ.1.1. havde ødelagt de sidste muligheder for en forebyggende behandling, der reducerede risikoen for alvorlig sygdom og indlæggelse efter smitte med coronavirus hos dem, der er i størst risiko for netop dét.

- Det er ikke kun de praktiserende læger, der skal vide det her. Det er også patienterne, for de vil typisk ikke på dét tidspunkt være indlagt, fordi det er tidligt i forløbet af deres infektion. De skal vide, at de tidligt skal henvende sig til sundhedsvæsenet, hvis de har symptomer og er i risikogruppe for et alvorlig forløb, lød det fra Jens Lundgren.

Han opfordrede personer i risikogruppen til at ringe til sin praktiserende læge eller lægevægten ved en positiv test og symptomer.

En positiv coronatest er en af tre krav

Sundhedsstyrelsen oplyser, at opfordringen især gælder personer, der ikke er vaccineret eller er vaccineret for mere end seks måneder siden.

- Det er kun personer, som er i øget risiko for et alvorligt forløb, som kan have gavn af tabletbehandlingen, når de får covid-19, oplyser styrelsen.

Behandlingen kan bruges, hvis man udover en positiv coronatest har symptomer som for eksempel feber, tør hoste og/eller hovedpine eller andre symptomer på covid-19.

Derefter vil en læge vurdere, om man kan få behandlingen. Det er vigtigt med en lægefaglig vurdering, fordi tabletbehandlingen kan påvirke eller blive påvirket af andre lægemidler, som patienterne i forvejen tager.

Styrelse: Hav test liggende derhjemme

Sundhedsstyrelsen opfordrer også til, at personer, der er i risiko for et alvorligt forløb efter smitte med coronavirus, har en selvtest liggende derhjemme.

Det er vigtigt at have en positiv test, fordi symptomerne på coronavirus i starten ligner influenza.

- Hvis testen er positiv eller mistanken om covid er meget stor, for eksempel hvis resten af din familie har covid-19, så ring til din læge, oplyser Kirstine Moll Harboe, der er sektionsleder og overlæge i Sundhedsstyrelsen.

Der er lige nu markant overdødelighed i Danmark. Og der er også tale om en højere overdødelighed end flere andre lande i Europa. Det viser et overblik på Euromomo, der er en europæisk database over netop overdødelighed.

Tallene bliver indberettet fra 28 europæiske lande og bliver styret af Statens Serum Institut (SSI) i Danmark.

I uge 51 og 52 er den danske overdødelighed af Euromomo klassificeret som høj. Og i uge 52 bliver den danske overdødelighed kun overgået af Tyskland.

Også Storbritannien og Holland har en høj dødelighed, mens lande som Sverige, Spanien, Frankrig, Italien, Belgien og Østrig ifølge Euromomo i uge 52 har lav eller moderat overdødelighed.

Nærmere kan vi ikke komme det endnu

Statens Serum Institut

- Det er meget markant i Danmark. Vi har usædvanlig meget overdødelighed. Det er der ingen tvivl om, siger lektor i matematisk virologi ved Roskilde Universitet, Viggo Andreasen, til TV 2.

Årsagen er dog anderledes uklar, siger han.

Usikkerhed om, hvad dødeligheden skyldes

Viggo Andreasen forklarer, at det ugentlige antal dødsfald på grund af coronavirus – hvor man har testet for corona – er omkring 100:

- Men den overdødelighed, vi ser nu, er snarere 300 om ugen. Man kan godt undre sig over, hvor resten kommer fra.

Ifølge Statens Serum Institut skyldes overdødeligheden, at Danmark lige nu er ramt af en tredobbelt epidemi med coronavirus, influenza og RS-virus, der især rammer de ældre og sårbare hårdt.

Men det har flere andre lande også uden at have samme høje overdødelighed.

Flere årsager end de tre virusser

Statens Serum Institut oplyser til TV 2, at "den del af overdødeligheden, der skyldes luftvejsinfektioner," fordeler sig på en tredjedel coronavirus, en tredjedel influenza A og B og en tredjedel RS-virus.

Det betyder altså, at der ifølge SSI også er andre årsager end coronavirus, influenza og RS-virus, der bidrager til den høje overdødelighed i Danmark:

- Nærmere kan vi ikke komme det endnu, oplyser SSI, der heller ikke kan svare på, hvorfor lande med samme luftvejsinfektioner ikke har samme høje overdødelighed som Danmark.

Ifølge Viggo Andreasen kan en mulig forklaring være, at større influenzaepidemier kan ramme lande forskelligt.

- Erfaringen fra tiden før corona er, at større influenzaepidemer godt kan komme i forskellige år i forskellige områder, siger han.

Overdødeligheden i Danmark var også i uge 51 markant og klassificeret som høj. Det er første gang siden uge 10 i marts 2018, at Danmark har haft en høj overdødelighed. Dengang var årsagen en usædvanlig hård influenzasæson.

Både i Danmark og andre europæiske lande er overdødeligheden begyndt at falde efter nytår. Af den seneste tendensrapport fra SSI torsdag fremgår det dog stadig, at der fortsat "ses tegn på en markant forhøjet dødelighed i uge 1." Det gælder især i aldersgruppen 75-84 år og 85+ år.

Det var en ganske almindelig morgen i juni 2019 i huset i Hadsund, hvor Louise Maagaard og Henrik Sandberg boede.

Henrik fjollede rundt, som han plejede – men han kom dog med en bemærkning om, at han havde kvalme.

- Vi jokede lidt med, at det måtte være sympatikvalme, fordi jeg var gravid, siger Louise Maagaard.

Hun kunne dog godt mærke på Henrik, at kvalmen var slem. Derfor spurgte hun ham også hen på eftermiddagen, om han var okay med, at hun tog på cykeltur med parrets søn Marius samt Louises mor.

Der var grønt lys fra Henrik. Men på cykelturen ringede telefonen pludselig.

- Den var helt gal. Jeg kunne næsten ikke høre, hvad han sagde, men jeg fangede, at han sagde ”vil du ikke godt komme hjem, for jeg er helt skæv i hovedet,” siger Louise Maagaard.

De tre skyndte sig hjem, og da Louise så Henrik, vidste hun med det samme, at hun skulle have fat i en ambulance så hurtigt som muligt.

- Han tabte tingene og kunne ikke føre en normal samtale, siger hun.

- Hvordan klarer vi lige det her?

Da ambulancen ankom, kunne Henrik Sandberg ikke længere tale.

På sygehuset viste en scanning, at den 52-årige fotograf havde fået en stor hjerneblødning, og lægerne var klare i spyttet: Henrik ville ikke overleve hjerneblødningen.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte, at lægerne var gået forkert. Det kunne simpelthen ikke være det svar, jeg skulle have, siger Louise Maagaard.

Seks dage senere døde Henrik Sandberg.

Pludselig var 40-årige Louise alene, eneforsørger til sønnen Marius og med endnu et barn på vej.

- Jeg kan huske, at Marius sagde til mig på et tidspunkt: ”Mor, hvem skal bygge LEGO med mig nu? Hvem ordner batteriet i mit legetøj?” Sådan nogle situationer har der været flere af, hvor man tænker ”hvordan klarer vi lige det her?”, siger Louise Maagaard.

Kunne ikke registrere Henrik som far

Louise Maagaard kom i dén grad til at opleve, hvordan man er tvunget til at tackle svære situationer, når livet pludselig tager en drejning.

Da Henrik døde, var hun 12 uger henne med datteren Elvira, og da Elvira kom til verden, skulle hun registrere på nettet, hvem der var barnets far.

Til hendes store forbløffelse kunne hun ikke få lov til at registrere Henrik Sandberg som far, fordi parret ikke var gift, da han døde.

Der var udelukkende to muligheder – enten at sætte kryds ved ”Far vil ikke vides af barnet” eller ”Far er ukendt”.

Det endte med, at hun måtte gå rettens vej for at få fastslået, at Henrik Sandberg er Elviras far.

Det til trods for, at Louise og Henrik gennemgik fertilitetsbehandling for at opnå en graviditet, og at klinikken dokumenterede, at Louise Maagaard var blevet gravid gennem behandlingen.

- Jeg kan sagtens forstå, at alle skal ikke kunne pege og sige: Han er far til mit barn. Selvfølgelig skal der være noget system i det, men her var der fuld dokumentation, siger Louise Maagaard, der var så rystet over forløbet, at hun valgte at fortælle sin historie i flere medier for at sætte fokus på problematikken.

- Jeg stod med en sorg og tænkte, at jeg ikke magtede at tage den kamp. Men det endte lidt med at blive min kamp, fordi jeg syntes, at det var så uretfærdigt, siger Louise Maagaard, der til sidst fik lov til at registrere Henrik Sandberg som far.

Ny kæreste

Henrik Sandberg døde i 2019, og et par år efter kom sønnen Marius hjem fra skole, hvor han netop var startet i 1. klasse, og stillede et spørgsmål, der satte Louise Maagaards tanker i gang.

- Jeg har fået en kæreste ovre i skolen, sagde Marius og fortsatte:

- Hva' mor, hvordan synes du, det går med dig? Kan du ikke finde ud af at score?

Først blev Louise Maagaard lidt paf over at høre sønnens spørgsmål, men det gav hende alligevel mod på igen at kaste sig ud i datinglivet.

På Tinder faldt hun over Emil Molbo, som var lokal, og som både hun og Henrik havde kendt i mange år.

- Emil kendte vores historie, og det har været dejligt befriende, siger Louise Maagaard.

Sorgen forandrer sig

Selvom der nu er en ny mand i Louises liv, har Henrik Sandberg stadig en stor plads i hjertet, og vil altid have det.

Sorgen over hans død har forandret sig med tiden.

- Jeg er gået fra at være skuffet, sur og ked af det over det, vi ikke nåede, til at være kommet til et punkt, hvor jeg sætter pris på alt det, vi nåede, siger Louise Maagaard og bliver rørt.

- Vi fik to fantastiske børn. Vi nåede at se Færøerne. Vi nåede at holde mange fantastiske juleaftener, fødselsdage og helligdage sammen, siger hun.

Se "Når livet tager en drejning" på TV2 Play.

Hvis Danmark bliver ramt af en ny stor smittebølge, bør de danske sundhedsmyndigheder overveje at ændre sin strategi for hvem, der bliver tilbudt en coronavaccine.

Det siger professor i almen medicin på Syddansk Universitet og overlæge ved senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital Berit Schiøttz-Christensen til TV 2.

Det er vigtigt, at vi får senfølger anerkendt tidligt i forløbet

Berit Schiøttz-Christensen

Boostervacciner bliver i år tilbudt alle personer over 50 år, men et nyt forskningsstudie viser, at det især er kvinder i midt 40’erne, der søger hjælp for senfølger efter smitte med coronavirus.

- Vi ved, at en coronavaccine gør, at sygdomsbyrden bliver nedsat eller bliver mindre og deraf også, at senfølgerne bliver mindre udtalte, siger professoren til TV 2.

Tidlig anerkendelse er vigtig for fremtidsudsigter

Berit Schiøttz-Christensen efterlyser desuden mere fokus på risikoen for senfølger efter smitte med coronavirus.

- Det er vigtigt, at vi får senfølger anerkendt tidligt i forløbet, så vi kan sætte ind med råd og vejledning for at undgå kroniske og vedvarende symptomer, siger hun.

Det nye danske studie viser, at tre ud af fire patienter var kvinder, og at de i gennemsnit var 47 år gamle. Kvinderne havde typisk en mellemlang eller lang videregående uddannelse. De fleste var samlevende, og halvdelen havde hjemmeboende børn.

- Vi ved ikke, hvorfor den gruppe er så dominerende. De har typisk været raske med et balanceret og aktivt familie- og arbejdsliv, indtil de blev smittet med covid-19, og bunden faldt ud af deres hverdagsliv, siger seniorforsker og ergoterapeut Lisa Gregersen Østergaard, der er ansvarlig for projektet.

Studie efter studie peger på senfølger

TV 2 har i efteråret 2022 i flere artikler beskrevet, hvordan det ene studie efter det andet peger på, at mange bliver ramt af senfølger efter smitte med coronavirus som her, her og her.

Studierne er langt fra de eneste om senfølger, og flere af dem viser risiko for flere vigtige organer, herunder hjernen.

Men problemet er, at coronavirussen efter overstået sygdom ikke altid efterlader klokkeklare tegn i eksempelvis blodprøver eller scanninger, der kan forklare senfølgerne.

Af blandt andet den grund er det tre år inde i pandemien stadig ikke lykkedes for eksperter at finde en behandling.

Du kan læse om symptomer på senfølger her.

Selve coronaen var ikke specielt hård, da den ramte nu 36-årige Lise Houe.

Men den gik bare ikke over igen, efter at hun blev smittet i januar 2022.

- Jeg blev ved med at være svimmel og enormt træt. Da jeg efter to uger begyndte igen på mit arbejde som ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, gik det helt ned ad bakke, siger hun.

Hun er en af mange i gruppen af veluddannede, velfungerende kvinder i alderen mellem midten af 30'erne og omkring de 60 år, som totalt dominerer tilstrømningen til senfølgeklinikkerne efter corona.

Det viser et nyt forskningsstudium fra forsknings- og konsulenthuset Defactum i Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital.

Corona "åd" noget af Lises hjerne

Mellem 5 og 10 procent af alle, der har haft covid-19, får langvarige symptomer. For nogle er senfølgerne så svære, at de søger hjælp på en senfølgeklinik.

Herunder Lise Houe, efter at hendes første forsøg på at vende tilbage på arbejde endte i en fuldtidssygemelding – helt frem til oktober i 2022.

- Jeg havde det, som om at corona havde spist noget af min hjerne. Senfølgeklinikken kaldte det for "hjernetåge", siger hun.

- Jeg kunne ikke følge en samtale og bad min mand kun give kortere beskeder og talte selv meget langsomt. Jeg følte mig mere end halveret i, hvem jeg var og kunne næsten ikke tage mig af vores to børn, siger Lise Houe.

Hun mener dog, at hun har lært noget vigtigt.

- Jeg tænker meget nu, hvor jeg er begyndt på arbejde igen tre timer om dagen, på at trække vejret, være i balance og holde pauser, for det gjorde jeg ikke før.

- Så jeg har også tænkt, om jeg simpelthen var overanstrengt. Man er jo rigtigt meget på i en travl børnefamilie, siger hun.

Bør vaccineres

Forskerne bag studiet er overraskede over, hvor mange der er sygemeldt med svære senfølger og har brug for genoptræning.

En af studiets forfattere, professor og overlæge Berit Schiøttz-Christensen, mener, at vaccination til en bredere aldersgruppe må genovervejes.

- Vi vaccinerer allerede borgere i 50'erne. Det tyder på, at vaccinerne reducerer sygdomsbyrden i det akutte forløb og derved relativt også reducerer sværhedsgraden af senfølger.

- Når vi ser så svære senfølger for disse kvinder i 40'erne, er det nærliggende at overveje, om også de burde få tilbudt endnu en vaccine, siger professoren.