Stemmerne er talt op, fintællingen er slut: Danskerne har sammensat et splinternyt Folketing, og om et øjeblik skal mange nye sæt ben betræde Christiansborgs historiske gange.

Mens gamle kendinge som Martin Geertsen (V), Marcus Knuth (K) og René Christensen (DF) pakker flyttekasser, forbereder nye og for mange danskere ukendte ansigter sig på at rykke ind på deres kontorer.

I løbet af de næste år skal vi nok komme til at lære dem meget bedre at kende.

Men for at sætte processen i gang har TV 2 i samarbejde med vores politiske analytikere udvalgt fem nye medlemmer af Folketinget, som vi helt sikkert kommer til at se meget mere til i fremtiden.

Her kan du læse dem fortælle TV 2 om, hvor de kommer fra, hvad de brænder for, og hvorfor de er værd at lægge mærke til.

Frederik Vad Nielsen

5082 personlige stemmer i Sjællands Storkreds.

Socialdemokraten Frederik Vad Nielsen (S) har endnu ikke rundet de 30. Alligevel har han været aktiv i dansk politik i flere år, end mange kan prale af.

Han startede ifølge eget udsagn i den socialdemokratiske ungdomsorganisation (DSU), da han var ”13-14 år gammel”. I 2017 blev han formand for DSU – en formandspost, han bestred indtil maj 2022. Dermed er han den længst siddende DSU-formand siden 1960erne.

Frederik Vad Nielsen havde da også sine betænkeligheder ved at træde ud af ungdomspolitik og ind i Folketinget. Faktisk var han ”enormt tøvende”, siger han.

- Jeg synes, at der manglede nogle andre i Folketinget end min type. Nogle, der er lidt ældre og har andre livserfaringer.

Men han er ifølge ham selv drevet frem af en enorm social indignation. Den løber i hans familie, siger han.

I Folketinget ønsker han særligt at gøre en forskel for ord- og talblinde børn og voksne.

- Jeg har set mennesker, der har fået ødelagt deres skolegang og begyndelsen på deres voksenliv, fordi deres ordblindhed er blevet opdaget for sent. Jeg er drevet af, hvordan man kan skabe rammerne for, at de mennesker får myndige liv, fortæller han.

Den sociale indignation har også S-profilen Kaare Dybvad Bæk lagt mærke til. Han spår den tidligere DSU-formand en ”kæmpe fremtid” i Socialdemokratiet.

- Kombinationen af hans sociale engagement og det, at han er en dygtig analytiker og kan tænke mange træk forud, gør ham til en enormt dygtig politiker. Han lykkes med at gøre de forandringer, han vil skabe, til konkret politik, fortæller han til TV 2.

Blandt Frederik Vad Nielsens mærkesager er, udover mere værdig hjælp til ord- og talblinde, en ny chance til skoletrætte unge.

Linea Søgaard-Lidell

3719 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

Da Linea Søgaard-Lidell (V) i 2017 havde svært ved at finde en politiker at spejle sig i, besluttede hun sig for selv at stille sig op på ølkassen.

Hun manglede en stemme, der var lige dele grøn og liberal, men havde aldrig før beskæftiget sig med politik. Så hun ringede til Bertel Haarder (V).

- Hun kontaktede mig, og vi fandt ud af, at vi næsten boede ved siden af hinanden. Så havde vi en lang snak i dagligstuen. Det var mig, der opfandt hende, fortæller han til TV 2.

Indtil da havde hun arbejdet som kommunikationsrådgiver hos Vækstfonden.

I 2019 stillede hun op til Europa-Parlamentet for Venstre og blev valgt ind med 24.153 stemmer. Hun mener selv, at hendes erfaring fra erhvervslivet og Europa-Parlamentet gør, at hun har lettere ved at holde sig til substans og nuancer frem for polemik, når hun skal gøre sin entré i dansk politik.

Bertel Haarder er ikke i tvivl om, hvorfor Linea Søgaard-Lidell bliver en god tilføjelse til Folketinget.

- Hun får sine omgivelser til at sænke skuldrene og lytte. Hun virker overbevisende, fordi hun ikke på nogen måde er anmassende. Hun er også selv god til at lytte, og det er en vigtig egenskab, som ikke alle politikere har, siger han.

Når Linea Søgaard-Lidell skal sætte ord på sig selv som politiker, nævner hun først og fremmest ordet "grøn".

- Det er det væsentligste. Jeg har taget en del kampe for klimaet i EU. De kampe er jeg også klar til at tage i Folketinget, fortæller hun.

Blandt hendes mærkesager er – udover klimaet – rammerne for det danske erhvervsliv, mere konkurrence i velfærden (et større "frit valg") og at få mere fokus på EU-politik i Danmark.

- Det er godt med politikere, der kender arbejdsgangene inde fra og kan sætte ind for at få indflydelse. Vigtige EU-sager går under radaren herhjemme – eksempelvis øremærket barsel, siger hun.

Henrik Frandsen

6206 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

Selvom Henrik Frandsen (M) ikke har siddet i Folketinget før, er han efterhånden en garvet politiker, der både har været borgmester i Tønder Kommune og har startet lokallisten Tønderlisten.

Ved siden af sit politiske arbejde har han haft sit eget landbrug i 35 år og har været aktiv i Landbrug & Fødevarer. Og nu glæder han sig efter eget udsagn til at arbejde med områder, der passer til hans erfaring.

Han har ikke noget bud på en specifik mærkesag, han vil ind at kæmpe for i Folketinget – han kan "lidt af det hele" ifølge ham selv.

- Jeg brænder for de samme værdier som Moderaterne. Vi har et af verdens bedste samfund, og det skal vi også gerne have om 15-20 år, siger han.

Skiftet fra kommunalpolitik til landspolitik bliver ifølge Henrik Frandsen en stor opgave, selvom der ifølge ham er mange fælles mekanikker.

- Kommunalpolitik er tæt på borgerne, og man møder dem i brugsen. Landspolitik er lige to skridt længere væk, siger han.

Ved kommunalvalget stemte næsten hver femte vælger i Tønder personligt på ham. Men selvom Tønderlisten dengang blev valgets store sejrherre, pegede et flertal i byrådet på en anden borgmester end ham.

Henrik Frandsen vil fortsat være en del af Tønderlisten ved siden af sit nye virke som folketingsmedlem – Moderaterne er nemlig ikke en del af det kommunalpolitiske landskab.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, kalder Henrik Frandsen en "fremsynet realist med begge ben solidt plantet i virkeligheden".

- Han bliver en stor gevinst for Moderaterne på Christiansborg, skriver Løkke i en sms til TV 2.

Sólbjørg Jakobsen

4421 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds.

Første gang færøske Sólbjørg Jakobsen (LA) sagde højt, at hun ville være politiker, var på vejen hjem fra en byfest i nordjyske Vestbjerg i 2016.

- Selskabet snakkede samfund og politik, og folk forstod ikke nuancerne, og at alting ikke var sort og hvidt. Så sagde jeg: "Det går ikke det her". Dagen efter meldte jeg mig ind i Venstre. Og jeg har været bidt af det lige siden, fortæller hun.

Sólbjørg Jakobsen fandt dog hurtigt ud af, at hun var lidt for liberal til Venstre og søgte i stedet mod partiets lillebror, Liberal Alliance.

I Folketinget vil hun kæmpe for afbureaukratisering med udgangspunkt i sin egen erhvervserfaring – hun er tidligere jurist i jobcenterverdenen.

- Jeg ved godt, at det er en kæphest for rigtig mange, men jeg tror, at min erfaring kan hjælpe mig. Reglerne er lavet med de bedste intentioner, men der er alt for mange af dem, siger hun.

Derudover brænder hun for at indrette samfundet på en måde, hvor rammerne for familielivet bliver friere – blandt andet skal der kigges på regler for topskat og for pasning i eget hjem.

Hun ser frem til arbejdet i Folketinget.

- Det er ikke så svært at engagere sig politisk. Jeg tror, at mange tror, at det er svært, men det er det jo ikke. Vi er jo bare almindelige mennesker, der arbejder for forandring, siger hun.

Formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, glæder sig til samarbejdet.

- Sólbjørg har set det offentlige system indefra, og derfor har hun rigtig gode forudsætninger for at bidrage til at tilbagerulle de bureaukratiske benspænd, der indskrænker danskernes frihed, skriver han i en mail til TV 2.

Christina Olumeko

3476 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

Meget lidt politiker og rigtig meget menneske. Sådan beskriver Torsten Gejl (Å) Alternativets nye folketingsmedlem Christina Olumeko.

Han peger på hendes høje integritet og autenticitet som karaktertræk, der trækker hende væk fra den klassiske politikerprofil.

Det er da heller ikke længe, at Christina Olumeko har beskæftiget sig med politik, men siden kommunalvalget i 2021 har hun siddet i Københavns Borgerrepræsentation, selvom hun lå i bunden af Alternativets opstillingsliste. Ved siden af det politiske er hun studerende.

Ifølge hende selv har hun fået interessen for politik med sig hjemmefra, men det var klimakrisen, der fik hende til at gå ind i politik. Hun beskæftiger sig hovedsageligt med bæredygtig økonomi.

- Mine mærkesager er grundlæggende at skabe et samfund, hvor mennesker og natur trives. Vi skal tænke større end den grønne omstilling og tænke i at lave et økonomisk system, hvor klima og natur er tænkt ind, siger hun.

Blandt hendes andre mærkesager er fokus på mental sundhed og antidiskrimination – både for LGBTQ+-personer og etniske minoriteter.

Hun har det efter eget udsagn "vildt over" at blive valgt ind i Folketinget.

- Men jeg er også lidt bange, tror jeg. Det er vigtigt for mig at lave politisk forandring, og der venter en stor opgave i forhold til rent faktisk at få vælgernes ønsker omsat til forandring, siger hun.

Torsten Gejl kalder hende over for TV 2 "en stjerne i svøb":

- Når folk tror på sig selv, spreder de også troværdighed. Og så er hun sgu klog.

De kinesiske myndigheder siger i erklæringer lørdag, at de ikke vil tøve med at indføre nye restriktioner for at forhindre udbredelse af covid-19.

Samtidig lyder det fra myndighederne, at en "dynamisk indsats" mod nye coronatilfælde fortsætter, så snart de opdages.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Der vil ikke være nogen tøven i covid-19 strategien, siger myndighederne for sygdomskontrol, som optrapper vaccinationer af alle personer på 80 år og derover, siger en talsperson for Kinas Nationale Sundhedskommission ved et pressemøde lørdag.

Drastiske forholdsregler

Kinas nuværende strategi er stadig at kontrollere covid-19, selvom det er vanskeligt med nye covid-varianter og smittede uden symptomer, siger sundhedsmyndighederne.

Kina har en politik, som indebærer meget drastiske forholdsregler i samme øjeblik, der er registreret smittede i et område.

Tidligere i denne uge isolerede landet omkring 600.000 personer i et industriområde i millionbyen Zhengzhou i den centrale del af landet, som blandt andet omfatter verdens største Apple-fabrik for telefoner. Det skete efter, at der var påvist 64 nye tilfælde af corona i området.

Dermed kan ingen komme ind eller ud af industrizonen for øjeblikket - medmindre de kommer med mad eller medicin.

Alle, som bor og arbejder i industrizonen, testes dagligt.iPhone-fabrikken, som drives af det taiwanesiske selskab Foxconn, har flere hundredtusinder ansatte i fabriksbyen.

De gentagne nedlukninger af de kinesiske storbyer har ifølge økonomer betydet faldende produktion i landet. Og det har været en prøvelse for millioner af borgere, der har været spærret inde i deres hjem gentagne gange.

Hundelufteren kom slentrende ind på supermarkedets dunkle parkeringsplads.

Jeg kan godt lide dyr

Kyrylo Budanov, chef for Ukraines militære efterretningstjeneste

Det var en mand klædt i sort, og han var ude på en sen tur med hunden mellem boligblokkene i den sydvestlige del af Ukraines hovedstad, Kyiv.

Klokken havde for længst passeret midnat, og kalenderen viste 4. april 2019.

Mandens brogede gadekryds fulgte ham lige i hælene, mens han kiggede på bilerne i båsene på den næsten fyldte parkeringsplads.

Han fik øje på en ældre sort Chevrolet Evanda og gik rundt om den med hunden lige efter sig.

Supermarkedets overvågningskamera kunne ikke længere optage, hvad manden foretog sig, og hvis ikke man vidste bedre, lignede situationen en hvilken som helst anden sen aftentur med en tissetrængende hund.

Lige indtil bomben eksploderede.

Hundelufteren fik revet armen af, vragdele regnede ned over parkeringspladsen, bilalarmer begyndte at hyle, og en tyk røgsky steg op i den mørke forårsnat.

Målet

Bomben havde været en hilsen fra Vladimir Putins Rusland, men i stedet for at dræbe ejeren af den sorte Chevrolet var den detoneret, da hundelufteren forsøgte at placere sprængstoffet lige under forsædet.

Ruslands nederlag er uundgåeligt, og det vil føre til Ruslands ødelæggelse

Kyrylo Budanov, chef for Ukraines militære efterretningstjeneste

Bilens ejer hedder Kyrylo Budanov, og dengang i 2019 var der ikke ret mange på gaden i Kyiv, som kendte hans navn.

Men den unge efterretningsofficer var så stor en torn i øjet på styret i Kreml, at russerne sendte snigmordere ud efter ham.

I dag har det første ændret sig.

Det sidste har ikke.

Angreb uden afsender

Kyrylo Budanov er i dag chef for Ukraines militære efterretningstjeneste, og efter Ruslands invasion af Ukraine dukker hans navn op igen og igen i forbindelse med spektakulære angreb og sabotagehandlinger, som ofte sker langt inde bag fjendens linjer.

For eksempel angrebet på broen mellem Rusland og Krim-halvøen.

- Manden, der organiserede terrorangrebet på Krim-broen, er chefen for Ukraines militære efterretningstjeneste, Kyrylo Budanov, påstod den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, for eksempel 12. oktober.

De svære spørgsmål

Ukraine har ikke officielt taget ansvaret for angrebet, og da den ukrainske avis Pravda interviewede Kyrylo Budanov 24. oktober og spurgte, hvad der var sket med broen, svarede han:

- Det bliver et svært spørgsmål at besvare. Lad os tale om det en anden gang.

Og sådan siger han ofte.

Spionchefen vil nemlig sjældent hverken be- eller afkræfte, hvilke aktioner han har været indblandet i.

Til gengæld lufter han gerne spektakulære teorier om Vladimir Putins helbred, spreder rygter om mordforsøg i Moskva og påstår, at den russiske præsident har flere dobbeltgængere, så man aldrig helt kan vide, hvem der er den rigtige.

Det totale nederlag

Når Kyrylo Budanov siger noget, er det værd at huske på, at han er spionchef i en krigsførende nation, hvor både løgn og sandhed kan bruges som våben.

Alligevel er det måske værd at lytte til ham, for det var Kyrylo Budanov og hans folk, der i november 2021 forudså, at Rusland ville invadere Ukraine i januar eller februar 2022.

Jeg kan godt lide ham. Han er professionel. Jeg lytter altid til professionelle

Volodomyr Zelenskyj, Ukraines præsident

Og da Ruslands første angreb mod Ukraine slog fejl, forudså Kyrylo Budanov, at russerne ville lide et totalt militært nederlag.

- Jeg kan godt lide ham. Han er professionel. Jeg lytter altid til professionelle, sagde Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskij, da han i maj blev bedt om at forholde sig til spionchefens spådom.

Dengang kunne spådommen virke en smule urealistisk – i dag er der flere, som tror på den.

Men hvem er denne spionchef, som styret i Kreml vil slå ihjel, Ukraines præsident lytter til, og som måske har sprunget Krim-broen i luften egentlig?

Og hvad har han ellers gang i?

En karriere i det skjulte

Vi ved, at den 36-årige brigadegeneral har været efterretningsofficer i Ukraine hele sin militære karriere.

Og selv om han i løbet af de seneste måneder er blevet en berømthed, er Kyrylo Budanov lige så hemmelighedsfuld omkring sit privatliv som de fleste andre militære efterretningsfolk.

Jeg synes ikke, at det giver mening at komme med hele min biografi

Kyrylo Budanov, 2020

Men lidt har han da sagt.

Da præsident Volodomyr Zelenskyj udnævnte Kyrylo Budanov til efterretningschef i august 2020, bad det ukrainske nyhedsbureau Interfax ham nemlig om at sætte nogle ord på sig selv.

- Jeg synes ikke, at det giver mening at komme med hele min biografi. Arbejdet i efterretningstjenesterne fordrer ikke overdreven åbenhed, svarede han,

Han kom dog alligevel med nogle få facts.

- Jeg er født i Kyiv og gik i gymnasiet der. Så læste jeg ved militærinstituttet i Odesa, og efter endt eksamen har næsten al min tjeneste været for Ukraines militære efterretningstjeneste, sagde Kyrylo Budanov.

Truslen fra Rusland

Han har også fortalt, at han var efterretningsofficer i en ukrainsk specialenhed umiddelbart inden overfaldet på Krim-halvøen i 2014. Dengang var han meget frustreret over, at regeringen i Kyiv fuldstændig ignorerede, at Rusland pønsede på noget.

- Vi havde fået det at vide gentagne gange og mange år i forvejen, fortalte han til Ukraines Center for Sikkerhed og Samarbejde, UCSS, i september 2021.

Men Ukraines daværende regering forbød efterretningsarbejde rettet mod Rusland, og der gik et halvt år, fra Vladimir Putin havde annekteret Krim, til Ukraine fik en ny regering med en ny strategi.

Nu blev det tilladt at spionere mod russerne.

På hemmelig mission

Kyrylo Budanov siger selv, at han nu kom til at planlægge og udføre hemmelige operationer og sabotageaktioner bag fjendens linjer.

Han blev såret flere gange – heraf en af gangene alvorligt.

Vi ved ikke, hvornår det skete.

Men vi ved, at en af operationerne var så voldsom, at Joe Biden, der dengang var vicepræsident i USA, ringede til Ukraines daværende præsident Petro Porosjenko og gav ham en skideballe.

Disse handlinger har gjort både mig og præsidenten urolig

Joe Biden, USA's vicepræsident i 2016

Mere om skideballen lidt senere – først historien om, hvad der skete.

Det var i august 2016, netop som Ruslands præsident, Vladimir Putin, planlagde at aflægge et sommervisit på det besatte Krim.

Men Vladimir Putin var ikke den eneste, der var på vej til den populære feriedestination.

Natten til 7. august 2016 sejlede en gruppe ukrainske efterretningsfolk i al hemmelighed til den nordlige del af halvøen i gummibåde i ly af mørket.

Hvad de havde planlagt, ved vi ikke, men den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, havde fået nys om, at de var på vej.

Forrådt

Den ukrainske journalist Juri Butosov havde nogle år senere held til at finde ud af, hvad der skete. Han beskrev episoden i mediet Censor.net, og det er der, oplysningerne herunder stammer fra.

Agenterne i gummibådene havde aftalt med en kontaktperson på land, at de skulle mødes nær den afsides liggende kirkegård ved den lille landsby Suvorove på det nordlige Krim.

Men russerne havde fået fat på chaufføren først, så nu ventede en gruppe russiske sikkerhedsfolk i baghold i hans Dodge Caravan.

Fire russiske FSB-agenter med automatvåben ventede inde i den tændte bil – formentlig i håb om at kunne pågribe en enkelt ukrainer eller to.

Efter lang tids venten viste der sig pludselig en mand i russisk militæruniform i lyskeglen fra bilens forlygter, og der blev råbt:

- Stop, FSB er på arbejde her.

Det russiske sikkerhedsfolk kastede sig ud af bilen, mens der pludselig blev åbnet ild mod dem fra tre sider. Russernes leder – oberstløjtnant Roman Kamenev – faldt om og var død på stedet.

En af de andre russere blev skudt i begge ben og faldt ned i en grøft, hvorfra han lige nåede at affyre en signalpistol for at slå alarm, inden han blev skudt i brystet.

Kort efter ankom der en minibus med forstærkninger, men da var ukrainerne allerede på vej væk.

Flugten

Det var teoretisk set muligt for ukrainerne at nå tilbage til deres eget område til fods, men russerne havde ikke i sinde at lade dem slippe væk.

Helikoptere blev sendt på vingerne, og en storstilet eftersøgning blev sat i gang.

Et helt døgn var ukrainerne som sunket i jorden, mens russerne bevogtede alle landfaste veje væk fra Krim.

Også mindre sandsynlige flugtruter som for eksempel den syv kilometer lange dæmning, der inddæmmer en stor saltsø mellem Ukraine og Krim.

Natten til 8. august opdagede en vagtpost, som holdt udkig fra et russisk infanterikampkøretøj ved dæmningen, pludselig de bevæbnede agenter.

Ukrainerne var så tæt på, at de blev det sidste, han så.

Efter en kort ildkamp slap ukrainerne forbi vagtposterne og de pansrede køretøjer ved den russiske ende af dæmningen. Så smed de en pansermine på dæmningen og løb tilbage til Ukraine.

Den russiske version af flugten lyder lidt anderledes.

- Forsøget på at bryde igennem blev dækket af massiv beskydning fra nabostaten og fra ukrainske panserkøretøjer. Under kampene blev en russisk soldat dræbt, skrev FSB efterfølgende i en pressemeddelelse.

Skideballen

Ukraine har aldrig bekræftet historien, men vi ved, at Joe Biden ringede til Ukraines daværende præsident, Petro Porosjenko, kort efter.

Kyrylo Budanov – eller hvad hans nuværende navn end er – fortsætter med at kæmpe

Juri Butosov, ukrainsk journalist, 2020

Optagelser af opkaldet blev af helt andre årsager lækket under valgkampen i USA i 2020, og den ukrainske avis KP bragte et referat.

På optagelserne kan man høre en oprørt Joe Biden fortælle, at USA's daværende præsident, Barack Obama, var blevet "urolig" på grund af nyhederne om episoden.

- Du er præsident, og det er fuldstændig dit ansvar. Disse handlinger har gjort både mig og præsidenten urolig. Jeg er nødt til at fortælle ham, at du har gjort alt for at undgå sådanne hændelser, sagde Joe Biden.

Ifølge Joe Biden havde Ukraines militære efterretningstjeneste i utvetydige vendinger fået besked på, at Barack Obama var kraftigt imod, at Ukraine angreb russerne på Krim.

- Jeg ved godt, at Krim er ukrainsk. Men vi mener, at prisen for besættelse bør betales gennem politiske og diplomatiske tiltag, lød det fra Joe Biden.

En frostbidt major

Hvem var det mon, som havde set stort på Barack Obamas meget direkte besked til Ukraines efterretningstjeneste?

Ifølge den ukrainske journalist Juri Butosov fra Censor.net, var det en dengang ret ukendt major.

- Kyrylo Budanov – eller hvad hans nuværende navn end er – fortsætter med at kæmpe og udføre kampmissioner med succes, skrev han i april 2020.

Russerne beskylder også Kyrylo Budanov for at stå bag.

I 2018 fangede sikkerhedstjenesten FSB en tidligere ukrainsk efterretningsagent, som ifølge russerne fortalte dem det hele under en afhøring.

Den russiske avis Vesti bragte et referat af tilståelsen. Her står der, at de øverstbefalende for aktionen på Krim var en ukrainsk oberst ved navn Maxim Shapoval og en major ved navn Kyrylo Budanov.

- Kyrylo Budanov har ry for at være den mest frostbidte af dem. Han har deltaget i mange kampe i det sydøstlige Ukraine, sagde den tilfangetagne ukrainer, Georgij Abdyllajev, under forhøret, der blev optaget på video og lagt på nettet.

Da FSB offentliggjorde historien, var Kyrylo Budanovs tidligere chef, oberst Maxim Shapoval, allerede død.

Bomben var placeret under forsædet i hans Mercedes.

Chef for Ukraines spioner

Kyrylo Budanov var, som du nok husker, ved at ende sine dage på nøjagtig samme vis i 2019, så bomberne kunne godt ligne et russisk hævntogt.

Det skræmte tilsyneladende ikke den unge efterretningsofficer.

Kyrylo Budanov byttede sin udbombede Chevrolet Evanda til en Nissan Pajero, blev forfremmet til oberst og fortsatte med at passe sit hemmelige arbejde.

I 2020 blev han udnævnt til brigadegeneral og chef for hele den militære efterretningstjeneste i et usædvanligt karrierehop.

- Dette er en officer, som har betrådt alle trin inden for militær efterretningsvirksomhed. Han kender systemet indefra og har deltaget i fjendtlighederne lige siden krigens begyndelse. Han er ikke en skrivebordsgeneral, men en kampvandt officer med stor erfaring og autoritet, sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ved udnævnelsen.

Den nye spionchef skaffede snart Ukraine massiv international omtale.

Redningsaktionen

Det skete med en aktion, der viste omverdenen et glimt af den ukrainske tapperhed, som senere skulle blive afgørende, da Rusland invaderede.

Vi har levet med krig i syv år, så vores forståelse af, hvad der er farligt, er nok lidt anderledes

Kyrylo Budanov, chef for Ukraines militære efterretningstjeneste

Aktionen fandt sted i Afghanistan efter de amerikanske styrkers kaotiske tilbagetrækning i august 2021.

Tusindvis af afghanere, som havde arbejdet for det tidligere styre, blev overladt til Taliban, da det sidste amerikanske fly lettede fra lufthavnen i Kabul.

Det kunne godt være, at amerikanerne var færdige med at redde folk ud, men ukrainerne blev ved.

Kyrylo Budanov og hans folk forhandlede med Taliban, og ukrainerne stolede nok på dem til at turde lande med fly i Kabuls lufthavn.

Og sådan blev det ene fly efter det andet fyldt med flygtninge. Mange af dem var tolke, som havde arbejdet for den internationale styrke i landet.

En journalist fra The New York Times var med på en af turene og interviewede Kyrylo Budanov.

- Efter min mening så vil de fleste vestlige lande ikke gøre noget, hvis det er farligt. Vi har levet med krig i syv år, så vores forståelse af, hvad der er farligt, er nok lidt anderledes, sagde han.

Og sådan sørgede ukrainerne for, at over 700 afghanere, som var ladt i stikken efter USA's tilbagetrækning kunne flygte til vestlige lande.

Forudsigelserne

Der gik kun få måneder fra aktionen i Afghanistan, til store russiske styrker begyndte at samle sig nær Ukraines grænser, og Kyrylo Budanov forudså, at de ville invadere.

I november fortalte han det amerikanske medie Military Times, at invasionen ville komme i januar eller februar, og han viste et kort, der meget præcist forudså, hvor de russiske styrker ville angribe.

I maj forudså han, at krigen for alvor ville nå et vendepunkt i midten af august – og da midten af august indfandt sig, begyndte russerne at trække sig tilbage.

I juni forudså han så, at russerne ville række sig tilbage fra den strategisk vigtige Slangeøen i Sortehavet – det skete også.

Øen har stor symbolsk betydning for Ukraine, blandet andet fordi det var herfra, at ukrainske soldater på invasionens første dag gav den russiske missilkrydser Moskva klar besked over radioen.

- Rend mig i røven, russiske krigsskib, lød det dengang fra ukrainerne på øen.

Katten

Skibet Moskva endte på havets bund, og da russerne forlod øen i slutningen af juni, var det op til Kyrylo Budanovs folk at generobre den.

Og da var det, at spionchefen fik kat.

Missionen er fuldført, ingen tab. Der er et nyt medlem af holdet; en killing kaldet Slange

Medlem af Ukraines specialstyrker

Et medlem af de ukrainske specialstyrker fortalte nyhedsbureauet Reuters, hvordan det gik til.

- I den første del af operationen tog vi billeder af øen med en drone, lød det fra soldaten.

Pludselig fik soldaterne øje på en lille sort kattekilling i ruinerne.

- Den øverstbefalende så den lille fyr og gjorde det til en del af missionen at bringe ham tilbage i live.

Soldaterne troede måske, at det var en svær opgave, men ifølge soldaten kom killingen hen til dem, da specialstyrkerne ankom til øen.

- Vores tilbagemelding, da vi forlod øen igen, var: "Missionen er fuldført, ingen tab. Der er et nyt medlem af holdet; en killing kaldet Slange", fortalte han Reuters.

Dyrevennen

I dag bor Slange hos Kyrylo Budanov og hans hustru, og 1. oktober fortalte spionchefen den ukrainske journalist Natalia Mosejtjuk, at den er vokset og har det godt.

Da journalisten spurgte ham, hvorfor han havde adopteret den, lød svaret:

- Jeg kan godt lide dyr.

Om spionchefen er blevet katteejer, fordi han elsker dyr, fordi historien giver god omtale eller begge dele, ved vi ikke.

Men det er nok klogt at være en smule skeptisk.

Der er tre dobbeltgængere, jeg personligt kan genkende med det samme

Kyrylo Budanov, chef for Ukraines militære efterretningstjeneste

Udover korrekte forudsigelser er Kyrylo Budanov nemlig også kendt for at sprede historier, som ingen andre vil bekræfte.

Dobbeltgængere og mordforsøg

De mest opsigtsvækkende er om spionchefens dødsfjende – Ruslands præsident, Vladimir Putin.

I begyndelsen af oktober fortalte Kyrylo Budanov for eksempel, at han er helt sikker på, at Vladimir Putin benytter sig af flere dobbeltgængere.

- Der er tre dobbeltgængere, jeg personligt kan genkende med det samme, sagde han til Natalia Mosejtjuk 1. oktober.

I juni fortalte han den amerikanske avis USA Today, at Vladimir Putin lider af flere alvorlige sygdomme, og at den russiske præsident formentlig kun har få år tilbage at leve i.

Det var ikke succesfuldt, men det skete

Kyrylo Budanov, chef for Ukraines militære efterretningstjeneste

Og i maj fortalte spionchefen den ukrainske avis Pravda, at Vladimir Putin angiveligt var udsat for et mordforsøg i marts.

- Det var ikke succesfuldt, men det skete. Der er ingen offentlige oplysninger om det, sagde Kyrylo Budanov dengang.

Ingen af spionchefens historier om Vladimir Putin er bekræftet af andre kilder, og historien om Vladimir Putins helbred er benægtet flere gange af styret i Kreml.

Vi ved ikke, om spionchefens historier er psykologisk krigsførelse, men hans udtalelser ender ofte som store overskrifter i de britiske formiddagsaviser uden nogen anden form for dokumentation.

De to tårne

Kyrylo Budanov fastholder også, at invasionen af Ukraine vil lede til Vladimir Putins og den nuværende russiske stats undergang.

Hvis Vladimir Putin altså overhovedet er i live.

- Er han i live nu? Lad os vente på det øjeblik, hvor magten skifter hænder i Rusland. Måske vil det være der, vi finder ud af sandheden. Hvis han er død, hvordan skete det så? Hvis han lever, hvordan vil han han så afslutte sit liv?, sagde Kyrylo Budanov i et interview med det ukrainske medie Obozrevatel 18. oktober.

Her fortalte han også, at der foregår en magtkamp i Kreml efter de russiske nederlag.

- Vi kalder det Kremls to tårne. På den ene side har vi "duerne", og på den anden side har vi "høgene". Begge tårne forstår, at det går rigtig dårligt, men de har nogle lidt forskellige holdninger til, hvordan de slipper ud af situationen, forklarede han.

- Nogle forstår, at det er nødvendigt at stoppe nu og forsøge at finde en fredelig løsning, mens andre tror, at Rusland vil ophøre med at eksistere, hvis ikke de fortsætter, sagde Kyrylo Budanov til Obozrevatel 18. oktober.

Ifølge ham taler ingen af de to grupper længere om at vinde krigen.

I stedet taler de om, hvordan de undgår at tabe den.

- Der er jeg enig med dem. Ruslands nederlag er uundgåeligt, og det vil føre til Ruslands ødelæggelse, fortalte spionchefen.

Afslutningen

Hvem, der vinder magtkampen i Kreml, vil ifølge Kyrylo Budanov få stor betydning for, hvad der kommer til at ske.

- Hvis de, der ønsker fred, vinder, og de indrømmer, at det hele var en fejl, så vil soldaterne trække sig tilbage til grænserne fra 1991, og på en eller anden måde skal russerne så forsøge at genskabe relationerne med resten af verden, sagde Kyrylo Budanov til Obozrevatel.

Hvis det andet "tårn" vinder, trækker krigen ud.

- De andre forstår godt, at de i bedste fald står til en lang fængselsstraf, så for dem er det et spørgsmål om personlig overlevelse at fortsætte krigen, forklarede spionchefen.

Alle truslerne om brug af atomvåben er han ikke så bange for, og han har flere gange sagt, at risikoen for atomkrig ikke er større, end den hele tiden har været.

- Atomvåben i et hvilket som helst land er til afskrækkelse. De er i princippet ikke våben men værktøjer. Kan de teoretisk set bruge atomvåben? Ja, teoretisk set kan de, men det vil kun øge hastigheden for Ruslands sammenbrud, og det ved de godt. De er ikke så dumme, som vi gerne vil gøre dem til, sagde han for eksempel til Obozrevatel 18. oktober.

Forudsigelser tør han også godt komme med.

Storbyen Kherson i det sydlige Ukraine bliver generobret i løbet af november 2022, efter årsskiftet vil de ukrainske soldater begynde tilbageerobringen af Krim, som falder i løbet af foråret, og når det bliver sommer, får vi fred.

- Det hele slutter til foråret. Alt bør være overstået til sommer, lyder spådommen.

Mordforsøgene fortsætter

Om spionchefens sjette sans også kan holde de russere væk, som forsøger at slå ham ihjel, må tiden vise.

Hundelufteren med bilbomben overlevede ikke sine kvæstelser, og siden har nye folk tilsyneladende taget over.

Seneste mordforsøg var i august, hvor Kyrylo Budanovs folk siger, at de havde held til at anholde en gruppe russiske agenter, der ville dræbe deres chef mod en dusør på 150.000 dollars fra Vladimir Putin.

Der bliver ikke ændret på mandatfordelingen ved folketingsvalget, oplyser Danmarks Statistik efter ekstra grundig kontrol af valgresultatet.

Der er fortsat 87 danske mandater til rød blok. Dertil kommer de tre røde nordatlantiske mandater, og således har rød blok fortsat det snævrest mulige flertal med 90 mandater.

Det fremgår af den validerede opgørelse fra Danmarks Statistik.

Dermed er valgresultatet nu endeligt stadfæstet.

Særlig regel taget i brug denne gang

Onsdag blev det endelige valgresultatet udskudt, da Danmarks Statistik meddelte, at de ønskede at gennemføre en ekstra kvalitetskontrol inden offentliggørelsen, fordi valgresultatet har været så tæt.

Danmarks Statistik skulle efter planen have offentliggjort det endelige valgresultat og herunder den validerede mandatfordeling allerede dagen efter valget. Men både onsdag og torsdag blev offentliggørelsen udskudt.

- Danmarks Statistik er nødt til at supplere valgsystemets beregninger med en særlig grundig kvalitetssikring, som tager ekstra tid, lød meldingen torsdag i en pressemeddelelse.

Desuden har dette års stemmeafgivning aktiveret en særlig regel, som findes i folketingsvalgloven. Den handler om tillægsmandaternes fordeling på partier, og den har ikke tidligere været nødvendig at tage i brug.

Årsagen til, at den nu er nødvendig at tage i brug, er, at Socialdemokratiet har fået flere kredsmandater end det samlede antal mandater, som partiet skulle have, hvis det svarede til stemmetallene på landsplan.

Det skyldes, at partiet har klaret sig så godt rundt omkring i de forskellige storkredse, at de har fået mange kredsmandater.

Meget tæt valg

Der er fortsat fem kandidater, som TV 2 kategoriserer som 'forventes valgt' og endnu ikke som 'valgt'.

For følgende fire kandidater skyldes det, at de lige nu er valgt på deres partiers eneste eller yderste mandat med meget få personlige stemmer ned til den næste partikollega i storkredsen:

Fungerende minister for fødevarer, landbrug og fisker Rasmus Prehn (S) - 62 stemmer ned til næste kandidat Brigitte Klintskov Jerkel (K) - 48 stemmer ned til næste kandidat Kristian Bøgsted (Æ) - 88 stemmer ned til næste kandidat Mike Fonseca (M) - 54 stemmer ned til næste kandidat

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen er endnu ikke skiftet fra 'forventes valgt' til valgt, da der er usikkerhed om i hvilken storkreds et af Dansk Folkeparti tillægsmandater ender med at blive placeret.

Danmarks Statistik forventer at kunne melde fordeling af kredsmandater, tillægsmandater, valgte kandidater og stedfortræderrækkefølge ud inden for den kommende uge.

Der blev i alt afgivet knap 3,6 millioner stemmer ved folketingsvalget tirsdag. 58.871 af dem var blanke eller ugyldige.

Opdateret med præcisering af de fem kandidater, TV 2 endnu ikke har skiftet fra 'forventes valgt' til 'valgt' i vores overblik 'Det nye folketing'.

Er man en af de relativt få, der er på jagt efter et nyt hjem i øjeblikket, er der gode nyheder.

Antallet af boliger til salg vokser nemlig fortsat – særligt hvis man ser på ejerlejligheder. Det viser dugfriske tal fra Boligsiden.

Ved indgangen til november var 8569 ejerlejligheder til salg på landsplan. Siden 2010 har gennemsnittet ellers ligget mere end 1000 til salg-skilte lavere - nemlig på 7.313.

Det har dog ikke så meget at gøre med, at flere boliger bliver sat til salg i øjeblikket. I stedet handler det om, at færre boliger bliver købt og dermed fjernet fra markedet igen. Det fortæller Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann:

- Vi ser faktisk, at antallet af nye udbudte boliger er lidt lavere end normalt for årstiden. Så det, der trækker udbuddet op i øjeblikket er, at der er færre købere i markedet, siger hun til TV 2.

Inflation og renter giver køberne uro i maven

Gennem de seneste måneder har centralbanker verden over – heriblandt Nationalbanken i Danmark – sat renterne højere og højere op for at tæmme den stigende inflation.

En højere rente gør det som bekendt dyrere at låne penge til drømmeboligen. Så sent som onsdag hævede den amerikanske centralbank sin toneangivende rente med 0,75 procentpoint.

Samtidig betyder inflationen ifølge Lise Nytoft Bergmann, at danskerne generelt set har færre penge på kistebunden til at investere i ejendom og mursten.

Lige nu bruger de nemlig pengene på de stadigt dyrere fødevarer, transportudgifter og energiregninger.

- Hvis man lægger de to faktorer sammen, så får man en cocktail, der giver mange købere uro i maven. Det kan godt få nogle til at trække vent-og-se-kortet i stedet for at købe bolig lige nu, forklarer hun.

Ifølge Dansk Industris økonom Bo Sandberg er langt de fleste boligejere stadig økonomisk godt polstrede. Så har man is i maven, kan man lige nu gøre en god handel.

- I det omfang, man kan tale om ”købers marked” med stigende boligrenter og strammere kreditvurdering, så er det nu den generelle tendens på boligmarkedet, at der er blevet flere boliger at vælge mellem samtidig med at der sker betydelige nedslag i salgspriserne, skriver han i en kommentar.

Storbyerne kan blive en profeti

Ifølge Lise Nytoft Bergmann er det særligt i de større byer, at udbuddet er begyndt at stige.

Det plejer nærmest at blive en profeti for resten af landet.

Når unge mennesker i de større byer ikke kan komme af med deres boliger, flytter færre af dem nemlig til resten af landet.

- Hvis sælgerne ikke kommer uden for byen, er de ikke så mange købere i forstæderne. Det skaber de berømte ringe i vandet, som kan give stigende udbud på tværs af landet, siger boligøkonomen.

Kan være en chok-effekt

Ifølge Lise Nytoft Bergmann kan der lige nu godt være tale om en ”chok-effekt”.

Renterne er nemlig steget ganske kraftigt på kort tid. Samtidig har mange allerede købt bolig gennem corona-årene.

- Vi tror, vi kommer til at stå lidt i en overgangsperiode frem mod sommeren 2023, hvor der formentlig kommer mere ro på renten. Men i den her periode skal vi nok forvente, at boligmarkedet får det svært, siger hun.

Spørger man Bo Sandberg fra Dansk Industri bliver ”jokeren” hen over ikke kun inflationen og de stigende el- og varmeregninger, men også om arbejdsmarkedet kan holde skansen:

- Trenden går dog i retning af, at flere sidder hårdere i det i vores samfund. Vi står foran en ret langstrakt tilpasningsproces på boligmarkedet, der trods alt ikke tilpasser sig helt så hurtigt som for eksempel aktiemarkederne.

I den nordjyske landsby Gjøl, hvor der i 2020 var 39 minkfarme, er Socialdemokratiet efter valget endt som det største parti.

Det skriver Jyllands-Posten.

Landsbyen har været centrum for minkavl i Danmark siden 1940'erne.

Derfor var det store spørgsmål forud for valget, om byens vælgere havde mistet tiltroen til S-regeringen, der som bekendt stod i spidsen for lukningen af minkerhvervet.

Sådan gik det dog ikke. Socialdemokratiet fik her 31 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 2,2 procentpoint siden valget i 2019.

Alle mink skulle aflives

827 personer stemte på valgstedet Gjøl Kro.

Næststørste parti blev Danmarksdemokraterne med 19,6 procent af stemmerne.

Den socialdemokratiske regering meddelte på et pressemøde i november 2020, at alle mink på landets 1100 minkfarme skulle aflives. Det skete som led i Danmark coronahåndtering.

Et politisk flertal indgik i foråret 2021 en aftale om et rammebeløb på mellem 16 og 19 milliarder kroner i kompensation til minkavlere og følgeerhverv.

Fødevarestyrelsen havde i sommer udbetalt knap 6,5 milliarder kroner.

Kritik af Mette Frederiksen

Minkkommissionen har siden rettet hård kritik af en række topembedsmænd og Statsministeriet. Der var nemlig på tidspunktet for ordren ikke lovhjemmel til at aflive minkene.

I en beretning slår kommissionen fast, at en række centrale embedsmænd i både Statsministeriet, Fødevareministeriet og Justitsministeriet kan bebrejdes.

Der er også kritik af statsminister Mette Frederiksen (S) for at vildlede, da hun på et pressemøde 4. november 2020 meddelte, at alle mink skulle slås ihjel.

På kort tid blev op mod 15 millioner mink aflivet landet over.

Beslutningen om at aflive alle mink blev truffet på grundlag af en risikovurdering fra Statens Serum Institut.

Den gik på, at der var fundet en særlig minkvariant af coronavirus – cluster 5 – som muligvis kunne nedsætte effekten af en kommende vaccine.

28 dages valgkamp er overstået, og nu venter svære regeringsforhandlinger.

Undervejs i valgkampen er der blevet kastet med mudder, peget fingre og gjort en dyd ud af at understrege, hvor partierne adskiller sig fra hinanden.

Men det har ikke kun været strid og uenigheder. For partierne har også præsenteret en række politiske forslag, som har mødt opbakning fra flere sider.

Forslag som, det ikke er utænkeligt, vil blive ført ud i livet, når en ny regering er på plads, og der er taget hul på næste valgperiode.

Med hjælp fra TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergreen har vi her samlet et overblik over det politiske indhold, som et nyt folketing kan samle sig omkring.

Flere på arbejdsmarkedet – 146 mandater

Der er bred enighed i Folketinget om, at manglen på arbejdskraft er én af de største udfordringer i samfundet – både når det gælder det offentlige og private.

Hvordan problemet skal løses, er der dog knap så stor enighed om.

Alligevel tegner der sig et billede af et nyt folketing, der uagtet deres forskelligheder har planer om at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet.

For eksempel har Radikale Venstre fremsat et krav til den nye regering, der lyder på, at de skal forpligte sig til at øge arbejdsudbuddet med 50.000 frem til 2030.

Et lidt lavere bud har lydt fra Mette Frederiksen (S), der til Børsen har sagt, at en ny bred regering skal få 7000 flere personer ind på arbejdsmarkedet.

Af andre partier, der vil afhjælpe den manglende arbejdskraft, kan nævnes Venstre og Liberal Alliance, hvor sidstnævntes leder, Alex Vansoplagh, i TV 2s partilederdebat mandag aften kaldte de andre partiledere ud for ikke at fortælle danskerne, hvor alvorligt problemet er.

Akutpakke til sundhedsvæsenet – 113 mandater

Lange ventelister, lave lønninger og for få varme hænder har resulteret i flere nye sundhedsudspil og politiske løfter fra partierne på Christiansborg.

Og ifølge Jesper Vestergreen er det meget sandsynligt, at der kan laves en bred akutpakke for sundhedsområdet, når regeringsforhandlingerne er overstået.

Hvad den helt konkret kommer til at indebære, står dog stadig hen i det uvisse.

Socialdemokratiet vil afsætte én milliard kroner til en akutpakke, der blandt andet skal give lønbonusser til sundhedspersonalet.

Venstre vil afsætte seks milliarder kroner i 2023 og 2024, hvor størstedelen af pengene skal gå til fastholdelse af medarbejdere.

Ligeledes vil Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne give et løn- og fastholdelsestillæg på 2500 kroner om måneden til sundhedspersonale, der er på fuld tid, mens SF og Enhedslisten også er klar på at give et økonomisk rygstød til sundhedsvæsenet.

Inflationshjælp – 122 mandater

Stigende energipriser og store regninger har tvunget Folketingets partier til at komme med løsninger på, hvordan man kan hjælpe de mest pressede danskere gennem inflationskrisen.

Et bredt flertal i Folketinget indgik 23. september en aftale om "vinterhjælp" til danskerne, men flere partier har udtalt, at der skal gøres mere.

Socialdemokratiet har foreslået en ny inflationspakke for to milliarder kroner i 2023, der blandt andet vil give en ekstra ældrecheck på 5000 kroner.

Derudover har både Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige ytret et ønske om at sænke gasafgiften, mens mange af de blå partier vil lette skatten, hvilket leder os frem til næste politiske forslag.

Lavere skat i bunden – 83 mandater

Selvom ingen partier har fremsat ultimative krav til en kommende regering om skattelettelser, er der alligevel enighed blandt flere partier om, at de vil sænke skatten.

Hvorvidt det skal ske fra toppen eller bunden, er der til gengæld stor splittelse omkring.

Både Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet har dog alle foreslået at sænke skatten i bunden. Det vil de blandt andet gøre ved at hæve beskæftigelsesfradraget, men de er uenige om hvordan.

Hvis det skulle ske, at de tre partier bliver enige om at sænke skatten i bunden, er det dog ikke nok til at danne et flertal, da deres samlede mandattal kun giver 83.

De blå partier er dog alle enige om at indføre forskellige former for skattelettelser, så forslaget kan stadig få luft under vingerne i næste valgperiode.

En uddannelses- og SU-reform – 103 mandater

Flere partier har talt varmt for reformer under valgkampen.

De konkrete krav til reformerne har dog været overraskende fraværende, mener Jesper Vestergreen, der dog alligevel tror, at reformer bliver et omdrejningspunkt under regeringsforhandlingerne.

Én af de reformer, som er gået igen blandt en håndfuld af partierne, er et ønske om at forandre SU- og uddannelsessystemet.

Moderaterne har foreslået at omlægge en del af SU’en til et lån, og under partilederdebatten 'Sidste svar' på TV 2 fortalte formand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, at også de ønsker at omlægge kandidatdelen af videregående uddannelse til et lån.

Venstre lægger op til, at de studerende fremover kun skal kunne få SU i fem år frem for de nuværende seks år, mens Socialdemokratiet vil forkorte halvdelen af landets kandidatuddannelser.

Sofie Carsten Nielsen går af som politisk leder for Radikale Venstre.

Det siger hun på et hasteindkaldt pressemøde på Christiansborg.

Hun indleder det meget korte pressemøde med at fortælle, at hun lige nu skulle have været ved dronningen for at fortælle, hvem Radikale Venstre peger på som kongelig undersøger.

Men den opgave har partiets næstformand Martin Lidegaard fået i stedet for hende. For i disse timer og minutter løber de personlige stemmetal ind, og det ser dystert ud.

- Stemmetallene viser meget tydeligt, at der ikke er tillid til mig. Og uanset om jeg bliver valgt ind eller ej, så er mandatet for svagt, siger hun.

- Vælgernes stemmer vil noget andet, og det har jeg den største respekt for. Derfor kan jeg selvfølgelig heller ikke fortsætte som politisk leder.

For få timer siden afviste hun at gå

Blot tre timer tidligere afviste hun ellers at gå af under en debat i Publicistklubben.

Her blev hun klokken 11.58 spurgt, "hvordan kan man blive siddende, når man er blevet savet midt over?".

- Selvfølgelig har jeg da haft overvejelsen, svarede hun.

- Det ville også være meget nemmere. På alle mulige måder. Jeg tror, at de fleste af os godt kunne trænge til lidt restituering og lidt ferie og lidt søvn. Det er der meget udsigt i, så det er det svære valg på den måde (at blive, red.). Men jeg synes, at det er mit ansvar at være nået hertil.

Dårlig timing, "men sådan bliver det"

15.15 står hun derimod på et pressemøde og sender "al styrke og kærlighed" til den radikale gruppe, der nu har et stort arbejde foran sig med at genrejse partiet fra valgnederlaget og stable en ny ledelse på benene – samtidig med regeringsforhandlingerne.

- Men sådan bliver det. Og nu går jeg, og det håber jeg, at vi I vil respektere, siger en tydeligt berørt Sofie Carsten Nielsen til pressen, inden hun vender om og forlader journalisterne uden at svare på et eneste spørgsmål.

Da partiets næstformand, Martin Lidegaard, kommer ud fra Amalienborg, har han kun få ord at sige til, at han lige har mistet sin partileder.

- Det er jeg utrolig trist over, og det kommer som et chok.

Vil du selv gå efter at blive formand?

- Det har jeg ikke yderligere kommentarer til.

- Jeg har ikke meget mere at sige. Det håber jeg, at I har forståelse for. Det er også meget nyt for mig, at Sofie har besluttet sig for at gå.

Tager ansvar for valgresultatet

Ved Folketingsvalget tirsdag blev Radikale Venstre halveret, og Sofie Carsten Nielsen tog ansvaret for resultatet i sin tale.

- Vi har tabt mandater i dag. Det er helt tydeligt. Men allermest kommer vi til at miste kollegaer, der har gjort en kæmpe indsats, sagde hun.

- Det er jeg ked af. Det er mit ansvar, at valgkampen ikke gik bedre, og det ansvar tager jeg på mig.

Det var Sofie Carsten Nielsen, som i begyndelsen af juli satte statsminister Mette Frederiksen (S) stolen for døren og truede med et mistillidsvotum, hvis ikke hun udskrev folketingsvalg senest ved Folketingets åbning.

Den radikale trussel satte sig hurtigt i meningsmålingerne.

To partifæller kæmper om et mandat

Sofie Carsten Nielsen er oppe imod partikollegaen Stinus Lindgreen i Københavns Omegns Storkreds.

Det er endnu uvist, hvem af de to der får radikales eneste mandat i kredsen. Sofie Carsten Nielsen fik 8955 personlige stemmer ved valget i 2019. Stinus Lindgren fik 1746.

Siden da har han dog haft en fremtrædende rolle som partiets sundhedsordfører og formand for epidemiudvalget under coronaepidemien.

Stemmerne i Københavns Omegns Storkreds er ikke endeligt optalt endnu. Men det ser ud til at blive tæt løb mellem de to radikale kandidater.

Skraber bunden af troværdighedsmåling

Sofie Carsten Nielsen blev politisk leder i oktober 2020, efter at den daværende formand, Morten Østergaard, trak sig fra posten som konsekvens af, at han havde krænket en partifælle og forsøgt at skjule det.

Hun blev valgt ved et kampvalg mellem hende og Martin Lidegaard.

Så sent som søndag viste en Megafon-måling, at blot få af vælgerne oplever Sofie Carsten Nielsen som en af de mest troværdige eller sympatiske partiledere.

Hun lå blandt de nederste tre partiledere i begge spørgsmål sammen med lederne fra Frie Grønne og Kristendemokraterne, der ikke formåede at komme over spærregrænsen denne gang.

Sikandar Siddique, formand for Frie Grønne, er håbefuld. Men det ser sort ud for det grønne parti.

Frie Grønne ligger et godt stykke under spærregrænsen i den foreløbige prognose med 0,8 procent af stemmerne – altså et godt stykke fra de adgangsgivende to procent.

- Det kan gå alle veje, vi er mega håbefulde og mega spændte, siger Sikandar Siddique tirsdag aften.

Meningsmålingerne har været skiftende, men ikke prangende i løbet af valgkampen. Noget skal ændre sig markant, hvis partiet skal klare skærene.

Var overbevist om at komme i Folketinget

Siddique har en fortid i Alternativet, men afviste i sensommeren, at hans udbryderparti Frie Grønne ville indgå i en alliance med Alternativet på ny.

Heller ikke Grøn Alliance, som er en sammenlægning af Veganerpartiet og De Grønne, nyder stor opbakning hos vælgerne.

Alternativet er et midterparti, sagde Siddique 30. august til Ritzau, og det er ikke foreneligt med Frie Grønne, som er venstrefløjsparti.

Dengang sagde han, at han var "fuldstændig overbevist om, at Frie Grønne kommer i Folketinget", og heller ikke på valgaftenen er han klar til at give op:

- Alt kan ske endnu. Det hele er oppe i luften. Som jeg hele tiden har sagt igen og igen: Frie Grønne er starten på en demokratisk revolution. Uanset resultatet er vi der i morgen. Vi er utrolig håbefulde, og vi har rigtig meget arbejde foran os. Frie Grønne er kommet for at blive, siger Sikandar Siddique.