Det har længe fyldt i debatten og under valgkampen. Alarmerende høje tal og unge der fortæller, at de mistrives og kæmper med at leve op til forventningerne til dem.
Det vil Sofie Boye Kromann, psykolog hos MIND CPH, ikke negligere. Men hun mener, at vi glemmer et vigtigt perspektiv i debatten om unges trivsel.
Der bliver nemlig hurtigt talt om de unge som sårbare ofre, hvor man tager handlekraften fra dem, lyder det fra den 28-årige psykolog.
- Når man taler om de unge som ofre i systemet, fremstår de let som skrøbelige, og så glemmer man, at der faktisk også er meget, de unge selv kan gøre, for at få det bedre, siger hun.
Senest har en helt ny undersøgelse fra VIVE vist, at der siden 2009 er sket en stigning af unge i alderen 15-19 år, der føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse. Det mener, Sofie Boye Kromann, at man skal tage dybt alvorligt, men hun peger også på, at der især er ét vigtigt sted at starte.
Unge evaluerer sig selv hele tiden
Sofie Boye Kromann har mange unge i alderen 16-24 år, der kommer hos hende. Fælles for mange af dem, er, at de grubler og bekymrer sig. Om fortiden og fremtiden. Om de ser godt nok ud. Om de har valgt det rette studie eller den rette kæreste.
Hun mener, at der i dag er en perfektheds- og præstationskultur, og at det skaber et stort behov for hele tiden at evaluere sig selv.
- Men den selvevaluering og bekymring for, hvorvidt man nu gør det godt nok i fremtiden eller grublen over, om man gjorde det godt nok til sidste fest, spiller en stor rolle i, at unge mistrives, siger hun.
Hendes budskaber udspringer af den metakognitive psykologi, hvor man, lidt forenklet sagt, arbejder med forskellige teknikker til at bekymre sig mindre. Hun oplever, at der er en kollektiv misforståelse om, at det gavner de unge at tale lang tid om deres problemer.
Det handler om at lære at håndtere kravene. Og på en eller anden måde minimere, hvor meget de fylder i vores liv
Sofie Boye Kromann, psykolog hos MindCPH
At man bekymrer sig, får nemlig ikke én til at præstere bedre. Det gør jo ikke, at man klarer sig bedre til sin eksamen, fordi man forinden har stresset over alt det, der kunne gå galt, siger hun.
- Mange af dem er ressourcestærke i forhold til sig selv, og de kan rykke langt ved at opdage, at det ikke hjælper at bekymre sig hele dagen, og at de får det bedre, når de bruger mindre tid på at sammenligne sig selv med andre.
Slår sig i forvejen i hovedet
Der er længe blevet grebet til forskellige mulige løsninger for at forbedre de unges trivsel. Unge mellem 18 og 24 år har siden 1. januar i år haft adgang til gratis psykologhjælp gennem en ny ordning, hvis de er blevet ramt af angst eller depression. Men der er lange ventelister.
Senest har unges mistrivsel også været et stort tema i valgkampen, hvor partierne stod i kø for at dele politiske plastre ud. Og den nye regering har nu nedsat en kommission for "det gode børne- og ungdomsliv", der skal se på, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges.
I oktober viste en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning, at 44 procent af en ungdomsårgang oplever en form for mistrivsel. Den forskning pegede på, at årsagerne til mange unges mistrivsel ikke skal findes hos de unge selv men udspringer af rammerne for ungdomslivet.
Det er gledet ud af debatten, at du kan mistrives på nogle områder af dit liv og trives på andre
Noemi Katznelson, ungdomsforsker ved Center for Ungdomsforskning
Noemi Katznelson, der er ungdomsforsker ved netop Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, mener, at man skal passe på med at lægge for meget ansvar over på den enkelte unge.
- Unges mistrivsel er et bredt fænomen, og ikke noget, den enkelte selv er herre over. Vi bliver nødt til at se på, om der er noget i de unges omgivelser, der gør, at det skubber i en negativ retning, siger hun.
- Medmindre det sker gennem psykologbehandling, så ville mit bud være, at de unge i mistrivsel ikke skal kigge mere indad, for det gør de i forvejen, og de slår sig i hovedet med det, siger Noemi Katznelson.
Men hun er enig i, at der i debatten er en tendens til at tale om alle unge som værende i mistrivsel. Hun mener, at vi skal finde en balance i at sætte fokus på, at der er rammer omkring ungdomslivet, der kan forbedres, uden at vi gør de unge til passive ofre.
- Det er gledet ud af debatten, at du kan mistrives på nogle områder af dit liv og trives på andre. Du risikerer at tegne et forkert billede af en generation som sårbare, og det er de unge ikke tjent med.
Handler om at lære at håndtere kravene
Sofie Boye Kromann mener også, at der indiskutabelt er nogle ting i systemet, der kan presse de unge, og som man bør se på. For eksempel er der et stort fokus på at skulle præstere, på tests og på at komme hurtigt igennem sin uddannelse, fremhæver hun. Men måske ligger løsningen ikke kun i gratis psykologhjælp og flere ressourcer men i at få de unge til at kigge mere væk fra sig selv, siger hun.
Hun tror eksempelvis ikke, at karakterer er årsagen til følelsen af at skulle præstere.
- Jeg tror ikke, det er der hele problemet ligger. Det handler ikke om, at vi skal fjerne kravene. For så finder vi jo bare et andet ideal at sammenligne os med og bekymrer os i stedet over det, siger hun og fortsætter:
- Det handler om at lære at håndtere kravene. Og på en eller anden måde minimere, hvor meget de fylder i vores liv.
På den måde bidrager de unge også selv aktivt til at ændre den generelle kultur, så krav og idealer ikke fylder så meget de unge iblandt, siger hun.
Samtidig skal man også huske, at det ikke er alle, der oplever, at forventningerne eller kravene til dem er for høje, siger hun.
- Presset kan også vokse, når de unge hele tiden bliver fortalt, at de mistrives. Man får så let skabt en historie om den her sårbare generation i stedet for et handlekraftigt individ, som selv kan gøre en masse for at skabe en bedre kultur, siger hun.
Men bliver vi ikke også nødt til at tale om problemerne for at kunne løse dem?
- Vi skal kunne tale om det, men man kan sagtens forholde sig til et problem og tænke, hvordan skal jeg løse det bedst muligt, uden at bruge lang tid på at dvæle ved selve problemet. Det handler om at gå løsningsorienteret til værks, siger hun.
Lægger man ikke et stort pres på den unge, når man siger, at de også har et ansvar for, at de ikke trives?
- Jeg forstår godt, at man kan tænke, at nu skal man så både kunne være i det her samfund, hvor der er super høje krav, og så skal man også lade være med at bekymre sig over det. Men uanset hvor høje de her krav er, så kan det hjælpe rigtig meget at arbejde med at lade være at tænke så meget over dem, siger hun.