Den amerikanske præsident Joe Biden har onsdag besøgt de områder i delstaten Florida, som er blevet ødelagt af den dødelige orkan Ian den seneste uge.

Biden lagde her vægt på, at klimaforandringerne bør tages seriøst, mens han befandt sig omgivelser, der næsten mindede om en forladt katastrofezone.

- Jeg tror, at det her endelig har sat en stopper for diskussionerne om, hvorvidt der er klimaforandringer eller ej, og at vi skal gøre noget ved det, lød det fra Biden.

Han understregede også behovet for en fælles føderal og statslig indsats i det langvarige genopbygningsarbejde, der ligger forude.

Mere end 100 personer er døde efter Ians ødelæggelser. 400.000 husstande og erhvervslejemål stod uden strøm tirsdag, fem dage efter at orkanen rasede ind over delstaten i det sydlige USA.

Klimaforandringer

Biden mødtes samtidig med Floridas guvernør Ron DeSantis, en potentiel republikansk modkandidat i den kommende præsidentvalgkamp i 2024.

De to har stødt sammen op til flere gang og er især uenige om spørgsmål som abortrettigheder, LGBT+-rettigheder og adgang til coronavacciner.

De uenigheder blev dog i store træk sat til side under besøget i den hårdt medtagede by Fort Myers.

DeSantis parti har tidligere benægtet klimaforandringernes alvorlighed.

Han og Biden stod dog skulder ved skulder, mens de mødte ofrene for orkanens ødelæggelser.

Ifølge eksperter gør klimaforandringer orkaner som Ian både vådere og mere kraftfulde, hvilket alt andet lige fører til mere alvorlige konsekvenser.

Biden har gjort det til et fokus i sit præsidentskab at reducere CO2-udledningen.

DeSantis har bakket op om Floridas indsats mod at sikre delstaten mod oversvømmelser, men har også tidligere modsat sig klimasikringspakker. Samtidig har republikaneren opfordret pensionskasser til ikke at lade sig styre af klimahensyn i investeringer.

- Danmark har ikke råd til fire år mere med Mette Frederiksen. Den går ikke længere.

Det var budskabet fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, da han stillede op til pressemøde efter statsministerens valgudskrivelse.

Og han hældte dermed Mette Frederiksens drøm om en regering med partier fra begge sider af midten direkte ned ad brættet. Det bliver ikke med Venstres mandater.

- Vi kommer ikke til at indgå i en regering med Socialdemokratiet. Vi er grundlæggende uenige med socialdemokraterne. Vi mener, der skal føres en anden politik, sagde han og uddybede:

- Vi vil vil føre en anden økonomisk politik, end Mette Frederiksen har ført. Vi vil ikke sætte skatten op – vi vil sætte skatten ned. Vi vil ikke have usikkerhed om skatten – vi vil have skattestop. Vi vil have reformer. Vi vil en anden vej end regeringen.

Den anden statsministerkandidat i den borgerlige lejr, Søren Pape Poulsen (K), har ligeledes afvist at pege på Mette Frederiksen som statsminister.

Han kan heller ikke forestille sig at sidde i regering med Socialdemokratiet, hvis han selv eller Ellemann får statsministerposten.

- Jeg har slet ikke fantasi til, at det kunne ske, sagde Pape ved et pressemøde lige før Venstres.

- Vi skal glæde os til fremtiden

Jakob Ellemann understregede også, at han fortsat er klar til at stille sig i spidsen for en borgerlig-liberal regering. Han har brugt de seneste tre år på at forberede sig på opgaven.

- Jeg har stået fast, når det har blæst. Og jeg skal hilse og sige, at en gang imellem har det været en stiv kuling, sagde han.

- Jeg er klar til at lede danskerne sammen med de andre borgerlige partier, så vi ikke skal frygte fremtiden i Danmark. Vi skal glæde os til den.

Det vil Venstre

Konkret går Venstre til valg på "mere frihed og flere muligheder". Partiet vil ikke "styre Danmark", men "lede Danmark", lød det fra formanden.

Her er, hvad Venstre går til valg på:

Ellemann-Jensen lover konkrete forslag, der skal gøre det lettere at komme ind på boligmarkedet i hele landet. Der skal afsættes flere penge til uddannelsessystemet. Venstre vil tilbagerulle regeringens tvangsfordeling af gymnasieelever efter forældrenes indkomst, fordi "det er hamrende udansk at dele folk op i rige og fattige, det skal vi holde op med nu". Der skal være mere frit valg til de ældre. Skatten på arbejde skal lettes, "så det bedre kan betale sig at arbejde". Sundhedsvæsenet skal forbedres, så både patienter og medarbejdere får en god behandling, og ventelisterne bringes ned. Psykiatrien skal have et "markant løft". Ellemann lover, at han og de borgerlige partier vil indkalde til nye psykiatriforhandlinger efter valget, hvis de får magten. Det er "et klart valgløfte". Vil ikke love guld og grønne skove

Jakob Ellemann lovede også at gøre mere for at hjælpe danskerne, der er hårdt ramt af den økonomiske krise.

Men Venstres formand forsikrede samtidig, at han og partiets folketingskandidater ikke kommer til at "love guld og grønne skove" under valgkampen.

- For det er ikke ærligt, og det er ikke redeligt. Krisen kommer til at kunne mærkes af alle. Vi kommer kun ud af den, hvis vi formår at skabe gode ansvarlige beslutninger.

V har overhalet K

En journalist spurgte til pressemødet, hvorfor borgerlige vælgere skal stemme på Venstre frem for Det Konservative Folkeparti, hvis formand også stiller sig til rådighed som statsminister.

- Fordi vi præsenterer en ansvarlig og realistisk politik, svarede Jakob Ellemann-Jensen.

Det er fortsat hans holdning, bekræftede han, at det største blå parti får serveretten til at forsøge at samle et flertal efter valget.

I den seneste Megafon-måling, der blev foretaget for TV 2 i sidste uge, havde Venstre netop overhalet Det Konservative Folkeparti som det største borgerlige parti.

I målingen lå Venstre på 13,8 procent af stemmerne – nøjagtig 1 procentpoint mere end de konservative. Socialdemokratiet lå på 22,9 procent.

Danskerne skal til folketingsvalg 1. november.

Folketingsvalget er udskrevet, og forude venter flere uger med valgkamp og politiske debatter.

Men hvilke emner vil ligge højt på dagsordenen og optage danskerne?

Formentlig vil sundhed og økonomi fylde i valgkampen. Desuden vil energipolitik og udenrigs- og forsvarspolitik også være nogle af de emner, danskerne har fokus på.

Det vurderer Rune Stubager og Christoffer Green-Pedersen, der begge er professorer ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

- Jeg tror, vi vil have sundhed øverst, for det plejer bare at ligge højt. Og der er stadig udfordringer i sundhedssektoren, selvom det ikke har været diskuteret helt så meget den seneste måned, siger Rune Stubager.

Meget er sket siden måling

I en meningsmåling, som Megafon lavede for TV 2 og Politiken i juli, svarede 33 procent, at de anser "hospitaler og sundhed" som det vigtigste emne, når de skal sætte deres kryds.

Syv procent af de adspurgte svarede, at energipolitik er det vigtigste emne, mens økonomi med 22 procent ligger på tredjepladsen over de emner, der optager danskerne mest.

Men målingen blev lavet, før inflationen for alvor fik greb om danskernes hverdag.

Eksempelvis er temperaturerne i statslige bygninger – blandt andet skoler – skruet ned til 19 grader, og vi er havnet i en regulær energikrise, som både optager danskerne og politikerne på Christiansborg.

Derfor vurderer TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren, at energipriser kommer til at præge valgkampen.

- Jeg tror, det (energipriser, red.) bliver et af valgets helt store temaer, hvis ikke det største. Samtidig er der en reel frygt for, at vi kommer til at mangle energi i løbet af vinteren, forklarer Jesper Vestergren.

Opfattelse af et presset sundhedsvæsen

Til trods for den seneste tids øgede fokus på inflation, økonomi samt sikkerheds- og energipolitik mener Rune Stubager og Christoffer Green-Pedersen begge, at "hospitaler og sundhed" stadig ville ligge øverst, hvis man lavede en måling i dag.

Helt traditionelt er sundhed nemlig et område, som optager den danske befolkning, forklarer Christoffer Green-Pedersen.

- Der var ikke noget i sommer, som gav konkret anledning til, at sundhed skulle ligge så højt, så det skyldes nok mere en underliggende opfattelse af, at sundhedsvæsenet er presset.

- Så jeg vil egentlig nok forvente, at det stadig spiller en stor rolle. Det fylder åbenbart lidt mere i folks almindelige bevidsthed, end det fylder i det løbende mediebillede, siger Christoffer Green-Pedersen.

Mangler stadig sygeplejersker

Sundhed vil ofte være en vinderdagsorden for rød blok.

Alligevel tvivler Christoffer Green-Pedersen på, hvor meget de venstreorienterede partier vil vinde på det denne gang.

- Det er ikke et stærk ejet rødt emne. Og det er et emne, der altid vil give udfordringer, for man kan altid bruge penge på sundhedsvæsenet, siger han til TV 2.

Generelt er det en fordel for de borgerlige partier, at der kommer et fokus på økonomisk politik

Christoffer Green-Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Rune Stubager påpeger, at Socialdemokratiet i 2019 gik til valg på at skaffe flere sygeplejersker – et problem, der endnu ikke er løst.

- Derfor er det ikke givet, at det er en vindersag for socialdemokraterne. Omvendt plejer de at være så langt foran på emnet, at der virkelig skal rykkes meget for, at de ikke længere er foran, så det vil være min forventning, at de røde partier vinder det emne.

Afhænger af vinkler på emnerne

En valgkamp, der handler om energipriser og økonomi, kan vise sig at være en fordel for såvel rød som blå blok, selvom de borgerlige partier traditionelt har ejerskab over emnet økonomi.

- Vælgerne har den opfattelse, at en borgerlig regering er bedst til at håndtere det, når der er problemer på det område, forklarer Rune Stubager.

Men hvem der i sidste ende vinder på emnet, afhænger i høj grad af, hvordan der bliver talt om økonomien under valgkampen, og hvordan emnet bliver vinklet.

- Generelt er det en fordel for de borgerlige partier, at der kommer et fokus på økonomisk politik og økonomiske udfordringer i bred forstand.

- Men man kunne godt forestille sig, at der også opstår diskussioner om fattigdom og svage grupper, der bliver ramt af de stigende priser, og så bliver det en ulighedsdiskussion, som kan bruges af de røde partier, siger Christoffer Green-Pedersen.

Den, der vinder valget, vil formentlig være den, danskerne har største tiltro til

Jesper Vestergren, TV 2s politiske analytiker

Netop de stigende priser og høje energiregninger er årsagen til, at Jesper Vestergren tror, emnerne vil ligge højest på dagsordenen.

- Generelt er priserne på fødevarer steget ganske betragteligt det seneste år. Det er både noget, som optager helt almindelige mennesker, men også noget, man er optaget af på Christiansborg, forklarer analytikeren.

Endnu en krise er en fordel for Mette Frederiksen

Han mener, at det bliver afgørende for, hvem der vinder valget, at man som statsministerkandidat har et klart og troværdigt bud på, om vi kan løse problemet og hvordan.

Og det er uanset, om statsministeren hedder Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) eller Søren Pape (K).

- Den, der vinder valget, vil formentlig være den, danskerne har største tiltro til, siger Jesper Vestergren.

Desuden pointerer han også, at indgangsvinklen spiller en stor rolle i forhold til valgets udfald.

Bliver økonomi indgangsvinklen, kan det blive de borgerliges emne. Anskuer man den nuværende situation som endnu en krise, kan det blive en fordel for Mette Frederiksen.

- Det skyldes, at hun under coronakrisen og krisehåndteringen af krigen i Ukraine har vist, at hun ikke er bange for at tage styringen og lede landet igennem kriser, lyder det fra Jesper Vestergren.

En 30-årig mandlig læge er blevet tiltalt for at have begået seksuelle overgreb og krænket patienter.

Det oplyser Østjyllands Politi onsdag.

Lægen tiltales for at have misbrugt sin stilling og for at have krænket to kvindelige patienter seksuelt og have krænket en tredje kvindes blufærdighed.

Overgrebene blev ifølge anklageskriftet begået i januar 2022 på Viborg Sygehus og i marts på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Ved begge lejligheder var det ifølge tiltalen i forbindelse med undersøgelse af patienterne, at lægen begik overgrebene.

Den 30-årige har siddet varetægtsfængslet i sagen siden 24. marts. Det er tidligere kommet frem, at han nægter sig skyldig.

Århus Stiftstidende har tidligere talt med en kvinde, som fortalte, hvordan hun var indlagt med over 40 i feber og blev opsøgt af lægen.

Skal for retten i december

Det skulle efterfølgende vise sig, at han slet ikke var tilknyttet den pågældende afdeling. Under påskud af at der skulle være tale om undersøgelser af kvinden, forgreb lægen sig på hende på forskellig vis, fortalte kvinden i april.

Umiddelbart efter episoden kontaktede kvinden afdelingens bagvagt, som fortalte, at lægen tilhørte en anden afdeling, og at han slet ikke var på vagt.

- Da stod det pludselig lysende klart for mig, at jeg havde været udsat for et overgreb, sagde kvinden til avisen.

Anklagemyndigheden går ind i sagen, efter at lægen frakendes retten til at udøve lægegerning indtil videre.

Sagen skal for Retten i Aarhus 13. december og er berammet til fire dage.

Det blev en lang næse – og ikke en influenzavaccine – der ventede 82-årige John Stær Andersen og hans kone hos lægen.

Pensionistparret fra Kokkedal mødte tirsdag op hos en praktiserende læge for at modtage det årlige stik mod influenza, som tilbydes alle over 65 år i influenzasæsonen fra 1. oktober til 15. januar.

Men lægen var løbet tør for influenzavacciner. Beskeden var, at parret måtte vente op mod tre uger på deres stik.

- Det er jeg temmelig forarget over. Vi ved jo, hvor farlig influenza kan være, og hvor mange der dør af det, siger John Stær Andersen til TV 2 Lorry.

John Stær Andersen har haft sygdommens konsekvenser meget tæt på, da en god ven gennem flere år døde af influenza på et lokalt plejehjem.

- Vi har altid været meget påpasselige, fordi jeg ved, hvor let det smitter, fortæller han og forklarer, hvordan han blandt andet bruger sin stok til at åbne døre med, for at undgå at blive smittet.

”Der er mangel på vacciner”

John Stær Andersen er langtfra den eneste, der kommer til at gå forgæves efter et stik hos egen læge.

For der er mangel på influenzavacciner denne sæson. Det bekræfter formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K):

- Der er mangel på vacciner. Lige nu har vi fået lov til at uddele 100 vacciner om ugen til praktiserende læger, og da vi spurgte, om der var nogle, der havde brug for flere, så var tilbagemeldingen overvældende, siger han til TV 2 Lorry.

Region Hovedstaden modtager et fastlagt antal influenzavacciner, der skal fordeles ud til vaccinationscentre, apoteker og praktiserende læger. Fra statslig side er det pålagt regionerne, at størstedelen af vaccinerne går til de store vaccinationscentre – og dermed kun 100 vacciner til de praktiserende læger om ugen i Hovedstaden.

Det ærgrer Christoffer Buster Reinhardt, at der ikke kommer flere influenzavacciner ud til de praktiserende læger og på apotekerne:

- Rent politisk vil jeg allerhelst nedlægge de her regionale vaccinationscentre. Det er ærgerligt, at vi tager en opgave fra apoteker og praktiserende læger, der jo repræsenterer nærheden i det danske sundhedsvæsen, siger Christoffer Buster Reinhardt.

Vil ikke i vaccinationscentret

Selvom influenzavaccinerne er blevet revet væk hos den praktiserende læge, så er det stadig muligt at booke en tid til en influenzavaccine i regionens vaccinationscentre.

Det kan være et tegn på, at man bør ændre fordelingen af vacciner, lyder det fra Christoffer Buster Reinhardt.

For John Stær Andersen ligger det nærmeste vaccinationscenter i Hillerød.

Og han vil hellere vente tre uger og gå hos til en praktiserende læge end at skulle forbi vaccinationscentret:

- Det ligger midt inde i byen og er svært at komme til, selv med bil, og jeg er dårligt gående, fortæller han.

- Hvis efterspørgslen ikke er der, så er det noget vi skal se på fremover, siger han.

TV2 Lorry har kontaktet Region Hovedstaden for at få svar på, hvor stor mangel der er på vacciner. De er ikke vendt tilbage inden deadline.

Russiske advokater siger, at de er overvældet af antallet af sager og henvendelser, hvor panikslagne mænd kæmper for at undgå at blive sendt i krig i Ukraine.

Hundredtusinder er flygtet til andre lande, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, gav ordre til en mobilisering af 300.000 soldater fra reserven. Flugten sker til lande som Kasakhstan, Georgien og Finland.

Mange flere er stadig i Rusland, hvor de gemmer sig for militæret eller håber at blive fritaget for at blive indkaldt.

- Vi arbejder døgnet rundt, siger Sergej Krivenko, som leder en advokatgruppe med en halv snes advokater, som kalder sig "Borger. Hær. Lov".

- De, der kommer til os, er i panik og forstår ikke, hvad der sker, siger Krivenko.

Spreder sig på sociale medier

Historier om, hvordan man kan undgå at blive indkaldt, bliver spredt med lynets hast på sociale medier.

- Folk er blevet revet ud af deres normale tilværelse. Der er tale om en mobilisering uden tidsbegrænsning under en krig. Det kan vare måneder eller år.

- Folk kommer måske ikke hjem igen. Det er praktisk talt umuligt at komme ud af hæren igen. Den eneste måde er ved at blive dræbt eller såret. Eller ved at desertere og blive fængslet, siger han.

Mobiliseringen gennemføres på en kaotisk måde. Selvom det officielt hedder sig, at kun mænd med militær kamperfaring og særlig træning sendes afsted, har der i praksis været mange eksempler på det modsatte.

Folk er blevet mobiliseret, uden at der er taget hensyn til erfaring, deres helbred, deres status som studerende – og end ikke deres alder.

Rådgav mandag 10.000

Guvernøren i den fjernøstlige region Khabarovsk sagde mandag, at den militære kommissær i området var blevet fyret, efter at halvdelen af de nyligt mobiliserede soldater var blevet sendt hjem igen, fordi de ikke levede op til de gældende kriterier.

Menneskeretsadvokaten Pavel Tsjikov siger, at han og hans team mandag rådgav 10.000 til, hvordan man kan undgå at blive indkaldt. Det skete ved webinarer. På to uger har de fået tredoblet antallet af følgere på det sociale medie Telegram til over 466.000.

Dmitrij Lutsenko, som er med i en rådgivningsgruppe for unge, siger, at man kan undgå at blive indkaldt ved at gemme sig og lade være med skrive under på en indkaldelsesordre.

- Straffen for ikke at tage afsted er kun en lille bøde, siger han.

Advokaten Alexei Tabalov siger på Facebook, at unge og kvinder beder om hjælp langt hyppigere end ældre mænd, som i højere grad er fatalistiske og lydige i forhold til myndighederne.

Han siger, at han får lyst til at skrige, når han ser mænd stille sig tålmodigt op i køer og vente på at blive sendt afsted.

- De venter og venter. Hvad venter de på?

Timingen for et folketingsvalg kunne være bedre.

Det mener regeringens støttepartier Enhedslisten og SF.

Alligevel er begge partiers ledere ikke i tvivl om, at valget bliver udskrevet enten i dag, tirsdag, eller i morgen, onsdag. Men partilederne er dog langtfra begejstrede for Radikale Venstres krav om et valg lige nu.

Ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er det "uklogt" af Radikale Venstre at komme med et ultimatum om at udskrive valg mere end et halvt år inden, at det skulle udskrives.

- Set i lyset af at vi står i en meget alvorlig sikkerhedspolitisk situation, og at vi står med en inflation, som virkelig gør det svært for folk at komme igennem vinteren, frygter jeg, at vi både går ind i valgkamp, men også langstrakte regeringsforhandlinger, som betyder, at vi ikke kan lave nogen aftaler, siger hun til TV 2.

Klar til valgkamp

Hun siger videre, at Enhedslisten er klar til en valgkamp, og at de fleste har "pudset budskaberne af og strøget skjorterne".

Også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, giver udtryk for, at timingen for et folketingsvalg ikke er den bedste.

Det skyldes dels gaslækagen i Østersøen, men også den økonomiske krise, som Danmark står i med høje priser på fødevarer og energi, siger hun.

- Der kunne jeg godt tænke mig, at Folketinget kunne arbejde. Altså at vi kunne lave tiltag hele tiden som aftalt. Det bliver lidt sværere, når vi går i valgkamp, siger Pia Olsen Dyhr til TV 2.

Anerkender kriser

Radikale Venstres politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, forventer, at valget bliver udskrevet onsdag.

Hun anerkender samtidig, at et valg kommer i "en svær tid", hvor kriserne "står i kø". Men:

- Der er også behov for at komme på den anden side (af en valgkamp, red.) og få samlet forhåbentlig en bred regering over midten, der kan løse kriserne, siger hun til TV 2.

Siden sommer har der hængt en valgtrussel over statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen fra de radikale på baggrund af Minkkommissionens beretning og statsministerens efterfølgende håndtering af den på et pressemøde.

Hvis Mette Frederiksen ikke udskriver valg enten tirsdag eller onsdag, vil Radikale Venstre stille mistillid ved åbningsdebatten på torsdag.

En stor del af fiskerne i Bælthavet skal fra næste år tage nye metoder i brug for at få deres net fyldt.

Fra 1. januar bliver det således forbudt at anvende den udbredte fiskemetode bundtrawling i vandene omkring Fyn, Langeland og de øvrige øer i Bælthavet.

Det er regeringen og partierne omkring sidste års finanslov blevet enige om i en bekendtgørelse, der mandag er blevet sendt til høring.

I den fremgår det, at fiskeri ved hjælp af bundtrawl, flydetrawl, snurrevod og skrabere forbydes i en zone, der blandt andet omhandler Lillebælt, Storebælt, Det Sydfynske Øhav, og hvis østlige grænse er Farøbroerne.

Naturfredningsforening er tilfreds

Formålet er at skabe et bedre havmiljø i Bælthavet.

- Vi er nødt til at passe på vores havmiljø og fiskebestand. Der er faldende kvoter. Det er sværere at fange fisk, og især torsken er hårdt presset. Så hvis vi ikke gør noget nu, så risikerer vi, at der er fiskearter, der forsvinder fuldstændig, siger Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Forbuddet mod fiskeri med trawling skaber glæde hos Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er en rigtig god dag for havnaturen i Bælthavet, der nu kan få fred og ro for bundslæbende fiskeredskaber, der igen og igen forstyrrer havbunden, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.

- Torskebestanden i Bælthavet er truet og tæt på kollaps. Et trawlforbud i Bælthavet kan blive startskuddet til den store genrejsning af vores havnatur og dermed også af torskebestanden.

"Vi bliver nødt til at protestere"

Langt størstedelen af fiskeriet i Bælthavet foregår i dag med de metoder, der nu skal forbydes. Af samme grund vækker forbuddet langt fra begejstring hos Danmarks Fiskeriforening.

- Vi er overordentligt utilfredse og skuffede. Man laver et forbud, uden der er noget dokumentation for, at det virker. Det her er et "grønt bluff", siger næstformand Allan Buch.

- Med det mener jeg, at det jo ikke er fiskerne, der udleder kvælstofferne i havet. Fiskerne har fanget fisk inden for de kvoter, der er blevet os tilladt, og det følger vi til punkt og prikke.

Høringsprocessen for bekendtgørelsen om forbuddet løber frem til udgangen af oktober. I den periode kan Danmarks Fiskeriforening og andre relevante parter komme med input, til det der er aftalt i bekendtgørelsen.

- Vi bliver nødt til at protestere, alt det vi kan, og så bliver vi nødt til at gå ind og kigge på, hvorvidt der er tale om ekspropriation. Det mener vi, når man lukker en stor del af et erhverv i så stort et område, siger Allan Buch.