Kræftbehandling i en trailer tæt på patienternes hjem kan blive en del af fremtidens behandling.

Derfor har Regionshospitalet Gødstrup i denne uge opsat en trailer, som kan bruges til mobil kræftbehandling udenfor regionshospitalet.

- Sundhedsvæsnet er ved at slå en kolbøtte og finde nogle nye veje at gå, ikke mindst fordi vi er meget presset på patientflowet. Vi skal prøve at se, om vi kan holde patienterne ude af sygehuset og hjælpe dem på en god og kvalificeret måde derhjemme, forklarer cheflæge på kræftafdelingen i Gødstrup Hanne Linnet.

Ideen er, at nogle dele af behandlingen for en kræftpatient kan foregå fra en trailer forskellige steder tættere på patienter, som bor i de ydrekommuner i hospitalets optageområde.

- Og det kunne jo være forskellige former for behandlinger. blodtransfusion, væske eller hvad som helst. Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser for hvad det kan bruges til, siger cheflæge Hanne Linnet.

Belastende transporttid

Helle Dyrvig fra Herborg ved Videbæk ville have nydt godt af traileren under sit kræftforløb, fortæller hun.

Hun er inviteret med til de workshops, som skal foregå i traileren ved Gødstrup i løbet af ugen.

- Jeg tænker, det er en super ide. Det giver ro på i hverdagen. Du skal ikke tænke på en lang transport, behøver ikke have en med hver gang, fordi det er tæt på og i trygge omgivelser. Det er et super godt initiativ.

Rigtig mange vil have glæde af det. Men jeg tror ikke, man skal presse nogen ind i det

Bent Dyrvig, bestyrelsesmedlem, Kræftens Bekæmpelse i Region Midtjylland

Da hun selv var i behandling for brystkræft måtte hun ofte tage turen fra hjemmet i Herborg til Viborg.

- Det var næsten 80 kilometer frem og tilbage hver anden dag. Det er jo lang tid at bruge, jeg brugte en halv dag hver gang. Og det fyldte meget. Jeg skulle hver gang have en til at køre mig derhen, fordi jeg rent psykisk ikke kunne tage sådan en tur alene. Så min mand eller én af mine børn skulle tage fri og tage med mig, fortæller Helle Dyrvig.

Flemming Poulsen er også med til workshoppen ved Gødstrup, som skal være med til at udforme ideen om mobil kræftbehandling.

Han er fortsat i et opfølgningsforløb, og den behandling vil han rigtig gerne kunne få i Struer fremfor at køre efter den.

- Så er det noget, man lige kan overskue, og klare i en håndevending, og så alligevel få en god dag ud af det, selvom man skal til behandling. Der er nok, der presser en, når man er i et behandlingsforløb. Det kan jeg godt skrive under på, siger han.

Mindre behandlingssted giver ro

I Helle Dyrvigs behandlingsforløb skulle hun ofte til enten Viborg eller Herning. Men ofte tog efterbehandlingen ikke mere end nogle minutter, så den kunne sagtens foregå et andet sted, mener hun.

I slutningen af sit forløb oplevede hun at få behandling på en satellit-klinik i Ringkøbing. Og det var en meget positiv oplevelse, fortæller hun.

- Da behandlingen blev flyttet til Ringkøbing, var der mere ro på. I Herning fik jeg en nål i armen og måtte så ellers passe mig selv indtil alamarne fortalte, at det var rendt igennem, Det nære, det tætte, hvor vi ikke er så mange, det gør bare en kæmpe forskel.

Ikke uden udfordringer

I ugens løb har Regionshospitalet i Gødstrup inviteret repræsentanter fra kommuner, region, Kræftens Bekæmpelse og Udvalget for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland til workshop i traileren for at samle input til ideen om mobilt kræftbehandling.

Derfor er Bent Dyrvig, som er bestyrelsesmedlem i Kræftens Bekæmpelse i Region Midtjylland, også på besøg i traileren, og han er umiddelbart positiv overfor ideen.

Men der kan også være udfordringer ved at flytte behandlingen væk fra sygehuset, mener han.

- Vi vil i hvert fald sikre os, at der ikke bliver gået på kompromis med fagligheden. Det skal vi være helt sikker på. Vi skal være på patientens side til enhver tid. Det er så vigtigt. Vi skal være helt sikker på, at man bruger den rigtige ekspertise på de rigtige steder, siger Bent Dyrvig fra Kræftens Bekæmpelse.

Og selvom det for mange patienter vil være en stor fordel at få efterbehandlinger og kontroller tæt på hjemmet, så er det ikke nødvendigvis en løsning for alle, påpeger han:

- Rigtig mange vil have glæde af det. Men jeg tror ikke, man skal presse nogen ind i det. Det er vigtigt, at det er et åbent tilbud til dem, som ønsker det, og vil være med til det. Så kan det være til gavn for rigtig mange.

Hospitaler og sundhed. Økonomi. Miljø og klima.

Det er de tre emner, som er vigtigst for danskerne, når de skal sætte kryds til folketingsvalget 1. november.

Det viser en måling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

Her har 28 procent af respondenterne svaret hospitaler og sundhed, 24 procent har svaret økonomi, og 23 procent har svaret miljø og klima. Hver respondent har fået lov at vælge de to emner, de mener, der er vigtigst.

Dermed er der sket noget med danskernes prioriteter siden sidste måling, som blev foretaget i juli.

Her var hospitaler og sundhed også nummer et, men miljø og klima var nummer to, mens økonomi var nummer tre.

Derudover pegede 12 procent på udenrigs- og forsvarspolitik som et af de to vigtigste emner for dem. Det tal er 19 procent i den seneste måling.

Kriserne rykker tæt på

At økonomi fylder mere for danskerne end for et par måneder siden, overrasker ikke TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Siden har inflationen nemlig for alvor fået greb i Danmark.

- Lige nu oplever vi alle sammen, at regningerne stiger på især el, varme og fødevarer, og der er mange familier, som virkelig skal vende hver en krone for at få budgettet til at gå op, siger han.

Heller ikke den øgede interesse for udenrigspolitik overrasker ham. Det skyldes blandt andet det nylige angreb på Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

- For kort tid siden så vi, at dansk infrastruktur også pludselig blev et mål. Derfor rykker det her spørgsmål naturligt meget tæt på. Tilsammen viser krigen i Ukraine og de øgede spændinger i Østersøen, at vi er meget sårbare.

Præger valgkampen

Det er ikke usædvanligt, at sundhed og økonomi fylder meget under et folketingsvalg, men denne gang vil politikerne formentlig have endnu mere fokus på de to emner, vurderer Jesper Vestergren.

Det blev bekræftet under onsdagens partilederdebat, som var den første efter valgudskrivelsen.

Her blev det blandt andet diskuteret, om sygeplejersker og sosu-medarbejdere skal have mere i løn.

Det mente 11 ud af 14 partiledere. De var dog langt fra enige om, hvordan det skal opnås.

Alle de røde partier ser gerne, at der decideret sættes flere lønningskroner af til de offentligt ansatte, mens flere af de blå partier, herunder Liberal Alliance, mener, at mere i løn skal opnås ved at lette skatten på arbejde.

Flygtningepolitik er stadig vigtig

Partilederne diskuterede også flygtningepolitik under debatten – et emne, der fortsat er vigtigt for danskerne.

I Megafon-målingen indtager flygtninge og indvandrere en femteplads. 11 procent af respondenterne har svaret, at det er et af de to vigtigste temaer for dem, når de skal sætte deres kryds.

Flygtningepolitik har tidligere været med til at afgøre valg, og selvom det måske ikke er helt så betændt et emne længere, vil det stadig komme til at fylde i valgkampen, vurderer Jesper Vestergren.

Tusindvis af fynske borgere risikerer at skulle rejse langt for at få efterårets covid-19- og influenza-vaccination.

Distributionen af vaccinerne sejler.

Det oplever de praktiserende læger, som sammen med Fyns to vaccinationscentre står for indsatsen.

- Det har været et kæmpe kaos. I min egen klinik har jeg oplevet, at vi har bestilt vacciner, som aldrig er kommet. Og ingen ved, hvor de er, siger Morten Svenning Nielsen, der er formand for de praktiserende læger i Odense.

Konsekvensen er ifølge Morten Svenning Nielsen, at en række fynboer må ud på en længere køretur for at få den vigtige vaccination.

- Hvis ens læge ikke har fået vacciner nok, er man nødt til at få sin vaccination på et af Fyns to vaccinationscentre – i henholdsvis Odense og Svendborg. Det er en lang og unødvendig rejse, når de lokale lægehuse sagtens kunne have klaret opgaven, hvis de havde modtaget vaccinerne, siger Morten Svenning Nielsen og tilføjer:

- Jeg synes, det er virkelig dårlig organisering af en samfundskritisk funktion. I værste fald risikerer vi, at lægehusene må kassere vacciner, fordi de ikke kan nå at få dem brugt, siger Morten Svenning Nielsen.

- Vi har slet ikke fået nogen

Flere læger fortæller samme historie som Morten Svenning Nielsen. Det fremgår af debattråden i et lukket lægeforum, som TV 2 Fyn har fået adgang til.

- I går stod der pludselig et bud med ekstra influenza- og covidvacciner, selvom vi allerede havde fået, skriver en læge i debattråden.

En anden skriver:

- Vi har også modtaget 950 flere influenzavacciner mere end de 600, vi bestilte. Og cirka det dobbelte af vores bestilling på covid. Det er ægte kaos!!!

Andre læger har slet ikke fået:

- Vi har ikke fået influenzavacciner overhovedet. Vi har kvittering på det bestilte – men regionen kan ikke finde den.

Sundhedsformand:

Mette With Hagensen, der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, erkender, at der er sket fejl.

- Vi har brug for at finde ud af, hvad der er op og ned i det her. Der er helt åbenlyst gået noget galt i distributionen, siger Mette With Hagensen (S).

Vaccineindsatsen er delt op imellem de praktiserende læger på den ene side og vaccinationscentrene på den anden. Der er to vaccinationscentre på Fyn. Ét i Svendborg og ét i Odense.

Men rammer de her leveringsproblemer til de praktiserende læger ikke netop de svageste borgere, som ikke lige har mulighed for lige at tage til Odense eller Svendborg efter en vaccine?

- Jo, lige præcis. Vi tog de praktiserende læger med i vaccineudrulningen for at sikre nærheden til patienterne, så netop de svageste borgere ikke behøvede at rejse langt for at få deres vaccine, siger Mette With Hagensen.

Så hvad gør du nu?

- Jeg tager fat i forvaltningen, så vi kan få løst det her.

Koncerndirektør: Der er sket fejl

I regionens forvaltning er det Kurt Espersen, koncerndirektør for Sundhed, der har det endelige ansvar.

- Der er nogle udfordringer, som vi er ved at hitte ud af. Nogle læger har fået for mange vacciner. Andre har fået for få. Det er os, der står med ansvaret. Nu prøver vi at se, om det er bestillingssystemet, der har fejlet, eller om det er Statens Serum Institut, der står for at levere vaccinerne, der har fejlet, siger Kurt Espersen.

Hvornår får I så styr på logistikken?

- Vi arbejder, så blodet springer ud af fingrene for at løse det her.

Udrulningen af det fjerde covid-stik begyndte efter sommerferien. De første, der fik vaccinen, var ældre over 85 år. Nu gælder tilbuddet alle over 50.

Fra deres sølvgrå kassevogn kan Elisabeth Flemming og Hans Henrik Thuesen se palmerne og bjergene langs Adriaterhavet i det sydøstlige Kroatien, hvor de siden september har camperet på en campingplads ved havnebyen Split.

Vi kører til de lande, hvor vi får mest for vores penge

Elisabeth Flemming, pensionist

Her nyder ægteparret fra Stuby nær Vordingborg de sommerlige temperaturer, den nærliggende badestrand og ikke mindst lave priser på fødevarer og generelle leveomkostninger i forhold til Danmark.

- Det er billigere end at være derhjemme, siger den 73-årige pensionist Elisabeth Flemming.

Sammen med sin 77-årige mand har hun hvert år de seneste 13 år rejst til centraleuropæiske lande som Ungarn og Kroatien for at få pengene til at række længere.

- Vi kører til de lande, hvor vi får mest for vores penge, siger Elisabeth Flemming og fortsætter:

- Det er for det første billigt at campere – bare det at bo koster 150 i døgnet. Maden er billig, tøj, sko, dyrlæge, service på bilen, briller. Alt er billigt.

Billigt kød i køledisken

Et stykke oksekød hos slagteren koster for eksempel ifølge Elisabeth Flemming 45 kroner. Med en gryderet kan hun få kødet til strække sig til tre aftensmåltider.

Længere henne i køledisken kan hun finde kylling til 20 kroner, og grøntsagerne på det lokale marked er endnu billigere. Derfor består måltiderne ofte blot af grøntsager.

- Det koster 150 kroner at gå ud at spise, men det frister os ikke. Jeg kan lave en middag for 30 kroner. Det er blevet en sport for os, siger Elisabeth Flemming og oplister flere eksempler, hvor priserne er markant lavere end i Danmark.

Hun købte blandt andet et par briller til 3500 kroner, der ifølge hende kostede 13.000 kroner hos en dansk optikerforretning.

Når parret tanker deres kassevogn, står dieselen til cirka 12,30 kroner literen, og tandbehandling med narkose og helbredsundersøgelse til tre hunde kan de få for 800 kroner i Ungarn. Hjemme i Danmark ville prisen ifølge hende være flere tusind kroner dyrere.

- Vi har en vis portion penge, som vi skal have mest muligt ud af, siger Elisabeth Flemming.

- Ingen af os er millionærer. Vi har altid levet sparsommeligt, så vi kan leve det liv, vi gør nu. Vi tænker over, hvad vi bruger vores penge på, tilføjer hun.

Flere overvintrer i udlandet

Men med den stigende inflation og nuværende energikrise er Elisabeth Flemming og Hans Henrik Thuesens udlandsrejse i år blevet anderledes aktuel.

Folk holder i køer udenfor for at komme ind, og det har vi aldrig set før

Elisabeth Flemming, pensionist

Ægteparret oplever, at der er markant flere, der ligesom dem stikker af til udlandet for at leve billigere og undgå dyre varmeregninger derhjemme.

- Vi har aldrig nogensinde været ude for, at vi ikke kunne komme ind på en campingplads, når vi kom uden for sæsonen, hvor der er billigere. Men der er simpelthen fyldt, og vi har været nødt til at bestille plads, fordi vi kan ikke bare køre ind mere.

- Folk holder i køer udenfor for at komme ind, og det har vi aldrig set før, siger Elisabeth Flemming og fortsætter:

- Jeg har lige mødt nogle tyskere, som er på vej til Grækenland, fordi det er dyrt at være i Tyskland. De kan simpelthen ikke få varme og lys der, hvor de bor.

- Andre tager videre til Spanien, hvor de skal overvintre. De vil ned til et andet klima, det er billigere, og de skal ikke fyre op derhjemme.

Forudser ny trend midt i krisen

Hos trendinstituttet Pej Gruppen, der forsker i forbrugeradfærd og trends, overrasker det ikke administrerende direktør Louise Byg Kongsholm, at flere i en længere periode vælger at rykke til central- og østeuropæiske lande for at leve billigere.

Gennem årtier har det været attraktivt for især pensionister at rejse til den spanske sydkyst, hvor pengene kan række længere og give en større økonomisk frihed.

- Vi ser rigtig mange seniorer, der vælger at drage andre steder hen. Det kan både være for at leve et andet liv med mere frihed, dyrke fritidsinteresser, undgå den danske vinter eller måske for at spare penge og få råd til bedre råvarer og at gå ud at spise, fordi Danmark er et dyrt land, siger hun.

Derfor forudser Louise Byg Kongsholm en ny rejsetrend midt i krisen, fordi priserne i Spanien ifølge hende nærmer sig de danske priser på fødevarer, varme og strøm.

- Mange af dem, som er flyttet til sydkysten, oplever nu, at priserne er steget ret voldsomt og ikke kan spare ret meget ved at bo dernede, så det kan være med til at opdyrke en ny interesse for central- og østlandene, siger hun.

Du kan ikke flygte fra inflationen… Men

Hvis du selv overvejer at smutte til udlandet i en længere periode for undgå de stigende priser, bliver det ifølge cheføkonom Allan Sørensen hos Dansk Industri svært.

- Inflationen er set over det seneste år høj i hele Europa, så der er ikke mange steder at flygte hen. Det eneste sted, hvor inflationen er lav, er i Schweiz.

- Men det skyldes, at deres schweizerfranc er steget i kurs, så for dansk købekraft er inflationen også høj i Schweiz, når man veksler til schweizerfranc, siger han.

For eksempel er de samlede forbrugerpriser i Danmark fra august 2021 til august 2022 ifølge Eurostat, som indsamler statistik fra medlemslandene i EU, steget med 9,9 procent. I Kroatien er de tilsvarende priser i samme periode steget med 12,6 procent.

Men selvom inflationen har ramt de europæiske lande, kan det stadig betale sig at tage til Central- eller Østeuropa, hvor prisniveauet generelt er lavere end i Danmark.

Den seneste opgørelse fra Eurostat viser blandt andet, at fødevarepriserne i Danmark er 18,3 procent dyrere end gennemsnitspriserne i EU, mens Kroatien er 5,9 procent billigere end gennemsnitspriserne.

- Alt er blevet dyrere i Europa det seneste års tid, men der er mange lande, der er billigere end Danmark, siger Allan Sørensen og nævner ud over Kroatien lande som Rumænien, Ungarn og Bulgarien.

Dropper dyre restauranter og biografture

Tilbage ved ægteparrets kassevogn på campingpladsen ved Split hygger Elisabeth Flemming sig med at lave mad på deres udekøkken til dem og et andet dansk vennepar, som også opholder sig længere tid i Kroatien.

- Det er smadderhyggeligt, siger hun og opfordrer andre med samme drøm om at afprøve livet i udlandet:

- Folk skal gøre det for at få frihed, hvor man ikke er bundet af noget som helst, her er varme, og man møder nogle andre mennesker. Det er også en økonomisk frihed ved at gå på markedet, vælge sine varer og gå hjem og lave mad.

Beslutningen om at leve mindst tre måneder i udlandet hvert år, som parret gør, betyder, at de sparer på en lang række områder hjemme i Danmark.

Der er ingen biografture, ingen teaterforestillinger, de spiser ikke på dyre restauranter, og både deres tøj og møbler bliver købt brugt.

- Vi har valgt at prioritere sådan fremfor alt muligt luksus, så vi kunne leve sådan. Det kan nok være lidt svært for folk at forstå, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Folk skal forstå, at man må give afkald på noget, siger Elisabeth Flemming og tilføjer:

- Det har den lidt forkælede generation lidt svært ved at forstå i dag, fordi de vil have det hele og ikke undvære noget. De vil i biografen, de vil ryge, de vil drikke. De vil det hele. Men det kan man ikke. Det ved vi gamle rotter.

Ægteparret fra Sydsjælland rejser efter planen hjem til Danmark i begyndelsen af november. For selvom de snildt kunne overvintre i udlandet og nyde varmen, så skal de hjem til deres venner, børn og børnebørn.

For andet år i træk har forældre modtaget en invitation til vaccination mod influenza af deres børn mellem to og seks år.

For ligesom sidste år er det ifølge Sundhedsstyrelsen og flere eksperter særlig vigtigt at få børnene vaccineret.

Det skyldes flere ting herunder blandt andet en risiko for en dobbeltpandemi med både influenza og coronavirus, der kan overbelaste et i forvejen presset sundhedsvæsen, har Sundhedsstyrelsen oplyst.

Alligevel har Sundhedsministeriet bestilt langt færre vacciner end det antal, som Sundhedsstyrelsen anbefaler bliver vaccineret.

For mens Sundhedsstyrelsens forventer, at 75 procent af børnene på mellem to og seks år bliver vaccineret i år, har Sundhedsministeriet kun bestilt vacciner nok til det antal, der blev vaccineret sidste år.

Og der er en markant forskel mellem de to tal.

Styrelse vil have flere vaccineret: Alle sejl skal sættes til

Sundhedsstyrelsen forventer nemlig, at 246.305 børn bliver influenzavaccineret i år.

Børn, der ikke blev vaccineret sidste år, skal have to doser, mens de børn, der fik vaccinen sidste år, kun skal have én dosis i år. Men Sundhedsministeriet har kun bestilt 200.000 doser, oplyser Statens Serum Institut, hvor vaccinerne bliver opbevaret.

Dermed er der ikke engang nok til, at alle 246.305 børn kan få én dosis.

Og dertil kommer, at størstedelen af børnene skal have to doser, fordi kun omkring 30 procent af målgruppen – lidt over 100.000 børn – endte med at få vaccinen sidste år. På trods af at Sundhedsstyrelsen forventede, at 85 procent af de to- til seksårige sidste år ville blive vaccineret.

Af samme grund har Sundhedsstyrelsen flere gange oplyst, at det i år vil blive nemmere for forældrene at få deres børn influenzavaccineret. Fordi det er vigtigt, at flere bliver vaccineret, har det lydt.

Eller med direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøms, ord: Alle sejl skal sættes til for at informere forældrene for at få tilslutningen i vejret.

Kampagner, videoer og ny taskforce skal få flere børn vaccineret

I et skriftligt svar til TV 2 uddyber Sundhedsstyrelsen flere tiltag, der er sat i gang for at få flere børn end sidste år vaccineret. Dem kan du læse mere om i faktaboksen.

Det er Sundhedsministeriet, der træffer beslutning om indkøb af vacciner

Sundhedsstyrelsen i en mail til TV 2

Styrelsen skriver også:

- Sundhedsstyrelsen er meget opmærksomme på, at der skal være let tilgængelighed i vaccinationsprogrammet for de forældre, der ønsker at lade deres børn vaccinere mod influenza, så tilslutningen bliver så høj som muligt.

Men lige nu er der altså kun doser nok til at vaccinere 100.000 børn, hvis de skal have to doser.

Eller sagt på en anden måde: Hvis de børn, der blev vaccineret sidste år, får vaccinen igen, er der knap 100.000 doser tilbage. Det rækker til under 50.000 børn.

Styrelse: Det er ministeriet, der står for indkøb af vacciner

TV 2 har spurgt både Statens Serum Institut (SSI), Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet, hvorfor antallet af bestilte vacciner ikke stemmer overens med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SSI henviser i en mail til Sundhedsministeriet og oplyser samtidig, at der lige nu ikke er lagt en ordre på flere doser.

- Der er mulighed for at bestille en mindre mængde yderligere doser, oplyser SSI.

TV 2 har bedt både Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet om et interview.

TV 2 ville gerne have spurgt, hvorfor styrelsen har foretaget en lang række tiltag for at få flere vaccineret, når der alligevel ikke er vacciner nok.

Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at stille op til interview og henviser i stedet i en mail til Sundhedsministeriet.

- Sundhedsstyrelsen har skrevet til Sundhedsministeriet, at styrelsen forventede en tilslutning på 75 procent for børn i alderen to til seks år. Det er Sundhedsministeriet, der træffer beslutning om indkøb af vacciner, skriver styrelsen blandt andet i en mail.

Bestilte vacciner er ikke nok til de få, der blev vaccineret sidste år

Efter flere henvendelser fra TV 2 oplyser Sundhedsministeriet i en mail, at det indkøbte antal vacciner "er dækkende for en efterspørgsel" svarende til sidste års influenzasæson for børnene mellem to og seks år.

Ministeriet oplyser desuden:

- Sundhedsministeriet fastsætter indkøbet til årets influenzasæson baseret på en sammenfattende vurdering, hvori Sundhedsstyrelsens estimater indgår sammen med blandt andet erfaringer med efterspørgslen fra sidste års udrulning af influenzavacciner.

Men faktisk er de indkøbte 200.000 vacciner ikke engang nok til at dække det antal børn, der blev vaccineret sidste år.

TV 2 har bedt om et interview for at få svar på, hvorfor ministeriet ved indkøb af vacciner har lagt vægt på erfaringer fra sidste år, når tilslutningen ifølge ministeriets egen styrelse var for lav, og når "alle sejl" er sat ind for at få tilslutningen markant i vejret.

Sundhedsministeriet er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.

Lange ventelister, ringere service og stresset personale.

Det er for mange den virkelighed, de i dag møder i det danske sundhedsvæsen. Coronapandemien og sygeplejerskestrejken har ifølge fagfolk og eksperter kun forværret situationen.

- Måske ser vi i virkeligheden afslutningen på velfærdssamfundet, som vi kender det, advarede Kristian Antonsen, hospitalsdirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, tidligere i år i Ugeskrift for Læger.

Nogle politikere og sygeplejersker har ligefrem talt om et sundhedsvæsen på randen af sammenbrud. Men så galt behøver det nu ikke at gå ifølge flere eksperter, som TV 2 har talt med.

- Vi har et godt sundhedsvæsen, men på en række områder også et presset sundhedsvæsen, som har brug for reformer, hvis det også skal være bæredygtigt fremadrettet, mener Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Men hvor skal der sættes ind? TV 2 giver dig her et indblik i de største udfordringer i vores sundhedsvæsen.

Den altoverskyggende udfordring er, ifølge eksperterne, manglen på personale. Det gælder både nu, og når vi kigger frem, hvor problemerne kan blive endnu værre, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Et kig på tallene taler sit helt tydelige sprog:

Særligt en udtalt mangel på anæstesi- og operationssygeplejersker på de offentlige sygehuse fremhæves igen og igen som forklaring på, at mange danskere i disse år må vente på – eller helt undvære – de operationer, de har brug for.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU), er en løsning på personalemanglen helt afgørende for at dirke op for mange af sundhedsvæsnets problemer.

- Hvis ikke der manglede personale, havde vi ikke ventelister, der ville være mere tid til patienterne, og vi kunne sikre bedre forhold for de ansatte og få mindre stresset personale, siger han.

Problemet er todelt og indeholder både en udfordring i at rekruttere nyt personale og at fastholde dem, der er tilbage. De offentlige sygehuse oplever, at sygeplejersker forlader faget eller søger mod det private, hvor forholdene er bedre.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der over de seneste to år er sket en tredobling af forgæves rekrutteringer af sygeplejersker på landsplan, så op mod halvdelen af stillingerne nu ikke kan besættes.

Hvad kan vi gøre?

En mulig løsning er at uddanne flere sygeplejersker. Men det tager tid, og efter flere års fremgang går det nu også den forkerte vej. De seneste optagelsestal viser således, at der i år blev optaget 18 procent færre ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen end i 2019.

Der har været meget snak om lønnen – særligt i forhold til sygeplejerskerne men eksperter og fagfolk er enige om, at problemet ikke er løst med det.

- Det er et af de virkelig svære problemer, for det handler ikke kun om penge. Der er ingen simple løsninger. Man kan ikke bare sætte lønnen op, og så strømmer det til med sygeplejersker. For der skal også være nogen at tage af, og det er der umiddelbart ikke, siger Kjeld Møller Pedersen.

Mange vagter på skæve tider af døgnet, for højt arbejdstempo og en grundlæggende træthed efter først coronapandemien og siden sygeplejerskestrejken er andre argumenter, der går igen. Det kan derfor være nødvendigt også at kigge på disse udfordringer.

I dag er cirka hver anden sygeplejerske på deltid, og fagfolk er enige om, at der er en gevinst at hente, hvis flere overgik til fuldtid.

For de specialiserede funktioner, hvor det er særligt svært at rekruttere, kan man at se på lønstrukturen og overveje en differentiering af lønnen.

- Her taler vi om at man giver mere i løn til kernekompetencer som operations- og anæstesisygeplejersker. Men vi har i overenskomsterne herhjemme en kollektiv tankegang, så det er ikke så let at ændre på, forklarer Jakob Kjellberg.

Regeringen nedsatte i år en "robusthedskommission", der skal komme med anbefalinger om, hvordan man sikrer mere personale og mere tid til kerneopgaverne.

Danskerne lever længere, og vi bliver over de kommende årtier mange flere ældre.

Det får betydning, da de ældre har stor kontakt til sundhedsvæsnet.

- Vi har en klemme på vores system her. Jo længere tid vi lever, jo flere vil få en eller flere kroniske sygdomme, og jo længere skal de leve med det. Den demografiske forandring udfordrer fundamentalt, hvordan vi skal tilrettelægge vores sundhedsydelser, siger Jakob Kjellberg.

Der findes flere forskellige fremskrivningsmodeller for befolkningsudviklingen, hvoraf den mest anvendte metode anslår, at antallet af danskere over 65 år allerede i 2030 vil være cirka 212.000 flere end i 2020, mens gruppen af ældre over 80 år vil stige med knap 160.000 i perioden.

Andre modeller anslår, at antallet af ældre kan blive endnu større.

Hvad kan vi gøre?

Med udsigt til mange flere behandlingskrævende ældre kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre at opretholde den nuværende standard på sygehusene – slet ikke når man tager højde for personalesituationen.

Ifølge sundhedsøkonomerne er svaret, at vi i højere grad skal have de ældre væk fra sygehusene.

- Vi har investeret voldsomt i et specialiseret sygehusvæsen, og patienterne er glade for at komme der, men det er bare ikke bæredygtigt. Vi er nødt til at prioritere mere, så vi får færre ind på sygehusene og flere ud til almen praksis og speciallæger, som selvfølgelig skal understøttes af sygehusene, mener Jakob Kjellberg fra VIVE.

I det hele taget bliver prioritering et nøgleord.

Jakob Kjellberg forklarer, at i stedet for at tilbyde samme behandlingsforløb til alle kan det blive nødvendigt at individualisere forløbene, hvor nogle kan håndtere mere selv, og at man prioriterer, hvem der har brug for færre eller flere kontrolbesøg.

I Danmark har syge mennesker en politisk bestemt garanti for, at de kan komme til udredning og behandling inden for 30 dage. Kan hospitalerne ikke leve op til det, skal patienterne henvises til privat behandling.

De voksende ventelister på sygehusene betyder derfor, at flere end nogensinde nu henvises videre til behandling i det private.

Behandlingsgarantien betyder store ekstraudgifter til hospitalerne, samtidig med at det har medført en personaleflugt til privathospitalerne, forklarer Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved SDU.

- Når arbejdet flytter, rykker personalet med over, hvor der er bedre vilkår og løn. Så selvom det er fint at have private hospitaler som ventil, må omfanget ikke blive for stort, for så bliver det skruen uden ende, siger han.

Derudover er behandlingsgarantien blevet kritiseret for at skabe stor ulighed og et skævt ressourceforbrug, fordi den ikke skelner mellem sygdommes alvorlighed og behovet for hurtig behandling.

- Tværtimod er det faktisk patienterne med de mindst alvorlige lidelser, som bliver henvist til det private og behandlet først, mens de mest syge må vente længst, fordi der ikke er det nødvendige specialistniveau på privathospitalerne, forklarer Jes Søgaard.

Hvad kan vi gøre?

For at lette presset på sygehusene og stoppe strømmen til privathospitalerne kan det vise sig nødvendigt, at politikerne løsner deres krav til sundhedsvæsenet.

- Man må simpelthen suspendere udrednings- og behandlingsgarantierne i den nuværende form og tillade en differentiering, hvor Sundhedsstyrelsen eller hospitalerne selv kan prioritere, hvem der skal behandles først, mener Jes Søgaard.

Når ventelisterne og tilstanden i sundhedsvæsnet er normaliseret, kan man ifølge sundhedsøkonomen se på at genindføre garantierne.

Eventuelt i en ny form, hvor man i højere grad lytter til de lægefaglige vurderinger.

Det kan virke mærkeligt i et lille land som Danmark, men vores regioner er ramt af en geografisk ulighed inden for sundhed.

Det skyldes en centralisering af specialkompetencerne, hvor læger og sygeplejersker søger mod de større sygehuse i de største byer, så det ganske enkelt er sværere for nogle regioner end andre at tiltrække speciallæger og sygeplejersker.

Her er Region Sjælland hårdt ramt, forklarer Jakob Kjellberg.

- Lægerne vil hellere til hovedstaden, og samtidig ser vi, at de dårligst stillede, der ikke har råd til at bo i de store byer, bliver stødt ud til områder som Lolland og Odsherred, hvor boligpriserne er lavest. Dermed har man den mest komplekse sygdomsbyrde i Sjælland, siger han.

Når der mangler plejepersonale, må regionerne hyre dyre vikarer ind, som presser udgifterne op.

Den socialdemokratiske regionsrådsformand for Sjælland, Heino Knudsen, italesatte ifølge Altinget tidligere i år problematikken og fremhævede urimeligheden i at have "færre læger i områder med de mest syge borgere".

Hvad kan vi gøre?

For at sikre mere lighed skal sundhedsressourcerne være der, hvor sygdomsproblemerne er.

- Men det er ikke noget, vi lige får løst på en eftermiddag, siger Jakob Kjellberg.

Han mener, at der er behov for, at regionerne tænker mindre på sig selv og arbejder mere sammen – for eksempel Region Sjælland og Hovedstaden.

Tidligere i år stillede Hjerteforeningen og Region Sjælland netop forslag om at lave en mere ligelig fordeling af speciallæger regionerne imellem. Det kunne eksempelvis ske med delestillinger, hvor en speciallæge med ansættelse i Region Hovedstaden en gang om ugen rykkede til Region Sjælland og arbejdede der.

Der er stor mangel på ressourcer og behandlingskapacitet i psykiatrien, og det har store konsekvenser for både patienter og pårørende.

Mangel på sengepladser gør, at psykiatriske skadestuer må afvise syge mennesker i døren eller udskrive dem for hurtigt.

- Det er et område, som er komplekst og vanskeligt, men som vi skal have gjort noget ved. Der er ret store ubalancer mellem, hvad vi forventer os af psykiatrien, og hvad vi kan levere, siger Jakob Kjellberg.

De psykiatriske afdelinger i hele landet er ramt af voldsom mangel på psykiatere. En undersøgelse fra Overlægeforeningen har vist, at flere end hver femte stilling som speciallæge i psykiatri er ubesat. Lokalt kan tallet være dobbelt så højt.

Jakob Kjellberg forklarer, at personalemanglen er blevet forværret af, at der har været en stor afgang af psykiatere til det private på grund af vilkårene i den offentlige psykiatri.

- Og jo flere der rejser, jo værre bliver problemet, forklarer VIVE-forskeren.

Hvad kan vi gøre?

Sundhedsstyrelsen præsenterede i januar i år et fagligt oplæg med en lang række anbefalinger, som skal danne grundlag for en tiårsplan for psykiatrien.

Kjeld Møller Pedersen kalder det et godt udgangspunkt men understreger, at der er behov for omfattende tiltag.

- Psykiatrien har samme problem som de andre steder i sundhedsvæsnet. Det er godt med flere penge, men det nytter ikke noget, hvis ikke du kan få personalet, påpeger han.

Sundhedsøkonomen advarer mod at tro, at økonomi alene kan løse udfordringerne i psykiatrien.

- I virkeligheden er noget af det værste, man kan gøre i forhandlinger, at begynde med pengene. I stedet bør man begynde med at få det faglige på plads og så se, hvad er der brug for, forklarer Kjeld Møller Pedersen.

I den tiårsaftale om psykiatrien, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i september, er der afsat en halv milliard kroner ekstra om året til området.

Det danske sundhedsvæsen koster årligt over 200 milliarder kroner og udgjorde sidste år 18,1 procent af de samlede offentlige udgifter. Det er dermed det største velfærdsområde i Danmark.

Udgifterne til sundhed er steget løbende, men ifølge sundhedsøkonomerne er det ikke ensbetydende med, at der er kommet mærkbart flere penge til området.

Væksten dækker nemlig over den almindelige udvikling i løn og prisstigninger, forklarer Jakob Kjellberg. En lidt større stigning de seneste to år dækker over de ekstra udgifter til håndtering af coronapandemien.

- Hvis man fremskriver, hvor mange penge sundhedsvæsnet har brug for for at følge demografiforandringer og nye teknologier, så har man de seneste mange år ikke fået det, man egentlig skulle bruge, siger Jakob Kjellberg.

Hvad kan vi gøre?

Kjeld Møller Pedersen forklarer, at sundhedsudgifterne skal stige med mellem 0,8 og 1 procent om året alene for at dække den aldrende befolkning.

Denne udgift ser rent faktisk ud til at blive dækket, men der har ikke været penge til stigende udgifter til nye behandlingsmuligheder, nye garantier og øgede forventninger til behandlingen.

- Det er et politisk spørgsmål, hvor mange penge man vil bruge på sundhed. Men man kan ikke både love flere patientrettigheder og give færre penge. Så skal man anvise, hvad vi skal gøre anderledes eller slet ikke gøre, mener Jakob Kjellberg.

Medicin udgør fortsat en anseelig del af udgifterne, og særligt nogle af de nye typer medicin baseret på genmodifikation og genterapi er voldsomt dyre.

- De samlede udgifter skal stige, hvis der skal være penge til ret meget af den nye type medicin, fortæller Kjeld Møller Pedersen.

Et par firsårige fødder i sorte ballerinasko og et par bare barnetæer danser på terrassestenene. Edel Svendsen nynner, hendes oldebarn hopper, og de fjoller.

Videoen er optaget for tre år siden, da Edel Svendsen fejrede fødselsdag for et af sine oldebørn. Dengang passede hun dem ofte.

Men når Edel Svendsen ser videoen i dag, er hun i tvivl om, hvem det er, hun holder i hånden.

- Det er ikke Zacharias, det er Leander, må hendes datter, Susanne Christensen, rette.

Hjernen var allerede sort

Edel Svendsen lider af Alzheimer.

Men da familien kom hjem fra Roskilde Sygehus i juni, havde Edel Svendsen selv ingen anelse om, at lægen havde givet hende en diagnose, der havde været undervejs og fyldt alt i familien i otte måneder.

Hun havde glemt det igen, for hendes hjerne var allerede helt sort.

Det er svært at holde sammen på tankerne for Edel Svendsen, og derfor er det hendes datter, Susanne Christensen, der fortæller sin mors historie som en del af TV 2s serie om danske stemmer.

Til gengæld har den junidag brændt sig fast i Susanne Christensens hukommelse. For familien fik samtidig at vide, at deres mor kunne få medicin, men at effekten ville være begrænset, fordi sygdommen var så fremskreden.

- Der stejlede jeg. Jeg blev både vred og ked af det, fordi vi havde ventet så længe på diagnosen. Hvis ikke vi havde gjort det, kunne vi måske have haft hende længere, siger Susanne Christensen.

Ventetid på op til halvandet år

TV 2 har talt med flere danskere, der kæmper med smerter, som kunne være mindsket, hvis de hurtigere havde fået en operation, undersøgelse eller diagnose. Men på grund af lange ventelister og overskredne behandlingsgarantier er de ikke blevet indkaldt endnu eller har måttet vente længere end behandlings- og udredningsgarantierne.

Udredningsgarantien for demens er 30 dage. Det betyder ikke, at patienten skal være færdigbehandlet, men der skal være en plan, og patienten skal være blevet undersøgt inden fire uger. Det var Edel Svendsen ikke.

Tal fra Alzheimerforeningen viser, at der hvert år bliver udredt godt 9000 danske patienter for demenssygdom. Omkring 85 procent af dem venter længere end udredningsgarantien på fire uger, og 42 procent må vente over et halvt år. 15 procent - godt 1300 patienter - må vente mere end et år.

Alzheimer er en sygdom, der kun bliver værre. Derfor er tid særlig dyrebart, og når udredningsgarantien bliver overskredet, rammer det både patienten og de pårørende.

Det mærkede Susanne Christensen også, da hun så de første tegn på, at noget var galt med hendes mor i foråret 2021.

Rollerne er byttet om

Edel Svendsen havde en klæbehjerne, der var nyttig, når familien spillede Trivial Pursuit, hun satte en ære i at have et pletfrit og propert hjem, lavede mad, var dygtig til håndarbejde og kunne ikke drømme om at gå ud at handle i joggingtøj.

Susanne Christensen retter sig selv til at tale i datid, når hun fortæller om sin mor, inden hun blev syg.

- Hun havde styr på tingene. Og det, må man jo bare sige, er helt væk nu, siger hun.

Nu er rollerne byttet om. Det er Susanne Christensen, der har fået fuldmagt over sin mors liv.

Hun ordner hendes bank, tjekker hendes post - både den digitale og den i postkassen - og skriver sin mors aftaler ned i en Mayland-kalender. Alle detaljer skal med. Ellers bliver Edel Svendsen i tvivl om, hvad et tidspunkt eller sted betyder, og ringer til Susanne for at høre, hvad hun skal.

Edel Svendsen glemmer, hvor hendes nøgler er. Hun er i tvivl, om hun er sulten eller mæt, så hun glemmer at spise. Og hun har glemt, hvordan hendes mand døde for fem år siden.

- Det har været forfærdeligt hårdt og ekstremt skræmmende at se, hvordan hun blev dårligere og dårligere, og hvor stærkt det er gået. Hun er her jo stadig i en skal, men det er jo ikke den mor, jeg har kunnet søge råd hos, regne med og kendte. Hende har jeg mistet, siger Susanne Christensen.

Efter et par forundersøgelser, blev Edel Svendsen indstillet til et videre forløb. Men hun fik først en tid et halvt år efter, og selv om Susanne Christensen forsøgte at høre andre regioner end Region Sjælland, som hendes mor er tilknyttet, var beskeden den samme: Der var ikke tider før.

- Det er hårdt at bære på skuldrene som datter og som familie. Og det er blevet forstærket af, at vi har været i venteposition, siger hun.

Da Edel Svendsen havde været til første undersøgelse, fulgte en masse "test, snakke og prøver". Den endelige diagnose kom 26. juni 2022, otte måneder efter den første lægetid.

Tid er "helt afgørende" for medicinens effekt

Siden Edel Svendsen fik diagnosen, har hun været på medicin. Men virkningen, mener Susanne Christensen, ikke er overbevisende.

Ifølge Gunhild Waldemar, der er leder og stifter af Nationalt Videnscenter for Demens og klinisk professor i neurologi, kunne effekten have været større, hvis sygdommen ikke var så langt udviklet. For Alzheimerpatienter er det uundgåeligt, at funktionerne forsvinder over tid.

- Når det handler om demens og Alzheimer er det helt er afgørende, at ventetiden ikke er for lang. Jo hurtigere, man behandler, jo bedre, siger hun.

Medicinen mod Alzheimer kan ikke udskyde dødsfald, men den kan give "bedre funktionsniveauet i hverdagen" i nogle få år, forklarer Gundhild Waldemar. Så hvis behandlingen først starter sent, er effekten af medicinen markant nedsat.

- Så har man slet ikke samme glæde af det, siger hun.

Især manglen på én ting skaber ventetid

Ifølge Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi hos VIVE, har coronavirus presset sundhedsvæsenet, samtidig med at andelen af ældre danskere er stigende.

Susanne Wammen, der er formand for Overlægeforeningen, peger på en altoverskyggende årsag til ventetiden på demensområdet.

- Der mangler speciallæger i neurologi. Og der er ingen tvivl om, at personalemanglen udfordrer os i forhold til behandlingsgarantien. Vi kan slet ikke leve op til det, siger hun.

Hvis problemet skal løses, mener hun, at der skal uddannes flere neurologer, samtidig med at det skal gøres mere attraktivt at være det.

Men selv om alle landets regioner overskrider udredningsgarantien, er det stadig fornuftigt at have den, mener Jakob Kjellberg.

- Da de blev indført, barberede det virkelig noget af ventelisterne. På den måde har de en effekt, siger han.

Alligevel mener Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, at politikerne skal "tænke sig om", inden der bliver udstedt flere garantier.

- De kan være værdiløse og skabe falske forventninger og frustrationer - både for personalet og for patienterne - så det bør politikerne nok have i baghovedet, inden de hovedløst udsteder flere garantier, siger han.

Følelsen af at være nedprioriteret

Susanne Christensen forstår godt, at coronapandemien og manglen på personale har lagt pres på sundhedsvæsnet.

Men hun mener, at alle - også ældre - har ret til at få en behandling, hvis den findes. Og det gør den i hendes mors tilfælde.

Men du ved jo reelt ikke, om medicinen ville have hjulpet hende?

- Det kan godt være, at det ikke havde hjulpet, det er jo umuligt at vide. Men når der findes den her medicin, så mener jeg også, at man har krav på at få en meget hurtigere udredning, end vi fik, siger hun.

I dag sidder Susanne Christensen tilbage med følelsen af, at hendes mor er blevet nedprioriteret.

- Hvorfor skal vi behandle de ældre på den måde? De har haft et langt liv, og de har betalt skat i mange år. Så hvorfor skal de syltes på deres ældre dage? Det, synes jeg, er dybt kritisabelt, siger hun.

For Susanne Christensens egen mor er det for sent. Men hun håber, at deres historie kan hjælpe til, at andre ikke oplever det samme.

Region Sjælland har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 og henviser til Danske Regioner, fordi der er tale om en national problemstilling.

Du kan læse flere Danske Stemmer her.

Den amerikanske præsident Joe Biden har onsdag besøgt de områder i delstaten Florida, som er blevet ødelagt af den dødelige orkan Ian den seneste uge.

Biden lagde her vægt på, at klimaforandringerne bør tages seriøst, mens han befandt sig omgivelser, der næsten mindede om en forladt katastrofezone.

- Jeg tror, at det her endelig har sat en stopper for diskussionerne om, hvorvidt der er klimaforandringer eller ej, og at vi skal gøre noget ved det, lød det fra Biden.

Han understregede også behovet for en fælles føderal og statslig indsats i det langvarige genopbygningsarbejde, der ligger forude.

Mere end 100 personer er døde efter Ians ødelæggelser. 400.000 husstande og erhvervslejemål stod uden strøm tirsdag, fem dage efter at orkanen rasede ind over delstaten i det sydlige USA.

Klimaforandringer

Biden mødtes samtidig med Floridas guvernør Ron DeSantis, en potentiel republikansk modkandidat i den kommende præsidentvalgkamp i 2024.

De to har stødt sammen op til flere gang og er især uenige om spørgsmål som abortrettigheder, LGBT+-rettigheder og adgang til coronavacciner.

De uenigheder blev dog i store træk sat til side under besøget i den hårdt medtagede by Fort Myers.

DeSantis parti har tidligere benægtet klimaforandringernes alvorlighed.

Han og Biden stod dog skulder ved skulder, mens de mødte ofrene for orkanens ødelæggelser.

Ifølge eksperter gør klimaforandringer orkaner som Ian både vådere og mere kraftfulde, hvilket alt andet lige fører til mere alvorlige konsekvenser.

Biden har gjort det til et fokus i sit præsidentskab at reducere CO2-udledningen.

DeSantis har bakket op om Floridas indsats mod at sikre delstaten mod oversvømmelser, men har også tidligere modsat sig klimasikringspakker. Samtidig har republikaneren opfordret pensionskasser til ikke at lade sig styre af klimahensyn i investeringer.

- Danmark har ikke råd til fire år mere med Mette Frederiksen. Den går ikke længere.

Det var budskabet fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, da han stillede op til pressemøde efter statsministerens valgudskrivelse.

Og han hældte dermed Mette Frederiksens drøm om en regering med partier fra begge sider af midten direkte ned ad brættet. Det bliver ikke med Venstres mandater.

- Vi kommer ikke til at indgå i en regering med Socialdemokratiet. Vi er grundlæggende uenige med socialdemokraterne. Vi mener, der skal føres en anden politik, sagde han og uddybede:

- Vi vil vil føre en anden økonomisk politik, end Mette Frederiksen har ført. Vi vil ikke sætte skatten op – vi vil sætte skatten ned. Vi vil ikke have usikkerhed om skatten – vi vil have skattestop. Vi vil have reformer. Vi vil en anden vej end regeringen.

Den anden statsministerkandidat i den borgerlige lejr, Søren Pape Poulsen (K), har ligeledes afvist at pege på Mette Frederiksen som statsminister.

Han kan heller ikke forestille sig at sidde i regering med Socialdemokratiet, hvis han selv eller Ellemann får statsministerposten.

- Jeg har slet ikke fantasi til, at det kunne ske, sagde Pape ved et pressemøde lige før Venstres.

- Vi skal glæde os til fremtiden

Jakob Ellemann understregede også, at han fortsat er klar til at stille sig i spidsen for en borgerlig-liberal regering. Han har brugt de seneste tre år på at forberede sig på opgaven.

- Jeg har stået fast, når det har blæst. Og jeg skal hilse og sige, at en gang imellem har det været en stiv kuling, sagde han.

- Jeg er klar til at lede danskerne sammen med de andre borgerlige partier, så vi ikke skal frygte fremtiden i Danmark. Vi skal glæde os til den.

Det vil Venstre

Konkret går Venstre til valg på "mere frihed og flere muligheder". Partiet vil ikke "styre Danmark", men "lede Danmark", lød det fra formanden.

Her er, hvad Venstre går til valg på:

Ellemann-Jensen lover konkrete forslag, der skal gøre det lettere at komme ind på boligmarkedet i hele landet. Der skal afsættes flere penge til uddannelsessystemet. Venstre vil tilbagerulle regeringens tvangsfordeling af gymnasieelever efter forældrenes indkomst, fordi "det er hamrende udansk at dele folk op i rige og fattige, det skal vi holde op med nu". Der skal være mere frit valg til de ældre. Skatten på arbejde skal lettes, "så det bedre kan betale sig at arbejde". Sundhedsvæsenet skal forbedres, så både patienter og medarbejdere får en god behandling, og ventelisterne bringes ned. Psykiatrien skal have et "markant løft". Ellemann lover, at han og de borgerlige partier vil indkalde til nye psykiatriforhandlinger efter valget, hvis de får magten. Det er "et klart valgløfte". Vil ikke love guld og grønne skove

Jakob Ellemann lovede også at gøre mere for at hjælpe danskerne, der er hårdt ramt af den økonomiske krise.

Men Venstres formand forsikrede samtidig, at han og partiets folketingskandidater ikke kommer til at "love guld og grønne skove" under valgkampen.

- For det er ikke ærligt, og det er ikke redeligt. Krisen kommer til at kunne mærkes af alle. Vi kommer kun ud af den, hvis vi formår at skabe gode ansvarlige beslutninger.

V har overhalet K

En journalist spurgte til pressemødet, hvorfor borgerlige vælgere skal stemme på Venstre frem for Det Konservative Folkeparti, hvis formand også stiller sig til rådighed som statsminister.

- Fordi vi præsenterer en ansvarlig og realistisk politik, svarede Jakob Ellemann-Jensen.

Det er fortsat hans holdning, bekræftede han, at det største blå parti får serveretten til at forsøge at samle et flertal efter valget.

I den seneste Megafon-måling, der blev foretaget for TV 2 i sidste uge, havde Venstre netop overhalet Det Konservative Folkeparti som det største borgerlige parti.

I målingen lå Venstre på 13,8 procent af stemmerne – nøjagtig 1 procentpoint mere end de konservative. Socialdemokratiet lå på 22,9 procent.

Danskerne skal til folketingsvalg 1. november.

Folketingsvalget er udskrevet, og forude venter flere uger med valgkamp og politiske debatter.

Men hvilke emner vil ligge højt på dagsordenen og optage danskerne?

Formentlig vil sundhed og økonomi fylde i valgkampen. Desuden vil energipolitik og udenrigs- og forsvarspolitik også være nogle af de emner, danskerne har fokus på.

Det vurderer Rune Stubager og Christoffer Green-Pedersen, der begge er professorer ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

- Jeg tror, vi vil have sundhed øverst, for det plejer bare at ligge højt. Og der er stadig udfordringer i sundhedssektoren, selvom det ikke har været diskuteret helt så meget den seneste måned, siger Rune Stubager.

Meget er sket siden måling

I en meningsmåling, som Megafon lavede for TV 2 og Politiken i juli, svarede 33 procent, at de anser "hospitaler og sundhed" som det vigtigste emne, når de skal sætte deres kryds.

Syv procent af de adspurgte svarede, at energipolitik er det vigtigste emne, mens økonomi med 22 procent ligger på tredjepladsen over de emner, der optager danskerne mest.

Men målingen blev lavet, før inflationen for alvor fik greb om danskernes hverdag.

Eksempelvis er temperaturerne i statslige bygninger – blandt andet skoler – skruet ned til 19 grader, og vi er havnet i en regulær energikrise, som både optager danskerne og politikerne på Christiansborg.

Derfor vurderer TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren, at energipriser kommer til at præge valgkampen.

- Jeg tror, det (energipriser, red.) bliver et af valgets helt store temaer, hvis ikke det største. Samtidig er der en reel frygt for, at vi kommer til at mangle energi i løbet af vinteren, forklarer Jesper Vestergren.

Opfattelse af et presset sundhedsvæsen

Til trods for den seneste tids øgede fokus på inflation, økonomi samt sikkerheds- og energipolitik mener Rune Stubager og Christoffer Green-Pedersen begge, at "hospitaler og sundhed" stadig ville ligge øverst, hvis man lavede en måling i dag.

Helt traditionelt er sundhed nemlig et område, som optager den danske befolkning, forklarer Christoffer Green-Pedersen.

- Der var ikke noget i sommer, som gav konkret anledning til, at sundhed skulle ligge så højt, så det skyldes nok mere en underliggende opfattelse af, at sundhedsvæsenet er presset.

- Så jeg vil egentlig nok forvente, at det stadig spiller en stor rolle. Det fylder åbenbart lidt mere i folks almindelige bevidsthed, end det fylder i det løbende mediebillede, siger Christoffer Green-Pedersen.

Mangler stadig sygeplejersker

Sundhed vil ofte være en vinderdagsorden for rød blok.

Alligevel tvivler Christoffer Green-Pedersen på, hvor meget de venstreorienterede partier vil vinde på det denne gang.

- Det er ikke et stærk ejet rødt emne. Og det er et emne, der altid vil give udfordringer, for man kan altid bruge penge på sundhedsvæsenet, siger han til TV 2.

Generelt er det en fordel for de borgerlige partier, at der kommer et fokus på økonomisk politik

Christoffer Green-Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Rune Stubager påpeger, at Socialdemokratiet i 2019 gik til valg på at skaffe flere sygeplejersker – et problem, der endnu ikke er løst.

- Derfor er det ikke givet, at det er en vindersag for socialdemokraterne. Omvendt plejer de at være så langt foran på emnet, at der virkelig skal rykkes meget for, at de ikke længere er foran, så det vil være min forventning, at de røde partier vinder det emne.

Afhænger af vinkler på emnerne

En valgkamp, der handler om energipriser og økonomi, kan vise sig at være en fordel for såvel rød som blå blok, selvom de borgerlige partier traditionelt har ejerskab over emnet økonomi.

- Vælgerne har den opfattelse, at en borgerlig regering er bedst til at håndtere det, når der er problemer på det område, forklarer Rune Stubager.

Men hvem der i sidste ende vinder på emnet, afhænger i høj grad af, hvordan der bliver talt om økonomien under valgkampen, og hvordan emnet bliver vinklet.

- Generelt er det en fordel for de borgerlige partier, at der kommer et fokus på økonomisk politik og økonomiske udfordringer i bred forstand.

- Men man kunne godt forestille sig, at der også opstår diskussioner om fattigdom og svage grupper, der bliver ramt af de stigende priser, og så bliver det en ulighedsdiskussion, som kan bruges af de røde partier, siger Christoffer Green-Pedersen.

Den, der vinder valget, vil formentlig være den, danskerne har største tiltro til

Jesper Vestergren, TV 2s politiske analytiker

Netop de stigende priser og høje energiregninger er årsagen til, at Jesper Vestergren tror, emnerne vil ligge højest på dagsordenen.

- Generelt er priserne på fødevarer steget ganske betragteligt det seneste år. Det er både noget, som optager helt almindelige mennesker, men også noget, man er optaget af på Christiansborg, forklarer analytikeren.

Endnu en krise er en fordel for Mette Frederiksen

Han mener, at det bliver afgørende for, hvem der vinder valget, at man som statsministerkandidat har et klart og troværdigt bud på, om vi kan løse problemet og hvordan.

Og det er uanset, om statsministeren hedder Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) eller Søren Pape (K).

- Den, der vinder valget, vil formentlig være den, danskerne har største tiltro til, siger Jesper Vestergren.

Desuden pointerer han også, at indgangsvinklen spiller en stor rolle i forhold til valgets udfald.

Bliver økonomi indgangsvinklen, kan det blive de borgerliges emne. Anskuer man den nuværende situation som endnu en krise, kan det blive en fordel for Mette Frederiksen.

- Det skyldes, at hun under coronakrisen og krisehåndteringen af krigen i Ukraine har vist, at hun ikke er bange for at tage styringen og lede landet igennem kriser, lyder det fra Jesper Vestergren.