Det har længe fyldt i debatten og under valgkampen. Alarmerende høje tal og unge der fortæller, at de mistrives og kæmper med at leve op til forventningerne til dem.

Det vil Sofie Boye Kromann, psykolog hos MIND CPH, ikke negligere. Men hun mener, at vi glemmer et vigtigt perspektiv i debatten om unges trivsel.

Der bliver nemlig hurtigt talt om de unge som sårbare ofre, hvor man tager handlekraften fra dem, lyder det fra den 28-årige psykolog.

- Når man taler om de unge som ofre i systemet, fremstår de let som skrøbelige, og så glemmer man, at der faktisk også er meget, de unge selv kan gøre, for at få det bedre, siger hun.

Senest har en helt ny undersøgelse fra VIVE vist, at der siden 2009 er sket en stigning af unge i alderen 15-19 år, der føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse. Det mener, Sofie Boye Kromann, at man skal tage dybt alvorligt, men hun peger også på, at der især er ét vigtigt sted at starte.

Unge evaluerer sig selv hele tiden

Sofie Boye Kromann har mange unge i alderen 16-24 år, der kommer hos hende. Fælles for mange af dem, er, at de grubler og bekymrer sig. Om fortiden og fremtiden. Om de ser godt nok ud. Om de har valgt det rette studie eller den rette kæreste.

Hun mener, at der i dag er en perfektheds- og præstationskultur, og at det skaber et stort behov for hele tiden at evaluere sig selv.

- Men den selvevaluering og bekymring for, hvorvidt man nu gør det godt nok i fremtiden eller grublen over, om man gjorde det godt nok til sidste fest, spiller en stor rolle i, at unge mistrives, siger hun.

Hendes budskaber udspringer af den metakognitive psykologi, hvor man, lidt forenklet sagt, arbejder med forskellige teknikker til at bekymre sig mindre. Hun oplever, at der er en kollektiv misforståelse om, at det gavner de unge at tale lang tid om deres problemer.

Det handler om at lære at håndtere kravene. Og på en eller anden måde minimere, hvor meget de fylder i vores liv

Sofie Boye Kromann, psykolog hos MindCPH

At man bekymrer sig, får nemlig ikke én til at præstere bedre. Det gør jo ikke, at man klarer sig bedre til sin eksamen, fordi man forinden har stresset over alt det, der kunne gå galt, siger hun.

- Mange af dem er ressourcestærke i forhold til sig selv, og de kan rykke langt ved at opdage, at det ikke hjælper at bekymre sig hele dagen, og at de får det bedre, når de bruger mindre tid på at sammenligne sig selv med andre.

Slår sig i forvejen i hovedet

Der er længe blevet grebet til forskellige mulige løsninger for at forbedre de unges trivsel. Unge mellem 18 og 24 år har siden 1. januar i år haft adgang til gratis psykologhjælp gennem en ny ordning, hvis de er blevet ramt af angst eller depression. Men der er lange ventelister.

Senest har unges mistrivsel også været et stort tema i valgkampen, hvor partierne stod i kø for at dele politiske plastre ud. Og den nye regering har nu nedsat en kommission for "det gode børne- og ungdomsliv", der skal se på, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges.

I oktober viste en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning, at 44 procent af en ungdomsårgang oplever en form for mistrivsel. Den forskning pegede på, at årsagerne til mange unges mistrivsel ikke skal findes hos de unge selv men udspringer af rammerne for ungdomslivet.

Det er gledet ud af debatten, at du kan mistrives på nogle områder af dit liv og trives på andre

Noemi Katznelson, ungdomsforsker ved Center for Ungdomsforskning

Noemi Katznelson, der er ungdomsforsker ved netop Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, mener, at man skal passe på med at lægge for meget ansvar over på den enkelte unge.

- Unges mistrivsel er et bredt fænomen, og ikke noget, den enkelte selv er herre over. Vi bliver nødt til at se på, om der er noget i de unges omgivelser, der gør, at det skubber i en negativ retning, siger hun.

- Medmindre det sker gennem psykologbehandling, så ville mit bud være, at de unge i mistrivsel ikke skal kigge mere indad, for det gør de i forvejen, og de slår sig i hovedet med det, siger Noemi Katznelson.

Men hun er enig i, at der i debatten er en tendens til at tale om alle unge som værende i mistrivsel. Hun mener, at vi skal finde en balance i at sætte fokus på, at der er rammer omkring ungdomslivet, der kan forbedres, uden at vi gør de unge til passive ofre.

- Det er gledet ud af debatten, at du kan mistrives på nogle områder af dit liv og trives på andre. Du risikerer at tegne et forkert billede af en generation som sårbare, og det er de unge ikke tjent med.

Handler om at lære at håndtere kravene

Sofie Boye Kromann mener også, at der indiskutabelt er nogle ting i systemet, der kan presse de unge, og som man bør se på. For eksempel er der et stort fokus på at skulle præstere, på tests og på at komme hurtigt igennem sin uddannelse, fremhæver hun. Men måske ligger løsningen ikke kun i gratis psykologhjælp og flere ressourcer men i at få de unge til at kigge mere væk fra sig selv, siger hun.

Hun tror eksempelvis ikke, at karakterer er årsagen til følelsen af at skulle præstere.

- Jeg tror ikke, det er der hele problemet ligger. Det handler ikke om, at vi skal fjerne kravene. For så finder vi jo bare et andet ideal at sammenligne os med og bekymrer os i stedet over det, siger hun og fortsætter:

- Det handler om at lære at håndtere kravene. Og på en eller anden måde minimere, hvor meget de fylder i vores liv.

På den måde bidrager de unge også selv aktivt til at ændre den generelle kultur, så krav og idealer ikke fylder så meget de unge iblandt, siger hun.

Samtidig skal man også huske, at det ikke er alle, der oplever, at forventningerne eller kravene til dem er for høje, siger hun.

- Presset kan også vokse, når de unge hele tiden bliver fortalt, at de mistrives. Man får så let skabt en historie om den her sårbare generation i stedet for et handlekraftigt individ, som selv kan gøre en masse for at skabe en bedre kultur, siger hun.

Men bliver vi ikke også nødt til at tale om problemerne for at kunne løse dem?

- Vi skal kunne tale om det, men man kan sagtens forholde sig til et problem og tænke, hvordan skal jeg løse det bedst muligt, uden at bruge lang tid på at dvæle ved selve problemet. Det handler om at gå løsningsorienteret til værks, siger hun.

Lægger man ikke et stort pres på den unge, når man siger, at de også har et ansvar for, at de ikke trives?

- Jeg forstår godt, at man kan tænke, at nu skal man så både kunne være i det her samfund, hvor der er super høje krav, og så skal man også lade være med at bekymre sig over det. Men uanset hvor høje de her krav er, så kan det hjælpe rigtig meget at arbejde med at lade være at tænke så meget over dem, siger hun.

Ensomhed, en følelse af utilstrækkelighed og lav livstilfredshed.

Det er blot noget af det, som unge svarer, at de går og kæmper med til daglig i en ny omfattende rapport fra det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, VIVE.

Undersøgelsen viser, at der siden 2009 er sket en stigning af unge i alderen 15-19 år, der føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse.

Mai Heide Ottosen, ph.d. og seniorforsker hos VIVE, peger på, at der ikke er et endegyldigt svar på, hvad de unges mistrivsel skyldes.

- Skal jeg være helt ærlig, så er vi i min forskergruppe og andre forskere ikke i stand til at sætte en finger på, hvad der lige præcis er udslagsgivende, siger Mai Heide Ottosen, der er en af forfatterne bag undersøgelsen, til TV 2.

Nogle peger på, at årsagen skal findes i ydre krav som sociale medier eller et forventningspres. Andre på at psykiatrien ikke er rustet til at sig af unges problemer. Ligesom søvnunderskud kan have en effekt. Endelig er der nogle, der peger på, at mistrivslen kan have en selvforstærkende effekt.

- Når man først får trukket gardinet væk og talt om, at man har det psykisk svært, så kan det give modet til flere andre, som dermed også indrømmer, at de har det vanskeligt, siger Mette Heide Ottosen.

Det er vigtigt at understrege, at unge kommer til at opleve et pres

Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for Dansk Gymnasieelevers Sammenslutning Særligt udbredt blandt piger

Stigningen er størst blandt de 19-årige piger. Her er andelen, der svarer, at de på et tidspunkt har haft en psykisk lidelse steget fra 21 procent i 2009 til 40 procent i 2021.

Madeleine Steenberg Williams, der er forkvinde for Dansk Gymnasieelevers Sammenslutning, er ikke overrasket over de høje tal. Men de bekymrer hende.

- Jeg tror, det er vigtigt at understrege, at unge kommer til at opleve et pres. Det gør vi alle i vores liv, det er helt naturligt, men det her pres er for meget, siger Madeleine Steenberg Williams, der selv er 19 år gammel.

Hun tror. at årsagen til, at mistrivslen især scorer højt blandt pigerne, kan findes i, at der ifølge hende tales anderledes om piger end om drenge. Hun tror, at flere piger føler, at de skal præstere ekstra for at føle sig gode nok.

- De unge piger skal være dygtige til alt. Vi er i vores samfund gode til at sige, at drenge bare skal bruge lidt ekstra tid, eller de har brug for lidt ekstra hjælp, eller drenge er bare drenge. Men meget sjældent hører man det om piger, siger hun.

Hun anerkender, at presset på de unge ikke er nyt. Men hun tror alligevel, at det er blevet større i dag. Blandt andet på grund af sociale medier og en kultur, hvor man sammenligner sig med hinanden.

- Vi har også nogle videregående uddannelser, som nu har nogle tårnhøje snit. Unge oplever, at de skal have de højeste karakterer for at sikre sig, at de har alle muligheder åbne, når de er færdige med gymnasiet, siger hun.

Tid til at unge skal gøre noget

Mai Heide Ottosen understreger, at der i undersøgelsen er tale om et bredt spektrum, når man ser på mistrivslen.

Hun mener, det er bekymrende, når hele 40 procent af 19-årige kvinder svarer, at de har en psykisk lidelse, men understreger også, at undersøgelsen er udtryk for, hvad de unge selv oplever.

Tallet er temmelig højt i forhold til de registerbaserede oplysninger om, hvor mange der diagnosticeres i det psykiatriske system. Men hun påpeger også, at det ikke er alle, der får en diagnose her, og at der kan være forskellige årsager til, at de unge føler en mistrivsel.

- Nogle er meget tungt belastet af de problemer. Nogle har har psykiatriske diagnoser eller har det utrolig vanskeligt med deres forældre derhjemme. De skal nok have en anden form for behandling end de unge piger, der måske har eksistensproblemer af den ene eller anden art, siger hun.

Madeleine Steenberg Williams oplever, at der under folketingsvalget har været et stort fokus på at italesætte unges mistrivsel. Det, mener hun, er godt, for ifølge hende handler det også om, hvordan man taler om eksempelvis karakterer.

Andre steder kæmper de med meget jordnære problemer - krig i Ukraine, sult i Afrika, corona i Kina. Er det noget med at puste ud og sige, det skal nok gå alt sammen?

- Vi er enormt privilegerede i Danmark, og det skal vi huske, men det betyder ikke, at vores problemer ikke er lige så vigtige som andre folks problemer. Vi har nogle helt andre problemer, som er fokuseret på vores mentale trivsel, og vores mentale trivsel er lige så vigtig som vores fysiske trivsel, siger hun.

Coronavirus smitter lige nu kinesere i et antal, der ikke er set noget sted i verden siden pandemiens start.

De officielle antal smittede og døde bliver enten ikke offentliggjort eller er misvisende, men adskillige mediers rapportering fra kinesiske storbyer, hospitaler og krematorier tegner et ensartet billede af en virus, der med enorm hast spreder sig blandt 1,4 milliarder mennesker.

Blandt dem har et meget stort antal ikke tidligere været smittede og er enten utilstrækkeligt dækket af kinesisk-fremstillede vacciner eller slet ikke vaccinerede.

Billeder fra Beijings Dongjiao-krematorium viser ansatte i beskyttelsesdragter og rustvogne, der holder i lange køer med døde mennesker.

Brænder lig 24 timer i døgnet

En chauffør siger til Financial Times, at hans hold normalt ville bringe fire-fem lig til brænding om dagen, men nu kører 20-30.

En ansat siger til Wall Street Journal, at ovnene ikke kan følge med behovet.

- Vi brænder 24 timer i døgnet, siger den anonyme medarbejder.

Den eksplosive udvikling kommer, efter at de kinesiske myndigheder for en uge siden reagerede på landsdækkende protester og radikalt ændrede kurs fra omfattende nedlukninger og karantæner til at lade virussen løbe stort set frit i samfundet.

Siden da er hospitaler og feberklinikker over hele landet blevet overrendt af coronapatienter, apoteker er tømt for lindrende medicin, og selvom de formelle restriktioner er fjernet, er så mange gået i frivillig isolation, at gader og indkøbscentre ligger øde.

Antal smittede fordobles på få timer

Mange andre lande i verden har fulgt samme model, men hvor man i andre lande først sikrede sig, at en stor andel af befolkningerne var nyvaccinerede, har man i Kina ændret kurs uden først at gennemføre vaccinationskampagner.

I sidste uge holdt Kina op med at offentliggøre antallet af asymptomatiske coronatilfælde, og manglen på solide tal i det hele taget gør det svært at bedømme pandemiens omfang. Men ifølge Kinas Nationale Sundhedskommission giver hver smittet lige nu smitten videre til 16 andre.

Det er også det, der kendes som kontakttallet, og selv da pandemien var på sit højeste i Danmark kom det ikke over 1,4. Det gav en fordobling i antallet af smittede på en uge.

- I Kina er forddoblingstiden nu på nogle timer, siger professor i epidemiologi Ben Cowling fra Hong Kong Universitet til den amerikanske radiostation NPR.

Det kommunale Dongjiao-krematorium i Beijing, der er særligt udpeget til at håndtere coronatilfælde, vil ikke give interviews, men en ansat på stedet siger til Wall Street Journal, at de er oppe på at brænde 200 lig i døgnet, og medarbejderen siger, at ”30-40” af dem har corona.

Det sidste tal er særligt opsigtsvækkende, fordi Kina ifølge myndighedernes tal kun har haft syv coronadødsfald siden 3. december.

Usammenlignelige tal

En del af forklaringen er, at Kina kun registrerer dødsfald, hvor dødsårsagen er corona. Dødsfald hos patienter med andre sygdomme registreres ikke.

Det er anderledes end de fleste vestlige lande, hvor man tæller alle, der blot er smittet ”med corona”.

Mens den metode, der bruges i Vesten, giver sammenlignelige tal, åbner den kinesiske for både fortolkning og indblanding, påpeger Dake Kang, der er journalist på nyhedsbureauet AP i Beijing.

Kina har siden pandemiens start kun rapporteret 5242 dødsfald med corona, mens USA alene har rapporteret 1,1 millioner.

Det er ikke lykkedes de internationale medier at få en officiel kinesisk reaktion på rapporterne fra Beijings krematorier.

De næste dage vil vi se et markant mildere og i perioder meget regnfuldt decembervejr.

Dermed har den sne, der ligger rundt omkring i landet, efterhånden få timers levetid tilbage. Men på trods af det, skal vi ikke helt dømme chancen for en hvid jul ude.

Lillejuleaftensdag er der nemlig udsigt til, at køligere luft igen kan finde vej til Danmark, hvilket kan resultere i snebyger natten til juleaftensdag.

Velkommen til dagens overblik.

Danskerne støtter dronningens valg om at fratage titler

Det skabte et ramaskrig, da dronning Margrethe tidligere på året besluttede, at fire af hendes børnebørn nu ikke længere skulle bære titlerne prinser og prinsesse.

Men i en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 bakker en stor del af danskerne op om beslutningen.

53 procent mener nemlig, at det var en "meget god" eller "god beslutning", mens 22 procent svarer "hverken/eller". 19 procent synes, at det var en dårlig beslutning.

Elon Musk taber egen afstemning

Den kontroversielle Twitter-ejer, Elon Musk, har igen lagt en afstemning ud på det sociale medie. Denne gang lader han det være op til brugeren, hvorvidt han skal træde tilbage som direktør for Twitter.

Da afstemningen sluttede klokken 12.20, havde knap 58 procent af de 17,5 millioner respondenter svaret ja til, at Tesla-milliardæren skal trække sig.

Ifølge en ekspert er det dog måske lige præcis det, som Elon Musk ønsker sig. Han mener også, at det kan være en god idé at lægge spørgsmål om at være direktør ud til demokratisk afstemning.

Ventetider på sygehusene slår rekord – kvinde har ventet over to år

Nye tal viser, at ventetiderne i sundhedsvæsenet er på det højeste niveau, siden corona ramte Danmark. Det er sket i et år, hvor ventetiderne ellers skulle være nedbragt til normalt niveau.

Spørger man to af landets fremmeste sundhedseksperter, står det faktisk så skidt til nu, at den nyudnævnte SVM-regerings akutplan ikke engang kan løse problemerne inden for det næste år.

En af de patienter, der rammes af det, er 61-årige Helle Trebbien, der i to år har ventet på at få en operation i sit knæ. Først til februar kan hun få den operation, hun har ventet på.

Flere britiske børn får ikke mad nok

I Storbritannien går den økonomiske krise og høje inflation ud over de mindste børn.

I England serveres der normalt kun frokost til de børn, som får tildelt gratis skolemad eller har råd til at betale. Men mange skoler oplever, at flere og flere børn kommer ind med tomme eller halvtomme madkasser.

Konkret oplever børn i hver fjerde familie, at der ikke er mad nok. TV 2 har været på besøg hos en skole og mødt syvårige Fatema, hvis forældre ikke har mulighed for at sørge for frokost til datteren. Derfor sørger skolen Dixons Marchbank Primary for, at Fatema får frokost – ellers ville hun ikke få mad.

Russerne har skiftet taktik

I Ukraine er myndighederne i kamp mod tiden for at få evakueret de resterende indbyggere i byen Bakhmut, fordi Rusland er tæt på at bryde gennem byens forsvarslinjer.

Scenerne fra Bakhmut er blevet sammenlignet med billeder fra Første Verdenskrig. Det skyldes, at kampene andre steder har udviklet sig til en decideret skyttegravskrig, hvor russiske soldater dagligt stormer Ukraines positioner.

Ifølge Storbritanniens forsvarsministerium har russerne koncentreret en stor del af deres militær omkring Bakhmut, og de er nu så tæt på byens centrum, at der bliver kæmpet fra hus til hus.

Det anslås, at der stadig er flere tusinde civile tilbage i den østlige by, som Rusland og Ukraine har kæmpet om i månedsvis. Imens er der udbredt mangel på vand, strøm og mad.

Tidligst i efteråret 2025 kan patienterne få glæde af det nye Odense Universitetshospital, og byggeriet kommer til at koste over en halv milliard mere end budgetteret.

Udsættelsen blev godkendt af politikerne i Region Syddanmark mandag eftermiddag.

Udmeldingen fra Regionsrådet kommer efter, at TV2 Fyn og andre medier i sidste uge kunne oplyse, at byggeriet igen var forsinket og ville få en ekstraregning på en halv milliard.

Udsættelsen betyder, at afleveringstidspunktet nu er aftalt med totalentreprenøren OHPT (Odense Hospital Project Team) til efteråret 2024.

Oprindeligt var afleveringstidspunktet sat til efteråret 2023, og den udsatte aflevering betyder, at det nye universitetshospital i bedste fald kan tages i brug i efteråret 2025 – alternativt i foråret 2026. Det meddeler Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

- Vi har forståelse for, at forsinkelsen vil give anledning til frustration blandt medarbejdere på OUH og i psykiatrien, der har glædet sig til at flytte ud på det nye sygehus. Mange har investeret meget tid i projektet, og rigtig mange arbejder i det daglige med midlertidige løsninger, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V) i pressemeddelelsen og tilføjer:

- De frustrationer deler vi som politikere. Den aftale, vi har indgået, er nødvendig for at få projektet i mål i en tid, hvor det i høj grad påvirkes af udefrakommende, uforudsete forhold.

Corona og krig får skylden

Det er ifølge Region Syddanmark covid-19 og krigen i Ukraine, der er årsagerne til den nye forsinkelse og millionoverskridelsen af budgettet. Disse to forhold har givet store udfordringer for byggeri over alt i verden, står der i pressemeddelelsen.

- Vi tager ansvar for alt det, vi har indflydelse på, men der er begivenheder i verden, vi ikke er herrer over. Vi håber – og tror på – at vi kan få en aftale med den nye sundhedsminister om at dække udgifterne til udefrakommende forhold uden for kvalitetsfondsrammen, udtaler Karsten Uno Petersen (S), formand for Region Syddanmarks udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

Ifølge Region Syddanmark holder projektet sig dog fortsat inden for den økonomiske ramme på 8,6 milliarder kroner, når det handler om de forhold, som regionen har indflydelse på.

Men udefrakommende forhold gør, at prisen alligevel stiger med 542 millioner kroner. Det skyldes, at Region Syddanmark ikke bliver kompenseret fuldt ud fra statens side, som følge af inflationen, og at totalentreprenøren får ekstraudgifter for 177 millioner kroner, lyder det.

- Vi er fortsat glade for samarbejdet med OHPT, og vi håber, at den tillægsaftale, vi nu har indgået, i fællesskab kan bringe os helt i mål. Vi har helt fra begyndelsen af projektet med det nye OUH optrådt ansvarligt inden for den økonomiske ramme. Vi har taget svære beslutninger undervejs for at sikre dette. Det gør vi også med denne aftale, siger Karsten Uno Petersen.

Vil søge staten om penge

Region Syddanmark vil dog arbejde for at få nogle af merudgifterne finansieret af staten, som har åbnet op for, at ekstraordinære udfordringer i konkrete projekter kan tages op med Sundhedsministeriet.

- Alle, der står med et byggeri, har oplevet prisstigninger som følge af inflationen og mangel på byggematerialer. De samme udfordringer står vi med i forhold til det nye universitetshospital. Selve byggeriet har stået på i tre år, og det er nu meget tydeligt at fornemme, hvordan det nye sygehus kommer til at se ud, siger regionsrådsformanden.

Det nye supersygehus bliver efter planen Danmarks største nybyggede sygehus. Det første spadestik til Nyt OUH blev taget i april 2016 af patienter fra OUH's børnehospital.

Små børn i lilla uniformer myldrer ind i kantinen på skolen i Bradford i det nordvestlige England. Nogle af de små holder i hånd på vej hen til de lange borde, hvor kantinepersonalet har stillet mad frem. Men der er ikke sat mad frem til alle.

I England serveres der normalt kun frokost til de børn, som får tildelt gratis skolemad eller har råd til at betale. Men mange skoler oplever, at flere og flere børn kommer ind med tomme eller halvtomme madkasser.

En af eleverne på skolen er syvårige Fatema.

Hendes mor, Farah Rasib, er enlig forsørger til fem børn og er en af dem, som ikke er berettiget til gratis skolemad til sine børn. Alligevel sørger skolen Dixons Marchbank Primary for, at hendes datter Fatema får frokost.

- Hvis jeg selv skulle sørge for skolemad, ville jeg ikke kunne klare det. Tiderne er hårde. Priserne på mine børns mad er næsten fordoblet. De bliver større og burde spise mere, men det kan de ikke. Jeg er nødt til at forsøge at få det mad, som vi har, til at slå til hele dagen. Derfor giver jeg dem mindre portioner, siger Farah Rasib.

Fattige børn har ikke ret til skolemad

I Storbritannien oplever børn i hver fjerde familie, at der ikke er mad nok.

Det viser en undersøgelse foretaget i september af organisationen The Food Foundation. For nogle børn er frokosten i skolen derfor dagens eneste næringsrige måltid.

Men 36 procent af de britiske skolebørn – svarende til omkring en million børn – er ikke berettiget til såkaldte free school meals (gratis skolemad). Det er de heller ikke, selvom de kommer fra familier, som lever i eller på grænsen til fattigdom. Det er konklusionen i en rapport fra organisationen Child Poverty Action Group, som arbejder for at bekæmpe fattigdom.

I England er mad gratis for alle børn i børnehaveklasse og til og med 2. klasse. Men fra 3. klasse skal de fleste forældre selv betale.

Derfor er Farah Rasib taknemmelig for, at hendes datter, der netop går i 3. klasse, alligevel får mad fra skolen, som har været forstående for familiens situation.

- For mig er det ét mindre måltid at bekymre mig om. Nogle gange springer jeg selv mad over derhjemme. Men så længe mine børn får mad, er jeg glad, siger Farah Rasib

Mor med tre job

Farah Rasib har tre job for at få det til at løbe rundt. I hverdagene arbejder hun på et børnehjem og tager alle de rengøringsopgaver, hun kan få, mens hun i weekenden underviser i motion. I alt giver det en årlig indkomst på knap 90.000 danske kroner.

Men efter at regningerne er blevet betalt, er der ikke meget tilbage, fortæller hun. Og ingen af hendes børn, der er i alderen 1,5 år til 11 år, kan få gratis mad i børnehaven eller skolen.

For at være berettiget skal man modtage indkomstrelateret bistandshjælp og have en årlig indkomst på mindre end 63.000 danske kroner.

På Dixon-skolen, som ligger i den fattige asiatiske del af Bradford, koster frokost lidt over 2 pund – knap 18 danske kroner – om dagen.

Skolen oplever, at flere familier vælger skolemaden fra eller kun køber frokost til børnene en eller to dage om ugen, fortæller skoleinspektøren.

- Selvom vi altid har haft børn fra lavindkomstfamilier, har vi nu flere og flere børn, som sulter. Det holder mig vågen om natten, da det er virkelig bekymrende at se børn, som både fryser og er sultne, komme ind, forklarer skoleinspektør Helen Haunch og tilføjer:

- Den fattigdom, vi oplever, er virkelig chokerende. Det er ofte forældre, som er i arbejde, men madpriserne er steget på kort tid. Det er, som om tæppet pludselig er blevet hevet væk under fødderne på dem, siger hun.

Hver dag står hun som en form for politibetjent, beskriver hun, for at kontrollere madkasser og sørge for, at børnene får spist salat eller grøntsager.

- Vi ser tit bare rester af ret dårlig kvalitet i madpakkerne fra aftensmaden derhjemme. Det kan være noget pizza, kold ris eller tørt brød, forklarer hun.

Mad bliver en belønning

I kantinen på Dixons sidder også Muhammad Uzair på ti år.

- Jeg får skolemad, når jeg har været sød derhjemme, siger han og smiler.

En anden dreng på syv år, Sayaam Ali, fortæller, at frokost og gymnastik for ham er det bedste på skemaet.

Skolen overvejer også at oprette en fødevarebank for deres personale efter nytår. Helen Haunch vurderer, at en tredjedel af deres medarbejdere har behov for det.

- Den skal stå et sted, hvor lærere og andet personale kan tage madvarer, uden at deres kolleger kan se det, da nogle godt kan være flove over det, forklarer hun.

Ingen julegaver i år

Farah Rasib mærker et ekstra pres op til jul. Med højtiden følger nemlig helligedagene, hvor børnene ikke skal i skole, og hvor Farah Rasib derfor skal betale flere måltider selv.

Hun forsøger derfor at søge om mad hos flere velgørende organisationer, men bekymringerne tynger hver dag.

- I går aftes ville min datter skrive julekort, og jeg var så træt, at jeg ikke engang kunne sætte mig ned med hende. Jeg bliver nødt til at tjene penge, men min datter bliver ked af det, når jeg ikke har nok tid. Hun får angst, når jeg har lovet at hente hende fra skole og så alligevel ikke kommer, siger hun.

Der er hverken penge til julegaver eller en julemiddag i år.

Derfor er det bedste, Farah Rasib kan give sine børn, en masse tid sammen, forklarer hun.

Derfor har hun lovet, at de tager i supermarkedet og køber en lille kage for at fejre den datter, der har fødselsdag 24. december. Uden fødselsdagsgaver, men det har ingen af børnene fået i år.

- Børnene er så gode. De brokker sig ikke engang. De ved godt, hvordan det er for os. De er bare glade for, at jeg er hjemme den dag, og vi kan lave noget sammen, siger Farah Rasib.

Se meget mere om skolebørnene og den økonomiske krise i Storbritannien i 'Verden ifølge NEWS' mandag klokken 18.20.

Den akutpakke, som den nye SVM-regering har præsenteret, er godt nyt for sygeplejerskerne, men skal ses i sammenhæng med udsigten til "mere varige løsninger".

Sådan lyder det fra Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR).

Det er ikke det samme som at sige, at med de her penge forsvinder ventelisteproblemerne i sundhedsvæsenet

Jakob Kjellberg, professor på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Regeringen præsenterede akutplanen onsdag, og den skal over de næste to år tilføre sundhedsvæsenet samlet to milliarder kroner.

Penge som blandt andet skal bruges til løntillæg og til hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft.

- Der er helt sikkert mange sygeplejersker, der ikke synes, at det her lyder som nok, så det er vigtigt, at vi får nogle gode drøftelser med sygeplejerskerne ude på de enkelte hospitaler, omkring hvad der skal til for at holde fast på dem, lyder det fra formanden, der peger frem mod de overenskomstforhandlinger, som skal i gang i 2024, når sygeplejerskernes nuværende overenskomst udløber.

Et godt afsæt

Siden corona ramte Danmark i februar 2020, er ventetider og rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet vokset massivt.

Den gennemsnitlige ventetid på behandling i sundhedsvæsenet er på et år steget fra 34 til 46 dage, viser tal, som TV 2 har trukket fra Sundhedsdatastyrelsen, og samtidig er den gennemsnitlige ventetid på at blive udredt steget fra 42 til 46 dage.

Samtidig viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at næsten hver andet forsøg på at rekruttere en sygeplejerske er mislykkedes.

Grete Christensen, vil de to milliarder kroner løse rekrutteringsudfordringerne i sundhedsvæsenet?

- Det er et rigtig godt afsæt for, at vi kan komme i gang med drøftelserne, siger hun og tilføjer, at de i øjeblikket afventer afslutningen på lønstrukturkomitéen og robusthedskommissionen, som er nedsat for at kigge nærmere på lønudviklingen i den offentlige sektor samt komme med anbefalinger til, hvordan der skal sikres mere personale og mere tid til patienter i sundhedsvæsenet.

Kan få personale til at tage ekstra vagter

Jakob Kjellberg, som er professor på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), hilser akutpakken velkommen, selvom den ifølge ham ikke vil løse problemerne med lange ventelister.

Han påpeger, at vi har et produktionsniveau på landets sygehuse, som ligger under niveauet inden coronapandemien.

Og når der samtidig kommer flere ældre med blandt andet kroniske lidelser, stiger gabet mellem det, folk efterspørger og det, hospitalerne producerer – og dermed bliver ventelisterne længere.

- Hvis der ikke var kommet en akutpakke, ville gabet være endnu større, for det, man kan bruge sådan en akutpakke til, er at få tiltrukket nogle folk til at tage nogle vagter, som ellers ville være meget svære at dække. Så uden en akutpakke ville situationen være endnu mere dramatisk, siger Jakob Kjellberg.

Må ikke ende i løninflation

Han mener, at "man altid kan diskutere, om to milliarder kroner er meget eller lidt", men at det er vigtigt, at pengene kan omsættes på en meningsfuld måde.

Det betyder, at man skal sørge for ikke at ende i en løninflation, hvor man giver fastholdelsestillæg til alle.

Derimod mener professoren, at man skal målrette tillæggene mod specifikke operationer og aktiviteter, som sygehusene har vanskeligt ved at få løftet.

- Og det (beløbet til sundhedsvæsenet, red.) ligger nok på et rimelig fornuftigt niveau, for at man kan omsætte det på en fornuftig måde, siger Jakob Kjellberg, der samtidig påpeger, at man ikke skal sætte næsen op efter, at samtlige ventelisteproblemer i sundhedsvæsenet forsvinder.

- Det er ikke det samme som at sige, at med de her penge forsvinder ventelisteproblemerne i sundhedsvæsenet, siger han.

Norges kong Harald er blevet indlagt på rigshospitalet i Oslo med en infektion.

Det oplyser kongehuset i Oslo ifølge nyhedsbureauet NTB.

Den 85-årige monarks tilstand er stabil, og kongen får antibiotika intravenøst til at bekæmpe infektionen, oplyser lægerne.

At det gives intravenøst vil sige, at medicinen gives via en blodåre.

Også tidligere på året har den aldrende konge været syg. I august blev han indlagt i fire dage i den norske hovedstad med en infektion samt feber.

Flere indlæggelser

I marts blev han testet positiv for coronavirus, men kong Harald blev ikke så syg, at han måtte indlægges til behandling.

De seneste år har kongen dog flere gange været forbi hospitalet.

I begyndelsen af 2020 blev han indlagt på rigshospitalet for svimmelhed. Han blev raskmeldt og udskrevet et par uger senere.

Senere på året blev han indlagt på ny. Her gennemgik han en vellykket hjerteoperation, hvor han fik indsat en ny hjerteklap.

Han blev senest opereret i 2021 for en seneskade over højre knæ. Den operation var vellykket, og kongen blev senere erklæret i fin form.

Dansk familie

Kong Harald er oldebarn af den danske kong Frederik VIII.

Men modsat dronning Margrethe, der kan spejle sig i en lang række af forgængere, så har den norske konge kun få at se tilbage på.

Først da Norge i 1905 løsrev sig fra unionen med Sverige og blev et selvstændigt land, ønskede befolkningen en konge som overhoved.

Kong Harald er blot den tredje konge i rækken i Norge. Han, dronning Sonja, deres to børn og fem børnebørn følges tæt af nordmændene.

Det er kronprins Haakon, der står til at arve tronen, når kongen en dag går bort.

Hver dag sluger 61-årige Helle Trebbien tre morfinpiller for at dulme smerterne, og nu frygter hun, at hun får svært ved at slippe dem igen.

- Jeg har de vildeste hedeture, indtil jeg får taget min morfin. Så det er jeg blevet afhængig af, fortæller hun.

Det er to år siden, at den pensionerede sygeplejerske fra Dianalund fik at vide, at hun skal opereres i det højre knæ, hvor hendes knæprotese har løsnet sig.

I de to år har hun levet i det, hun selv kalder et ”smertehelvede”, og først til februar kan hun få den operation, hun har ventet på. Helle Trebbien er langt fra den eneste patient, der venter længe på en operation.

Sundhedsvæsenet er i krise, og nye tal viser, at ventetiderne er på det højeste niveau, siden corona ramte Danmark. Det er sket i et år, hvor ventetiderne ellers skulle være nedbragt til normalt niveau.

Problemer kan fortsætte ind i 2024

Spørger man to af landets fremmeste sundhedseksperter, står det faktisk så skidt til nu, at den nyudnævnte SVM-regerings akutplan ikke engang kan løse problemerne inden for det næste år.

- Vi er i hvert fald henne i 2024, før vi ser en fuld normalisering. Og vi er nu der, hvor man må spørge, om vi overhovedet har et velfungerende sundhedsvæsen. siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet

Heller ikke Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, tror på, at akutplanen løser problemerne.

- Vi kommer ikke til at se en grundlæggende forandring på ventelisterne, siger han.

Den nyudnævnte sundhedsminister, Sophie Løhde (V), erkender også over for TV 2 Nyhederne, at den nye regering formentlig ikke lige foreløbigt får bugt med problemerne med lange ventetider.

- Det er ikke bare forsvundet til næste år. Desværre, siger hun.

Problemer forværret siden corona

Regionerne og den daværende S-regering aftalte ellers i starten af 2022, at efterslæbet af udskudte operationer og behandlinger skulle være afviklet i år. Men flere centrale problemer i sundhedsvæsenet er faktisk blevet værre i år. Det viser tal, som TV 2 har trukket fra Sundhedsdatastyrelsen.

Den gennemsnitlige ventetid på behandling i sundhedsvæsenet er på et år steget fra 34 til 46 dage. Og den gennemsnitlige ventetid på at blive udredt er steget fra 42 til 46 dage. Det er det højeste niveau, siden coronaen ramte Danmark i februar 2020. De lange ventetider betyder, at mere end hver fjerde patient ikke får den udredning inden for 30 dage, som de har ret til.

Samtidig viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at næsten hver andet forsøg på at rekruttere en sygeplejerske er mislykkedes, og at problemet har været støt stigende, siden coronapandemiens start.

- Vi kan godt acceptere, at der er opsving i ventetiderne, men det her med permanente lange ventetider for særligt de tungeste patienter er ikke godt for sundhedsvæsenet, siger Jes Søgaard.

Milliardplan løser ikke krise

Den nye SVM-regering lancerede onsdag en akutplan, der over de næste to år tilfører sundhedsvæsenet samlet to milliarder kroner til blandt andet løntillæg, og derudover vil behandlingsgarantien blive udvidet fra 30 til 60 dage. Tiltagene vil have en effekt, men vil ikke løse problemerne med lange ventetider, vurderer sundhedsøkonomerne.

Heller ikke Danske Patienter tror på, at akutplanen løser de lange ventetider i år. Organisationens direktør, Morten Freil, kalder de nye tal bekymrende.

- Vi er glade for akutpakken, men det er initiativer, der ikke nødvendigvis løser problemerne nu og her. Det at man ændrer behandlingsgaranti fra én til to måneder sikrer jo ikke, at flere bliver behandlet. Det giver i bedste fald bedre mulighed for planlægning, siger han.

De forlængede ventetider rammer patienterne hårdt, lyder det fra Morten Freil.

- Det kan have alvorlige konsekvenser, fordi patienters sygdomme kan udvikle sig, imens de venter. Og så bliver patienterne bare mere behandlingskrævende, og det tabte kommer ikke tilbage, siger han.

I et smertehelvede

For Helle Trebbien er smerterne kun taget til, siden hun i december 2020 kontaktede Rigshospitalet for at få undersøgt sin løse knæprotese. I starten kunne hun gå fire-fem kilometer uden problemer.

Nu fortæller hun, at hun går med krykker og ikke engang kan gå 500 meter. For halvandet år siden tog smerterne så meget til, at hun begyndte at tage morfin. Først i februar 2023 kan hun blive opereret.

- Det er et smertehelvede. Jeg har simpelthen så ondt 24 timer i døgnet, uanset om jeg sidder ned eller går, fortæller den 61-årige førtidspensionist.

Helle Trebbien er en af de patienter, der har brug for et af de allermest komplicerede indgreb, som kun kan foretages i det offentlige sygehusvæsen. Derfor kan hun ikke blive henvist til et privathospital.

Alligevel havde hun aldrig forestillet sig, at hun skulle vente mere end to år på at blive opereret.

- Det er katastrofalt og urimeligt, at man kan sætte os i sådan en situation. Det kan man ikke byde folk. Jeg skal kun være glad for, at jeg er førtidspensionist, for ellers var jeg da blevet opsagt af mit job, siger hun.

Minister: Der er gjort for lidt

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil endnu ikke give et bud på, hvornår danskerne igen kan forvente normale ventetider på sygehusene.

- Vi er nødt til at være ærlige over for danskerne og sige, at der her er ikke noget, vi kan knipse væk fra den ene dag til den anden. Det kommer til at tage tid, siger hun.

Den nye regering vil snarligst mødes med regionerne for at få lagt en ny plan, så efterslæbet bliver afviklet.

- Der er ikke nogen tvivl om, at der ikke er gjort nok. Ellers havde vi ikke været i en situation, hvor ventelisterne var på det høje niveau, som de desværre er på nu, siger sundhedsministeren.

Danske Regioner ønsker ikke at stille op til interview men bekræfter, at regionerne ikke som aftalt får afviklet efterslæbet på ventelisterne i år. Regionerne har endnu ikke et estimat for, hvornår de forventer at være tilbage til normale ventetider.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på SDU, mener ikke, at regionerne kan være tilfredse med indsatsen.

- Det er da katastrofalt for troværdigheden af regionerne, mener han.

En rapport fra regionerne viste i oktober, at sygehusenes aktivitetsniveau for planlagte udredninger og behandlinger fortsat lå under niveauet før coronaen.

Fire ud af fem ansatte i sundhedsvæsnet under 49 år har ikke takket ja til den boostervaccine mod corona, der er blevet rullet ud over efteråret.

Noget, der ifølge flere eksperter kan få konsekvenser for de sårbare og ældre, og får både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut til at understrege, at der er god grund til at tilbyde sundhedspersonalet endnu et vaccinestik.

- Der er stadigvæk en smitteforebyggende effekt ved de variantopdaterede vacciner. Vaccination af sundhedspersonalet kan begrænse smitten til de sårbare og ældre, og nu, hvor vi ikke længere testes, bør vi gøre, hvad vi kan, for at beskytte de sårbare, siger faglig direktør i SSI Tyra Grove Krause til TV 2.

Vi har spurgt tre ansatte i sundhedsvæsnet, der alle tidligere har takket ja til tre stik, hvorfor de har valgt vaccinen fra denne gang.

Cristina Bilde Lauridsen, radiograf, 43 år

Christina Bilde Lauridsen har arbejdet på samme afdeling i 15 år, og hun er en af dem, der står først, når der kommer coronapatienter ind på afdelingen og skal have taget røntgenbilleder af deres lunger.

Det var også derfor, hun tog imod de tre første vaccinestik. Det var det rigtige at gøre på det tidspunkt, syntes hun.

- Det gav god mening, at vi skulle passe på hinanden. Og vi stod først for, så selvfølgelig skulle vi også vaccineres, siger Cristina Bilde Lauridsen.

Den her omgang har det dog været anderledes. På Cristina Bilde Lauridsens afdeling har meget personale, der er vaccineret, været smittet med milde forløb, og antallet af patienter med coronavirus er faldet. De er heller ikke lige så alvorligt syge som under de sidste bølger, fortæller hun.

- Det har forandret sig fra at være en svær sygdom, der fyldte meget, og som folk døde af, til at være mere en træls ting som alle andre sygdomme, siger hun.

Cristina Bilde Lauridsen understreger, at hun stadig passer på, har mundbind på på arbejde og holder fast i hygiejnereglerne.

Vi er trods alt mere end vores profession

Cristina Bilde Lauridsen

Men fordi hun har mærket, hvordan de tidligere vaccinestik for eksempel påvirkede hendes menstruation, og at spørgsmålet om langtidseffekter af revaccination fylder mere for hende, har hun ikke fået det fjerde stik.

Myndighederne understreger, at vaccinen er sikker, og at det først og fremmest er for de sårbares skyld, at sundhedspersonalet får tilbuddet om en boostervaccine. Ligger der ikke et særligt ansvar hos jer?

- Jeg kan godt forstå, at nogle vil tænke, at vi bør gå forrest. Men vi er trods alt mere end vores profession – vi er også mennesker, og jeg synes, at det er virkelig vigtigt, at det her er op til individet. Der skal være plads til, at alle kan vælge noget forskelligt, uanset hvad man laver. Man skal kunne træffe det her valg uden udskamning, siger Cristina Bilde Lauridsen.

Kunne noget få dig til at skifte mening?

- Ja. Hvis det hele eksploderer igen, så vil jeg helt sikkert overveje det endnu en gang, siger Cristina Bilde Lauridsen.

Maria Nielsen, ansat på plejecenter, 29 år

Maria Nielsen arbejder primært aftenvagter på et demensafsnit på et plejecenter. Hun fik de tre første stik, fordi hun med egne ord "gerne ville være med til, at vi kom i gennem coronakrisen helt gelinde".

- Det var en samfundsting, siger Maria Nielsen.

Hun peger på flere grunde til, at det hun har det anderledes nu.

- Alle omkring mig har haft corona, men jeg er ikke blevet smittet. Jeg bliver generelt meget sjældent syg. Og alting er åbent igen, ligesom vi tester meget mindre nu. Det er gledet lidt i baggrunden efterhånden, siger hun.

Jeg kan godt forstå, at nogle synes, det er egoistisk

Maria Nielsen

Alle tre gange Maria Nielsen er blevet vaccineret, har hun fået feber. Det er en af de almindelige bivirkninger, vaccinen kan give. Men Maria Nielsen, der er gravid, har ikke lyst til at "ligge med feber i 48 timer" denne her gang. Heller ikke, selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at tage imod en boosterdosis.

- Jeg var faktisk dobbeltanbefalet at tage den, kan man sige. Men det er jo et tilbud, ikke et krav, siger hun.

Cristina Bilde Lauridsen synes, at det er fint, at sundhedspersonalet får tilbudt vaccinen, ligesom det er tilfældet med influenzavaccinen. Og det er "helt rigtigt", at de ældre og sårbare får tilbuddet, mener hun.

Det er jo netop for de ældre og sårbares skyld, at sundhedspersonalet får tilbudt vaccinen. Er det ikke mangel på samfundssind at sige nej tak?

- Jeg kan godt forstå, at nogle synes, det er egoistisk. Men jeg tror bare, at jeg er nået dertil, at jeg hellere vil fokusere på omsorgen til de ældre end på coronavirussen. Vi passer jo meget på, at de ældre ikke bliver smittet – men det er det samme for alle mulige sygdomme – roskildesyge, blærebetændelse, lungebetændelse. For mig at se giver det ikke mening, at coronavirussen har særstatus lige nu.

Bente Fucke, ansat på rehabiliteringscenter, 61 år

Bente Fucke har været inde og booke tid til fjerde stik ad tre omgange, siden hun fik invitationen til vaccine i e-Boksen i oktober.

Men alle tre gange har hun afmeldt vaccinationstiden igen.

- Jeg har været meget ambivalent omkring det. Så ville jeg gerne, så ville jeg ikke. Men nu er jeg bare blevet enig med mig selv om at sige nej tak, siger Bente Fucke.

Fravalget handler først og fremmest om, at Bente Fucke har mærket bivirkninger efter de tre coronavacciner, hun tidligere har fået. Først AstraZeneca og siden Moderna. Dem tog hun gladelig imod, fordi alting var turbulent, og hun var bange for coronavirussen. Der var mange ubekendte, og hun havde også sine patienter at tænke på.

Det vigtigste er, at vi kan vælge selv

Bente Fucke

Nu er det anderledes. Hun har ikke lyst til at mærke bivirkningerne, som er kulderystelser og feber, en gang til.

- Jeg føler, at det er gift, jeg får. For mig har det været vand at blive smittet med coronavirus ved siden af, hvordan jeg har haft det efter vaccinationerne, siger hun.

Kan du forstå, at nogen vil mene, at det er et egoistisk valg?

- Ja, det kan jeg godt forstå. Men der vil jeg have lov at være egoist. For jeg føler, at jeg har været forsøgskanin i tre omgange nu, siger Bente Fucke.

Mener du, at det giver mening, at sundhedspersonalet får tilbudt vaccinen?

- Ja. Der er nogle, der er trygge ved det, og nogle, der ikke bliver syge af det, og så skal de selvfølgelig bare tage den. Det vigtigste er, at vi kan vælge selv, siger hun.