Spændingshovedpinen følger 37-årige Kristoffer Holmberg nærmest overalt i hans hverdag, og han får sværere og sværere ved at arbejde, mens hans tænder med tiden ødelægges.
Han lider ligesom tusindvis af andre danskere af såkaldt vækstbetinget kæbeanomali.
Men der er lange udsigter til, at Kristoffer Holmberg kan få hjælp. Først om 13 år - i 2035 - kan han som følge af lange ventelister komme til forundersøgelse på Rigshospitalet.
- Det er jo mit liv og min hverdag, der ikke hænger sammen, og det føles virkelig urealistisk og useriøst, at man skal vente så længe, siger Kristoffer Holmberg.
På sidelinjen står kirurg og medindehaver af Kæbekirurgisk Klinik i København, Søren Krarup ellers klar til at hjælpe. Men det må han ikke. For Sundhedsstyrelsen har afvist at godkende klinikken til behandling af patienter med kæbeanomalier.
- Det er virkelig frustrerende, at vi har kompetencer til at behandle patienter, der har nogle reelle problemer, men ikke har mulighed for det, fordi der mangler godkendelser, siger han.
Jeg mener ikke, at vi kan være bekendt som samfund at sige til patienter, at man på den måde bare kan blive parkeret på en venteliste
Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister (V) Privathospital afvist af SundhedsstyrelsenSøndag kunne TV 2 fortælle, at Sundhedsstyrelsen siden 2016 har undladt at åbne for, at landets privathospitaler kan blive godkendt til at foretage en række såkaldte højt specialiserede operationer på vegne af det offentlige sundhedsvæsen.
Det gælder blandt andet for det ortopædkirurgiske speciale og specialet for tand-, mund-, og kæbekirurgi.
Dét selvom Sundhedsstyrelsen ifølge vejledningen til lovgivningen om specialeplaner i udgangspunktet skal åbne for ordinære ansøgningsrunder hvert tredje år, og sundhedsvæsenet er ramt af rekordlange ventelister.
Flere eksperter kritiserer derfor Sundhedsstyrelsen for ikke i højere grad at have opsøgt mulighederne for at udvide kapaciteten og dermed at forkorte ventelisterne.
- Det er lang tid siden, man sidst har haft en ansøgningsrunde, og det betyder også, at specialeplanen ikke er tidssvarende i forhold til den struktur og de forandringer, der har været i sundhedsvæsenet siden 2016, lyder det blandt andet fra Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) er ligeledes kritisk og siger til TV 2, at hun er "dybt rystet" over, at en patient selv måtte finde finansiering til at betale en hofteoperation for at undgå ventelisterne.
- Jeg mener ikke, at vi kan være bekendt som samfund at sige til patienter, at man på den måde bare kan blive parkeret på en venteliste, når og hvis der er alternativer. Og i det her tilfælde et privathospital, der kan levere de pågældende behandlinger, siger hun til TV 2.
En følelse af, at det ikke handler om patienterneNetop Søren Krarup og hans kæbekirurgiske klinik mener, at de ville kunne gøre et stort indhug i ventelisterne for kæbeanomali-patienter i hovedstadsområdet, hvis de fik lov.
- Hvis vi tidligere havde fået den her godkendelse, så havde der ikke været nogen ventelister, lyder Søren Krarups påstand.
Allerede i 2019 sendte klinikken en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om at blive godkendt til behandlingen.
Men ansøgningen blev afvist året efter med henvisning til, at der skal være helt særlige forhold til stede at åbne for en ny ansøgningsrunde, hvor nye afdelinger og privathospitaler kan blive godkendt - selvom Sundhedsstyrelsen anerkendte de lange ventetider.
Det viser et svar, som TV 2 har set.
- Det er åbenbart ikke tungtvejende nok, at ventelisterne er så lange. Jeg oplever det her som et meget tungt system, og det føles nogle gange som at slå i en dyne. Man kan blive efterladt med en følelse af, at det ikke handler om patienterne, siger Søren Krarup.
Sundhedsøkonom: Overvej tidsbegrænsede godkendelserDen følelse understreges ifølge Søren Krarup i afslaget fra Sundhedsstyrelsen, som skrev, at det ikke alene er nok for en klinik at have kompetencerne til at udføre behandlingen.
Styrelsens beslutning følger nemlig et princip om, at "kvaliteten bliver bedre, hvis behandlingerne og den sundhedsfaglige erfaring samles," lyder det.
Videre lyder det i Sundhedsstyrelsens svar, at "en genåbning af ansøgningsrunden potentielt kan påvirke den samlede nationale varetagelse af de berørte specialfunktioner, ligesom man som godkendt sygehus skal sikres mulighed for langsigtet planlægning."
- Det er ordentligt og fornuftigt, at man arbejder med nogle planer, så man ved, hvad man har at rette sig efter i fremtiden. Men udfordringen er, at man i en periode på mere end 10 år har haft de her ventelister. Derfor er man nødt til at gøre noget, så patienterne kan blive behandlet, siger Søren Krarup.
Men forstår du ikke bekymringen for, at specialisterne kan forsvinde fra det offentlige?
- Det er klart, at der ikke er nogen, der har interesse i at fjerne personale fra en matrikel til en anden, for så er vi lige vidt. Det handler om at få patienterne behandlet, og det gør man ikke ved at flytte personalet. Så det her kræver, at vi alle sammen yder en ekstra indsats, siger Søren Krarup.
Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, er enig med Sundhedsstyrelsen i, at man overordnet set skal holde fast i princippet om, at særligt specialiserede operationer holdes til relativt få steder for at opretholde kirurgernes erfaring.
- Men spørgsmålet er, hvor grænsen går. Man kunne helt sikkert godt se på særlige varianter, hvor man åbnede for en periode på eksempelvis tre år, hvor flere operationer godkendes i det private, siger Kjeld Møller Pedersen.
Patient føler sig til grinKristoffer Holmberg har ligeledes svært ved at forstå, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke godkender, at hans lidelse behandles i det private. Han blev chokeret, da han sidste år modtog indkaldelsen fra Rigshospitalet og så, at der stod august 2035.
- Det er så langt ude, at det ikke føles som en løsning. Jeg var enormt frustreret og tænkte, at så må jeg have fat i et privathospital. Men så finder jeg ud af, at det heller ikke er en løsning, siger han.
I løbet af de seneste måneder har hovedpinen kostet Kristoffer Holmberg flere ugers sygemelding, da han har svært ved at koncentrere sig og sover dårligt. Lidelsen betyder desuden, at han skærer kraftigt tænder om natten, hvilket gradvist ødelægger dem.
En uholdbar situation, der på grund af de lange ventelister, sandsynligvis kommer til at koste ham 50-60.000 kroner af egen lomme for en midlertidig beskyttelse af tænderne.
- Jeg føler mig lidt til grin, når der faktisk findes en løsning i det private, men at man ikke vælger ikke at bruge den. Hvis der er særlige grunde til, at man har valgt at gøre det sådan, så må man se at finde en bedre løsning, siger Kristoffer Holmberg.
Hvorfor har du ikke forsøgt at ringe til de forskellige afdelinger rundt om i landet for at se, om der er kortere ventetid der og så benytte dig af det frie sygehusvalg?
- Det har jeg faktisk ikke haft overskud til at overveje eller overskue. Men det er nok noget, som jeg vil forsøge, siger Kristoffer Holmberg.
Eksempelvis oplyser Aarhus Universitetshospital til TV 2, at hospitalet kun har cirka tre måneders ventetid til forundersøgelse.
Kristoffer Holmberg påpeger dog, at behandlingen af vækstbetinget kæbeanomali strækker sig over flere år, hvorfor det vil være meget indgribende i hans hverdag, hvis han ofte skulle transportere sig tværs over landet.
- Så skulle det være et sted i nærheden, for ellers bliver det frygtelig meget tid, der skal bruges på transport, siger Kristoffer Holmberg.
Styrelsens forklaring: Forsinket af coronaHos Sundhedsstyrelsen anerkender enhedschef Agnethe Vale Nielsen kapacitetsproblemerne og siger til TV 2, at Sundhedsstyrelsen ikke er tilfreds med de lange ventelister, men at styrelsen fortsat er ved at afdække problemets omfang samt mulige løsninger.
- Behandlingen af vækstbetinget kæbeanomali er kompleks og består af langt mere end blot den kirurgiske behandling. Vi har behov for at vurdere, hvor vi skal sætte ind for at komme ventelisterne til livs, siger Agnethe Vale Nielsen og henviser til, at patienter med vækstbetinget kæbeanomali ofte skal gennemgå et længere tandreguleringsforløb inden selve operationen.
Det står derfor stadig uklart for Sundhedsstyrelsen, hvor i forløbet der mangler kapacitet, og hvorvidt det er på selve operationen, som Kæbekirurgisk Klinik ansøgte om at blive godkendt til, forklarer enhedschefen.
- Vi skrev til den pågældende klinik, at vi ikke åbnede for en ansøgningsrunde, før vi havde fået yderligere faglig rådgivning og fundet ud af, hvad problemstillingen var. Så man skal ikke se det som et afslag på den måde, for vi har ikke realitetsbehandlet ansøgningen, da vi først skulle vurdere, om vi havde brug for en ansøgning til funktionen.
Men det er tre år siden, klinikken ansøgte?
- Vi er jo så i gang med den faglige afdækning på nuværende tidspunkt, og vi er beklageligvis blevet forsinket på flere opgaver på grund af de opgaver, vi har haft i forbindelse med covid, siger Agnethe Vale Nielsen.
Minister kræver løsning fra styrelse og regionerEn forklaring indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde dog ikke køber.
- Der er ingen tvivl om, at corona har forsinket rigtig mange ting i vores samfund. Navnlig også inden for sundhedsvæsenet, og det mærker vi også konsekvenserne af – blandt andet med de meget lange ventelister. Men uagtet det så kan det jo hverken forklares eller forsvares, at der er patienter, der bliver mødt med besked om at skulle vente så længe. Det kan vi ikke være bekendt på nogle måde, siger hun.
Sophie Løhde fortæller, at Sundhedsstyrelsen nu går i gang med en revision af specialeplanlægningen.
- Det er noget, der tager tid, fordi det er et stort og omfattende arbejde, men på den helt korte bane har Sundhedsstyrelsen mulighed for at kunne godkende specialfunktioner, hvis der er et konkret behov på et område. Det jo ret åbenlyst, at der her er et konkret problem, og derfor forventer jeg også, at Sundhedsstyrelsen sammen med regionerne nu går i dialog om at få løst det, siger ministeren.