Kinas leder Xi Jinping nævnte ordet sikkerhed mere end 40 gange, da han søndag holdt åbningstalen på en historisk partikongres i Beijing, hvor han har kørt sig selv i stilling til at tage endnu en periode på fem år.

Tidligere var kommunistpartiets vigtigste legitimitet evnen til skabe økonomisk vækst og øget velstand i det store land. Så længe kineserne kunne se, at de fik et bedre liv, protesterede de ikke. Men Xi Jinping er i fuld gang med at ændre ”kontrakten” med befolkningen. Nu er det sikkerhed og fælles velstand, der kommer i første række.

Det er første gang siden Formand Mao, at en leder bliver siddende længere end 10 år, som er normen. Xi Jinping er langt fra normal. Han har udryddet alle sine politiske modstandere, øget kontrollen med civilsamfundet og konsolideret magten omkring sig selv som en beskyttende faderskikkelse.

Sikkerhed er naturligvis vigtigt i en usikker verden, men det handler også om at forsvare den kinesiske strategi om nultolerance overfor corona, som har lammet verdens næststørste økonomi og presset de internationale forsyningskæder.

Omfordeling af goderne

Fælles velstand er Xi Jinpings opskrift på at bekæmpe den voksende ulighed i det kinesiske samfund, som kommunistpartiet frygter, kan føre til oprør. Midlet har blandt andet været at slå hårdt ned på private tech-virksomheders muligheder for at tjene penge og styrke de statsejede virksomheders plads i samfundet.

Xi Jinping har for længst erklæret Kinas sejr over coronavirus, og han gjorde det klart i sin tale, at der ikke kommer til at ske ændringer foreløbigt, fordi Kina sætter ”mennesker og deres liv først”.

Det er dårligt nyt for den kinesiske befolkning, der i snart tre år har levet med hårde restriktioner og lukkede grænser. Men det er også skidt for de mange udenlandske virksomheder, som er afhængige af varer og komponenter fra Kina.

Risikabelt at slippe virus fri

Det er ikke let for Xi Jinping pludselig at ændre strategi, for Kinas sundhedssystem er i forvejen presset, og en stor gruppe ældre er stadig ikke færdigvaccineret. Desuden har den kinesiske regering peget fingre ad for eksempel USA, hvor pandemien har kostet mere end en million menneskeliv, mens der kun er registreret lidt over 5.000 dødsfald i Kina.

Kinesiske eksperter anslår, at det ville koste op mod to millioner dødsfald, hvis man slap virus løs i det kinesiske samfund. Det har Xi Jinping ikke råd til at risikere, når han har lovet at beskytte menneskeliv. Udfordringen er naturligvis, at der ikke er opbygget flokimmunitet i Kina, og derfor er det svært at se lyset forude.

Satsningen på at skabe ”fælles velstand” betyder ifølge Xi Jinpings tale, at dem, der arbejder hårdt og tjener mindst, skal tjene mere. Desuden skal sundhedssystemet og det sociale sikkerhedsnet udbygges.

De rige får det sværere

Der blev også sendt et klart signal om, at Kinas rigeste vil få det sværere i fremtiden, når ”akkumulering af rigdom skal reguleres”. Således er Kinas kommunistparti ved at blive kommunistisk, hvilket det i mange år mere har været af navn end af gavn.

Kina har gennem flere årtier udviklet sig til at være et ultrakapitalistisk samfund, og det har givet kommunistpartiet et forklaringsproblem. Derfor er der brug for mere balance. Men det er en farlig rød kurs, Xi Jinping har valgt for verdens næststørste økonomi.

Udenlandske investorer trækker følehornene til sig, og virksomheder investerer i stigende grad i andre asiatiske lande for at sprede deres risiko. Ungdomsarbejdsløsheden ligger på knap 20 procent, hvilket er historisk høj, og en alvorlig krise på ejendomsmarkedet truer økonomien.

Xi Jinping sagde ikke et ord om de økonomiske problemer i Kina i sin tale, og det bør give anledning til stor bekymring.

Socialdemokratiet vil sætte turbo på den grønne omstilling.

Derfor vil partiet nu pålægge en CO₂-afgift på landbruget, forklarer klimaminister Dan Jørgensen (S) søndag til TV 2.

Vi lover at støtte økonomisk ved at føre pengene tilbage

Dan Jørgensen (S), klimaminister

Afgiften er en del af et nyt klimaudspil, som Socialdemokratiet lancerer søndag, og ifølge ministeren skal den sikre, at Danmark kommer til at reducere udledningen af drivhusgasser med 50-54 procent inden 2025 samt 70 procent inden 2030 – og dermed nå klimamålene.

- Hvis ikke vi gør noget for også at nedbringe udledningerne, så vil landbruget stå for næsten 50 procent af Danmarks CO₂-udledninger i 2030, og det går ikke, mener Dan Jørgensen.

Tager bekymringerne alvorligt

Socialdemokratiet har endnu ikke fastslået, hvor høj CO₂-afgiften skal være, men "den skal være ambitiøs og høj nok til, at vi kan nå Danmarks klimamål".

Desuden har partiet nedsat en ekspertgruppe, som skal sætte en plan for, hvordan udspillet konkret skal se ud og føres ud i livet.

- De penge, vi får ind på den afgift, dem vil vi føre tilbage til landbruget i form af støtte til den grønne omstilling, siger Dan Jørgensen, som kalder metoden for "den mest omkostningseffektive".

Han har derudover fuld forståelse for, at nogle landmænd kan være bekymrede, da de "står over for en stor omstilling" – og dem vil Socialdemokratiet imødekomme.

- Vi tager bekymringerne alvorligt, og det er derfor, at vi siger, at vi lover at støtte økonomisk ved at føre pengene tilbage, forklarer Dan Jørgensen.

Kan forårsage højere fødevarepriser

Men en CO₂-afgift kan være skadeligt for ikke kun landbruget, men også fødevareindustrien. Det vurderer Niels Peter Nørring, som er klimadirektør i brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.

Hvis Socialdemokratiets forslag bliver en realitet, vil omkostningerne ifølge klimadirektøren stige massivt for landmændene.

- De vil ikke have mulighed for at omstille sig på den korte bane, og det vil sige, at omkostningerne skal dækkes – og det bliver af landmanden, siger Niels Peter Nørring.

For at landmændene skal have råd til at imødekomme de høje priser, skal de have flere penge i lommerne, og derfor vil de sætte priserne på deres produkter op, lyder det fra branchedirektøren.

- De varer, som du finder ude i butikkerne, vil derfor blive betydeligt dyrere, siger han.

Men Dan Jørgensen er uenig i Landbrug og Fødevarers udlægning af, hvilken effekt S-forslaget kan have.

Hvis landbruget bliver presset ud af landet, så vil det påvirke landsbydistrikterne

Inger Støjberg, stifter og partiformand hos Danmarksdemokraterne

- Priserne vil ikke stige, hvis man omstiller. Det er en afgift, som bliver lagt på forureningen, så hvis man bringer forureningen ned, vil man ikke betale den høje afgift. Det, man betaler, vil man få tilbage, og det skal drive den grønne omstilling og holde priserne på et ordentligt niveau, forklarer Dan Jørgensen.

Støttepartierne kan ikke få armene ned

Hos SF ser man positivt på Socialdemokratiets udspil, som ifølge partiformand Pia Olsen Dyhr er "et stort og vigtigt skridt", som vil "få landbruget til at bidrage til klimakampen".

Derfor er regeringens støtteparti klar til at indgå i et samarbejde med Socialdemokratiet for at føre forslaget ud i livet.

- De borgerlige partier vil frede landbruget, mens en rød regering tager tyren ved hornene. Vi når ikke klimamålet, hvis ikke vi stiller krav til landbruget, og det er godt nyt, at S nu er enige med SF om behovet for en klimaafgift på landbruget, skriver Pia Olsen Dyhr i en mail til TV 2.

Også hos Enhedslisten har man armene i vejret over forslaget fra regeringspartiet.

- Positivt, at Socialdemokratiet kommer ind i kampen for en CO₂-afgift for landbruget, der bringer os i mål på 2025- og 2030-målene. Presset virker, skriver Enhedslistens ordfører for grøn omstilling Peder Hvelplund på Twitter.

Oppositionen frygter flugt til udlandet

På den modsatte politiske fløj ser man anderledes kritisk på at pålægge landbruget en CO₂-afgift.

Det gælder blandt andet hos Venstre, hvor formand og statsministerkandidat Jakob Ellemann-Jensen kalder udspillet for "uambitiøst". Han savner nemlig flere konkrete løsninger i det.

- Det er fint med en CO₂-afgift på landbruget, hvis man indretter det på en måde, hvor pengene går tilbage, så erhvervet kan investere i den grønne omstilling, og hvis man sikrer, at man ikke sender arbejdspladser til udlandet, siger han til TV 2.

Danmarksdemokraternes stifter og formand, Inger Støjberg, frygter også, at udspillet kan koste arbejdspladser, fordi landbrugsproduktionen vil flytte til udlandet.

- Hvis landbruget bliver presset ud af landet, så vil det påvirke landsbydistrikterne. Hvis landbruget lukker, så lukker smeden, så købmanden og så skolerne, siger Inger Støjberg med frygt for, at det kan føre til affolkede landkommuner.

Partiformanden understreger, at landbruget også skal være med til at reducere CO₂-udledningen i Danmark, men Socialdemokratiets tilgang er ifølge hende ikke den korrekte.

Hun foreslår i stedet, at man kigger på udtagning af lavbundsjorde eller foretager ændringer i foderet til landbrugsdyrene.

Men ifølge socialdemokraterne kan frygten for, at dansk landbrug vil flytte til udlandet, fordi produktionen vil være billigere, ikke være stopklods for grønne initiativer.

- I den globale konkurrencesituation kan Danmark ikke konkurrere på at producere så meget som muligt så billigt som muligt. Vi skal konkurrere på andre parametre, og her er klima og bæredygtighed et af dem, siger Dan Jørgensen.

- Hvis man vil noget illegalt i Danmark – om det er terror, tyveri eller indsmugling af stoffer – er man nok ikke så dum at køre over ved de bevogtede grænseovergange, vel?

Et retorisk spørgsmål fra Inna Wendt, som efterhånden er godt træt af kontrollen ved grænsen.

Det kan betyde, at jeg må svare patienten, at jeg ikke kan komme, og at vi i stedet må ringe efter en ambulance

Michael Wendt, læge, Hjerteklinikken i Flensborg

Sammen med sin mand Michael Wendt driver hun Hjerteklinikken i Flensborg, og med bopæl i Rønshoved i Danmark er parret en del af de pendlere, der hver dag krydser den dansk-tyske grænse.

Ifølge Vejdirektoratet passerer omkring 18 millioner køretøjer hvert år grænsen.

Siden 4. januar 2016 er vejen til Danmark gået forbi en grænsekontrol. Tre steder med permanent kontrol. 10 steder med stikprøvekontrol i perioder.

Mens turen til Tyskland går glat og uden ventetider, må man jævnligt væbne sig med tålmodighed, når man skal ind i Danmark, fordi grænsekontrollen skaber kilometerlange køer.

20 minutter eller halvanden time

Det kan have store konsekvenser, når man som Inna Michael Wendts hjertepatienter har brug for hjælp. Netop det har Michael Wendt oplevet en weekend, hvor han akut måtte rykke ud til en patient.

Det tog ham 20 minutter at hente et nødvendigt apparat i klinikken i Flensborg, mens turen tilbage til patienten i Danmark tog halvanden time.

- Det er for lang tid. Det kan betyde, at jeg må svare patienten, at jeg ikke kan komme, og at vi i stedet må ringe efter en ambulance, siger han.

Også privat oplever parret, at grænsekontrollen udfordrer. Særligt når Inna Wendt skal hente deres børn i daginstitution. Hvis der er kø ved grænsen, kan hun ikke nå frem inden lukketid.

- Så går det ud over andre end mig, og det har jeg det dårligt med, siger hun.

Mere bøvlet at være kriminel

Selvom pendlere som Inna og Michael Wendt har råbt op før og fortalt, hvordan kontrollen udfordrer hverdagen, har de svært ved at trænge igennem til politikerne, der holder fast i, at den midlertidige grænsekontrol fortsat skal være der.

- I denne situation, hvor Europas ydre grænser er hullede, og EU ikke har talent og potentiale til at kontrollere, kan vi ikke lade vores egne grænser stå åbne, siger Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Med i alt 1.064 beslaglagte våben i perioden 1. januar 2019 til 31. juli 2022 og 32.207 afvisninger ved grænsen, kalder han grænsekontrollen en succes.

- Heldigvis gør grænsekontrollen livet surt for mennesker, der har skumle tanker med Danmark. Jeg synes, at den har været en kæmpe succes, og derfor fortsætter vi. For mig er det ikke til diskussion at have kontrol ved landegrænserne, understreger han.

Tabellen herunder viser udviklingen i antallet af personer, som Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har afvist ved grænsen i perioden fra 1. januar 2019 til og med 31. juli 2022.

På Inna Wendts spørgsmål om, hvorvidt kontrollen overhovedet nytter, når man som kriminel bare kan vælge en af de ubevogtede overgange, svarer Peter Kofod:

- Kontrollen nytter, da du som kriminel skal gøre et større arbejde for at få succes med dit forehavende. Det bliver altså mere bøvlet at begå kriminalitet. Jeg ved ikke, om jeg ville vælge de ubevogtede overgange, da der her kan være baglandspatruljer, stikprøvekontrol og scanning af nummerplader, så du kan aldrig være sikker.

Folk misforstår tallene

I Radikale Venstre mener de, at grænsekontrollen bør afskaffes. For partiets Lotte Rod er det vigtigt, at Sønderjylland ikke bliver lukket inde bag grænsen, men at landsdelen skal være porten til Europa.

- Den gør også noget ved os oppe i hovedet. Den bygger en grænse, som vi har været generationer om at bryde ned, siger hun.

Grænsekontrollen sørger blandt andet for, at der hvert år bliver beslaglagt omkring 300 våben ved grænsen i Sønderjylland – hovedsageligt knive.

Tabellen herunder viser fordelingen af våben, som Syd- og Sønderjyllands Politi har beslaglagt ved den dansk-tyske grænse i perioden 1. januar 2019 til 31. juli 2022.

Lotte Rod mistænker, at mange bliver snydt af tallene for, hvad der bliver beslaglagt.

- Meget er helt almindelige mennesker, som har glemt passet eller tilfældigvis har en lille kniv liggende i bilen. De store ting finder politiet, når de er blevet tippet af kollegaer i Tyskland og Holland, og det kunne de lige så godt have gjort ved at stoppe de pågældende biler på den næste rasteplads før grænsekontrollen, siger hun.

Vælgerne betaler en høj pris til de betjente, der bruger deres tid på at vinke til alle os almindelige mennesker, der krydser grænsen

Lotte Rod, Radikale Venstre

I 2019 viste en Megafonundersøgelse, at 54 procent af de syd- og sønderjyske vælgere ønskede at beholde grænsekontrollen, mens 33 procent ville droppe den.

Tallene får dog ikke Lotte Rod til at føle sig ude af trit med sine vælgere, når hun anbefaler at afskaffe kontrollen.

- For mig giver det ikke nogen mening, at så mange politikere på Christiansborg gerne vil bestemme, hvordan politiet skal gøre deres arbejde. Jeg vil hellere lade dem selv bestemme, hvordan de bruger kræfterne bedst, siger hun og tilføjer:

- Vælgerne betaler en høj pris til de betjente, der bruger deres tid på at vinke til alle os almindelige mennesker, der krydser grænsen, i stedet for at der var flere til at hjælpe, når vi oplever kriminalitet i vores hverdag.

Ugandas præsident, Yoweri Museveni, indførte lørdag nedlukninger i to distrikter, der beskrives som epicentret for et udbrud af ebolavirus.

Nedlukningen gør det forbudt at foretage rejser, mens der også indføres et natligt udgangsforbud, og offentlige steder lukkes.

Sundhedsministeriet i landet siger, at der har været 19 dødsfald og 58 bekræftede tilfælde af ebolavirus, siden udbruddet blev opdaget 20. september.

Lukket i tre uger

Myndighederne oplyser, at udbruddet er koncentreret om de to distrikter Mubende og Kassanda.

Virusudbruddet har ikke nået landets hovedstad, Kampala, endnu, selv om et ægtepar er blevet konstateret smittet der.

I en tale, der blev vist i fjernsynet, siger præsidenten, at Mubende og Kassanda øjeblikkeligt skulle lukkes ned.

Der er nu udgangsforbud fra aften til morgen, det er forbudt at rejse, og barer, markeder og kirker er lukket de næste 21 dage.

- Jeg dikterer nu følgende: Det er nu forbudt at bevæge sig ind og ud af Mubende og Kassanda, siger Museveni, en tidligere guerillaleder, der har været præsident i landet siden 1986.

- Hvis du er i Mubende eller Kassanda, skal du blive der i 21 dage.

Der bor omkring 580.000 i Mubende og omkring 320.00 i Kassanda, viser tal fra Ugandas statistikbureau.

Lastbiler har lov til at køre ind og ud af de to områder, men al anden transport er indstillet.

Politiet anholder ikke-isolerede

Præsidenten har allerede bedt traditionelle naturlæger om at stoppe med at behandle syge personer i et forsøg på at stoppe spredningen af virusset.

Politiet i landet er desuden blevet beordret til at anholde alle, der mistænkes for at være smittet, og som nægter at gå i isolation.

Ebola spredes igennem kropsvæsker. De mest normale symptomer er feber, opkast, blødning og diarré.

Det er svært at holde ebolaudbrud i skak - særligt i byområder.

Inden det nuværende udbrud er det seneste registrerede dødsfald med ebola i Uganda tilbage i 2019.

Den variant af ebola, der i øjeblikket er i udbrud i Uganda er den sudanske variant. Der er ingen vaccine mod varianten.

De præster, der har delt intime og fortrolige oplysninger om borgere i en Facebook-gruppe, skal selv vurdere, om deres ord er i strid med loven.

Derefter skal de i så fald anmelde sig selv til Datatilsynet og sige undskyld til de implicerede.

Det har Kirkeministeriet påbudt præsterne i et brev, der er udsendt i kølvandet på TV 2s historie om præster, der diskuterer borgeres helbred, ulykker og familieforhold i Facebook-gruppen 'Præster i den danske folkekirke'.

Det er Datatilsynet, der har bedt præsternes arbejdsgiver, Kirkeministeriet, undersøge, om der er sket brud på lovgivningen i den pågældende Facebook-gruppe.

Men Kirkeministeriets påbud til præsterne er påfaldende, fordi det beror på, at præsterne selv melder sig, og fordi ingen reelt fører tilsyn med, om de gør det, fastslår eksperter.

Ukendte familiemedlemmer og diagnoser

Facebook-gruppen har eksisteret i 14 år og har 1300 medlemmer. Til sammenligning er cirka 2000 præster ansat i den danske folkekirke. Man skal anmode om medlemskab af gruppen, men TV 2 havde ingen problemer med at få adgang.

Det bider sig selv i halen det her

Steen Schaumburg-Müller, juraprofessor

I gruppen kan man finde opslag, som præsterne har skrevet, der indeholder borgeres fortrolige oplysninger. Der er opslag om incest i en familie, ukendte familiemedlemmer og diagnoser hos børn.

Præsterne debatterer med eget navn, og det er let at finde frem til, hvilket sogn og hvilken kirke de omtalte sager kommer fra. Ofte er det også let at finde datoerne for, hvornår de omtalte personer har været i den pågældende kirke og i hvilken anledning.

Omfanget af brud på præsternes tavshedspligt og på persondataloven i Facebook-gruppen er så alvorligt, at Datatilsynet 20. september gik ind i sagen.

Biskop: - Vi lytter jo heller ikke med nede i Brugsen

TV 2 har fået aktindsigt i indholdet af en samtale, som Kirkeministeriets databeskyttelsesrådgiver havde med Datatilsynet 20. september. Her oplyste rådgiveren, at kirkeministeriet ikke har adgang til den pågældende Facebook-gruppe og som offentlig myndighed ikke "har mulighed for at snyde sig adgang".

Vi kan jo ikke være alle steder. Jeg har selv været inde i gruppen som præst, men da jeg blev biskop, blev jeg lukket ude

Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop, Aalborg Stift

Dermed kan præsternes arbejdsgiver ikke selv holde øje med, hvem der har skrevet opslag, der bryder reglerne, om opslagene bliver slettet, og om de pågældende præster melder sig selv til Datatilsynet.

Det er i stedet landets biskopper og provster, der skal sikre, at det sker. Det står i de breve, som ministeriet har sendt til landets præster, biskopper, provster – samt ikke mindst til Datatilsynet – og som TV 2 har set.

TV 2 har spurgt biskopperne i henholdsvis Aalborg og Aarhus Stift, hvordan de vil løse den opgave.

I Aalborg Stift siger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, at biskopperne hele tiden har holdt øje med, om præster bryder deres tavshedspligt eller deler personoplysninger. Adspurgt, hvordan det så kunne ske alligevel i det omfang, TV 2 har afdækket, lyder svaret, at der er "enkelte, der ikke kan finde ud af det".

- Og det skal selvfølgelig påtales. Men vi kan jo ikke være alle steder. Jeg har selv været inde i gruppen som præst, men da jeg blev biskop, blev jeg lukket ude af den. Så jeg har ingen adgang til den gruppe, siger Thomas Reinholdt Rasmussen.

Biskoppen i Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen, ønsker ikke at stille op til interview, men oplyser i en mail, at TV 2 må citere ham for følgende:

- Det er en opgave, vi har fået af Kirkeministeriet, og den løser vi.

Bider sig selv i halen

Det er præsterne selv, der er dataansvarlige. Det siger lovgivningen, og derfor er det helt efter bogen, at præsterne skal melde sig selv, siger juraprofessor Sten Schaumburg-Müller til TV 2.

Men han finder alligevel sagen påfaldende, fordi arbejdsgiveren – Kirkeministeriet – ikke ved, hvem der har forbrudt sig mod loven, fordi de ikke har adgang til den pågældende Facebook-gruppe, og ligesom biskoppen i Aalborg Stift ikke kan føre tilsyn.

Dermed kan ingen føre tilsyn med, at præsterne faktisk lever op til Kirkeministeriets påbud og sletter deres opslag, anmelder sig selv og siger undskyld til de berørte.

De gør klogt i at krybe til korset. De præster skal ikke være nogle tøsedrenge

Kristine Garde, retsteolog

- Det bider sig selv i halen det her. Man må regne med, at præsterne udfører de pligter, de er blevet pålagt, men når ingen kan føre tilsyn, må det bero på tillid, siger Steen Schaumburg-Müller.

- Det virker knudret. Loven om personoplysninger er mest blevet brugt i forhold til sjuskeri, og den er knapt så meget tiltænkt sager, hvor man åbent gør det, men ikke har tænkt over, at det var i strid med reglerne. Jeg kan stadig ikke helt forstå, at de troede, at det var lovligt.

Ekspert: Datatilsynet bør stoppe det

Retsteolog Kristine Gaarde anerkender, at det formentlig ikke har nogen konsekvenser, hvis præsterne ikke gør som påbudt af ministeriet.

- De har fået en tjenstlig ordre fra Kirkeministeriet. Den skal de udføre, og der skal de tale sandt. Men der sker formentlig ikke noget, hvis de ikke gør det, for det er svært for Kirkeministeriet at kontrollere. De gør klogt i at krybe til korset. De præster skal ikke være nogle tøsedrenge, mener Kristine Garde.

Står det til Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver og ekspert i dataforståelse og etisk ansvarlig brug af persondata, skal Datatilsynet fuldstændig forbyde, at præsterne overhovedet bruger Facebook til andet end markedsføring.

- Datatilsynet bør stoppe det helt, siger Pernille Tranberg til TV 2 og tilføjer:

- Det, præsterne er med til her, er at fodre en maskine, der høster data og profilerer den enkelte ned i detaljer. Det er altså offentligt ansatte, der fodrer Facebooks profileringsmaskine. Det er et problem. De pågældende præster har simpelthen ikke forståelse for, hvad en offentlig platform er.

TV 2 har kontaktet Datatilsynet for at få en kommentar til det svar, som Kirkeministeriet har sendt til tilsynet. Datatilsynet ønsker ikke at kommentere sagen, fordi den ikke er afsluttet, hvilket kan tage flere måneder, oplyser det til TV 2.

De første leveringer af en tabletbehandling mod coronavirus med lægemidlet Paxlovid ventes at ankomme til Danmark i næste uge.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at man fra nu kan kontakte sin læge for at få vurderet, om man kan få den nye tabletbehandling. Det skriver sundhed.dk fredag.

Pillen er målrettet voksne, der er konstateret smittet med corona og er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

- Paxlovid er en ny tabletbehandling mod covid-19, som Sundhedsstyrelsen forventer kan reducere risikoen for et alvorligt forløb, indlæggelse og død hos personer i øget risiko, skriver Sundhedsstyrelsen i pressemeddelelsen.

En "game changer"

Leveringerne af coronapillen kommer til Danmark, efter at der er indgået en aftale med medicinalvirksomheden Pzifer.

Aftalen omhandler 40.000 tabletbehandlinger, som Danmark har købt.

Folketinget har tidligere besluttet at indkøbe pillen til behandling af corona.

Forventningen var dog først, at behandlingen skulle købes gennem en fælleseuropæisk aftale. Men nu er Danmark gået egne veje.

Epidemiolog Lone Simonsen fra Roskilde Universitet (RUC) har tidligere over for Ritzau betegnet midlet som "en game changer", som kan forebygge alvorlig sygdom som følge af covid-19.

Et ekstra skjold

Sundhedsministeriet har desuden tidligere oplyst i en pressemeddelelse, at Paxlovid har "vist meget lovende resultater i de kliniske studier".

- Sammen med vaccination og test på plejehjem bliver Paxlovid et vigtigt ekstra skjold mod alvorlig covid-19-sygdom i efteråret og vinteren, skrev ministeriet i juni.

Behandlingen skal tages i fem dage og gives, mens man stadig har milde symptomer.

Det er mest optimalt, hvis behandlingen gives inden for fem dage, efter at man er testet positiv for coronavirus. Så får pillen den bedste effekt.

Præparatet har dog bivirkninger. Derfor skal det gives på recept, oplyste Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, i juni til Ritzau.

Det er op til Sundhedsstyrelsen at udarbejde sundhedsfaglige retningslinjer for brugen af coronapillen.

Ventetiden på at blive udredt for demens er i mange tilfælde alt for lang.

Det skal en ny aftale mellem Danske Regioner og Sundhed Danmark bidrage til at rette op på.

Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Sundhed Danmark er brancheforening for virksomheder på sundhedsområdet, og med den ny aftale kan medlemmer af Sundhed Danmark søge om og blive godkendt til at udrede borgere for demens.

Aftalen vil ”forhåbentlig” nedbringe ventetiden på at blive udredt for demens, lyder det i pressemeddelelsen.

Garanti bliver ikke overholdt

I dag er udredningsgarantien for demens 30 dage.

Det betyder ikke, at patienten skal være færdigbehandlet, men der skal være en plan, og patienten skal være blevet undersøgt inden fire uger.

Men udredningsgarantien bliver ikke overholdt. Langt fra.

Tal fra Alzheimerforeningen viser, at der hvert år bliver udredt godt 9000 danske patienter for demenssygdom.

Omkring 85 procent af dem venter længere end udredningsgarantien på fire uger, og 42 procent må vente over et halvt år. 15 procent – godt 1300 patienter – må vente mere end et år.

Hver uge tæller

Alzheimerforeningen ser positivt på aftalen og kalder den ”et skridt på vejen” til at udvide kapaciteten til at udrede borgere.

Men det er langt fra nok til at kunne afhjælpe de ”fundamentale problemer med alt for lidt kapacitet” på området.

- Jeg kan ikke forestille mig, at det kan nedbringe ventetiderne, så vi kommer ned på de fire uger, der er den lovbestemte ventetid, siger direktør Nis Peter Nissen.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvor mange udredninger der vil kunne foretages under den nye aftale, men Nis Peter Nissen forventer, at der selv med en kraftigt øget kapacitet vil være langt til målet.

Men hvert skridt i den rigtige retning tæller for patienterne.

- Hvis de patienter, der venter på en udredning, kan få forkortet deres ventetid med bare fire, fem, seks eller måske helt op til 12 uger, vil det jo være helt fantastisk. Hver uge tæller, siger han.

Karin Friis Bach, der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, kan ikke svare konkret på, hvor stor effekt aftalen vil få på de lange ventetider på udredning, men hun mener, at det vil være ”mærkbart” for patienterne, siger hun til TV 2.

Hun er dog enig i, at aftalen ikke løser de fundamentale problemer med mangel på personale og kapacitet.

- Der skal ske noget andet omkring hele strukturen samtidig, og det arbejder vi også på, siger hun.

Fokus på kvalitet

Nis Peter Nissen hæfter sig især ved, at Danske Regioner i aftalen på et højere niveau end tidligere forpligter sig på at følge op på kvaliteten af udredningerne foretaget af de private leverandører.

- Det er helt afgørende, at man fastholder en høj kvalitet, siger Nis Peter Nissen.

Danske Regioner valgte i efteråret 2021 at opsige en aftale med den private leverandør af Demensudredning Danmark, fordi kvaliteten af udredningerne ikke levede op til Sundhedsstyrelsen retningslinjer.

- Det kan skabe en bekymring for, at der er patienter, som ikke har fået den korrekte diagnose og dermed heller ikke den korrekte behandling, lød det dengang fra Danske Regioner.

Lang ventetid har store konsekvenser

TV 2 fortalte for nylig om 83-årige Edel Svendsen, der måtte vente otte måneder på en alzheimerdiagnose.

Og da hun endelig fik diagnosen og kom i medicinsk behandling, var sygdommen så fremskreden, at medicinens effekt ville være begrænset, var beskeden fra lægerne, fortalte Edel Svendsens datter, Susanne Christensen, til TV 2.

Susanne Christensen opdagede i foråret 2021 de første tegn på, at noget var galt med hendes mor.

Efter et par forundersøgelser blev Edel Svendsen indstillet til et videre forløb. Men hun fik først en tid et halvt år efter, og selvom Susanne Christensen forsøgte at høre andre regioner end Region Sjælland, som hendes mor er tilknyttet, var beskeden den samme: Der var ikke tider før.

- Det er hårdt at bære på skuldrene som datter og som familie. Og det er blevet forstærket af, at vi har været i venteposition, fortalte Susanne Christensen.

Da Edel Svendsen havde været til første undersøgelse, fulgte en masse "tests, snakke og prøver". Den endelige diagnose kom 26. juni 2022, otte måneder efter den første lægetid.

Mangel på personale

Susanne Wammen, der er formand for Overlægeforeningen, peger på en altoverskyggende årsag til ventetiden på demensområdet.

- Der mangler speciallæger i neurologi. Og der er ingen tvivl om, at personalemanglen udfordrer os i forhold til behandlingsgarantien. Vi kan slet ikke leve op til den, siger hun.

Hvis problemet skal løses, mener hun, at der skal uddannes flere neurologer, samtidig med at det skal gøres mere attraktivt at være det.

Danske Regioner har allerede modtaget og godkendt et sundhedsfagligt team fra et af Sundhed Danmarks medlemmer. Forventningen er, at de første patienter ”snart” kan vælge at blive viderevisiteret, hvis ventetiden overskrider 30 dage.

Sundhedsvæsenet er "ved at sande til". Og problemerne kan ikke bare løses med et snuptag, men kræver en større og mere grundlæggende reform.

Den mener Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen.

Men det kan vi ikke vente på, når det står så slemt til, som det gør nu i sundhedsvæsenet. Derfor er der brug for akut hjælp, understreger han.

- Det er, ligesom når man får en patient ind på traumeafdelingen. Man er nødt til at stoppe blødningerne, før man begynder at operere. Sundhedsvæsenet er sygt. Nu handler det om at stoppe blødningerne, siger Lars Løkke Rasmussen.

Hans parti foreslår "akut redningshjælp til sundhedsvæsenet" i form af fem konkrete initiativer, der skal forbedre situationen allerede i 2023.

Og idéerne får stor ros fra professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet (SDU). Han mener, at de faktisk vil virke.

- Det her er det mest konkrete og pragmatiske forslag, jeg har set lagt frem i den her valgkamp. Det viser faktisk, at Lars Løkke Rasmussen formentlig er den politiker i Danmark, der ved mest om sundhedsvæsenet.

Forslag vil give flere ansatte

Moderaterne vil stadig gerne på længere sigt afskaffe regionerne og lave en "grundlæggende omstilling" af sundhedsvæsenet, så det samles i ét system.

Men først er der brug for akut behandling af det syge sundhedsvæsen. Og de fem konkrete forslag, som partiet nu har fremlagt, kan faktisk virke, mener sundhedsøkonomen Jes Søgaard.

Særligt forslaget om at suspendere behandlingsgarantien, der er Løkkes eget hjertebarn, får ros.

- Det viser, at han er villig til at betale noget politisk for det her, og det er det, sundhedsvæsenet har brug for lige nu.

Alle fem forslag vil afhjælpe den akutte situation, mener Jes Søgaard. Han vurderer, at særligt det første – forslaget om et tillæg for at gå op på fuld tid – vil skaffe mere arbejdskraft.

Mere tid til patienterne

Jes Søgaard bifalder også idéen om et tastekorps.

- Det er en rigtigt god idé, siger han.

For særligt i Region Sjælland og Hovedstaden er det et problem, at man er gået over til et it-system, Sundhedsplatformen, som kræver rigtigt meget tastearbejde af læger og sygeplejersker.

- Der er det en rigtigt god idé at få nogle af de lægesekretærer, man fyrede dengang (ved overgangen til det nye it-system, red.), tilbage, for de er rigtigt dygtige til det. Og så får lægerne og sygeplejerskerne mere tid til patienterne, forklarer Jes Søgaard.

Moderaterne har medvind i øjeblikket. Partiet står til 6,5 procent – svarende til 12 mandater i Folketinget – i den seneste Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken.

Lars Løkke Rasmussens parti står dermed fortsat med de afgørende mandater.

Besættelsen af den sydlige ukrainske by Kherson var en af Ruslands første store sejre efter invasionen 24. februar.

Nu smuldrer sejren stykke for stykke.

På kort tid har ukrainske styrker gjort store fremskridt i deres modoffensiv i Kherson-regionen.

Siden starten af oktober har ukrainerne slået de russiske styrker omtrent 20 kilometer tilbage nord for Kherson – en afstand, som russerne var måneder om at indtage.

En enormt vigtig by

Ukrainernes fremskridt er tydelige, også i Rusland, som er begyndt at opfordre civile i Kherson til at lade sig evakuere.

Ifølge den russiskindsatte administrationschef i Kherson, Vladimir Saldo, bør beboere i Kherson forlade området af hensyn til deres egen sikkerhed.

- Vi foreslår, at alle indbyggere i Kherson-regionen, hvis de ønsker det, tager til andre regioner for at beskytte sig mod konsekvenserne af missilangreb, sagde han torsdag ifølge The Guardian.

Kherson er en af fire delvist besatte ukrainske provinser, som Rusland mener at have annekteret i de seneste uger, og den er af enorm strategisk, økonomisk og symbolsk betydning for Moskva.

Foruden sin rolle som producent af massevis af fødevarer er Kherson-regionen indgangen til den russiskbesatte Krim-halvø og Ukraines vigtige havne i Sortehavet.

Ukrainske sejre

Kort efter Vladimir Saldos bøn om evakueringer udgav Khersons prorussiske og russiskudpegede viceoverhoved, Kirill Stremousov, en video, hvori han gik i rette med opfordringen.

Der var ikke tale om en bøn om at evakuere, mente han, men blot at Rusland vil sikre alle muligheder for at forlade "risikable områder".

Ifølge det statskontrollerede russiske nyhedsbureau Tass vil de første civile, der er flygtet fra Kherson-regionen, ankomme til Ruslands Rostov-region fredag.

Ukraines sydlige operationskommando oplyste torsdag, at fem yderligere byer i Kherson-regionen er befriet fra russisk besættelse.

Og vestlige militærembedsmænd udtaler ifølge Financial Times, at det formentlig ikke stopper her.

Ukraine kan, vurderes det, befri yderligere områder i Kherson op til byen Dnipro, der ligger cirka 120 kilometer nord for Kherson by.

Russiske fremstød blegner

Ukraines væbnede styrker hævder at have befriet mere end 600 bosættelser fra den russiske besættelse i den seneste måned. 75 af dem er i Kherson-regionen, ifølge ukrainske myndigheder.

Omkring 502 bosættelser er blevet befriet i den nordøstlige Kharkiv-region, hvor ukrainske styrker i sidste måned rykkede dybt ind i russiske linjer, meddelte Ukraine torsdag. Det har TV 2 ikke kunnet uafhængigt bekræfte.

Det britiske forsvars efterretningstjeneste skriver i sin seneste rapport fredag, at russerne også har gjort taktiske fremskridt i Ukraine.

Rusland har gjort fremskridt i byen Bakhmut, og den paramilitære indsatsstyrke Wagner-gruppen har lykkedes med at vinde få områder i byen.

Den britiske efterretningstjeneste vurderer dog, at de russiske fremskridt blegner i lyset af de udfordringer, som landets styrker oplever. Heriblandt Ukraines modtryk i både nord og syd samt Ruslands "alvorlige" mangel på materiel og mandskab.