Medlem af Moderaterne forlader Folketinget

Det nyvalgte folketingsmedlem Kristian Klarskov (M) forlader Folketinget.

Det oplyser Moderaterne i en pressemeddelelse.

Det er kun en uge siden, at han skrev under på den traditionsrige erklæring om at ville overholde Grundloven i sit virke som folketingsmedlem, men nu tager Kristian Klarskov konsekvensen af historier i medierne om hans karriere som iværksætter – eller mangel på samme.

- Kristian Klarskov finder beskrivelserne af hans person urimelige og som en hindring for hans parlamentariske arbejde. Af hensyn til familien ønsker Kristian Klarskov at nedlægge sit hverv som folketingsmedlem, skriver partiet i pressemeddelelsen.

Levet af sin kones penge

Jyllands-Posten har beskrevet, at Klarskov ikke er den succesfulde "serieiværksætter", som partiet har markedsført ham som.

Tværtimod har han ikke en eneste succesfuld virksomhed bag sig. I de seneste ti år har han ikke tjent penge på sine forretninger, men alene levet af sin kones penge, indrømmer han over for avisen.

Klarskovs tøjfirma, Wakk Ultrawear, har ikke haft nogen aktivitet siden 2018, men eksisterer kun, fordi iværksætteren og hans kone "desværre ikke har midlerne til revisorhjælp til denne handling", står der ifølge Jyllands-Posten i et af selskabets regnskaber.

I dag skriver avisen, at politikerens forrige virksomhed, 1st Media Bank International, gik så skidt, at revisionsfirmaet noterede, at der ikke var forudsætninger for fortsat drift, og at hverken regnskabet eller Klarskovs ledelsesberetning var retvisende.

Både min familie og jeg har lidt under dette

Kristian Klarskov (M), netop udtrådt af Folketinget

Derfor burde generalforsamlingen ikke godkende årsregnskabet, lød det fra revisorerne.

Iværksætteren trodsede advarslen og sendte det alligevel til godkendelse ved generalforsamlingen.

Kort efter gik firmaet konkurs.

Parti blev advaret under valgkampen

Og Politiken kan berette, at der allerede under valgkampen blev advaret internt i partiet om, at Klarskov ikke var den succes, han gav sig ud for at være.

Et nordjysk partimedlem havde mødt en mand, der undrede sig over Kristian Klarskovs kandidatur for Moderaterne.

"Han siger, at Kristian aldrig er lykkedes med noget," står der i mailen, partimedlemmet sendte til sin lokalformand, og som Politiken har set.

"Kan godt blive noget skidt, når han (Kristian Klarskov, red.) siger, at han har startet mange arbejdspladser i Nordjylland, hvis det ikke passer".

Det gik ud over hans helbred

Partiet skriver i pressemeddelelsen, at Kristian Klarskov ikke har yderligere kommentarer. Men det har han dog på Facebook.

Her skriver han også, at han mener, at medieomtalen har været "urimelig".

- Både min familie og jeg har lidt under dette, og jeg har kunnet mærke, at det gik ud over mit helbred.

Han havde glædet sig til at "kunne hjælpe andre mennesker" i Folketinget.

- Desværre skulle det ikke være sådan, konstaterer han.

Ingen kommentarer

Partiets gruppeformand, Henrik Frandsen, siger, at Kristian Klarskov efter hans vidende har trukket sit mandat, men fortsat er medlem af partiet. Derudover har han ikke nogen kommentar til historierne om partimedlemmet.

Han har jo udadtil givet indtryk af større succes, end virkeligheden afspejler. Hvordan har I haft ham som spidskandidat?

- Det har jeg ingen kommentarer til. Vi står i den situation, at vi har et folketingsmedlem, som har valgt at trække sig, og det har jeg meget stor respekt for, siger han.

Har du også respekt for den måde, han har tegnet et billede af sig selv, der tilsyneladende har været meget langt fra virkeligheden?

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Vi må bare konstatere…

Hvorfor har du egentlig ikke det – for det er vel ret centralt, hvordan jeres politikere opfører sig?

- Det har jeg heller ikke nogen kommentarer til, siger han og gentager, at han respekterer sin partifælles beslutning og takker for hans "store arbejde".

Hverdagens eksperter

Partistifter og -formand Lars Løkke Rasmussen har gjort meget ud af, at partiets kandidater ikke er garvede politikere, men at han netop er gået efter mennesker, der ved, hvad de taler om.

- Vi har været meget optagede af at diskutere politik med det, man med et lidt slidt udtryk kalder hverdagens eksperter. Altså at diskutere social udsathed med folk, der også professionelt har arbejdet med social udsathed. Diskutere iværksætteri med nogle, der faktisk er i gang med at iværksætte og lave nye virksomheder, sagde han op til partiets landsmøde i juni, hvor Kristian Klarskov blev præsenteret som "serieiværksætter".

Klarskov var spidskandidat for Moderaterne i Nordjylland. Han fik 1772 personlige stemmer.

I stedet kommer suppleanten Mohammad Rona nu i Folketinget.

Lavt niveau af D-vitamin kan give alvorligere coronaforløb

Niveauet af D-vitamin spiller en rolle for, hvor alvorligt et forløb med covid-19 man får.

Det viser et studie, som forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Harvard University står bag. Det skriver SSI i en pressemeddelelse.

Således blev borgere med et lavt niveau af D-vitamin hårdere ramt af virusset end borgere, der havde et tilstrækkeligt niveau af vitaminet.

Ifølge studiet kan det betyde en hel del, om man har et tilstrækkeligt højt niveau af vitamin D i kroppen, når man bliver syg efter smitte med coronavirus.

Risikoen for et mere alvorligt forløb med covid-19 var dobbelt så stor blandt dem med D-vitaminmangel som hos de smittede, der havde højere niveauer af D-vitamin.

Ifølge Anders Hviid, der er professor på SSI og en af forskerne bag studiet, bør resultatet ikke tages som en opfordring til at begynde at tage høje doser af D-vitamin.

- Vores resultater understøtter, at vi skal sørge for at have optimale vitamin D-niveauer som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Hverken mere eller mindre, siger han i pressemeddelelsen.

Solen er den vigtigste kilde

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn over fire år og voksne tager et dagligt tilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin i perioden fra oktober til april.

Det skyldes, at solen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Men i vinterhalvåret dannes der ikke D-vitamin i huden på vores breddegrader.

Nogle grupper - eksempelvis gravide, små børn og personer med mørk hud - anbefales at tage tilskud af D-vitamin året rundt.

Forskellige sværhedsgrader

Studiet baserer sig på blodprøver fra Danmarks Nationale Blodbank, coronaovervågningsdata fra SSI og data fra det danske landspatientregister.

I studiet skelner forskerne mellem forskellige sværhedsgrader.

Det mildeste var, at man ikke blev indlagt, mens det mest alvorlige var død. Derimellem var, om man blev indlagt på hospitalet, og om man kom på en intensivafdeling.

Inflationen i EU når nyt rekordniveau – 11,4 procent i Danmark

Inflationen i EU fortsætter med at buldre derudaf, og i oktober nåede den det hidtil højeste niveau i 25 år.

Det viser et EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, som Danmarks Statistik har offentliggjort tirsdag morgen.

Inflationen i Danmark indgår som en del af indekset, og heller ikke her er tallet set højere siden 1997, hvor man begyndte at opgøre det.

"Forfærdelige tal" for forbrugerne

I de 27 EU-lande er inflationen steget til 11,5 procent, mens det for Danmark alene er blevet opgjort til 11,4 procent.

Danmarks Statistiks normale forbrugerprisindeks opgjorde for nylig inflationen i Danmark til at være 10,1 procent.

Forskellen skyldes ifølge Niklas Praefke, der er cheføkonom hos Ledernes Hovedorganisation, at der i det normale indeks også indgår ejerboliger.

Ikke desto mindre er det forfærdelige tal for forbrugerne, skriver han i en kommentar.

- Den høje inflation suger købekraft ud af privatøkonomien, og det betyder helt bogstaveligt, at familier må skære i deres forbrug og lade varer blive på butikshylderne.

- De seneste tal viste, at lønnen på det private arbejdsmarked steg med 3,5 procent. Det betyder, at danskerne oplever en stor reallønsnedgang i øjeblikket.

Inflationen kan have toppet

Også den såkaldte kerneinflation, som er fratrukket priser på energi og fødevarer, er steget i Danmark i oktober.

Det betyder ifølge Brian Friis Helmer, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, at prisstigningerne rammer danskerne bredt.

- Det er ikke alene prisstigninger på el, gas, brændsel og fødevarer, som man ser længere, lyder det.

Han forventer dog, at inflationen er ved at have toppet, selvom han også understreger, at det er svært at forudse.

- Vi har i den seneste tid set en række af faktorer, der begynder at trække inflationen ned. El- og gaspriserne er væsentligt lavere i forhold til toppen i august, mens fødevare- og råvarepriser samt fragtrater også er faldet.

- Desuden nærmer det sig gradvist, at der er gået et helt år, siden prisstigningerne begyndte at stikke af. Alt dette er med til at lægge en dæmper på den kraftige inflation, lyder det.

Danskernes syn på økonomien lysner en smule, men “humøret er fortsat i kulkælderen”

Humøret er stadig i kulkælderen blandt de danske forbrugere – men optimismen er så småt begyndt at spire.

Tirsdag har Danmarks Statistik offentliggjort sin forbrugertillidsindikator for november, som kort fortalt tager temperaturen på danskernes syn på både deres egen og hele Danmarks økonomi.

Siden oktober er indikatoren nemlig steget fra minus 37 til minus 30,4, men tallet er stadig lavere end under den anden oliekrise, finanskrisen og senest pandemien.

Der er ikke tale om en procentangivelse, men derimod om et tal baseret på et pointsystem. Man kan lidt karikeret sige, at et tal over nulpunktet viser optimisme, mens et negativt tal viser, at vi forventer mere tilbagegang.

- Humøret er fortsat i kulkælderen, da danskerne er ramt på flere fronter. For ikke nok med at flere danskere end tidligere ventet står til at skulle vinke farvel til deres job, så rækker pengene ikke så langt, siger seniorøkonom i Nykredit Svend Greniman Andersen i en skriftlig kommentar.

Ser lige så sort på den nuværende situation

Forbrugertillidsindikatoren består af i alt fem indikatorer:

Her er et udsnit af danskerne blevet bedt om at dele deres syn på en række spørgsmål:

Deres families økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden Deres families økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag Den økonomiske situation for Danmark i dag sammenlignet med for et år siden Den økonomiske situation for Danmark om et år sammenlignet med i dag Om det i øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende

For fire ud af de fem emner har danskerne i november et mere positivt syn på sagen end i oktober.

Kun når det handler om deres families nuværende økonomiske situation, er der stort set ikke sket nogen ændring.

Stigningen i den samlede forbrugertillid skyldes dog først og fremmest kraftige stigninger i forbrugernes forventninger til Danmarks og familiens fremtidige økonomiske situation samt en markant stigning i købelysten.

Lavere energipriser luner lidt

Ifølge Svend Greniman Andersen fra Nykredit skyldes stigningen i forbrugertilliden formentlig, at energipriserne er dalet.

I oktober fortsatte både el- og gaspriserne nemlig det fald, de startede efter toppen i sommeren.

- Det bør lune lidt i danskernes mildest talt udfordrede privatøkonomier. Omvendt ser vi nu formentlig ind i en periode med stigende energipriser, siger seniorøkonomen.

Det ændrer dog ikke ved, at mange stadig kan mærke, at deres penge er mindre værd, at beskæftigelsen forventes at bøje af, og at boligpriserne forventes at gøre det samme.

- Læg dertil en bølge af usikkerhed, som krisen har affødt, og så har man grundlaget for en meget lav forbrugertillid, siger Svend Greniman Andersen.

Vil ramme erhvervslivet

Når forbrugertilliden er lav, er det ifølge Svend Greniman Andersen "nærliggende", at mange vil udskyde bilkøbet, droppe restaurantbesøget eller aflyser vinterens skiferie.

Spørger man cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen, er det en betydelig trussel for mange erhvervsdrivende.

Privatforbruget udgør nemlig op mod halvdelen af dansk økonomi.

- Derfor må mange butiksejere også i øjeblikket se på forbrugertilliden med gru, skriver han i en kommentar.

Kina registrerer første døde med corona i et halvt år – beskrives som den mest alvorlige situation siden epidemiens start

Tre personer er registreret døde med corona i Kinas hovedstad, Beijing, siden lørdag.

Det er de første coronarelaterede dødsfald i landet i et halvt år.

Samtidig har man i byen med 21 millioner registreret 316 smittede med corona siden mandag.

De tal får nu vicedirektør i Beijings sundhedsstyrelse, Liu Xiaofeng, til at beskrive situationen som den mest komplekse og alvorlige, der endnu er set i byen, skriver Reuters.

Ligeledes har en talsmand for Beijings bystyre sagt, at byen står over for en barsk og kompliceret situation.

Det lønner sig at bakke op om Xi Jinpings nultolerancepolitik

Christina Boutrup, TV 2s Asien-korrespondent

Som konsekvens har myndighederne i Beijing nedlukket bydelen Haidian med tre millioner indbyggere og beordret butikker, skoler og restauranter lukket, mens borgerne i den resterende del af Beijing anbefales at holde sig inden døre.

Derudover er der indført krav om, at tilrejsende til hovedstaden skal lade sig teste på de første tre dage af deres besøg, før de kan bevæge sig frit i byen. Myndighederne opfordrer desuden borgerne til kun at foretage strengt nødvendige rejser.

Indrejsekrav lempet

De tre dødsfald er registreret blot ti dage efter, at Kina forsigtigt begyndte at lempe landets coronarestriktioner.

Blandt andet ved at reducere antallet af karantænedage ved indrejse fra ti til otte. Samtidig lempede man smitteopsporingen og droppede et krav om, at også nære kontakters nære kontakter skulle i karantæne ved et opstået smitteudbrud.

TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup, forventer, at der bliver sat en stopper for den lempede coronapolitik med de nye smitte- og dødstal.

- I Beijing vil man hellere risikere at slå for hårdt ned end at lade smitten løbe løbsk. Men jeg tror ikke, at hele hovedstaden bliver lukket ned på nuværende tidspunkt. Man vil se lokalt afgrænsede tiltag.

Det er ikke kun i Beijing, at de kinesiske myndigheder kæmper med corona. Søndag blev der registreret 26.004 nye tilfælde i landet, og det er ikke set i samme omfang på nationalt plan siden april i år.

Frygter overbelastet sundhedsvæsen

Kina har siden epidemiens udbrud insisteret på sin nultolerancepolitik, der betyder, at man ved smitteudbrud lukker bydele ned.

I oktober på Kommunistpartiets kongres, hvor den politiske linje bliver lagt, gentog landets præsident, Xi Jinping, at man fører den rette politik, og at det sker af hensyn til at redde liv.

Ifølge Christina Boutrup frygter man et overbelastet sundhedsvæsen.

- Den bedste forklaring på landets hårde covidlinje er, at landets sundhedssystem i forvejen er ekstremt underdrejet, og man frygter, at en afskaffelse af politikken vil få smitten til at løbe løbsk.

40 procent af de ældre over 80 år er endnu ikke færdigvaccineret. Derfor annoncerede Kinas nationale sundhedskommission i begyndelsen af november, at man vil optrappe vaccinationerne af alle personer på 80 år og derover.

Ifølge et fagfællebedømt studie fra Shanghais Fudan Universitet fra maj i år ville en afskaffelse af nultolerancepolitikken medføre 112 millioner smittede, 19,5 millioner indlagte og 1,55 millioner døde.

Forfremmet for "verdens hårdeste" lockdown

Politisk er der også gevinster at hente ved at slå hårdt ned på coronasmitte, siger Christina Boutrup.

Hun henviser til den store lockdown i Shanghai i maj. Her blev byen med 26 millioner indbyggere lukket ned efter ønske fra styret i Beijing.

Partisekretær for lokalafdelingen i Shanghai, Li Qiang, var hovedarkitekten bag det, der senere er blevet betegnet som verdens hårdeste lockdown, og han blev belønnet på partikongressen i oktober med at blive forfremmet til styrets nummer to. Officielt ventes han at blive udnævnt til ny premierminister i Kina i marts næste år.

- Den forfremmelse er blevet udlagt som, at det lønner sig at bakke op om Xi Jinpings nultolerancepolitik. Det er selvom, at der under nedlukningen i Shanghai også var flere eksempler på folk, der døde af andre sygdomme end corona, fordi de var forhindret i at tage på apoteket og få deres medicin, siger Christina Boutrup.

Demonstration i fjerdestørste by

Der er langt mellem de offentlige protester mod nultolerancepolitikken, men antallet af mishagsytringer er steget den seneste tid.

Ganske usædvanligt gik flere hundrede borgere i sidste uge på gaden i landets fjerdestørste by, Guangzhou, i utilfredshed over restriktionerne og i protest over mangel på mad.

I sidste uge kom det også frem, at en fire måneder gammel baby døde i karantæne i byen Zhengzhou, da hun blev nægtet behandling. Også den hændelse førte til hård kritik af myndighederne på de sociale medier i Kina.

Episoderne hører dog til de absolut sjældne.

- Der er kritik af coronapolitikken på de sociale medier, men den retter sig typisk mod lokale bureaukrater og ikke selve styret og censureres ganske hurtigt væk, siger Christina Boutrup.

Ifølge Kinas officielle tal er 5229 døde med covid-19, men eksperter vurderer, at det reelle tal er langt højere. Landet har 1,4 milliarder indbyggere.

WHO: Vinteren kan tage livet af millioner af ukrainere

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer om, at den kommende vinter kan blive "livstruende" for millioner af ukrainere. Blandt andet på grund af Ruslands angreb på Ukraines elnet.

Hans Kluge - europæisk regionschef i WHO - har været på besøg i hovedstaden Kyiv.

Her sagde han til den fremmødte presse, at vinteren i Ukraine "kommer til at handle om overlevelse".

- Denne vinter kommer til at blive livstruende for millioner af Ukrainere, sagde han.

De gentagne angreb på Ukraines infrastruktur har allerede nu konsekvenser for landets sundhedssystem og for folkets helbred, fortsatte han.

WHO har registreret flere end 700 angreb på sundhedsfaciliteter, siden Rusland begyndte sin invasion af Ukraine.

Angrebene er ifølge Hans Kluge et "klart brud" på international humanitær lovgivning.

Fortsatte angreb

Fortsatte angreb på sundheds- og energiinfrastruktur betyder, at hundredvis af hospitaler og sundhedsfaciliteter ikke længere fungerer fuldt ud, fortalte Kluge.

- Vi forventer, at mellem to og tre millioner mere kommer til at forlade deres hjem i søgen efter varme og sikkerhed.

- De kommer til at møde store sundhedsudfordringer som luftvejsinfektioner og covid-19, pneumokokker, influenza og en alvorlig trussel om difteri og mæslinger i en befolkning, der er undervaccineret, siger Hans Kluge.

Krigen i Ukraine har varet i næsten otte måneder. Den begyndte i de tidlige morgentimer den 24. februar, da russiske styrker rykkede ind i flere forskellige ukrainske områder.

Siden da er store dele af den ukrainske infrastruktur - herunder el og vand - blevet hårdt ramt.

Mandag sagde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Rusland har ødelagt al kritisk infrastruktur i de dele af byen Kherson, Ukraine har generobret den seneste tid.

Alle steder i landet opfordres borgerne til at spare på strøm og vand. Desuden er der hyppigt såkaldte brown outs, hvor der lukkes for strømmen flere timer af gangen for at sikre, at der er strøm til alle.

Mistanke om autisme: 11-årig må vente næsten et år på hjælp

Morgenstemningen er sjældent i top hos familien Skov Andersen i Vemb, når det er hverdag.

En skoledag venter forude, men 11-årige Maja Skov Andersen trives ikke i sin ganske almindelige folkeskoleklasse.

- Det er jo forfærdeligt med de morgener, hvor man skal skubbe hende ud ad døren, og hun græder, fortæller moren, Mette Skov Andersen.

Det er ikke godt nok. Det er børn under udvikling

Jakob Paludan, lægefaglig direktør, psykiatrien i Region Midtjylland

Der er mistanke om, at Maja har autisme, og måske burde hun slet ikke gå i en almindelig folkeskoleklasse.

I juni fik familien Skov Andersen besked fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Den lød, at regionen først kunne se hende til en psykiatrisk udredning i maj 2023.

- Det er lang tid at gå med en mistanke om autisme, fortæller Mette Skov Andersen.

Lægefaglig direktør anerkender problemet

Ifølge Region Midtjylland er gennemsnitsventetiden for patienter i skolealderen knap 8,5 måned efter første afklarende samtale.

Den lægefaglige direktør i Region Midtjyllands psykiatri fortæller, at ventetiderne er vokset efter coronanedlukningerne.

- Der er flere, og de, der kommer, har det på mange måder dårligere, end de havde tidligere. Det er nogle af de udfordringer, vi står med, fortæller Jakob Paludan, der er lægefaglig direktør for psykiatrien i Region Midtjylland.

Og han anerkender, at ventetiderne er et problem, og at børn i folkeskolealderen må vente måneder på en udredning.

- Det er ikke godt nok. Det er børn under udvikling. Der sker meget, og et år, hvor man ikke trives som barn, er afgjort noget, der har en betydning, fastslår Jakob Paludan.

Derfor vil den lægefaglige direktør forsøge at forbedre situationen.

- Vi er nødt til at være helt sikre på, at vi har trimmet det hele, så godt vi kan, så vi kan forsøge at reducere den her ventetid, men samtidig også være sikre på, at vi skaber et godt arbejdsmiljø for de medarbejdere, der er i psykiatrien, siger Jakob Paludan.

Ønsker specialtilbud

Til maj skal Maja Skov Andersen tale med en speciallæge, og indtil da må de være tålmodige i familien.

- Hvis hun ikke får den hjælp, vil hendes mentale helbred kun gå nedad, vurderer hendes mor, Mette Skov Andersen.

Håbet er, at Maja får nogle rammer i sin hverdag, hvor hun trives bedre.

- Jeg kunne godt tænke mig, at hun kom i et specialtilbud, og at hun kom et sted hen, hvor der var meget få børn og voksne, slutter moren.

Danske Kåre Schultz stopper som topchef i israelsk medicinkæmpe

Danske Kåre Schultz stopper ved udgangen af året som administrerende direktør for det israelske medicinalselskab Teva.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Det har længe ligget i kortene, at den 61-årige dansker skulle stoppe som topchef i selskabet.

Ved flere lejligheder har han luftet sine planer om at gå på pension fra næste år, og nu har Teva altså officielt fundet hans afløser.

Schultz har været hos Teva siden 2017. Inden da var han topchef i den danske medicinalkoncern Lundbeck, og så har han været hos Novo Nordisk som viceadministrerende direktør.

- Det har været et stort privilegium at tjene Teva som administrerende direktør siden 2017 og at arbejde sammen med vores dedikerede og talentfulde team for at forbedre patienternes liv, siger han i meddelelsen.

Det israelske selskab har sin primære forretning med at sælge kopimedicin.

Startede med at fyre 14.000

Da Schultz blev hyret, stod selskabet over for problemer med høj gæld og søgsmål fra USA. Derfor fik danskeren til opgave at vende skuden, lige som han også gjorde det med Lundbeck i sin tid.

Blot en måned efter sin tiltrædelse i 2017 annoncerede han en spareplan, der i første omgang involverede 14.000 fyringer. Det svarede dengang til hver fjerde ansatte.

- Vi har positioneret Teva som førende inden for vores generiske forretning, bygget et stærkt finansielt og operationelt fundament og forbedret vores portefølje, siger han videre.

Teva har de seneste år indgået en række forlig, som har kostet selskabet et større milliardbeløb. Sideløbende er forretningen blevet stabiliseret. Det er også noget, som formanden for selskabets bestyrelse har noteret sig.

- Under Kåres ledelse har vi stabiliseret forretningen og gennemgået en væsentlig operationel transformation, siger formand Sol. J Barer.