For tre år siden trådte den 17-årige ukrainske studerende Andriy Kostenko op foran et militærudvalg. Med en godkendt sundhedsundersøgelse blev han erklæret egnet til militærtjeneste. En proces, som alle danske mænd også gennemgår i det år, de fylder 18.

Men nu er der en slående forskel på de ukrainske og danske mænd, der er blevet stemplet som egnet. For med den russiske invasion kan tjeneste i krig pludselig blive en realitet for de ukrainske unge.

Andriy Kostenko er nu 20 år og arbejder inden for handel. Han er på papiret en del af Ukraines fjerde og sidste runde af mobilisering og er derfor endnu fri for at skulle i militærtjeneste. Men det kan ske hvert øjeblik.

Han bruger sin fritid på at skrive på sin egen blog, hvor han forsvarer ukrainske mænds rettigheder, som, han mener, er for begrænsede i krigstider.

Hans tætteste ven meldte sig i begyndelsen af invasionen til at kæmpe, men han føler sig ikke selv klar til at gå i kamp. I stedet drømmer han om frihed til at rejse verden rundt.

- Du kan godt kalde det svaghed, men desværre er alle ikke klar til at ofre deres liv, siger han til TV 2.

Netop dette spørgsmål, om mænd skal have lov til at rejse ud af landet, og hvem der skal trækkes ind til militærtjeneste, har været debatteret i månedsvis siden invasionen. TV 2 har talt med tre unge ukrainere, der deler deres tanker om udsigten til at skulle i krig.

Jeg har forberedt mig på krig, siden jeg var 12

20-årig soldat Tymofiy Bondarenko Mobilisering i fire bølger

Siden invasionen har Ukraine sat en mobilisering i gang over fire bølger, hvor andet trin lige nu er undervejs:

Operative reservister, tidligere militærpersonel og krigsveteraner. Reservister, der ikke var inkluderet i første bølge, og soldater, der aftjente værnepligten før 2014 eller gjorde tjeneste under kontrakt. Reserveofficerer og værnepligtige, der er uddannet fra militære fakulteter. Alle borgere, der ikke er omfattet af begrænsninger på blandt andet alder og helbred.

Ifølge Andriy Kostenko er det dog ikke en garanti, at han som del af fjerde bølge først bliver indkaldt, når den øvrige mobilisering er gennemført. Det kan ske når som helst, lyder det.

Mænd tvunget til at blive

Som det er nu, kan ukrainske mænd i alderen 18 til 60 år ikke forlade landet – med enkelte undtagelser. Selv ukrainske udvekslingsstuderende, der var på besøg i hjemlandet, kan ikke vende tilbage til deres studier i udlandet.

TV 2 fortalte i marts om tre ukrainske mænd med bopæl i Danmark, der blev fanget under deres besøg i landet, da invasionen begyndte, og siden ikke har kunnet vende tilbage til Danmark.

- Hvis du er født som mand, har du en gæld til staten på grund af dit køn, siger Andriy Kostenko.

Han kalder det diskrimination fra statens side og mener, at de mænd, der ikke meldte sig til tjeneste i krigens spæde dage, vil finde en måde at undgå at drage i krig.

- Du kan ikke tvinge en person i kamp. Jeg kan kun se irritationen blandt mine venner vokse markant.

Men det er ikke alle, der er enige i det synspunkt.

Krigens skygge har længe hvilet over Ukraine

Tymofiy Bondarenko meldte sig til tjeneste ved krigens begyndelse og har siden kæmpet i den østlige Kharkiv-region.

- Jeg har forberedt mig på krig, siden jeg var 12. Jeg vidste, at krigen, der begyndte i 2014, var nødt til at slutte før eller senere, siger han.

Han og soldaterkammeraterne træner dagligt, og derfor synes han, at mænd skal blive og melde sig til hæren, også selvom man ikke har erfaring.

- Du kan tjene på forskellige måder. Du behøver ikke at skulle direkte i kamp. Enhederne i kamp udgør en tredjedel, og resten deltager ikke direkte i kampene. Men der vil altid være arbejde, der skal gøres.

Han mener ligesom Andriy Kostenko, at der principielt bør være de samme rettigheder for mænd og kvinder, men samtidig slår han an, at de fysiologiske forskelle også spiller en rolle. Han synes ikke, at kvinder skal sendes til frontlinjen, men det er der stridende holdninger til.

Jeg ved, at jeg ikke kan slå mennesker ihjel. Men jeg kan ikke bare se til

22-årige Diana Gradil Kvinder kan blive indkaldt

Ingen kan forudsige, hvor længe krigen vil udspille sig. Der er en risiko for, at kvinder vil blive indkaldt til tjeneste allerede fra næste år. Fra 1. oktober 2023 skal kvinder med særlige professioner registrere sig hos militæret og kan blive sendt til frontlinjen.

Det drejer sig eksempelvis om journalister, læger og revisorer. I alt er der 14 grupper af specialiseringer og 7 grupper af professioner.

Den 22-årige advokat Diana Gradil er ikke en del af nogen af grupperne. Alligevel forbereder hun sig på en mulig tur til fronten. Hun vil nemlig gerne blive en erfaren paramediciner og blive en del af de frivillige bataljoner.

- Jeg ved, at jeg ikke kan slå mennesker ihjel. Men jeg kan ikke bare se til, siger hun.

Hver måned modtager hun medicinsk træning for egen regning, da staten ikke tilbyder det gratis. Hun ønsker at være i stand til at hjælpe sårede i tilfælde af raketangreb mod byerne, og hun mener ikke, at den træning, som staten tilbød efter mobiliseringen, er nok til at begynde arbejdet.

Hun fortæller, at flere af hendes bekendte blev sendt til frontlinjen uden de helt basale evner.

- De skød to gange på træningsbanen og vidste ikke engang, hvor de skulle manøvrere, hvad de skulle gøre under et luftangreb og så videre.

Russisk mobilisering ændrer synspunkter

Under træningen lærer hun at evakuere sårede soldater, give førstehjælp på slagmarken, manøvrere i små grupper, bruge militærtaktik under angreb, håndtere våben og meget mere.

- Det er afgørende at forstå forskellen på Youtube-videoer og virkelighed. Kun efter at færdiggøre et rigtigt kursus forstår du, om det er noget for dig eller ej, siger Diana Gradil.

Hun er ikke en del af en bataljon endnu, da personer med medicinsk uddannelse og militærerfaring prioriteres, men hun venter ivrigt på at blive en del af paramedicinerne.

Før den russiske præsident, Vladimir Putin, annoncerede en delvis mobilisering af 300.000 reservister, var Diana Gradil overbevist om, at udrejseforbuddet for mænd skulle bortskaffes. Nu, hvor situationen ser anderledes ud, har hun skiftet mening.

- Når du ved, at en hær på mindst 300.000 russere kommer mod dig, er det ulogisk at lade mænd rejse væk.

Landets 94 kommunale jobcentre skal nedlægges, og det skal i stedet være et uafhængigt lægefagligt råd, der vurderer, om udsatte, syge og nedslidte danskere skal have førtidspension.

Sådan lyder det fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, i et interview i Go' Aften LIVEs valgformat 'Partilederne LIVE'.

Ifølge Vermund skal der være tale om et uafhængigt lægefagligt råd under staten, og derudover skal flere faglige organisationer være inde over vurderingen af, hvordan man bedst hjælper arbejdsløse borgere, som eksempelvis er syge, blinde eller døve.

- Det skal ikke være sagsbehandlere i kommunen, der sidder og vurderer, om de papirer, der kommer fra psykiatrien, sygehuse eller private læger, er tilstrækkelige til, at borgeren ikke kan arbejde. Det skal være lægefaglige personer, der skal vurdere det, siger Pernille Vermund.

Vil rive jobcentre op med rode

Formanden retter en kritik mod de cirka fem milliarder kroner, man bruger på administration i de danske jobcentre, og hun påpeger, at "vi har udviklet et system med en lovgivning på om mod 30.000 sider, som jobcentrene skal forvalte i deres hverdag."

- Uanset hvordan man vender og drejer det her system, bliver det stadig mere kompliceret. Derfor siger vi: ”Lad os nu rive det op med roden. Lad os starte forfra”.

Pernille Vermund mener ikke, at vi skal bruge 13 milliarder kroner om året på jobcentre i en tid, hvor beskæftigelsen er høj, og hun peger på, at dem, der er tilbage i jobcenter-regi i dag, "i høj grad er folk, som er nedslidte, udsatte eller syge i øvrigt".

Det er ikke sådan, at man skal forestille sig, at jeg skal sidde her og kende et antal læger, som jeg skal ansætte

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige

- Så det er folk, som ikke skal være i jobcentrene. Det er folk, som skal have hjælp i forhold til de psykiske eller fysiske udfordringer, de står over for, lyder det fra politikeren.

Masser af læger derude

Formanden mener altså, at det blandt andet skal være læger, som vurderer, hvad der skal ske med de mennesker, som måske ikke er i stand til at arbejde fuld tid. Men hvordan finder man læger til et sådan system i en tid, hvor der er mangel på læger herhjemme?

- Det er jo et spørgsmål om prioritering, og det må man finde undervejs. Jeg synes jo, det er helt afgørende, at vi i første omgang får taget et opgør med det system, der er.

Men hvis lægerne ikke er der, er det jo ikke et spørgsmål om prioritering?

- Selvfølgelig er der masser af læger derude. Det er jo ikke mig, der skal sidde og ansætte hver enkelt læge. Spørgsmålet er jo, hvilket system man ønsker. Ønsker man et system, hvor det er sagsbehandlere, der pisker folk igennem systemet, eller ønsker vi et system, hvor det er en lægefaglig vurdering.

Du vil nedlægge jobcentrene, og så vil du gøre det til en lægefaglig vurdering – du må vel have nogle læger, der udfylder den opgave. Der er dele af Danmark, der ikke kan få en praktiserende læge. Er det realistisk?

- Ja, det er det. Og når der er dele af Danmark, der ikke kan få en læge, handler det om, at lægerne bosætter sig i bestemte egne af landet. Det er ikke sådan, at man skal forestille sig, at jeg skal sidde her og kende et antal læger, som jeg skal ansætte, lyder det fra Pernille Vermund.

Nye Borgerlige regner med, at de kan spare 9 milliarder kroner af de cirka 13 milliarder, jobcentrene koster.

Se hele interviewet med Pernille Vermund her på TV 2 PLAY.

Har du taget forskud på julen og investeret i æbleskiver inden for de seneste par måneder, skal du måske kigge grundigt på dem, før du spiser.

I hvert fald hvis de er købt i Rema1000.

Coronet Cake Company tilbagekalder nemlig "Rema1000 Julens æbleskiver med kardemomme" efter fund af melbiller/snudebiller i produktet.

Produktet er ikke egnet som fødevarer, oplyser Fødevarestyrelsen.

Det drejer sig om poser med æbleskiver med følgende data:

Bedst før-dato: 16.08.2024, pakkedato: 17.08.2022 og EAN-kode: 5705830601667

Bedst før-dato: 17.08.2024, pakkedato: 17.08.2022 og EAN-kode: 5705830601667

Fødevarestyrelsen anbefaler forbrugere at kassere æbleskiverne eller dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Problemerne med personalemangel og den kraftige stigning i regionernes udgifter til eksterne vikarer er en tikkende bombe under velfærdsstaten, og der er ingen tid at spilde. Sådan lyder udmeldingen fra regeringens støttepartier, Enhedslisten og SF.

De kræver derfor, at der kommer penge på bordet – nu.

Det er jo en helt absurd situation

Peder Hvelplund, sundhedsordfører Enhedslisten

Statsminister Mette Frederiksen har flere gange understreget, at der skal gøres op med det stigende forbrug af vikarer i sundhedssektoren.

Senest under søndagens debat mellem statsministerkandidaterne, hvor hun kaldte det "noget mærkeligt noget, at der kan komme en vikar ind ad døren, der får mere i løn, end dem, der arbejder på afdelingen, og som i øvrigt skal bruge tid på at lære vikarerne op i de arbejdsopgaver, som de nu er for få til at løse".

Men hverken statsministeren eller regeringens øvrige ministre har indtil nu villet sætte tal på, hvor store investeringer det vil kræve, eller hvordan det skal ske.

Og nu er tålmodigheden opbrugt hos støttepartierne Enhedslisten og SF. De mener, at det er afgørende, at der kommer penge på bordet, hvis personalemanglen i sundhedssektoren og dermed det store forbrug af eksterne vikarer skal stoppes.

Kan ikke vente til overenskomstforhandlingerne

Enhedslisten har allerede foreslået, at der sættes fem milliarder kroner af til en særlig lavtlønspulje, der skal løfte lønningerne til både sosu’er og sygeplejersker og sikre ligeløn.

Ambitionen har indtil nu været, at pengene skulle indgå i de næste overenskomstforhandlinger i 2024, men ifølge Peder Hvelplund er problemet så presserende, at der skal sættes ind nu.

- Der bør indkaldes til er trepart allerede nu. Vi må fra Christiansborg komme med pengene, og så må parterne forhandle ud fra det. Vi kan ikke vente til 2024, siger Peder Hvelplund.

Det er dyrt at købe et nyt tag, men det er endnu dyrere at vente, til det regner ind, og det hele rådner

Kirsten Normann, sundhedsordfører for SF

Han mener ikke, at det vil være et opgør med den danske model. Han afviser også, at man bør afvente den lønstrukturkomite, der blev nedsat efter sygeplejerskestrejken sidste år, og som ventes af komme med sine anbefalinger inden årets udgang.

- Problemet er jo allerede belyst. Vi ved godt, hvad problemet er, og det ene udelukker jo ikke det andet. Vi har hele tiden været bange for, at den lønstrukturkomite ville blive en syltekrukke, siger han.

Samme toner lyder fra SF. Sundhedsordfører Kirsten Normann understreger, at det kræver markante investeringer, hvis man skal personalemanglen og dermed også de store udgifter til eksterne vikarer til livs.

- Det er dyrt at købe et nyt tag, men det er endnu dyrere at vente, til det regner ind, og det hele rådner. Det er det samme her, og vi har allerede ventet alt for længe, siger hun.

Borgerlige: Pil ikke ved den danske model

Også Venstre mener, at der skal flere penge på bordet. Partiet har konkret foreslået, at der investeres 1 milliard i at nedbringe ventelisterne, og her skal en del af pengene ifølge partiets sundhedsordfører bruges på at fastholde personale – for eksempel sygeplejersker.

- Vi er klar til at kanalisere flere penge ind i sundhedssystemet, og så håber jeg da også, at der under de kommende overenskomstforhandlinger vil være et fokus på, at der skal gøres noget i forhold til lønnen, siger sundhedsordfører Martin Geertsen.

Han understreger dog, at det ikke er noget, man direkte hverken kan eller skal blande sig i på Christiansborg.

Interne vikarbureauer skal spille større rolle

Hos de konservative mener sundhedsordføreren, Per Larsen, ikke, at det nødvendigvis handler om penge.

Ifølge ham er det grundlæggende problem, at man aldrig har fået lavet en ordentlig sundhedsreform. Derfor mener han ikke, at man får udnyttet ressourcerne i sundhedssektoren optimalt, hvilket blandt andet giver personalemangel og dermed et øget behov for vikarer.

- Vi står i en slags nødsituation. Vi har for eksempel i min egen region set, hvordan man på Aalborg Universitetshospital er blevet nødt til at lukke lungemedicinsk afdeling på grund af personalemangel, siger han.

Han mener, at regionerne i højere grad bør bruge de interne vikarbureauer og understreger, at det i udgangspunktet er regionernes ansvar at begrænse forbruget af eksterne vikarer.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger i et interview med TV 2, at der ikke findes en simpel løsning på udfordringerne i sundhedssektoren.

- Hver gang der bliver en fastansat mindre, så er der mere arbejde til de andre. Så kommer der vikarer ind, som de ansatte i øvrigt skal bruge tid på at lære op i nye funktioner, og som i øvrigt også tjener mere. På den måde er det blevet en ond cirkel uden en form for ende. Jeg tror ikke, vi får det løst, før vi anerkender, at der skal en helhedsplan til, siger han.

Selvom pengene har været små i mange år, har 69-årige Merete Tygesen været vant til at klare sig selv.

Det kan hun ikke længere.

De stigende energi- og forbrugspriser har ædt hendes budget op, og nu rækker hendes indtægt som enlig pensionist ikke, når regningerne skal betales.

- Der er ikke penge til det. Jeg prøver at skubbe nogle af regningerne, men det kan jo ikke lade sig gøre. Vi er nogle folkepensionister, der ikke aner, hvordan vi skal finde penge til at komme gennem vinteren, siger Merete Tygesen.

Hun er én af mange hårdt pressede danskere, som har henvendt sig til TV 2, fordi de ikke længere kan få deres økonomi til at hænge sammen og efterlyser en løsning på problemerne.

Merete Tygesen får sammenlagt udbetalt 10.500 kroner om måneden.

De seneste 12 år har hun boet til leje i et hus lidt nord for Odense, hvilket hun betaler 4000 kroner for om måneden.

Huset er opvarmet med træpillefyr og bruger én palle træpiller om måneden. Det kostede hendes sidste vinter 2200 kroner, men siden er prisen på træpiller eksploderet, og Merete Tygesen måtte senest af med 5750 kroner for en palle.

Sideløbende er hendes elregning vokset fra 1800 til 3500 kroner for et kvartal.

Dermed rækker hendes månedlige indkomst nu ikke engang til at betale for husleje, el og varme. Det er, selvom der også skal findes penge til øvrige faste udgifter som vand, forsikringer og telefon.

Der er nogle grupper af befolkningen, som bliver ramt ekstraordinært hårdt

Ulrik Beck, cheføkonom, Kraka

Normalt havde hun et rådighedsbeløb til mad og diverse på omkring 2000 kroner, når alt var betalt, men i dag er der 0 kroner tilbage på den konto.

- Jeg spiser heldigvis ikke så meget i forvejen, og jeg er vant til at spare. Men jeg kan jo ikke skære alt mad væk. Heldigvis har jeg nogle børn, der er søde til at handle nogle ting til mig, forklarer Merete Tygesen.

Prisstigninger rammer skævt

Den høje inflation gør for øjeblikket stort indhug i pengepungen hos alle danskere.

Men udviklingen rammer relativt set hårdest hos dem, hvor pengene i forvejen er færrest.

En ny analyse, som Tænketanken Kraka har lavet for TV 2, viser, at de 10 procent "fattigste" i Danmark bruger knap 7 procent af deres disponible indkomst til at dække det seneste års prisstigninger.

Det vil typisk være personer på overførselsindkomst som for eksempel pension, kontanthjælp eller SU – eller enlige forsørgere, hvor der er én indkomst, men flere om at bruge pengene.

Til sammenligning udgør prisstigningerne kun 3 procent af den disponible indkomst for de rigeste husholdninger.

- Inflationen rammer bredt, den rammer alle, men der er nogle grupper af befolkningen, som bliver ramt ekstraordinært hårdt. Det skaber en stor skævvridning, da det er den gruppe, som i forvejen bruger en større andel af deres disponible indkomst til forbrug, forklarer cheføkonom Ulrik Beck fra Kraka.

Ifølge Kraka-analysen udgjorde udgifter til mad i forvejen knap 16 procent af den disponible indkomst for gruppen af danskere med færrest penge, mens udgifter til el og energi udgjorde godt 15 procent.

For den rigeste gruppe udgjorde udgiftsposterne mindre end 6 og 5 procent af den disponible indkomst.

En elendig situation

Merete Tygesens indkomst placerer hende i gruppen med den lavest disponible indkomst.

Hun er tidligere førtidspensionist på grund af en dårlig ryg, så indkomsten har været lav i en lang årrække, og hun har derfor heller ikke en stor opsparing, hun kan trække på.

- Det er en elendig situation. Men jeg kunne få det til at hænge sammen, inden priserne steg. Nu er det jo umuligt bare at betale træpillerne, før pengene væk. Så hvordan skal jeg finde penge til alt andet?, spørger Merete Tygesen.

I de senere år har Merete Tygesen også fået konstateret knogleskørhed, KOL og lungesygdommen emfysem.

Udsigten til en vinter, hvor hun ikke har råd til at opvarme sit hjem, er derfor ikke noget, hun ser frem til.

- Hvornår tager politikerne hensyn til folkepensionisterne og sætter folkepensionen op, så folk har en mulighed for at klare sig selv? Jeg synes, at vi er blevet overset gennem mange år, mener hun.

Mere hjælp på vej – men til hvem?

For at komme de hårdest ramte danskere til undsætning har et flertal i Folketinget tidligere lavet en aftale om en ældrecheck og en varmecheck samt øget tilskuddet til kommunernes varmehjælp til de mest udsatte.

Senest er der blevet afsat yderligere to milliarder kroner til inflationshjælp i regeringens udspil til næste års finanslov.

Pengene bliver ikke øremærket en bestemt gruppe på forhånd, men skal ifølge regeringen gå til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende priser på energi og fødevarer.

Tager man udgangspunkt i Kraka-analysen, er det altså de allernederste indkomstgrupper.

- Det er dem, som i forvejen ikke havde så meget at gøre godt med, som bliver særlig hårdt ramt. Hvis man skal målrette inflationshjælpen, er det dem, der hænger fast i den her gruppe, der har det største behov, konkluderer Ulrik Beck.

Tør ikke tænde sit komfur

Da Merete Tygesens hjem er opvarmet med træpiller, var hun ikke omfattet af den varmecheck, som blev uddelt tidligere på året.

Hun håber, at politikerne nu vil kigge på løsninger, der hjælper flere som hende selv.

Imens ser udgifterne til el og varme kun ud til at stige yderligere, hvis træpillerne da overhovedet er til at få fat i.

Men allerede som det er nu, ved Merete Tygesen ikke, hvordan hun skal få enderne til at mødes.

- Jeg plejede at elske at bage. Nu tør jeg ikke engang at bruge mit komfur, siger hun.

Det seneste år er priserne i Danmark steget 10 procent.

Det fremgår af de nyeste inflationstal fra Danmarks Statistik, der er blevet offentliggjort mandag morgen.

Fra officielt hold er der en målsætning om, at inflationen i Danmark gerne skal være på cirka 2 procent. Det betyder altså, at priserne stiger fem gange så hurtigt, som det er hensigten, og så voldsomme stigningstakter har vi ikke set i næsten 40 år.

Sidst inflationen i Danmark var tocifret var således i november 1982.

Ekstreme prisstigninger

Inflationen har været høj gennem flere måneder, men man skal ikke mere end et år tilbage for at finde en inflation på 2 procent – sådan som målsætningen fra Nationalbankens side også er – og for to år siden var inflationen blot 0,6 procent.

Siden har særligt energipriserne, men også fødevarer og andre varegrupper taget et stort hop op i pris, og det betyder altså nu, at det samlede prisniveau i Danmark er 10 procent højere end for et år siden.

Ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, kan det mærkes hos mange:

- Det er helt ekstreme prisstigninger. Det gnaver sig gennem danskernes husholdningsbudgetter med det kraftigste forbrugerpriser i 40 år. Med den her inflation skal en gennemsnitlig dansk børnefamilie have omkring 45.000 kroner mere op af lommen i årligt forbrug. Og det er rystende nok ikke fordi, at de køber mere, men helt og alene fordi priserne er steget, skriver han i en kommentar til de nye inflationstal.

Et lille lyspunkt

Det er særligt de meget høje energipriser, der var i slutningen af august og starten af september, der betyder, at inflationen tager et stort nyk op denne gang.

Ifølge Sofie Holme Andersen, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, betyder det, at vi "ser stigninger i tallene, som egentlig er forsvundet igen ude i virkeligheden".

Derfor kan inflationen have toppet for denne gang, skriver hun i en kommentar til inflationstallene.

Og kigger man på den såkaldte kerneinflation, der er inflationen uden energi og ikke-forarbejdede fødevarer, er der da også et lille lyspunkt:

Kerneinflationen falder således fra 6,0 procent i august til 5,9 procent i september. Selvom der er tale om et meget beskedent fald, er det første gang siden december, at et sådan fald ses i den vigtige indikator.

Også Jeppe Juul Borre tror, at vi kan være tæt på toppen af inflationen. Han tager dog et væsentligt forbehold i sin analyse:

- Det er vores forventning, at inflationen topper inden for de nærmeste måneder, men intet står mejslet i sten, og danskerne kan ikke ånde lettet op endnu. Det er på ingen måde umuligt, at inflationen kan komme endnu højere end 10 procent, før den begynder at falde.

Ikke indtægter nok

De stigende priser presser danskernes privatøkonomi, og hver fjerde husstand har nu højere udgifter, end de har indtægter.

Det viser en ny analyse fra Tænketanken Kraka.

For et år siden gjaldt det for hver femte husstand, og det viser ifølge forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby, at det nu også er helt almindelige danske familier, der ikke har penge nok til at betale de høje regninger.

- Vi ser, at mange sparer, hvor de kan, skærer ned på deres udgifter og tager ekstravagter på arbejdet, men der er mange, der er så pressede nu, at det er svært at finde på, hvad man mere kan gøre, siger hun.

Hun råder til, at man ser på sine indbetalinger til opsparing og pension, selvom det strider imod de principper, hun normalt anbefaler sine kunder.

Hvis man er i tvivl, om man kan betale sine regninger, er det med at sætte de ting på pause, siger hun.

Tanja Hammer har været ansat på akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital i otte år.

Hun er glad for jobbet.

Afvekslingen, de faglige udfordringer og følelsen af at gøre en forskel.

Men noget er alligevel forandret.

Der er mange, der tror, at en sygeplejerske er en sygeplejerske og kan tage ethvert arbejde. Men sådan er det ikke

Tanja Hammer, sygeplejerske

Siden sygeplejerskestrejken sidste år har akutmodtagelsen været hårdt ramt af personalemangel. I perioder har der manglet op mod 30 procent af det faste personale, og derfor er vikarer blevet en fast del af hverdagen.

- Inden sygeplejerskestrejken brugte vi aldrig vikarer, som ikke før har arbejdet i Akutmodtagelsen. Det kunne vi aldrig finde på, forklarer Tanja Hammer, da TV 2 møder hende på hendes arbejdsplads.

- Men nu er der ikke en eneste vagttype, ikke en eneste dag, hvor vi ikke bruger vikarer.

Tal fra Region Nordjylland viser, at der de seneste år har været en voldsom stigning i udgifterne til vikarer på Aalborg Universitetshospital.

I 2019, da statsminister Mette Frederiksen overtog magten efter Lars Løkke, brugte hospitalet 10,4 millioner kroner på sygeplejerske- og sosu-vikarer. To år senere, i 2021, var udgiften næsten tredoblet til 31,2 millioner kroner.

I år er udgiften efter årets første syv måneder oppe på 26,2 millioner kroner. Det betyder, at den samlede udgift i år vil ramme 44,9 millioner kroner, hvis tendensen fortsætter.

Mangel på erfaring kan være fatal

På akutmodtagelsen er ingen dage ens.

Det er her, folk kommer ind, når de er faldet på cyklen, pludselig mærker voldsomme smerter i underlivet, har givet den rigeligt gas i byen og fået et par på kassen, eller når tumlingen – igen, igen – har proppet noget op i næsen.

En del af dette kan klares med en forbinding, noget smertestillende og et par gode råd fra en fagperson. Men der kommer også folk med alvorlige lidelser eller skader, der kræver behandling, og hvor konsekvenserne ved en forkert vurdering kan være fatale.

Vi bruger oceaner af tid på at tage imod vikarer og sætte dem ind i tingene

Tanja Hammer, sygeplejerske

Det er typisk en sygeplejerske, der tager imod og laver den første vurdering – "det første view" som Tanja Hammer udtrykker det. Derfor undrer det hende, at det ansvar ofte placeres på en vikar, der måske aldrig tidligere har arbejdet i akutmodtagelsen.

- Vi bruger oceaner af tid på at tage imod vikarer og sætte dem ind i tingene. Det er helt ekstremt, så mange vi har brugt det seneste år, siger hun.

Vikarer skaber usikkerhed

Men selvom Tanja Hammer bruger en stor del af sin tid på at lære vikarer op – fortælle dem, hvor tingene er, forklare arbejdsgangene og sikre kvaliteten – føler hun sig alligevel aldrig helt tryg.

Den nagende usikkerhed i maven og den lille stemme i hovedet, der siger "har de nu styr på det", "husker de nu…", og "fik jeg forklaret det grundigt nok", er svær at skubbe til side.

Det slider på det faste personale

Lisbeth Lagoni, sygeplejefaglig direktør

Den følelse er Tanja Hammer langt fra alene med. Sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, Lisbeth Lagoni, er ikke i tvivl om, at det store antal vikarer er en belastning for det faste personale.

- Det er jo en ekstra arbejdsopgave, de får. De skal bruge tid på at introducere vikaren på afdelingen, og derudover får de også et større ansvar for patientplejen. Så det slider på det faste personale, siger hun.

Derfor har Lisbeth Lagoni og den øvrige hospitalsledelse i Region Nordjylland stort fokus på, at de skal blive bedre til at holde på det faste personale. Men de seneste år er udviklingen, ligesom i de øvrige regioner, gået den forkerte vej.

Går ud over patientsikkerheden

Det store pres, som Tanja Hammer og kollegerne på Aalborg Universitetshospital oplever, går ud over arbejdsglæden. Men det er alligevel ikke det, der fylder mest hos Tanja Hammer.

Grundlæggende handler det om patienterne og den pleje og behandling, de får.

- Der er mange, der tror, at en sygeplejerske er en sygeplejerske og kan tage ethvert arbejde. Men sådan er det ikke, forklarer Tanja Hammer og uddyber:

- Vikarerne kender ikke de fysiske rammer og har ikke det samme kompetenceniveau, og så kan der ske fejl. Det går ud over patientsikkerheden.

Hverken Styrelsen for Patientklager eller Patienterstatningen har undersøgt, om der sker flere fejl, når behandlingen foretages af en vikar frem for en fastansat. Men både Dansk Sygeplejeråd og de ansatte i sundhedssektoren, TV 2 har talt med, vurderer, at de mange vikarer øger risikoen for fejl.

Hvad er alternativet?

Tanja Hammer har ikke noget imod vikarerne som sådan.

Men at systemet, det at vikarerne er blevet en fast del af hverdagen, er et problem, mener hun.

Selvom vi alle er enige om, at de mange vikarer er en dårlig løsning, så er det lige nu den eneste løsning

Tanja Hammer, sygeplejerske

Derfor er hun også glad for, at der fra politisk hold er fokus på at skrue ned for vikarforbruget. Men spørger politikerne hende til råds om, hvordan det så konkret kan ske, bliver hun tavs. Og faktisk også lidt bekymret.

- Selvom vi alle er enige om, at de mange vikarer er en dårlig løsning, så er det lige nu den eneste løsning. For hvis vi ikke bruger vikarer, kan akutmodtagelsen simpelthen ikke fungere, siger hun og uddyber:

- Vores vikarer er uundværlige lige nu, men for patienterne skyld ville jeg ønske, at vi kunne give dem rammer og vilkår, der gjorde, at de havde lyst til at blive fastansat, siger hun.

Det er Lisbeth Lagoni, sygeplejefaglig direktør, enig i. Men det vil ifølge den sygeplejefaglige direktør kræve en stor indsats at vende udviklingen.

- Det, sygeplejerskerne efterspørger, er en højere løn i forhold til den ydelse, de giver. Så vi skal gøre det mere attraktivt at være fastansat på en afdeling – i stedet for at give køb på sin faglighed og lade sig ansætte i et vikarkontor, siger hun.

Hun tvivler dog på, at man helt kan komme uden om de eksterne vikarer.

- Ikke som det ser ud nu. Men vi skal have vendt udviklingen, så det igen bliver attraktivt at blive fastansat, så man ikke vælger at blive løsgænger og hoppe fra tue til tue, siger hun.

Tanja Hammer har oplevet, hvordan flere af hendes tidligere kolleger har valgt at sige farvel til deres faste job i det offentlige for i stedet at arbejde for et privat vikarbureau. Hun tror, det bliver svært at lokke dem tilbage, medmindre der sker markante ændringer både i forhold til løn og arbejdsvilkår.

Sundhedsvæsenets vikarforbrug er steget kraftigt i Mette Frederiksens regeringstid.

Det viser en opgørelse af udgifterne til privat, løst tilknyttet personale på landets sygehuse, som TV 2 har foretaget.

Fra 2019 til 2022 er forbruget vokset med 28 procent og har nu direkte kurs mod en milliard kroner.

Jeg er bekymret for, at balancen vipper. Man bliver jo nødt til at stille sig selv spørgsmålet: "Hvad sker der, hvis alle siger op?"

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring

Statsministeren har nu – efter tre år ved magten – indledt et opgør med vikarboomet. Under søndagens topmødedebat på TV 2 mellem hende, Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen slog hun fast, at hun vil have pengene til vikarer brugt på det faste personale i stedet.

Hun kaldte det "noget mærkeligt noget", at der kan "komme en vikar ind ad døren, der får mere i løn, end dem, der arbejder på afdelingen, og som i øvrigt skal bruge tid på at lære vikarerne op i de arbejdsopgaver, som de nu er for få til at løse".

På kanten af håbløshed

Ifølge både eksperter og fastansatte er det på høje tid, at Mette Frederiksen nu har fået øjnene op for problemet.

- Vi står på kanten af håbløshed i øjeblikket. Det er meget problematisk, lyder det fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

Det store forbrug af vikarer har en række alvorlige konsekvenser.

Det går hårdt ud over arbejdsmiljøet på sygehusene, skaber usikkerhed for både ansatte og patienter og øger risikoen for fejlbehandling. Og så er det hamrende dyrt, fortæller han.

Dyre vikarer

En vikar koster i gennemsnit 50 procent mere end en fastansat sygeplejerske.

Og hvis ikke der tages drastiske midler i brug, vil udviklingen blot tage til, forudser Per Nikolaj Bukh.

- Jo mere vikarbureauerne bliver brugt, des mere professionelle bliver de, og så vil endnu flere søge den vej, forklarer han og uddyber:

- Jeg er bekymret for, at balancen vipper. Man bliver jo nødt til at stille sig selv spørgsmålet: "Hvad sker der, hvis alle siger op?"

Udgifterne eksploderer

En gennemgang af regionernes udgifter til eksterne vikarer, altså vikarer hyret gennem private vikarbureauer, viser, at udviklingen de seneste år kun er gået en vej.

Hvor der i 2019, da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten, blev brugt 675 millioner kroner årligt, blev der sidste år brugt 821 millioner kroner, og de foreløbige tal for i år peger på, at udgifterne når op på omkring 900 millioner kroner.

Går ud over patienterne

En af dem, der dagligt oplever, at antallet af vikarer i det danske sundhedsvæsen er steget markant de seneste år, er sygeplejerske i akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital Tanja Hammer.

- Der er ikke en eneste vagttype, ikke en eneste dag, hvor vi ikke bruger vikarer, fortæller hun.

Tanja Hammer bruger dagligt en betydelig del af sin arbejdstid på at tage imod nye vikarer, vise dem rundt og forklare dem om arbejdsgangene på akutmodtagelsen. Den tid ville hun hellere bruge på patienterne.

Det er en bombe under vores økonomi og under sundhedssystemet

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand, Region Sjælland

Samtidig oplever hun, at der er større risiko for fejl, når vikarerne udgør så stor en del af det daglige personale, som det er tilfældet på akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital.

- Vikarerne kender ikke de fysiske rammer og har ikke det samme kompetenceniveau, og så kan der ske fejl. Det går ud over patientsikkerheden, siger hun.

Det er Tanja Hammers øverste leder, sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital Lisbeth Lagoni, enig i – og derudover er de mange vikarer også en stor udfordring for Lisbeth Lagoni, når hun forsøger at få budgetterne til at hænge sammen.

- Det betyder jo, at vi overskrider vores budget på nogle af afdelingerne, fordi vi bliver nødt til at købe en dyrere vare. Og det synes jeg jo er en træls måde at bruge vores penge på, siger hun.

Utilfredsheden vokser

Efter flere år med ekstra pres på grund af coronapandemien, lange ventelister, underbemanding og en sygeplejerskestrejke, der endte med et politisk indgreb, har mange ansatte i sundhedssektoren fået nok.

Utilfredshed med løn og arbejdsvilkår på de offentlige sygehuse har fået dem til at prøve lykken med noget helt nyt. Eller at holde fast i deres fag, men at udskifte den offentlige ansættelse med en privat, eksempelvis i et vikarbureau.

Og folk står ikke just i kø for at tage over.

Optaget på sundhedsuddannelserne er på det laveste niveau i ti år, viser tal for sommerens optag på de videregående uddannelser.

Derfor er det altså heller ikke af lyst, men af nød, at regionerne i år ser ud til at bruge op mod 1 milliard kroner på eksterne vikarer. De penge kunne de nemlig få markant mere ud af, hvis de gik til det faste personale på landets hospitaler.

De findes bare ikke.

Vikarstop endte i fiasko

Det ved Mette Frederiksens partifælle Heino Knudsen, der er regionsrådsformand i Region Sjælland, alt om.

Allerede i 2019 forsøgte han at gøre op med regionens brug af eksterne vikarer på plejeområdet.

Umiddelbart var opgøret en succes, da udgifterne til eksterne vikarer året efter faldt med 28 millioner kroner, så Region Sjælland i 2020 brugte 212 millioner kroner på eksterne vikarer mod 240 millioner kroner året før.

Siden er udviklingen dog kun gået en vej.

Sidste år blev der brugt 294 millioner kroner på eksterne vikarer, og i årets første syv måneder i år er der allerede brugt 180 millioner kroner. Hvis udviklingen fortsætter vil de samlede udgifter i år altså løbe op på mere end 300 millioner kroner.

- Vi har jo måttet sande, at vi ikke kan klare os uden de eksterne vikarer. Vores mål er, at vi gerne vil undgå eksterne vikarer på plejeområdet – og det er stadig min ambition. Det har bare ikke været muligt at honorere, siger Heino Knudsen.

Han mener dog ikke, at det er muligt fuldstændig at stoppe med et bruge eksterne vikarer. I hvert fald ikke fra den ene dag til den anden.

- Der er ingen færdig løsning. Så havde vi jo gjort det, siger Heino Knudsen.

Han understreger, at det har været et fokusområde for ham under hele hans periode som regionsrådsformand – og at det er en af de allermest presserende problemstillinger i Region Sjælland.

- Det er en bombe under vores økonomi og under sundhedssystemet, siger han.

Skarp retorik lige før deadline

Mette Frederiksen luftede første gang sine tanker om at sætte en stopper for det store – og stigende – forbrug af vikarer på landets sygehuse på dagen for den første statsministerkandidatdebat 4. september.

Siden har hun gentaget budskabet flere gange. Også i regeringens udspil Danmark kan mere 3, der blev præsenteret 27. september, nævnes ambitionen om et opgør med det store forbrug af eksterne vikarer.

Finansminister Nikolaj Wammen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har også gentaget budskabet og flere gange understreget, at det er nødvendigt "at kigge på lønnen" i det offentlige.

Det står dog ikke klart, præcis hvilke ansatte i sundhedssektoren der kan forvente en højere løncheck.

Rød og blå kritik

Under søndagens triel mellem statsministerkandidaterne lovede Mette Frederiksen, at man senere i valgkampen vil fremlægge de principper, som skal danne rammen for den videre snak om løn- og arbejdsvilkår i sundhedssektoren. Men det, at regeringen ikke er mere tydelig i ord og handling, vækker kritik fra partier i både rød og blå blok.

SF og Enhedslisten presser på for, at der hurtigst muligt kommer penge på bordet til at løfte lønningerne, også selvom dette normalt forhandles decentralt, altså uden indblanding fra Christiansborg.

Venstre vil investere én milliard i at nedbringe ventelisterne, hvor en del af pengene ifølge partiets sundhedsordfører skal bruges på at fastholde personale – for eksempel sygeplejersker.

Partiet ser også gerne, at lønningerne løftes, men her holder man fast i, at det skal aftales mellem parterne, og altså uden direkte indblanding fra Christiansborg.