Det var noget af det, Hans Friis elskede allerhøjest, der endte med at koste ham et hoftebrud, et skred i venstre hofte og et brækket bækken.

Under en kapsejlads i Aarhusbugten blev hans båd påsejlet i voldsomt vejr, og Hans Friis blev klemt mellem de to både.

Masten knækkede, den ramponerede båd blev trukket ind til land, og Hans Friis blev transporteret til først Aarhus Universitetshospital og senere Rigshospitalet.

De næste to år kæmpede han sig fra kørestol til først at kunne gå med to krykker, siden én krykke, så stok og til sidst ingenting. Så genoptrænede han sig til igen at kunne meget af det, han holder af: Tage på mountainbiketure, stå på alpinski, sejle på en gummibåd som kapsejladsdommer og at tage på arbejde.

Men i dag, 15 år efter sejlulykken, frygter Hans Friis, at hans ødelagte hofte igen kan koste ham det hele.

- Tiden er dyrebar for mig, for det bliver kun værre, siger han til TV 2.

Uvisheden er "ekstremt frustrerende"

63-årige Hans Friis fortæller sin historie til TV 2, fordi han befinder sig i et presset, dansk sygehusvæsen, hvor ventelisterne er rekordlange.

TV 2 har talt med flere danskere, der kæmper med smerter, som kunne være mindsket, hvis de havde fået en operation hurtigere. Men på grund af lange ventelister og overskredne behandlingsgarantier er de ikke blevet indkaldt til operation endnu.

I mere end to år har Hans Friis ventet på at få en tid til en kompliceret hofteoperation. I hans journaler står, at han har "nær nul hofte", og fordi operationen er meget kompleks, kan privathospitalerne ikke udføre den. Det skal være på Rigshospitalet. Og der har man – på grund af personalemanglen – indtil videre ikke haft ressourcerne til at udføre operationen.

For Hans Friis er det især uvisheden, der er svær at være i.

- Havde jeg bare haft en dato, havde jeg noget at se frem til. Men det bliver hele tiden skudt. Så det er uvisheden, der er ekstremt frustrerende, siger han til TV 2.

Det begyndte ellers lovende, da han i slutningen af 2019 henvendte sig hos sin egen læge og fik en tid til en forundersøgelse på Rigshospitalet i marts 2020.

Men så ramte det første af en række problemer.

Skuffelserne tikkede ind

For Hans Friis første tid blev aflyst på grund af det pres, coronapandemien skabte på de danske sygehuse. Noget, der ikke overraskede ham og var "helt fair."

Derefter bliver forundersøgelsen igen udskudt på grund af sygdom hos en læge. Tredje gang lykkedes det, og Hans Friis blev røntgenfotograferet og undersøgt. Lægerne var enige om, at han skulle igennem den indviklede operation, og selv om han ikke fik en officiel operationstid, så sigtede de efter at kunne operere i "slutningen af 2020", husker Hans Friis.

I en af konsultationsnoterne stod, at Hans Friis selv skulle kontakte afdelingen, hvis ikke han hørte noget inden for "rimelig tid."

Men selv om flere og flere kalenderblade blev revet af i 2020, modtog han ikke nogen indkaldelse. Til gengæld tog smerterne til, og derfor ringede Hans Friis til hospitalet for at tjekke, hvor i bunken, han lå.

Det blev startskuddet til halvandet års korrespondance mellem Hans Friis og Rigshospitalet, som TV 2 har set og her bringer et uddrag af.

Hver gang der kom en ny besked fra hospitalet, tikkede en notifikation ind på Hans Friis' telefon.

I starten håbede han på det bedste svar, han kunne forestille sig – en dato for hofteoperationen. Men det viste sig hurtigt, at den ikke lå lige for.

- Jeg røg helt ned i kulkælderen, siger Hans Friis.

Efterhånden justerede han sine forventninger, men den voksende utilfredshed i sig kunne han ikke standse.

- Jeg er sikker på, at det ikke er fordi, de ikke gider at operere mig. Når der kom et svar, var forklaringerne fine. Men det skaber virkelig en frustration og er hårdt at sidde i den anden ende, siger Hans Friis.

Hans Friis er med egne ord "konstant på smertestillende" medicin som Ibuprofen og Panodiler. Han ligger i overkanten af det anbefalede, men det er nødvendigt at dulme smerterne fra benet.

Ud over frustrationen og smerterne begyndte en anden konsekvens af ventetiden at vinde indpas i Hans Friis' bevidsthed.

For jo længere, han ventede, des værre blev smerterne, og han frygtede, at det kunne smitte af på noget af det, han er allergladest for.

Risiko for aldrig at komme sig

Lige nu arbejder Hans Friis fuldtid som teamleder i fagforeningen BUPL. Det vil han gerne blive ved med, til han er 67 år og kan gå på pension.

Men nu frygter han, at den plan er i fare, fordi hofteoperationen har lange udsigter.

- Jeg frygter simpelthen at blive mere slidt. Og jo dårligere stand, jeg er inden operationen, jo sværere bliver det for mig at genoptræne bagefter, siger han.

For Lise Hedegaard Larsen, der er IT-chef for Hans Friis' afdeling, er det tydeligt, at han har fået det værre de seneste år.

Hun kan se, at han er blevet dårligere gående, og lagt mærke til, at kollegaerne spørger ham, om de skal hjælpe ham med at bære tallerkenen efter frokosten. Når Hans Friis er kørt til sin arbejdsplads, skal han ud af bilen og strække sig i flere minutter for, at han kan fungere. Det samme sker, når han rejser sig, og ellers er det især trætheden, der er taget til de seneste år.

Lise Hedegaard Larsen mærker, at manglen på en fast dato er det, der presser Hans Friis mest, og som chef kan hun godt være bekymret af samme årsag. Det er "så godt som umuligt" for hende at planlægge efter en operation, ingen ved, hvornår ligger.

- Skal vi begynde at gøre noget for, at han stadig kan bibeholde det antal timer, som han allerede har? Kan han blive ved med at varetage sit arbejde? Og hvor lang tid vil det tage for ham at blive god igen? Det, synes jeg, er stærkt bekymrende som arbejdsgiver – og som menneske, siger Lise Hedegaard Larsen.

Nogle bliver tabt på gulvet

Samme bekymring deler man hos Gigtforeningen, hvor direktør Mette Bryde Lind genkender situationen.

- Mange bliver dårligere fungerende, mens de venter. Det kan gøre, at man aldrig bliver så god, som man kunne være blevet, hvis man blev opereret inden for en rimelig tid, siger hun til TV 2.

Konsekvenserne af de lange ventelister strækker sig altså længere end til den dato, hvor operationen finder sted, siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Petersen fra Syddansk Universitet.

- Det rammer også bagefter, for det er ikke sikkert, at man kan komme sig, siger han.

De voksende ventelister har i en vis grad en belastende effekt på arbejdsmarkedet, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi hos VIVE. Men i det brede perspektiv er det "næppe så voldsomt".

- Det er langt fra alle på ventelisterne, der er aktive på arbejdsmarkedet, og det skal man have for øje. Men selvfølgelig er der nogle, og de kan blive tabt på gulvet i ventetiden, siger han.

Derfor ligger den største konsekvens ifølge både ham og Kjeld Møller Petersen et andet sted.

- Det er den enkelte, der lider mest under at vente. For de får forringet deres livskvalitet, siger Kjeld Møller Petersen.

Ventelisten er fordoblet siden corona

Ifølge Claus Munk Jensen, der er cheflæge på Afdeling for Led- og Knoglekirurg på Rigshospitalet, er Hans Friis langt fra den eneste patient, som har ventet rigtig længe på højt specialiseret operation, som ikke kan varetages på privathospital.

Cheflægen må ikke udtale sig om konkrete patienter, men han kalder ventetiderne "usædvanlige", og forklarer, at de især er eksploderet efter coronavirussens indtog. Inden pandemien var der cirka 500 patienter på afdelingens venteliste, men i dag er tallet omkring 1000.

- Situationen er så alvorlig, at vi inden for nogle af vores områder har ventetider, der strækker sig op til tre år på at komme ind til højt specialiseret operation, siger Claus Munk Jensen til TV 2.

Den primære årsag er, at der mangler sygeplejersker – særligt anæstesi- og sengesygeplejersker. Oveni det er der en ubalance til de lettere operationer, som privathospitalerne kan udføre.

- De får en meget kort ventetid, mens dem, der har de sværeste lidelser og mere komplekse operationer får en helt usædvanlig lang ventetid. Så vi skal også lave om på den balance, siger Claus Munk Jensen.

Han forsikrer, at Rigshospitalet gør alt, hvad det kan for at forkorte ventetiden, blandt andet ved at trække andre personalegrupper ind og forkorte indlæggelsesperioden. Men han anser det for "urealistisk", at ventelisterne er væk i 2022. Det vil sandsynligvis både tage 2023 og 2024.

Men hvorfor kan I ikke give en konkret operationsdato?

- Fordi vi garanteret er nødt til at flytte den. Problemet er, at når der kommer nye patienter, så er vi nødt til at prioritere dem i forhold til dem, der allerede står der. Vi kunne sagtens give dem en tid som for eksempel 27.oktober 2024. Men den ville med garanti ikke holde.

Hvordan har du det med, at der er patienter, der ikke kan få at vide, hvornår de kan blive opereret?

- Det har jeg det rigtigt dårligt med, for det er dårlig service over for vores patienter. Så det er jeg ked af, siger han.

En ny strategi

Hans Friis har befundet sig så længe i venteposition, at han har besluttet sig for, at det ikke skal fylde for meget. Faktisk stræber han efter, at det ikke skal fylde noget i hans dagligdag overhovedet.

- Ellers ville det fylde alt, og så var jeg blevet helt bims. Jeg kan jo ikke planlægge mit liv rundt om noget, jeg ikke ved, hvornår kommer, siger han.

En gang imellem dukker det alligevel op. Enten fordi han taler med andre om det, eller hvis han skal "hive det op af skuffen for at skrive til nogen eller gøre noget, for at der sker et eller andet."

Inderst inde er Hans Friis "desperat" for at få en operationstid. Derfor regner han med, at han vil fortsætte med at presse på for at få en operation, men det skal være på en anden facon end de sidste par år. Han vil tage fat i patientvejlederen på hospitalet. Måske også gå endnu højere op i systemet.

Men han mener, at løsningen på problemet ligger uden for Rigshospitalets bygninger.

- Det her er et politisk problem, så det kræver også en politisk løsning. Uanset om det har været røde eller blå regeringer, så har der været besparelser, og det har skabt en ond spiral, siger han.

Hans Friis anerkender, at det er en “svær nød at knække”. Men han mener, at der bør være fokus på at få bragt ventelisterne ned.

- Det kan ikke være rimeligt, at jeg og andre går så længe og venter uden at få en reel tid. For så lever man i en konstant venteposition

Du kan læse flere Danske Stemmer her.

For lidt personale, for mange patienter og lange ventelister.

Det er hverdagen for cheflæge Sten Larsen på ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Lige nu er der 18 ubesatte sygeplejerskestillinger i afdelingen, og ventelisterne strækker sig mere end halvandet år ud i fremtiden.

- Jeg kalder det en dødsspiral forstået på den måde, at det bliver værre og værre. Man kan sige, at vi er i en nedadgående spiral, hvor vi på grund af manglende personale ikke kan behandle de patienter, vi skal behandle, siger han til TV 2.

Retten til behandling inden for 30 dage betyder nemlig, at patienter med mindre komplicerede gener hurtigt får adgang til behandling på privathospitaler.

Omvendt må patienter med mere komplicerede lidelser, der kun kan håndteres på de mere specialiserede offentlige sygehuse, ofte vente langt over de 30 dage på behandling. Årsagen er, at de offentlige hospitaler tager de mest akutte patienter først.

- Vi bør behandle dem først, der har behov for at blive behandlet først. Ikke dem, der har det rigtige nummer i køen

Susanne Wammen, formand i Overlægeforeningen

Og på grund af blandt andet personalemangel er konsekvensen, at de mindre akutte patienter må vente længere og længere tid.

Derfor ønsker Sten Larsen, at behandlingsgarantien bliver forlænget – eller helt forsvinder. Han står langt fra alene med det ønske. Flere eksperter og faglige organisationer opfordrer landets politikere til at ændre behandlingsgarantien, fordi den skævvrider og lægger pres på et sygehusvæsen, der i forvejen er i knæ.

- Jeg synes helt klart, at det er på tide, at vi igen differentierer behandlingsgarantien, siger Grethe Christensen, der er formand i Dansk Sygeplejeråd, til TV 2.

Også Overlægeforeningen mener, at behandlingsgarantien skal være mere fleksibel, end den er i dag.

- Vi bør behandle dem først, der har behov for at blive behandlet først. Ikke dem, der har det rigtige nummer i køen, siger Susanne Wammen, der er formand i Overlægeforeningen.

Har været suspenderet flere gange

Debatten om retten til hurtig behandling rammer ned i en valgkamp, hvor sundhedsvæsenet er et af de vigtigste temaer.

Personalemangel, coronapandemi og en voksende gruppe af ældre danskere er medvirkende til, at mange danskere har lang udsigt til at få den behandling, de har brug for, på landets sygehuse og klinikker.

På enkelte afdelinger er der flere års ventetid på behandlingen. Det viser rundringning til flere sygehuse samt et træk fra databasen eSundhed, som Kaas & Mulvad har lavet for TV 2.

I mange tilfælde vil man kunne få behandlingen på et andet sygehus i landet – og hvis ikke det er muligt, skal patienterne tilbydes behandling på et privathospital.

Garantien har været suspenderet flere gange under coronakrisen, men i januar 2022 besluttede et folketingsflertal at genindføre den. Noget, som blandt andet Gigtforeningen og sundhedsøkonomer mente, var fornuftigt.

- Og da garantierne oprindeligt blev indført, barberede det virkelig noget af ventelisterne. På den måde har de en effekt, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi hos VIVE.

Genoptræning kan mindske gener hos de, der venter

TV 2 har de seneste dage sat fokus på nogle af de danskere, der er på ventelisterne, og de beskriver blandt andet det ubehagelige i ikke at få en operationsdato eller konstant at blive sat bagerst i køen.

Alligevel bør man ændre garantien, lyder det fra Overlægeforeningen. Susanne Wammen mener, at det i højere grad bør være en lægefaglig vurdering frem for en politisk fastsat ramme.

Men er det ikke fair nok, at man skaber en sikkerhed for, at man kan blive behandlet i tide?

- Jo. Men vi har en lægefaglig baggrund, der gør, at vi kan sige, at ens behandling behøver ikke blive lavet inden for 30 dage. Man kan måske vente 60 eller 90 dage, siger hun.

Det er Grethe Christensen enig i. Ifølge hende fungerer behandlingsgarantien ikke i dag.

Men efterlader det ikke mennesker i en lang række situationer, hvor de går i månedsvis og ikke ved, om de kan få gjort noget ved deres gener?

- Der befinder mange patienter sig allerede i dag, for vi har ikke ressourcerne til behandle de svært komplicerede lidelser.

De patienter, der døjer med mindre alvorlige problemer, mener Grethe Christensen i højere grad end i dag, skal tilbydes genoptræning, så deres gener bliver mindre, mens de venter på operationen.

- Vi bruger rigtig mange penge på at behandle de enkle og simple behandlinger, men de penge kunne måske være bedre brugt på at behandle dem, der er svært syge, siger hun.

Nødvendigt med politisk ændring

Også en af Danmarks største fagforeninger, FOA, der repræsenterer de social- og sundhedshjælpere, som arbejder på blandt andet sygehusene, mener, at det er nødvendigt at se nærmere på behandlingsgarantien.

Ellers knækker filmen for sundhedsvæsenet, lyder det fra Mona Striib, der er formand i FOA.

Ifølge Mona Striib handler det også om en politisk ændring, hvis behandlingsgarantien skal fungere bedre, end den gør i dag.

- Vi skal finde ud af, hvilke behandlinger det giver mening at give garantier for, fremfor at det er politikere, der bare lover os alting, når vi kan se, at det ikke hænger sammen, siger hun.

Vil tænke garantien forfra

Radikale Venstre vil have en differentieret behandlingsgaranti som et krav til kommende regeringsforhandlinger, fortalte partiets politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, på Radikale Venstres landsmøde.

Lige nu skaber behandlingsgarantien ifølge hende "store problemer", fordi man prioriterer efter, hvem der har mest ret, og ikke efter, hvem der har mest behov.

- Behandlingsgarantien betyder i dag ekstremt lange ventetider for psykiatriske patienter eksempelvis. Og så bliver problemerne bare kæmpestore. Derfor siger vi, at de, der har mest behov, skal til først, siger hun til Ritzau.

Ida Donkin, der er læge og medlem af Etisk Råd, mener, at man helt bør skrotte behandlingsgarantien.

- Jeg synes, at man skal tænke den forfra og se med det sundhedsvæsen, vi har i dag: Hvordan sikrer vi så, at vi kan give en hurtig behandling til de patienter, der har mest behov for det? siger hun.

De første fem sager, hvor patienter har søgt erstatning for fejlamputation i Region Midtjylland, er nu blevet afgjort af Patienterstatningen.

Tre ud af de fem patienter får tilkendt erstatning, mens Patienterstatningen har afvist to sager.

- På en meget trist baggrund er jeg tilfreds med, at vi har fået afgjort de første sager. Vi ved, at det er afgørende for patienterne og deres pårørende for at kunne komme videre i tilværelsen, siger direktør Karen-Inger Bast, Patienterstatningen.

Ignorerede advarsel

Sagen begyndte at rulle, da en ekstern rapport i foråret landede på bordet hos Region Midtjylland.

Den pegede på, at op mod 47 patienter om året muligvis kunne have undgået eller udskudt deres amputation, hvis de på et tidligere tidspunkt i forløbet havde fået den nødvendige behandling.

Det kom frem, at regionen ikke havde reageret på en advarsel fra et tværfagligt specialeråd om, at antallet af amputationer i regionen lå højt.

Sagen kostede daværende regionsdirektør Ole Thomsen jobbet.

Regionen gik herefter i gang med at gennemgå flere end 1800 patientjournaler for patienter, der i perioden 2012 til 2022 kunne have været udsat for unødige amputationer.

Regionen oplyste i august, at man havde sendt breve ud til 150 benamputerede og vejledt dem om at søge erstatning.

Op mod 400.000 i erstatning

Det er Patienterstatningen, der afgør, om amputationspatienten har krav på erstatning.

I de fem afgjorte sager har to af patienterne fået cirka 400.000 kroner i erstatning, og en patient har fået cirka 300.000 kroner i erstatning.

Beløbet dækker over godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte.

De tre patienter får erstatning, fordi deres behandling af forskellige årsager blev forsinket.

- Vi har vurderet, at den erfarne specialist ville have givet en karkirurgisk behandling, der med overvejende sandsynlighed ville have betydet, at de havde beholdt deres ben, siger Karen-Inger Bast.

De første sager siger noget om, hvordan niveauet for erstatningen bliver.

- Beløbsmæssigt så vil de fleste af de sager, der bliver anerkendt, ligge på det her niveau, siger Karen-Inger Bast.

Flest amputationer på Sjælland

En sammenligning af amputationer på tværs af regionerne har vist, at Region Sjælland faktisk har flest amputationer per 100.000 indbyggere.

Også her er regionen nu gået i gang med at gennemgå patientjournaler.

Samlet set har 159 personer på tværs af alle fem regioner søgt om erstatning på nuværende tidspunkt.

Det tager i gennemsnit ni måneder at behandle en sag, oplyser Patienterstatningen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) erkender torsdag fra talerstolen til Folketingets åbningsdebat, at hun har begået flere fejl i håndteringen af både minksagen og coronakrisen.

Men det var "ikke en fejl at slå minkene ned i Danmark", fastholder hun.

Det sker i kølvandet på den byge af spørgsmål fra oppositionen om, hvorvidt Mette Frederiksen har begået fejl i minksagen, som er haglet ned over statsministeren og Socialdemokratiet i løbet af dagen.

Det var ikke forkert at slå minkene ned

Mette Frederiksen (S)

Spørgsmål, som ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren var et "koordineret angreb" fra de blå partier.

En liste med fejl

Da det sent ud på aftenen var Mette Frederiksens tur til at indtage talerstolen, valgte hun at opremse de fejl, hun mener, at hun har begået i sin regeringstid.

- Er der begået fejl undervejs? Ja. Og jeg skulle næsten til at tilføje et "selvfølgelig", siger hun og nævner som eksempel, at det var en fejl, at hun sagde, at "hverdagen ikke ville blive den samme igen", da coronavirus lukkede landet ned.

- For det er den. Jeg havde ikke ret i den forudsigelse.

Også ordene, som hun siden sidste år har fået meget kritik for at udtale på pressemøde om minksagen i november, var med på listen.

- Det var også en fejl, da jeg på et andet pressemøde sagde: "Lev med det". Det var tænkt i et forsøg på at forsvare nogle mennesker, som ikke kan forsvare sig selv i offentligheden, siger hun og adresserer så minksagen:

- Så ja, vi har begået fejl, og jeg har begået fejl. Men jeg bliver nødt til at sige, at det ikke var en fejl at slå minkene ned i Danmark, siger hun.

Udover de to fejl, som Mette Frederiksen mener, at hun selv har begået, nævnte hun også, at "man" burde have fundet "bedre muligheder undervejs for, at mennesker kunne tage ordentligt afsked med hinanden".

Venstre kvitterer for "selverkendelse"

Mette Frederiksens erkendelser fik imidlertid ikke de blå partier til at droppe minkspørgsmålene.

Venstres formand, statsministerkandidat Jakob Ellemann-Jensen, kvitterede ganske vist for "selverkendelsen". Men kun for spydigt at spørge, om ikke det føltes rart – og sende nok et spørgsmål afsted:

- Men mener statsministeren helt oprigtigt, at statsministeren ikke har begået fejl i forbindelse med minkskandalen?

Mette Frederiksen svarede:

- Der blev begået fejl omkring mink. Det siger sig selv. Regeringen skulle være gjort opmærksom på, at der ikke var hjemmel, og efterfølgende nedsættes så Minkkommissionen. Den siger klart, hvad angår statsministeren, at jeg ikke var vidende om, at der ikke var hjemmel.

Hun siger, at hun har overholdt sin sandhedspligt over for Folketinget.

- Det var ikke forkert at slå minkene ned af hensyn til folkesundheden.

Mens Mette Frederiksen altså er enig i kommissionens vurdering af, at hun ikke var vidende om manglende lovhjemmel, er hun uenig i, at der var tale om en "forceret proces".

Chefsygeplejerske Tom Jimmy Hansen tænder lyset i et sengeafsnit på akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus og afslører fem tomme sygehussenge pakket ind i blå plastik.

Hele sengeafsnittet, der normalt har 14 sengepladser, står i øjeblikket mennesketomt. I stedet bruges lokalet til opbevaring.

Det skyldes, at sygehuset mangler sygeplejersker, fortæller Tom Jimmy Hansen. Derfor er hospitaler over hele landet nødsaget til at lukke senge- og operationslejer midlertidigt.

- Det er jo rigtig trist, for vi presser personalet til at yde en ekstra indsats og til at løbe ekstra hurtigt. Jeg mener stadig, at det, vi laver, er patientsikkert, men det går jo ud over servicen for vores patienter, siger han.

Det er meningen, at den samlede akutafdeling på Nykøbing Falster Sygehus skal have 42 disponible sengepladser. I øjeblikket har de 28.

Skaber dårlige oplevelser

Landets sygehuse og hospitaler er stærkt udfordrede på rekrutteringen, og tal fra juni 2022 viser, at knap halvdelen – 46 procent – af alle forsøg på at besætte en sygeplejerskestilling har været forgæves fra september 2021 til februar 2022.

Det er ikke kun i Nykøbing Falster, at sygeplejerskemangel medfører midlertidigt tomme senge.

Andre steder i landet bliver der også lukket sengepladser, hvilket i praksis betyder risiko for overbelægning – at der er flere patienter, end personalet er normeret til – og at der dermed er for få hænder til patienterne.

I midt august var hele 422 ud af i alt 3110 sengelejer i hovedstaden lukket. Det svarer til hver tiende seng.

På Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus er der lige nu lukket 28 ud af 944 senge. 20 af dem forventes lukket året ud som følge af personalemangel.

Selvom det ifølge chefsygeplejerske på Nykøbing F. Sygehus, Tom Jimmy Hansen, ikke går ud over patienternes sikkerhed, skaber sygeplejerskemanglen både lange ventetider og medfører, at patienterne får en dårligere oplevelse i mødet med sygehusvæsenet. Omsorgsarbejde, som det at snakke med patienten eller at børste patientens tænder, er der ikke tid til, lyder det fra chefsygeplejersken.

Nogen må give sig

Tomme sengeafsnit på landets sygehuse er ikke den eneste udfordring, som sygeplejerskemanglen medfører.

På Regionshospitalet i Viborg vurderer de, at de i efteråret i gennemsnit vil lukke 11,5 ud af 57,5 operationslejer ugentligt, fordi der mangler anæstesisygeplejersker. Det svarer til 20 procent af operationslejerne.

Derfor kan patienter, der døjer med et dårligt knæ eller en dårlig hofte, risikere at få udskudt deres operationer. Det skyldes, at operationer på folk med akutte sygdomme, kræft og førlighedssygdomme bliver prioriteret højere.

Det fortæller Christina Dragsbæk Knudsen, der er chefsygeplejerske på Hospital Viborg. Hun anslår, at hospitalet mangler fem til syv narkosesygeplejersker.

- Det kræver et tættere samarbejde om, hvem der egentlig har mest brug for stuen. Og der er nogen, der må give sig i forhold til, hvilke patienter der haster mest, hvilke operationsstuer vi er nødt til at lukke i næste uge, og hvilke patienter der bedst kan tåle at vente, siger hun.

Regionshospitalet i Viborg er ikke alene om at mangle operationslejer. Ej heller går hospitalets ledelse alene med overvejelserne om at lukke endnu flere hospitalslejer.

På Regionshospitalet Gødstrup lyder vurderingen, at man i gennemsnit holder 30 procent af hospitalslejerne lukket hver uge på grund af mangel på operationssygeplejersker. På Aarhus Universitetshospital vil man i løbet af efteråret ugentligt holde 10 procent af operationslejerne lukket.

Går ud over personalet

Sygeplejerskemanglen kan få alvorlige konsekvenser for personalet, vurderer oversygeplejerske på Nykøbing F. Sygehus, Tom Jimmy Hansen.

- De har et hjerte, der banker for patienterne, og derfor kan man presse dem rigtigt langt. Og vi kan ikke leve med, at vi skal ringe til dem i tide og utide for at bede dem om at blive et par timer ekstra, fordi skidtet ikke hænger sammen, siger han.

Christina Dragsbæk Knudsen er enig.

- Når man mangler personale, skal man passe på, at man ikke kommer til at bede det personale, man har, om udelukkende at løbe hurtigt eller løse flere opgaver, siger hun.

På den første dag efter valgudskrivelsen og med en åbningsdebat oveni har politik fyldt lige så meget i nyhedsbilledet i dag, som valgplakater kommer til at fylde i gadebilledet på lørdag.

Valg og politik har derfor ikke overraskende sneget sig med i dagens overblik, men vi kommer også forbi Nordkorea og Nord Stream.

Velkommen til!

Elregningen afhænger af, hvor du bor

Politikerne er enige om, at det er et stort problem, at el- og varmeregningerne rammer skævt på tværs af landet.

En analyse, som Finans Danmark har udarbejdet for TV 2, viser, at danskere i provinsen er langt hårdere ramt af prisstigninger end befolkningen i de større byer.

Deres løsninger på problemet er dog forskellige.

Flere af de partiledere, TV 2 fangede til et interview efter onsdagens partilederdebat, kom med forslag om at hæve kørselsfradraget, sænke afgifterne på energikilder og hurtigere udrulning af grønne veje til varme og el.

Blå blok rottede sig sammen om minksagen

Ét emne stjal tidligt dagsordenen ved Folketingets åbningsdebat: Mette Frederiksens håndtering af minksagen.

Dagens første taler og Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, havde knap afsluttet sin tale, før det første spørgsmål om emnet kom fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Der er begået fejl, medgav Rasmus Stoklund, der mener, at regeringen har redegjort for fejlene.

Efterfølgende gentog både Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige det samme spørgsmål.

Mere og mere tyder på grov sabotage af Nord Stream

Mistanken om, at der ligger "grov sabotage" bag gaslækagerne fra Nord Stream 1 og 2, er blevet styrket.

For ifølge det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, viser gerningsstedsundersøgelser, at der har været detonationer på gasrørledningerne.

Efter undersøgelsen på selve gerningsstedet skal en række prøver analyseres og undersøges yderligere.

For mange venter for længe på en demensudredning

Hvert år bliver godt 9000 danske patienter udredt for demenssygdom. Omkring 85 procent af dem venter længere end udredningsgarantien på fire uger.

En af dem er Edel Svendsen. Der gik otte måneder fra hendes første lægebesøg med mistanken om alzheimers, til hun fik diagnosen.

Læs hendes og andre danske stemmers historier her.

Nordkorea affyrer syvende missil på 12 dage

Nordkorea har skruet op for affyringen af missiler, og de seneste 12 dage har det lukkede land således sendt syv missiler afsted.

Affyringerne eskalerede tirsdag, hvor Nordkorea affyrede et ballistisk missil, der fløj over Japan.

Som svar affyrede det sydkoreanske og amerikanske militær i fællesskab fire jord til jord-missiler fra Sydkoreas østkyst.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har "kæmpe medfølelse" med de danskere, der befinder sig på hospitalernes ventelister, som han kalder "et landsdækkende fænomen".

I kølvandet på TV 2s historie om 82-årige Edel Svendsen og hendes datter, Susanne Christensen, der i otte måneder ventede på en Alzheimer-diagnose, lover ministeren nu, at ventelisterne skal gøres kortere.

- Alt, hvad der skal til økonomisk set for at barbere de her ventelister ned, betaler vi fra fælleskassen, siger han til TV 2.

Ifølge ministeren skal ventetiderne tilbage på det niveau, som det lå på inden coronavirussen ramte og sendte det danske sundhedsvæsen i alarmberedskab, der var tæt på de fire ugers garanti.

- Og det skal ske i år, siger Magnus Heunicke, der understreger, at behandlings- og udredningsgarantien på 30 dage er sat, for at sikre, at både patienter og pårørende kan få behandling, en plan og aflastning.

Men opgaven med at få målsætningen til at blive til virkelighed ligger hos regionerne, lyder det.

- Det er vores regioners klare opgave at sikre, at det her bliver løst. Vi har leveret de midler, der skal til, for at få medarbejdere nok til det, og det er præcis det, der skal til, hvis der skal rettes op, siger han.

Susanne Christensen har mistet sin mor to gange

Da Edel Svendsen i juni fik sin Alzheimer-diagnose, otte måneder efter sin første samtale hos lægen, fik hun udskrevet medicin mod sygdommen. Men hendes Alzheimer var så fremskreden, at effekten var meget begrænset.

I dag er Edel Svendsen så dårlig, at mange hverdagsting er blevet umulige for hende. Hun glemmer, hvor hendes nøgler er. Hun er i tvivl, om hun er sulten eller mæt, så hun glemmer at spise. Og hun har glemt, hvordan hendes mand døde for fem år siden.

- Det har været forfærdeligt hårdt og ekstremt skræmmende at se, hvordan hun blev dårligere og dårligere, og hvor stærkt det er gået. Hun er her jo stadig i en skal, men det er jo ikke den mor, jeg har kunnet søge råd hos, regne med og kendte. Hende har jeg mistet, siger Susanne Christensen.

Hun sidder tilbage og ved, at hun kommer til at miste sin mor to gange i livet. Oveni i det har hun følelsen af, at hun kunne have haft sin mor længere, hvis ventetiden havde været kortere.

- Jeg stiller mig frem for at hjælpe andre. Det er derfor, jeg prøver at råbe op, siger Susanne Christensen.

Valgets vigtigste tema

Samtlige regioner overskrider udredningsgarantien på demens, og længst ventetid er der i Region Midtjylland, hvor den længste ventetid på demensudredning er 65 uger - altså 61 uger længere end garantien.

Susanne Wammen, der er formand for Overlægeforeningen, peger på en altoverskyggende årsag til ventetiden på demensområdet.

- Der mangler speciallæger i neurologi. Og der er ingen tvivl om, at personalemanglen udfordrer os i forhold til behandlingsgarantien. Vi kan slet ikke leve op til det, siger hun.

Danske Regioner fremlagde 14. september en samlet plan med indsatser for at forkorte ventelisterne. I den forbindelse sagde Danske Regioners formand Anders Kühnau, at der var "brug for at sætte alle sejl til for at forkorte ventelisterne."

- Lige nu og her er den centrale udfordring, at vi mangler arbejdskraft, og det går i sidste ende ud over de patienter, som venter på behandlinger, der er vigtige for deres livskvalitet. Det skal vi ikke acceptere. Vores plan afspejler mange af de ting, som regionerne er i fuld gang med allerede, men også de områder, hvor vi har brug for at forstærke indsatsen, lød det fra Anders Kühnau.

En ting er afgørende for at få bugt med ventelisterne

TV 2 har på valgkampens anden dag sat fokus på det tema, der er allervigtigst for de danske vælgere: Sundhedsvæsenet.

De lange ventelister er opstået som følge af en cocktail af forskellige omstændigheder: Vi bliver ældre, coronapandemien har presset sundhedsvæsenet, sygeplejerskerne har strejket, og så er der mangel på personale, der kan behandle køen af patienter.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU), er en løsning på personalemanglen helt afgørende for at dirke op for mange af sundhedsvæsnets problemer.

- Hvis ikke der manglede personale, havde vi ikke ventelister, der ville være mere tid til patienterne, og vi kunne sikre bedre forhold for de ansatte og få mindre stresset personale, siger han til TV 2.

At Magnus Heunicke kalder ventelisteproblematikken for "et landsdækkende fænomen" bliver understøttet af en rundringning til flere sygehuse samt et træk fra databasen eSundhed, som Kaas & Mulvad har lavet for TV 2. På enkelte afdelinger er der flere års ventetid på behandling.

Du kan selv søge i listen herunder og se, hvor lang ventetiderne for tusindvis af behandlinger:

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Danske Regioner.

Kræftbehandling i en trailer tæt på patienternes hjem kan blive en del af fremtidens behandling.

Derfor har Regionshospitalet Gødstrup i denne uge opsat en trailer, som kan bruges til mobil kræftbehandling udenfor regionshospitalet.

- Sundhedsvæsnet er ved at slå en kolbøtte og finde nogle nye veje at gå, ikke mindst fordi vi er meget presset på patientflowet. Vi skal prøve at se, om vi kan holde patienterne ude af sygehuset og hjælpe dem på en god og kvalificeret måde derhjemme, forklarer cheflæge på kræftafdelingen i Gødstrup Hanne Linnet.

Ideen er, at nogle dele af behandlingen for en kræftpatient kan foregå fra en trailer forskellige steder tættere på patienter, som bor i de ydrekommuner i hospitalets optageområde.

- Og det kunne jo være forskellige former for behandlinger. blodtransfusion, væske eller hvad som helst. Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser for hvad det kan bruges til, siger cheflæge Hanne Linnet.

Belastende transporttid

Helle Dyrvig fra Herborg ved Videbæk ville have nydt godt af traileren under sit kræftforløb, fortæller hun.

Hun er inviteret med til de workshops, som skal foregå i traileren ved Gødstrup i løbet af ugen.

- Jeg tænker, det er en super ide. Det giver ro på i hverdagen. Du skal ikke tænke på en lang transport, behøver ikke have en med hver gang, fordi det er tæt på og i trygge omgivelser. Det er et super godt initiativ.

Rigtig mange vil have glæde af det. Men jeg tror ikke, man skal presse nogen ind i det

Bent Dyrvig, bestyrelsesmedlem, Kræftens Bekæmpelse i Region Midtjylland

Da hun selv var i behandling for brystkræft måtte hun ofte tage turen fra hjemmet i Herborg til Viborg.

- Det var næsten 80 kilometer frem og tilbage hver anden dag. Det er jo lang tid at bruge, jeg brugte en halv dag hver gang. Og det fyldte meget. Jeg skulle hver gang have en til at køre mig derhen, fordi jeg rent psykisk ikke kunne tage sådan en tur alene. Så min mand eller én af mine børn skulle tage fri og tage med mig, fortæller Helle Dyrvig.

Flemming Poulsen er også med til workshoppen ved Gødstrup, som skal være med til at udforme ideen om mobil kræftbehandling.

Han er fortsat i et opfølgningsforløb, og den behandling vil han rigtig gerne kunne få i Struer fremfor at køre efter den.

- Så er det noget, man lige kan overskue, og klare i en håndevending, og så alligevel få en god dag ud af det, selvom man skal til behandling. Der er nok, der presser en, når man er i et behandlingsforløb. Det kan jeg godt skrive under på, siger han.

Mindre behandlingssted giver ro

I Helle Dyrvigs behandlingsforløb skulle hun ofte til enten Viborg eller Herning. Men ofte tog efterbehandlingen ikke mere end nogle minutter, så den kunne sagtens foregå et andet sted, mener hun.

I slutningen af sit forløb oplevede hun at få behandling på en satellit-klinik i Ringkøbing. Og det var en meget positiv oplevelse, fortæller hun.

- Da behandlingen blev flyttet til Ringkøbing, var der mere ro på. I Herning fik jeg en nål i armen og måtte så ellers passe mig selv indtil alamarne fortalte, at det var rendt igennem, Det nære, det tætte, hvor vi ikke er så mange, det gør bare en kæmpe forskel.

Ikke uden udfordringer

I ugens løb har Regionshospitalet i Gødstrup inviteret repræsentanter fra kommuner, region, Kræftens Bekæmpelse og Udvalget for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland til workshop i traileren for at samle input til ideen om mobilt kræftbehandling.

Derfor er Bent Dyrvig, som er bestyrelsesmedlem i Kræftens Bekæmpelse i Region Midtjylland, også på besøg i traileren, og han er umiddelbart positiv overfor ideen.

Men der kan også være udfordringer ved at flytte behandlingen væk fra sygehuset, mener han.

- Vi vil i hvert fald sikre os, at der ikke bliver gået på kompromis med fagligheden. Det skal vi være helt sikker på. Vi skal være på patientens side til enhver tid. Det er så vigtigt. Vi skal være helt sikker på, at man bruger den rigtige ekspertise på de rigtige steder, siger Bent Dyrvig fra Kræftens Bekæmpelse.

Og selvom det for mange patienter vil være en stor fordel at få efterbehandlinger og kontroller tæt på hjemmet, så er det ikke nødvendigvis en løsning for alle, påpeger han:

- Rigtig mange vil have glæde af det. Men jeg tror ikke, man skal presse nogen ind i det. Det er vigtigt, at det er et åbent tilbud til dem, som ønsker det, og vil være med til det. Så kan det være til gavn for rigtig mange.