Når kineserne i dag fejrer kinesisk nytår, foregår det i mange familier i skyggen af corona, som i øjeblikket hærger landet med 1,4 milliarder indbyggere og koster utallige menneskeliv. Det er især de ældre over 80 år, som bliver alvorligt syge og dør, fordi 60 procent af dem ikke er færdigvaccineret.

Den kinesiske regering har gennem hele pandemien kørt en hård strategi om nultolerance og forsøgt at udrydde virus ved hjælp af nedlukninger og karantæneophold frem for at fokusere på at vaccinere den ældre og svage del af befolkningen, som man har gjort i for eksempel Danmark.

Føler sig svigtet

Resultatet er, at de ældre ofte er fuldstændigt forsvarsløse, og mange føler sig ifølge Alfred Wu, som er ekspert i kinesiske samfundsforhold på Lee Kuan Yew School of Public Policy, National University of Singapore, svigtet af regeringen.

- Folk er desperate. De er uden håb. De har ingen medicin, når de er syge. De har ingen antiviral medicin mod covid, kun den lokale kinesiske naturmedicin. De har aldrig oplevet noget lignende, siger han.

Det vakte naturligvis stor glæde, da den kinesiske regering i starten af december besluttede at droppe de skrappe restriktioner efter protester i mere end 20 kinesiske storbyer i slutningen af november. Siden er der officielt registreret 60.000 coronadødsfald på landets hospitaler, men eksperter vurderer, at det rigtige tal kan være mindst ti gange højere.

Undgår corona på dødscertifikater

Det skyldes blandt andet, at mange dør derhjemme, men også at lægerne af de lokale myndigheder bliver bedt om at undlade at nævne corona på dødscertifikaterne. Det er et følsomt emne, fordi Kinas regering har forsvaret de hårde restriktioner med, at man i Kina sætter menneskeliv over alt, mens man ofte har peget fingre ad de mange coronadødsfald i Europa og USA.

Den pludseligt store efterspørgsel på medicin betyder, at priserne ofte er fordoblet, og at der er mangel på selv almindelig febernedsættende medicin. Desuden oplever mange familier, at deres coronaforsikring ikke dækker behandlingen, fordi patienterne ofte ikke er diagnosticeret med corona.

Rammer hårdere på landet

Problemet er ifølge professor Ben Crowling, som er professor i epidemiologi på University of Hong Kong, at den ældste og svageste del af befolkningen ikke er ordentligt vaccineret. Ikke mindst nu, hvor smitten også er ved at finde vej til de fattigste dele af landet, fordi millioner af migrantarbejdere for første gang i tre år kan rejse hjem og besøge deres familie.

- Landdistrikterne har generelt færre sundhedsressourcer end byerne, så alvorlig covid-sygdom kan ramme hårdere ude på landet, siger han.

Han vurderer, at det værste er ovre på landsplan, men nogle af landområderne kan stadig være på det tidlige stadie af smitteudbruddet. Lokale medier i Kina har rapporteret om udbredt mangel på medicin og udstyr til behandling af coronapatienter.

Kinas leder, Xi Jinping, indrømmede i sin nytårstale tidligere på ugen, at han også er bekymret for situationen på landet. Men han opfordrede samtidig til ”udholdenhed i en stressende tid” og gjorde opmærksom på, at ”der er lys forude”.

Det er dog tvivlsomt, om hans budskab bliver taget godt imod i den brede befolkning, for den pludselige kovending har kastet Xi Jinping ud i en tillidskrise, mener Alfred Wu fra National University of Singapore.

Xi Jinping i tillidskrise

- Tidligere havde især de ældre meget stor tillid til den kinesiske regering, men den er faldende, fordi de ved, hvordan regeringen behandler dem. Der er faktisk ingen medicin. De er overladt til sig selv og deres afkom, siger han.

For få måneder siden proklamerede den kinesiske regering, at den havde opbygget kapacitet til at coronateste en milliard mennesker om dagen. I dag spørger mange kinesere, hvorfor man ikke brugte nogle af ressourcerne på at få vaccineret de ældre og sikre en ordentlig behandling.

Forklaringen er nok, at strategien om nultolerance var succesfuld i den første del af pandemien, fordi det var muligt at kontrollere smittespredningen. Derfor så mange ældre risikoen for bivirkninger af vaccinerne som en større trussel end selve sygdomme. Situationen ændrede sig radikalt med de nye, mere smitsomme varianter som Omikron, der kom til Kina i starten af 2022.

Propaganda er ikke nok

Når der ikke blev handlet tidligere, skyldes det angiveligt, at hele det politiske system var lammet af en vigtig partikongres i oktober, hvor Xi Jinping som den første leder siden Mao skulle genvælges for en tredje periode på fem år.

Nu er spørgsmålet, hvad der skal til, for at Xi Jinping kan få genetableret tillidsforholdet til befolkningen. Kommunistpartiet har fuld kontrol over medierne, et effektivt censursystem og en yderst velsmurt propagandamaskine, som har for vane at få forvandlet negative historier til positive historier. Men Alfred Wu tvivler på, at det kan lykkes denne gang.

- Denne gang bliver det svært at ændre følelsen for centralregeringen, fordi folk har draget deres egen direkte erfaring. Hvis folk har personlig erfaring, bliver de mere præcise. Hvis de ikke har direkte erfaring, gentager de propagandaen. Men nu har alle et familiemedlem med alvorlig sygdom, eller som er død.

Gemmer hvaler på hemmeligheden til markant at forsinke spredningen af kræft i mennesker?

Det spørgsmål stiller en række forskere nu på baggrund af en forskningsartikel udgivet i det anerkendte tidsskrift Scientific Reports.

Det skriver avisen The New York Times.

- Det her er en lille brik i det store puslespil, siger Mariana Nery, en biolog ved Campinas Statsuniversitet i Brasilien.

Jo større en organisme er, desto flere celler har den. Men flere celler er samtidig lig med mere celledeling, og det indebærer en øget risiko for kræft.

Derfor skulle man tro, at nogle af jordens største skabninger er særligt udsatte for kræft. Men det er ikke tilfældet.

At forstå hvalers genetiske kode kan derfor hjælpe mennesker med at blive klogere på gener, som kan "sænke spredningen af kræft".

Sådan lyder det fra forskningsartiklens medforfatter Michael McGowen, biolog ved museet Smithsonian i Washington DC.

Milliarder af celler

Kroppen består af milliarder af celler. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny.

Det er dog ikke tilfældet for kræftceller, som ikke lytter til kroppens signaler og i stedet spreder sig ifølge Kræftens Bekæmpelse.

Egentlig handlede forskningsprojektet om at undersøge, hvorfor hvaler bliver så store, som de gør.

Selv om det er velkendt, at dinosaurerne blev kæmpestore, er det først inden for de seneste 5-10 millioner år, at hvalerne for alvor er vokset i størrelse.

Før det var hvaler på størrelse med ulve og søløver, langt fra de op til 33 meter og 160 ton en blåhval i dag kan måle.

I geologisk tid svarer den udvikling til at være sket i forgårs.

Især tilskriver forskerne hvalernes vækst gener i deres vækst- og insulinhormoner, som har udviklet sig mere end i andre dyr.

Socialdemokratiet skrotter sin målsætning om at ansætte 1000 flere sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen.

Det skriver DR.

Op til folketingsvalget i 2019 fremsatte partiet ellers målsætningen om de 1000 flere sygeplejersker. Siden er der hyppigt blevet refereret til det i den politiske debat om sundhedsvæsnet.

Men Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, slår fast over for DR, at målet om de 1000 ekstra sygeplejersker ikke er en del af den nuværende regerings politik.

- Den nye regering har sat sig nogle pejlemærker, nogle mål, som er, at den vil knokle for at få mere sundhedsfagligt personale. Den gamle målsætning var den tidligere regerings målsætning, siger han.

Det har da også vist sig overordentligt svært at nå målet. I hvert fald er der ikke blevet ansat 1000 flere sygeplejersker, siden Socialdemokratiet fik regeringsmagten som etpartiregering i 2019.

Derimod viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen ifølge DR, at der er 541 færre sygeplejersker på landsplan i dag, end da Mette Frederiksen (S) tiltrådte som statsminister i 2019.

"Et løftebrud"

Enhedslisten og Danmarksdemokraterne betegner kovendingen som "et løftebrud". Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, påpeger over for DR, at Socialdemokratiet også i den seneste valgkamp i efteråret fastholdt løftet om, at der skulle ansættes 1000 flere sygeplejersker.

- Og hvis man fraviger det nu, så er det helt entydigt et løftebrud – både over for sygeplejerskerne, men også over for de patienter og pårørende, som har brug for, at vi har et sundhedsvæsen med tilstrækkelig kapacitet, siger han.

Flemming Møller Mortensen understreger, at det fremgår af det nye regeringsgrundlag, at regeringen vil "knokle for at skaffe mere sundhedsfagligt personale til vores sundhedsvæsen".

Det er bare ikke formuleret, præcis hvor mange flere sygeplejersker der er brug for på de pressede hospitaler.

Myndighederne i Mexico advarer mod at hoppe på en farlig Tiktok-trend, der er gået viralt blandt skoleelever. Den kan nemlig føre til forgiftning.

Med sloganet "Den sidste, der falder i søvn", går trenden ud på at forsøge at holde sig vågen, efter at have taget det receptpligtige lægemiddel clonazepam. Det bruges eksempelvis til behandling af angst og panikanfald.

En følgevirkning af lægemidlet er søvnighed.

Paramedicinere har behandlet fem forgiftede mindreårige på en skole i hovedstaden Mexico City.

Myndighederne i den nordlige region Nuevo Leon har meldt om tre tilfælde af forgiftning.

Ingen af eleverne er blevet alvorligt syge.

- Uheldigvis kan udfordringer, der spreder sig på de sociale medier, ofte sætte folks helbred på spil, siger Alma Rose, der er sundhedsminister i Nuevo Leon.

Tidligere set i Chile

Flere videoer er blevet lagt ud på det sociale medie, hvor personer har optaget sig selv, mens de observerer, hvad der sker, når de har slugt pillen.

Andre brugere har postet videoer, hvor de advarer mod at hoppe med på trenden, der tidligere også har været set i Chile.

Lægemidlet clonazepam hører til gruppen af benzodiazepiner. Det kan fås både som piller og i flydende form.

På grund af stor risiko for afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed over for benzodiazepiner, især ved psykiske lidelser eller tidligere medicinmisbrug. Det skriver netdoktor.dk.

En australsk skovfoged har fundet en gevaldig tudse, der er på størrelse med et spædbarn og kan æde små pattedyr. Den har straks fået navnet 'Toadzilla'.

Her er dagens overblik. Velkommen til.

Hård kritik af Herlufsholm

Herlufsholm Skole og Gods bør pålægges at betale 27 millioner kroner tilbage i statstilskud, lyder en foreløbig vurdering fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Den gamle kostskole ved Næstved kom alvorligt i vælten sidste forår, efter at TV 2-dokumentaren ’Herlufsholms hemmeligheder’ afdækkede mobning og krænkende adfærd blandt eleverne.

Det er noget af det, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet slår ned på, når den vurderer, at der er anledning til "alvorlig bekymring" for elevkulturen og elevtrivslen.

Norsk mysterium med tråde til Danmark

Det var lidt af et mysterium, da liget af en lille dreng for to år siden skyllede i land i Norge.

Snart viste det sig, at drengen sammen med sin familie var kæntret i forsøget på at krydse Den Engelske Kanal i en alt for lille båd. Nu er sagen kommet for retten i Frankrig, og det viser sig, at to iranske mænd med bopæl i Danmark spiller en stor rolle.

De to mænd, en 38-årig iraner fra Viborg og en 33-årig iraner fra Hedensted, er begge tiltalt for uagtsomt manddrab, bekræfter deres forsvarsadvokater over for TV 2.

De er mistænkt for at stå bag organiseret menneskesmugling, og der kan falde dom allerede i aften. Begge nægter sig skyldige.

Berømt dansk værk dukket op i kælder

Adskillige kunsthistorikere har gennem årene forgæves forsøgt at lokalisere den danske kunstmaler Carl Blochs storslåede værk ’Prometheus’ befrielse’. Det er nu lykkedes.

Det vældige maleri, som måler fire gange tre meter, er dukket op i Grækenland, skriver Statens Museum for Kunst, SMK, i en pressemeddelelse.

Værket var sidst udstillet i Danmark på Charlottenborg i 1932, men har siden været pist borte, indtil det lykkedes SMK at finde frem til værket. Det viste sig at være opmagasineret i en kælder under det tidligere kongeslot Tatoi i Athen.

Det betyder, at danske museumsgængere nu kan se maleriet, når det bliver udstillet på SMK fra februar.

Alle partier indkaldt til forhandlinger

Alle partier er nu blevet indkaldt til forhandlinger om økonomien bag det kommende forsvarsforlig.

Det sker efter flere dages rumsteren på Christiansborg, hvor regeringen først forlangte, at partierne skulle acceptere en afskaffelse af store bededag, og oppositionspartierne i protest fremlagde deres egne finansieringsforslag.

Regeringen mener fortsat, at dens eget forslag er det bedste, men erklærer sig villig til at "gå konstruktivt til værks". De første partier blev indkaldt til forhandlinger i dag, mens flere andre skal mødes med finansminister Nicolai Wammen (S) i næste uge.

Rekordmange sendes på privathospitaler

Sygehusene sendte sidste år rekordmange patienter til behandling på privathospitaler på det offentliges regning. Det viser nye tal, som Danske Regioner har udleveret til TV 2.

Man har ret til at blive henvist til et privathospital til undersøgelse eller behandling, hvis ventetiden på et offentligt sygehus overstiger 30 dage.

Det skete 237.000 gange i 2022. Det er 26 procent flere end året forinden, og 63 procent flere, end der blev henvist i 2019, før coronapandemien ramte.

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard kalder det ”en markant stigning” og frygter, at tallet for 2023 vil være endnu højere.

Kombit aner efter store problemer ikke, hvornår landets nye og forsinkede sygesikringssystem kan gå i drift. Dermed skal der fortsat betales for, at det gamle Notus-system kører videre.

Sygehusene har i 2022 sendt rekordmange danskere til behandling på privathospitaler på det offentliges regning.

Det viser nye tal, som Danske Regioner har udleveret til TV 2.

- Det er en markant stigning, og jeg kan frygte, at tallet for 2023 vil være endnu højere, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.

I 2022 henviste regionerne knap 237.000 undersøgelser og behandlinger til privathospitaler og private klinikker. Det er 26 procent flere end året forinden, og 63 procent flere, end der blev henvist i 2019, før corona-pandemien ramte Danmark. Dengang blev knap 146.000 patienter sendt på et privathospital.

Man har ret til at blive henvist til et privathospital til undersøgelse eller behandling, hvis ventetiden på et offentligt sygehus overstiger 30 dage. Men regeringen vil forlænge den såkaldte behandlingsgaranti, så patienter først har ret til behandling inden for 60 dage som led i en akutpakke til samlet to milliarder kroner til og med 2024.

Forventer yderligere stigning i 2023

Hos Danske Regioner er formand Anders Kühnau (S) ikke overrasket over de nye tal.

- Det er en udvikling, vi havde forventet, for vi ved godt, at vores sundhedsvæsen er under pres. Det har været forudsætningen, at vi også skulle bruge privathospitalerne i et stort omfang til at hjælpe os med at komme igennem de store pukler af ventelister, som vi har haft oven på coronavirus, siger han.

En analyse Jes Søgaard deler. Han forventer trods regeringens initiativer, at antallet af henvisninger til den private sektor vil stige yderligere i 2023.

- Patienterne skal selvfølgelig behandles så hurtigt og så godt som muligt. Når jeg alligevel mener, at der er tale om en skidt udvikling, så er det fordi, at det er et symptom på, at det offentlige sygehusvæsen er ved at miste pusten. Det kan bekymre mig, for det offentlige er stadig hovedaksen i sundhedsvæsenet, siger professoren.

Jes Søgaard understreger, at det i hans optik hverken går ud over kvaliteten af den enkelte patients behandling eller samfundsøkonomien, at flere patienter ender på privathospitaler. Men på længere sigt kan udviklingen skade de offentlige sygehuse, mener han.

Danske Regioner forventer ligeledes, at stigningen i antallet af henvisninger til den private sektor fortsætter ind i 2023, indtil de offentlige hospitaler får styr på ventelisterne.

- Vi har jo kun den kapacitet, vi har, inden for det offentlige, og den bruger vi selvfølgelig. Og så bruger vi så også den private kapacitet, vi har til rådighed, for at komme i mål med ventelisterne. Men det tager desværre tid. Så det er ikke et udtryk for, at vi ikke magter opgaverne. Det er et udtryk for, at der i Danmark er en situation, ligesom i mange andre lande, med store ventelistepukler efter coronavirus, som vi skal have bearbejdet, siger Anders Kühnau.

Udfordringer med uddannelse og personalesvind

Jes Søgaard vurderer, at det øgede antal behandlinger i det private gør det endnu sværere for offentlige hospitaler at få personale til eksempelvis de akutafdelinger, der i øjeblikket er hårdt presset på flere sygehuse, fordi sygeplejersker og læger fristes af bedre løn og arbejdsforhold i det private.

Samtidig kan det betyde, at det bliver sværere at skaffe flere læger i fremtiden, da privathospitalerne ikke uddanner i samme grad som de offentlige sygehuse. I dag deltager privathospitaler ikke i uddannelsen af læger, medmindre der er lavet særlige lokale aftaler om det.

- Når så mange behandlinger foregår på privathospitaler, så går det ud over uddannelsen af nye kirurger og anæstesisygeplejersker. For det er kun offentlige sygehuse, der har uddannelsesforpligtelser. Det har de private ikke, og det bør man kigge på, siger Jes Søgaard.

Anders Kühnau anerkender, at der kan opstår udfordringer i forhold til uddannelse, men mener ikke, at tiden er til at tage stilling til det spørgsmål i øjeblikket.

- Jeg er ikke bekymret for den stigning, vi ser lige nu, for den er udtryk for en ekstraordinær situation. Hvis vi får en stigning på længere sigt, så er det klart, at det rejser nogle spørgsmål, vi skal forholde os til. Et af dem er i forhold til uddannelse for personalet.

Det samme gælder spørgsmålet om risikoen for personalesvind fra det offentlige til det private:

- Indtil videre må vi bare sige, at hensynet til patienterne, der står på ventelisterne, vægter over alle andre hensyn, og så må vi tage fat i diskussionerne om, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet på længere sigt, når tiden er til det, siger Anders Kühnau.

Privathospitaler vil gerne tage endnu flere opgaver

Hos privathospitalernes interesseorganisation, Sundhed Danmark, melder direktør Mette Nord, at man er klar til på “nogle områder” at tage imod endnu flere patienter i 2023.

Hun afviser, at privathospitalernes fremmarch nødvendigvis skaber rekrutteringsproblemer for de offentlige sygehuse. Hun fortæller, at antallet af ansatte på privathospitalerne har været “nogenlunde stabilt” siden 2019.

- Men Jes Søgaard har ret i sin bekymring om uddannelsesansvaret, og det er vi allerede i dialog med Danske Regioner om, siger hun.

Mette Nord håber især, at privathospitalerne snart får lov til at foretage flere af de mere komplicerede behandlinger, som det kræver en særlig godkendelse i den såkaldte specialeplan at få lov at udføre på det offentliges regning.

Hvorvidt privathospitalerne skal spille en større rolle i de komplicerede behandlinger, mener Anders Kühnau dog heller ikke bør diskuteres i den akutte situation, som det danske sundhedsvæsen står i lige nu.

- Jeg vil ikke tage stilling til, om det er nødvendigt at gøre på nuværende tidspunkt. Der vil jeg igen henvise til en lidt større diskussion af, hvordan vi tænker, vi skal bruge den private kapacitet i fremtiden, og hvilke hospitaler der skal have den slags operationer i fremtiden, siger han.

Massiv kritik af manglende gennemgang af specialeplaner

TV 2 fortalte søndag, hvordan Sundhedsstyrelsen siden 2016 har undladt at åbne for, at landets privathospitaler kan blive godkendt til at foretage en række såkaldte højt specialiserede operationer på vegne af det offentlige sundhedsvæsen.

Det på trods af, at 19-årige Marie-Louise Rasmussen skulle vente helt indtil 2025 på en forundersøgelse i det offentlige, og at 37-årige Kristoffer Holmberg først kan få en tid til forundersøgelse for sine kæbeproblemer på Rigshospitalet i 2035.

Privathospitaler vil ellers gerne lave operationerne for det offentlige, men da de ikke er godkendt til det, må patienterne betale af egen lomme eller gennem en privat sundhedsforsikring for at få en tid. For Marie-Louise Rasmussens hofteoperation lød prisen på 120.000 kroner.

Det har mødt massiv kritik fra eksperter samt sundhedsminister Sophie Løhde (V), der vil have Sundhedsstyrelsen til hurtigst muligt at undersøge, om der kan bruges mere kapacitet fra privathospitalerne på de behandlinger, hvor der er årelang ventetid i det offentlige.

Lykkes det for privathospitalerne at blive godkendt til flere operationer i specialeplanen, kan det sætte skub i endnu flere operationer og behandlinger på privathospitalerne, lyder det fra privathospitalerne.

- Hvis vi eksempelvis blev godkendt til flere regionsfunktioner i specialeplanen, så ville vi kunne lave flere behandlinger end i dag, siger Mette Nord, der fortæller, at privathospitalerne fortsat blot udgør 2,5 procent af det samlede sundhedsvæsen trods den markante stigning i antallet af henvisninger fra det offentlige.

Trods sin bekymring for de mange behandlinger i det private fastholder Jes Søgaard, at også han mener, at Sundhedsstyrelsen bør åbne for, at privathospitaler kan blive godkendt i specialeplanen til komplicerede operationer med flere års ventetid i det offentlige.

- Der er jo tale om meget generende sygdomme for patienterne, siger han.

På steder i den københavnske metro er luftforureningen 20 gange større end på den tæt befærdede H.C. Andersens Boulevard, der fører forbi Rådhuspladsen i indre København.

Det viser målinger fra forskere på Institut for Kemi på Københavns Universitet ifølge Politiken.

Ifølge instituttets amerikanske forsker Matthew S. Johnson er dele af metroen formentlig det offentlige rum i København med mest luftforurening.

Matthew S. Johnston forklarer, at de partikler, der fylder luften i den københavnske metro, ikke er de samme som kommer fra biltrafik.

I biltrafikken er det forbrænding af benzin og diesel, der afgiver sundhedsskadelige partikler til luften.

I metroen er det sundhedsskadelige partikler fra skinnerne samt togenes hjul og bremser, der afgiver jernpartikler på grund af friktion fra kørsel og opbremsning.

En strækning er særligt forurenet

Normalt forsvinder partikler, i takt med at luften skiftes. Og fordi den københavnske metro nogle steder er over jorden, er der også meget stor forskel på, hvor mange partikler forskerne har målt de 14 forskellige steder, de har foretaget målinger.

I metroens to oprindelige linjer, M1 og M2, er der på det meste af strækningerne ikke særlig forurening at spore. Her kan luften skiftes i hver ende af sporet.

I metroens nye cityring er der anderledes højere målinger. Cityringen kører udelukkende under jorden.

Særligt strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Marmorkirken har større koncentrationer end andre steder på strækningen.

Tvivl om skadelige effekter

Politiken har forelagt forskernes resultater for professor i miljømedicin Steffen Loft fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet.

Han har ikke haft med målingerne at gøre. Han arbejder til gengæld med kroppens optag og håndtering af giftstoffer.

Steffen Loft forklarer til Politiken, at forsøg på mennesker har vist, at jernpartikler er "meget skadelige", mens forsøg på dyr har givet et mere uklart billede.

Samtidig har man fulgt mennesker, der benytter metroen i København, uden at finde "slående effekter."

- Jernpartiklerne i metroen kan have betydning for sundheden. Det er også muligt, at de bidrager til sygdom og dødelighed i befolkningen. Men det vil kræve yderligere forskning at fastslå den sammenhæng, siger han til Politiken.

Mexico har vedtaget en af verdens strengeste rygelove, der gør det forbudt at ryge på offentlige steder, arbejdet, parker, strande, hoteller, skoler og restauranter. Loven er blandt de hårdeste i verden og betyder, at det reelt kun vil være tilladt at ryge i private hjem. Forbuddet omfatter både traditionelle cigaretter og e-cigaretter, og samtidig bliver det nu ulovligt for firmaer at reklamere for eller sponsorere tobaksprodukter. Ligeledes beordres salget for tobak lukket i 90 procent af Mexicos 6000 butikker, og tobaksprodukter må ikke stå synligt fremme i de butikker, hvor de fortsat kan sælges. Bravo, Mexico Den nye lovgivning roses af verdenssundhedsorganisationen WHO. På Twitter skriver generalsekretær Tedros Ghebreyesus: - Bravo, Mexico. WHO hilser beslutningen velkommen. Vi opfordrer alle lande til at stramme deres rygelove og hjælpe os med at forhindre otte millioner døde hvert år. Forbryder man sig mod reglerne, kan sanktionen være alt fra en advarsel til bøde på 1000 kroner og anholdelse i op til 36 timer. Ifølge landets sundhedsministerie forventes det, at den nye lovgivning vil forhindre 49.000 døde og 292.000 tobaksrelaterede sygdomme over de næste ti år. Omkring 142 millioner mennesker benytter sig af tobaksprodukter i Nord- og Sydamerika. Størstedelen af dem, 122 millioner, er rygere, og ifølge WHO dør i alt én million mennesker fra de to kontinenter af det om året – eller én hvert 34. sekund. Christian Morales Fuhrimann, som repræsenterer Den Panamerikanske Sundhedsorganisation i Mexico, sagde i sidste måned, da loven blev vedtaget, at den er et historisk skridt i den rigtige retning. Handelskammeret vil lægge sag an Det er dog ikke alle, som er lige glade for loven. Kritikere kalder den formynderisk og for streng, fordi den i praksis gør, at man kun må ryge i sit eget hjem. Købmænd og dagligvarekæder frygter, at det sorte marked vil eksplodere. Mexicos handelskammer vil lægge sag an mod den nye rygelovs lovmæssighed, da handelskammeret mener, at loven går imod 1,5 millioner restauratører, hotelejere og butiksindehaveres rettigheder. Andre stiller spørgsmål ved de mexicanske myndigheders evne til at håndhæve loven i et land plaget af korruption.

Den danske alkoholkultur bliver gang på gang taget op til debat. Ofte er det med et negativt fortegn, hvor danskerne bliver klandret for at drikke for meget og for hyppigt. De sidste par uger har der dog pågået en anden debat, som handler om, hvorvidt alkohol faktisk er så usundt, som sundhedsorganisationerne går og fortæller os. Debatten er startet af den tidligere sundhedsminister og nuværende direktør for Bryggeriforeningen, Nick Hækkerup, der i flere medier er gået til angreb på Sundhedsstyrelsens anbefaling om kun at drikke ti genstande om ugen. - Øl er jo livsglæde og fællesskab. Øl er ikke usundt i moderate mængder. Derfor skal branchen holde op med at dukke nakken for nypuritanerne og sundhedsparnasset, lød det fra Nick Hækkerup i et interview i sin egen interesseorganisations medlemsblad. Efterfølgende har flere været ude og stille spørgsmålstegn ved den tidligere sundhedsministers udsagn. For har Nick Hækkerup ret, når han siger, at der ingen evidens er for Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse? Det har TV 2s nyhedspodcast ’Dato’ sat sig for at undersøge sammen med Janne Tolstrup, der er professor på Statens Institut for Folkesundhed ved SDU og formand for Alkohol og Samfund. Hviler på den bedste viden Tilbage i maj sidste år ændrede Sundhedsstyrelsen anbefalingerne for alkoholindtag. Hvad der er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for dig Janne Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed Nu skulle voksne danskere helst holde sig til ti genstande om ugen og maksimalt fire genstande på én dag, mens unge under 18 år helt blev frarådet at drikke alkohol. Men ifølge Nick Hækkerup er de nye anbefalinger ikke bygget på evidens, da Sundhedsstyrelsen selv skriver, at det har været væsentligt, at anbefalingerne skal være lette at kommunikere og dermed til at forstå og handle efter. - De skriver jo selv, at anbefalingerne i tillæg til evidensen bygger på nogle pragmatiske valg, og at der i forhold til særlige grupper er anlagt et forsigtighedsprincip, siger han til TV 2. Spørger man professor Janne Tolstrup, hviler Sundhedsstyrelsens anbefalinger dog på den bedste viden, og derfor giver hun ikke Nick Hækkerup ret i, at anbefalingerne ikke er evidensbaserede. - Alkoholområdet er faktisk noget, hvor der er blevet lavet rigtig meget forskning. Vi ved en hel masse om, hvad alkohol gør ved kroppen, og hvilke risici der er forbundet med det på sigt, siger hun. En overordnet anbefaling Janne Tolstrup understreger dog samtidig, at Sundhedsstyrelsen har haft til opgave at lave nogle anbefalinger, der dækker det brede billede. Det vil sige, at hvor nogle kan drikke over ti genstande ugentligt uden at tage alkoholskade, vil andre tage skade, selvom de holder sig inden for de anbefalede grænser. - Hvad der er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for dig, fastslår hun og tilføjer: - Men hvis man drikker på en måde, der er i overensstemmelse med genstandsgrænserne – altså under de ti – og undgår at drikke for meget på én gang, så er der en lille risiko for, at man tager skade af det. Det overrasker Janne Tolstrup, at Nick Hækkerup i kraft af sin tidligere position som sundhedsminister stiller spørgsmålstegn ved den øverste sundhedsmyndighed i Danmark, men selve debatten kommer ikke bag på hende. For et af de spørgsmål, hun oftest bliver spurgt om, er, om det egentlig ikke er sundt at drikke. Men ifølge professoren er det slet ikke det mest relevante spørgsmål at stille. Øger risikoen for flere sygdomme Mange har nok siddet til et middagsselskab og hygget med et glas rødvin, hvorefter nogle har påpeget, at det faktisk er godt for hjertet med et glas rødvin om dagen. Netop sammenhængen mellem hjertesygdomme og alkohol er der lavet meget forskning på, fortæller Janne Tolstrup. Og der er godt nyt at hente her, da et let til moderat alkoholforbrug ifølge professoren giver en lavere forekomst af blodpropper i hjertet i forhold til dem, der slet ikke drikker. Men selvom alkohol har en hjertebeskyttende effekt, øger det stadig risikoen for en masse andre sygdomme, herunder forskellige kræftformer. Derfor mener Janne Tolstrup, at man skal lade være med at stille spørgsmålet, om det kan være sundt at drikke, men i stedet spørge sig selv, om det at drikke alkohol kan være i nogenlunde overensstemmelse med, at man ønsker at føre et godt og sundt liv. - Og ja, det kan det godt. Man skal bare lade være med at drikke for meget i det hele taget og drikke for meget på én gang, svarer hun. Øges livsglæden gennem alkohol? Hverken Janne Tolstrup eller Sundhedsstyrelsen nævner dog noget om livsglæde, hvilket er helt centralt i Nick Hækkerups optik. Man kan godt være ansvarlig uden at være puritansk Nick Hækkerup, direktør i Bryggeriforeningen I et interview med Politiken har han for eksempel sagt, at genstandsgrænsen ikke tager højde for andre værdier såsom livskvalitet, glæde og hygge. Janne Tolstrup har dog intet kendskab til videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, at livsglæden øges, hvis man drikker alkohol. - Samtidig tænker jeg også, at hvis det for dig er livskvalitet at drikke en øl hver dag, så gør da det, fordi det er så subjektiv en ting, siger hun. Professoren mener dog samtidig, at når Nick Hækkerup siger, at øl er en del af danskernes folkesjæl, understreger han selvfølgeligheden i det at drikke. - Hvis man tager de ting for pålydende, som Nick Hækkerup siger, kan man så være med i den danske folkesjæl eller den danske kultur, hvis man ikke drikker?, spørger hun, hvorefter hun påpeger, at den tidligere sundhedsministers udsagn er med til at øge presset om at drikke alkohol. Trækker lidt af kritikken i land Efter Nick Hækkerups kritik af Sundhedsstyrelsens alkoholgrænser har han i et debatindlæg i Politiken trukket lidt af den tilbage. Her slår han først og fremmest fast, at alkohol ikke er en forudsætning for at nyde livet, og at Bryggeriforeningen stadig synes, det er fornuftigt med en genstandsgrænse. Nick Hækkerup giver dog ikke Janne Tolstrup ret i, at han er med til at lægge et større pres på unge og voksne i forhold til at drikke alkohol. - Det har hun jo ret til at mene. Men det synes jeg ikke, at jeg gør, fastslår han over for TV 2. Har du et særligt ansvar som tidligere sundhedsminister og løber du fra det ved at sætte spørgsmålstegn ved den øverste sundhedsmyndigheds anbefalinger? - Nej, det mener jeg ikke, at jeg har. Og når den øverste sundhedsmyndighed ikke længere baserer sig på evidens, så mener jeg ikke, at jeg løber fra noget ansvar. Jeg synes bare, at der også er andre ting, der bør veje i anbefalingen, for eksempel livskvalitet. Bliv endnu klogere på sandheden om alkohol i TV 2s podcast 'Dato'.