Siden de første indberetninger i juni 2021 har budskabet fra både den danske og europæiske lægemiddelstyrelse været det samme:

Der er ikke en sammenhæng mellem vacciner og de kraftige menstruationsblødninger, som mange kvinder har oplevet efter at være blevet vaccineret mod coronavirus.

Men det er der måske alligevel.

I hvert fald kan den europæiske bivirkningskomité (PRAC) ikke afvise, at der kan opstå en kraftig menstruationsblødning efter vaccination mod corona med vaccinerne fra Pfizer og Moderna.

Og derfor er kraftige menstruationsblødninger nu angivet som en mulig ”bivirkning med ukendt hyppighed” ved de to vacciner.

Det fremgår af en ny offentliggjort sikkerhedsopdatering på den danske lægemiddelstyrelses hjemmeside efter en anbefaling fra PRAC.

Dokumentationen er øget i takt med flere vaccinationer

Lægemiddelstyrelsen oplyser til TV 2, at både de danske og europæiske myndigheder løbende har kigget på dokumentation. Det er sket i takt med, at der efter både første, anden, tredje og fjerde stik er kommet flere indberetninger og data fra kvinder.

Vi taler ikke om halve eller hele år

Line Michan, Lægemiddelstyrelsen

- Det tager tid at indsamle viden, men når man kigger på de samlede data, der foreligger i dag, i stedet for data hver for sig, så tegner der sig et mønster, der viser, at der kan være en mulig sammenhæng, siger enhedschef for lægemiddelovervågning i Lægemiddelstyrelsen, Line Michan, til TV 2.

Flere eksperter har det seneste år peget på, at forklaringen på menstruationsændringerne ikke skyldes selve vaccinen, men derimod immunforsvarets reaktion på vaccinen. Det er ifølge Line Michan stadig uvist.

- Den mest oplagte specifikke biologiske forklaring er, at det er en reaktion i immunforsvaret, som også skubber til de cyklusrelaterede ting hos kvinder, siger hun.

Udebleven menstruation er ikke en bivirkning

Kraftige menstruationsblødninger er af PRAC defineret som en kraftigere eller længerevarende, men forbigående blødning.

Det betyder, at uregelmæssig menstruation eller helt udebleven menstruation ikke er indskrevet som en mulig bivirkning ved de to coronavacciner. Dét på trods af, at kvinder også har oplevet netop disse forstyrrelser i deres cyklus.

Der er rigtig ærgerligt, hvis nogle kvinder har følt sig afvist

Line Michan, Lægemiddelstyrelsen

Det skyldes ifølge Line Michan, at de samlede data for eksempelvis udebleven menstruation efter vaccination mod coronavirus ikke er blevet vurderet til at være stærke nok af PRAC.

- Der bliver løbende fulgt op, og derfor kan der sagtens komme mere på andre blødningsforstyrrelser på et senere tidspunkt, siger hun.

Hun understreger samtidig, at meldingen fra PRAC er, at der er tale om forbigående, kraftige menstruationsblødninger. Selvom der er indberetninger fra kvinder, som oplever kraftige menstruationer i lang tid efter vaccination.

- Vi taler ikke om halve eller hele år. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at gå til læge og få det undersøgt, siger Line Michan.

Kan du forstå, hvis nogle kvinder føler, at der ikke er blevet lyttet til dem, når de gang på gang har fået at vide, at deres ændrede menstruation ikke skyldes vaccination mod coronavirus?

- Der er rigtig ærgerligt, hvis nogle kvinder har følt sig afvist, og selvfølgelig skal man ikke føle, at de oplevelser, man har, ikke bliver anerkendt. Men det er også vigtigt, at vi kommunikerer så klart som muligt på den faktiske viden, vi har, siger hun.

Ændring har ikke den store betydning, for ingen under 50 år bliver tilbudt vaccinen

Og den faktiske viden er altså nu efter "en grundig gennemgang af tilgængelige data om indberettede tilfælde" ifølge PRAC stærk nok.

- På den baggrund vurderer PRAC, at det ikke kan afvises, at kraftig menstruationsblødning kan opstå efter vaccination (herunder booster) mod covid-19 med vacciner fra Pfizer og Moderna, oplyste Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse 28. oktober.

Med den nuværende vaccinestrategi har det dog ikke længere den store betydning for størstedelen af de danske kvinder.

For med den nye vaccinestrategi mod coronavirus er det kun danskere over 50 år, der får tilbudt vaccinen. Og kvinder kommer typisk i overgangsalderen, når de er mellem 45 og 55 år.

- Men vi ved ikke, om corona er kommet for at blive, eller hvordan vaccinationsstrategien bliver fremadrettet. Der er det stadig relevant at beskrive en kendt bivirkning, selvom det måske ikke er så relevant for så mange i øjeblikket, medgiver Line Michan.

Ingen tegn på øget risiko for gravide

Af sikkerhedsvurderingen fremgår det også, at der ikke er dokumentation for, at de ”menstruationsforandringer, som nogle oplever efter vaccination, kan påvirke fertiliteten".

På samme måde fremgår det, at der på baggrund af flere studier blandt cirka 65.000 graviditeter ikke er tegn på øget risiko for graviditetskomplikationer, aborter, for tidlige fødsler eller negative virkninger på fosteret efter covid-19-vaccination.

- PRAC overvåger fortsat tilfælde af kraftig menstruationsblødning og orienterer yderligere, hvis nye anbefalinger er påkrævede, står der i sikkerhedsvurderingen.

Lægemiddelstyrelsen har fra 27. december 2020 til nu modtaget i alt 979 indberetninger om kraftig menstruation efter vaccination med vaccinerne fra enten Pfizer eller Moderna.

Styrelsen har også modtaget mange indberetninger om andre menstruationsforstyrrelser – de tal er dog endnu ikke opgjort.

Den massefyring, som Elon Musk satte i søen, da han overtog Twitter, kan nu give bagslag for mangemilliardæren.

Mange af de fyrede medarbejdere har nemlig lagt sag an mod Musk for afskedigelserne.

En af sagerne går endda på, at Musk - angiveligt ulovligt - har omdannet kontorer til soveværelser, så medarbejdere ikke behøver at forlade Twitters bygninger.

Mere end halvdelen af selskabets 7500 ansatte fik en fyreseddel, da Musk overtog ejerskabet af det sociale medie.

- Det er meget bekymrende, at den rigeste mand i verden tror, at han kan træde på de ansattes rettigheder, og at han ikke behøver følge loven. Vi har tænkt os at stille ham til ansvar, siger advokat Shannon Liss-Riordan.

Advokaten fører en af sagerne mod Twitter. Sagen handler i store træk om, at nogle ansatte ikke får den fratrædelsesordning og kompensation, som de blev lovet, inden Musk overtog Twitter.

De forsikringer - der også inkluderede bonusser og mulighed for at købe aktier - blev lavet for at medarbejderne blev hos Twitter, da meget tydede på, at Musk ville overtage selskabet.

Ultimatum kan være i strid med loven

Andre sager handler om, at Musk stillede de ansatte et ultimatum: De skulle enten købe ind på hans vision for Twitter og være klar til at arbejde enormt hårdt eller sige op og få tre måneders lån.

Det er ifølge advokaterne et brud på loven i delstaten California, fordi de ansatte blev nægtet kompensation og en varsling på 60 dage.

Elon Musk er også meget imod, at de ansatte på Twitter arbejder hjemmefra, og det er også en del af sagerne mod ham. Ansatte med handicap eller helbredsproblemer ser ordrer om at vende tilbage til arbejdspladsen som diskrimination.

Rækken af sager mod Musk kan tvinge ham til at indgå et forlig.

Den ellers meget åbenmundede rigmand har ikke sagt meget om sagerne. Han kritiserer dog, at myndighederne i San Francisco har inspiceret Twitters kontor, efter at mødelokaler er blevet omdannet til soveværelser.

- Så San Francisco angriber selskaber, der søger for senge til trætte ansatte i stedet for at beskytte børn mod Fentanyl, skriver han på Twitter.

Tweetet er rettet mod San Franciscos borgmester London Breed. Musk refererer til en skandale om en ti måneder gammel dreng, der indtog Fentanyl på en legeplads og døde af en overdosis.

Solen har i dag skinnet fra en skyfri himmel for første gang i ugevis, og et tyndt lag sne har glimtet fint på gaderne de fleste steder.

Og mens frosten har et godt tag i landet, holder tre partier formentlig varmen på Marienborg, hvor regeringsforhandlingerne i følge TV 2s oplysninger fortsætter i aften.

Men vi begynder dagens overblik et andet – måske noget mere dramatisk – sted. En ny dokumentar om prins Harry og Meghan Markle giver nemlig et længe ventet indblik i det britiske kongehus.

Retter kritik mod det britiske kongehus

Prins Harry og Meghan Markle fortæller i en ny Netflix-dokumentar, hvordan Meghans hudfarve har spillet ind i, hvordan parret er blevet behandlet. Prins Harry mener, at pressen har udsat Meghan for racisme, siger han.

Der er endnu kun udkommet tre afsnit af dokumentaren. De næste tre udkommer 15. december. Og ifølge forfatter og mangeårig Storbritannien-korrespondent Lone Theils kan dokumentaren blive "ret skadelig" for det britiske kongehus. Hun henviser især til de beskyldninger fra parrets side om, at der har været racisme i kongehuset.

Parret har også tidligere udtalt kritik af familien og måden, de blev behandlet på, da de levede som royale i Storbritannien.

Basketballspiller byttet med våbenhandler i fangeudveksling

Den amerikanske basketballspiller Brittney Griner har siddet fængslet i Rusland i ti måneder, efter at hun blev anholdt for besiddelse af cannabisolie. En forseelse, hun er blevet idømt ni års fængsel for.

Nu er Brittney Griner blevet løsladt fra russisk fængsel som del af en fangeudveksling med den berygtede våbenhandler Viktor Bout, der går under tilnavnet 'Dødens købmand'. Han var idømt 25 års fængsel i den amerikanske delstat Illinois.

I en udtalelse fra det russiske udenrigsministerium lyder det, at fangeudvekslingen fandt sted i dag i Abu Dhabi lufthavn i De Forende Arabiske Emirater. Tidligere på dagen skrev USA's præsident, Joe Biden, på Twitter, at han netop havde talt med Brittney Griner, og at hun er "på vej hjem".

Sundhedsstyrelsen tager endnu et skridt mod "normale tilstande"

En stor nyhed fra Sundhedsstyrelsen markerer i dag enden på næsten tre år med retningslinjer omkring selvisolation ved coronasmitte.

For nu oplyser styrelsen, at man ikke længere skal i selvisolation, hvis man er konstateret smittet med coronavirus. Samtidig skal man ikke længere testes for corona, hvis man bliver akut indlagt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden kun, at man testes for corona, hvis man har symptomer, er i en risikogruppe, eller testen er relevant for behandling. Sundhedsstyrelsen siger til TV 2, at man nu tager "nogle skridt" mod "normale tilstande i forhold til at håndtere covid-19".

Børnehaver opruster med dåsemad

Planlagte strømafbrydelser er det allersidste værktøj, som vil blive taget i brug for at undgå, at elnettet bryder sammen under energikrisen. Et tiltag, som fungerende klimaminister Dan Jørgensen (S) allerede i september gjorde klart var en risiko.

Og med udsigt til kontrollerede strømafbrydelser de kommende måneder er børnehaver og vuggestuer i Hillerød Kommune nu i fuld gang med at opbygge nødlagre med blandt andet dåsemad til børnene. Hvis coronakrisen har lært os noget, så er det, at "vi skal være forberedt på det mest utænkelige", siger den daglige leder af et børnehus i Hillerød.

Men der er ikke nogen overhængende fare for, at det reelt kommer til strømafbrydelser i Danmark, vurderer Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han advarer mod at gå "fuldstændig i panik".

Tre partier forhandler torsdag aften

Meget tyder på, at Danmark snart har en ny regering. Nu har vi også ventet tålmodigt i 37 dage.

Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) forhandlede på Marienborg til sent onsdag aften. Og ifølge TV 2s oplysninger fortsatte regeringsforhandlingerne mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne på Marienborg klokken 17.

Det er første gang, at flere partier forhandler samtidig på Marienborg, og det tyder på, at man er ved at nå en aftale, mener Jesper Vestergren, TV 2s politiske analytiker.

Er det fornuftigt, at Sundhedsstyrelsen har fjernet alle de specifikke retningslinjer for coronavirus?

Ja, lyder det enstemmigt fra tre eksperter, som TV 2 har talt med, efter at Sundhedsstyrelsen torsdag har meldt ud, at man ikke længere skal i selvisolation, hvis man er konstateret smittet med coronavirus. Derudover skal man ikke længere testes for corona, hvis man bliver akut indlagt.

- Jeg synes, at det giver god mening. Hele idéen med vaccinationsprogammet er at opbygge immunitet for at komme tilbage til noget, der er så tæt på normalen som muligt. Og med den immunitet, vi har nu i Danmark, er covid-19 ikke en farligere sygdom end influenza, lyder vurderingen fra Rune Hartmann, der er professor i molekylærbiologi og genetik ved Aarhus Universitet.

Han bakkes op af professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.

- Overordnet set vil jeg sige, at udmeldingen er fornuftig: At man bliver hjemme, når man har symptomer, og så er det ligegyldigt, om det er symptomer på corona, influenza eller en anden luftvejsinfektion, siger Allan Randrup Thomsen.

Isolationskrav kunne give mening

Allan Randrup Thomsen mener dog, at der fortsat godt kunne være retningslinjer for selvisolation, hvis man tester positiv.

Men han forudser ikke de store problemer ved at droppe kravet.

- Jeg synes, at det havde været meget fornuftigt med isolationskrav, men overordnet set er det nok ikke et stort problem, da der ikke længere er lagt op til, at mange skal testes, så det er jo et fåtal. Og når de, der har symptomer, i forvejen skal blive hjemme, forudser jeg ikke voldsomt store problemer, siger Allan Randrup Thomsen.

Han mener, at det er positivt, at vi arbejder os hen imod en normalisering af covid-19.

- Det er et fornuftigt udgangspunkt at behandle de her infektioner stort set ens, for vi skal hen imod en normalisering af corona, siger han.

Vigtigt fortsat at sekventere

Spørger man Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, er det også "sund fornuft", at Sundhedsstyrelsen fjerner specifikke retningslinjer for covid-19.

Men professoren understreger, at det er vigtigt, at vi fortsætter med at overvåge varianter – både i Danmark og internationalt.

- Vi skal ikke glemme, at der stadig kommer nye varianter, og at vi stadig skal indsamle prøver og sekventere, så vi ved, hvilke varianter der cirkulerer i samfundet.

Eskild Petersen mener dog ikke, at vi som sådan skal bekymre os for, om der kommer en ny og mere alvorlig variant.

- Vi skal være på vagt, men vi skal ikke være bekymrede for nye varianter. Vi har en høj vaccinationsdækning og baggrundsimmunitet. Derfor vil vi godt kunne blive smittet og syge af en ny variant, men vi vil ikke blive alvorligt syge og dø, siger han.

Tre år med restriktioner forbi

Selvom der ikke længere er specifikke retningslinjer for corona, understreger Sundhedsstyrelsen, at man skal blive hjemme, hvis man er syg.

Dermed kommer ændringen ikke til at medføre de store ændringer for den enkelte dansker, lyder det fra enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Line Raahauge Hvass.

- Forhåbentlig får det ikke den store betydning for danskerne, fordi man stadig skal blive hjemme, når man er syg, siger Line Raahauge Hvass.

Vi er dog på den tid på året, hvor vi kan forvente en stigning i smitte, siger Line Raahauge Hvass.

- Det, vi kigger på, er indlæggelser, alvorlighed af sygdommen, og at dem, der er i målgruppen for vaccination, bliver vaccinerede. Det er vores vigtigste tiltag denne vinter. Og så holder vi selvfølgelig øje.

Flere kommuner i Danmark ønsker at nedsætte hastigheden på motorveje i kommunen.

Vejdirektoratet oplyser til TV 2, at man har kendskab til ansøgninger fra i alt 13 kommuner i Danmark, som har søgt om tilladelse til at nedsætte hastigheden på en eller flere motorvejsstrækninger i deres kommune.

Det drejer sig om kommunerne Fredericia, Vejle, Aarhus, Aalborg, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Gentofte og Furesø – og så de fire fynske kommuner Kerteminde, Middelfart, Nyborg og Odense.

Ifølge Vejdirektoratet går den typiske forespørgsel på at få sænket hastigheden til 90 kilometer i timen på motorvejen.

En af de kommuner, som ønsker hastigheden nedsat, er Kerteminde.

- Støjen fra motorvejen er steget meget de seneste år. Vi har haft udstykningsområder nær motorvejen, som vi har været nødt til at tage væk igen, fordi der var så meget støj, at man ikke må bo der, har Kasper Ejsing Olesen (S), borgmester i Kerteminde Kommune, tidligere sagt til TV 2.

Også i Gentofte Kommune ønsker man hastigheden sat ned.

- Det er flere motorvejsstrækninger i kommunen, det drejer sig om. Vi vil gerne have sat hastigheden ned, fordi flere tusinde borgere er ramt af støjgener, som kan være skadelige for deres helbred, siger Karen Riis Kjølbye (K), formand for Klima-, miljø-, og teknikudvalget i Gentofte Kommune, til TV 2.

Vil have hastighed helt ned på 60

Det er blandt andet på Lyngby Omfartsvej, hvor hastighedsgrænsen for nylig er sat ned til 70 kilometer i timen på både Lyngy/Tårbæk og Gentoftes del af motorvejen – men i Gentofte ønsker man hastighedsgrænsen sat helt ned til 60.

Vejdirektoratet oplyser, at det ofte er på grund at støjgener, at kommunerne ønsker hastigheden sat ned på motorveje.

- I Vejdirektoratets vurdering af sådanne forespørgsler fra kommuner vurderes ønsket om en ændring af hastighedsgrænsen op imod eksempelvis, hvilken effekt en ændring af hastighedsgrænsen vil have på den kørte hastighed, samt om den eventuelle forventede støjreduktion rent faktisk er hørbar, skriver Vejdirektoratet blandt andet i en mail til TV 2.

Der indgår også økonomiske overvejelser i Vejdirektoratets vurdering.

- Der er en samfundsøkonomisk omkostning, når man sætter hastigheden på motorvejene ned. Varer og arbejdskraft bliver forsinket, har Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratets afdeling for trafikanalyse, tidligere sagt til TV 2.

Kan være andre ansøgninger

Vejdirektoratet oplyser også, at der kan være andre ansøgninger om tilladelse til at nedsætte hastigheden på motorveje end dem, direktoratet kender til.

- Der kan være forespørgsler fra andre kommuner ud over de oplistede – eksempelvis kan ønske om nedsat hastighedsgrænse indgå i dialogen i forbindelse med igangværende planlægningsprojekter, skriver Vejdirektoratet.

Motorveje er statsejede veje, og det er Vejdirektoratet, der har ansvaret for dem. Lyngby Omfartsvej er dog en kommunal vej med status som motorvej, og derfor kan politiet her give tilladelse til lokale hastighedsgrænser.

Den canadiske popstjerne Céline Dion er blevet diagnosticeret med den meget sjældne sygdom stiff person syndrom.

Det fortæller hun i en følelsesladet video på Instagram og Facebook.

Sygdommen betyder, at Céline Dion aflyser otte koncerter i sommeren 2023 og udskyder sin planlagte europaturné fra foråret 2023 til foråret 2024.

- Jeg giver mig altid hundrede procent, når jeg optræder. Men det tillader min sygdom mig ikke at give jer lige nu, siger hun i videoen med gråd i stemmen.

En kamp

Stiff person syndrom er en autoimmun sygdom, der giver tiltagende stivhed og smertefulde kramper i musklerne.

Céline Dion fortæller, at hun i lang tid har døjet med kramper, som påvirker alle aspekter af hendes hverdag. Det har blandt andet givet hende udfordringer med at gå og ikke mindst at synge.

- Som I ved, har jeg altid været som en åben bog, og jeg var ikke klar til at fortælle det før nu. Men nu er jeg klar, siger hun i videoen, inden hun fortæller om sin diagnose.

Hun fortæller samtidig, at hun har et helt hold af dygtige læger til at hjælpe sig, og lover, at hun arbejder hårdt hver dag for at komme til hægterne, så hun kan optræde igen.

- Men jeg må indrømme, at det har været en kamp. Det eneste, jeg kender til, er at synge. Det er det, jeg har gjort hele mit liv, og det er det, jeg elsker allermest, siger hun.

Danske koncerter

Til september næste år spiller Céline Dion efter planen to koncerter, som allerede er blevet udskudt flere gange, i Royal Arena i København.

Først blev de udskudt på grund af coronapandemien og siden på grund af Céline Dions helbredsproblemer, som vi nu ved skyldtes stiff person syndrom.

De danske koncerter er ifølge hendes opslag på Facebook ikke påvirket af ændringerne. Det fremgår, at koncerter mellem 26. august og 4. oktober afvikles som planlagt.

Céline Dion er en af verdens mest succesfulde popstjerner.

Blandt hendes største hits er ’I drove all night’ og ’My heart will go on’ fra soundtracket til 'Titanic'. Den sang fik i 1998 en Oscar for bedste originale sang. Céline Dion har desuden vundet et hav af andre priser, herunder fem Grammy-priser.

Man skal ikke længere i selvisolation, hvis man er konstateret smittet med coronavirus. Samtidig skal man ikke længere testes for corona, hvis man bliver akut indlagt.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse og bekræfter over for TV 2.

- Vi kan nu tage endnu nogle skridt mod mere normale tilstande i forhold til at håndtere covid-19 i både samfund og sundhedsvæsen. Der er ikke længere behov for meget specifikke retningslinjer for covid-19 i forhold til andre sygdomme, står der i meddelelsen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden kun, at man testes for corona, hvis man har symptomer, er i en risikogruppe, og testen er relevant for behandling.

Bliv hjemme ved sygdom

Selvom der ikke længere er specifikke retningslinjer for corona, understreger Sundhedsstyrelsen, at man skal skal blive hjemme, hvis man er syg.

Det gælder uagtet, om man er smittet med corona, har influenza eller noget tredje.

- Det er vigtigt, at vi husker hinanden på at forebygge smitte med alle former for luftvejsinfektioner, står der i pressemeddelelsen.

Retningslinjer i tre år

Nyheden fra SST markerer enden på næsten tre år med retningslinjer omkring selvisolation ved coronasmitte.

Den første dansker blev konstateret smittet i februar 2020.

Siden fulgte flere år med nedlukninger, mundbind, isolation og tests.