Godmorgen – og velkommen til valgkampens 14. dag.

Der er præcis to uger til, at vi skal til stemmeurnerne, og vi er dermed halvvejs i valgkampen.

Her er et overblik over, hvad udvalgte partiledere skal lave denne tirsdag.

08.45 Konservative vil gøre op med utrygt natteliv

Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti, er til stede i Indre By i København, hvor han vil præsentere et udspil, der skal øge trygheden i især nattelivet.

09.30 Løkke turnerer Sydjylland

Formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, besøger Sydjylland, hvor han blandt andet ligger vejen forbi Dandy Business Park i Vejle, EUC SYD i Esbjerg og gågaden i Fredericia.

10.00 Ellemann besøger radarvirksomhed

Formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, besøger den danske radarvirksomhed Weibel Scientific.

10.20 Mette Frederiksen besøger ældreboliger

Mette Frederiksen (S) besøger Seniorbo i Fredericia. Her vil hun holde et kort oplæg og hilse på beboerne. Efter besøget svarer hun på spørgsmål fra fremmødte journalister.

14.00 Tesfaye vil tale højere straffe

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) besøger Kvickly i Brøndby for at diskutere højere straffe for kunder, der truer eller overfalder butikspersonale.

15.00 Vermund deltager i masterchefdyst

Ti af de opstillede kandidater i Sydjyllands Storkreds skal dyste i en madkonkurrence, som Landbrug & Fødevarer Syddanmark står bag. Nye Borgerliges Pernille Vermund deltager som den eneste partileder.

15.30 SF-formand besøger PFAS-skandales arnested

Pia Olsen Dyhr (SF) mødes med det lokale byrådsmedlem Jørgen Grüner. De besøger arnestedet for den første PFAS forurening og går en tur i kolonihaven og ser engen, hvor man nu er ved at begrænse forureningen i at brede sig til Korsør Nord.

18.00 Pape og Støjberg mødes i debat

Der er vælgermøde i Holstebro, hvor Danmarksdemokraternes Inger Støjberg og Det Konservative Folkepartis Søren Pape Poulsen skal debattere.

18.25 Ellemann deltager i 'Partilederne LIVE'

Jakob Ellemann-Jensen er dagens gæst i 'Partilederne LIVE' på TV 2. Programmet kan også følges på TV2.DK og TV 2 PLAY.

20.00 Messerschmidt og Carsten Nielsen debatterer

Det Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt deltager i en debat på Kunsthøjskolen i Holbæk.

Over 300 sygeplejersker var mødt op på Torvet i Silkeborg.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var på besøg i byen, og for sygeplejerskerne var det en oplagt mulighed for at komme i kontakt med landets øverste politiker.

Det var 14. august 2021, og sygeplejerskestrejken var på sit højeste.

Forrest blandt de fremmødte stod Bente Alkærsig Rasmussen, næstformand i Dansk Sygeplejeråds kreds i Midtjylland, iklædt en rød T-shirt med budskabet "Vi er mere værd".

Da statsministeren bevægede sig hen over torvet, greb sygeplejersken chancen:

- Hej Mette! Vi er jo en masse sygeplejersker her i dag, fordi vi gerne vil have dig i tale, prøvede Bente Alkærsig Rasmussen.

- Ja, men I ved jo, hvordan det er med den danske model, svarede Mette Frederiksen ifølge TV Midtvest kortfattet og gik videre.

Bente Alkærsig Rasmussen fik aldrig svar på de spørgsmål, hun gerne ville have stillet statsministeren. Og her mere end et år senere savner hun stadig svar.

Så nu prøver hun igen.

På arbejde med skyklapper

Bente Alkærsig Rasmussen fortæller til TV 2, at hun er bekymret for det danske sundhedsvæsen.

Der er stor mangel på personale, hvilket presser de sygeplejersker, der allerede arbejder på hospitalerne, da de skal løbe hurtigere og tage flere vagter.

Lige nu mangler der omkring 5000 sygeplejersker, og hver anden opslåede stilling bliver ikke besat.

Det får også konsekvenser for patienterne, der bliver mødt af voksende ventelister, og i sidste ende går det ud over patientsikkerheden, advarer Bente Alkærsig Rasmussen.

- Hvordan har politikerne tænkt sig at sikre, at sundhedsvæsnet kommer til at hænge sammen? I dag hænger mængden af opgaver og ressourcer ikke sammen. Sygeplejerskerne kan ikke udføre et ordentligt stykke arbejde og må nærmest gå med skyklapper på for at komme igennem dagen, siger hun.

Manglen på sygeplejersker på sygehusene fik i 2020 regeringen og Danske Regioner til at lave en aftale om at ansætte 1000 ekstra sygeplejersker inden udgangen af 2021.

Det mål blev faktisk nået i andet kvartal 2021, men siden er udviklingen gået den forkerte vej, og ifølge de seneste tal er der nu færre fuldtidsansatte sygeplejersker i regionerne end ved udgangspunktet for aftalen.

Efterlyser svar på problemer

Ifølge Dansk Sygeplejeråd skyldtes en del af fremgangen, at man medregnede efterlønnere, som hjalp til under coronakrisen, men som efterfølgende har forladt faget igen.

Derudover har sidste års konflikt, hvor sygeplejerskerne krævede mere i løn, efter alt at dømme også haft betydning.

Efter at have afvist at gribe ind i konflikten, valgte regeringen i august 2021 alligevel at lave et lovindgreb sammen med et flertal af Folketingets partier. Regeringsindgrebet blev kritiseret i kraftige vendinger af sygeplejerskerne og førte siden til flere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Bente Alkærsig Rasmussen mener, at lønspørgsmålet hænger direkte sammen med de store problemer med at rekruttere og fastholde sygeplejersker.

- Løndelen har stor betydning. Sygeplejerske ser også på, hvad de får i løn, og kan man få 5000 kroner mere i det private eller ved at tage job i Norge, så gør man det. Så hvordan vil man med de lave lønninger gøre det attraktivt og sikre, at man fremover kan rekruttere folk? spørger hun.

Statsministeren åbnede for at se på lønnen

Sundhedsområdet og det pressede sundhedsvæsen er et centralt emne i valgkampen frem mod folketingsvalget 1. november.

Allerede da de tre statsministerkandidater, Mette Frederiksen (S), Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V), i begyndelsen af september mødtes i en tv-debat, blev spørgsmålet taget op.

Her erklærede Mette Frederiksen sig nu åben for at kigge på, om lønnen er en del af løsningen. Noget, som hun har gentaget under valgkampen.

S-formanden har dog endnu ikke konkretiseret, hvem der kan sætte næsen op efter en lønstigning. Det vil blive uddybet inden folketingsvalget, har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) oplyst.

Altså må man forvente en udmelding fra partiet inden for de næste to uger.

I dag er medianlønnen for sygeplejersker ansat i enten kommune eller region omkring 40.000 kroner om måneden. Du kan blive klogere på lønningerne her.

Mandskabsmangel kan udløse fyringer

For Bente Alkærsig Rasmussen kan det ikke gå hurtigt nok med at få nogle løsninger på bordet.

Hun fremhæver situationen på det nye supersygehus i Gødstrup, der ifølge TV Midtvest har udsigt til et underskud på 50 millioner kroner – blandt andet som følge af stor personalemangel, der har ført til et højt forbrug af dyre vikarer.

Hospitalsledelsen har derfor advaret om, at fyringer kan komme på tale, fordi lønudgifter er det eneste sted, man kan spare.

Det vil selvsagt kun forværre problemerne, påpeger sygeplejerskerne.

- Og det bliver kun værre fremover, når man ser på demografien, hvor vi bliver flere ældre. Så jeg mangler grundlæggende svar på, hvordan man vil sikre, at der er sygeplejersker i fremtidens offentlige sundhedsvæsen, siger Bente Alkærsig Rasmussen.

TV 2 har gennem Socialdemokratiets pressetjeneste forsøgt at få et svar fra Mette Frederiksen, men partiet er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

En 24-årig kvinde er mandag blevet sigtet i en sag om et drab på en 12-årig pige. Sagen har rystet Paris.

Kvinden er sigtet for at have voldtaget og dræbt den 12-årige pige, hvis lig fredag blev fundet i en kuffert i den franske hovedstad.

Det fortæller en kilde tæt på sagen.

Den 24-årige kvinde, der er hovedmistænkt i sagen og har flere psykiske lidelser, er blevet varetægtsfængslet.

Anklagerne i sagen udtaler i en pressemeddelelse mandag, at kvinden under afhøringen kom med "varierende udtalelser, skiftende fra at tilstå til at benægte sagens faktuelle oplysninger".

Gemte lig i en kuffert

Til sidst indrømmede kvinden, at hun havde taget pigen op i sin søsters lejlighed, hvor hun havde tvunget hende til at tage et bad.

Lejligheden er i den samme bygning, hvor den 12-årige piges far arbejder som portner.

Kvinden fortæller ifølge anklagerne, at hun efterfølgende havde påført pigen "skader af seksuel karakter". Hun havde også udført "andre voldelige handlinger mod pigen, der forårsagede hendes død, og efterfølgende gemt liget i en kuffert", lyder det fra anklagerne.

En 43-årig mand blev også afhørt mandag. Han indrømmede, at han havde lukket kvinden med kufferten ind i sit hjem.

En obduktion af den 12-årige pige, der blot identificeres med navnet Lola, har vist, at hun døde af hjertestop med tegn på kvælning og sammentrykning af halshvirvlerne.

Drabet har rystet mange borgere i Paris. Beboere i området har lagt blomster ved familiens bolig over weekenden.

Borgmester har besøgt pigens skole

Ansatte og elever på den skole, hvor den 12-årige gik, vil også blive tilbudt psykologhjælp.

En mor til et barn på Lolas skole siger, at hendes datter kendte Lola perifert, og at hun ikke havde det godt og mandag ikke havde lyst til at tage i skole.

Francois Dagnaud, der er borgmester i det 19. arrondissement, som er der, hvor drabet fandt sted, besøgte Lolas skole mandag. Her sagde han, at det nu er tid til at sørge og efterforske.

- Det vigtigste er, at den nuværende hovedmistænkte er blevet anholdt. Der er ikke en psykopat på fri fod i dette nabolag.

- Selvfølgelig er det faktum, at en 12-årig kan dø under sådanne omstændigheder, overvældende for alle, sagde han og tilføjede, at psykologhjælp vil blive tilbudt beboere i området.

Det skabte meget opmærksomhed, da sangeren Tobias Rahim i september blev hjemme fra prisoverrækkelsen P3 Guld.

I stedet bad han sin producer læse et brev højt for tilskuerne og tv-seerne, hvor han fortalte, at han fik et angstanfald på vej hjem fra prøverne og derfor var nødt til at blive hjemme.

Siden har der været tavshed fra 33-årige Rahim, der blandt andet er kendt for hittene 'Stor mand' og 'Muckibar'. Men nu taler han igen åbent om hans helbred i nogle stories på det sociale medie Instagram.

- Som nogle sikkert ved, har jeg lige måttet trække stikket i noget tid, da jeg blev ramt af noget heftig angst og emotionelt kaos, lyder det fra Rahim.

Repræsenterer et andet maskulinitetsideal

På Instagram skriver Tobias Rahim også, at han var blevet spurgt af Sony, om han ville udskyde sin albumudgivelse, indtil han havde fået det bedre.

Men han vil bare gerne have det "album ud at leve", fortæller han.

- Jeg er ved at komme ovenpå igen. Det har været sygt at tænde telefonen igen efter sådan en tur og se, at den er fyldt med så meget kærlighed. Tak for beskederne. Det er dejligt. Også selvom jeg ikke har så meget overskud til at tale eller svare for tiden, skriver han.

Efter at Tobias Rahim åbnede op omkring sin angst, er han blevet hyldet af blandt andet SF-politikeren Jacob Mark for sin åbenhed.

Og netop når et teenageidol som Tobias Rahim taler åbent om en sårbar periode, kan det være med til at bryde et tabu om psykiske lidelser, vurderer Kenneth Reinicke, der forsker ved Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på Roskilde Universitet.

Han peger på, at der historisk har været en opfattelse af, at mænd skulle være "stærke", og at det ikke har harmoneret med psykisk sårbarhed.

- Sindslidelser har været lidt tabuiseret. Man har tænkt, at mænd ikke bliver syge, men kommer til skade, og man har haft naive forestillinger om, at mænds smerter kan løbes og drikkes væk, siger Kenneth Reinicke.

En kunstner til tiden

Ifølge Tobias Rahim har han altid haft brug for at bevise sin egen mandighed over for sig selv. Det satte han ord på i et stort interview med Information tilbage i oktober 2020:

- Den hårde mellemøstlige mand er blevet udnyttet. Han er blevet præsenteret af medierne – og han har promoveret sig selv – som hård. Det har skabt et vrangbillede. Jeg vil gerne claime den bløde etniske mand, lød det fra Tobias Rahim i interviewet.

Tobias Rahim har gjort sig til talsmand for en ny maskulinitet

Kristian Karl, journalist hos Soundvenue

Og netop Tobias Rahims fokus på at tage nogle politiske eller sårbare emner op gør ham til den perfekte "kunstner til tiden". Det mener musikjournalist på Soundvenue Kristian Karl.

- Han er i løbet af de sidste år blevet Danmarks største popstjerne, men det specielle er, at han har gjort det med sange, der har mere på hjerte end den gennemsnitlige popsang, siger han og peger på, at han har taget alt fra kapitalismekritik og racisme til følelser og kønsroller op.

Synger om gråd

Kristian Karl fremhæver sangen 'Når mænd græder' som et eksempel på, at Rahim vil rykke ved, at det stadig kan være svært for mænd at vise følelser.

"Maskuline tårer har vi lært at gemme væk lige siden skolegården, de kalder bare på endnu flere tæsk," lyder det i sangen.

- Tobias Rahim har gjort sig til talsmand for en ny maskulinitet og en ny maskulin følsomhed, hvor det skal være okay at græde og vise følelser. Man skal ikke dyrke det her strong and silent mandeideal længere, siger han.

Ifølge musikjournalisten er Rahim en del af en større omvæltning, hvor flere popsangere synger om følelser og angst.

Han peger blandt andet på den danske sanger Hans Phillip, der også har sagt om sit nye album, at han vil "tage den maskuline rustning af" og fjerne idéen om, at man som mand aldrig skal vise følelser.

- Men Rahim iscenesætter også sig selv som et sexsymbol og er meget attitudefuld. Han er et eksempel på, at man kan kombinere en form for selvsikker maskulinitet med en sårbarhed, mener Kristian Karl.

Kan måske ændre noget

Ifølge Kenneth Reinicke er det stadig ikke altid acceptabelt for mænd at græde.

Han oplever dog, at der ses et opgør med de gamle idealer for, hvad det vil sige at være en rigtig mand, og det gælder særligt for den unge generation. Og netop forbilleder som Tobias Rahim kan være med til at ændre synet på kønsnormerne for nogle.

- Det kan være med til at formindske tendensen til at reproducere traditionelle kønsstereotyper, når han går ud og synger offentligt om, at han havde angst og ikke kunne klare det, siger han og fortsætter:

- Specielt fordi det faktisk var på et tidspunkt, hvor han havde succes. Det kan gøre, at nogle vil tænke over, hvordan det kan lade sig gøre, at det ikke er en taber, men en, der skal op og hente en pris.

Sort sol med gigantiske stæreflokke, løvfald i flotte farver og milde dage i oktober.

Velkommen til dagens overblik på første dag i skolernes efterårsferie.

Kyiv ramt af droneangreb mod civile mål

Ukraines hovedstad, Kyiv, blev mandag morgen rystet af en serie angreb fra såkaldte kamikazedroner.

Dronerne er fjernstyrede bomber, der styrer sig selv og deres sprængladning direkte ind i mål efter forprogrammerede koordinater.

Ifølge flere internationale medier blev Sjevtjenkivskyj-kvarteret i byen ramt og mindst tre civile meldes foreløbigt dræbt.

Forsvarsakademiets militæranalytiker Anders Puck Nielsen siger til TV 2, at den russiske strategi med civile mål er "i mangel af bedre" og med sigte som terrorvåben, fordi Ukraine har momentum på selve slagmarken.

Politikerne vil have flere sygeplejersker på fuld tid – det ønsker mange af dem bare ikke

Et af de store temaer i valgkampen er det danske sundhedsvæsen og manglen på arbejdskraft.

Lige nu mangler der omkring 5000 sygeplejersker på de danske sygehuse. Blandt andet fordi mange er på nedsat tid efter eget valg.

Siden 2020 har sygeplejerskerne haft ret til at kunne gå på fuld tid. Men arbejdsmiljø og trivsel er en del af forklaringen på, at mange vælger fuld tid fra.

Danske Regioner fremlagde i september en plan med 12 indsatser, der skal sikre flere medarbejdere på hospitalerne.

Truss kæmper for sit politiske liv

Selvom Liz Truss har haft bare seks uger på posten som Storbritanniens premierminister, har hendes første tid været både turbulent og kaotisk.

Nu er en udskældt plan med store skattelettelser årsagen til, at Liz Truss befinder sig i en decideret kamp for at redde sit politiske liv.

Mandag har den nyudnævnte finansminister, Jeremy Hunt, skrinlagt skatteplanen, fordi der ikke er grundlag for en finansiering.

Flere betydende britiske medier skriver mandag, at opbakningen fra egne rækker blandt de konservative parlamentsmedlemmer til Liz Truss er nærmest forduftet.

Gaspriserne falder – men du skal stadig spare

Priserne på gas rasler i øjeblikket nedad, og mandag er prisen faldet med over 60 procent, siden det toppede i slutningen af august.

At prisen på gas falder, skyldes, at det er lykkedes at få fyldt de europæiske gaslagre op, og at forbrugerne er begyndt at spare. Det medvirker til at skabe en bedre balance i udbud og efterspørgsel.

Analytikere siger dog til TV 2, at gassituationen i den kommende vinter stadig godt kan blive kritisk, hvis kulden for alvor begynder at bide over længere tid.

Kanye West køber socialt medie

Kanye West har indgået en aftale om at købe det sociale medie Parler.

Mediet, som for alvor blev kendt i en bredere kreds, da ekspræsident Donald Trump i kølvandet på stormløbet på Kongressen blev forment adgang til Twitter og Facebook.

Parlers fravær af moderering har dog også ført til, at techgiganter som Apple, Google og Amazon har nægtet samarbejde.

Handlen mellem Parlement Technologies og Kanye West – eller Ye, som han nu hedder – forventes at blive lukket i fjerde kvartal.

***

Man behøver ikke være leder af et af landets største partier for at komme i spil som statsministerkandidat.

Det må Moderaternes Lars Løkke Rasmussen sande, efter at den tidligere statsminister dels blev udpeget som et emne af Venstres Jakob Ellemann-Jensen i en tv-debat søndag aften, dels er den politiker, næstfleste danskere ifølge en ny måling nu foretrækker som landets leder.

Han har været statsminister ad to omgange, men Lars Løkke Rasmussen anser det ikke for realistisk at skulle beklæde landets øverste embede en tredje gang.

Det siger den 58-årige stifter af Moderaterne til TV 2.

- Jeg betragter mig selv som værende kompetent til den opgave. Men det har bare ikke noget på sig. Der er jo ikke nogen andre partier, der vil pege på Moderaterne, siger han til TV 2.

Velkommen til 'Valgdøgnet' på TV2.DK.

Efter tidligere at have afvist alle spørgsmål på den seneste uges suverænt mest omtalte bogudgivelse har Trine Bramsen (S) nu kommenteret på den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen bog 'Spionchefen – erindringer fra celle 18'.

Trine Bramsen, der er tidligere forsvarsminister, afviser politisk forfølgelse af Lars Findsen, som det er blevet beskrevet i den opsigtsvækkende bog.

- Jeg kan fuldstændigt afvise, at Lars Findsen på nogen måde har været udsat for politisk forfølgelse, skriver hun på Facebook.

Ifølge Findsen er det "utænkeligt", at Statsministeriet ikke har været inde over hans sag.

Bogen har fået først de borgerlige og siden også de røde partier til at forlange en kommission, der kan kulegrave sagen.

Hidtil mente regeringen, at en kommissionsundersøgelse måtte vente til efter, at der var sat punktum for straffesagen mod den tidligere FE-chef.

Efter at både Radikale Venstre og Enhedslisten mandag formiddag ændrede holdning til spørgsmålet, er også Socialdemokratiet gået med til, at undersøgelsen kan iværksættes hurtigst muligt

30.

Det er det timeantal, danskerne fremover skal arbejde på fuld tid, hvis det står til Alternativet.

I den anledning skrev Alternativet en dødsannonce for mandag på partiets Twitter-side.

- Kære mandag, hvil i fred, skriver partiet i annoncen, der skal gøre opmærksom på partiets ønske om en 30-timers arbejdsuge.

- Det ville jo svare til, at jeg begyndte at fri til en mand, der ikke vil have mig.

Danmarksdemokraternes Inger Støjberg om, hvorfor hun ikke kommer til at lægge stemmer til, at Lars Løkke Rasmussen (M) kan blive statsminister.

- I og med at han også ønsker at holde os uden for indflydelse, så giver det lidt sig selv. Han ønsker ikke, at vi er del af noget som helst, siger Inger Støjberg (Æ) ifølge Ritzau.

Frem til 28. oktober holder Venstre fem valgtræf rundt om i landet.

Her vil formand Jakob Ellemann-Jensen (V) og en række lokalt opstillede folketingskandidater være til stede.

Ved hvert træf er blandt andre alle partimedlemmer og VU-medlemmer fra alle kredse inviteret.

Tirsdag deltager Nye Borgerliges Pernille Vermund i 'Masterchef' hos Landbrug & Fødevarer Syddanmark i Kolding.

Zenia Stampe (R), Morten Dahlin (V), Anna Valentina Berthelsen (SF), René Christensen (DF) og Annette Juhler Kjær (K) giver deres svar på kulturens udfordringer og potentiale i Danmark under ledelse af moderator Lasse Marker (tidligere P1 og DR2) klokken 17-19 på museet Ragnarock i Roskilde.

Det var alt for dagens 'Valgdøgnet'. Rigtig god aften til alle.

Få overblikket over, hvad TV 2 sender om valget.

Efter 12 år som fuldtidssygeplejerske valgte Anita Jensen at skifte arbejde.

Til jobsamtalen havde hun ét særligt kriterium.

- Jeg var nødt til at have en stilling på nedsat tid, forklarer hun.

Beslutningen om at gå ned i tid traf hun for at sætte sit eget helbred i første række.

- Før var jeg træt hele tiden. Jeg var irritabel, og jeg kunne også mærke, at jeg blev alt for let syg. Man kunne mærke et arbejdspres, der bare steg og steg, uden at der blev tilført ressourcer, siger Anita Jensen.

Anita Jensen arbejder på Aarhus Universitetshospital, men hun er langt fra den eneste sygeplejerske, der ikke ønsker at arbejde på fuld tid.

Lige nu mangler der omkring 5000 sygeplejersker på de danske sygehuse, og en del af udfordringen er, at næsten hver anden sygeplejerske i dag arbejder på deltid.

Det på trods af, at de siden 2020 faktisk har haft ret til at gå på fuld tid.

Fuldtidsret har haft lille effekt

Tiltaget om retten til fuld tid for alt plejepersonale på de regionale arbejdspladser var en del af en større politisk indsats for at få flere regionale medarbejdere på fuld tid.

Men retten er én ting – lysten skal også være der.

Og det er den ikke i den nuværende situation, påpeger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU).

- Jeg tror, at for rigtig mange af dem, der er på deltid, har det været et meget, meget bevidst valg. Et bevidst valg dikteret af arbejdsvilkår, et bevidst valg af forhold i familien og så videre, forklarer han.

Siden retten blev gældende i alle fem regioner i 2020, er antallet af sygeplejersker der arbejder på fuldtid steget fra 50 til 53,1 procent.

Så selvom tallet har rykket sig i den rigtige retning, går det meget langsomt. Ifølge Kjeld Møller Pedersen er det derfor heller ikke et tegn på, at retten til fuld tid virker.

- Nej, det er alene udtryk for, at der har været et pres og en italesættelse af, at det kunne være godt, hvis dem, der var på deltid, ville flytte sig over på heltid, mener han.

Ønsker ikke fuld tid i dag

For Anita Jensen på Aarhus Universitetshospital skal der mere til, før lysten til at arbejde fuld tid kommer tilbage.

- Jeg ville i hvert fald skulle se, at ressourcerne i afdelingerne bliver bedre. At der er de sygeplejersker til stede, der skal være. Og det betyder ikke bare, at alle stillinger er besatte. Det betyder, at der bliver justeret på de normeringer, der er, så man ikke skal lave halvanden mands arbejde, hver dag man er på arbejde.

- Hvis jeg kunne se, at der var det – så kunne det godt være aktuelt, siger hun.

Hos Dansk Sygeplejeråd mærker de, hvordan hospitalerne knokler for at få vagtplanerne til at gå op.

Spørgsmålet er, hvordan problemet med de ubesatte stillinger skal løses, for efter flere års fremgang falder optaget på sygeplejerskeuddannelsen igen, og i dag bliver hver anden opslåede stilling som sygeplejerske ikke besat.

- Så situationen er katastrofal derude i øjeblikket, mener Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Regioner anerkender udfordringer

Hos arbejdsgiveren Danske Regioner anerkender formand Stephanie Lose fra Venstre, at arbejdsmiljø og trivsel er en del af forklaringen på, at mange sygeplejersker i dag ikke kan eller vil arbejde fuld tid.

Hun henviser til, at regionerne i september fremlagde en plan med 12 indsatser, der skal sikre flere medarbejdere på hospitalerne.

Men fuldtidsindsatsen er en af de ting, som man er nødt til at blive ved med at arbejde med, mener regionsformanden.

Stephanie Lose peger konkret på arbejdet med vagtplanlægningen som et område, man skal have fokus på.

- Hvis det første, man får at vide, når man melder sig klar til at arbejde fuld tid, er, at så kan man ikke nøjes med at arbejde hver tredje weekend, men nu skal arbejde hver anden weekend, så lykkes vi ikke. Derfor kræver det her en kæmpe indsats hele vejen i vores system, hvor der også bliver taget et rigtig stort ledelsesmæssigt ansvar, og hvor der er en god dialog med også de faglige organisationer og tillidsrepræsentanterne, siger hun.

Venstre foreslog i august, at også deltidsansatte inden for de store velfærdsområder i landets kommuner – såsom pædagoger, sosu-assistenter og sygeplejersker – skal kunne gå op på fuldtid, hvis de ønsker det.

Hospitaler og sundhed er ved folketingsvalget i år det vigtigste politiske emne for danskerne, ifølge en Megafon-måling.

ADVARSEL: STÆRKE BILLEDER LÆNGERE NEDE I TEKSTEN.

Det er den ubesværede bevægelse, hun gør, da hun sætter håret op, som afslører det.

Afslører de knugede ar på hendes kæbe, hals og skuldre.

Men endnu vigtigere afslører bevægelsens selvsikkerhed også, at hun har sluttet fred med dem. Arrene, der dækker halvdelen af hendes krop.

Og det er netop selvsikkerheden, der får mig til forsigtigt at spørge:

Hvis nu du kunne rejse tilbage i tiden? ... ville du så forhindre ulykken?

Hun tøver og trækker på det "nej", der umiddelbart kommer som svar:

- Eller det er jeg faktisk i tvivl om. For jeg ved jo godt, at jeg er den, jeg er, på grund af det, jeg har været igennem, siger hun.

- Jeg accepterer det lidt mere for hver dag, der går. Her hvor jeg er nu, er jeg jo egentlig ret glad for, hvordan jeg ser ud.

Jeg har ikke lyst til, at folk hele tiden holder det her spejl op foran mig og siger: "Du ser mærkelig ud".

Mathilde Gram Jeg forstod ikke, at det var mig

Det var en ulykke i 2010, da Mathilde Gram var 13 år gammel, der har efterladt arrene på hendes krop.

For at markere afslutningen på sjette klasse og den forestående sommerferie var der båldag på skolen. Til den begivenhed havde hendes veninde medbragt et trangiasæt og fyldt godt på med sprit, som der pludselig går ild i.

I et forsøg på at afværge stikflammen fra trangiasættet, smider hun det fra sig og rammer Mathilde.

Artiklen fortsætter under billedet

Derfra husker hun ikke ret meget. Ikke før hun vågner på Rigshospitalet en måned senere efter den kunstige koma, lægerne lagde hende i efter ulykken.

Og det er i særdeleshed ét minde, der står klart for Mathilde fra den første tid.

Nemlig der, hvor hun for første gang ser sig selv efter ulykken.

- Til at starte med forstod jeg ikke, at det var mig, jeg så i spejlet. Jeg var helt skaldet, min hals var smeltet sammen, og jeg havde hverken øjenbryn eller øjenvipper, fortæller hun.

- Det værste var at acceptere, at det bare var sådan, jeg så ud nu. Det tog mig mange år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Du ser mærkelig ud

Mathilde Gram har i dag lært at acceptere, hvordan hun ser ud, mens omverdenen langt fra har gjort det samme.

Hun oplever ofte, hvordan folk på gaden hvisker, griner og peger. Og sågar kommer hen til hende i bussen med kommentarer som: "Ad, hvor er det ulækkert, at du sidder der. Du skulle tænke på os andre."

- Jeg har ikke lyst til, at folk hele tiden holder det her spejl op foran mig og siger: "Du ser mærkelig ud".

Hendes stemme knækker.

- Og slet ikke som 13-årig.

Jeg lægger mærke til, hvordan den sindsro, Mathilde indtil nu har udstrålet, erstattes af en form for skrøbelighed, når hun taler om sit 13-årige jeg.

- Selvfølgelig udspringer det nok af nysgerrighed, men jeg synes jo egentlig, at det er synd for de mennesker.

Roen er tilbage i hendes stemme. Alligevel forbløffer overskuddet i hendes udsagn mig en smule.

- De kan måske ikke engang tillade sig selv at tænke, at det er okay at være anderledes. Men en dag er der jo ingen af os, der længere ser ud, som vi gjorde, da vi var 19 år gamle.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hele verden kiggede, men ingen forstod

Men hvad skulle der egentlig til for, at livet havde været lidt nemmere for 13-årige Mathilde?

Det er tydeligvis noget, hun har reflekteret en del over.

- Jeg ville ønske, jeg havde haft nogen at spejle mig i. Jeg kæmpede meget med at være så alene, forklarer hun i et tonefald, der afslører en snert af indignation.

- Jeg følte, at hele verden kiggede på mig, men at ingen forstod mig.

Vi kan se, at der er et stort behov blandt patienterne for at møde hinanden og finde nogen at spejle sig i.

Jennifer Berg Drejøe, overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling

Mathilde forklarer, at de programmer, der i sin tid eksisterede for brandsårsofre, var forbeholdt en yngre målgruppe, som hun som 13-årig var for gammel til at være en del af.

Og at hun derfor følte sig overladt til sig selv.

- Det er, som om at der har været meget fokus på overlevelse. Og det er jo fedt, at vi kan overleve med selv store brandskader. Men der har ikke været så meget fokus på, at du også skal have et liv, der er værd at leve efterfølgende. Men det er Rigshospitalet blevet bedre til nu her, understreger hun.

Et af de initiativer, der skal være med til at forbedre livskvaliteten og skabe et fællesskab for brandsårsofre, er den nationale brandsårsdag.

Den blev afholdt for første gang 27. august i år på Rigshospitalet og er initieret af den nystartede Dansk Brandsårsforening.

- Vi kan se, at der er et stort behov blandt patienterne for at møde hinanden og finde nogen at spejle sig i. Og for at se, hvordan andre tackler de her ar, som de har resten af deres liv, siger Jennifer Berg Drejøe, der er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling til TV 2 Lorry.

Hun har været med til at starte Dansk Brandsårsforening, der fremover vil planlægge en række arrangementer, der forhåbentligt kan være med til at skabe et fællesskab for hovedstadens brandsårsofre.

Vi har alle sammen brug for empati for alt det, vi har været igennem

Mathilde Gram

Og som forhåbentligt kan gøre det lidt nemmere for folk, der står i samme situation, som Mathilde gjorde. Og gør.

Som forstår, hvordan det er at skille sig ud på den måde:

- Man skal støtte folk mere i, at det er okay at være anderledes. Og have respekt for andres livshistorie uanset om man kan se det på deres krop eller ej, siger Mathilde.

- Vi har alle sammen brug for empati for alt det, vi har været igennem.

En ny trend er i omløb blandt danskerne efter energipriser er røget på himmelflugt.

'Lerpottemetode' går ud på, at man placerer et tændt stearinlys mellem to mursten, hvorefter man lægger en urtepotte på. Efter sigende kan varmen fra urtepotten sprede sig og varme et helt lokale op.

Det giver anledning til flere partikler og altså øget forurening i rummet

Torben Sigsgaard, forsker i indeklima på Aarhus Universitet

46-årige Jakob Vejlø Johannsen kan nikke bekræftende til den påstand. Han er en ivrig bruger af den populære metode:

- Min kæreste og jeg har en fælles ven, som var på besøg og nævnte den. Den skulle gerne have samme effekt som en masseovn, siger svendborgenseren til TV 2.

Har skræddersyet metoden

Jakob Vejlø Johannsen begyndte at gøre brug af lerpottemetoden i stuen for to uger siden.

Det har ifølge den 46-årige førtidspensionist ført til, at rumtemperaturen er steget til op mod 22 grader.

- Metoden virker, for vi har ikke tændt for andet. Jo længere vi trækker den uden at tænde radiatoren, jo billigere, siger Jakob Vejlø Johannsen, som understreger, at han ikke følger lerpottemetoden helt efter bogen.

Han har nemlig skræddersyet den ved blandt andet at benytte en ekstra urtepotte, da det ifølge fynboen giver en bedre effekt.

Kan forværre lungesygdomme

Selvom den nye trend kan være interessant for økonomisk pressede danskere, så er den ikke uden sundhedsmæssige omkostninger.

Sådan lyder det fra professor Torben Sigsgaard, som forsker i indeklima på Aarhus Universitet. Han går så langt som at advare mod metoden.

- Det giver anledning til flere partikler og altså øget forurening i rummet. Især de særligt sårbare vil blive generet – det vil sige ældre med KOL og hjertekarsygdomme samt børn og voksne med astma, fortæller Torben Sigsgaard til TV 2.

Han påpeger, at metoden ikke kan fremkalde nye sygdomme, men blot vil forværre eksisterende lungeproblemer. Det gælder også, selvom man måske ikke kan mærke det til at starte med.

Desuden fraråder professoren i det hele taget brugen af stearinlys omkring sårbare personer.

- Hvis man absolut vil bruge stearinlys alligevel, så skal man huske at lufte ud mindst fire gange om dagen fem minutter ad gangen med gennemtrak. Det giver meget luft, men koster ikke meget varme, da det meste af varmen er ophobet i væggene, siger han.

Vil begynde at lufte mere ud

En af dem, som ifølge Torben Sigsgaard særligt skal holde sig fra lerpottemetoden og stearinlys generelt, er faktisk Jakob Vejlø Johannsen.

Han har nemlig luftvejssygdommen astmatisk bronkitis.

- Det er først nu, at jeg tænker over det (sundhedsmæssige konsekvenser, red.), så jeg vil selvfølgelig begynde at lufte mere ud i stuen, siger han til TV 2.

Den 46-årige understreger, at han kan ikke har mærket en forskel i sit helbred, siden han begyndte at opvarme sin stue ved hjælp af metoden.

Det bør ikke være regionerne selv, men en statslig styrelse, der undersøger, om borgere kan have været udsat for unødige amputationer.

Sådan lyder det fra direktør i Danske Patienter Morten Freil.

- Det er helt afgørende for os at sikre en uvildig og ensartet gennemgang af de her sager på tværs af regionerne, siger Morten Freil.

Han støtter et krav fra Diabetesforeningen, der vil lade Styrelsen for Patientklager gennemgå patientjournaler for amputerede borgere.

Forskellige tilgange

Både Region Midtjylland og Region Sjælland har iværksat undersøgelser af patienters amputationsforløb.

Men de har brugt to forskellige metoder.

Region Midtjylland har tjekket 1800 patientjournaler fra 2012 til 2022 og har skrevet til cirka 150 amputerede, der ifølge regionens vurdering muligvis kunne have undgået amputation.

I Region Sjælland har man undersøgt 150 patientforløb for årene 2019 til 2022.

På den baggrund har regionen fundet, at fem patienter kan have grundlag for at søge erstatning.

Ikke mistanke om at sagerne er gennemgået forkert

Det er ifølge Morten Freil med til at skabe tvivl og usikkerhed hos patienterne, når de to regioner har hver deres tilgang til, hvordan undersøgelserne foretages.

Derfor er der ifølge direktøren brug for en mere ensartet tilgang, hvor man undersøger efter samme metode i alle regioner.

- Vi har ikke en konkret mistanke om, at man har gennemgået sagerne forkert. Men vi kan bare konstatere en stor forskel på, hvor mange sager man i de to regioner har vurderet som værende berettiget til erstatning.

- Så opstår der tvivl blandt patienterne, og der må ikke være den tvivl og den usikkerhed, siger Morten Freil.

Brug for systematisk tilgang

To af regeringens støttepartier - Enhedslisten og SF - bakker ifølge Jyllands-Posten op om kravet om et statsligt organ, der undersøger patientjournalerne.

- Det skal ikke afhænge af ens adresse, hvordan de her sager bliver behandlet, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL) til Ritzau.

Peter Skaarup, folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, er enig.

- Med det rod, der har været, synes jeg, at Diabetesforeningen har en god pointe. Der er brug for en mere systematisk og overordnet tilgang, siger han til Ritzau.

47 patienter kunne have undgået eller udskudt amputation

Sagen om de unødige amputationer begyndte at rulle i Region Midtjylland i foråret.

En rapport pegede på, at op mod 47 patienter om året muligvis kunne have undgået eller fået udskudt amputation, hvis de på et tidligere tidspunkt havde fået den nødvendige behandling.

Siden kom det frem, at Region Sjælland er den region, som har haft flest amputationer per 100.000 indbyggere. Det viste en sammenligning på tværs af regionerne, der udkom i sommer.

Patienterstatningen har for nylig tilkendt erstatning i de første tre sager, hvor borgere kunne have undgået amputation.