USA har i år beslaglagt så meget ulovligt fremstillet fentanyl, at det er nok til at slå hele den amerikanske befolkning ihjel.

Stoffet er et særdeles vanedannende opioid, der er 50 gange stærkere end heroin, og det betegnes som det allerfarligste stof på det amerikanske narkomarked.

- Kun to milligram fentanyl, en mængde, der kan være på spidsen af en blyant, betragtes som en potentielt dødelig dosis, oplyser DEA, USA’s Narkotikaagentur i sin årsrapport, der udkom i går.

Beslaglæggelserne er "nok dødelige doser fentanyl til at dræbe alle amerikanere", tilføjer DEA's direktør, Anne Milgram.

Stofferne er typisk fremstillet på hemmelige fabrikker i Mexico og smugles ind i USA, hvor myndighederne i år har beslaglagt 4,5 tons fentanyl i pulverform og godt 50 millioner falske piller, der skal ligne receptpligtige præparater som zanax og oxycontin. Det er dobbelt så mange, som der blev opsnappet sidste år.

Stoffer skjult i Lego

En kasse med Lego-klodser viste sig i oktober i år at indeholde en af de større fangster, da myndighederne fandt 15.000 regnbuefarvede piller gemt mellem plastikposer med legoklodser. Pillerne var lavet, så de lignede lovlige smertestillende oxycodone hydrochloride-piller.

- Tæt på 40 procent af de piller, vi analyserer i vores laboratorium, indeholder en dødelig dosis, sagde specialagent Frank Tarantino fra DEA i den forbindelse.

Selvom fentanyl er et livsfarligt stof, er det de senere år blevet stadigt mere populært, fordi nogle narkotikamisbrugere er blevet resistente over for mildere former for opioider.

Fentanyl er 100 gange stærkere end morfin og var sidste år årsag til 71.000 menneskers død, rapporterede den amerikanske sundhedsstyrelse tidligere på året. Dermed er fentanyl skyld i to ud af tre overdosisdødsfald i USA. Det er dobbelt så mange som året før.

Små børn dør af forældres stoffer

Blandt ofrene i år er både middelklasseforældre, der indtager kokain uden at vide, at det er blandet med fentanyl, teenagere på deres skoles toilet og et antal helt små børn, der ved en fejl finder stoffet hos deres forældre.

Både i forbindelse med DEA's årsrapport og det store fund i Lego-æsken advarer myndighederne på det kraftigste mod at købe noget, der ligner medicin uden om læger og apoteker.

- Hvis du tager et stof solgt på gaden eller via nettet, uanset om det er markeret som medicin eller ser festligt ud, så risikerer du dit liv, sagde Bridget G. Brennan, særlig narkotikaanklager i New York City i oktober.

I mange lande er restriktionerne på retur, men Verdenssundhedsorganisation (WHO) regner fortsat corona for at være en offentlig sundhedskrise af international betydning.

Det kan sagtens være, at verden må blive i denne krisefase noget tid endnu på grund af en potentielt voldsom bølge, som kan være på vej i Kina.

Det siger flere rådgivere og forskere fra WHO til nyhedsbureauet Reuters.

Nogle fremskrivninger viser ifølge mediet, at verdens næststørste økonomi kan stå over for en million coronadødsfald næste år, efter at landet er gået væk fra sin stærkt kritiserede nultolerancepolitik over for virusset. Det har ændret, hvor verden står i pandemien.

- Spørgsmålet er, om man kan kalde situationen postpandemisk, når så stor en del af verden rent faktisk kun er på vej ind i sin anden bølge, siger virologen Marion Koopmans, som sidder i et rådgivende WHO-udvalg, til Reuters.

- Det står klart, at vi er i en meget anderledes fase af pandemien, men den forestående bølge i Kina er et wildcard.

Højeste kriseniveau

Så sent som i september sagde WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, at "enden er inden for synsvidde".

Det har fået flere til at spekulere i, om WHO måske kunne være på vej til at afslutte covid-19's klassificering som offentlig sundhedskrise af international betydning – forkortet PHEIC (Public Health Emergency of International Concern). Det er det højeste kriseniveau i WHO.

En sådan krisesituation betyder, at WHO opfordrer til en international respons med for eksempel tiltag inden for overvågning og behandling.

Også USA anser situationen i Kina for at være alvorlig. Derfor har USA tilbudt at dele sine vacciner med Kina

Bedre vaccinationsdækning er i verdens interesse

Talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Ned Price mener, at det vil være for hele verdens bedste, hvis der kommer bedre styr på det kinesiske udbrud.

- USA er den største donor af covid-19-vacciner i verden. Vi er klar til fortsat at hjælpe folk rundtomkring i verden, heriblandt i Kina, med både denne og andre former for covid-19-støtte, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er i høj grad i resten af verdens interesse. Vores covid-19-vacciner er sikre og effektive, og vi har tilbudt dem til lande rundtomkring i verden – uagtet eller på trods af politiske uenigheder.

Det anses for usandsynligt, at Kina vil tage imod det amerikanske tilbud. De to lande har på mange områder et konkurrencepræget forhold.

Efter flere år med nedlukninger, massetest for covid samt rejserestriktioner opgav Kina for nylig meget pludseligt sin omstridte nul-covid-politik i kølvandet på protester.

Nogenlunde samtidig er tallene begyndt at stige i Kina, hvor corona først blev opdaget for cirka tre år siden.

Om få dage får hele verden adgang til at se tidligere præsident Donald Trumps hidtil hemmeligholdte årsopgørelser fra 2015-2020. Offentliggørelsen vil vise, om Trump, som hævdet af hans kritikere, ikke bare har betalt lidt eller ingen skat, men også om han har snydt med sine selvangivelser og lavet fradrag, han ikke var berettiget til.

- Millioner af dollar i disse selvangivelser blev trukket fra uden tilstrækkelig begrundelse, siger et demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus, Lloyd Doggett, til CNN efter at have set dokumenterne.

En foreløbig rapport fra Skatteudvalget i Kongressen viser, at Trumps indtægter og skattebetaling varierer enormt fra år til år, men at han igen og igen rapporterer store tab på sine virksomheder, som er med til at reducere hans skatteregning. I hans første år som præsident betalte han kun 750 dollar i skat, viser rapporten, der bekræfter en større afdækning fra New York Times i 2020.

Trump advarer amerikanere

I årevis har Trump nægtet at offentliggøre sine skatteoplysninger og arbejdet aktivt for at forhindre det, men efter Højesteret i sidste måned afviste at standse en offentliggørelse, har et udvalg i Kongressen natten til onsdag stemt for at offentliggøre papirerne, så snart følsomme oplysninger som sygesikringsnumre er fjernet.

En talsmand for Donald Trumps valgkampagne fordømmer beslutningen og advarer amerikanerne om, at de nu alle er i fare.

- Hvis denne uretfærdighed kan ramme præsident Trump, så kan den ramme alle amerikanere uden grund, siger Steven Cheung.

Republikanske kongresmedlemmer kritiserer beslutningen for at være politisk motiveret og skabe en farlig præcedens.

Trump-hotel i søgelyset

Demokratiske medlemmer af Kongressen, der har set dokumenterne, siger til Washington Post, at Trump måske uberettiget har anført skatterabatter for blandt andet renoveringen af sit hotel i Washington DC og for et retsligt forlig om snyd på Trump University.

Han har også givet påfaldende store kontantbeløb til velgørenhed, siger demokraterne.

Skattevæsen sinkede undersøgelse

Demokraterne har aktivt jagtet Trumps skatteoplysninger, siden de vandt flertallet i Repræsentanternes Hus i 2019, mens Trump stadig var præsident.

Dengang skete det ved at bede det amerikanske skattevæsen, IRS, gennemgå hans selvangivelser, og det blev faktisk sat i gang, men IRS valgte kun at afsætte én person til at lave arbejdet, og det er derfor ikke afsluttet endnu, skriver Washington Post.

Demokraterne i Kongressen har travlt med at få offentliggørelsen gennemført inden nytår, hvor de nyvalgte medlemmer af forsamlingen indtager deres poster, og flertallet i Repræsentanternes Hus skifter fra demokratisk til republikansk.

Som konsekvens af udfordringerne med at få Trumps dokumenter frem, vil demokraterne nu fremlægge ny lovgivning, der skal gøre det lettere at kræve den slags offentliggjort fremover.

De sidste uger har der hængt en seddel på døren til Vordingbowl. På den står, at bowlingcenteret er åbent, men at lyset er slukket de steder, hvor der ikke er gæster. For hvis lyset både er tændt i bowlinghallen og i området med poolbordene, stikker regningen af.

Men selvom energiregningen er tårnhøj, er Niels Larsen, der er indehaver af Vordingbowl, gået uden om at låne penge af staten. En bred politisk skare har ellers præsenteret en låneordning, der gør det muligt at udskyde en del af betalingen af el-, gas- og fjernvarmeregningerne til senere.

Men Niels Larsen har sagt nej tak til ordningen.

- Den tid, jeg brugte på at udfylde de skemaer, vurderede jeg ikke, var det værd. Det var for meget tid i forhold til udbyttet, jeg fik ud af det, siger han til TV 2.

Niels Larsen er ikke alene. Tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at der indtil videre er blevet udbetalt 85 millioner kroner, hvilket svarer til 0,2 procent af forventningen til indefrysningsordningen.

Noget, eksperter kalder for et billede på, at ordningen ikke har slået igennem, mens brancheforeningen SMVdanmark, der repræsenterer små- og mellemstore virksomheder, kalder det for "en fiasko".

Erhvervsministeren, Morten Bødskov (S), erkender, at ordningen godt kan fungere bedre og være mindre bøvlet, men kalder den samtidig for "god".

- Vi vil give ordningen et serviceeftersyn, siger han til TV 2.

Fra 18.000 til 75.000 kroner

En anden, der har valgt at skære ned på udgifterne i stedet for at benytte lånet, er autolakøren Søren Jul Jensen.

Der er flere ting, der trækker hans regninger op: Lys, kompressorer, ventilation og så den største post – gas til opvarmning af den kabine, hvor bilerne bliver malet, og der skal være over 70 grader varmt.

Hans seneste gasregning steg fra 18.000 kroner til knap 75.000 kroner. Men selvom hans energiregninger er eksploderet, vil Søren Jul Jensen ikke benytte sig af de energilån, som en bred vifte af partier er blevet enige om som en del af en større pakke af "vinterhjælp".

- For mig at se er det ligesom at tisse i bukserne, siger Søren Jul Jensen til TV 2.

For stor usikkerhed, når det kommer til fremtiden

Først og fremmest spøger coronalånene stadig hos Søren Jul Jensen – han lånte 260.000 kroner for at komme gennem pandemien, og hver måned betaler han 11.000 kroner af på lånet.

- Så jeg skal slet ikke være afhængig af det offentlige på den måde igen, siger han.

Oveni kommer usikkerheden om, hvordan el- og gaspriserne udvikler sig de næste måneder – og om de nogensinde falder igen.

- Jeg vil ikke tage chancen. Verden kan se meget værre ud om et halvt år eller helt år, og for sådan en som mig kan det få kæmpe konsekvenser, siger han.

Låneordningen er altså ikke løsningen på hverken Søren Jul Jensens eller Niels Larsens problemer. Men hvad ville så være det?

- I stedet for alle de dumme ordninger burde regeringen have sænket afgiften på strømmen og gassen. Det ville have gjort en forskel for mig, siger Søren Jul Jensen.

Niels Larsen mener, at det nemmeste ville være, at virksomhederne fik momsfrihed i to-tre år, så de kunne "rette op" på økonomien.

- Alternativet er værre

I stedet for at benytte energilånet har begge virksomheder valgt at skrue ned for udgifterne på hver deres måde.

Niels Larsen har slukket lyset og skiftet pærerne i bowlingcenteret, så hans energiforbrug er faldet med 35 procent. Søren Jul Jensen har blandt andet afskediget flere medarbejdere. Nu er der en enkelt ansat tilbage ud over Søren Jul Jensen selv, og planen er, at den sidste ansatte også stopper til januar.

Hvis priserne stiger yderligere, kan konsekvensen være, at værkstedet – der har ligget tre årtier i Hundested – lukker.

- Indtil nu kan jeg betale det, og den dag, jeg ikke kan, vælger jeg bare at lukke det, siger han.

- Det er da surt, når man har gået her i 30 år, og nu kan man se, at det hele smuldrer mellem hænderne. Men alternativet er værre, siger Søren Jul Jensen.

Lektor Lauren Amaro fra Pepperdine University i Californien havde meldt sig ind i en Facebook-gruppe for mødre for at få gode råd om eksem.

Hvilken behandling fungerer bedst, ville hun gerne vide.

Men svarerne, hun fik, var modstridende – og der var også en række dømmende kommentarer i blandt.

Nogle mødre udskammede andre for at foreslå kokosolie eller hormoncremer. En spurgte hende, om hun havde vaccineret sit barn, og indikerede, at der kunne være en sammenhæng mellem eksem og vacciner.

- Det er ret overvældende

Hendes oplevelse lagde kimen til at undersøge, hvordan mødre påvirkes af grupper på sociale medier, hvor mødre og babyer er i fokus. Hun og en gruppe forskere fra Pepperdine University har kigget nærmere på det.

Det skriver The Wall Street Journal.

- Mødre, der bruger de her online fora, møder tusinder af stemmer, der giver deres besyv med i forhold til deres valg, og det er overvældende, siger Lauren Amaro.

Sammenhæng mellem tidsforbrug og kortisol

Studiet har undersøgt spyttet fra 47 førstegangsmødre, der har fået målt deres kortisolniveau ved at afgive daglige spytprøver henover fire dage. Kortisol kaldes også kroppens stresshormon.

De 47 deltagere var primært hvide og højtuddannede kvinder, der brugte sociale medier i varierende grad.

De mødre, der brugte mest tid på den slags Facebook-grupper, havde det højeste stressniveau.

Forskerne fandt frem til, at det var bedst at kigge – ikke grundigt gennemlæse indholdet i gruppen – i under en time dagligt.

Forskergruppen bag undersøgelsen har også kigget på, hvorfor kvinder opsøger disse grupper. I flere tilfælde er det, fordi deres egne mødre eller tætte venner bor langt væk. De har også fundet ud af, at mange kvinder opsøgte disse grupper under pandemien.

Lauren Amaro meldte sig ud af Facebook-gruppen efter hendes oplevelse med modstridende svar og udskamning.

Der var ingen tvivl hos rektor Charlotte Koldsø, da hun blev konfronteret med, at ukendte drev en "nissepigekalender" på Instagram med billeder af "de frækkeste piger" på Handelsgymnasiet Aalborg.

Kalenderen skulle lukkes, slog hun fast, og det blev den da også. Men lige så hurtigt som profilens indhold – et nyt billede af en kvindelig gymnasieelev for hver dag i december – blev fjernet fra profilen, lige så hurtigt dukkede det op igen.

- Sikke en pause vi har haft os! Meeeeeen men men.... Nissepigekontoen er købt af de fedeste julemænd. Så vi starter sgu på en frisk. Fyr jeres frækkeste nissepiger i DM, og så starter vi kraftedeme med et brag, lød det pludselig fra den ellers inaktive konto.

Og bag lågerne kan man nu igen finde billeder og farverige beskrivelser af henholdsvis dagens "frækkeste pige" og "frækkeste nissedreng".

Det er ikke så mærkeligt, at kalenderen er tilbage, for det hjælper ikke, at skolerne forbyder kalenderne eller straffer eleverne, der står bag, mener Madeleine Steenberg Williams, der er forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

- Jeg er bekymret for at bruge ordet "forbyde", for det er ikke noget, skolerne har beslutningskraft over. Det handler mere om den retorik, man accepterer ude på skolerne, siger hun til TV 2.

En "gusten" julekalender

De sidste par år har der været meldinger fra skoler over hele landet om julekalendere, der udstiller elever og deres udseende.

Fælles for dem er, at det typisk er elever, der samler billeder af de "smukkeste" eller "frækkeste" kvindelige eller mandlige elever på de pågældende skoler og lægger dem bag "julekalenderlåger" på lukkede profiler på Instagram.

Nissen har fundet de 24 dejligste nissepiger, som bliver præsenteret i denne gustne julekalender

Nissepigekalender på Instagram

Under billederne bliver der skrevet tekster, hvor de udvalgte piger eller drenge blandt andet kaldes "frække", "uimodståelige" og "velproportionerede". Det bliver også nævnt, om personerne er singler.

Trods stor medieomtale og kritik af konceptet for at være seksualiserende og medvirke til en dårlig kultur blandt eleverne har TV 2 alligevel i år kunnet finde en lang række aktive såkaldte nissepige- og nissedrengekalendere på Instagram.

- Ho ho ho, er I klar til at se en nissepige eller to? Nissen har fundet de 24 dejligste nissepiger, som bliver præsenteret i denne gustne julekalender, står der for eksempel på en profil, der ifølge sin profiltekst har tilknytning til Hasseris Gymnasium.

Det er vigtigt at tale med eleverne om, at det kan være skadeligt at lave nissepige- og nissedrengekalenderne, siger Madeleine Steenberg Williams. Hun slår fast, at skolerne skal gå i dialog med deres elever om, hvordan de taler om og med hinanden.

- Vi skal slå hårdere ned og være bedre til at stoppe den overseksualisering af vores klassekammerater, der sker i nissekalenderne. Det skaber et utrygt rum for rigtig mange unge, der gør, at de ikke har lyst til at være der, siger hun.

- Problemet med nissekalenderne er, at man vælger en person og udstiller, seksualiserer og nedgør den person. Det er enormt problematisk, og det afspejler den virkelighed, der er skabt på gymnasierne, hvor den slags retorik er i orden. Det skaber et utrygt miljø for rigtig mange – især for unge piger, siger hun til TV 2.

DGS: Seksualisering af elever skaber dårlig trivsel

En ny omfattende rapport fra det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at der især blandt piger i 15-19-årsalderen er stigende mistrivsel. Flere føler sig ensomme, har lav livstilfreds­hed, et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse.

Jeg har talt med især mange piger, der har oplevet at blive udstillet meget seksualiseret. De har mindre lyst til at deltage i arrangementer på skolen

Madeleine Steenberg Williams, forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Madeleine Steenberg Williams er ikke i tvivl om, at nissepige- og nissedrengekalendere bidrager negativt til udviklingen.

- Jeg har talt med især mange piger, der har oplevet at blive udstillet meget seksualiseret. De oplever mindre lyst til at deltage i arrangementer på skolen og til at være en del af det større fællesskab, og det vægter endnu mere nu, hvor vi kan se, at især piger mistrives, siger hun.

- Der er nogle meget umenneskelige skønhedsidealer i de her nissekalendere. Drenge er bare drenge. Det hører vi stadig, selvom tiderne har ændret sig. Men nej – piger skal være smukke og pæne. Når man skaber et – for nogle – næsten uopnåeligt skønhedsideal, skaber man også en falsk realitet for, hvordan kvinders skønhed er, og det skaber også mistrivsel.

TV 2 ville gerne have spurgt rektor på Handelsgymnasiet Aalborg, Charlotte Koldsø, hvad hun tænker om, at skolens nissepigekalender igen er dukket op, og om, hvad skolen gør fremadrettet for at sikre elevernes trivsel. Hun er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser.

TV 2 har desuden forsøgt at få en kommentar fra personerne bag "nissepige"-profilen. De er heller ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Det har længe fyldt i debatten og under valgkampen. Alarmerende høje tal og unge der fortæller, at de mistrives og kæmper med at leve op til forventningerne til dem.

Det vil Sofie Boye Kromann, psykolog hos MIND CPH, ikke negligere. Men hun mener, at vi glemmer et vigtigt perspektiv i debatten om unges trivsel.

Der bliver nemlig hurtigt talt om de unge som sårbare ofre, hvor man tager handlekraften fra dem, lyder det fra den 28-årige psykolog.

- Når man taler om de unge som ofre i systemet, fremstår de let som skrøbelige, og så glemmer man, at der faktisk også er meget, de unge selv kan gøre, for at få det bedre, siger hun.

Senest har en helt ny undersøgelse fra VIVE vist, at der siden 2009 er sket en stigning af unge i alderen 15-19 år, der føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse. Det mener, Sofie Boye Kromann, at man skal tage dybt alvorligt, men hun peger også på, at der især er ét vigtigt sted at starte.

Unge evaluerer sig selv hele tiden

Sofie Boye Kromann har mange unge i alderen 16-24 år, der kommer hos hende. Fælles for mange af dem, er, at de grubler og bekymrer sig. Om fortiden og fremtiden. Om de ser godt nok ud. Om de har valgt det rette studie eller den rette kæreste.

Hun mener, at der i dag er en perfektheds- og præstationskultur, og at det skaber et stort behov for hele tiden at evaluere sig selv.

- Men den selvevaluering og bekymring for, hvorvidt man nu gør det godt nok i fremtiden eller grublen over, om man gjorde det godt nok til sidste fest, spiller en stor rolle i, at unge mistrives, siger hun.

Hendes budskaber udspringer af den metakognitive psykologi, hvor man, lidt forenklet sagt, arbejder med forskellige teknikker til at bekymre sig mindre. Hun oplever, at der er en kollektiv misforståelse om, at det gavner de unge at tale lang tid om deres problemer.

Det handler om at lære at håndtere kravene. Og på en eller anden måde minimere, hvor meget de fylder i vores liv

Sofie Boye Kromann, psykolog hos MindCPH

At man bekymrer sig, får nemlig ikke én til at præstere bedre. Det gør jo ikke, at man klarer sig bedre til sin eksamen, fordi man forinden har stresset over alt det, der kunne gå galt, siger hun.

- Mange af dem er ressourcestærke i forhold til sig selv, og de kan rykke langt ved at opdage, at det ikke hjælper at bekymre sig hele dagen, og at de får det bedre, når de bruger mindre tid på at sammenligne sig selv med andre.

Slår sig i forvejen i hovedet

Der er længe blevet grebet til forskellige mulige løsninger for at forbedre de unges trivsel. Unge mellem 18 og 24 år har siden 1. januar i år haft adgang til gratis psykologhjælp gennem en ny ordning, hvis de er blevet ramt af angst eller depression. Men der er lange ventelister.

Senest har unges mistrivsel også været et stort tema i valgkampen, hvor partierne stod i kø for at dele politiske plastre ud. Og den nye regering har nu nedsat en kommission for "det gode børne- og ungdomsliv", der skal se på, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges.

I oktober viste en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning, at 44 procent af en ungdomsårgang oplever en form for mistrivsel. Den forskning pegede på, at årsagerne til mange unges mistrivsel ikke skal findes hos de unge selv men udspringer af rammerne for ungdomslivet.

Det er gledet ud af debatten, at du kan mistrives på nogle områder af dit liv og trives på andre

Noemi Katznelson, ungdomsforsker ved Center for Ungdomsforskning

Noemi Katznelson, der er ungdomsforsker ved netop Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, mener, at man skal passe på med at lægge for meget ansvar over på den enkelte unge.

- Unges mistrivsel er et bredt fænomen, og ikke noget, den enkelte selv er herre over. Vi bliver nødt til at se på, om der er noget i de unges omgivelser, der gør, at det skubber i en negativ retning, siger hun.

- Medmindre det sker gennem psykologbehandling, så ville mit bud være, at de unge i mistrivsel ikke skal kigge mere indad, for det gør de i forvejen, og de slår sig i hovedet med det, siger Noemi Katznelson.

Men hun er enig i, at der i debatten er en tendens til at tale om alle unge som værende i mistrivsel. Hun mener, at vi skal finde en balance i at sætte fokus på, at der er rammer omkring ungdomslivet, der kan forbedres, uden at vi gør de unge til passive ofre.

- Det er gledet ud af debatten, at du kan mistrives på nogle områder af dit liv og trives på andre. Du risikerer at tegne et forkert billede af en generation som sårbare, og det er de unge ikke tjent med.

Handler om at lære at håndtere kravene

Sofie Boye Kromann mener også, at der indiskutabelt er nogle ting i systemet, der kan presse de unge, og som man bør se på. For eksempel er der et stort fokus på at skulle præstere, på tests og på at komme hurtigt igennem sin uddannelse, fremhæver hun. Men måske ligger løsningen ikke kun i gratis psykologhjælp og flere ressourcer men i at få de unge til at kigge mere væk fra sig selv, siger hun.

Hun tror eksempelvis ikke, at karakterer er årsagen til følelsen af at skulle præstere.

- Jeg tror ikke, det er der hele problemet ligger. Det handler ikke om, at vi skal fjerne kravene. For så finder vi jo bare et andet ideal at sammenligne os med og bekymrer os i stedet over det, siger hun og fortsætter:

- Det handler om at lære at håndtere kravene. Og på en eller anden måde minimere, hvor meget de fylder i vores liv.

På den måde bidrager de unge også selv aktivt til at ændre den generelle kultur, så krav og idealer ikke fylder så meget de unge iblandt, siger hun.

Samtidig skal man også huske, at det ikke er alle, der oplever, at forventningerne eller kravene til dem er for høje, siger hun.

- Presset kan også vokse, når de unge hele tiden bliver fortalt, at de mistrives. Man får så let skabt en historie om den her sårbare generation i stedet for et handlekraftigt individ, som selv kan gøre en masse for at skabe en bedre kultur, siger hun.

Men bliver vi ikke også nødt til at tale om problemerne for at kunne løse dem?

- Vi skal kunne tale om det, men man kan sagtens forholde sig til et problem og tænke, hvordan skal jeg løse det bedst muligt, uden at bruge lang tid på at dvæle ved selve problemet. Det handler om at gå løsningsorienteret til værks, siger hun.

Lægger man ikke et stort pres på den unge, når man siger, at de også har et ansvar for, at de ikke trives?

- Jeg forstår godt, at man kan tænke, at nu skal man så både kunne være i det her samfund, hvor der er super høje krav, og så skal man også lade være med at bekymre sig over det. Men uanset hvor høje de her krav er, så kan det hjælpe rigtig meget at arbejde med at lade være at tænke så meget over dem, siger hun.

Ensomhed, en følelse af utilstrækkelighed og lav livstilfredshed.

Det er blot noget af det, som unge svarer, at de går og kæmper med til daglig i en ny omfattende rapport fra det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, VIVE.

Undersøgelsen viser, at der siden 2009 er sket en stigning af unge i alderen 15-19 år, der føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse.

Mai Heide Ottosen, ph.d. og seniorforsker hos VIVE, peger på, at der ikke er et endegyldigt svar på, hvad de unges mistrivsel skyldes.

- Skal jeg være helt ærlig, så er vi i min forskergruppe og andre forskere ikke i stand til at sætte en finger på, hvad der lige præcis er udslagsgivende, siger Mai Heide Ottosen, der er en af forfatterne bag undersøgelsen, til TV 2.

Nogle peger på, at årsagen skal findes i ydre krav som sociale medier eller et forventningspres. Andre på at psykiatrien ikke er rustet til at sig af unges problemer. Ligesom søvnunderskud kan have en effekt. Endelig er der nogle, der peger på, at mistrivslen kan have en selvforstærkende effekt.

- Når man først får trukket gardinet væk og talt om, at man har det psykisk svært, så kan det give modet til flere andre, som dermed også indrømmer, at de har det vanskeligt, siger Mette Heide Ottosen.

Det er vigtigt at understrege, at unge kommer til at opleve et pres

Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for Dansk Gymnasieelevers Sammenslutning Særligt udbredt blandt piger

Stigningen er størst blandt de 19-årige piger. Her er andelen, der svarer, at de på et tidspunkt har haft en psykisk lidelse steget fra 21 procent i 2009 til 40 procent i 2021.

Madeleine Steenberg Williams, der er forkvinde for Dansk Gymnasieelevers Sammenslutning, er ikke overrasket over de høje tal. Men de bekymrer hende.

- Jeg tror, det er vigtigt at understrege, at unge kommer til at opleve et pres. Det gør vi alle i vores liv, det er helt naturligt, men det her pres er for meget, siger Madeleine Steenberg Williams, der selv er 19 år gammel.

Hun tror. at årsagen til, at mistrivslen især scorer højt blandt pigerne, kan findes i, at der ifølge hende tales anderledes om piger end om drenge. Hun tror, at flere piger føler, at de skal præstere ekstra for at føle sig gode nok.

- De unge piger skal være dygtige til alt. Vi er i vores samfund gode til at sige, at drenge bare skal bruge lidt ekstra tid, eller de har brug for lidt ekstra hjælp, eller drenge er bare drenge. Men meget sjældent hører man det om piger, siger hun.

Hun anerkender, at presset på de unge ikke er nyt. Men hun tror alligevel, at det er blevet større i dag. Blandt andet på grund af sociale medier og en kultur, hvor man sammenligner sig med hinanden.

- Vi har også nogle videregående uddannelser, som nu har nogle tårnhøje snit. Unge oplever, at de skal have de højeste karakterer for at sikre sig, at de har alle muligheder åbne, når de er færdige med gymnasiet, siger hun.

Tid til at unge skal gøre noget

Mai Heide Ottosen understreger, at der i undersøgelsen er tale om et bredt spektrum, når man ser på mistrivslen.

Hun mener, det er bekymrende, når hele 40 procent af 19-årige kvinder svarer, at de har en psykisk lidelse, men understreger også, at undersøgelsen er udtryk for, hvad de unge selv oplever.

Tallet er temmelig højt i forhold til de registerbaserede oplysninger om, hvor mange der diagnosticeres i det psykiatriske system. Men hun påpeger også, at det ikke er alle, der får en diagnose her, og at der kan være forskellige årsager til, at de unge føler en mistrivsel.

- Nogle er meget tungt belastet af de problemer. Nogle har har psykiatriske diagnoser eller har det utrolig vanskeligt med deres forældre derhjemme. De skal nok have en anden form for behandling end de unge piger, der måske har eksistensproblemer af den ene eller anden art, siger hun.

Madeleine Steenberg Williams oplever, at der under folketingsvalget har været et stort fokus på at italesætte unges mistrivsel. Det, mener hun, er godt, for ifølge hende handler det også om, hvordan man taler om eksempelvis karakterer.

Andre steder kæmper de med meget jordnære problemer - krig i Ukraine, sult i Afrika, corona i Kina. Er det noget med at puste ud og sige, det skal nok gå alt sammen?

- Vi er enormt privilegerede i Danmark, og det skal vi huske, men det betyder ikke, at vores problemer ikke er lige så vigtige som andre folks problemer. Vi har nogle helt andre problemer, som er fokuseret på vores mentale trivsel, og vores mentale trivsel er lige så vigtig som vores fysiske trivsel, siger hun.

Coronavirus smitter lige nu kinesere i et antal, der ikke er set noget sted i verden siden pandemiens start.

De officielle antal smittede og døde bliver enten ikke offentliggjort eller er misvisende, men adskillige mediers rapportering fra kinesiske storbyer, hospitaler og krematorier tegner et ensartet billede af en virus, der med enorm hast spreder sig blandt 1,4 milliarder mennesker.

Blandt dem har et meget stort antal ikke tidligere været smittede og er enten utilstrækkeligt dækket af kinesisk-fremstillede vacciner eller slet ikke vaccinerede.

Billeder fra Beijings Dongjiao-krematorium viser ansatte i beskyttelsesdragter og rustvogne, der holder i lange køer med døde mennesker.

Brænder lig 24 timer i døgnet

En chauffør siger til Financial Times, at hans hold normalt ville bringe fire-fem lig til brænding om dagen, men nu kører 20-30.

En ansat siger til Wall Street Journal, at ovnene ikke kan følge med behovet.

- Vi brænder 24 timer i døgnet, siger den anonyme medarbejder.

Den eksplosive udvikling kommer, efter at de kinesiske myndigheder for en uge siden reagerede på landsdækkende protester og radikalt ændrede kurs fra omfattende nedlukninger og karantæner til at lade virussen løbe stort set frit i samfundet.

Siden da er hospitaler og feberklinikker over hele landet blevet overrendt af coronapatienter, apoteker er tømt for lindrende medicin, og selvom de formelle restriktioner er fjernet, er så mange gået i frivillig isolation, at gader og indkøbscentre ligger øde.

Antal smittede fordobles på få timer

Mange andre lande i verden har fulgt samme model, men hvor man i andre lande først sikrede sig, at en stor andel af befolkningerne var nyvaccinerede, har man i Kina ændret kurs uden først at gennemføre vaccinationskampagner.

I sidste uge holdt Kina op med at offentliggøre antallet af asymptomatiske coronatilfælde, og manglen på solide tal i det hele taget gør det svært at bedømme pandemiens omfang. Men ifølge Kinas Nationale Sundhedskommission giver hver smittet lige nu smitten videre til 16 andre.

Det er også det, der kendes som kontakttallet, og selv da pandemien var på sit højeste i Danmark kom det ikke over 1,4. Det gav en fordobling i antallet af smittede på en uge.

- I Kina er forddoblingstiden nu på nogle timer, siger professor i epidemiologi Ben Cowling fra Hong Kong Universitet til den amerikanske radiostation NPR.

Det kommunale Dongjiao-krematorium i Beijing, der er særligt udpeget til at håndtere coronatilfælde, vil ikke give interviews, men en ansat på stedet siger til Wall Street Journal, at de er oppe på at brænde 200 lig i døgnet, og medarbejderen siger, at ”30-40” af dem har corona.

Det sidste tal er særligt opsigtsvækkende, fordi Kina ifølge myndighedernes tal kun har haft syv coronadødsfald siden 3. december.

Usammenlignelige tal

En del af forklaringen er, at Kina kun registrerer dødsfald, hvor dødsårsagen er corona. Dødsfald hos patienter med andre sygdomme registreres ikke.

Det er anderledes end de fleste vestlige lande, hvor man tæller alle, der blot er smittet ”med corona”.

Mens den metode, der bruges i Vesten, giver sammenlignelige tal, åbner den kinesiske for både fortolkning og indblanding, påpeger Dake Kang, der er journalist på nyhedsbureauet AP i Beijing.

Kina har siden pandemiens start kun rapporteret 5242 dødsfald med corona, mens USA alene har rapporteret 1,1 millioner.

Det er ikke lykkedes de internationale medier at få en officiel kinesisk reaktion på rapporterne fra Beijings krematorier.