De skutter sig i frostvejret med deres bannere og skilte i Leeds i det nordøstlige England. Men de er samtidig fulde af kampgejst.

"Personalemangel koster liv", står der på et af dem, mens et andet opfordrer til et ”dyt hvis du støtter sygeplejerskernes krav om en fair løn”.

En gruppe sygeplejersker har torsdag morgen taget opstilling foran et af byens store hospitaler på en historisk dag.

- Jeg har aldrig strejket før, og jeg hader tanken om, at vi forlader vores patienter, men jeg føler ikke, vi har noget valg, siger Maxine Wade, der er 31 år og sygeplejerskeassistent.

- Vi strejker for en bedre løn – og for at redde liv.

Flere af morgentrafikkens biler dytter, og sygeplejerskerne hujer og vifter med deres bannere som tak.

Det er første gang nogensinde, at sygeplejerskernes fagforening, Royal College of Nursing, strejker over det meste af Storbritannien.

Og de har allerede advaret om, at strejkedagene i december meget vel kan blive de første af mange hen over vinteren.

En julekalender af strejker

Men sygeplejerskerne er langt fra de eneste, der forlader deres afdelinger og strejker i Storbritannien.

Strejkevarslerne har grebet om sig de seneste uger, og som det ser ud nu, er der en eller anden form for strejke hver eneste dag i december:

Tog og busser, der holder stille over store dele af landet. Ambulancer, der står i garagen.

Medarbejdere ved bagagebånd og grænsekontrol i lufthavne, der forlader deres poster.

Postbude, der lader regninger og julekort hobe sig op på sorteringscentralerne.

Samtidig overvejer fagforeningerne for de yngre læger og skolelærerne i England, om de også skal stemme for at strejke.

Og det er bare nogle af de strejkende fag.

De omfattende strejker forventes at koste Storbritannien over en million arbejdsdage i december.

Det er de mest omfattende strejker siden 1989, hvor Margaret Thatcher var premierminister.

- I dag er en tragisk dag

Flere konservative parlamentsmedlemmer beskylder fagforeningerne for at spolere julen, mens fagforeningerne beskylder regeringen for ikke at komme til forhandlingsbordet.

Generalsekretæren for sygeplejerskernes fagforening, Royal College of Nursing, har endda beskyldt regeringen for at føre krig mod dem.

- I dag er en tragisk dag for dette land, for sygeplejersker, for patienter og for sundhedsvæsenet. Vi har virkelig forsøgt at forhandle med regeringen, sagde Pat Cullen torsdag i programmet BBC Question Time.

Sygeplejerskernes krav er en lønstigning på 19 procent.

Men regeringen afviser at komme dem i møde, da den mener, at enhver lønstigning, der er større end inflationen, kan fyre yderligere op under inflationen, der netop nu er på 10,7 procent.

I stedet har regeringen annonceret, at den er klar til at kalde soldater ind til for eksempel at tjekke pas i lufthavnen og køre ambulancer, mens redderne strejker – eller endda hyre taxaer til at fragte patienter.

Og i parlamentet arbejder regeringen på at vedtage love, der skal spænde ben for strejker i visse sektorer fremover.

Reallønsfald i over 10 år

De omfattende strejker i Storbritannien har været under opsejling siden sensommeren.

Krav om bedre løn og arbejdsforhold har bredt sig som ringe i vandet i flere og flere fag.

Men hvorfor er store dele af Storbritannien på vej i strejke netop nu?

Storbritannien har siden i sommer oplevet det største fald i levestandarden siden 1950’erne.

Mange briter var i forvejen blevet mere og mere pressede, da deres realløn er faldet i over ti år under den konservative regering. Det er for eksempel sket for sygeplejersker, lærere og politibetjente.

Og mens priserne på mad, varme og strøm netop nu stiger hurtigere end i over 40 år, følger lønningerne slet ikke med, og mange briter er derfor presset til det yderste.

Knap hvert andet hjem er tvunget til at købe mindre mad, end de plejer, mens man i mange andre hjem er tvunget til at springe måltider over.

Det viser de seneste tal fra Opinium i oktober, og siden da er priserne på mad kun steget endnu mere.

Hverken mad eller varme

Maxine Wade er en af dem, der har en knude i maven i slutningen af hver måned.

- Der slukker jeg for varmen og stopper stort set med at købe mad, og jeg er endda langt fra den af os her på hospitalet, der er mest presset, siger hun.

På mange andre hospitaler landet over er der de seneste år skudt en skov af fødevarebanker op – ikke til patienterne, men til personalet.

Julen er lige om hjørnet, men for de strejkende sygeplejersker ser den kold og slunken ud i år. Var det ikke for hendes mor sad Maxine Wade derhjemme uden varm mad 25. december, hvor briterne fejrer deres jul.

Derfor giver hun ikke meget for de konservative politikeres beskyldninger om, at sygeplejerskerne og de andre strejkende spolerer julen for almindelige briter.

- Vi er de almindelige briter. Det er den konservative regering, der spolerer julen for os ved at afvise at forhandle med os, siger hun.

I løbet af efteråret, mens konflikten er spidset til, er støtten til sygeplejerskernes strejke vokset. Nu støtter 64 procent af briterne sygeplejerskerne i deres strejke, viser de seneste tal fra YouGov.

Se meget mere om sygeplejerskernes strejke og den økonomiske krise i Storbritannien i Verden ifølge NEWS mandag klokken 18.20.

Danske Anne Kamstrup er i øjeblikket strandet alene på et hotelværelse i byen Arequipa i Peru.

Landet er i øjeblikket ramt af massive uroligheder, efter at landets nu tidligere præsident Pedro Castillo blev væltet og anholdt i sidste uge.

Jeg prøver at bevare roen. Men hver eneste dag, der går, begynder jeg at miste modet mere og mere.

Anne Kamstrup

Onsdag blev der erklæret undtagelsestilstand i hele landet, og den nye regering har annonceret et udgangsforbud i 15 provinser. Det går blandt andet ud over indbyggerne i Arequipa.

Dermed må Anne Kamstrup, som i første omgang talte med DR, blive på hotelværelset mellem klokken 20 og 04 om morgenen i foreløbigt fem dage.

- Det er helt surrealistisk lige nu. Jeg føler, at jeg er i en form for trance med alt, hvad der sker. Intet rykker sig, lyder det fra Anne Kamstrup, da TV 2 fanger hende på en skrattet forbindelse fra hotelværelset.

Her har hun befundet sig stort set hele tiden, siden urolighederne brød ud i sidste uge. Hun har de sidste ni måneder befundet sig i udlandet, hvor hun har arbejdet som digital nomade.

Den nu tidligere præsident Pedro Castillo er blevet anklaget for højforræderi, efter at han i sidste uge forsøgte at opløse Kongressen og styre landet ved dekret. Perus højesteret har torsdag afgjort, at han skal sidde varetægtsfængslet de næste 18 måneder.

Bidt af hund

Dagen før de voldsomme demonstrationer, der foreløbig har ifølge The New York Times og BBC kostet mindst 20 personer livet, brød ud, blev Anne Kamstrups hollandske kæreste bidt i armen af en hund.

Efter at have konsulteret sit forsikringsselskab tog han på hospitalet for at blive vaccineret mod rabies. Forsikringsselskabet ville dog ikke godkende den vaccine, som kunne skaffes i Peru – og derfor blev Anne Kamstrups kæreste hastet på et fly hjem til Holland, hvor han kunne få den korrekte behandling.

- Jeg nåede nærmest ikke at sige farvel til ham, og halvdelen af hans ting er stadig her hos mig, fortæller hun.

Da hun ikke selv var kommet til skade, kunne hun ikke få dækning fra sit eget forsikringsselskab til at komme med på flyet, og hun blev derfor, hvad der i første omgang skulle have været en ekstra nat på hotelværelset.

Næste dag begyndte urolighederne.

- Det er en freak accident. Hvad er oddsene for, at vi bliver angrebet af hunde dagen inden, at der kommer uroligheder i hele landet, spørger Anne Kamstrup med en opgivende mine.

- Situationen er vanvittig

Selvom hun ikke føler sig direkte utryg i sin nuværende situation, er hun træt af ikke at vide, hvornår hun kan komme ud af landet.

- Jeg er i sikkerhed. Jeg har mit hotelværelse, som jeg har forlænget. Men situationen her er rimelig vanvittig. Det meste af vejnettet er blokeret. Der er politi på alle gader.

Da hun fredag vovede sig ud på en kort gåtur for at få noget vand, nåede hun ikke at gå mere end 20 meter, før hun blev mødt af betjente.

- Uden for centrum er der ild i gaderne. Der er lavet blokader på gaderne af de lokale. De bruger dæk og jord, og hvad de ellers kan få fat på.

- De nationale lufthavne har været overtaget af demonstranter. Her i Ariquiba har der været brand på landingsbanen, fortæller hun.

Få dage før urolighederne brød ud, havde hun sammen med kæresten været på en tur med en guide, hvor de så byens seværdigheder. Her passerede de en mindre demonstration, og guiden fortalte om baggrunden for demonstrationen.

- Det var super fredeligt. Det lignende noget, der kunne være sket i Danmark, siger Anne Kamstrup.

Hun fortæller, at en del af hende tænkte over, at det måske kunne udvikle sig til mere.

- Men jeg havde bestemt ikke regnet med, at landet ville lukke helt ned i undtagelsestilstand få dage efter. Jeg havde aldrig forestillet mig, jeg skulle sidde lukket inde på mit hotelværelse, mens byen brænder, siger hun.

Udenrigsministeriet: Ikke så bekymrede

Ifølge Steen Hommel, der er direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, er der ikke umiddelbart noget at frygte for danskerne i Peru.

- Vi er ikke så bekymrede i og med, at det ikke er noget, der målretter sig mod turister eller danskere. Men det er klart, at i et land med stor uro, der skal man være på vagt.

Han fortæller, at Udenrigsministeriets borgerservice følger udviklingen, så man kan informere om situationen.

Mærkelig stemning

Anne Kamstrup oplever, at der er en mærkelig stemning i byen. Fra sit hotelværelse er der perioder i løbet af dagen, hvor hun kan høre massive demonstrationer hvert tiende minut. Det er blandt andet høje lyde i form af trommer, råb og megafoner.

- Der er en mærkelig stemning af frygt. Vi ved ikke, hvordan det udvikler sig. Eskalerer det eller ej? Det er svært at bevare overblikket.

Hun har efter inspiration fra flere hollandske WhatsApp-grupper med hollændere, der er strandet i hele Peru, lavet sin egen gruppe for skandinaver.

Her har hun blandt andet fået kontakt med et dansk par i samme by samt nogle svenskere.

- Vi prøver alle sammen at holde modet oppe. Det er lidt en overlevelsestilstand. Jeg prøver at bevare roen. Men hver eneste dag, der går, begynder jeg at miste modet mere og mere.

Hun er både i kontakt med det danske Udenrigsministerium og den danske ambassade i Peru, der ligger i Chile. Og så har hun sørget for at have et lille forråd af kiks og vand og andre fornødenheder, hvis der skulle blive lukket helt ned på et tidspunkt.

Hendes kæreste har startet en indsamling på gofundme, som skal hjælpe med at få hende hjem til Danmark inden jul.

Markant flere danskere har i løbet af de seneste fem år fået en gris som kæledyr.

Det viser tal fra Det Centrale Husdyrbrugsregister, som Dyrenes Beskyttelse har trukket.

I 2017 var der 922 danske kælegrise registreret. Nu er der 1541 fordelt på 541 ejere, hvilket er flere end nogensinde.

Det er en stigning på 66 procent.

73 af ejerne bor i hovedstadsområdet, viser en optælling, som TV 2 Lorry har foretaget.

Langt de fleste af TV 2 Lorrys kommuner har altså kælegrise registreret.

Kærlighed ved første blik

Mie Langsted Olsen bor i en lille by uden for Køge, og hun er en af dem, der har taget det alternative kæledyr til sig.

Hun havde længe set videoer på nettet af nuttede grise, og da både hun og kæresten er allergiske for stort set alle pelsdyr, tænkte hun, at en kælegris måske ikke var så tosset endda.

Grise har nemlig hår og ikke pels.

- Vi søgte på Den Blå Avis på "gris" og scrollede forbi en masse Gurli Gris-merchandise for at lede efter kælegrise. Efter to måneder kom en annonce, og vi ringede samme dag, fortæller Mie Langsted Olsen.

Hun fik sin første kælegris for syv år siden, og det var kærlighed ved første blik. Newton, hed han.

- Han var meget mindre, end vi havde forestillet os. Han kunne sidde på mit skød og var måske to dåsecolaer lang, siger hun og griner:

- Han var super sød.

Ikke længe efter adopterede Mie Langsted Olsen også Newtons søster, Peanut, så han havde en kompagnon.

I dag, syv år senere, er grisen Newton desværre død af kræft. Mie Langsted Olsen har derfor for fire måneder siden anskaffet sig en ny ven til Peanut, nemlig kælegrisen Jelly.

- Vi kunne mærke, at Peanut blev mere og mere deprimeret, så vi sørgede for, at hun fik lidt selskab igen, siger Mie Langsted Olsen.

En gammel mand i grisekrop

Ifølge Mie Langsted Olsen er det en helt særlig oplevelse at have en gris som kæledyr.

Hun beskriver det som at have en blanding af en hund, en kat og en baby.

- Grise er ikke tamme på samme måde som hunde, der er avlede til at være kæledyr. Det er ret meget arbejde at få dem til at stole på en. Til gengæld skal man ikke gå tur med grise, de går selv ud i haven, når de vil, og når de er voksne, sover de 20 timer i døgnet, fortæller hun:

- De rejser sig kun for at blive nusset bag øret eller få noget mad.

Grisene har til gengæld meget personlighed, oplever hun.

- Peanut er som en gammel, sur mand i en grisekrop. Hun mugger lidt over, at det er koldt for tiden, men ellers ligger hun bare og slapper af. Omvendt er Jelly en lille, hyper unge, der er meget stædig, siger hun:

- Lige nu er de stadig ved at lære hinanden at kende.

En gris er ikke en hund

Ifølge Dyrenes Beskyttelse skal der tillægges et mørketal for uregistrerede og fejlregistrerede grise.

Organisationen er som udgangspunkt tilfredse med udviklingen.

- Det er glædeligt, hvis flere danskere oplever det her fantastisk intelligente og nysgerrige pattedyr folde dets naturlige adfærd ud, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

Det er dog vigtigt, at kælegrisenes ejere respekterer dyrets behov, understreger Dyrenes Beskyttelse.

- Vi kan ikke sidestille kælegrisen med hunde eller katte, som har levet med mennesker i årtusinder, og som vi har avlet til det særlige formål, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, i pressemeddelelsen.

Grise er sociale dyr, og de har brug for samvær med artsfæller. Det er ikke nok, at grisen omgås mennesker eller hunde og katte. Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse på det kraftigste, at man anskaffer sig to kælegrise i stedet for en.

Samtidig opfordrer de til, at man giver sine kælegrise adgang til et udendørsareal.

- Grise har stort behov for at undersøge og rode i jorden, samt æde det, de finder. Motion er også vigtig for grisenes trivsel, og derfor skal der være god plads i et udendørsareal, siger Jens Jokumsen.

Børnesikringer med magnetlås

Mie Langsted Olsen understreger da også, at kælegrise ikke er for alle. Der er meget arbejde i de gryntende dyr.

- De kræver meget, så man skal virkelig ville det. De har ændret vores liv, og det er vi glade for, men det er ikke alle, der vil nyde det, siger hun:

- Vi prøvede at researche så meget, vi kunne, før vi anskaffede os grisene, men det kom stadig bag på os, hvor meget det kræver.

Mie Langsted Olsen har eksempelvis måttet installere børnesikringer i hele sit hus for at undgå, at kælegrisene laver ballade.

Og ikke bare almindelige børnesikringer. De skal låses op med en magnetisk lås, da grisene ellers sagtens kan åbne dem.

- Det kan skabe lidt problemer, at de er så intelligente, siger hun og fortæller om dengang grisen Newton hentede en kost for at vælte nogle godbidder, der stod i vindueskarmen, ned på gulvet.

Hvorfor vil I det gerne, når nu det kræver så meget arbejde?

- De kræver meget, men de giver også meget igen. De har så meget personlighed og kærlighed i sig, siger hun.

I listen nedenfor får du fem gode råd, hvis du overvejer at anskaffe dig en kælegris.

En 25-årsfødselsdag markerer for de fleste unge endnu et skridt ind i voksenlivet.

For Jesper Sørensen, der rundede det kvarte århundrede i slutningen af oktober, er det mere end det. Det er en milepæl. På grund af sygdommen progeria ældes hans krop otte gange hurtigere end normalt, og kun få bliver over 15 år.

Men hvorfor tænke på det, når man generelt føler sig frisk og rask? Og lever det liv, man gerne vil? spørger Jesper Sørensen, som lige nu er aktuel i dokumentaren 'Jesper længe leve' på TV 2 PLAY.

Den indstilling deler han med sine nærmeste, der de seneste år har set, hvordan Jesper har trodset alle odds for sin sygdom.

Derfor har vi for første gang givet dem mikrofonen.

Her fortæller hans tætte veninde Regitze og hans mor, Jette, om, hvordan de oplever den nye og uafhængige Jesper.

Jespers veninde: - Jeg ser en gladere Jesper

21-årige Regitze Johansen og 25-årige Jesper Sørensen er ofte blevet sammenlignet med et søskendepar. De behøver ikke sige højt, at de virkelig holder af hinanden: Det er deres ti år lange venskab et åbenlyst bevis for.

Fra deres allerførste møde under en campingferie i 2013 faldt de i spænd med den samme ligefremme og stædige facon. Selvom de kan diskutere meget og længe – meget lig et sæt søskende – så har de aldrig nogensinde været uvenner.

- Vi har begge to stærke holdninger, som vi gerne giver udtryk for, siger Regitze og griner, inden hun tilføjer:

- Men i sidste ende ved vi, at vi altid er der for hinanden.

De har fulgt hinanden gennem de forvirrende teenageår, den festlige ungdom, og nu er de lige så stille på vej ind i voksenlivet.

Spørger man Regitze, så er hendes tætte ven blevet gladere.

- Han er Jesper, nu bare med 500 kilometer i timen.

De seneste år har han fået et fast arbejde som piccolo i en stor dansk virksomhed, har taget kørekort, fået bil og bor i eget rækkehus.

Med andre ord: Han har fået et helt almindeligt “kedeligt” hverdagsliv. Og det er hele pointen, mener Regitze, for det har aldrig har været en selvfølge for Jesper.

- Jeg er stolt af det, han har opnået. Han nyder det virkelig, og han er det samme sted i livet som mig og sine andre venner omkring sig.

Hans sygdom påvirker hans energiniveau, og utallige gange har en forkert bevægelse fået hans hofte eller skulder til at gå af led – en smertefuld bivirkning, der er typisk for mennesker med progeria.

- Så ringer han fra hospitalet og siger: ”Jeg har fucket up... Igen”. Det ved han godt, at jeg ikke gider. Jeg vil hellere have, at han passer lidt bedre på sig selv.

Men han vil til gengæld ikke have, at Regitze bekymrer sig, eller at han skal have særbehandling af hende. Her kommer stædigheden også til udtryk.

I stedet for at være afhængig af andre vil han hellere finde løsninger.

Et eksempel kan være, da han havde problemer med at nå op på sædet i sin bil. Her fandt han på at binde en snor til en lille skammel og opbevare den på passagersædet. Han kan træde op på den, når han skal ind, og så snart han sidder på sædet, kan han “fiske” den ind og lukke døren.

- For så kan han klare sig selv, siger Regitze.

Når venneparret flere gange ugentligt taler i telefon, er det både det “trælse” og det gode, der bliver vendt. Men det bedste ved Jesper er, ifølge Regitze, hvor ærlig han er – blandt andet om de kærester, hun har haft gennem årene.

- Han været så sød at sige, at nu synes han, at jeg har fundet en god én, som jeg gerne må beholde, siger hun og griner.

Efter ti år som venner ved Regitze og Jesper ting om hinanden, som ingen andre ved. Deres venskab er tilmed foreviget på deres arme med en vennetatovering.

"He keeps me wild", står der på Regitzes arm, "She keeps me safe", står der på hans.

Regitze ser, hvor godt Jesper har det, og derfor har hun ikke lyst til at “spå om en ubehagelig fremtid”.

- For nogle år siden snakkede vi om, hvad vi gerne vil opleve i vores liv. Jeg håbede, at Jesper var der, når jeg en dag får børn, siger Regitze.

Til det svarede Jesper: “Jeg skal da være onkel!”

Han bryder sig ikke selv om at snakke om sit helbred og ”Hvad nu hvis en dag…”. Han vil hellere snakke om, hvad han er glad for nu. Hvad han er taknemmelig for.

Det respekterer hun.

Jespers mor: - Hans venner overtager, og det er helt naturligt

Da Jesper Sørensen for tre år siden annoncerede, at han var klar til at flytte fra barndomshjemmet i nordjyske Poulstrup, var det ingen overraskelse for hans mor, Jette.

Hun havde længe mærket en udlængsel i ham. Og et behov for selvstændighed. Et behov, der kun er blevet mere udtalt i forbindelse med, at han er blevet 25 år.

Udover at han har fået både job og bolig, har han også været på ferie på Færøerne, i Portugal, i Egypten, Schweiz og Tyskland med sine venner, han har sprunget i faldskærm, han tager rundt i Danmark for at se fodbold med sine venner og alt muligt andet.

- Han vil bare livet. Han er virkelig kommet ud af sin skal og blomstrer lige nu, siger hun.

Jette Sørensen, som altid har haft et tæt forhold til sin søn, mærker også, hvordan hun selv træder mere i baggrunden i hans liv.

Når hun skriver og spørger, hvad Jesper går og laver, så lader svaret ofte vente på sig.

- Det er kun naturligt, at jeg ikke bliver ved med at være hans mest fortrolige. Nu har hans venner taget over, siger hun.

For eksempel skulle hun selv hive det ud af Jesper, da han fik sin rolle i Lars von Triers kultserie 'Riget Exodus', der havde premiere i 2022. Hun hørte det helt tilfældigt fra et andet familiemedlem.

- Jeg var nødt til at ringe og udspørge Jesper: “Hvad er det for noget med Lars?”. Først dér bekræftede han, at han skulle være med, siger hun og griner.

Hun understreger, hvor stolt hun er af den unge mand, han er blevet.

Selv som barn husker hun, hvordan han helt "glemte" sin sygdom og spænede rundt på fodboldbanen med de andre børn. Han ville ikke sænke farten, selvom hans krop er mere skrøbelig.

Han kan ikke se sig fri for, at sygdommen er der og kan begrænse ham. Men han vil ikke “pakkes ind i vat”, som Jette Sørensen udtrykker det.

- Selv når hans skulder eller hofte er gået af led, så siger han: “Jeg er heldigvis oppe igen om lidt”, og han træner hårdt for at komme sig.

Selvom Jette Sørensen ved, at hendes søn skal ud og opleve livet på egen hånd, har hun selv skullet slippe tøjlerne. I mange år har hans helbred været et omdrejningspunkt i hendes liv.

- Det kan lyde selvmodsigende, men faktisk er jeg mindre bekymret for ham, end jeg har været, siger hun og tilføjer:

- Han er enormt fri, og det er jeg simpelthen så glad for på hans vegne. Navlestrengen er for alvor blevet klippet.

Nogle bekymringer kan hun dog ikke lægge fra sig. Med sine 25 år har Jesper allerede levet længere end de fleste med progeria.

- Om jeg har tænkt på den dag, han skal dø? Hver eneste dag. Om jeg har været bange? Selvfølgelig! Man kan ikke forberede sig på den slags, siger hun.

Selvom hun ikke fortæller ham om frygten, så ved hun, at han også mærker den.

Hun ved, at han selv tænker over, at hans tid ikke er for evigt. Derfor er det så vigtigt, at han tager alle de chancer, han får.

Det er noget, alle kan lære af, mener Jette Sørensen.

Og så kan han finde på at sige til hende: “Mor, du kan jo se, at jeg har det godt. Tag det roligt. Jeg bliver i hvert fald 43.”

Mød Jesper, Jette og Regitze i 'Jesper længe leve' på TV 2 PLAY.

Det kan vise sig at blive en realitet, efter en 400 millioner år gammel fiskeart har hjulpet forskere fra blandt andet Københavns Universitet med at forstå stamceller.

Den nye stamcelleforskning, der hører under betegnelsen grundforskning, kan i fremtiden være med til at lave kunstige organer – en grundforskning, der i realiteten måske kan blive en redning for mennesker, hvis egne organer svigter.

Netop den realitet er en række forskere kommet et skridt tættere på.

En af de forskere, der er kommet et skridt tættere på netop den realitet, er professor Joshua Marc Brickman fra Københavns Universitet.

Stamceller kan lave livsvigtige organer

Sammen med sine kollegaer fra flere forskellige lande er han blandt andet blevet klogere på, hvordan netværket omkring stamceller ser ud – og det er en viden, der blandt andet kan hjælpe med at lave stamceller, der kan laves kunstige organer ud af.

- Det er første skridt i stamcelleforskning at forstå netværket, der støtter op om såkaldte pluripotente stamceller. Specielt hvordan de er udviklet gennem evolution kan være med til at give viden om, hvordan man kan konstruere stamceller, siger Joshua Marc Brickman i en pressemeddelelse udsendt af Københavns Universitet.

De såkaldte pluripotente stamceller er stamceller, der kan udvikle sig til alle andre celler – eksempelvis hjerteceller.

Hvis man kan forstå, hvordan de pluripotente stamceller udvikler sig til et hjerte, så vil man potentielt også selv kunne skabe denne proces i et laboratorie.

Et "levende fossil" er afgørende

Joshua Marc Brickman og hans kollegaer har nu fundet ud af, at det gen, der gør, at stamcellerne er pluripotente, også eksisterer i en fisk, der hedder coelacanth, hvis udseende og genetiske opbygning er identisk med, hvordan fisken var for 400 millioner år siden.

- At det meste af stamcelle-netværket findes i coelacanth viser, at netværket allerede eksisterede tidligt i evolution. Og ved at studere netværket i andre arter som for eksempel denne fisk, så kan vi destillere, hvad de grundlæggende koncepter, der støtter en stamceller, er, siger Joshua Marc Brickman.

Joshua Marc Brickman understreger, at denne nye forskning sandsynligvis vil være med til at forbedre teknologi.

Han afviser dog, at forskningen kan hjælpe til at lave kunstige organer inden for den nærmeste fremtid - eksempelvis inden for få år.

- At studere en gammel fisk vil føre til mange nye indsigter i de grundlæggende egenskaber, der styrer forskellige typer stamceller, siger Joshua Marc Brickman.

Ligner det første dyr, der gik fra vand til land

Ud over at fisken er en anden art end pattedyr, som man traditionelt har forbundet med den pluripotente egenskab i stamceller, så er fisken meget gammel genetisk anskuet.

Den bliver kaldt et ’levende fossil’, da den for cirka 400 millioner år siden udviklede sig til den form, den har i dag.

Den har finner, der er formet som lemmer, og man mener derfor, at den ligner det første dyr, der gik fra vand til land.

Forskerne i det nye studie så på stamcelle-netværket i 40 dyr - eksempelvis hajer, mus og kænguruer, men coalecanth-fisken er den ældste.

Du kan læse hele studiet her.

Det vil ikke blive muligt for mødrene til tre danske børn at rejse tilbage til Danmark fra den berygtede Roj-lejr.

Det har Københavns Byret slået fast 16. december. Mødrene har henholdsvis marokkansk og somalisk statsborgerskab og har tidligere haft dansk statsborgerskab, men det er blevet administrativt frataget dem, fordi de tog til Syrien og tilsluttede sig Islamisk Stat.

Organisationen Repatriate the Children havde med advokat Knud Foldschack i spidsen forsøgt at sagsøge Udenrigsministeriet om at lade mødrene komme til Danmark, men det lykkedes ikke at overbevise retten.

Danmark har tilbudt at hjemhente børnene på betingelse af, at deres mødre giver samtykke til, at børnene tager hjem uden dem.

Det har mødrene ikke givet samtykke til, og dermed skal børnene blive i lejren efter fredagens dom. En dommer støttede Repatriate the Childrens søgsmål om at hjemtage børnene sammen med mødrene, mens to dommere var imod kravet.

Knud Foldschack siger til TV 2, at han ser dommen som en halv sejr.

- Der er en af de tre dommere, der meget klart siger, at sagen bør hjemsendes til fornyet behandling, og man bør medtage den situation, børnene er i, nemlig at de lider og risikerer at dø. Derfor siger den ene dommer: Få nu fornuften på banen og talt om det her, så børnene ikke skal dø, lyder det.

Hvordan kan du se det som en halv sejr, når to dommere mener det modsatte?

- Det afgørende er ikke at få juridisk ret, det afgørende er, at de her børn kommer hjem sammen med deres mødre, som er det, de har brug for, for at blive helbredt. Danske børn, som har rettigheder, skal selvfølgelig ikke sidde i en fangelejr.

Staten ser en trussel mod Danmark

Den danske stat mener, at der er for store sikkerhedsrisici forbundet med at hjemtage mødrene, der har været en del af terrororganisationen Islamisk Stat.

Men Knud Foldschack mener, at det er statens vurdering, der er fejlfyldt.

- FN, EU, FE, PET og læger, der har tilset dem, siger, at det er sikrest for os alle sammen, både i forhold til kvinderne og især selvfølgelig børnene, at børnene kommer hjem sammen med deres mødre, siger han.

Han peger på vurderinger, som PET blandt andet har lavet, hvor konklusionen om børnene netop er, at det vil formindske risikoen for radikalisering, hvis de tages hjem til Danmark.

Omvendt vil truslen blive forøget, jo længere de bliver i lejren, som er fyldt med dybt radikaliserede mennesker, lød det fra PET helt tilbage i 2019.

Derfor mener advokaten også, at der er tale om en politisk beslutning, når man ikke ønsker at hente børn med mødre til Danmark.

- Der er kun det, der hedder børnenes situation kontra en politisk opfattelse, og børn er uskyldige, når de er tre til seks år og danske statsborgere, siger Knud Foldschack.

Løkke ville hente børn hjem

Danmarks nye udenrigsminister hedder Lars Løkke Rasmussen (M), og han har modsat sine nyslåede socialdemokratiske partnere i regeringen ikke lyst til at se børnene forblive i lejren med deres mødre.

Det gjorde han klart under et samråd i Folketinget i 2021, da han klandrede netop statsminister Mette Frederiksen (S) og resten af den tidligere S-regering for at sige, at de ikke kunne hjælpe mødre og børn.

Han sagde samtidig, at han mente, at det rigtige er at hjemhente både kvinder og børn.

- Jeg tror, det her kommer til at martre os i årevis, at vi nu har fem danske børn med dansk statsborgerskab, og som eviggyldigt i al fremtid, hvis tilfældet vil det, kan ende op med at stå i Danmark med de rettigheder, der knytter sig til det, lød det fra Løkke.

Nu er han udenrigsminister i selvsamme regering som Mette Frederiksen, og derfor er det nærliggende, at han vil ende med sagen på sit bord. Knud Foldschack siger nu, at han håber på at få børnene hjem i samarbejde med udenrigsministeriet.

- Man har jo hele tiden politisk kigget på det i forhold til mødrene. Det, der er vigtigt i den her sag, er, at man skal se på det på vegne af børnene.

Fordi Danmark har frataget kvinderne deres statsborgerskab, er det ikke længere så simpelt at hente dem til landet, men Foldschack mener, at det benspænd bør være til at få løst, siger han:

- Så kan det være, at man skal snakke familiesammenføring for eksempel. Den europæiske menneskerettighedskonvention artikel to siger, at børn har ret til et liv. De her danske børn har også ret til et liv.

Kritisk infrastruktur i flere ukrainske byer er fredag morgen ramt eller ødelagt af russiske angreb. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Ukraines luftforsvarssystem er gået i gang i hele landet, oplyser ukrainske embedsmænd.

I Kharkiv, regionen Odessa og i Vinnytsja er der ifølge Reuters tale om de mest omfattende missilangreb siden oktober.

Også i hovedstaden Kyiv meldes der om eksplosioner. Byens borgmester, Vitalij Klitschko, bekræfter, at Kyiv er blevet angrebet. Her er vandforsyningen blevet ramt.

- På grund af skader på energi-infrastrukturen er der forstyrrelser i vandforsyningen i alle områder af hovedstaden, siger Vitalij Klitschko i opslag på sociale medier.

Der er også strømafbrydelser flere steder. Det gælder Kharkiv, byen Poltova og flere områder af Kyiv. Også i den nordøstlige region Sumy meddeler guvernøren, at der er strømnedbrud fredag morgen som følge af angrebene.

Dele af jernbanenettet er ligeledes sat ud af drift, og det samme er Kyivs metroservice. Sidstnævnte for at sikre, at borgere kan søge ly i tunnelerne under jorden.

Kritisk infrastruktur ramt

Rusland har udført adskillige bølger af missilangreb mod Ukraines infrastruktur - særligt har energisektoren været mål. Det har blandt andet medført flere strømafbrydelser på tværs af landet.

I den østlige by Kharkiv er der fredag hørt flere eksplosioner, skriver Reuters, der citerer unavngivne lokale embedsmænd for oplysningen. Samme kilder siger, at angrebene har ramt byens kritiske infrastruktur.

Kritisk infrastruktur er en generel beskrivelse af systemer, der er centrale for, at samfundet kan fungere.

Det drejer sig om strøm og energi til at sikre varme, lys og for eksempel hospitalers evne til at behandle patienter. Det kan også være systemer, der sikrer transport, kommunikation eller fødevareopbevaring.

Guvernøren i Mykolajiv-regionen i den sydlige del af Ukraine, Vitalij Kim, siger, at omkring 60 missiler var blevet set med kurs mod Ukraine tidligt fredag.

Det er uklart, hvor de præcist er slået ned. Men adskillige byer er altså blevet angrebet, og øjenvidner beretter om eksplosioner.

Kyrylo Tymosjenko, der er vicechef på det ukrainske præsidentkontor, oplyser, at en boligblok er blevet ramt i byen Kryvyj Rih i den centrale del af landet.

- Ignorer ikke luftalarmerne, bliv i beskyttelsesrummene, skriver Tymosjenko på beskedtjenesten Telegram.

Som traditionen foreskriver, følger der ofte en kuriøs gave med, når et ministerium skal overdrages til en ny minister. Og torsdag var ingen undtagelse. Dagen igennem modtog de spritnye ministre mere eller mindre brugbare gaver.

Udenrigsministeriet

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, starter karrieren som udenrigsminister med et kompas og et kort over Østeuropa under armen. Det var afgående udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der overrakte gaven.

Justitsministeriet

Ved overdragelsen i Justitsministeriet gav afgående minister Mattias Tesfaye (S) et brev til den nye justitsminister, Peter Hummelgaard (S).

- Det er sådan på Justitsministeriets område, at det ikke er alt, der egner sig til rullende kameraer, sagde Mattias Tesfaye, der fremover skal være børne- og undervisningsminister.

Klima-, energi- og forsyningsministeriet

Dan Jørgensen (S) overdrog klima-, energi- og forsyningsministeriet til Lars Aagaard (M), som er blevet hevet ind udefra.

Dan Jørgensen gav Lars Aagaard to bøger fra sin egen bogreol i gave. Den ene er 'The Ministry for the Future' af Kim Stanley Robinson, og den anden er af Machiavelli.

Ældreministeriet

Astrid Krag (S) gav den nye ældreminister, Mette Kierkgaard (M), et slumretæppe, så hun kan holde varmen i ministerbilen og som et symbolsk billede på, at der skal være varme og gode rammer for de ældre.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fik æbleskiver og en flaske gløgg, fordi Krag startede en tradition med at invitere hjemløse ind i kantinen på æbleskiver og gløgg, så embedsmænd kunne tale med borgere i nød.

Forsvarsministeriet

Jakob Ellemann-Jensen (V) fik overdraget forsvarsministerposten af afgående minister Morten Bødskov (S).

- Første gang vi mødtes på mit kontor, brokkede du dig, fordi messingskiltet på døren ikke fremstod nypoleret, husker Bødskov.

Han overrakte derfor pudsegrej til Ellemann, så han selv fremadrettet kan sørge for, at skiltet altid er nypudset.

Morten Bødskov modtog til gengæld et skopudsesæt.

Miljøministeriet

Ved ministeroverdragelsen i miljøministeriet forærede afgående miljøminister Lea Wermelin (S) sin afløser Magnus Heunicke (S) en sovepose.

Uddannelses- og Forsvarsministeriet

Christina Egelund (M) overtager Uddannelses- og Forskningsministeriet fra Jesper Petersen (S).

Hun modtog en biografi om Jens Otto Kragh fra den afgående minister.

Egelund var ikke en del af Moderaternes folketingsgruppe og kommer altså til som minister udefra.

Andre overdragelser:

Den nye børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye (S) fik en cykelkæde af Pernille Rosenkranz Theil.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) gav den nye kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) en termokop.

Den nye sundhedsminister Sophie Løhde (V) fik en yogamåtte af Magnus Heunicke. Hun gav ham til gengæld brætspillet Pandemic.

Sophie Løhde er også ny indenrigsminister. Ved overdragelsen fik hun et ø-pas af afgående indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen

Afgående minister Rasmus Prehn (S) gav den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) et lystfiskertegn – han fik til gengæld en lille traktor.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) gav den nye kirkeminister Louise Schack Elholm en bog med titlen, ’Du må ikke blive væk’.

Den nye boligminister Pernille Rosenkranz-Theil fik en minatureudgave af ’vores by’ af Christian Rabjerg Madsen.

Beslæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fik en nødeknækker af Peter Hummelgaard.

Den nye erhvervsminister Morten Bødskov (S) modtog en hjælpepakke, der indeholdt en pokal. Simon Kollerup (S) fik en prikket bjergtrøje.

Digitaliseringsminister og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) fik et digitalt ur af afgående ligestillingsminister Trine Bramsen (S)

Jacob Jensen (V) og hans familie har prøvet det før. De har tidligere siddet klinet til telefonen, fordi de sådan håbede, at den ville ringe.

Men det har den aldrig gjort. Et år blev Jacob Jensen endda ved en fejl udråbt som ny forsvarsminister af DR, selvom han ingen post fik.

Så da telefonen ringede onsdag klokken lidt over 23, var det helt ubeskriveligt, lød det fra familien, der var mødt op foran Amalienborg torsdag formiddag. Her skulle de se ham træde ud af den grønne port, når ministerholdet i SVM-regeringen blev præsenteret.

Hans far, Erik Jensen, fik tårer i øjnene, da han tænkte på, at hans søn er blevet minister for landbrug, fødevarer og fiskeri. For Jacob Jensen (V) er ud af en landbrugsslægt og har også overtaget barndomsgården.

- Han er fjerde generation på fødegården derhjemme, sagde Erik Jensen og rømmede sig:

- Det er helt ekstraordinært, at Jacob får en ministerpost, og at han lige får dén kan slet ikke beskrives, fik han fremstammet og forklarede, at politik altid har fyldt meget i hjemmet.

Skuffelser og særlige øjeblikke

Aftenen forinden havde været skæbnens time for de af landets folkevalgte, der havde håbet på en ministerpost. Mens en række nye navne blev glædeligt overraskede, bød det også på skuffelser for nogle. 9 socialdemokrater, der var ministre i sidste regeringsperiode, blev valgt fra, mens 11 har fået plads i regeringen.

På slotspladsen til Amalienborg var folk rykket helt tæt hen til afspærringen, og forsamlingen trippede af både spænding og kulde. For det var ikke kun politikerne, der havde meget på spil. For familiemedlemmer og venner var det også en forløsning at se drømme gå i opfyldelse efter for nogle flere års hårdt arbejde.

En af dem var forældrene til en ny minister for Moderaterne, Jakob Engel-Schmidt, der er blevet kulturminister i den nye regering. Forældrene har fulgt med i processen og håbet, at det ville lykkes. De har kunnet mærke, at der har været lidt mindre tid til søvn, og at der er blevet arbejdet mange timer, fortalte hans mor, Kirsten Hansen.

Og selvom Engel-Schmidt ikke er et helt nyt ansigt på Christiansborg, havde det været lidt mere særligt at følge med denne gang, hvor partiet var helt nystartet.

- Jeg tror, at der har været rigtig meget arbejde for at få det godt på skinner det hele. Han har haft nok om ørerne i meget lang tid, sagde hun.

Godt, at hun "tør og gøre noget"

Moderaterne var ikke til at overse på pladsen, hvor en stor gruppe ungdomspolitikere var mødt op med lilla flag i hænderne og flere gange råbte på partileder Lars Løkke Rasmussen.

I mængden stod også Peter Harbo, der har arbejdet som studentermedhjælper for Marie Bjerre (V) siden valget i 2017. Hun er blandt en af regeringsholdets yngste ministre og er blevet minister for ligestilling og digitalisering.

- Vi har jo ventet og arbejdet for, at det her skulle ske, så det er virkelig stort. Men nu, når hun rykker videre til et ministerie, kan det være, at vores samarbejde slutter, sagde han.

Også Christina Egelunds familie stod klar og kiggede efter deres datter, der var blevet ny uddannelses- og forskningsminister for netop Moderaterne.

Som tidligere folketingsmedlem og gruppeformand i Liberal Alliance er hun en af de ministre, der er blevet hentet ind af Lars Løkke Rasmusen (M) til at være en mere erfaren del af hans nye parti.

Mens bilerne med tonede ruder begyndte at rulle ind på pladsen, stod moren, Else Egelund, klar med sin iPhone i hænderne til at fotografere øjeblikket, hvor dørene gik op.

Christina Egelunds far fortalte, at de altid har diskuteret politik hjemme over middagsbordet, og at "Christina er et politisk menneske".

- Jeg tror ikke, at der vil være et øje tørt, når hun træder ud. Det er fantastisk, at vi har en datter, der kan være med til at styre det her land, sagde Karsten Egelund.

Faren var især stolt over, at have en datter, der gerne vil gøre noget for demokratiet.

- Så kan man være uenige om, hvorvidt det, man gør, er rigtigt eller forkert. Men alene det, at man tør og gør noget, synes jeg, er godt, forklarede Karsten Egelund.

Han mærkede, hvordan lettelsen – eller befrielsens øjeblik, som han siger – skyllede ind over ham, da han fik beskeden om, at datteren var kommet med på den eftertragtede liste.

Ligesom så mange andre fik de dog først beskeden sent onsdag. De måtte derfor stå op klokken 03.30 i nat og hoppe på første fly for at være fremme i tide. De havde skyndt sig afsted og slet ikke nået at planlægge, hvordan det senere skulle fejres, fortalte Else Egelund.

- Men når ens datter bliver minister, skal man selvfølgelig være her, lød det.

I 2020 steg antallet af smittetilfælde med syfilis i Danmark, og i 2021 var det endnu en gang tilfældet.

Det viser tal fra Statens Serum Institut.

I 2021 var der 634 tilfælde af den seksuelt overførte sygdom. Det er en stigning på 188 tilfælde i forhold til 2020.

De 446 tilfælde i 2020 var hidtil det højeste antal smittede på et år siden 2000.

Syfilis kan smitte ved ubeskyttet sex og viser sig i form af sår eller udslæt på kroppen, der ikke gør ondt og ikke vil hele.

Hvis sygdommen ikke behandles kan den give feber, hovedpine og udslæt på hele kroppen. I yderste tilfælde kan ubehandlede patienter få infektion i blandt andet hjerne og rygmarv.

Smittede uden symptomer

Sygdommen behandles effektivt med antibiotika og kan blandt andet diagnosticeres med en blodprøve.

Det er især mænd, der har sex med mænd, som udgør størstedelen af smittetilfældene.

493 af de 634 tilfælde i 2021 var mænd, der havde haft sex med mænd.

Statens Serum Institut skriver, at der formentlig findes et antal heteroseksuelle mænd, som har syfilis, men ikke bliver testet, fordi de ikke har symptomer.

52 af tilfældene i 2021 var hos kvinder, hvilket også er en stigning. I 2020 var det tal 37.

Ni af de positive tilfælde blandt kvinder var hos gravide.

Gravide smittede

Igen peger Statens Serum Institut på, at den relativt høje andel af smittetilfælde hos gravide kan skyldes, at en del kvinder, der ikke er gravide, ikke bliver testet for syfilis.

Det er ikke kun Danmark, der oplever en stigning i antallet af smittetilfælde.

I august skrev det grønlandske medie Sermitsiaq.AG, at syfilis i Grønland var i fremmarch.

Syfilis blev ellers i mange år betegnet som nærmest ikkeeksisterende i Grønland, men det er der blevet lavet om på.

I 2020 blev der fundet 140 tilfælde af syfilis i Grønland.