Sundhedsvæsenet er konsekvent blevet udsultet gennem 30 år.

Så klar var meldingen fra Frie Grønnes formand, Sikandar Siddique, under torsdagens debat i Højlunds Forsamlingshus på TV 2.

Han gik endda skridtet videre og opfordrede til en strejke på tværs af faggrupperne for det "udsultede" sundhedsvæsen.

- Politikerne kommer ikke til at løse det. Vi opfordrer fagforeningerne til, at de indkalder til generalstrejke, sagde Sikandar Siddique.

Men kort efter gik en anden partiformand ham i rette. Liberal Alliancens Alex Vanopslagh mener ikke bare, at det er forkert, at sundhedsvæsenet er udsultet. Han påpegede, at "udgifterne til sundhedsvæsenet de sidste 20 år er steget med 41 procent".

- Vi bliver nødt til at have en debat på fakta, og derfor blev jeg nødt til at markere det, sagde Vanopslagh.

Spørgsmålet er så nu: Hvem har ret?

Udgifterne steg markant i 00'erne

Spørger man Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), er det forkert at sige, at sundhedsvæsenet er udsultet gennem de seneste 30 år.

- Det passer simpelthen ikke, konstaterer han.

Han uddyber, at der siden 90'erne har været vækst i sundhedsudgifterne, hvor der særligt i 00'erne blev brugt mange penge på at gøre sundhedsvæsenet bedre.

Stigningen de seneste ti år har ifølge Jakob Kjellberg været moderat.

Så når Alex Vanopslagh siger, at udgifterne er steget med 41 procent, passer det meget godt, siger professoren uden at have de præcise tal.

- Men så kan man altid diskutere, hvor meget de skulle have steget med de opgaver, der er kommet, siger han.

- Alternativt synspunkt

Ifølge Jakob Kjellberg har pengene til sundhedsvæsenet kommet langsommere end opgaverne de seneste ti år. Og det er blandt andet derfor, det har vakt frustration hos sygeplejerskerne.

- Det er ikke, fordi man fået færre penge, men man har kun lige kunnet følge med demografien, siger han.

Selvom Jakob Kjellberg vurderer, at der skal flere penge til sundhedsvæsenet fremover til at tage imod de flere patienter, der kommer ind, så mener han, at det er i overkanten at indkalde til generalstrejke.

- Uden at sige for meget, så er det et alternativt synspunkt, siger han.

Torsdag aften mødtes otte toppolitikere med danskerne til debat i Højlunds Forsamlingshus, og politikerne forsøgte at besvare nogle af de spørgsmål, som publikum brændte inde med.

Der blev både diskuteret velfærd, klima og psykiatri, og fik man ikke set debatten, eller har man bare brug for en opsamling, kommer her syv øjeblikke.

Politikerne bliver sat på plads af socialpædagogen Karina: - I vil ikke, men det skal I!

Aftenens debat startede på emnet velfærd, og her rejste socialpædagogen Karina sig op.

Hun synes, der er for meget bureaukrati og for mange regler, hun som socialpædagog er underlagt i sit arbejde, og derfor plæderede hun for, at politikerne skal vise offentligt ansatte mere tillid og give dem mere frihed.

- Vi kan rent faktisk godt, hvis I giver os lov. Og det skal I give os lov til, og det skal I finde ud af. Det skal I gøre ret hurtigt, for ellers går vi vores vej.

Derudover mener hun, at de flygtninge, som bor i Danmark, og som kan tage arbejde indenfor social- og sundhedssektoren, skal hjælpes ad den vej.

- Jeg ved godt, at nogle er jer, I er fuldstændig... det vil I ikke, men det skal I! lød det.

Ellemann vil ikke vælge rødhårede fra

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, fik under en snak om ældreplejen slået fast, at Venstre går ind for et frit valg i ældreplejen, men at det ikke betyder, man kan vælge sosu'er fra, der bærer tørklæde.

Noget, Venstre ellers tidligere på måneden var ude at sige, at man skulle have lov til, hvorefter Ellemann trak i land.

- Du kan heller ikke vælge nogen fra, fordi de er rødhårede, eller fordi de ikke er. Det er også usagligt, lød det fra Ellemann, hvorefter man kunne høre en grinende Inger Støjberg i baggrunden:

- Det er jeg glad for.

Sikandar Siddique opfordrer til generalstrejke

Da debatten faldt på lønstigning til sygeplejerskerne, tog Frie Grønnes Sikandar Siddique ordet og sagde, han ikke mener, der bliver sat nok pris på de mennesker, som arbejder indenfor omsorgsfagene.

- Derfor tror jeg, den eneste løsning er, at omsorgsfagene nedlægger arbejdet. Sætter foden ned og viser deres værd (...) Derfor opfordrer vi til, at Fagbevægelsen indkalder til generalstrejke, lød det fra Sikandar Siddique.

Tilsyneladende til stor morskab for Jakob Ellemann-Jensen (V), der stod ved siden af og ikke kunne undertrykke et grin.

Alex Vanopslagh bryder ind, da Sikandar Siddique taler om overforbrug

Sikandar Siddique fra Frie Grønne mener, at en del af årsagen til, at vi står midt i en klimakrise er, at vores forbrug er for højt.

Derfor er en del af løsningen ifølge ham, at vi skruer ned for vores forbrug. Da Sikandar Siddique fremsatte denne pointe, brød formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, ind:

- Så der skal ikke være nogen checks til dem, der har svært ved at betale deres gasregning? Nul checks?

Vanopslagh mente ikke, det hang sammen, at Frie Grønne vil give checks, samtidig med at de vil skrue ned for forbruget.

Herefter blev de to politikere dog afbrudt af studieværten.

Tesfaye vil ikke beslutte, at sygeplejersker skal have mere i løn – men...

På spørgsmålet om hvorvidt sygeplejersker skal have mere i løn, svarede justitsminister Mattias Tesfaye (S), der deltog i debatten i stedet for Mette Frederiksen (S), at løsningen ikke er, at politikerne beslutter, at sygeplejerskerne skal have mere i løn.

Men er det ikke netop det, I gør nu? (Med et udspil, hvor Socialdemokratiet afsætter tre milliarder kroner til lønstigninger og bedre arbejdsvilkår i det offentlige, red.)

- Nej, det er det ikke.

Herefter lød et uforstående "jo?" fra flere af partilederne.

Tesfaye: - Hvis man kører benzinbil, flyver indenrigs og spiser oksekød, kan det blive dyrere

Mattias Tesfaye (S) sagde under aftenens debat, at det ikke er et mål i sig selv, at det "skal blive dyrere at gå i Netto". Her henviste han til debatten om, hvorvidt klimabelastende fødevarer som kød skal være dyrere.

- Men hvis man insisterer på at have en stor benzinflyder i garagen, flyve indenrigsflyvninger og spise oksekød hver aften, så kan man jo ikke afvise, at det bliver dyrere. Men det må ikke være målsætningen, lød det fra Tesfaye.

Ellemann går selv til psykolog: - Folk spørger, om den er helt gal med mig

Jakob Ellemann-Jensen (V) delte under aftenens sidste emne, psykiatri, en oplevelse fra sit eget liv.

Ellemann taler indimellem med en psykolog, og efter han delte den information i Berlingske, er han blevet mødt med spørgsmål om, "hvad der er galt med ham".

- Fordi det er noget, vi ikke kan se på en scanning eller et røntgenbillede, så tænker vi, det er underligt. Og det første skridt til at nedbryde den fordom og de barrierer er, at vi politisk laver den ligestilling (mellem fysiske og psykiske sygdomme, red.), lød det fra Jakob Ellemann-Jensen.

Nåede du ikke at se aftenens debat i Højlunds Forsamlingshus, kan du se den på TV 2 PLAY.

Den 29-årige fodboldspiller Pablo Marí fra Serie A-klubben Monza er blandt fem ofre i et knivstikkeri i Milano, der har fundet sted torsdag aften.

Det skriver flere italienske medier herunder tv-stationen Rai og avisen La Gazzetta dello Sport.

Greb kniv fra hylderne

Pablo Marí befandt sig i et indkøbscenter i den norditalienske by Milano sammen med sin hustru og parrets søn, da en 46-årig italiensk mand greb en kniv fra en af supermarkedets hylder.

Vi elsker dig. Bliv ved med at kæmpe, som du ved, hvordan man gør

Adriano Galliani, direktør, AC Monza

Gerningsmanden blev pågrebet og tilbageholdt af en gruppe kunder, der befandt sig i centeret. Efterfølgende blev han overdraget til det italienske politi, der var talstærkt til stede.

Den 46-årige gerningsmands motiv er endnu ukendt, men han har ifølge italienske medier været i behandling for en alvorlig depression.

Det italienske politi afviser, at der er tale om et terrorangreb.

En kvindelig ansat i indkøbscenteret har mistet livet i angrebet. To personer er i kritisk tilstand og er blevet bragt til hospitalet med redningshelikopter.

- Vi elsker dig

Pablo Marí, der er forsvarer for Monza, er holdkammerat med danske Christian Gytkjær. Den 29-årige spanier har tidligere i karrieren været tilknyttet Arsenal og Manchester City.

Fodboldspillerens tilstand var først på aftenen ukendt, men ifølge en officiel udmelding fra Arsenal er han ikke alvorligt såret.

- Vi er alle chokerede over at høre de frygtelige nyheder om knivstikkeriet i Italien. Vi har været i kontakt med Pablos agent, som har fortalt os, at han er på hospitalet og ikke er alvorligt såret. Vores tanker går til Pablo og de andre ofre for denne frygtelige hændelse, lyder det fra klubben.

- Jeg har lige hørt det. Jeg ved, at Edu (teknisk direktør i Arsenal, red.) har været i kontakt med hans familie. Han lader til at være o.k., siger Mikel Arteta, cheftræner for Arsenal, til BBC.

I et opslag på AC Monzas Twitterkonto sender Monza-direktør Adriano Galliani tanker til forsvarsspilleren og hans familie.

- Kære Pablo. Vi er alle tætte med dig og din familie. Vi elsker dig. Bliv ved med at kæmpe, som du ved, hvordan man gør. Du er en kriger, og du vil snart komme dig, lyder det.

Ifølge mediet calciomercato.com har direktøren sammen med Monza-træner Raffaele Palladino besøgt spilleren på hospitalet.

- Pablo Marì har fået et ret dybt sår i ryggen, men ingen vitale organer har taget skade, og derfor er han ikke i livsfare. Han har nogle muskelskader, men lægerne fortæller mig, at han nok skal komme sig hurtigt, siger Galliani ifølge mediet til tv-stationen TG2.

Der er spændinger mellem Rusland og Vesten i Østersøen, hvor et russisk skib nu vil undersøge eksplosionerne ved Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

Herhjemme er valgkampen i fuld gang, og TV 2 kan afsløre, at børne- og ungdomspsykiatrien er mere end almindeligt presset.

Men vi starter med Danske Bank og hvidvasksagen.

Danske Bank gør klar til gigantbøde – afsætter milliarder til skandalesag

Danske Bank afsætter 14 milliarder kroner, der skal bruges på at betale en bøde i forbindelse med bankens store hvidvasksag.

Det fremgår af en børsmeddelelse, som banken sendte ud torsdag.

Dermed tidobler banken næsten det beløb, som man hidtil havde afsat til sagen. I 2018 hensatte Danske Bank således 1,5 milliarder kroner til sagen, der omtales som Estland-sagen.

- Drøftelserne med de amerikanske og danske myndigheder om en afgørelse af Estland-sagen er nu på et stadie, hvor Danske Bank pålideligt kan estimere den samlede økonomiske konsekvens af en potentiel fælles myndighedsafgørelse til samlet 15,5 milliarder kroner, siger administrerende direktør Carsten Egeriis i børsmeddelelsen.

Russisk fartøj vil undersøge Nord Stream-eksplosioner

Et russisk fartøj befinder sig i Østersøen og er klar til at undersøge eksplosionerne på Nord Stream-gasrørledningerne.

Det skriver Nord Stream i en pressemeddelelse.

Ifølge selskabet bag rørledningerne, Nord Stream AG, har Danmark endnu ikke givet selskabet tilladelse til at undersøge skaderne.

Undersøgelser foretaget af Københavns Politi, Forsvaret og Politiets Efterretningstjeneste (PET), har bekræftet, at det var eksplosioner, der udløste lækagerne på Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

Retten til udredning i psykiatrien bliver overskredet for seks ud af ti børn og unge

Det er efterhånden blevet hverdagsnyheder, at det danske sundhedsvæsen er presset. Der mangler hænder, og ventelisterne vokser, mens patienter må vente.

Det gælder også psykiatriens yngste patienter.

Nye tal viser, at børne- og ungdomspsykiatrien herhjemme er så presset, at udredningsretten ikke blev overholdt for knap 3800 børn og unge i første halvdel af 2022.

Det svarer til, at seks ud af ti børn og unge måtte vente længere end 30 dage på at blive udredt, og det er en fordobling på et år. Ifølge udredningsretten er 30 dage ellers det maksimale.

Kronprins Frederik bryder tavsheden om konflikt med prins Joachim

I knap en måned har kronprins Frederik ikke udtalt sig om den konflikt, der opstod mellem hans lillebror og mor i slutningen af september.

Torsdag fortalte kronprins Frederik, at han var ked af konflikten med prins Joachim og hans familie.

- Det er trist at se, hvor berørt han er blevet af beslutningen. Det gør selvfølgelig et indtryk på hans bror – hans eneste og min eneste. Men majestæten og min mor har taget en beslutning, som er hendes og hendes alene, og det har jeg fuld forståelse for, sagde kronprins Frederik, da pressen mødte ham torsdag.

Han er dog enig i sin mors betragtning om, at kongehusets fremtid bedst sikres ved, at færre personer i kongefamilien har opgaver.

Næste års Tour-rute præsenteret

Hvordan ser næste års rute ud, hvor Jonas Vingegaard formentlig skal forsvare sin Tour de France-sejr?

Det spørgsmål fik rytterne og holdene i store dele svar på, da sløret blev løftet for, hvordan Tour de France-ruten i 2023 ser ud.

Det var kendt på forhånd, at starten ville gå i Bilbao i Baskerlandet. Men torsdag kom der endnu flere højdepunkter.

3300 højdemeter venter allerede på 1. etape, hvor flere skrappe og stejle stigninger kan skabe forskelle. På 2. etape venter Jaizkibel-stigningen 20 kilometer fra mål. Den kommer til at trække tænder ud, da den er otte kilometer lang og stiger med 5,4 procent i gennemsnit. Få beskrivelsen af alle etaperne og af kvindernes Tour her.

Fagforbundene har lige nu travlt med at pege på sig selv som modtagere af regeringens tre milliarder kroner til bedre løn- og arbejdsvilkår i det offentlige.

Samtidig frygter flere fagforeninger, at det kan ende med stor uro – og i sidste ende konflikter – når pengene skal fordeles.

Regeringen vil ikke udpege, hvem der skal have højere løn.

Hos Politiforbundet regner man ikke med, at politibetjentene er tiltænkt en del af kagen.

Men formand Heino Kegel er bange for, at flere faggrupper får øjnene op for, at det kan betale sig at skabe konflikt.

- Næste gang, der skal forhandles overenskomst, tænker jeg, at der er rigtig mange faggrupper, der siger: Skal vi stemme ja til det her resultat, eller kan det bedre betale sig at konflikte? Derfor tror jeg, at det kan ende med mange flere faglige konflikter i fremtiden, siger han til TV 2.

Risikerer langt højere konfliktniveau

Akademikerne og HK mener, at udspillet er en trussel mod den danske model.

Den samme bekymring har flere eksperter givet udtryk for.

Lisbeth Lintz er formand for hovedorganisationen Akademikerne, en paraplyorganisation for 28 fagforbund, der tæller blandt andet ingeniører, speciallæger, fysioterapeuter, jordemødre og psykologer.

Hun mener, at mange af hendes foreninger lever op til Socialdemokratiets kriterier om rekrutteringsudfordringer.

Men det største problem med udspillet er, at det kan ende som "en rigtig farlig cocktail", hvis man ikke lader parterne forhandle løn uden politisk indblanding.

- Jeg er ikke i tvivl om, at regeringen befinder sig på en hårfin grænse i forhold til at hælde den danske model i afgrunden, og hvis man gør det, risikerer man et langt højere konfliktniveau, siger hun.

Stærk utilfredshed

HK Stat, der blandt andet organiserer ansatte i domstolene, kriminalforsorgen, skatteforvaltningen og laboranter, frygter, at deres medlemmer kommer til at "betale" for et lønløft til andre faggrupper.

- Det kan føre til stærk utilfredshed hos vores medlemmer, hvis man i overenskomstforhandlinger i 2024 siger på baggrund af den her beslutning, at der er brugt en masse milliarder, så I kan ikke få noget nu, siger næstformand Ulla Moth-Lund Christensen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) anerkendte onsdag også risikoen for, at det kan ende i et rivegilde blandt faggrupperne for at komme i betragtning til lønstigningen.

Er der ikke fare for strejker, hvis man som fagforbund kommer tilbage fra forhandlinger uden at have fået en lønstigning til sine medlemmer?

- Jeg håber jo, at alle vil gå ind i det her med det for øje, at vi har et unikt velfærdssamfund i Danmark. Men alle kan jo mærke, at der er rigtig store udfordringer med ventelister og ældre, som ikke får den værdige ældrepleje, som de bør have, sagde Mette Frederiksen i et interview med TV 2 onsdag.

- Jeg synes, at det er det, der bør være i fokus, når vi kommer i gang med forhandlingerne.

TV 2 samler vælgere og politikere i Aalborg til et stort valgtræf i valgkampens slutspurt. Følg det torsdagen igennem på TV 2, TV 2 NEWS og TV 2 PLAY – og se programmet her.

Tidligere summede burene i de store haller af liv. Her levede tusindvis af mink på farmen i Hjallerup i Nordjylland. 2500 tæver plus hvalpe for at være helt præcis.

I dag står burene tomme. Det har de gjort i snart to år nu.

- Det er da træls for at bruge et godt nordjysk udtryk, lyder det fra tidligere minkavler Hanne Møller Kristensen.

Vi havde få dage til at afvikle. Nu har regeringen brugt to år på at komme i gang

Hanne Møller Kristensen, tidligere minkavler

Hun er født og opvokset med mink. Hendes forældre insisterede på, at hun skulle tage en uddannelse, der ikke havde med mink at gøre, fordi "minkavlen går op og ned", lød formaningen.

Så Hanne Møller Kristensen tog en kontoruddannelse.

Men det var minkene, der blev hendes levevej sammen med hendes mand, Ole Kristensen.

- Det er jo en livsstil, så det er gerne noget, man skal være fælles om. Vi har dedikeret vores liv til de dyr, forklarer Hanne Møller Kristensen.

Venter stadig på afslutning

Men i november 2020 sluttede livet med dyrene på farmen, da hun og landets øvrige minkavlere blev beordret til at slå deres dyr ned.

Beslutningen om at aflive alle mink blev truffet i begyndelsen af november 2020.

En beslutning, der blandt andet blev begrundet med, at en ny smittevariant bredte sig på landets minkfarme, og at der var bekymring for, at det ville sætte effekten af en kommende vaccine i fare.

Men her knap to år senere står Hanne Møller Kristensen tilbage med en oplevelse af ikke at kunne komme videre.

Hanne Møller Kristensen afventer nemlig, at det bliver hendes tur til at få en afgørelse fra den erstatnings- og taksationskommission, der er nedsat, og som skal vurdere, hvilken erstatning hun og de andre minkavlere skal have.

- Vi havde få dage til at afvikle. Nu har regeringen brugt to år på at komme i gang, forklarer Hanne Møller Kristensen med tydelig frustration i stemmen.

Derfor har hun et spørgsmål til politikerne her i valgkampen.

- Hvornår kommer vi videre? Hvornår bliver det vores tur?

Har du et spørgsmål til politikerne – stil det her

Hanne Møller Kristensen er blot en af mange danskere, der gerne vil have et svar fra de politikere, der lige nu kæmper om en af de 179 pladser i Folketinget.

Den tidligere minkavler fra Hjallerup bor stadig på farmen, men er ikke afklaret med, om hun vil blive boende der, når der på et tidspunkt kommer en afklaring.

- Det hele afhænger af, hvordan det ender, forklarer hun og sætter yderligere ord på følelser og frustration:

- Det er lidt svært at komme videre med andre ting, hvis man gerne vil bruge sin matrikel til noget andet. Vi aner jo reelt ikke, hvad der står tilbage, når kommissionen har været her, siger Hanne Møller Kristensen.

Ifølge den seneste plan for erstatninger til minkavlerne skal alle avlere have udbetalt erstatning senest i 2024 – altså omkring fire år efter aflivningen af minkene.

Men i begyndelsen af september kunne Jyllands-Posten fortælle, at Trafikstyrelsen, der er sekretariat for de kommissioner, der arbejder med erstatningssagerne, varslede, at tidsplanen kunne skride yderligere tre år.

Det vil i givet fald betyde, at de sidste minkavlere først vil få erstatning i 2027.

- Vi aner jo ikke, om vi er købt eller solgt. Vi er stavnsbundet til noget, vi ikke rigtig kan komme videre med, forklarer Hanne Møller Kristensen.

I dag arbejder Hanne Møller Kristensen som tjener på en kro, og så har hun en lille gårdbutik, hvor hun sælger lokale varer fra Nordjylland.

Og så er hun ved at finde ud af, om hun kan få en opkvalificering af den uddannelse, hun tog efter hendes forældres insisteren, fordi "minkavlen går op og ned".

På vegne af tre tidligere minkavlere sagsøger Bæredygtigt Landbrug staten i minksagen.

Det skriver interesseorganisationen i en pressemeddelelse.

Det var på et pressemøde i november 2020, at statsminister Mette Frederiksen (S) sagde, at alle mink skulle aflives af frygt for en muteret variant af coronavirus.

Det kom efterfølgende frem, at der ikke var lovhjemmel bag beslutningen.

Og bæredygtigt Landbrug mener altså, at den manglende lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet udgør en krænkelse af menneskerettighedskonventionen.

- Det er velkendt i offentligheden, at påbuddet var ugyldigt på grund af manglende lovhjemmel, lyder det fra chefjurist Nikolaj Schulz fra Bæredygtigt Landbrug.

- Mindre velkendt er det, at indgrebet formentlig udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Indgreb i ejendomsretten

Det ændrer ifølge organisationen ikke på sagen, at lovgrundlaget senere kom på plads.

- Den omstændighed, at Folketinget efter det ulovlige indgreb etablerer et lovgrundlag, ændrer ikke på, at indgreb i ejendomsretten efter menneskerettighederne kræver hjemmel på tidspunktet, hvor påbuddet udstedes eller skal efterleves, siger Nikolaj Schulz i pressemeddelelsen.

Søgsmålet er i første omgang rettet mod Fødevarestyrelsen, idet det formelt var styrelsen, der udsendte påbuddet om aflivning.

- Afhængig af retssagens forløb kan det ikke udelukkes, at det endelige juridiske ansvar for overtrædelsen af menneskerettighederne ender i Statsministeriet, siger Nikolaj Schulz.

Et "symbolsk" beløb

Han henviser til, at Minkkommissionen, der undersøgte forløbet, har konkluderet, at Mette Frederiksens instruks på pressemødet var groft vildledende.

Kommissionen lægger dog til grund, at statsministeren ikke vidste, at der ikke var lovgrundlag for at kræve de op mod 15 millioner mink aflivet.

Et politisk flertal indgik i foråret 2021 en aftale om kompensation til minkavlere og følgeerhverv på mellem 16 og 19 milliarder kroner.

Bæredygtigt Landbrug kræver en godtgørelse på tre gange 17.000 kroner, hvis organisationen i retten får medhold.

Der er ifølge pressemeddelelsen tale om et "symbolsk" beløb.

Når dansk-italienske Sofia Carmen Jammello er iført sin stewardesseuniform med opsat hår og makeup, ligner hun enhver anden sund og rask 29-årig – af den særligt fotogene slags.

Der er intet ved hendes fremtoning, der antyder, at hun er ramt af en alvorlig og uhelbredelig kræftsygdom, kaldet kronisk myeloid leukæmi (CML).

En sygdom, der bor i hendes blod, og som hun skal leve med i resten af sit liv.

Udadtil er hendes liv tilsyneladende helt normalt, og den unge kvinde fra Esbjerg er i stand til at passe både fuldtidsjob, hus og kæreste.

Alt sammen takket være en lille pille.

For så længe hun tager den såkaldte "cancerpille" hver dag, kan hun holde kræftsygdommen og dens symptomer nede på et tåleligt niveau, der gør, at hun kan fungere i hverdagen.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg kan tage den her pille, der holder kræftcellerne nede, så jeg kan få lov at leve med sygdommen. For 15-20 år siden døde man af den, siger Sofia Carmen Jammello til TV 2.

Men selvom cancerpillen er revolutionerende for behandlingen af leukæmi, kan den ikke udrette mirakler.

Der er stadig bivirkninger, smerter og svære dilemmaer, som Sofia Carmen Jammello skal forholde sig til, og som gør, at hendes tilværelse er meget anderledes end andre jævnaldrendes.

En usædvanlig diagnose

Sofia Carmen Jammello fik konstateret leukæmi – eller blodkræft – i oktober 2020.

Tallene fra hendes blodprøver var så skæve, at hun straks blev indlagt og sat i akut kemobehandling for at slå kræftcellerne ned så hurtigt og effektivt som muligt.

I løbet af behandlingen viste det sig, at Sofia – helt uventet – var ramt af den kroniske form for leukæmi, CML.

Da CML oftest rammer folk i 70’erne og opefter, var det en ret usædvanlig diagnose at få stillet for den dengang 27-årige Sofia.

- Jeg kan huske, at jeg sammen med min familie sad og googlede alt muligt om sygdommen. Blandt andet hvor lang tid folk lever med den, og vi blev lidt skræmte, da vi så, at det var omkring 5-10 år. Men det hang selvfølgelig sammen med, at folk allerede er gamle, når de får den, fortæller hun.

Netop fordi det var den kroniske leukæmiform, hun var ramt af, fandtes der en særligt effektiv behandling: Cancerpillen.

En type medicin, som er specifikt udviklet til denne kræfttype.

Så efter en måneds kemokur kunne Sofia nu nøjes med at tage én cancerpille om dagen.

Føles som om, knoglerne brænder

Selvom det er muligt med cancerpillerne at holde sygdommen så meget nede, at Sofia kan passe et fuldtidsjob som V.I.P-stewardesse, går hun ikke helt fri af de gener, som følger med sygdommen.

En af de mere ubehagelige symptomer på leukæmi, som medicinen ikke kan fjerne, er smerter i knoglerne.

Det skyldes, at blodkræft opstår inde i knoglemarven, og derfor hører knoglesmerter uløseligt sammen med sygdommen.

- Det føles som om, at det brænder eller ætser inde i knoglerne. Det gør virkelig ondt. Jeg plejer at beskrive det for folk som en meget slem form for vokseværk, siger Sofia, som indimellem er nødt til at tage smertestillende medicin.

Smerterne sidder som oftest i benene. Og når det er værst, er hun sengeliggende.

En anden bivirkning, som hun lider under, er væskeophobninger rundt omkring i kroppen. Det betyder, at hun må tage vanddrivende medicin efter behov.

Da symptomerne kommer og går, svinger det meget, hvordan hun har det. Nogle dage mærker hun ikke noget, og så kan hun sagtens dyrke sport og være fysisk aktiv som alle andre.

Men der er andre bekymringer.

Piller kan dræbe et foster

Noget af det, der bekymrer Sofia mest ved fremtiden er, at den livsvigtige behandling, som hun er helt afhængig af at få, samtidig spærrer for hendes drøm om at blive mor.

Cancerpillerne er nemlig så stærke, at de ville dræbe fosteret, hvis hun skulle blive gravid.

Som situationen er nu, er planen om at få børn derfor sat på standby

For at kunne gennemføre en graviditet er det nødvendigt at holde pause fra medicinen imens. Og det kræver, at Sofia kommer ind i en periode, hvor hun får det bedre.

- Forhåbentlig kan jeg få lov til at blive gravid. Men det er sådan en ting, der er usikker for mig i dag. Jeg ved jo ikke, hvordan tingene forløber, og om det overhovedet bliver en mulighed, siger hun.

Aftalen med hendes kræftlæge er, at hvis tallene på et tidspunkt ser gode og stabile ud – over en længere periode – kan der blive tale om, at hun stopper med medicinen og i stedet får nogle indsprøjtninger, som kan holde kræftcellerne nede.

Er blevet mere afklaret

Nu, hvor der er gået knap to år, siden Sofia Carmen Jammello fik stillet kræftdiagnosen, er hun nået til et sted, hvor hun føler sig langt mere afklaret med sin situation.

Hun har affundet sig med, at hun har en livslang sygdom, som går op og ned, og at behandlingen skal reguleres derefter. Det er ikke længere noget, hun bekymrer sig så meget om.

- Jeg tror, at jeg er blevet meget bedre til at håndtere frygten. Det tog mig rigtig lang tid at lære, at det var okay at lægge den om i baghovedet. Men der er den i dag. Og den er der på en god måde, synes jeg, siger hun og tilføjer.

- Så jeg går ikke og frygter hver dag, hvor gammel jeg bliver, eller hvornår jeg skal dø. Men selvfølgelig har jeg gjort mig overvejelser om, at mit liv ikke nødvendigvis kommer til at være som alle andres eller blive lige så langt som andres.

For nogle uger siden besluttede Sofia at stoppe med at arbejde som stewardesse. Ikke på grund af sygdommen, men fordi hun efter fire år ønsker et brancheskift.

Hun er nu i fuld gang med at søge et nyt fuldtidsjob.

For øjeblikket er hun inde i en god periode, hvor hun ikke mærker så meget til sygdommen.

Den ene dag er hun måske lidt hævet i ansigtet og har brug for sine vanddrivende piller, den næste dag kan det være benene, der driller.

Men så er der også de dage indimellem, hvor hun slet ikke har nogen gener.

Og det er den slags dage, der giver hende håb om, at det hele nok skal gå.

Se 'Knæk Cancer' lørdag kl 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.

Det er efterhånden blevet hverdagsnyheder, at det danske sundhedsvæsen er presset. Der mangler hænder, og ventelisterne vokser, mens patienter må vente.

Det gælder også psykiatriens yngste patienter.

Nye tal viser, at børne- og ungdomspsykiatrien herhjemme er så presset, at udredningsretten ikke blev overholdt for knap 3800 børn og unge i første halvdel af 2022.

Det svarer til 6 ud af 10 børn og unge, som måtte vente længere end 30 dage på at blive udredt, og det er en fordobling på et år.

Ifølge udredningsretten er 30 dage ellers det maksimale.

Tallene er opgjort af Lægeforeningen, og ifølge foreningens formand, Camilla Noelle Rathcke, siger de meget om, hvor ringe kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark er.

- Jeg synes jo, det er tragisk, at vi har børn og unge, der ikke kan udredes og ikke får afklaret, hvad der er galt med dem. Man skal huske, at de her børn har haft et langt forløb, hvor tiltag i kommunalt regi ikke har været tilstrækkeligt, siger hun.

Udredning og behandling bliver af dårligere kvalitet

Også Nina Tejs Jørring har kigget på tallene. Hun arbejder som overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden, og derudover er hun forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Tallene overrasker hende ikke.

- Det er jo meget, som vi har forventet. Det går sådan set kun værre og værre. Det her er jo bare ét tal, og ét er ventetiden for at komme ind – noget andet er så alle de flaskehalse, vi har i psykiatrien.

- Du kan vel i virkeligheden se det som et eksempel på et system, der er alt for hårdt presset. Udredningen og behandlingen bliver af dårligere kvalitet, fordi det hele bløder, siger Nina Tejs Jørring.

At de manglende ressourcer ikke kun betyder længere ventetid men også dårligere kvalitet, kan eksempelvis ses i psykoedukationen, som går ud på, at børn, unge og deres pårørende bliver undervist i, hvordan man bedst håndterer børnenes psykiske sygdomme.

Man kan nå at blive meget syg, hvis man ikke opdager sukkersyge i tide, og lungebetændelse kan man dø af. Det er det samme her

Nina Tejs Jørring, overlæge og forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Nina Tejs Jørring fortæller, at forældrene tidligere blev undervist i, hvordan de eksempelvis skulle hjælpe deres barn, hvis barnet havde autisme.

Indtil man sparede på området ved at begynde at undervise 15-20 forældrepar på én gang.

- Det kan være vældig godt at snakke med andre forældre, men der er jo ikke mulighed for at rette undervisningen mod det enkelte forældrepar. Det blev mere undervisning og mindre behandling. I dag er der mange steder, hvor man får undervisningen som en video online. Det kan også være godt, men det er ikke behandling, og det er af dårligere kvalitet, end når det er en terapeutisk samtale om dit eget barn, siger hun.

Børnenes tilstande kan blive livsfarlige

Camilla Noelle Rathcke fra Lægeforeningen forklarer, at situationen er "rigtig alvorlig" for børn og unge, som venter på en udredning.

Ofte har de haft symptomer i et stykke tid, før man får dem ind i et forløb, og der skal de så vente yderligere.

- For et ungt menneske er det vanskeligt at følge skolegangen og holde kontakt til vennerne, hvis de ikke har det godt, og vi risikerer, at børnene ikke får behandling i tide og måske dropper ud af skolen, siger hun.

Det er Nina Tejs Jørring enig i.

Hun sammenligner situationen med, hvis et forældrepar havde mistanke om, at deres barn havde sukkersyge eller lungebetændelse.

- Det, ville de fleste ikke undre sig over, er et problem. Man kan nå at blive meget syg, hvis man ikke opdager sukkersyge i tide, og lungebetændelse kan man dø af. Det er det samme her.

Nina Tejs Jørring fortæller, at de fleste børn og unge starter ud med det, man kalder "let mistrivsel". Hvis børnene så skal vente på at blive udredt, kan det være, de på et tidspunkt slet ikke kommer afsted i børnehave eller skole og dermed isoleres fra legekammeraterne.

- Det kan være, de begynder at få selvmordstanker eller selvskade, og på et tidspunkt kan det være, de forsøger at slå sig selv ihjel. Det er jo nogle tilstande, der kan blive livsfarlige, lyder det fra Nina Tejs Jørring.

Hun pointerer, at det kan være nemt at gøre noget ved psykiske lidelser, hvis "vi tager børnene, mens de har ondt i maven".

Omvendt siger hun, at det kan tage mange år at behandle børnene, hvis de først får hjælp, når de eksempelvis begår selvskade.

Men hvor meget betyder det reelt, om børnene skal vente 30 dage eller 42 dage?

- Hvis det ikke er akut, er det ikke sikkert, de 12 ekstra dage betyder så farlig meget. Men det her er ventetid, til du bliver set første gang. Og så kan der også være ventetid, til man bliver set næste gang og gangen efter det.

Flere speciallægeforløb

Ifølge Camilla Noelle Rathcke og Nina Tejs Jørring er der akut behov for flere ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark.

En løsning på den korte bane kan ifølge Camilla Noelle Rathcke være, at man sikrer, at alle børne- og ungdomspsykiatere – også dem i private praksisser – bliver en del af det offentlige system og dermed bliver tilgængelige for dem, der ikke kan betale selv.

På den lange bane mener hun, der skal fokus på, at vi får uddannet flere børne- og ungdomspsykiatere.

Vi mangler at se en politisk prioritering af at få sikret de her læger, og vi kan godt levere dem, uden det går ud over andre læger

Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen

Det skal blandt andet ske ved, at man laver flere speciallægeforløb for lægerne inden for børne- og ungdomspsykiatri.

- Det er desværre ikke tilgodeset i den nye psykiatriaftale, siger hun.

Resten af sundhedsvæsenet er jo også presset, og der mangler hænder alle steder. Så hvis man sætter det lidt hårdt op, hvorfor skal man så prioritere en kortere ventetid for unge med psykiske problemer, hvis det betyder, at man nedprioriterer vigtige operationer på sygehusene?

- Det, vi skal huske, er, at vi har øget optaget på lægeuddannelserne, fordi vi mangler speciallæger i Danmark. Det har været en politisk prioritering.

- Når lægerne så er uddannet fra universiteterne, skal vi sikre os efterfølgende, at de rent faktisk bliver speciallæger, fordi det er de vigtigste kompetencer i sundhedsvæsenet på lang sigt. Vi mangler at se en politisk prioritering af at få sikret de her læger, og vi kan godt levere dem, uden det går ud over andre læger.

Ikke noget quick fix

Nina Tejs Jørring mener ikke, der findes noget quick fix.

Men hun peger på, at man kunne fjerne udrednings- og behandlingsgarantien i en periode og sidenhen erstatte den med en differentieret venteliste.

- Og så skal man også begynde at måle på, om patienterne får det bedre, og om man kan fastholde medarbejderne. Der er alt for mange, der rejser fra det offentlige, fordi arbejdsvilkårene er for dårlige, siger hun.

TV 2 har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, men det har ikke været muligt.

TV 2 samler vælgere og politikere i Aalborg til et stort valgtræf i valgkampens slutspurt. Følg det torsdagen igennem på TV 2, TV 2 NEWS og TV 2 PLAY – og se programmet her.