I 2018 gik Ron DeSantis viralt med en noget opsigtsvækkende kampagnevideo.

I videoen opmuntrede han sin datter til at bygge en mur med klodser, mens han lærte sin anden datter at sige ”Make America Great Again”.

Det var med andre ord med tydelige referencer til den siddende præsident, Donald Trump, at republikaneren Ron DeSantis i 2018 førte kampagne for at blive Floridas guvernør.

Dengang blev han valgt med et snævert flertal. Natten til onsdag blev han så genvalgt med en enorm opbakning.

Trump har flere gange taget æren for, at han har været med til at opfinde Ron DeSantis som politiker. Men pludselig vakler Trumps støtte til ham.

Fra at føre kampagne for DeSantis og åbent at erklære sin støtte til ham, så har Trump nu været ude at advare DeSantis, hvis han skulle finde på at stille op som republikanernes præsidentkandidat.

Ifølge Trump vil det skade Det Republikanske Parti, hvis DeSantis stiller op.

- Jeg ved ikke, om han stiller op. Jeg tror, at han gør. Han vil skade sig selv enormt meget. Jeg tror ikke, det vil være godt for partiet, udtalte Trump på valgaftenen ifølge Fox News.

Men hvem er DeSantis? Og hvordan er hans forhold til Trump? Det har TV 2 søgt efter svar på.

Hvem er Ron DeSantis?

Det er umuligt at nævne Ron DeSantis uden at nævne den tidligere præsident Donald Trump. Flere af de eksperter, som TV 2 har talt med, bruger således også Trump til at beskrive DeSantis med.

For eksempel kalder forfatter og lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet Niels Bjerre Poulsen DeSantis for en ”klon af Trump”.

- Han har udvist nogle af de samme autoritære tendenser som Trump. Der er nogen, der har omtalt ham som Trump 2.0 – en mere kompetent udgave af Donald Trump, siger han.

Også USA-kommentator Torsten Jansen bruger sammenligningen.

- Han er lige så konservativ og har samme holdninger som Trump. Det er bare uden den craziness, som har præget Trump, siger han.

Siden 2018 har Ron DeSantis været guvernør i Florida. På de fire år har han formået at vende en smal opbakning til en af de sikreste sejre for Det Republikanske Parti ved midtvejsvalget i USA.

Ifølge Niels Bjerre Poulsen er noget af det, som DeSantis har markeret sig med sin strategi under coronapandemien. DeSantis har beskrevet sig selv som en fighter, der stod imod restriktioner og vaccinetvang.

Senest gjorde han sig yderst bemærket ved at hyre et privatfly, der skulle fragte illegale immigranter til øen Martha's Vineyard i området New England.

- Det var et reklamestunt, at nu skulle alle liberal-demokrater i New England mærke krisen med illegale immigranter, siger Niels Bjerre Poulsen, der tilføjer, at stuntet skabte en enorm vrede.

Han siger videre, at det er den type appel, der går rent ind hos Trump-segmentet. Og efter alt at dømme er det Trumps vælgere, som DeSantis stilede efter at ramme ved midtvejsvalget.

Vil DeSantis udfordre Trump?

Det er ikke utænkeligt, at Ron DeSantis vil mere i sin politiske karriere end at være guvernør i Florida. Allerede nu har flere eksperter således spekuleret i, om DeSantis har tænkt sig at melde sig som republikanernes præsidentkandidat til valget i 2024.

Det mener Niels Bjerre Poulsen bestemt også er en mulighed. Men han siger også, at DeSantis formentlig ikke har travlt med at melde sig på banen.

Det skyldes, at han formentlig ikke vil stå i vejen for, hvis Trump har tænkt sig at stille op. For så vil de kæmpe om de samme vælgere, mener lektoren.

- DeSantis går en balancegang, hvor han forsøger ikke at skubbe Trumps vælgere fra sig ved at tage en åben konfrontation med ham, siger Niels Bjerre Poulsen.

DeSantis vil højst sandsynligt først melde sig som præsidentkandidat, hvis sagerne ramler over Trump, mener lektoren.

Blandt andet efterforsker myndighederne i New York Donald Trumps familievirksomhed for svindel, mens et udvalg i USA’s Kongres har stævnet Trump i sagen om stormløbet mod Kongressen 6. januar 2021.

- DeSantis har ikke noget incitament til at udfordre Trump, før der er andre faktorer, der fjerner Trump fra den nationale scene, siger Niels Bjerre Poulsen.

Han er lige så konservativ og har samme holdninger som Trump. Det er bare uden craziness

USA-kommentator Torsten Jansen om Ron DeSantis Har DeSantis så en chance?

Både Niels Bjerre Poulsen og Birgitte Borup, der er udlandsredaktør ved Berlingske, mener, at DeSantis har momentum efter tirsdagens midtvejsvalg.

Birgitte Borup peger på, at Trump stadig fører over DeSantis i målingerne som den siddende præsident Joe Bidens udfordrer, men at DeSantis ”bevæger sig opad”.

- Det her valg vil også give ham national omtale. Det vil give ham yderligere afsæt. Spørgsmålet er, om han tør. Hvis han tør, så får vi et historisk spændende primærvalg på den amerikanske højrefløj, siger hun.

Ifølge Niels Bjerre Poulsen er det svært at vurdere, om DeSantis har en chance mod Trump, hvis de begge skulle ende med at stille op som præsidentkandidater.

- Det kommer helt an på, hvordan sagerne falder ud for Trump. Det er stadig det ubesvarede spørgsmål, siger han.

Et for højt indhold af ochratoxin A i basmati-ris gør, at Lidl tilbagekalder produktet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det drejer sig om Golden Sun Basmati Ris XXL 4,5 kilo med en bedst før-dato mellem 16. december og 21. december 2022.

Årsagen til tilbagekaldelsen er, at der er konstateret et for højt indhold af svampetoxinet ochratoxin A i produktet.

Fødevarestyrelsen skriver, at det ikke kan udelukkes, at der kan være en sundhedsmæssig risiko, hvis forbrugere spiser produktet.

Forbrugerne rådes derfor til at tilbagelevere produktet til butikken eller kassere det.

Ved symptomer

Hvis forbrugere, der har spist risene, oplever symptomer, opfordres de til at kontakte egen læge.

Det er anden gang inden for kort tid, at Fødevarestyrelsen tilbagekalder et produkt.

Tirsdag blev flere typer af fiskefrikadeller tilbagekaldt, da der var fundet bakterien listeria i produkterne.

Det drejede sig om fiskefrikadeller fra Havet's og fra Løgismose. Det var virksomheden Jeka Fish A/S, der stod bag tilbagekaldelsen.

Fiskefrikadellerne var solgt i SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, Irma, Coop 365, Fakta og Netto i hele landet.

Ved midtvejsvalget i USA har mange blikket stift rettet mod delstaten Pennsylvania. Udfaldet i delstaten kan være tungen på vægtskålen for, hvilket parti der ender med magten i Senatet.

Onsdag morgen dansk tid er demokraternes viceguvernør, John Fetterman, af nyhedsbureauet AP blevet udråbt som vinder i Pennsylvania og har dermed slået republikanernes kandidat, Mehmet Oz.

Står sejren til troende, er det bemærkelsesværdigt, fordi Fettermans valgkamp har været martret af problemer.

Han stod ansigt til ansigt med Mehmet Oz, der i USA er bedre kendt som sin TV-lægepersona, 'Doctor Oz'. Han er et kendt ansigt blandt seere af dagsprogrammet 'The Dr. Oz Show', som i 13 sæsoner behandlede emner om sundhed.

TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster, tilskriver sejren til Fetterman, at han havde en "utrolig stærk lokal identitet".

- Det havde Mehmet Oz overhovedet ikke på samme måde, siger han.

Ramt af slagtilfælde

John Fetterman var ingen kendis, men kom fra et hverv som borgmester i den lille stålindustriby Braddock uden for Pittsburg. Han gjorde sig ved midtvejsvalget i 2018 bemærket gennem sin grovkornede arbejderklassefacon og direkte sprogbrug.

I 2018 opnåede han ikke valg til Senatet, men chancerne ved dette års midtvejsvalg så for en stund bedre ud.

Lige indtil han næsten mistede livet i maj måned i år.

For i maj blev John Fetterman ramt af et voldsomt slagtilfælde. I måneder var han sat næsten helt ud af valgkampen, og fem måneder efter satte det stadig tydelige spor i demokratens helbred. Demokrater var nervøse, for det var nu langt fra en lige så skarp Fetterman, som vælgerne var vant til.

At sejren blev demokratisk, var ikke i sig selv en enorm overraskelse, da det kunne gå begge veje. Men Fettermans turbulente måneder gør sejren "opsigtsvækkende", mener Mirco Reimer-Elster:

- Det er opsigtsvækkende. Han kunne nærmest ikke stykke to sammenhængende sætninger sammen efter sit slagtilfælde. Det er jo en helt vild overskrift: "Mand med slagtilfælde" vinder Pennsylvania, siger han.

Ved en debat i oktober blev John Fetterman nødt til at gøre brug af en skærm med undertekster, så han kunne læse moderatorens og modstanderens spørgsmål. Han havde efter sit slagtilfælde vanskeligheder ved at opfange talte sætninger.

Latterliggjort

I månederne efter slagtilfældet blev der blandt flere republikanske profiler sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet passede, og at Fetterman i virkeligheden forsøgte at høste sympati.

Den forhenværende præsidents søn, Donald Trump Jr., latterliggjorde demokraterne for at have Fetterman opstillet. I en tale sagde han, at John Fetterman var "hjernedød" og havde "mos i stedet for hjerne".

- Det er dét, vi er oppe mod. Vi er oppe mod et demokratisk parti, som mener, at en senator godt kan have mos i stedet for hjerne, sagde Donald Trump Jr. 7. november.

Pennsylvania har været afgørende vigtig for både demokraterne og republikanerne. Tre gange i de seneste tre uger har præsident Joe Biden ført kampagne for John Fetterman, mens Donald Trump har holdt vælgermøder til fordel for Mehmet Oz.

- Pennsylvania er en helt central stat, det er den stat, Joe Biden har brugt allerflest kræfter på. Det er alle svingstaters moder. Den tog Fetterman, og han fik utrolig meget opbakning fra Biden, siger Torsten Jansen, der er USA-kommentator.

Delstaten er vigtig, fordi stemmerne kommer fra en gruppe af primært hvide arbejderklassevælgere, som i 2020 forlod demokraterne til fordel for republikanerne.

- Hele magien bag Trump handlede om at få arbejdervælgerne, som i generationer har stemt demokratisk, over på republikanernes side. Fetterman er en arbejdertype. Han appellerer til arbejdervælgere, som stemte på Trump i 2020, siger Torsten Jansen.

Fire nye byer og en enkelt genganger står klar til at byde velkommen til verdens største royale motionsevent, hvor kronprinsen møder danskerne i løbesko.

Det bliver byerne Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster, mens den eneste genganger er København/Frederiksberg.

- Det er meget spændende at kunne udvide Royal Run-familien med fire helt nye byer, siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI.

- Royal Run er et motionsløb, hvor alle kan være med, og med Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster som nye værtsbyer, håber vi, at vi kan give endnu flere lyst til at opleve, hvad det giver at bevæge sig sammen og gøre det til en kæmpe folkefest.

Løbet afholdes 29. maj 2023. Og distancerne er som altid One Mile (1,6 kilometer), fem og ti kilometer.

Tilmeldingen til løbet er åbnet og foregår via Royal Runs hjemmeside: Royalrun.dk.

Familien løb med

Det er femte gang, at det populære løb afholdes.

Sidste år løb hele 90.000 danskere med.

Blandt de mange deltagere var naturligvis kronprinsparret, men også deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.

Især 17-årige prins Christian og 11-årige prins Vincent gjorde sig bemærket, da de løb både One Mile-ruten og 10 kilometer-ruten. Prins Christian tog sågar også en fem-kilometertur med.

Og hos arrangørerne bag løbet håber man på, at næste år vil blive en ligeså stor succes som sidste:

- Royal Run ’22 var en stor succes, blandt andet fordi vi fik vist danskerne, at motion i fællesskab kan noget særligt, og så krydret med kronprinsfamiliens dedikerede deltagelse, blev det en folkefest uden sidestykke. Den fest agter vi at holde igen til næste år,” siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF.

Risikoen for at danske fugle får fugleinfluenza er steget, og det får nu Fødevarestyrelsen til at råbe vagt i gevær. Tirsdag har de besluttet at hæve trusselsniveauet fra lav til middel, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Den ændrede trusselsvurdering kommer efter, at der de seneste uger er set en markant stigning af fugleinfluenza i fjerkræbesætninger i Europa.

Særligt i Tyskland, Holland og Frankrig.

Alene siden august er der fundet tilfælde af fugleinfluenza hos omkring 150 besætninger og 500 vilde fugle i Europa.

Flere høns aflivet

Myndighederne har også opdaget tilfælde hos vilde fugle herhjemme. Dertil blev en hobbybesætning på Als i Sønderjylland ramt i slutningen af oktober. Her skulle 70 høns aflives.

- Med de seneste mange fund i både naturen og i besætninger tæt på Danmark vurderer vi, at der er en stigende risiko for, at smitten kan ramme andre danske besætninger, siger Camilla Brasch Andersen, kontorchef i Fødevarestyrelsen, i pressemeddelelsen.

Samtidig er efterårets fugletræk over Danmark så småt i gang, hvilket bidrager yderligere til at øge risikoen, forklarer hun.

Danmark har en historik med at blive hårdt ramt af fugleinfluenza-sæsoner.

Nyt udbrud hvert år

Alene i sæsonen 2020/2021 blev cirka 190.000 høns, ænder, kalkuner med videre aflivet. I sæsonen 2021/2022 nåede tallet op på cirka 200.000.

- Den øgede risiko betyder, at det er uhyre vigtigt, at danske fjerkræejere gør alt, hvad de kan, for at sikre deres dyr mod smitte, siger Andersen.

Udbruddene af fugleinfluenza kommer år efter år, men de seneste tre sæsoner har budt på meget høj smitte.

Vi får de her bølger af udbrud hvert efterår og hver vinter. Det hænger sammen med, at der er flere unge fugle.

Det fortæller Lars Erik Larsen, der er professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet og videnskabeligt ansvarlig for det nationale overvågningsprogram for fugleinfluenza.

- Men det, vi er bange for nu, er, at det har fået fodfæste i Europa og er en sygdom, som bare er her hele tiden, sig han.

Slår fugleinfluenzaen først ned i en dansk professionel besætning lukker mange lande uden for EU for import af danske æg, fjerkræ og fjerkrækød.

Den højreradikale republikaner Doug Mastriano er med i kapløbet om at blive guvernør i delstaten Pennsylvania.

Politiske modstandere og analytikere kalder ham midtvejsvalgets måske mest ekstreme kandidat og mener sågar, at den 58-årige pensionerede militærofficer overgår forhenværende præsident Donald Trump på flere punkter.

Fra dag ét er det slut med masker og vaccine. Fra dag ét er det slut med woke

Doug Mastriano, guvernørkandidat i Pennsylvania

Ligesom sin politiske støtte, mener Mastriano, at præsidentvalget i 2020 blev ”stjålet” af Demokraternes kandidat, Joe Biden. Derfor har Mastriano truet med at afmelde alle Pennsylvanias 8,7 millioner stemmeberettigede, hvis han vinder valget. Fremover vil Doug Mastriano og hans stab afgøre, hvem der er berettigede til at stemme ved delstatens valghandlinger.

Som guvernør i den traditionelle svingstat Pennsylvania vil Doug Mastriano potentielt få magten til at afgøre, hvem der bliver præsident i USA.

For ekstrem for egne partifæller

Men selv i en valgkamp, der i høj grad er defineret af republikanere, som taler dunder mod demokratiet, er der røster i egne rækker, som mener, at Doug Mastriano er for meget af det gode.

Melissa Hart, som tidligere har siddet i Kongressen for Republikanerne, mener for eksempel, at Mastriano fremstår nærmest "kultagtig".

Og den republikanske guvernørkandidats holdninger ligger da også et godt stykke til højre for de traditionelle republikanske værdier.

Som senator i Pennsylvania har Mastriano været fortaler for, at kvinder som overskrider en foreslået seks ugers abortgrænse, skal tiltales for mord.

Derudover kommer den tidligere militærmand jævnligt med barske udfald mod transkønnede personer, og så vil han forbyde homovielser, og at par af samme køn kan adoptere.

Doug Mastriano er erklæret kristen nationalist og ved et event tidligere på året, der var arrangeret af et par selvudnævnte profeter, proklamerede senatoren, at ”Guds kraft er med os” og at ”Jesus leder og fører vores skridt”.

Ved samme lejlighed sagde Mastriano, at han havde følt sig svigtet af Gud, da Joe Biden løb med sejren ved præsidentvalget i 2020.

Som en central spiller i Donald Trumps forsøg på at omstøde præsidentvalget brugte Mastriano tusindvis af dollars på at chartre busser til Washington D.C. 6. januar 2021, da en ophidset skare af Trump-tilhængere stormede Kongressen.

Billeder på Twitter viste Doug Mastriano tæt på optøjerne, og han blev siden stævnet af den kommission, der blev nedsat for at kulegrave optøjerne.

Støtte fra rival

Intet af det ovenstående har imidlertid forhindret Doug Mastriano i – med støtte fra Donald Trump – at blive det republikanske partis bud på Pennsylvanias næste guvernør.

Paradoksalt nok har hans rival til posten, Demokraternes Josh Shapiro, også kørt omfattende støttekampagner for Doug Mastrianos kandidatur. Vurderingen her var nemlig, at den højreekstremistiske republikaner ville blive lettere at slå end nogle af de mere midtsøgende republikanske kandidater til guvernørposten.

Om det er tilfældet, mangler vi stadig at få svar på, men én ting er sikkert: Hvis nogen troede, at Doug Mastriano ville bløde op på nogle af sine radikale synspunkter, når først han var nomineret, så tog de grueligt fejl. I de seneste ugers valgkamp har han tværtimod skruet bissen yderligere på og lovet, at tingene vil blive gjort markant anderledes, hvis han slår Josh Shapiro ved tirsdagens midtvejsvalg.

- Fra dag ét vil det være slut med masker og vaccine. Fra dag ét er det slut med woke (bevidsthed om eksempelvis racisme og sexisme, red.). Det er slut, sagde Doug Mastriano ifølge The Guardian for nyligt på et vælgermøde i Butler County, Pennsylvania.

Han lovede desuden, at han vil fratage transkønnede personer alle deres rettigheder.

Modsiger målinger

Doug Mastriano har ved flere lejligheder støttet flere af de konspirationsteorier, der var en bestandig del af Donald Trumps præsidentembede. Både med hensyn til coronavacciner, valgsvindel og fake news.

I de seneste målinger forud for midtvejsvalget i Pennsylvania står Demokraternes Josh Shapiro til at slå Doug Mastriano sikkert, men sidstnævnte har ikke desto mindre en noget anden udlægning.

Ved et vælgermøde i Springdale forleden sagde Mastriano til de fremmødte tilhængere, at han lå side om side med Shapiro i en måling fra instituttet Trafalgar.

Sandheden er dog en helt anden, da målingen viser, at Shapiro fører med 52,8 procent af stemmerne mod Mastrianos 43,5 procent.

En voksende rejselyst har været med til at sikre Københavns Lufthavne et overskud på 234 millioner kroner før skat i tredje kvartal.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse mandag.

Det er første gang i to år, at Københavns Lufthavne præsterer et overskud i tredje kvartal. Ifølge administrerende direktør Thomas Woldbye er Københavns Lufthavne på vej ud af det, der omtales som selskabets værste krise i nyere tid.

- Selvom energikrise, krig, inflation og risiko for covid-19-varianter skaber fornyet usikkerhed, er det forventningen, at årets regnskab samlet ender i et plus på 125-225 millioner kroner, siger han i pressemeddelelsen.

De sorte tal på bundlinjen i tredje kvartal medfører, at selskabet lander på et overskud på 221 millioner kroner før skat for årets første ni måneder.

- Så det ser ud til at lysne for luftfarten trods mange mørke skyer i horisonten. Det går bedre – men vi er bestemt ikke i mål endnu, siger Thomas Woldbye.

Corona gav udfordringer

Omsætningen landede for tredje kvartal på 1071 millioner kroner, hvilket er 71 procent højere end i samme kvartal sidste år.

Det er dog svært at sammenligne perioderne direkte, da restriktioner som følge af coronapandemien har skabt udfordringer for selskabet.

I 2020 og 2021, hvor pandemien buldrede, opbyggede Københavns Lufthavne et underskud før skat på næsten 1,5 milliarder kroner, og der blev lånt 2,2 milliarder kroner for at holde lufthavnen i gang og foretage nødvendige investeringer, oplyser selskabet.

Og det bliver ifølge den administrerende direktør svært at balancere at betale gæld tilbage, samtidig med at der skal investeres i lufthavnen, så den kan forblive et attraktivt knudepunkt i Nordeuropa.

- Det er en meget stor udfordring, siger Thomas Woldbye.

Københavns Lufthavne forventer at have foretaget investeringer for cirka 950-1000 millioner kroner i 2022.

I foråret og sommeren i år er antallet af passagerer og flyvninger øget, og i årets første ni måneder har 16 millioner passagerer benyttet lufthavnen. Den stigende rejselyst, lufthavnen oplever, har gjort, at der er ansat 500 nye medarbejdere.

I øjeblikket arbejder omkring 2350 personer i lufthavnen, hvilket stadig er et stykke fra de næsten 2700, som arbejdede der, inden pandemien lukkede Danmark ned.

Midt i overfloden af mennesker og biler, der har fundet vej til årets største kamp i collegefootball, skærer Grayson Miller igennem den klassiske amerikanske selvforståelse.

Adspurgt om hvordan han egentlig synes, det går i Amerika, svarer han prompte:

- Dit spørgsmål provokerer mig.

- Men jeg er med på, hvor du vil hen, og det er jo klart som dagslys, at vi er ”temmelig fucked”. Ikke så meget ”bullshit” der.

- Økonomien … og så de der vanvittige folk, der ser valgsnyd overalt, siger Grayson Miller.

Ingen udsigt til bedring så længe vrede er et effektivt redskab i den politiske værktøjskasse

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker, TV 2 Utallige undersøgelser peger i samme retning

Han er vist nok provokeret, fordi vi er ”bedrevidende europæere”, og at han har tjent i militæret. Han er familiefar, ”noget med byggeri” og bander meget, men alt sammen med et smil, som han står der midt i den unikke amerikanske tradition: Tailgating.

Ritualet voksede sig stort med masseproduktionen af biler og transportable grillsæt og plastikkølere, der gjorde komfort til allemandseje, og går kort fortalt ud på at åbne ladet på sin truck og spise og drikke ind til kampstart.

Men selv ikke en weekend med 92.746 på stadion og en sejr til hjemmeholdet fra Georgia over naboerne fra Tennessee kan dække over det, som utallige undersøgelser sætter tal på.

Jeg har ondt i baglommen, og jeg vil se forandring

Jeremy Owens, republikansk vælger

To tredjedele af amerikanerne siger, at landet er på sit dårligste sted i nyere tid, og mere end en tredjedel svarer, at de er så stressede, at de ikke kan fungere de fleste dage. Så dystre er svarene i en undersøgelse fra den amerikanske sammenslutning af psykologer fra oktober i år, som også viser dyb mistillid til det politiske system.

Det er den traditionelle amerikanske selvforståelse, der med bred opbakning i den amerikanske befolkning bliver skrevet om i de her år.

Obama har ændret tilgang

Amerika har ellers været som et af de bannere, turistguider holder op:

Følg os. Følg De Forenede Stater i Amerika. Følg os, fordi vi reddede Europa fra nazisterne og Asien fra det imperialistiske Japan. Følg os, fordi vi gav verden den selvindlysende sandhed, at alle mennesker er skabt lige.

Vi opfandt kemoterapi, lynlåsen, mobiltelefoner, internettet, dampmotoren og en vaccine mod polio. Og så reddede vi Europa igen – denne gang fra Stalins kommunisme.

Følg os, fordi vi er den skinnende by på toppen af bakken. Vi er drømmenes Hollywood og lysets Las Vegas og verdens hovedstad, der er så fantastisk, at vi navngav den to gange, New York, New York. Vi er Frihedsgudinden, Marshall-hjælpen, Disney og Super Bowl.

I sin indsættelsestale i 2009 henviste Præsident Barack Obama til "the greatness of our nation". Han beskrev en storhed, som aldrig har været givet, men som er blevet bygget. Ikke af de arbejdssky, der blot søger penge og berømmelse. Men af de risikovillige. Dem som skabte og turde – nogle af dem hyldet, men hyppigere mænd og kvinder usynlige i deres slid, som har bragt Amerika op ad den lange, ujævne sti til nutidens rigdom og frihed.

Syv et halvt år senere gentog Obama præmissen. I et indlæg for magasinet Wired opfordrede den afgående præsident folk til at ignorere kynikerne og deres "overdrevne påstande om vort lands forfald, eller at verden er ved at gå op i sømmene".

- Sandheden er, at hvis du skulle vælge en hvilken som helst tid i menneskets historie at være i live, så ville du vælge denne. Lige her i Amerika, lige nu, skrev Obama.

Den amerikanske drøm har det svært

Problemet i dag er, at sliddet dårligere kan betale sig – det er meget mere sandsynligt at udleve ’den amerikanske drøm’ i Danmark end i USA – og rigdommen bliver spist op af inflationen, som betyder, at de kyllingebryster, der bliver smidt på grillen til dagens tailgate, nu koster 17,4 procent mere end samme tid sidste år.

- Jeg har ondt i baglommen, og jeg vil gerne se forandring i forhold til, hvor vi er på vej hen, lyder dommen fra Jeremy Owens, som er hoppet fra at stemme demokratisk til republikansk ved det her valg.

Det er ikke et bundsolidt datagrundlag, men efter at have snakket med ti amerikanere denne eftermiddag, er der umiddelbart kun to med positivt syn på tingenes tilstand.

- Måske fordi jeg er forelsket

Den ene siger, at det måske er fordi, han ikke går op i politik, men netop har fået en kæreste og ”er vanvittigt forelsket” og den anden, at hun ”faktisk føler håb for,” at hendes overbevisninger ”vil blive hørt med det nuværende flertal i Højesteret”. Hun er særligt begejstret for den nylige sejr for abortmodstandere.

Ordene falder også anderledes fra tidligere præsident Obama i den her valgkamp. Til et vælgermøde i Pennsylvania for få dage siden talte han i skarpe vendinger om et demokrati i fare.

- Når demokratiet går i stykker, kommer folk til skade, sagde Obama.

Hans afløser som præsident, Donald Trump, har efterhånden malet med samme mørke pensel i flere år.

- Hvis du vil stoppe ødelæggelsen af vores land og redde den amerikanske drøm, så må du på tirsdag stemme republikansk i en gigantisk rød bølge, sagde han til et vælgermøde ligeledes i Pennsylvania.

Amerikanerne frygter hinanden

Den pessimistiske udvikling har været undervejs længe og kan senest forklares med coronapandemien, 6. januar angrebet på Kongressen, en voldsomt splittet politisk debat og inflationen i en uskøn blanding med den konstante larm fra sociale medier, et polariseret mediebillede og en regulær stormflod af politiske reklamer, der for størstedelens vedkommende varsler dommedags komme, hvis krydset bliver sat ved den ene kandidat frem for den anden.

Hele 80 procent af vælgerne i USA – både demokrater og republikanere – har en følelse af, at deres respektive politiske opposition udgør en trussel, som kan risikere at ødelægge USA. Det viser en måling fra oktober foretaget af NBC News.

Det er langt fra første gang, at vrede har defineret Amerika. Vrede er en amerikansk tradition. Fra nationens fødsel hen over de store sociale bevægelser for kvinders og sortes rettigheder har uretfærdighedens vrede været en stærk drivkraft.

Men tempoet og typen af vrede har forandret sig.

Vrede fører til had

En undersøgelse fra University of California med et usædvanligt stort datagrundlag på 8620 respondenter fandt, at en ud af fem amerikanere var enige i, at vold nogle gange er nødvendigt for ”at beskytte amerikansk demokrati”, når ”de valgte ledere ikke vil”.

Af dem, som sagde, at vold nogle gange kan være forsvarligt, svarede 12 procent, at de personligt er villige til ”at true en person”, 10 procent sagde, at de ville ”skade en person” og 7 procent sagde, at de ville klar til at ”dræbe en person”.