Et "betydeligt flertal" af EU's medlemslande vil have rejsende, der kommer fra Kina, testet inden afrejse.

Det skriver nyhedsbureauet AFP i kølvandet på et møde tirsdag med deltagelse af embedsfolk fra EU-landenes sundhedsministerier.

Ifølge AFP vil der blive afholdt et krisemøde onsdag, hvor det vil blive besluttet, hvilke generelle retningslinjer der skal indføres i EU-landene.

Frygter nye varianter

Kina har for nylig lempet sine coronarestriktioner, hvilket har betydet, at det nu er muligt for kinesere at rejse ud af landet. Det har dog samtidig ført til, at smittetallene i landet er steget markant.

EU-landenes frygt er, at de potentielt mange besøgende fra Kina kan medbringe varianter af coronavirus, som vi i Europa ikke er beskyttet mod i de vacciner, vi har fået.

En række lande har på det seneste indført testkrav specifikt for rejsende fra Kina.

Det gælder blandt andet Storbritannien, Frankrig, Spanien og Italien i Europa. Også USA og lande i nærområdet som Indien, Taiwan og Sydkorea har indført testkrav for indrejsende fra Kina.

Tidligere tirsdag fordømte Kina indførslen af coronatest for rejsende fra Kina.

- Der er ikke noget videnskabeligt grundlag for disse restriktioner, lød det fra Mao Ning, der er talsperson for det kinesiske udenrigsministerium.

Mens flere lande altså er begyndt at teste rejsende fra Kina, er der ingen planer om at gøre det i Danmark. Det oplyste Statens Serum Institut til B.T. tirsdag.

En ny coronavariant driver den stigende smitte i Danmark. Den kan nemlig op grund af en mutation – som TV 2 kunne fortælle søndag – i højere grad undvige immunitet hos personer, der har været smittet eller er vaccineret.

Det gælder også dem, der er vaccineret med en af de nye varianttilpassede vacciner.

Men varianten BQ.1.1 og dens undervarianter har også andre konsekvenser.

Det er selvfølgelig noget møg

Jens Lundgren, professor

Indtil nu har det nemlig været muligt med en forebyggende behandling at reducere risikoen for alvorlig sygdom og indlæggelse efter smitte med coronavirus hos dem, der er i størst risiko for netop dét.

Men BQ.1.1 har skudt de sidste tilbageværende muligheder til hjørne, oplyser professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, Jens Lundgren, til TV 2.

- Vi var allerede bekymret i løbet af sommeren med varianten BA.5, hvor de fleste af de her behandlinger ikke længere virkede. Det var nogle få tilbage, men de virker heller ikke nu på grund af BQ.1.1, så det er selvfølgelig noget møg, siger Jens Lundgren.

Antistoffer på dåse kunne forebygge alvorlig sygdom

Behandlingen, som Jens Lundgren omtaler, handler om de såkaldte monoklonale antistoffer – eller antistoffer på dåse – der dybest set fungerer som coronavaccinerne.

Men fordi vaccinerne hos en stor gruppe danskere – kronikere og andre med et i forvejen nedsat immunforsvar – ikke har en effekt, har den forebyggende behandling været en mulighed for den gruppe for at reducere risikoen for alvorlig sygdom og indlæggelse efter smitte med coronavirus.

Behandlingen virkede i flere måneder, og den er specifikt designet mod coronavirussens spikeprotein og til at blokere virussen i at komme ind i cellerne i kroppen.

Men det er altså ikke længere en mulighed. Der findes imidlertid en anden behandling, og det er ifølge Jens Lundgren vigtigt, at personer i risikogrupperne kender til den, for den kan mindske risikoen for alvorlig sygdom og indlæggelse efter coronasmitte.

Smittede med symptomer har et vindue på fem dage

Den anden behandling er med de såkaldte antivirale stoffer, og den virker lige så godt som ”antistofferne på dåse." Den har også en virkning over for BQ.1.1 og dens undervarianter.

Problemet er, at behandlingen ikke er forebyggende, fordi virkningen forsvinder ud af kroppen i løbet af et døgn.

De skal vide, at de tidligt skal henvende sig til sundhedsvæsnet

Jens Lundgren, professor

Det betyder, at behandlingen først kan blive givet, når symptomerne er startet. Og den skal gives tidligt – og inden fem dage efter symptomstart. Ellers virker den ikke.

Derfor skal personer i risikogrupperne være ekstra opmærksomme ved en positiv coronatest, som ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer både kan være en pcr-test eller en hjemmetest.

- Det er ikke kun de praktiserende læger, der skal vide det her. Det er også patienterne, for de vil typisk ikke på dét tidspunkt være indlagt, fordi det er tidligt i forløbet af deres infektion. De skal vide, at de tidligt skal henvende sig til sundhedsvæsnet, hvis de har symptomer og er i risikogruppe for et alvorlig forløb, siger Jens Lundgren.

Han opfordrer ikke til, at patienter har medicinen liggende derhjemme – medmindre der er tale om helt særligt udsatte patienter, der for eksempel er i et forløb med en specialafdeling.

Her kan man med lægerne aftale, om man skal have medicinen klar i tilfælde af smitte, og hvad man skal gøre, hvis man får symptomer.

- Andre i risikogruppen bør til gengæld ringe til lægen eller lægevagten akut og drøfte, om de bør starte på medicinen, hvis de får symptomer, siger Jens Lundgren.

Det er vigtigt med en lægefaglig vurdering, fordi tabletbehandlingen kan påvirke eller blive påvirket af andre lægemidler, som patienter i forvejen tager.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at patienter med en positiv coronatest kan henvende sig til sin praktiserende læge eller vagtlægen. Læger kan henvise patienter til infektionsmedicinsk afdeling flere universitetshospitaler og sygehuse i landet. Den praktiserende læge har også mulighed for selv at udskrive behandlingen.

Men hvem er så målgruppen?

Ikkevaccinerede, overvægtige og kronikere på risikoliste

Målgruppen er bred og gælder blandt andet også ikkevaccinerede i alderen fra 50 år og opefter, der samtidig har en eller flere risikofaktorer, fremgår det af Sundhedsstyrelsens midlertidige retningslinjer.

For personer over 80 år kan behandlingen komme på tale, hvis det er mere end seks måneder siden, man har fået en vaccine og samtidig har en eller flere risikofaktorer.

Det gælder også blandt andet overvægtige med en BMI over 35 – eller over 30, hvis man har en kronisk sygdom.

Derudover kan behandlingen hjælpe blandt andet personer med kronisk nyresvigt, dårligt reguleret diabetes, kræftpatienter, socialt udsatte med flere. Du kan se hele listen i faktaboksen.

Jens Lundgren oplyser også, at der er samme mulighed for behandling, når det gælder influenza:

- Hvis man behandler influenza tidligt, efter at symptomerne starter, så bliver risikoen for kompliceret sygdom reduceret. Ligesom det er tilfældet med tabletbehandlingen for coronavirus, siger han.

En forretningsmand er tirsdag blevet dømt for en grov voldtægt af en kvinde på et hotel i København.

Straffen er af Københavns Byret fastsat til fængsel i tre år og seks måneder til den 38-årige mand.

Det indgår som en skærpende omstændighed, at han tidligere er blevet dømt for voldtægt, skriver Ekstra Bladet.

Nægtede sig skyldig

Den dømte har forklaret, at han og kvinden på forhånd var enige om at at dyrke hård sex i en såkaldt voldtægtsleg, og han nægtede sig skyldig.

Men der var altså tale om en forbrydelse, da han overfaldt den 34-årige kvinde på Hotel Stay i maj sidste år, slår retten fast.

Offeret er blevet tilkendt en godtgørelse for tort på 100.000 kroner, oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Politi på Twitter.

Ifølge Ekstra Bladet tvang han kvinden til at sluge urin og at sniffe kokain, mens han slog og spyttede på hende.

Den britiske premierminister, Rishi Sunak, bliver nu beskyldt for at have truffet et "politisk valg" om at lade patienter dø unødigt.

Anklagen kommer fra lægeforeningen British Medical Association (BMA), hvor formand Phil Banfield kalder den aktuelle situation i det britiske sundhedsvæsen (NHS) for "utålelig og uholdbar".

Det sker, efter at læger har advaret om, at den nuværende krise med lange ventetider på landets hospitaler og akutafdelinger koster op mod 500 liv om ugen.

- Regeringen må træde i karakter og handle øjeblikkeligt. Uden indgriben vil ventelisterne fortsætte med at vokse, patienterne vil blive ved med at lide, og personalet vil fortsætte med at forsvinde. Fremtiden for NHS balancerer på en knivsæg, mener Phil Banfield.

- Det er ikke sandt, at vi ikke har råd til at løse dette rod. Dette er et politisk valg, og patienterne dør unødigt på grund af det valg, tilføjer han.

Kræver parlamentet tilbagekaldt

I takt med at læger, ambulancereddere og andre branchefolk de seneste dage har råbt op om alvoren af problemet, stiger presset på den britiske regering.

Oppositionspartiet Labour kritiserer regeringens håndtering af sundhedsområdet, og partiets ordfører, Wes Streeting, kalder det over for BBC Radio 4 for "komplet uforklarligt", at ingen af regeringens ministre endnu "har stukket hovedet frem" for at forklare, hvad de vil gøre for at løse krisen.

Han henviser til, at briter i flere tilfælde er blevet bedt om at blive væk fra akutmodtagelserne, medmindre deres tilstand er livstruende.

- Og jeg tror, at det er den følelse af fare, som skræmmer så mange mennesker over hele landet, siger Streeting.

De Liberale Demokrater kræver nu, at parlamentet bliver kaldt tilbage fra juleferie før tid – politikerne møder efter planen ellers først i Westminster igen fra mandag i næste uge.

- Dette er en national krise, og landet vil aldrig tilgive regeringen, hvis de nægter at kalde parlamentet tilbage, siger Daisy Cooper fra liberaldemokraterne til BBC.

Larmende tavshed

Britiske medier har de seneste dage rapporteret om ventetider på op mod fire dage i nogle akutafdelinger.

På tværs af landet er presset lige nu så stort på hospitalerne, at det kniber med sengepladser, og personalet kan ikke følge med. Flere hospitaler er i nødtilstand, som betyder, at de ikke kan fungere som normalt.

Stigende corona- og influenzasmitte er en del af forklaringen, men personalemangel og mangeårig underprioritering af sundhedsområdet nævnes også som afgørende faktorer.

Rishi Sunak, der tiltrådte som premierminister i oktober, italesatte problemerne med sundhedsvæsnet i sin første video-nytårshilsen til befolkningen og sagde, at regeringen har afsat rekordstore beløb til at støtte NHS.

Men der er behov for handling, lyder kritikken fra lægeformanden Phil Banfield.

- Lægeforeningen har gentagne gange inviteret regeringen til at sætte os ned og tale om presset på vores sundhedstjenester, men deres tavshed er larmende. Det er utroværdigt af premierministeren at tale om at "støtte NHS" i sin nytårshilsen, når hans egen sundhedsminister undlader at diskutere, hvordan denne krise kan løses, siger han.

I december strejkede britiske sygeplejersker og ambulancereddere for bedre løn- og arbejdsforhold, og der er varslet nye strejker i januar.

- Frem for at kritisere læger, sygeplejersker og paramedicinere for at ville værdsættes og have muligheden for at yde behandling og omsorg, burde regeringen levere på sine forpligtelser til offentligheden.

Minister håber på bedring

Som reaktion på kritikken anerkender den britiske transportminister, Mark Harper, i et interview med BBC, at personalet i frontlinjen på hospitalerne lige nu er under et voldsomt pres.

Men regeringen har allerede stillet "betydelige" ekstraressourcer til rådighed, forklarer han.

Konkret henviser han til, at regeringen i sin efterårserklæring i november annoncerede, at NHS vil modtage yderligere 28 milliarder kroner over hvert af de næste to år, mens sundhedsplejen vil modtage knap 8,5 milliarder kroner ekstra i år og godt 14 milliarder ekstra næste år.

- Jeg håber, at disse ressourcer over de kommende uger kommer til at hjælpe ved frontlinjen med at reducere noget af presset på vores hårdtarbejdende sundhedspersonale, siger Harper.

Fra 1. januar var det igen lovligt at føre minkavl i Danmark.

Men for mange minkavlere er det svært at komme videre i deres arbejdsliv, fordi de fortsat afventer konklusioner og erstatninger.

En af dem er tidligere minkavler Kim Christensen, der ønsker at omlægge sin tidligere minkfarm til en Bed & Breakfast.

Men indtil han har modtaget den fulde erstatning fra staten, er det ikke muligt.

- Hvis jeg rører mine bygninger, så kommer der ingen erstatning, for bygningerne tilhører teknisk set staten, forklarer Kim Christensen.

Dette betyder, at mange minkavlere som Kim Christensen befinder sig i en låst position. Så selvom flere minkavlere har fået udbetalt dele af erstatningerne, kritiserer han ventetiden, der nu holder dem låst.

- Vi fik 12 dage. Nu er der gået to år. Det er ikke spændende mere, siger han i ‘Go’ morgen Danmark’.

Minister lover hurtig hjælp

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), der netop er trådt til, forstår kritikken.

Til TV 2 udtaler han, at erstatningerne til minkavlerne er en af hans højeste politiske prioriteter som minister.

- I regeringen vil vi snart præsentere en model, der giver minkavlerne deres erstatninger og acontoudbetalinger hurtigere, så der kan sættes et ordentligt og værdigt punktum, udtaler han til TV 2.

Indtil videre er der udbetalt over seks milliarder kroner i erstatning til de danske minkavlere, fortæller ministeren, men ifølge Kim Christensen er det endnu ikke tilstrækkeligt.

- Det kan godt være, at han siger, at vi har fået en erstatning. Vi har fået et beløb, og det er fint, men avlerne er låst, vi kan ikke gøre noget, lyder det fra ham.

Og noget tyder på, at mange minkavlere venter på erstatning.

Før 1. april 2022 kunne minkavlerne søge om enten nedlukningserstatning eller dvalekompensation. 13 minkavlere valgte at søge dvaleordning, hvilket betyder, at de kan genoptage arbejdet, mens 1224 minkfarme ser ud til at lukke konsekvent, viste tal fra Fødevarestyrelsen i april.

Arkitekttegninger lavet

Kim Christensen besluttede allerede kort efter nedlukningen, at han ikke ville genoptage erhvervet som minkavler.

Nu er han klar til at komme videre og prøve noget nyt.

- Vi har fået lavet nogle tegninger på det, der tilhørte minkfarmen før, og vil få startet noget Bed & Breakfast op i og med, at vi ligger så tæt på Roskilde Fjord, siger han.

Men ventetiden påvirker humøret.

- Det er super hårdt at gå og vente på, hvornår vi kan komme videre, slutter han.

Se hele indslaget fra ‘Go’ morgen Danmark’ på TV 2 PLAY.

Den 25-årige mand og 34-årige kvinde, som er sigtet i sagen om drabet på en gravid kvinde i Holbæk, skal fortsat sidde fængslet.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Fængslingen er forlænget frem til foreløbigt 31. januar.

Nægter sig skyldige

På forhånd havde mandens forsvarer til dagbladet Nordvestnyt meddelt, at den 25-årige accepterede forlængelse af fængslingen, mens kvinden ønskede at få spørgsmålet for retten. Men også hun fik fængslingen forlænget.

Der udestår stadig mange ubesvarede spørgsmål i drabssagen, og ved tirsdagens retsmøde var der fortsat lukkede døre.

Det betyder, at det holdes hemmeligt, hvad de to eventuelt har forklaret for retten, og hvad politiet har fremlagt af beviser. Motivet til drabet fortaber sig også i det uvisse.

Det er dog kommet frem tidligere, at både kvinden og manden nægter sig skyldige.

Begge sigtede af afghanere. Det samme er den dræbte kvinde, der blev 37 år.

Dræbt efter arbejde

Drabet fandt sted 3. november, hvor kvinden blev overfaldet og dræbt med kniv, da hun sad i sin bil. Hun havde netop fået fri fra sit arbejde på Plejecenter Samsøvej i Holbæk.

Gerningsmanden trak hende ud af bilen, og hun blev stukket adskillige gange og fik skåret halsen over.

En kollega forsøgte at hjælpe kvinden, men uden held.

I første omgang lykkedes det lægerne at redde den ufødte dreng, som kvinden bar. Han døde dog senere.

Skrev på WhatsApp

Politiet mener, at den 25-årige mand udførte drabet, mens det mener, at den 34-årige kvinde fik ham til det. Ifølge politiet havde der været kontakt mellem de to inden drabet via beskedtjenesten WhatsApp.

De sigtede er beskyttet af navneforbud, hvilket gør det forbudt at bringe oplysninger, som kan afsløre de sigtedes identitet.

Politiet har dog oplyst, at der er en relation mellem den dræbte og de to sigtede.

En 18-årig mand blev 1. december også anholdt og sigtet for medvirken til drabet. Han er ikke forsøgt fængslet, men blev afhørt af politiet og løsladt igen. Det er uvist, hvordan politiet mener, at han har været involveret.

Det har været et hårdt år for aktieinvestorer, men 2023 kan også meget vel byde på usikre tider, lyder meldingen fra aktieeksperter.

Efter flere "rigtig gode" år bliver det derfor nu endnu mere afgørende at tænke på kvalitet i aktierne, inden investeringen laves. Sådan lyder det fra flere aktiestrateger.

Vores oplevelse er ikke, at folk løber skrigende bort fra aktiemarkedet endnu

Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening

- Det har været en helt ny tid for de danske investorer. De skulle vænne sig til, at kriser er noget, der hører med, når man investerer, fortæller Mikael Bak, der er direktør i Dansk Aktionærforening.

Den høje inflation fik i 2022 centralbanker både i USA og Europa til at hæve renterne i et højt tempo.

Det fik aktierne til at tage store fald, og fremover bør man tænke sig grundigere om, når man investerer sine penge, lyder det fra aktiechefen i Formuepleje, Otto Friedrichsen.

- Altså selskaber, der kan levere kvalitet i indtjeningen, som har en stærk indtjeningsprofil, som har en stærk overskudsgrad, og som har en stærk forretningsmodel, siger han.

Nedturen har muligvis ikke set enden

Set over hele 2022 mistede C25-virksomhederne omkring 13 procent af deres værdi, men på den første arbejdsdag i det nye år gik det allerede aktierne bedre. Her startede dagen ud med en stigning på 1,2 procent.

De første kvartaler af det nye år kommer dog ikke til at byde på meget bedre nyheder end aktieåret 2022, lyder meldingen fra Otto Friedrichsen.

Han forventer, at vi i første halvdel af 2023 vil opleve ”meget store udsving på aktiemarkedet”.

Centralbankernes bekæmpelse af inflation kombineret med lavere økonomisk vækst vil udfordre de indtjeningsforventninger, som markedet generelt har til aktiemarkedet. Og det kan få aktierne til at falde.

- Vi ser en risiko for, at aktiekurserne kommer til at svinge væsentligt mere end det, vi har set tidligere. Og det betyder jo også, at aktier i perioder kan stige, men pilen her i første halvår, mener vi stadigvæk, peger nedad, fortæller Otto Friedrichsen.

Danskerne kan dog i andet halvår se frem til lidt lysere tider. Her vil forventningerne være bedre tilpasset den aktuelle økonomiske situation med blandt andet højere renter og dermed give mulighed for højere aktiekurser, fortæller Otto Friedrichsen.

Danske virksomheder

Uanset om danskerne vælger at investere mere eller mindre end de senere år, giver særligt danske virksomheder mulighed for gode investeringer, fortæller Otto Friedrichsen.

- Når vi kigger på de danske selskaber – også i forhold til 2022 – er rigtig mange danske selskaber heldigvis kendetegnet ved at have en stærk kvalitet og en stærk indtjeningsprofil, siger han.

Sådan lyder meldingen også fra Mikael Bak. Han understreger samtidig, at danskere bør investere deres penge i virksomheder, ”man på sigt tror på”.

Det kan eksempelvis være virksomheder i medicinalindustrien som Novo Nordisk, der for tiden klarer sig godt, siger direktøren i Dansk Aktionærforening:

- Man kan også lægge penge i forbrugsaktier, som stadigvæk vil blive brugt i krisetider. Så det der med at bruge sin sunde fornuft og se lidt på, hvilke selskaber man tror på, der både har nogle produkter, der er efterspørgsel på, men som også har en god ledelse, skal man heller ikke glemme.

Spredning er godt

Derudover lyder det generelle og tidløse råd om at sprede sine investeringer over forskellige sektorer, og det er danskerne overordnet set gode til, fortæller Mikael Bak:

- Vores oplevelse er ikke, at folk løber skrigende bort fra aktiemarkedet endnu.

Han slår dog også fast, at der er enkelte aktionærer, der har haft et sværere år – især dem, der har investeret i udenlandske techaktier.

I november 2022 satte C25-indekset bundrekord for året, da det lukkede i det laveste niveau siden november 2020.

Aktienedturen i 2022 har kostet danskerne 1500 milliarder kroner i deres pensionsopsparinger og aktieopsparinger.

Kina fordømmer i stærke vendinger indførelsen af covid-test for rejsende, der kommer fra kinesiske lufthavne.

- Der er ikke noget videnskabeligt grundlag for disse restriktioner, siger Mao Ning. Han er talsperson for det kinesiske udenrigsministerium.

Mao Ning henviser til en række lande, som har indført restriktioner.

Udbredt smitte

Kina lempede for nylig på landets coronarestriktioner, og landet kæmper nu med udbredt smitte.

Det har fået en række lande til at indføre testkrav specifikt for rejsende fra Kina.

Det gælder blandt andet Storbritannien, Frankrig, Spanien og Italien i Europa. Også USA og lande i nærområdet som Indien, Taiwan og Sydkorea har indført testkrav for indrejsende fra Kina.

Ingen danske planer om krav

I Danmark er der ingen planer om at kræve en negativ coronatest. Det oplyser Statens Serum Institut til B.T. tirsdag.

- Covid-19-situationen i Kina er en meget stor udfordring for det kinesiske sundhedsvæsen og samfund. Det er til gengæld tvivlsomt, hvorvidt dette vil have nogen betydning for covid-19-situationen i Danmark aktuelt, skriver direktør Henrik Ullum i en mail.

I Europa er der generelt tvivl om, hvorvidt man kan stole på de officielle data, der kommer fra Kina.

EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides, har opfordret medlemslandene til at ty til deres nationale mekanismer til overvågning.

Gratis coronavacciner til Kina

EU har tilbudt gratis coronavacciner til Kina. Det sker i et forsøg på at hjælpe de kinesiske myndigheder med at begrænse et omfattende smitteudbrud.

Det skriver den internationale erhvervsavis Financial Times tirsdag.

Initiativet er en del af Stella Kyriakides' indsats for at arrangere et fælles europæisk svar på udsigten til en smittebølge, efter at Kina har droppet sin nultolerance over for covid-19.

Regeringen vil give de unge bedre mulighed for at komme i mesterlære.

Sådan står det skrevet i regeringsgrundlaget, og sådan lød det i statsministerens nytårstale søndag.

- Jer, der er lidt oppe i årene, kan huske mesterlæren, sagde Mette Frederiksen (S).

De "pudsige" ord fik Kasper Palm, formand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, til at trække på smilebåndet.

For den mesterlære, som Mette Frederiksen omtalte som noget fra en svunden tid, eksisterer stadig i dag.

- Det fortæller måske meget godt, at det er en lidt glemt ordning, siger Kasper Palm til TV 2.

En mulighed på langt de fleste uddannelser

Næsten 300 erhvervsuddannelser tilbyder i dag, at man kan uddanne sig ved hjælp af mesterlæren, hvor man starter uddannelsen på en arbejdsplads og på den måde sidemandsoplæres i stedet for at gå i skole.

Faktisk er der kun 13 erhvervsuddannelser, som ikke tilbyder mesterlære.

Det handler om uvidenhed

Kasper Palm, formand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

Det gælder elektriker, flymekaniker, fotograf, tandtekniker, mejerist, produktør, sikkerhedsvagt, skorstensfejer, urmager, veterinærsygeplejerske, webudvikler samt vvs-energiuddannelsen, film- og tv-produktionsuddannelsen og finansuddannelsen.

Derfor har Kasper Palm svært ved at se, hvordan det kan gøres nemmere at komme på ordningen, end det er i dag, siger han til TV 2.

6 procent i mesterlære

Ud af i alt 110.000 indskrevne på erhvervsuddannelserne i 2022 benyttede 6620 sig af mesterlæremodellen.

Cirka halvdelen var i mesterlære inden for teknologi, byggeri og transport, mens der var cirka 2000 mesterlærlinge inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser.

De tre stillingsbetegnelser, der i 2021 havde flest udfordringer med rekruttering, var sosu-assistenter, sosu-hjælpere og sygeplejersker, viser et notat fra Finansministeriet.

I kategorien omsorg, sundhed og pædagogik var der imidlertid kun 786 mesterlærlinge i 2022.

Erhvervsskolernes formand, Kasper Palm, afviser, at de lave tal skyldes mangel på virksomheder, der er interesserede i mesterlærlinge.

- Jeg tror, at det handler om uvidenhed – at hverken de unge eller virksomhederne ved, at det er en mulighed, de har.

Burde du som formand for erhvervsskolernes bestyrelser så ikke gøre lidt mere reklame?

- Jeg har selvfølgelig et ansvar for at fortælle virksomheder, at det er en mulighed. Men det handler også om, at der mangler vejledning i folkeskolen. Skolerne er dem, der bedst ved, om de unge er egnede til at fortsætte direkte over i et nyt skoleforløb eller ej, siger Kasper Palm.

Alle bør få individuel vejledning

Næstformand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas, medgiver, at vejledningen på landets grundskoler kunne være bedre.

- Men vi skal ikke klandre hverken lærerne eller vejlederne, for der er blevet skåret meget voldsomt på det område gennem årene, siger hun og giver samtidig Kasper Palm ret i, at der kunne være større fokus på muligheden for mesterlære.

I dag får eleverne ofte vejledning i større grupper, mens individuel vejledning kun gives til de elever, der vurderes at have mest brug for det. Det er ifølge Dorte Andreas typisk de elever, som ikke ved, hvilken vej de skal gå efter 9. eller 10. klasse.

- Det optimale ville være, hvis alle elever fik individuel vejledning, siger hun.

"Roligt og grundigt"

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger mandag til TV 2, at der i fremtiden bør være større fokus på at sikre, at elevens beslutning er velovervejet.

Det indebærer blandt andet, at elever, der har lagt sig fast på en gymnasial uddannelse, fremover bør spørges, om de har overvejet en erhvervsuddannelse. Og omvendt.

Man skal ifølge børne- og undervisningsministeren ikke forvente, at regeringen fremlægger en konkret plan for uddannelsesområdet inden for nær fremtid. De kommer i stedet til at "gøre det roligt og grundigt", siger han:

- Til gengæld håber vi selvfølgelig på, at det så rent faktisk leverer resultater.