Det er ikke sket i 25 år, men i dag er det sket. Formelt.
Danske Morten Meldal, der er professor i kemi på Københavns Universitet, har lørdag eftermiddag modtaget den prestigiøse Nobelpris i kemi.
Lørdag stod han foran den svenske konge, Carl XVI Gustav, i Stockholms koncerthus til overrækkelsen en medalje, som allerede inden prisoverrækkelsen har vendt op og ned på professorens liv.
- Man får et adrenalinchok i hjernen i et øjeblik. Jeg tænkte med det samme, at det kom til at ændre min tilværelse fuldstændig. Og det gjorde det også, sagde Meldal tidligere til TV 2.
Afgørende betydning for kemienPrisen vandt han 5. oktober sammen med de amerikanske professorer Carolyn R. Bertozzi fra Stanford University og K. Barry Sharpless fra Scripps Research i Californien.
Fra “kun” at være professor, måtte Morten Meldal efter hæderen anskaffe sig en personlig assistent, da mediebevågenheden pludselig eksploderede.
De fik prisen for en teknik kaldet klikkemi.
Ifølge Mogens Johansen, der er professor i retsmedicin på Aarhus Universitet, har klikkemi haft fundamental og afgørende betydning for forståelsen af kemiske processer i kroppen, som tidligere var omgærdet af gisninger.
Meldal modtager i dag prisen for at have udviklet den – tag en dyb indånding – kobberkatalyserede azidalkyn cycloadditionsreaktion, som har revolutioneret klikkemien siden starten af 00’erne.
Ønsker en forsker at binde to molekyler til hinanden, kan vedkommende med Morten Meldals metode gøre det ved at tilføre et såkaldt azid til det ene molekyle og et såkaldt alkyn til det andet. Når man tilfører kobberioner, reagerer azidet og alkynet med hinanden og klikker molekylerne sammen i et såkaldt triazol. Deraf navnet "klikkemi".
Metoden med den tunge betegnelse kan også forklares mere enkelt. Det lader vi her Mogens Johansen om, som giver et eksempel:
- I vores celler har vi en masse proteiner, som påvirker vores sundhed. Der er stoffer, der hedder ketonstoffer. Ketonstoffer binder sig til proteinerne, men det hele sker på så lille en skala, at man ikke kan se det med det blotte øje, siger han.
Et håndtag og en farveKlikkemien har revolutioneret forskningen inden for sundhed og aldring og har kastet lys over processerne på den “lille skala”, som Mogens Johansen taler om. Selv før klikkemien vidste man, at motion er sundt. At det er sundt at tabe overflødige kilo, og man vidste også – i store træskolængder – hvorfor.
Når man dyrker motion over en længere periode, danner kroppen disse ketonstoffer, som Mogens Johansen nævner. Det er et affaldsstof, som skabes i den proces, der sker, når kroppen begynder at forbrænde fedt.
Man ved, at ketonstofferne binder sig til proteiner, men inden klikkemien vidste man bare ikke hvilke proteiner - eller hvorfor netop de proteiner spillede en rolle.
Med klikkemien sætter forskerne et “håndtag” på ketonstofferne, så det er muligt at trække dem ud af kroppen igen, efter de har bundet sig til proteinerne. Efterfølgende kan forskerne tilføre et farvestof, så det bliver muligt at se præcis, hvor i cellerne ketonstofferne befinder sig.
- Klikkemien spiller for os en afgørende rolle, for at vi kan sætte et håndtag på ketonstofferne. Efterfølgende kan man inde i cellerne sætte et farvestof på, så vi kan se, hvor i cellerne ketonstofferne er, siger Mogens Johansen.
Første dansker siden 1997Dette er den helt (læs helt) simple forklaring på klikkemi, og man kan med fordel besøge en artikel fra Videnskab.dk fra oktober for at få den lidt mere nørdede forklaring.
I bund og grund handler metoden om at gøre processer, som inden for kemien hidtil har været meget komplekse, mere simple.
Og metoden afgrænser sig ikke kun til emner som motion og aldring, men til et væld af videnskabelige områder, hvoraf flere kan være med til at redde liv.
- Der er rigtig mange kemikere i Danmark, der bruger den på andre måder. Ved at klikke noget på og trække noget ud kan man isolere det, der hedder targetprotein, siger Mogens Johansen:
- Det er sgu et lækkert værktøj.
Før Morten Meldal har en dansker ikke modtaget en Nobelpris siden 1997, da Jens Christian Skou sammen med amerikaneren Paul D. Boyer og briten John E. Walker modtog Nobelprisen i kemi for opdagelsen af natriumpumpen i celler.
På trods af at blive genstand for ekstrem bevågenhed og at nå den ypperste hæder i sit felt, er der én ting, Morten Meldal ikke vil give afkald på.
- Der skal være tid til at undervise, det er det allervigtigste, vi laver her. Det er at uddanne de unge mennesker til at håndtere fremtidens problemer og være en kilde til ansættelser i vores vigtige medicinalindustri, sagde Morten Meldal til TV 2 i oktober.