Der er muligvis nogle familier, der hurtigt skal finde en alternativ julemenu.

Fredag aften oplyser Fødevarestyrelsen, at ferske økologiske ænder fra producenten Landting Slot A/S tilbagekaldes.

Det skyldes, at der er fundet enkelte ænder med afvigende lugt.

Ænder med afvigende lugt er ikke egnet som fødevarer, skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Skal afleveres tilbage eller kasseres

Ænderne er blevet solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og Irma.

Der er tale om produkterne "fersk økologisk dansk and, 8 uger" samt "fersk økologisk dansk and, 14 uger".

De to produkter er begge pakket 12.12 2022 og har sidste anvendelse 25.12 2022.

Fødevarestyrelsen råder forbrugere, der har købt produktet, til at levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere det.

I år var det ifølge Sundhedsstyrelsen særligt vigtigt, at børnene blev vaccineret mod influenza for at lægge en dæmper på den influenzasæson, som nu for fuld styrke har meldt sin ankomst.

Men langt de færreste forældre har fulgt myndighedernes anbefaling. Og nu hagler kritikken ned over regionerne. For mens Sundhedsstyrelsen har udstukket anbefalingerne om vaccination, har regionerne haft ansvaret for selve udrulningen.

Forældre tror jo fejlagtigt, at de ikke kan få deres børn vaccineret, når de forgæves er gået til egen læge

Martin Saaby, forælder

Fra forældre og Apotekerforeningen lyder det nu, at regionerne har gjort det alt andet end nemt for forældrene at få deres børn vaccineret, fordi vaccinerne ikke har været bredt tilgængelige. Kritikken går også på, at regionerne har prioriteret forkert, når det gælder, hvem der skulle vaccinere børnene, og de praktiserende læger kritiserer regionerne for rod med levering af vaccinerne.

Og nu er det for sent at få vaccinen for de børn, der ikke fik vaccinen sidste år, og derfor skal vaccineres to gange. Onsdag var nemlig sidste dag, det var muligt, inden tilbuddet udløber 15. januar.

I skrivende stund er 17,5 procent af målgruppen ifølge Statens Serum Institut færdigvaccinerede. Målsætningen var 75 procent.

En af de forældre, der i år har forsøgt at få sit barn vaccineret, er Martin Saaby.

Gik til egen læge, men lægen havde ikke flere vacciner

Martin Saaby har tre børn, og 25. november forsøgte han hos egen læge at få sin fireårige søn vaccineret, sådan som sundhedsmyndighederne anbefaler.

Men her var beskeden, at der ikke var flere vacciner – og at der heller ikke kom flere.

Begge hans sønner fik influenzavaccinen sidste år, og derfor skulle hans fireårige søn kun have én dosis i år. Men ikke engang dét kunne lade sig gøre, oplyser han til TV 2.

- Forældre tror jo fejlagtigt, at de ikke kan få deres børn vaccineret, når de forgæves er gået til egen læge. For vores vedkommende har det ikke handlet om en uvilje mod at følge anbefalingerne, men mere om manglende information og tilgængelighed, siger han.

Styrelse bad regioner om at udbrede muligheden for vaccination

Tilbuddet om influenzavaccination til børnene startede 1. oktober. På det tidspunkt var det kun muligt at få sit barn vaccineret hos de praktiserende læger.

En nyoprettet taskforce under Sundhedsstyrelsen holder sammen med regionerne løbende øje med tilslutningen til vaccinationer.

Og her stod det hurtigt klart, at tilslutningen blandt de to- til seksårige var for lav. Og også lå på et lavere niveau end sidste år.

Det er stærkt problematisk for danskerne og har skabt forvirring og frustration

Jesper Gulev Larsen, Apotekerforeningen

På et møde 10. november kom taskforcen derfor med et ønske til regionerne. Det fortæller Kirstine Moll Harboe, der er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen i et interview med TV 2:

- Vi bad regionerne om at gøre tilbuddet endnu mere tilgængeligt og for eksempel gøre det muligt at få børn vaccineret i vaccinationscentrene, der har andre åbningstider end lægerne.

Var strategien i år netop ikke, at tilbuddet til børnene skulle være nemt og tilgængeligt i forhold til de erfaringer, man gjorde sig sidste år, hvor tilslutningen også var lav?

- Jo. Men så valgte regionerne at lave en frivillig ordning med de praktiserende læger, siger Kirstine Moll Harboe, og kaster dermed bolden videre til regionerne.

Den frivillige ordning betyder, at det ikke var muligt for forældrene at få vaccinen hos alle landets praktiserende læger. Efter Sundhedsstyrelsens anmodning til regionerne blev det også muligt at få sit barn vaccineret på et vaccinationscenter. Men ifølge dette kort på styrelsens hjemmeside kun på 40 ud af landets 60 centre.

- Myndighederne kunne let have gjort det nemmere

Ifølge forperson for Forældrenes Landsorganisation (FOLA) Signe Nielsen er årsagen til den lave tilslutning ikke en uvilje fra forældrene, men at vaccinen ikke har været tilgængelig nok.

- Hvis det skal være ud fra en børnefamiliehverdag, skulle myndighederne fra starten have tilbudt vaccinen dér, hvor forældrene kommer i forvejen – i stedet for hos lægen med begrænset åbningstid eller i vaccinationscentre, der flere steder ligger langt væk, siger hun.

Hun vender dermed pilen mod regionerne og fremhæver, at blandt andet apotekerne ville have været et godt supplement til de praktiserende læger.

- Myndighederne kunne let have gjort det meget nemmere, siger Signe Nielsen.

Samme budskab lyder fra Apotekerforeningen, der kalder regionernes strategi for et ”vaccinekludetæppe".

Regionerne har gjort det vidt forskelligt, kritiserer Apotekerforeningen

Apotekerne var i år ikke med i tilbuddet om vaccination af børnene fra starten. Det blev de delvist, efter Sundhedsstyrelsens anmodning på mødet 10. november.

Kun nogle regioner har nemlig valgt at bruge apotekerne, og i mange regioner blev ikke alle apoteker inddraget. På ingen af de to apoteker i Martin Saabys by, Helsinge, er det for eksempel muligt at få sit barn vaccineret.

Jeg tror simpelthen bare, at forældrene i år ikke længere er under indtryk af den samfundsmæssige nødsituation, som vi havde under covid sidste år.

Jørgen Skadborg, formand PLO

Regionerne har nemlig grebet opgaven vidt forskelligt an. Og det er ifølge formanden for Apotekerforeningen, Jesper Gulev Larsen, "stærkt problematisk for danskerne og har skabt forvirring og frustration".

- Vi ved, at mange forældre sætter stor pris på, at man uden tidsbestilling kan komme ind fra gaden i hele apotekets åbningstid og få børnene vaccineret, oplyser han i et skriftligt svar til TV 2.

Apotekerforeningen varetager apotekernes faglige interesser. Handler jeres kritik ikke bare om, at apotekerne er gået glip af en indtjening ved ikke at være blevet inkluderet i alle regioners vaccinestrategi fra starten?

- Børnevaccinerne mod influenza er en meget begrænset aktivitet, og det er ikke noget, apoteket gør for pengenes skyld. Det handler primært om god service over for borgerne i området, siger formanden.

Danske Regioner tager kritik til efterretning

Dermed er vaccinerne til børnene i landets regioner altså ikke gjort bredt tilgængeligt hos alle praktiserende læger, i alle vaccinationscentre og på alle apoteker.

TV 2 ville gerne have haft et interview med Anders Kühnau, der er formand for de fem regioners interesseorganisation, Danske Regioner. Det har ikke været muligt, men i en mail til TV 2 oplyser Danske Regioner, at tilslutningen er lavere end håbet:

- Det kan der naturligvis være mange forskellige årsager til, men vi tager til efterretning, at der er forældre, som har oplevet vanskeligheder i forhold til at få vaccinen hos en praktiserende læge, fordi ikke alle læger har ønsket at deltage. Det havde vi gerne set, at de gjorde.

Ifølge Danske Regioner spiller den frivillige ordning ind i overvejelserne om, hvordan vaccinationsindsatsen fremover skal være. Også om det fremover skal være en forudsætning, at alle praktiserende læger deltager.

Læger afviser kritik: Forældrene efterspørger ikke vaccinen

Hos de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) afviser formand Jørgen Skadborg over for TV 2, at den lave tilslutning til influenzavaccination blandt børnene handler om tilgængeligheden hos de praktiserende læger. Uanset at ordningen efter aftale med regionerne har været frivillig, siger han.

For 94 procent af lægerne har ifølge en intern undersøgelse deltaget i tilbuddet, oplyser han.

Vi tænker dog ikke, at det er et program, der skal lukkes nu

Kirstine Moll Harboe, Sundhedsstyrelsen

I stedet handler det om forældrenes efterspørgsel. Og den er der ikke, siger Jørgen Skadborg:

- Jeg tror simpelthen bare, at forældrene i år ikke længere er under indtryk af den samfundsmæssige nødsituation, som vi havde under covid sidste år, hvor der var nedlukninger, og hvor mange ud fra et samfundsmæssigt hensyn fik deres børn vaccineret.

Samtidig fremhæver han, at børnenes influenzavacciner var ramt af massive leveringsproblemer. Det betød, at mange læger ikke har fået det antal vacciner, de har bestilt, og at nogle forældre som Martin Saaby derfor har oplevet at gå forgæves. Dermed langer han også ud efter regionerne.

TV 2 har her tidligere beskrevet, hvordan læger på grund af netop de problemer har været ved at kaste håndklædet i ringen.

Det er de danske regioner, der i år – for første gang – har stået for organisering og levering af vaccinebestillingerne. Den opgave har ellers traditionelt ligget hos Statens Serum Institut. Du kan læse regionernes svar på kritikken af leveranceproblemerne her.

Hvad skal der ske næste år?

Kirstine Moll Harboe fra Sundhedsstyrelsen oplyser, at styrelsen nu vil undersøge, om ”der er nogle knapper, vi skal trykke på.”

- Vi synes, det er for tidligt at ændre strategi i forhold til at vaccinere børnene, men om det er noget, vi altid vil gøre fremover, skal vi til at vurdere. Vi tænker dog ikke, at det er et program, der skal lukkes nu, siger hun.

Årsagen er ifølge hende, at der er tale om et nyt vaccinationsprogram – og at nye programmer er ”svære at køre i gang.”

Hun mener desuden, at regionernes beslutning om, at børnene fra starten kun kunne få vaccinen hos de praktiserende læger, giver mening, fordi det er her de mindste børn er vant til at blive vaccineret.

Hun erkender dog, at nogle af de knapper, der måske kan trykkes på, er hele spørgsmålet om tilgængelighed, og hvilke aftaler regionerne laver. Herunder også den frivillige aftale med de praktiserende læger.

- Hvor skulle de børn og forældre tage hen, hvis deres egen praktiserende læge ikke kunne vaccinere? Her er nogle erfaringer, vi skal høste. Vi skal gøre det nemt og tilgængeligt for alle at tage mod vaccinen, hvis de ønsker den.

Ifølge Kirstine Moll Harboe viser erfaringer fra i år også, at alle led – læger, regioner og styrelsen selv - kan og skal blive bedre til at informere forældre om selve vaccinen og mulighederne for at blive vaccineret.

Har strategien med at lægge en dæmper på smitte med influenza blandt de mindste børn fejlet?

- Vi har i hvert fald ikke nået 75 procent. Sidste år fik vi en meget, meget lille influenzabølge. Det kan også være med til, at man hurtigt glemmer, at der kan komme en hård influenzabølge. Influenzatilfældene er stigende, og vi er urolige for, at vi får en hård influenzasæson i år, siger Kirstine Moll Harboe.

Hvis det bliver tilfældet, kan det jo ”så måske være med til at motivere forældrene mere til at få sit barn vaccineret” næste år, siger hun.

Lægehus fandt pludselig to ekstra doser

Det er nu i øvrigt lykkedes for Martin Saaby at få sin fireårige søn vaccineret.

For efter TV 2s henvendelse til Martin Saabys læge, blev han tirsdag ringet op af sit lægecenter med beskeden om, at der var blevet fundet to doser influenzavaccine.

Hans søn blev derfor influenzavaccineret onsdag hos egen læge, og dermed slap familien for at skulle køre 20 kilometer til det nærmeste apotek eller vaccinationscenter, der tilbyder influenzavaccination af børn.

TV 2 har spurgt, om den nye sundhedsminister Sophie Løhde (V) er tilfreds med regionernes indsats og de to- til seksåriges lave tilslutning til influenzavaccinen. Sundhedsministeriet henviser til Sundhedsstyrelsen.

TV 2 har forelagt kritikken for hver enkelt region. Region Hovedstaden, Region Syd og Region Nord henviser til Danske Regioner. Region Midtjylland er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.

Region Sjælland oplyser, at regionen efter Sundhedsstyrelsens henvendelse oprettede specielle børnespor i syv "centrale vaccinationscentre." Årsagen er, skriver regionen, at medarbejderne er specielt oplært til at vaccinere børn, ligesom der er afsat ekstra tid til børnene.

Er du taget hjem til jul i dag, har du formentlig allerede bemærket det.

23. december er en af de helt store rejsedage i juleperioden, og når danskerne skal tilbage igen, venter ligeledes travle rejsedage.

Men hvornår kan du forvente mest travlhed, og hvad skal du være opmærksom på, når du begiver dig ud i juletrafikken? Det kan du læse mere om her.

Velkommen til.

Influenza kan presse hospitalerne

For de fleste af os er der forhåbentligt udsigt til en hyggelig juleaften uden snottede næser, men for mange er der altså udsigt til netop det: En jul og et nytår i sygdommens tegn.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut er der hver uge de seneste tre uger sket en fordobling i antallet af influenzasmittede danskere.

Og det kan risikere at presse landets hospitaler. Lige nu er presset dog ikke ekstraordinært og ligner andre vintersæsoner. Og hospitalerne har mange værktøjer, de kan tage i brug, hvis sundhedsvæsenet bliver overbelastet, fortæller ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard.

Strejker truer julefreden i Storbritannien

I Storbritannien er julefreden truet af noget ganske andet, nemlig strejker.

Trafikken bliver blandt andet forstyrret af, at grænsebetjente i flere lufthavne fredag har nedlagt arbejdet, mens jernbanearbejdere har varslet strejke lørdag. Også medarbejdere i det britiske postvæsen er gået i strejke.

Årsagen til strejkerne skal findes i, at de forskellige faggrupper vil have lønstigninger, der kan måle sig med den skyhøje inflation, som har ramt mange briter hårdt. Knap hvert andet hjem er tvunget til at købe mindre mad, end det plejer, mens man i mange andre hjem er tvunget til at springe måltider over.

Rapport giver Trump skylden for stormløb

Det dødelige stormløb på Kongressen i USA 6. januar 2021 var ikke sket uden den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps tilstedeværelse.

Sådan lyder konklusionen i den endelige rapport, som er udarbejdet af et udvalg, der har undersøgt, hvilken rolle Trump spillede under stormen på Kongressen.

Hovedpersonen selv kommenterer konklusionen på sit sociale medie Truth Social, hvor han skriver, at der er tale om en "dybt upartisk" rapport og en "heksejagt".

Tre døde i skyderi i Paris

Fra USA skal vi nu videre til den franske hovedstad, hvor tre personer fredag er døde og flere såret i et skyderi.

Ifølge den offentlige anklager Laure Beccuau er politiet ved at efterforske, om angrebet, som skete ved et kurdisk demokraticenter, er motiveret af racisme.

En 69-årig mand, som er kendt af politiet i forvejen, er blevet anholdt, og hans gerningsvåben er konfiskeret. Han er ifølge Le Parisien en pensioneret chauffør med fransk statsborgerskab.

30-årig læge dømt for overgreb på patienter

Vi tager hjem igen, nærmere bestemt til Aarhus, hvor en enig domsmandsret fredag har afgjort, at en 30-årig læge skal to år i fængsel.

Lægen er dømt for at have begået flere overgreb på patienter på Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitetshospital.

Blandt andet har den 30-årige mand lavet vaginal undersøgelse med sine fingre på en kvindelig patient, da hun kom ind på ortopædkirurgisk afdeling i Viborg med skade på knæ og ankel.

Landmand Hans Gejl griner, når han skal fortælle om Landbrugsstyrelsens kontrol af læhegn på hans ejendom.

For han har netop fået besked om, at der mangler fem planter i hans halvanden kilometer lange læhegn med i alt 4320 planter. Det betyder, at han trækkes 60 kroner i støtte – 12 kroner per manglende plante.

- Det er jo lidt at tage pis på folk, når der skal gå en fra styrelsen og tælle planter. Det er fair nok, at de tjekker, at der er plantet nogle hundrede meter læhegn, men at de tæller dem én for én, siger han og pointerer, at nogle planter kan være døde af tørke eller spist af dyr, før styrelsen har nået at komme forbi og lave kontrol.

For at beskytte vores fælles penge, findes der ingen bagatelgrænse på området i Danmark

Landbrugsstyrelsen

I virkeligheden er der ikke meget at grine af, mener formanden for landsforeningen Plantning og Landskab, Henrik Bertelsen. For sagen om de fem planter er bare én af mange "groteske" sager fra Landbrugsstyrelsen, og det er spild af både landmændenes og samfundets ressourcer, mener han.

- Vi ser så mange reguleringer og kontrolsager med så små beløb, at det bliver til pjat, siger Henrik Bertelsen, der synes, at det er blevet "himmelråbende indviklet" at være landmand.

Landbrugsstyrelsen vil ikke kommentere den konkrete sag. Men generelt er det styrelsens opgave at udbetale penge til projekter og samtidig sørge for, at projekterne lever op til gældende krav, når landmænd søger om tilskud fra Danmark og EU.

- For at beskytte vores fælles penge, findes der ingen bagatelgrænse på området i Danmark, oplyser styrelsen i en mail.

Optælling af 9253 planter

Da Hans Gejl søgte om tilskud til sine læhegn, gjorde han det med en gruppe af landmænd fra Syd- og Sønderjylland, der er gået sammen i foreningen Vejen Læplantningslaug.

Det var i 2016, at foreningen søgte om et tilskud på knap 500.000 kroner fra både EU og fra Miljø- og Fødevareministeriet. Landmændene fik grønt lys, og så blev der plantet træer i de læhegn, der ofte udgør skellet mellem landmændenes marker.

I 2018 stod læhegnene færdige, og efter indledende stikprøvekontroller fra Landbrugsstyrelsen fik landmændene udbetalt første rate af støtten – fratrukket nogle beløb for manglende planter og misligholdte hegn.

De har skruet ordningen sammen på en måde, så de bagefter hamrer sig selv i hovedet med kontrol

Henrik Bertelsen

I 2020 anmodede landmændene så om slutudbetalingen, og herefter lavede styrelsen igen en kontrol.

To kontrollører brugte fire forskellige dage på at se 15 læhegn. Styrelsen tjekkede i alt 9253 planter, viser en aktindsigt i sagen, som TV 2 har fået fra Landbrugsstyrelsen.

De fleste steder talte kontrollørerne flere planter, end der skulle have været – mellem to og 30 ekstra planter. Men ved to læhegn var der færre – ved Hans Gejl manglede der fem planter, og ved et andet hegn manglede der 150 planter ud af 1250.

Graden af nidkærhed

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer oplyser, at det ikke kun er en gruppe landmænd i Syd- og Sønderjylland, der er frustrerede over graden af nidkærhed i Fødevarestyrelsen.

- Men vi er også godt klart over, at styrelsen har rammer fra EU, som den skal agere inden for. Alligevel tænker vi, at der bør være et betydeligt råderum for at kunne se bort fra helt små sager, siger organisationens EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen.

Jeg sagde til min kone, da jeg fik brevet: "Uha for satan, der bliver ikke råd til julegaver i år". Da jeg så læser brevet, kan jeg se, at det drejer sig om 16,50 kroner.

Henrik Bertelsen

Han opfordrer styrelsen til at "lade den passere, hvis der mangler fem planter".

Men hvis styrelsen er underlagt regler fra EU, der kræver optælling, så bryder den vel reglerne ved at lade det passere?

- Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over, siger Niels Lindberg Madsen, der fremhæver, at fem manglende planter på ingen måde underminerer læhegnet.

Landbrugsstyrelsen har tidligere været i problemer, fordi kontrollen af støtte til danske landmænd ikke har været grundig nok. I 2014 skulle Danmark tilbagebetale 45 millioner kroner til EU, fordi styrelsen i flere tilfælde burde have ført en strengere kontrol.

- Vi gennemfører løbende tiltag for at undgå nye underkendelser, lød det dengang fra styrelsens EU-direktør, Sarah Børner, i en pressemeddelelse.

Til grin

Henrik Bertelsen, der både er formand for landsforeningen Plantning og Landskab samt medlem af Vejen Læplantningslaug, forstår godt behovet for at kontrollere, at støttekroner ikke uddeles uretmæssigt.

Men selve kontrollen bør ændres, mener han.

- De har lavet ordningen, så de giver tilskuddet per plante. De skulle i stedet give tilskuddet per meter læhegn. De har skruet ordningen sammen på en måde, så de bagefter hamrer sig selv i hovedet med kontrol, siger han.

Er der ikke nogen, der snakker om afbureaukratisering? Det gør politikerne ved hvert eneste valg, men der sker ikke en pind. Det bliver bare endnu mere indviklet

Henrik Bertelsen

Desuden bør styrelsen fokusere på beløb af en vis størrelse ifølge landmanden.

Han henviser til en sag fra hans egen grund. Styrelsen sendte ham i august en såkaldt procesorientering på fire sider for at orientere ham om, at der var en ændring i den støtte, han ville få til pleje af sine græs- og naturarealer.

- Jeg sagde til min kone, da jeg fik brevet: "Uha for satan, der bliver ikke råd til julegaver i år". Da jeg så læser brevet, kan jeg se, at det drejer sig om 16,50 kroner, siger han.

Det viser sig, at Henrik Bertelsen har indberettet 0,01 hektar mindre end det areal, han har søgt om støtte til ifølge brevet, som TV 2 har set. Derfor forventer han at blive trukket 16,50 kroner i støtte.

- De skulle måske prioritere deres ressourcer i styrelsen. Det bliver så grotesk, at det bliver til grin, siger han.

- Er der ikke nogen, der snakker om afbureaukratisering?

Generelt er der så mange regler, procentsatser, undtagelser og tilføjelser, at det er svært for landmændene at navigere i tilskudsordningerne, fortæller Henrik Bertelsen.

- Er der ikke nogen, der snakker om afbureaukratisering? Det gør politikerne ved hvert eneste valg, men der sker ikke en pind. Det bliver bare endnu mere indviklet, siger han.

I gamle dage ville man bare sige, jamen det her passer ud fra en almindelig fornuftsmæssig vurdering. Men det er svært i den digitaliserede forvaltning, som er baseret på den vildfarelse, at det er muligt at skrive livet op i tal.

Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet

Landbrug & Fødevarer bekræfter, at reglerne er uoverskuelige for de fleste landmænd. Der er to vejledninger alene for EU-støtten – en på cirka 125 sider og en anden på 170.

- Det er af et omfang, hvor alle mister overblikket og ikke helt tør at sige sig fri for, at der skulle være noget på side 63, som de ikke har helt styr på, siger Niels Lindberg Madsen.

Han håber, at styrelsen vil stoppe med at "sanktionere bagatelagtige overtrædelser", når en ny reform af EU's landbrugspolitik træder i kraft 1. januar 2023.

Bureaukrati var jo unødvendigt, hvis dem der købte planter, købte 100 for mange hver gang. Kontroller kommer jo, når nogen lukrerer på en ordning

Pia Heike Johansen, lektor ved Center for Landdistriktsforskning

Landbrugsstyrelsen understreger i en mail, at styrelsen er forpligtet til at kontrollere projekter og sikre, at de lever op til fastsatte krav, inden der udbetales støttekroner.

Desuden forsøger styrelsen løbende at sikre, at der udbetales støtte til tiltag, der gavner klimaet, miljøet og naturen.

- Landbrugsstyrelsen har de seneste år haft øget fokus på inddragelse af erhvervet og øvrige interessenter, når reglerne for kommende ordninger skal fastsættes. Denne inddragelse sker fortsat, da Landbrugsstyrelsen er opmærksom på, at reglerne skal være administrerbare både bag skrivebordet og i marken, skriver styrelsen til TV 2.

Retfærdighed kan ikke måles op i tal

Hvis der skal skæres ned på kontrollen og udgiften til denne, så skal der helt grundlæggende opbygges tillid til landmændene, pointerer lektor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, Pia Heike Johansen.

- Bureaukrati var jo unødvendigt, hvis dem der købte planter, købte 100 for mange hver gang. Kontroller kommer jo, når nogen lukrerer på en ordning, siger hun og fremhæver, at der på samme måde er historier om for meget bureaukrati i sundhedsvæsenet, skattevæsenet med videre.

Professor i miljøret ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, Peter Pagh, mener også, at problemet rækker langt ud over Landbrugsstyrelsen.

- Jeg kan sagtens forstå landmændene. I gamle dage ville man bare sige, jamen det her passer ud fra en almindelig fornuftsmæssig vurdering. Men det er svært i den digitaliserede forvaltning, som er baseret på den vildfarelse, at det er muligt at skrive livet op i tal, siger han.

Samfundet bliver kun mere digitaliseret, og derfor vil problemerne kun blive større fremover, spår Peter Pagh. Der vil komme flere detaljerede krav og kontroller, og det vil ikke kun gælde Landbrugsstyrelsen.

- Og det bliver verden nok ikke et bedre sted at være ved, siger han.

Tilbage hos landmand Hans Gejl er det snart tid til at overveje, hvilke træer i hans nye læhegn, der skal fjernes. For der mangler godt nok fem planter – men endnu flere skal væk.

En del af beplantningen består nemlig af såkaldte ammetræer, der udelukkende plantes for at skærme for ukrudt og dermed hjælpe andre træer til at kunne vokse op. Disse ammetræer skal fældes igen, så der bliver plads til de blivende træer.

Covid-19 er langt fra den trussel i Indien, som virussen var for halvandet år siden.

I sommeren 2021 registrerede landet med en befolkning på 1,4 milliarder mennesker næsten 30.000 coronadødsfald om ugen.

I dag ligger det samme tal under 100, viser opgørelser fra det amerikanske universitet Johns Hopkins, der registrerer coronatal fra hele verden.

Alligevel slår de indiske myndigheder nu igen coronaalarm og opfordrer befolkningen til at bære maske i offentligheden og lade sig vaccinere igen.

- Covid er ikke ovre endnu. Jeg har indskærpet alle involverede, at de skal være opmærksomme og forstærke overvågningen, siger sundhedsminister Mansukh Mandaviya ifølge avisen The Indian Express.

Avisen The Economic Times tilføjer, at også premierminister Narendra Modi har opfordret befolkningen til at huske at ”gå med maske på befærdede steder, ikke mindst i de kommende helligdage”.

Smitte fra Kina

Årsagen til den indiske bekymring er først og fremmest nabolandet Kina.

Mens resten af verden har sænket paraderne over for covid-19, oplever Kina nu markant stigende smitte i befolkningen, efter at landet i denne måned opgav sin skrappe nultolerancepolitik.

Politikken gik ud på, at selv ganske få coronatilfælde i en by eller region blev mødt med skrappe nedlukninger og karantæner, der skulle kvæle smittespredningen.

Nu frygter Indien, at smittespredningen i Kina kommer over grænsen til Indien.

Bekymringen skyldes ikke mindst, at der i Kina florerer en ny variant af covid-19 – en variant som Indien indtil nu har registreret i bare fire tilfælde, men, som myndighederne frygter, kan få smitten til at blusse op igen.

Udlændinge bliver tjekket

Sundhedsminister Mansukh Mandaviya har onsdag fortalt parlamentet, at Indien nu vil begynde at teste udenlandske rejsende i landets lufthavne for corona – og specielt for den nye variant.

Testen skal foretages på tilfældigt udvalgte to procent af alle tilrejsende udlændinge, forklarede ministeren.

Ifølge Johns Hopkins University har Indien i alt registreret flere end en halv million coronadødsfald og har givet befolkningen mere end to milliarder vaccinedoser.

En 30-årig læge skal to år i fængsel for at have begået flere overgreb på patienter på Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitetshospital.

Det har en enig domsmandsret ved Retten i Aarhus netop afgjort.

Lægen har blandt andet lavet vaginal undersøgelse med sine fingre på en kvindelig patient, da hun kom ind på ortopædkirurgisk afdeling i Viborg med skade på knæ og ankel.

Det var der ikke en lægefaglig begrundelse for, lyder det fra retten, der mener, at han har misbrugt sin lægegerning.

Den 30-årige læge har ikke bestridt at have undersøgt kvinderne, men mener selv, at undersøgelserne var lægefagligt begrundet.

Han er desuden blevet frakendt retten til at udøve sin lægegerning.

Retten finder, at der er en fare for, at han vil misbruge sin gerning som læge, hvis han fortsætter med at have sin autorisation, lyder begrundelsen.

Allerede før domsafsigelsen var hans lægeautorisationen ugyldig, fremgår det af Sundhedsstyrelsens register.

Manden er blevet frikendt for et tilfælde af blufærdighedskrænkelse, hvor han ifølge anklagemyndigheden skulle have befølt en kvindes bryster i forbindelse med en undersøgelse i Viborg.

Her mente retten kun, at det var beviseligt, at manden havde rørt det ene bryst.

Lægen skal betale sagens omkostninger.

Vokset i omfang

Sagen mod lægen begyndte i marts 2022 efter en episode på akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Her var en ung kvinde indlagt med influenza og høj feber, og mens hun lå i isolation, kom en læge og undersøgte hende på en måde, der bagefter fik hende til at kontakte en sygeplejerske og fortælle om sin oplevelse.

Det forklarede kvinden om i retten, og i retten svarede flere ansatte på akutafdelingen i Skejby også på spørgsmål fra vidneskranken.

Blandt andet en højtstående læge, der forklarede om organiseringen på afdelingen og de sædvanlige procedurer. Han så ikke selv den pågældende kvinde den dag i marts men har læst hendes journal siden.

Han kunne ikke umiddelbart se nogen grund til at foretage en bryst-, rektal- eller gynækologisk undersøgelse på patienten – og sidstnævnte slet ikke uden at bruge et korrekt leje til det. Den opfattelse gik igen hos flere vidner tirsdag.

Og hvis undersøgelserne alligevel var lavet, var det ifølge vidnet et "absolut", at de skulle være skrevet i journalen og gerne samme dag. Ifølge ham giver det ingen mening at journalisere senere i en akutafdeling, hvor patienternes tilstand hurtigt kan ændre sig.

- Man går ikke hjem uden at have skrevet journaler – det må man ikke, lød det sikkert.

Episoden på Aarhus Universitetshospital førte til anholdelse af den unge læge, og sidenhen er antallet af episoder, hvor lægen nu er dømt for at have misbrugt sin stilling og tilsidesat sine faglige forpligtelser på det groveste, vokset fra én til fire.

Der er udsigter til en snottet jul og nytår for mange af os.

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at influenzasæsonen for alvor er kommet i gang. Faktisk er der sket en fordobling i antallet af influenzasmittede danskere.

Og det kan risikere at lægge pres på landets hospitaler.

På Aarhus Universitetshospital kan de godt mærke, at der er kommet flere influenzasmittede, men på nuværende tidspunkt har de ikke problemer med at følge med. Det fortæller ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard.

- Vi må følge nøje, hvad der sker ude i samfundet og også forvente, at der kommer en afsmittende effekt ind i hospitalsvæsenet, siger han.

Første rigtige influenzasæson

De seneste to år har der været meget begrænset influenzasmitte, fordi Danmark har været delvist nedlukket, og smitten ikke har kunnet sprede sig. Det betyder, at færre af os er dækket af den naturlige immunitet, der opstår, når vi lægger os syge med en omgang influenza.

Derfor var det også forventeligt, at vi ville se den nuværende stigning i antallet af influenzasmittede.

I uge 47 var der 64 registrerede influenzatilfælde, mens tallet i uge 50 var der 593.

Lars Østergaard peger dog på, at der som regel går lidt tid, før epidemien bliver synlig i den raske del af befolkningen, til at folk kommer på hospitalet.

- Men der er ingen tvivl om, at jo flere der er syge i samfundet af hvad enten corona eller influenza, jo flere vil få behov for hospitalsindlæggelse, siger han.

Kan gøre meget

Lige nu er presset ikke ekstraordinært og ligner andre vintersæsoner. Og hospitalerne har mange værktøjer, de kan tage i brug, hvis sundhedsvæsenet bliver overbelastet, forklarer Lars Østergaard.

Eksempelvis kan de kalde vikarer, lægestuderende og sygeplejerskestuderende ind eller give patienter mulighed for at få behandling hjemme for at spare på pladsen på hospitalerne. De kan også flytte nogle med influenza til samme stuer som andre influenzapatienter. Som allersidste udvej kan de kalde sundhedspersonale ind, der har fået fri henover jul og nytår.

Det, forventer Lars Østergaard dog næppe, bliver nødvendigt, siger han:

- Vi har også plads til dem, der måtte blive syge henover julen.

Mangel på personale

Ifølge Christian Warmberg, der er ledende overlæge på Bispebjerg Hospital, er der lige nu "almindeligt juletravlt". Men han peger på, at de har et system, der er trængt, og derfor kan det udvikle sig, siger han.

- Vi forventer ikke det samme, som vi har set de sidste år under coronapandemien, men vi har et hospitalsvæsen nu, som ikke har den samme reservekapacitet, som vi havde for bare få år tilbage, siger han.

Han frygter derfor, at hvis noget skal eller kan presse sundhedsvæsenet, så er det personalemanglen.

- Vi har brug for mere personale, der holder sig rask. Vi har ikke nødvendigvis brug for flere penge, det løser ikke problemet.