Kinesiske hospitaler kom onsdag under yderligere pres i takt med, at flere og flere meldte sig med covid-19.

Landet vendte tidligere på måneden på en tallerken og begyndte at pille verdens strengeste covid-19-restriktioner fra hinanden for at sætte landets erhvervsliv på kurs mod en komplet genåbning i løbet af næste år.

Lempelsen af restriktioner kommer efter længere tid med store demonstrationer. Det har medført, at coronavirus spreder sig stort set uhindret i verdens mest folkerige land.

Og det kan mærkes på sundhedsvæsnet. Det fortæller flere ansatte på et Huaxi-hospitalet i den sydvestkinesiske by Chengdu.

- Jeg har haft dette arbejde i 30 år, og det er det travleste, jeg nogensinde har oplevet, fortæller en ambulancefører.

De fleste er ældre mennesker

Uden for Huaxis akutafdeling står folk i lange køer mellem hospitalet og en nærliggende klinik. De fleste af dem, som ankommer i ambulancer, får ilt.

- Næsten alle patienterne har covid-19, fortæller en apoteker på klinikken.

Hun fortæller desuden, at apoteket ikke ligger inde med medicin specifikt mod covid-19, og at patienter i stedet får medicin til specifikke symptomer som for eksempel hoste.

Zhang Yuhua, en embedsmand ved Chaoyang-hospitalet i hovedstaden, Beijing, siger, at de fleste af de nylige patienter er ældre personer, som er kritisk syge og har kroniske sygdomme.

Ifølge hende er antallet af indlagte på hospitalets intensivafdeling steget til 450-550 om dagen fra cirka 100 dagligt før.

Den statsejede engelsksprogede avis China Daily har bragt et billede af køerne uden for hospitalerne. De fleste af personerne i køen er ældre mennesker. Flere af dem får ilt og behandling af personale i hvide beskyttelsesdragter.

De stigende priser kan nu også mærkes i tænderne.

70 procent af landets tandlæger oplever en stigning i antallet af patienter, som melder afbud eller udskyder deres behandling.

Det viser en ny rundspørge, som Tandlægeforeningen har lavet blandt 600 tandlæger.

Tilmed er antallet af afbud og udskydelser steget i forhold til sidste år, hvor antallet af patienter allerede lå lavere på grund af coronapandemien.

Dårlig tandsundhed kan påvirke den generelle sundhed

Og tandlægerne er ikke i tvivl om, hvor årsagen skal findes.

Således svarer 75 procent af de tandlæger, der oplever stigningen i afbud og udskydelser, at udviklingen skyldes den stigende inflation.

Tidligere har TV 2 beskrevet, hvordan forbrugertilliden set over hele året er den laveste, Danmarks Statistik nogensinde har målt – også værre end årene med finanskrisen.

- Det gør mig harm, at økonomi skal afgøre danskernes sundhed. Tandpleje er en sundhedsydelse på linje med andre ydelser i sundhedsvæsenet, og derfor er det stærkt bekymrende, at der lige nu er rigtig mange, der ikke får den behandling, de bør have. Vi ved, at dårlig tandsundhed kan påvirke den generelle sundhed, ligesom vi ved, at sunde tænder er afgørende for livskvaliteten, siger formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist.

Hun er selv blandt de tandlæger, der har fået flere afbud, og ifølge hende er det især én gruppe, der nedprioriterer tænderne i budgettet.

- Det er desværre de patienter, der har mest brug for tandpleje, der melder afbud. Og det gør denne tendens endnu mere bekymrende, for jeg tør ikke tænke på, hvordan deres tandsundhed ser ud, når de kommer igen. Normalt holder vi hånden under deres tænder og tager tandsygdomme i opløbet, men hvis de ikke kommer regelmæssigt, risikerer de at ende i en situation, hvor en stor, dyr behandling er nødvendig. På den måde kan det blive en ond spiral, påpeger Susanne Kleist.

En barriere for at få et job eller en kæreste

På Odontologisk Institut ved Københavns Universitet er lektor Esben Boeskov Øzhayat dog ikke overrasket over, at flere danskere nedprioriterer tandplejen.

I forvejen er det kun 35 procent af dem, der jævnligt har svært ved at betale sine regninger, der går regelmæssigt til tandlægen.

Samtidig udtrykker Esben Boeskov Øzhayat dog bekymring for konsekvenserne af den mangelfulde tandpleje i form af et a- og b-hold.

- Og konsekvenserne for den enkelte kan være store. Vi ved, at de mennesker, der har problemer med tænderne, og som ikke har råd til at få gjort noget ved det, kan ende med at føle sig stigmatiseret, og at tænderne bliver en barriere for at få et job eller en kæreste, siger han.

- Jeg frygter, hvad der sker, hvis der pludselig også sker et fald i beskæftigelsen. Så går det først galt. Arbejdsløse går også mindre til tandlæge og har generelt set dårligere tænder, understreger han.

Man siger typisk, at centralbankerne sigter efter en stigning i inflationen på 2 procent om året.

Det seneste inflationstal viser, at inflationen steg med 10,1 procent i oktober sammenlignet med oktober sidste år.

Forventningen er, at inflationen til næste år vil ligge på omkring 5 procent, hvilket er forventningen hos vismændene og Nationalbanken.

2022 var året, hvor vi mistede en alt for ung popstjerne, en britisk dronning og en iransk kvinde, der startede protester i hele sit land.

Her kan du læse om nogle af dem, vi tog afsked med.

I årskavalkaden 'De største øjeblikke' bliver en af de afdøde også hyldet. Showet kan ses fredag 30. december på TV 2 og på TV 2 PLAY.

Januar

Ronnie Spector, 78 år

Sanger og musiker, døde 12. januar

Hvis du ikke kender hendes navn, kender du helt sikkert Ronnie Spectors største hit, den ikoniske sang 'Be My Baby', der var med i filmen 'Dirty Dancing'.

Den lavede og sang hun sammen med gruppen The Ronettes, som sangeren dannede i 1959 med sin søster og sin kusine. Gruppen havde en række hits op gennem 1960’erne og turnerede både med The Beatles og med The Rolling Stones.

I 1999 blev 'Be My Baby' valgt ind i Grammy Hall of Fame.

Ronnie Spector døde efter kort tids kræftsygdom.

Meat Loaf, 74 år

Sanger og musiker, døde 20. januar

Den amerikanske rocksanger Michael Lee Aday blev kendt under navnet Meat Loaf.

Han slog for alvor igennem med albummet 'Bat Out of Hell', der med mere end 43 millioner solgte eksemplarer blev et af de bedst sælgende nogensinde.

I 1993 fik han en Grammy for bedste rockvokal med nummeret 'I'd Do Anything for Love (But I Won't Do That)'.

Derudover har en også medvirket i en række film. Ifølge IMDb er han på rollelisten på 108 forskellige produktioner. Blandt andre kæmpehittet ‘Fight Club’ fra 1999 og ‘The Rocky Horror Picture Show’ fra 1974.

Han døde med sin kone ved sin side. Dødsårsagen kendes ikke af offentligheden.

Flemming Quist Møller, 79 år

Multikunstner, døde 31. januar 2022

'Jungledyret Hugo', 'Cykelmyggen Egon' og 'Bennys badekar'.

Multikunstner Flemming Quist Møller satte et stort aftryk på dansk børnelitteratur og -tv gennem sin mere end 50 år lange karriere, der strakte sig fra 1965 og til hans død. Han både tegnede, skrev, instruerede og komponerede musik til sine værker – og flere af dem udkom både som tegnefilm og bog.

Flemming Quist Møller fik i januar et hjertestop, som han efter en uge på hospitalet døde af. Han var omgivet af sin familie, da han døde, mens hans gode ven og musiker Christian Sievert spillede 'Samba Glænø' på flamencoguitar.

Februar

Sidney Poitier, 94 år

Skuespiller, døde 20. februar

Skuespiller og aktivist Sidney Poitier var den første afroamerikaner, der i 1984 modtog en Oscar-statuette for bedste mandlige hovedrolle.

Han har gennem hele sin karriere modtaget anerkendelse for sit virke. Både som forfatter, skuespiller, instruktør og aktivist i en tid, hvor raceopgøret hærgede USA.

Han har været Oscar-nomineret to gange, Golden Globe-nomineret ti gange og Bafta-nomineret seks gange. Derudover er han blevet udnævnt til Knight of the British Empire, og i 2002 modtog han en Æres-Oscar for sine "bemærkelsesværdige præstationer som kunstner og som menneske".

I 2009 tildelte daværende præsident Barack Obama ham den anerkendte Presidential Medal of Freedom.

Britta Schall Holberg, 80 år

Politiker, døde 23. februar

Britta Schall Holberg blev i 1982 Danmarks første kvindelige indenrigsminister.

På daværende tidspunkt var hun allerede en erfaren Venstre-politiker, der både havde siddet i partiets hovedbestyrelse og været lokalpolitiker i Holbæk og Assens.

Hun sad i Folketinget i flere omgange. Først fra 1983 til 1988 og igen fra 2005 til 2011. Og hun var både indenrigs- og sundhedsminister og landbrugsminister.

Hun lagde aldrig de markante holdninger eller sin deltagelse i den offentlige debat på hylden, og hun var ikke bleg for at påpege, når hun var uenig i Venstres partilinje. Især kritiserede hun partiets højredrejning på udlændingeområdet.

Marts

William Hurt, 71 år

Skuespiller, døde 13. marts 2022

I tre år i træk var William Hurt nomineret til en Oscar for bedste mandlige skuespiller.

I 1985 var det for præstationen i 'Edderkoppekvindens kys'. I 1986 var det for 'Kærlighed uden ord', og i 1987 var han nomineret til den prestigefyldte pris for indsatsen i 'Broadcast News'.

Han vandt ikke, men nomineringerne siger en del om det talent, som William Hurt besad.

Hans sidste store filmrolle var i filmen 'A History of Violence' fra 2005, hvor han spillede gangsterboss og bror til Viggo Mortensen i filmen.

Det indbragte ham en Oscar-nominering for bedste birolle.

Madeleine Albright, 84 år

Amerikansk politiker, døde 23. marts 2022

Hun kom til USA som flygtning i 1948, og i 1997 blev Madeleine Albright landets første kvindelige udenrigsminister i Bill Clintons regering.

I 1993 blev hun udnævnt til USA’s FN-ambassadør, og hun var engageret i samfundet frem til sin død. Blandt andet som professor ved Georgetown University og bestyrelsesmedlem i en række fonde og institutioner.

Hun havde jødisk baggrund, hvilket var grunden til, at familien flygtede fra Prag under Anden Verdenskrig. Den bagage var med til at forme hendes verdenssyn til det sidste, hvor hun ikke lagde skjul på bekymringerne for nationalismens fremgang i både Europa og USA.

Madeleine Albright døde af kræft, med familie og venner omkring sig.

Svend Jakobsen, 86 år

Politiker, døde 28. marts 2022.

Svend Jakobsen var socialdemokrat. Og en de mest prominente af slagsen.

Fra 1971 til 1981 bestred han fire forskellige ministerposter i Anker Jørgensens regeringer. Han var både skatteminister, boligminister, fiskeriminister og finansminister.

Derefter blev han formand for Folketinget, hvor han sad, indtil han i 1989 forlod dansk politik efter 18 år i Folketinget.

Siden blev han direktør for Dansk Sparekasseforening og var bestyrelsesformand for blandt andet kunstmuseet Arken og Kræftens Bekæmpelse.

April

Anne Knudsen, 73 år

Chefredaktør og direktør, døde 1. april 2022

I næsten 20 år var Anne Knudsen både chefredaktør og administrerende direktør på Weekendavisen. I perioden, der strakte sig fra 1998 til 2017, lykkedes det hende at skabe økonomisk fremgang for avisen i en tid, hvor konkurrenterne havde det hårdt, og papiravisen var presset. Ved sin afgang i 2017 sagde hun, at hun var stolt af succesen, og at opskriften på den var "kompromisløs kvalitet".

Inden tiden på Weekendavisen var hun blandt andet kronikredaktør på Politiken og vært på DR 2's 'Deadline'. Derudover var hun uddannet antropolog og har skrevet en række bøger.

Hun havde tilknytning til Weekendavisen frem til sin død. Hun døde efter kort tids sygdom.

Maj

Sidney Lee, 43 år

Realitystjerne, døde 16. maj

I mere end 15 år var Sidney Lee billedet på dansk reality. Med tillagt amerikansk accent, selvbruner og stramt denimtøj er han den dansker, der har medvirket i flest realityshows nogensinde. 'Singleliv' på Kanal 4, 'Dagens mand' på TV 2 og 'Divaer i junglen' på TV3 er bare nogle af dem.

Men Sidney Lee, som er døbt Søren Hassel Hansen, lagde ikke skjul på, at livsstilen havde konsekvenser. I 2010 lå han i koma efter for mange steroider, og i de seneste år talte han åbent om, at han gerne ville væk fra den hårde livsstil.

Da politiet var til stede i den lejlighed i København, hvor Sidney Lee døde, blev dødsfaldet efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Dødsårsagen er ikke oplyst.

Ray Liotta, 67 år

Skuespiller, døde 26. maj 2022

Det er ikke mange, der kan se et billede af Ray Liotta uden at sende en tanke til 1950’ernes mafia i New York.

Hans helt store svendestykke som skuespiller var nemlig i den ikoniske Martin Scorsese-film, 'Goodfellas'. Her portrætterer Ray Liotta 1950’ernes virkelige mafiagangster Henry Hill.

Filmen var nomineret til seks Oscars og vandt en.

Andre af hans præstationer tæller blandt andet 'Field of Dreams', 'Vild og blodig' og 'Onskabens øjne'-efterfølgeren 'Hannibal'.

Ray Liotta var i fuld gang med optagelserne til filmen 'Dangerous Waters' i Den Dominikanske Republik, da han sov ind.

Juni

Uffe Ellemann-Jensen, 80 år

Politiker, døde 18. juni 2022

Uffe Ellemann-Jensen var en af de helt store skikkelser i dansk politik.

Han var medlem af Folketinget for Venstre i næsten 25 år. Han stillede op til Folketinget første gang i 1977, og allerede året efter blev han politisk ordfører.

I 1982 blev han udenrigsminister, og to år senere blev han også formand for partiet. Det var han i 13 år.

Det lykkedes ham aldrig at blive statsminister, selvom han i 1998 var tæt på.

I 2001 stoppede han i dansk politik.

Han døde efter en årrække med både sukkersyge, dårligt hjerte og kræft.

Juli

Shinzo Abe, 67 år

Japansk politiker, døde 8. juli 2022

Japans tidligere premierminister Shinzo Abe blev dræbt i et attentat 8. juli 2022.

Han blev skudt under en tale i den japanske by Nara, hvor han førte valgkamp. Han blev stærkt blødende bragt til hospitalet, hvor hans liv ikke stod til at redde.

En mand i 40’erne blev samme dag anholdt, og han tilstod med det samme drabet, som var politisk motiveret.

Shinzo Abe var den længst siddende premierminister i Japans historie.

Ivana Trump, 73 år

Forretningskvinde, døde 14. juli 2022.

Ivana Trump var forretningskvinde og en del af New Yorks jetsetliv. I 15 år var hun gift med USA's forhenværende præsident Donald Trump.

Med ham fik hun børnene Ivanka Trump, Donald Trump Jr. og Eric Trump.

Ivana Trump blev kendt i Manhattans fashionable natteliv i 1970'erne, hvor hun blandt andet kom meget på den verdenskendte natklub Studio 54.

Ivana Trump døde af skader efter et fald på en trappe i sin Manhattan-lejlighed. Politiet har ikke efterforsket dødsfaldet som mistænkeligt.

Povl Dissing, 84 år

Musiker og sanger, døde 18. juli 2022.

Der findes få så folkekære skikkelser som Povl Dissing.

Mange vil nok huske ham for samarbejdet med forfatter Benny Andersen. Særligt 'Svantes lykkelige dag' med ordene "og om lidt er kaffen klar" i 1973 betød et folkeligt gennembrud for musikeren.

Han var derudover stemmen til børnesangene 'Solen er så rød, mor' og flere Cirkeline-sange.

Povl Dissing blev optaget i både Højskolesangbogen og Kulturkanonen.

De sidste år var han ramt af sygdom og blev efter et fald døv på begge ører i 2017.

August

Olivia Newton-John, 73 år

Skuespiller og sanger, døde 8. august 2022

Olivia Newton-John var alt, John Travolta ville have, da hun spillede over for ham i filmen 'Grease' i 1978.

Faktisk var hun på det tidspunkt noget, mange ville have. Filmen med de to i hovedrollerne blev en kæmpesucces, ligesom soundtracket med sange som 'You’re the One That I Want' og 'Hopelessly Devoted to You' toppede alle hitlister.

Hun fortsatte med at spille skuespil og synge frem til sin død. Hun sov ind med familien ved sin side efter et langt forløb med brystkræft.

Anne Heche, 53 år

Skuespiller, døde 11. august 2022.

Anne Heche nåede at spille med i en lang række film og tv-serier, inden hun døde 53 år gammel. Hun var blandt andet med i filmene 'Donnie Brasco' og '6 dage, 7 nætter'. Her spiller hun over for henholdsvis Johnny Depp og Harrison Ford.

Anne Heche kørte i august med høj hastighed ind i et hus. Hendes bil brød i brand i forbindelse med kollisionen.

Efter en uge i koma døde skuespilleren.

Lars Engels, 80 år

Instruktør, døde 14. august 2022.

Dokumentarfilminstruktør Lars Engels viede sin karriere til dem, der lever på kanten.

Da han i 1976 blev færdig fra filmskolen, blev han ansat i DR. Der lavede han de næste tre årtier omkring 60 dokumentarfilm frem til sin pension i 2005.

Hovedparten af dem skildrede livet i skyggesiderne af samfundet – fra psykiatriske hospitaler på Cuba til sexarbejdere i Vesterbros gader.

Han kom altid helt tæt på de medvirkende – om det var indsatte unge kvinder i Vestre fængsel eller misbrugere på Istedgade – og hans arbejde skabte ofte debat.

Mogens Palle, 88 år

Boksepromotor, døde 27. august 2022.

I 65 år var Mogens Palle boksepromotor, indtil han endegyldigt sagde farvel til boksesporten i april i 2022.

Store danske boksere som Mikkel Kessler, Jimmi Bredahl, Gert Bo Jacobsen, Brian Nielsen og Sarah Mahfoud har alle været i stald hos Mogens Palle.

Han var blot 23 år, da han i 1957 valgte jobbet som værktøjsmager fra og i stedet begyndte at arrangere boksekampe. Og i 2008 blev Mogens Palle optaget i International Boxing Hall of Fame i USA.

September

Dronning Elizabeth, 96 år

Britisk dronning, døde 8. september 2022.

Den britiske dronning Elizabeth overtog tronen i 1952, og i juni 2022 kunne hun dermed fejre 70 år som regent.

Dronning Elizabeth er den regent, der har siddet næstlængst nogensinde. Hun blev kun overgået af den franske kong Ludvig 14., der fra 1643 til 1715 regerede i 72 år og 110 dage.

Hun var gift med prins Phillip, der døde 9. april sidste år i en alder af 99 år.

Den britiske dronning sov ind på slottet Balmoral i Skotland.

Hendes ældste søn, Charles, blev udråbt som konge efter hende umiddelbart efter dødsfaldet, men krones først officielt ved en ceremoni 6. maj 2023.

Poul Thomsen, 84 år

Tv-vært, døde 15. september 2022.

Kærligheden for dyr kombineret med den rolige og uhøjtidelige facon gjorde i løbet af 1980’erne Poul Thomsen til en højt elsket tv-vært.

Med sin karakteristiske mørke stemme bød han seerne velkommen til 'Dus med dyrene' på DR, hvor folk kunne spørge om hvad som helst om dyr.

Sidenhen tog han sin hund Balder med i studiet i programmet 'Hund og hund imellem', hvor medværterne gennem årene hed både Elin Reimar og Ghita Nørby.

Efter 23 års ansættelse valgte han i år 2000 at stoppe på DR i protest mod, at ledelsen havde valgt at stoppe tv-programmet 'En naturlig forklaring', hvor han også var vært.

Mahsa Amini, 22 år

Iransk kvinde, der blev dræbt at moralpolitiet, døde 16. september.

Mahsa Aminis død blev startskuddet til de store protester, der siden hendes død har raset mod styret i Iran.

Den kun 22-årige kvinde var på ferie med sin familie i Irans hovedstad, Teheran, da hun blev anholdt af Irans såkaldte moralpoliti for ikke at være tildækket nok.

Hun blev taget med til et forhørscenter, hvor vidner fortæller, at hun blev gennembanket og slået bevidstløs. Senere hen døde hun på et hospital i Teheran.

Politiets forklaring er, at Mahsa Amini fik "et pludseligt hjertestop", mens hun ventede på at blive undervist i den korrekte brug af en hijab.

Hun er nu et stærkt symbol på kvindeundertrykkelse og frihedskamp i Iran.

Elin Reimer, 94 år

Skuespiller, døde 17. september 2022.

Elin Reimer var en af Danmarks helt store skuespillere.

Hun er særligt kendt i rollen som kokkepigen Laura i 'Matador' og som den sure Fru Olsen i 'Krummerne'.

Men Elin Reimer har været skuespiller, siden hun var barn, og har medvirket i over 60 film, teaterforestillinger, tv-serier og revyer.

Mange vil også huske hende fra roller i 'Huset på Christianshavn', 'Alletiders nisse' og i DR's tv-satire 'Uha-uha'.

Hun har vundet en række priser og blev hædret med Ridderkorset i 1984.

Coolio, 59 år

Amerikansk rapper, døde 28. september 2022.

Rapperen Coolio, der har det borgerlige navn Artis Leon Ivy Junior, er en af de helt store skikkelser på den amerikanske i rapscene.

Hans store gennembrud blev megahittet 'Gangsta's Paradise' fra 1995.

Sangen var Coolios gennembrud, den strøg til tops på de amerikanske hitlister og forblev nummer et i tre uger. Den sikrede også Coolio en Grammy for bedste rapsang.

Han har siden arbejdet sammen med stjerner som 2Pac, Busta Rhymes, Method Man og LL Cool J. Derudover var han også skuespiller i blandt andet 'Batman og Robin' og 'Heksene fra Warren Manor'.

Oktober

Fuzzy, 83 år

Musiker, døde 13. oktober.

Musikerens borgerlige navn var Jens Vilhelm Pedersen. Men alle kendte ham som Fuzzy.

I slutningen af 1970’erne lagde tv-serien 'En by i provinsen' gaderne øde, og her havde Fuzzy komponeret den jazzede intromelodi. Derudover leverede han også musikken til blandt andet 'Dansen om Regitze' og tv-serien 'Bryggeren' – og for kongehuset har han komponeret kronprins Frederiks honnørmarch.

1990'er-børn stiftede bekendtskab med Fuzzy, da han på tv belærte de mindste seere om musik og instrumenter.

Robbie Coltrane, 72 år

Skuespiller, døde 14. oktober 2022.

- You’re a wizard, Harry, er måske en af Robbie Coltranes mest berømte filmcitater.

Den skotske skuespiller blev verdenskendt, da han portrætterede halvkæmpen Hagrid fra J.K. Rowlings Harry Potter-univers.

Robbie Coltranes var dog allerede kendt inden Harry Potter. Hans egentlige gennembrud kom, da han medvirkede i de to James Bond-film 'GoldenEye' og 'The World Is Not Enough' fra henholdsvis 1995 og 1999. Her spillede han en tidligere KGB-agent.

Robbie Coltrane døde af organsvigt.

Ilse Jacobsen, 62 år

Iværksætter, døde 23. oktober 2022.

Kan en gummistøvle være trendy? Ja, mente Ilse Jacobsen. Og det blev den så.

Ilse Jacobsen blev kendt for at skabe et livsstilsunivers, som blandt andet bestod af dametøj, sko og regntøj, og så naturligvis især de ikoniske sortskaftede gummistøvler i naturmaterialer.

Som en yderst succesfuld iværksætter blev hun valgt som en af løverne i DR's 'Løvens hule', hvor håbefulde iværksættere kunne søge støtte til deres projekter.

I 2021 blev Ilse Jacobsen ramt af lymfekræft, som hun døde af året efter.

Elisabeth Gjerluff Nielsen, 65 år

Sanger, sangskriver og forfatter, døde 24. oktober 2022.

Som sanger kaldte hun sig bare for Elisabeth. Som børnebogsforfatter var hele navnet med.

Elisabeth Gjerluff Nielsen havde et stort hit i 1984, da hun sang 'En sømand som dig'. Og i 1990'erne kom også børnehits som 'Her er min mor' og 'Røde gummistøvler'.

Senere udvidede Elisabeth Gjerluff Nielsen sine kreative evner og lavede succesfulde børnebøger. Blandt andet 'Dr. Dingeling', som også blev til et album.

Hun var omgivet af sin familie, da hun sov ind efter et kort kræftforløb.

Jerry Lee Lewis, 87 år

Rockmusiker, døde 28. oktober 2022

Jerry Lee Lewis' karriere strakte sig over syv årtier. Han brød igennem i 1950'erne med hits som 'Great Balls of Fire' og 'Whole Lotta Shakin' Goin' On'.

Rocklegenden, der fik tilnavnet "The Killer", var en vigtig pioner inden for rock'n'roll og tilskrives en stor del af æren for den udvikling, genren siden tog.

Han var både en ven af Elvis Presley og en rival i kampen om titlen som kongen af rock'n'roll.

I 1986 blev Jerry Lee Lewis optaget i det prestigefyldte Rock and Roll Hall of Fame.

Og få dage inden sin død fredag blev han også indlemmet i countrymusikkens pendant, Country Music Hall of Fame.

November

Thorkild Simonsen, 96 år

Politiker, døde 4. november 2022.

Thorkild Simonsen var en stor spiller på den politiske bane igennem fem årtier.

Oprindeligt var han udlært maler, men på trods af sin ordblindhed uddannede han sig til folkeskolelærer.

Han endte med at være skoleinspektør i mange år, inden han kastede sig over politik. I 15 år sad han som socialdemokratisk borgmester i Aarhus, hvor han havde en stor del af æren for, at den østjyske by voksede markant i størrelse, betydning og anseelse.

I 1997 blev han af Poul Nyrup Rasmussen hevet ind i regeringen som indenrigsminister.

Han døde i sit hjem i Risskov i Aarhus.

Aaron Carter, 34 år

Sanger og rapper, døde 5. november

Allerede som barn blev Aaron Carter kendt. Her turnerede han nemlig verden rundt med sin bror Nick Carter og resten af Backstreet Boys.

Han var kun ni år, da han i 1997 udgav sit debutalbum.

Senere i sin karriere skiftede han fra sang til rap, og han medvirkede desuden i flere teaterproduktioner, blandt andet 'Seussical' på Broadway i New York.

Aaron Carter havde kæmpet med misbrugsproblemer og psykiske lidelser i flere år, da han blev fundet død i sit hjem nær Los Angeles.

Isabella Smith, 64 år

Iværksætter og tv-personlighed, døde 11. november 2022.

Isabella Smith var en guru inden for livsstil.

Drejede det sig om indretning, gør det selv-projekter, havearbejde eller madlavning, vidste hun besked.

Hun trådte for alvor frem i danskernes bevidsthed, da hun i flere sæsoner stod i spidsen for det populære hus-, have- og køkkenprogram 'Isabellas' på TV 2 Charlie.

Siden begyndte hun at udgive månedsmagasinet med samme navn.

Hun døde af komplikationer i forbindelse med sklerose.

Jens Arentzen, 64 år

Skuespiller, døde 22. november 2022.

De fleste danskere så første gang Jens Arentzen i tv-klassikeren 'Matador'.

Her spillede han den unge Ulrik Varnæs, og selvom han havde været med i en enkelt film forinden, var det i 'Matador', at han for alvor slog igennem.

Senere blev Jens Arentzen et stort hit med rollen som Jens Okkings unge makker, kriminalassistent Steen Dahl, i serien 'Een gang strømer ...'.

Han havde også stærke biroller i blandt andet i 'Midt om natten' med Kim Larsen, inden han begav sig ud i instruktørrollen. Her vandt han i 2000 en Robert for sin novellefilm 'Solen er så rød'.

Hugo Helmig, 24 år

Sanger, døde 23. november

En lovende popkarriere stoppede brat, da det i november blev bekræftet, at Hugo Helmig var død.

- Jeg var hos dig hele natten og mens du sov, gav dit lille hjerte op, skrev hans far, musikeren Thomas Helmig, på sociale medier.

Hugo Helmig debuterede som 18-årig i 2017 med singlen 'Please Don’t Lie'. Den blev straks et kæmpe hit i både i Danmark og Tyskland og toppede listen over mest afspillede sange i dansk radio samme år.

I de følgende år udgav han sit debutalbum, en række singler og to ep’er, senest i 2021 med ’LULU Vol. 2’.

Han valgte dog samme år at sætte karrieren på pause på ubestemt tid for at passe på sig selv. Han fortalte åbent om, at han havde været i behandling for et kokainmisbrug og kæmpet med angst sideløbende med succesen.

Irene Cara, 63 år

Sanger, døde 25. november 2022.

Irene Cara sparkede i den grad gang i 1980’erne, da hun udgav titelsangen til dansefilmen 'Fame'.

Dansefilm blev stort i det årti, og Irene Cara gjorde dem endnu større med sin musik.

Tre år senere sørgede hun for, at de fleste gik rundt og sang 'What a Feeling', efter at have set filmen 'Flashdance' i biografen. Senere vandt hun også en Oscar for netop den sang.

Hun blev fundet død i sit hjem i Florida. Dødsårsagen er ikke oplyst.

Stig Hoffmeyer, 82 år

Skuespiller, døde 25. november 2022.

Det lå ikke i kortene, at Stig Hoffmeyer skulle være skuespiller.

Han havde gået på Herlufsholm og var uddannet jurist, da han sprang ud som autodidakt skuespiller. Og siden så han sig ikke tilbage.

Et hav af roller i både serier og film har sørget for, at de fleste danskere ved, hvem Stig Hoffmeyer var.

Han havde også hovedrollen i Anders Thomas Jensens kortfilm 'Wolfgang', som i 1998 blev Oscar-nomineret.

Han døde på hospice omgivet af sin hustru, Kirsten Lehfeldt, og deres børn.

Christine McVie, 79 år

Sanger, døde 30. november

Engelske Christine McVie var medlem af et af 1970’ernes største bands, Fleetwood Mac.

Hun både sang, spillede keyboard og skrev også en del af poprockbandets numre. Blandt andet hits som 'Don't Stop', 'You Make Loving Fun' og ’Songbird’, som hun ofte spillede til allersidst under bandets koncerter.

Sammen med resten af Fleetwood Mac blev hun i 1998 optaget i Rock and Roll Hall of Fame for deres unikke lyd.

McVie udgav også en række soloalbum. Det seneste, 'Songbird (A Solo Collection)', kom ud bare få måneder før hendes død.

December

Per Schultz Jørgensen, 89 år

Professor og formand, døde 5. december

Børns udvikling og dannelse var Per Schultz Jørgensen mærkesag igennem hele livet.

Som professor emeritus i socialpsykologi og formand for Børnerådet fra 1998 til 2001 var han en skikkelse, der flittigt deltog i den offentlige debat om emnet. Han har blandt andet skrevet flere bøger om børneopdragelse.

I 1997 var hans store engagement medvirkende til, at forældres ret til at slå deres børn – revselsesretten – blev afskaffet.

Han er hædret med Dansk Pædagogisk-Historisk Forenings Erna-pris og Unicef Prisen for at tale børns sag.

Kirstie Alley, 71 år

Skuespiller, død 5. december 2022

- Where everybody knows your name, lød det i titelmelodien til serien 'Sams bar' – på engelsk 'Cheers'. Serien sikrede, at alle – eller i hvert fald mange – også kendte den amerikanske skuespiller Kirstie Alleys navn.

For sin rolle som barbestyreren Rebecca Howe i seersuccesen vandt hun både en Emmy og en Golden Globe i 1991.

Igennem sin karriere medvirkede hun i både film og serier. Blandt andet de populære film 'Det er mig, der snakker' 1, 2 og 3 over for John Travolta.

Hun døde efter et kort kræftforløb.

Rock Nalle, 79 år

Musiker, død 14. december 2022

Tag en kendt international sang med en fængende melodi. Stryg teksten, og skriv i stedet en lige så fængende dansk tekst. Med den opskrift blev Rock Nalle et kendt navn på den danske musikscene i 1960’erne og 1970’erne.

Musikeren, hvis borgerlige navn var Roland Lyhr Sørensen, startede som en del af bandet The Teddy Bears, men det var en omskrivning af Wilson Picketts 'In the Midnight Hour' med vennen Johnny Reimer, der i 1966 kickstartede karrieren.

Siden var det ham, der tog Little Richards hit 'Good Golly, Miss Molly' og lavede den om til 'Go’e gamle Fru Olsen'. Og den kendte sang 'La Bamba' blev til 'Jeg ka’ li’ store babser'.

Tidligere i 2022 valgte han at trække sig tilbage, fordi han var mærket af kol og Parkinsons.

Se hele showet fredag 30. december på TV 2 og på TV 2 PLAY.

Region Syddanmark opfordrer mandag borgere til at vente med at ringe til lægevagten.

Der er nemlig stor travlhed på telefonerne 2. juledag.

Det gør det svært for patienter at komme igennem, og man kan opleve, at telefonopkaldet bliver afbrudt. Det skriver regionen på Facebook.

- Vi henstiller til, at man væbner sig med tålmodighed og prøver igen senere, skriver regionen.

Samtidig gør Region Syddanmark opmærksom på, at man kun skal ringe 112, hvis der er tale om en livstruende situation.

Ventetiden er ukendt

Region Syddanmark giver ingen besked om, hvor lang ventetiden er, hvornår den ventes at være nedbragt, eller om det var forventet med den store travlhed.

I Region Syddanmark er det regionen, som har ansvaret for akuttelefonen. Men det er PLO Syd, som er de praktiserende lægers organisation, som driver akuttelefonen.

Formand og praktiserende læge Birgitte Ries Møller fortæller til Ritzau, at ventetiden på et tidspunkt mandag formiddag nåede op på 45 minutter.

Mandag aften er ventetiden nede på omkring 10 minutter.

- Men generelt er det, som det plejer at være i julen. Vi har ekstra mandskab på, og vi er også på hjemmecomputere, så der er rigtig mange på arbejde, også ekstra folk i forhold til en almindelig dag, siger hun.

Tirsdag den 27. december kan man igen kontakte egen læge for at få hjælp.

Julen er travl

Julen er traditionelt en travl tid for lægevagten. Det gælder alle ferieperioder.

- Hver gang vores klinikker har lukket i dagtid, og det har der været i et par dage nu, så er der mere travlhed, og så har folk selvfølgelig brug for at tale med en læge, siger Birgitte Ries Møller.

Meldingen fra regionen kommer, dagen efter at en anden af landets fem regioner - Region Hovedstaden - har haft timelang ventetid til akuttelefonen.

Her lød forklaringen, at der generelt mangler sygeplejersker i sundhedsvæsenet og dermed også til at besvare opkaldene, og at det var svært at bemande julevagter.

Men i modsætning til Region Syddanmark, er det Region Hovedstaden som både har ansvaret for og driver den regionale akuttelefon.

En ugentlig indsprøjtning med stoffet semaglutid kan have en stor effekt på vægttab hos overvægtige danskere.

Og af den grund bliver Novo Nordisk-præparaterne Ozempic og Wegovy, der hidtil kun har været brugt til behandling af diabetes, nu i stigende grad efterspurgt af overvægtige danskere hos de praktiserende læger.

Men selvom præparaterne har det med at få kiloene til at rasle af, når de bruges som slankemiddel, holder formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friderichsen, igen med begejstringen.

Hun er selv praktiserende læge og har fået henvendelser fra overvægtige patienter angående slankemidlerne. Men hun har dog en række betænkeligheder ved at tage midlerne i brug mod overvægt i den brede befolkning.

- Det her er jo et produkt, vi har brugt i mange år til behandling af diabetes, men vi har ikke brugt det til behandling af overvægt hos personer, der ikke har diabetes. Vi ved, det giver vægttab kombineret med kost og motion, men vi ved ikke noget om, hvad det har af gavnlige eller skadelige effekter hos folk, der ikke har diabetes, siger Bolette Friderichsen.

Ifølge hende er der nemlig det med slankemidlerne, at kiloene kan snige sig på igen, når man stopper med indsprøjtningerne.

- Midlerne har bivirkninger hos mange i form af kvalme og ondt i maven, og så stopper folk jo med at tage det, og så ryger kiloene på igen. Og har vi så gjort mere skade end gavn? spørger Bolette Friderichsen.

Vi har et samfund, hvor vi ser skævt til dem, der er overvægtige

Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Sygeliggør normaltilstand

Ifølge Bolette Friderichsen er det også vigtigt, at vi som samfund overvejer, hvilket signal det sender, at man med denne behandling gør overvægtige mennesker til kroniske patienter. Særligt med tanke på, at over 52 procent af den danske befolkning er overvægtige.

- Jeg ville være ked af at gøre en tilstand, der er normal, til en kronisk sygdom, fordi nu er der et præparat og et marked og nogen, der står til at få en indtægt på det, siger Bolette Friderichsen, der også frygter, at udbredelsen af Wegovy og Ozempic kan føre til øget stigmatisering af overvægtige personer.

- Vi har et samfund, hvor vi ser skævt til dem, der er overvægtige, og det vil blive værre, hvis det bliver set som en kronisk sygdom, siger Bolette Friderichsen.

Hun understreger desuden, at overvægt er et komplekst problem forårsaget af en række fysiske og psykiske mekanismer i kroppen, og som altså ikke kan "løses" med en indsprøjtning.

Faktisk mener hun, at overvægt er et samfundsproblem og ikke et individproblem, og at det derfor skal behandles som sådan.

- Det skal i stedet løses, ved at vi skaber et samfund, hvor det bliver nemmere at træffe de sunde valg, og hvor det er nemmere at holde sig fysisk aktiv, lyder det.

Mangelvare flere steder i verden

Fra juli til september, der er de senest tilgængelige tal, blev der på landsplan udskrevet knap 69.000 pakker med Ozempic i Danmark. I samme periode i 2019 lød det tal kun på omkring 15.800, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallet er for samtlige personer både med og uden diabetes, og det vides derfor ikke, hvor mange af dem der tager medicinen som slankemedicin.

Den store interesse kommer ikke bag på overlæge og professor Tina Vilsbøll, som har forsket i diabetes og overvægt i mere end to årtier.

- Det her er sindssygt spændende, og vi står over for et paradigmeskifte i overvægtsbehandlinger, siger Tina Vilsbøll fra Steno Diabetes Center, der er Skandinaviens største diabeteshospital. Hun tilføjer dog, at medicinen ikke skal stå alene:

- Der er ikke et quickfix til vægttab, men man kan bruge medicinen som redskab til, at det bliver nemmere at overholde en sund kost og motionere.

I USA blev Wegovy mødt med en overvældende efterspørgsel, da medicinen blev rullet ud på markedet sidste år. Der var så mange, der ville have fat i produktet, at der opstod forsyningsproblemer, og Novo Nordisk måtte stoppe markedsføringen af produktet for en periode.

I Australien og Norge har der været en så kraftig efterspørgsel på Ozempic, at det har skabt mangel på medicinen.

I Norge står det så slemt til, at Diabetesforbundet i landet har meldt, at diabetespatienter står og mangler medicinen, fordi den bliver revet væk af folk uden diabetes.

- Så er det dét hus på venstre hånd, siger Nicolai Strand Andersen og peger ud gennem forruden på bilen.

Huset ligger på en stille villavej kun få minutters kørsel fra Nakskov centrum.

Det var her, at Nicolai og hans far, Ib Lybæk Andersen, inviterede danskerne ind i deres hjem i ‘På røven i Nakskov’.

Et hjem, der uden at underdrive ikke var som de fleste.

Fugten drev ned ad væggene, og der var synlig skimmelsvamp overalt. Og nå ja, så var der hverken strøm eller varmt vand på grund af noget uenighed omkring nogle regninger.

Husets stand var så ringe, at kommunen havde erklæret det for uegnet til beboelse.

Men det generede ikke Nicolai. Han følte sig hjemme.

Fra bilen betragter Nicolai Strand Andersen sit tidligere hjem. Det ligner ikke sig selv.

Vinduerne på den nu hvidmalede murstensfacade er nye og lukket af med brunt pap, så man ikke kan kigge ind.

Selvom huset i dag ser anderledes ud, vækker det minder hos ham.

- Jeg har jo boet her i syv-otte år. Tænk, at vi boede her med vinduer, der var sprunget, så man ikke kunne kigge ud. Det burde nok bare være revet ned, siger Nicolai Strand Andersen.

Klædt i mærketøj fra top til tå

Første gang danskerne mødte Nicolai Strand Andersen, var i 2015, da han sammen med sin far Ib medvirkede i den omdiskuterede reportagedokumentarserie ‘På røven i Nakskov’.

Programmet skildrede en række familier, der levede et liv på kanten af samfundet.

Nu er TV 2 taget til Nakskov for at besøge Nicolai Strand Andersen og høre, hvordan det er gået ham.

- Folk siger i dag, at jeg ikke har haft en god barndom, og flere forstår ikke, hvorfor jeg ikke blev fjernet fra min far. Men jeg er glad for min barndom og de ting, jeg har lært, siger Nicolai Strand Andersen.

Han ligner på mange måder sig selv, men det er tydeligt, at han ikke længere er teenager, men nu en ung mand på 25 år.

Hvalpefedtet er forsvundet, og genbrugstøjet er skiftet ud med dyrt mærketøj. Huen og jakken er fra det italienske modemærke Moncler, trøjen er fra Burberry, og Nike-skoene er helt nye.

Det er ikke, fordi mærketøj som sådan er vigtigt for ham. Men han føler, at han er med på moden og passer ind i mængden.

På overfladen ser alt godt ud. Det må køre for Nicolai.

Men man skal ikke tale længe med ham, før det står klart, at han først lige er ved at komme ovenpå efter en ualmindeligt svær tid.

For 16. november 2020 stod Nicolai pludselig alene. Han mistede den allervigtigste person i sit liv.

Sin far. Sit forbillede.

Og det sendte ham ind i en mørk periode.

Nicolai og Ib holdt sammen i tykt og tyndt. Det så man tydeligt i tv-programmet, hvor de tog på bustur til grænsen efter øl og sodavand, fiskede sammen og fulgtes til og fra Døllefjelde-Musse Marked.

Hvorfor de var så tætte, ved Nicolai ikke. Men han tror, at det måske hænger sammen med dengang, familien blev delt i to.

Vi er tilbage omkring år 2000, og Nicolai og hans bror skulle flytte med moren fra Nakskov.

Men i sidste øjeblik blev planerne ændret. Ib frygtede, at han ikke ville komme til at se Nicolai og lillebroren.

Derfor insisterede han på at få Nicolai med hjem igen.

Nicolai husker det mest i glimt, for han var kun to-tre år gammel. Men han husker ikke at have haft kontakt til sin mor og lillebror i de efterfølgende år.

I stedet skabte han og faren et helt særligt bånd.

Efter nogle år i Nakskov ville Nicolai gerne lære sin mor og lillebror at kende, og han flyttede til Sjælland. Der boede han, til han blev teenager.

Weekenderne fortsatte han med at bruge med sin far i Nakskov.

Men savnet blev for stort, da Ib i 2008 arvede nogle penge og fik opfyldt sit ønske om at kunne rejse til Afrika i vinterperioderne.

- Det var hårdt for mig, og jeg savnede min far meget, fortæller Nicolai Strand Andersen.

Han ville tilbage til sin far og Nakskov. Han kunne og ville ikke undvære ham.

Og da Ib vendte tilbage fra en af sine længere Afrika-rejser, stod 15-årige Nicolai klar med en pakket rygsæk, og de blev igen et fast makkerpar.

Mobbeoffer

Ikke meget længe efter sagde Ib ja til at medvirke i ‘På røven i Nakskov’.

Til at starte med ville Nicolai ikke være med, og han husker, hvordan han under de første optagelser sneg sig uden om kameraet.

Han var buttet og blev mobbet meget på sin nye skole. Men efter lidt tid ombestemte han sig.

- Jeg tænkte: Fuck det hele, det kan ikke blive meget værre, end det allerede er, fortæller Nicolai Strand Andersen, der også lod kameraholdet få indblik i, hvordan han blev drillet, truet med bank og fik hærget sin knallert.

Ib var af den gamle skole, og efter at have kontaktet politiet og skolen mente han, at Nicolai måtte “tage det som en mand og slå fra sig”.

Men Nicolai var ikke en slagsbror. Han holdt sig for sig selv og glædede sig til at få folkeskolen overstået.

Drømmen var nemlig at gå i sin fars fodspor og starte på søfartsskolen i Svendborg. Og for at få penge til at betale skoleopholdet restaurerede far og søn en lille motorbåd og begyndte at fiske sammen.

Nicolai Strand Andersen kom ind på drømmeuddannelsen, og Ib var stolt.

- Han skal ud og være styrmand på en Mærsk-tanker, lød det forventningsfuldt fra Ib Lybæk Andersen.

Men Nicolais sejlpapirer blev aldrig underskrevet i tide, og derfor blev uddannelsen som befaren skibsassistent ikke gjort helt færdig.

Det betød, at sejlkarrieren for en stund blev sat på standby, og Nicolai vendte tilbage til Nakskov.

Tilbage til sin far. Tilbage til den samme trygge trummerum.

Men også tilbage til de faste skænderier mellem dem.

I 2018 blev de så meget uvenner, at Nicolai valgte at flytte i sin egen lejlighed.

Fest var vigtigere end huslejen

Der var ingen, der havde fortalt Nicolai Strand Andersen, at han skulle oprette sig ved et elfirma, så han kunne betale for sin strøm. Så han gik i god tro og afventede en regning i postkassen.

Brevet kom først et halvt år senere, hvor der stod, at han ikke havde betalt for sin strøm, og at den ville blive lukket.

Uden at fornærme nogen kan man vist godt sige, at Nicolai havde lært et par tricks hjemmefra, så han trak en ledning fra nabolejligheden og ind til sig selv.

- For at være ærlig syntes jeg, at fest og farver var vigtigere dengang end at betale regninger. Så jeg var også bagud med to måneders husleje, fortæller Nicolai Strand Andersen.

Det mærkede han konsekvenserne af, da udlejeren kom forbi og sagde, at han enten skulle betale, hvad han skyldte, ellers havde han tre dage til at flytte ud af lejligheden.

Sov i campingvogn og garage

Nicolai valgte den sidste mulighed, og i nattens mulm og mørke flyttede han sine ejendele i en indkøbsvogn ud i en garage, som Ib havde lejet.

Far og søn kom på talefod igen og genoptog fiskeriet fra Sydlangeland.

Når de var hjemme i Nakskov, overnattede Nicolai i garagen.

De tilbragte mere eller mindre al deres tid sammen, og det var her, at Nicolai begyndte at se nogle små tegn på, at hans far ikke var helt på toppen.

Ib peb ikke

De snakkede aldrig om det. Men Nicolai bemærkede, at hans far røg flere joints, end han plejede.

- Han røg en joint hver morgen, og han havde også en færdigrullet med ud på båden og med til at kunne rulle endnu en, siger Nicolai og tænker i dag, at det var for at lindre en smerte.

- Han har jo aldrig været hypokonder, så hvis han har haft ondt, så har han ikke villet sige det.

Ib var af den gamle skole. Han peb ikke. Og så havde han temperament.

Det resulterede i en del skænderier mellem ham og Nicolai.

Nogle gange var det småskænderier, der varede en time eller to. Andre gange varede det en dag eller to. Men det skete altså også, at de tog en ordentlig tur og var uvenner i længere perioder.

Derfor blev fiskeriet også sat på standby i sommeren 2020, og Nicolai begyndte at køre udbringning for et pizzeria i Nakskov.

- Jeg har det ikke så godt

Nicolai var i fuld gang med arbejdet, da Ib pludselig gav lyd fra sig.

I en sms skrev han, at de ikke skulle være uvenner, og at han ikke havde det så godt. Han spurgte også, om Nicolai ikke kunne køre ud forbi ham med en bakke pomfritter.

Måske var det Ibs forsøg på at række ud til Nicolai. Måske vidste Ib, at han var syg.

Det finder Nicolai aldrig ud af.

For han kørte ikke ud med pomfritter.

Men tre uger senere var han sammen med sin lillebror, der – i modsætning til Nicolai – havde haft en del telefonisk kontakt med deres far.

- Han har det ikke så godt, så du bliver nødt til at køre ud og se til ham, husker Nicolai, at lillebroren sagde.

Hastet til hospitalet

Nicolai Strand Andersen parkerede sin bil i indkørslen til farens hus.

Han steg ud af bilen og gik hen mod et af de to vinduer, der vendte ud mod forhaven og vejen.

Persiennerne var ikke helt lukkede, og Nicolai kunne ane sin far ligge og sove på sofaen.

Han konstaterede, at han trak vejret. Fordi han altid havde fået at vide, at han ikke skulle vække sin far, når han sov, forlod han huset igen.

Næste morgen fandt en god ven af familien Ib liggende på stuegulvet, og han blev straks kørt til Nykøbing Sygehus.

Herfra blev der ringet til Nicolai, der fik den overraskende besked.

Han skulle skynde sig til hospitalet og tage afsked med sin far, der højst havde 24 timer tilbage at leve i.

Tog afsked flere gange

Det føltes mærkeligt at sige farvel til en, der nærmest var død, husker Nicolai. Mærkeligt og virkeligt hårdt.

Men det var endnu hårdere, da han dagen efter besøgte sin far igen.

- Der virkede han, som om han ikke fejlede noget, eller han fejlede selvfølgelig stadigvæk noget, men man kunne snakke med ham, siger Nicolai, der igen skulle tage afsked.

Nicolai tog afsked flere gange. For Ib Lybæk Andersen overlevede 11 dage på hospitalet, og til sidst lå han i respirator.

Han havde en kræfttumor i lillehjernen og en kræftknude på størrelse med en tennisbold i venstre lunge. Nicolai husker, at lægerne fortalte, at hvis han overlevede, ville han blive hjerneskadet.

- Og sådan som han var, så vidste vi jo godt, at det ikke ville være et godt liv for ham, fortæller Nicolai.

Nicolai og hans lillebror gik med til at slukke for respiratoren, men de havde ét særligt ønske inden.

Ib Lybæk Andersen elskede havet, og derfor fik de arrangeret, at han blev kørt op på en stue med udsigt til vandet.

- Der fik han så to dage, og så kørte de ham ned på stuen igen. Det var sødt af dem, men de kunne godt lige have ladet ham ligge med udsigten, mens de slukkede.

- Men jaja, det er der jo ikke noget at gøre ved, siger Nicolai Strand Andersen.

Ib Lybæk Andersen døde 16. november 2020 – blot få dage før at han ville være fyldt 60 år.

Fortryder skænderierne

I dag er det godt to år siden, at Nicolai mistede sin far, og det er først nu, at han kan holde til at tale om det.

Han kan godt se, at det har været en rutsjebanetur – måske fordi de brugte så meget tid sammen og var så tætte.

Derfor er han også ked af, at de var uvenner i tiden op til, at han gik bort.

- Vi kaldte hinanden det ene og det andet. Det ville jeg ønske, at vi ikke havde gjort. Det er nok det, jeg fortryder allermest her i livet, siger Nicolai Strand Andersen.

Tiden efter Ibs død var rigtigt svær. Han tror selv, at han fik en form for vinterdepression.

Nicolai havde lyst til at flygte fra Nakskov og begyndte derfor at arbejde for et transportfirma syd for Køge. Et job, han sådan set var glad for, men som viste sig at være alt for svært at passe.

For når der var dårlige dage – og dem var der en del af – var det nemt at melde sig syg.

- Det hele kørte bare fuldstændig ned i et sort hul, og jeg lukkede mig faktisk bare inde, fortæller Nicolai Strand Andersen.

Han overnattede i kortere perioder hos venner og veninder, men ellers boede han i den garage, som hans far gennem en periode havde lejet.

Nicolai Strand Andersen går hen mod den aflåste garageport, der gennem halvandet år on and off har været hans faste og trygge base.

- Det er et fint sted at bo om sommeren, når der er varmt, siger han.

For bag træporten med den afskallede lysegrønne maling er alle hans ejendele. Og faktisk også nogle af tingene fra Ibs hus.

Det hele er låst inde med en skydelås og hængelås.

- Jeg kan selvfølgelig også låse indefra, siger Nicolai Strand Andersen og smiler:

- Ellers ville det ikke være så trygt at sove derinde.

I garagens bagvæg er der et lille etlagsvindue, som han har isoleret med flamingo.

Og selvom det giver en form for udluftning af garagen, er Nicolai ikke i tvivl om, at det ikke har været helt sundt at bo der så længe.

Efter Ibs død har Nicolai tænkt mere over sit helbred, og ikke mindst hvad de mange år i huse med skimmelsvamp og den fugtige garage kan have haft af betydning for ham selv.

En test hos lægen har for nylig vist, at han er allergisk over for skimmelsvamp og nu har en lungefunktion som en 68-årig.

- Det er ikke så godt, så jeg må i gang med noget træning, siger 25-årige Nicolai Strand Andersen.

Venner trådte til

Derfor er han også glad for, at han har fundet en anden og varmere løsning end den uopvarmede garage.

For selvom det har fungeret udmærket for Nicolai, mente nogle af Ibs gamle venner, at det altså var for koldt og klamt.

Vennerne tilbød, at Nicolai kunne få et værelse hos dem. De sagde, at han ikke skulle sove ude i en garage i den kulde.

Det ville Ib heller ikke bryde sig om.

En lille indsprøjtning i maveskindet hver femte dag har haft en kæmpe betydning for 27-årige Marie Kaus.

De jævnlige stik har nemlig betydet, at hun på to år har tabt 40 kilo og er gået fra at veje 111 kilo til at veje 71 kilo.

- Det er gået så stærkt, at jeg stadig skal vænne mig til ikke at tage en stor størrelse i tøjbutikkerne, men en mindre størrelse, fortæller hun til TV 2.

Indsprøjtningen, som hun bruger, er Novo Nordisks medicin Ozempic. Midlet er et middel mod diabetes type 2, men det har også vist effekt hos overvægtige personer.

Det har fået flere læger til at udskrive det til deres patienter med højt BMI. Et lignende middel blev for nylig godkendt som det første af slagsen til behandling af fedme i Danmark. Midlet hedder Wegovy.

Både Ozempic og Wegovy er blevet kaldt mirakelmidler, men nogle eksperter har også været skeptiske. Blandt andet har der lydt kritik af, at behandlingen med fedmemedicin formentlig er livslang.

Det her er sindssygt spændende, og vi står over for et paradigmeskifte i overvægtsbehandlinger

Overlæge og professor Tina Vilsbøll Har mere energi

Marie Kaus forstår godt skepsissen, men for hende har det været det værd.

Førhen skulle hun sove tre timer hver eftermiddag, når hun kom hjem fra jobbet som skolelærer, og hun havde intet overskud i sin hverdag.

I dag sover hun ikke længere til middag, og hun har mere energi.

- Jeg kan fare rundt med mine elever i 3. klasse, og jeg kører bare på, fortæller Marie Kaus, der bor på Vesterbro i København.

Som Marie Kaus selv beskriver det, har hun tabt det, der svarer til en hel 3. klasses-elev.

Den 27-årige folkeskolelærer er langtfra den eneste, der har fået øjnene op for midlet, som blev godkendt som medicin herhjemme i 2018.

Faktisk stormer det frem i popularitet, og antallet af udskrevne recepter på medicinen har været i kraftig vækst.

Står over for paradigmeskift

Fra juli til september, der er de senest tilgængelige tal, blev der på landsplan udskrevet knap 69.000 pakker med Ozempic. I samme periode i 2019 lød det tal kun på omkring 15.800, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallet er for samtlige personer både med og uden diabetes, og det vides derfor ikke, hvor mange af dem der tager medicinen som slankemedicin.

Den store interesse kommer ikke bag på overlæge og professor Tina Vilsbøll. Hun har forsket i diabetes og overvægt i mere end to årtier.

- Det her er sindssygt spændende, og vi står over for et paradigmeskifte i overvægtsbehandlinger, siger Tina Vilsbøll fra Steno Diabetes Center, der er Skandinaviens største diabeteshospital.

Hun forklarer, at medicinen er baseret på et naturligt forekommende mæthedshormon fra mave-tarm-kanalen, som groft sagt snyder hjernen til at tro, at man er mæt, så man spiser mindre og dermed taber sig.

Ikke et quickfix

I alt er der i dag over 900.000 danskere, der lider af svær overvægt. Det vil sige, at de har en BMI på over 30. Disse mennesker kan potentielt få adgang til behandlingen frem for eksempelvis at få en fedmeoperation.

- Der er ikke et quickfix til vægttab, men man kan bruge medicinen som redskab til, at det bliver nemmere at overholde en sund kost og motionere, siger Tina Vilsbøll.

Marie Kaus genkender det med at have mindre appetit efter at være begyndt på medicinen. Hun fortæller samtidig, at hun spiser det, hun plejede, bare i mindre portioner.

- Nu har jeg lige handlet til risalamande, fordi det har jeg fået lyst til. Men jeg spiser ikke fem portioner, som jeg kunne førhen. Jeg spiser en lille portion, og så er jeg egentlig mættet og har ikke længere den craving, fortæller hun.

Den 27-årige skolelærer har tidligere prøvet alt fra palæokur til at tælle kalorier. Hun har også gået til diætister og været tilknyttet et sundhedscenter, men intet har virket på den lange bane for hende, før hun gik over til medicinen.

Bagside af medaljen

Interessen for fedmemedicinen afspejler sig også på de sociale medier. På Tiktok har hashtagget Ozempic over 335 millioner visninger på verdensplan. Derudover har en dansk Facebook-gruppe på godt et år fået knap 6000 medlemmer.

I gruppen ’Ozempic bruger i Danmark (vægttab)’ deler medlemmerne deres oplevelser med medicinen og giver råd til hinanden om brugen af den.

Marie Kaus har også delt sin rejse på de sociale medier, hvor hun blandt andet har lagt en video, hvor hun stikker sig selv i maveskindet. For hende har det været vigtig at tale åbent om det, så andre også kan få øjnene op for muligheden.

- Og så er det også, fordi jeg er stolt over, at jeg har tabt mig så mange kilo, forklarer hun.

Selvom sociale medier bugner med positive fortællinger om Ozempic og lignende slankemidler, har Marie Kaus også mærket en negativ effekt ved det.

Blandt andet har hun tabt hår og haft ubehag.

- Jeg har lige været i Berlin, hvor jeg fik en wienerschnitzel, og det kunne min mave ikke klare, fortæller Marie Kaus.

Dyr kur mod fedme

Med medicinen følger også en række dilemmaer, fortæller overlæge Tina Vilsbøll.

For det første bliver medicinen formentlig en livslang behandling for størstedelen af dem, der kommer på den, siger hun. Men den har stadig sine fordele, påpeger hun:

- Hvis du kan skubbe en type 2-diabetes foran dig, så du aldrig udvikler det, så mener jeg, det er den rigtige behandling, siger hun.

Et andet dilemma består i, at er medicinen dyr.

Marie Kaus fortæller, at hun bruger 1500 kroner på en sprøjte, og at den holder i en måned. Det svarer til omkring 50 kroner om dagen.

Jeg har det sådan, at det er pengene værd. Så hvis jeg skal fortsætte på det, så gør jeg det

Marie Kaus, folkeskolelærer og bruger af fedmemedicin

Danmark giver ikke statsligt tilskud til fedmemedicin. Dermed skal langt de fleste brugere selv betale for det, og det skaber ifølge Tina Vilsbøll ulighed i sundhed. Derudover har vi i Danmark ikke tradition for at behandle overvægt som en sygdom, forklarer hun.

- Men det er en vigtig diskussion, vi skal have. For hvem har det overordnet ansvar for overvægtsbehandling, og hvor skal den enkelte behandles? Lige nu er der ikke en velstruktureret plan for det, siger overlægen.

Udsolgt i Norge

Medicinen er også populær uden for landets grænser.

I USA blev Wegovy mødt med en overvældende efterspørgsel, da medicinen blev rullet ud på markedet sidste år. Der var så mange, der ville have fat i produktet, at der opstod forsyningsproblemer, og Novo Nordisk måtte stoppe markedsføring af produktet for en periode.

I Australien og Norge har der været en så kraftig efterspørgsel på Ozempic, at det har skabt mangel på medicinen.

I Norge står det så slemt til, at Diabetesforbundet i landet har meldt om, at diabetespatienter står og mangler medicinen, fordi den bliver revet væk af folk uden diabetes.

Der er ikke mangel på medicinen herhjemme, men hos Diabetesforeningen er man opmærksom på situationen.

- Der er nogle mennesker med diabetes, som er afhængige af medicinen, og det vil være stærkt problematisk, hvis noget af grunden til, at medicinen røg i forsyningskrise, var, at det bliver brugt til personer, som ikke har diabetes, siger Tanja Thybo, chef for Forskning og Viden i Diabetesforeningen.

Hun siger videre, at eftersom Wegovy nu er godkendt som vægttabsmiddel i Danmark, forventer foreningen, at overvægtige mennesker uden diabetes fremover skal tage Wegovy i stedet for diabetesmedicinen Ozempic.

Flere alternativer i fremtiden

Indtil videre fortsætter Marie Kaus på Ozempic, og hun har i sinde at blive ved med at bruge et af slankemidlerne i nogen tid endnu.

- Jeg vil gerne ned på 65 kilo. Min ide er at fortsætte et år, hvor jeg er på den vægt. Så overvejer jeg, om jeg skal prøve og stoppe og se, om de sunde vaner, det har givet mig, er nok til at holde min vægt nede. Hvis det ikke er det, så vil jeg fortsætte, siger hun.

Overlæge Tina Vilsbøll forventer, at markedet med fedmemedicin kun bliver større fremover. Selvom det i øjeblikket kun er Novo Nordisk, der er på markedet med medicinen, så arbejder flere medicinalvirksomheder på lignende produkter.

- Rigtig mange af de her firmaer, der laver insulin, arbejder på at lave medicin til overvægtsbehandling. Jeg tror, vi har 10-15 præparater på markedet om ti år, spår Tina Vilsbøll.

Det er et problem, som er blevet ignoreret gennem årtier.

Sådan siger en af Danmarks førende eksperter i PFAS-forurening, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, Philippe Grandjean, efter en rundspørge foretaget af TV 2 har vist, at der i hver femte kommune er konstateret PFAS over grænseværdien for drikkevand i en eller flere vandboringer.

- Jeg er ikke spor overasket. Det her er et alvorligt problem, som vi har ignoreret i årtier, og som vi på en ansvarlig måde må tage hånd om, siger Philippe Grandjean til TV 2.

Problemet med PFAS-forurening er de seneste år vokset, mens myndigheder og forskere løbende er blevet klogere på omfanget og de afledte konsekvenser for mennesker og natur.

Danske Regioner oplyste i maj, at op mod 14.607 steder i Danmark kan være forurenet med de sundhedsskadelige fluorstoffer.

- I tidens løb er der kommet mere og mere forskning til, som siger, at de her stoffer er langt mere giftige, end det vi optimistisk gik og troede. Men den gode nyhed er, at ingen bliver akut forgiftet af det her, siger Philippe Grandjean til TV 2

Man skal ikke bilde sig ind, at det her bliver nemt at komme af med. Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem.

Magnus Heunicke, Miljøminister, Socialdemokratiet National handlingsplan mangler fortsat

I det nye regeringsgrundlag for SVM-regeringen, er der lagt op til udarbejdelsen af en national handlingsplan, der skal hjælpe med at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger.

Ideen om en handlingsplan blev allerede lanceret af den forrige regering i august. Og den nytiltrådte miljøminister, Magnus Heunicke, siger, at det indledende arbejde med en handlingsplan er i gang, men at en kortlægning over PFAS-fund ved drikkevandsboringer først skal være på plads i begyndelsen af det nye år.

Ministeren understreger, at det ikke er til at sige, hvornår problemet kan være løst.

- Det kan ingen sige med troværdighed. Man skal ikke bilde sig ind, at det her bliver nemt at komme af med. Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem, som vi først nu begynder at kende omfanget og alvorsgraden af, siger miljøminister Magnus Heunicke til TV 2.

Han fortæller samtidig, at Danmark sammen med en række andre EU-lande arbejder på en udfasning og et forbud mod brugen af PFAS-stoffer på EU-niveau.

Professor: Det er uvelkomment, at jeg kommer med det her budskab

Trods meldingerne om en handlingsplan fra regeringen er professor Philippe Grandjean fortsat skeptisk over for indsatsen. Han mener, der mangler fokus på, hvordan man beskytter grundvandet nu og her.

- Jeg var lidt skuffet over regeringsgrundlaget. Selvom der stod, at man var indstillet på at forbyde de her stoffer, stod der ikke ét ord om alt det, der i øjeblikket forurener kommunernes drikkevand, og alt det som i fremtiden vil føre til forurening af os selv, vores børn og næste generation.

Vi skylder borgerne noget, fordi vi i årtier har tiet stillet om det her og gjort ingenting.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin, Syddansk Universitet

- Det kræver altså en koordineret indsats, og den savner jeg, siger Philippe Grandjean.

Han er en af de i alt 14 medlemmer af den eksekspertgruppe, der blev nedsat af Sundhedsstyrelsen i september 2021. Formålet var blandt andet at ”rådgive om nyeste viden om helbredseffekter” af PFAS.

Philippe Grandjean kritiserede i juli Sundhedsstyrelsen for dels ikke at inddrage relevant forskning i ekspertgruppens arbejde, dels at nedtone problemet.

Og professoren i miljømedicin er fortsat er kritisk over for styrelsen, som han mener, arbejder aktivt for at holde diskussionen om PFAS nede på et niveau, hvor man ikke skræmmer borgerne. Samtidig mener han ikke, at betegnelsen "ekspertgruppe" er retfærdig.

- Det som Sundhedsstyrelsen kalder en ekspertgruppe, er jo hovedsageligt kollegaer, som beskæftiger sig med, hvordan sundhedsvæsenet skal reagere på den her slags ting, men som ikke er eksperter i PFAS, siger Philippe Grandjean.

Han mener fortsat, at han og andre PFAS-eksperters advarsler bliver overhørt i Sundhedsstyrelsen.

- De siger helst ingenting. Fordi det er uvelkomment, at jeg kommer med det her budskab. Vi skylder borgerne noget, fordi vi i årtier har tiet stillet om det her og gjort ingenting.