Det var noget af det, Hans Friis elskede allerhøjest, der endte med at koste ham et hoftebrud, et skred i venstre hofte og et brækket bækken.
Under en kapsejlads i Aarhusbugten blev hans båd påsejlet i voldsomt vejr, og Hans Friis blev klemt mellem de to både.
Masten knækkede, den ramponerede båd blev trukket ind til land, og Hans Friis blev transporteret til først Aarhus Universitetshospital og senere Rigshospitalet.
De næste to år kæmpede han sig fra kørestol til først at kunne gå med to krykker, siden én krykke, så stok og til sidst ingenting. Så genoptrænede han sig til igen at kunne meget af det, han holder af: Tage på mountainbiketure, stå på alpinski, sejle på en gummibåd som kapsejladsdommer og at tage på arbejde.
Men i dag, 15 år efter sejlulykken, frygter Hans Friis, at hans ødelagte hofte igen kan koste ham det hele.
- Tiden er dyrebar for mig, for det bliver kun værre, siger han til TV 2.
Uvisheden er "ekstremt frustrerende"63-årige Hans Friis fortæller sin historie til TV 2, fordi han befinder sig i et presset, dansk sygehusvæsen, hvor ventelisterne er rekordlange.
TV 2 har talt med flere danskere, der kæmper med smerter, som kunne være mindsket, hvis de havde fået en operation hurtigere. Men på grund af lange ventelister og overskredne behandlingsgarantier er de ikke blevet indkaldt til operation endnu.
I mere end to år har Hans Friis ventet på at få en tid til en kompliceret hofteoperation. I hans journaler står, at han har "nær nul hofte", og fordi operationen er meget kompleks, kan privathospitalerne ikke udføre den. Det skal være på Rigshospitalet. Og der har man – på grund af personalemanglen – indtil videre ikke haft ressourcerne til at udføre operationen.
For Hans Friis er det især uvisheden, der er svær at være i.
- Havde jeg bare haft en dato, havde jeg noget at se frem til. Men det bliver hele tiden skudt. Så det er uvisheden, der er ekstremt frustrerende, siger han til TV 2.
Det begyndte ellers lovende, da han i slutningen af 2019 henvendte sig hos sin egen læge og fik en tid til en forundersøgelse på Rigshospitalet i marts 2020.
Men så ramte det første af en række problemer.
Skuffelserne tikkede indFor Hans Friis første tid blev aflyst på grund af det pres, coronapandemien skabte på de danske sygehuse. Noget, der ikke overraskede ham og var "helt fair."
Derefter bliver forundersøgelsen igen udskudt på grund af sygdom hos en læge. Tredje gang lykkedes det, og Hans Friis blev røntgenfotograferet og undersøgt. Lægerne var enige om, at han skulle igennem den indviklede operation, og selv om han ikke fik en officiel operationstid, så sigtede de efter at kunne operere i "slutningen af 2020", husker Hans Friis.
I en af konsultationsnoterne stod, at Hans Friis selv skulle kontakte afdelingen, hvis ikke han hørte noget inden for "rimelig tid."
Men selv om flere og flere kalenderblade blev revet af i 2020, modtog han ikke nogen indkaldelse. Til gengæld tog smerterne til, og derfor ringede Hans Friis til hospitalet for at tjekke, hvor i bunken, han lå.
Det blev startskuddet til halvandet års korrespondance mellem Hans Friis og Rigshospitalet, som TV 2 har set og her bringer et uddrag af.
Hver gang der kom en ny besked fra hospitalet, tikkede en notifikation ind på Hans Friis' telefon.
I starten håbede han på det bedste svar, han kunne forestille sig – en dato for hofteoperationen. Men det viste sig hurtigt, at den ikke lå lige for.
- Jeg røg helt ned i kulkælderen, siger Hans Friis.
Efterhånden justerede han sine forventninger, men den voksende utilfredshed i sig kunne han ikke standse.
- Jeg er sikker på, at det ikke er fordi, de ikke gider at operere mig. Når der kom et svar, var forklaringerne fine. Men det skaber virkelig en frustration og er hårdt at sidde i den anden ende, siger Hans Friis.
Hans Friis er med egne ord "konstant på smertestillende" medicin som Ibuprofen og Panodiler. Han ligger i overkanten af det anbefalede, men det er nødvendigt at dulme smerterne fra benet.
Ud over frustrationen og smerterne begyndte en anden konsekvens af ventetiden at vinde indpas i Hans Friis' bevidsthed.
For jo længere, han ventede, des værre blev smerterne, og han frygtede, at det kunne smitte af på noget af det, han er allergladest for.
Risiko for aldrig at komme sigLige nu arbejder Hans Friis fuldtid som teamleder i fagforeningen BUPL. Det vil han gerne blive ved med, til han er 67 år og kan gå på pension.
Men nu frygter han, at den plan er i fare, fordi hofteoperationen har lange udsigter.
- Jeg frygter simpelthen at blive mere slidt. Og jo dårligere stand, jeg er inden operationen, jo sværere bliver det for mig at genoptræne bagefter, siger han.
For Lise Hedegaard Larsen, der er IT-chef for Hans Friis' afdeling, er det tydeligt, at han har fået det værre de seneste år.
Hun kan se, at han er blevet dårligere gående, og lagt mærke til, at kollegaerne spørger ham, om de skal hjælpe ham med at bære tallerkenen efter frokosten. Når Hans Friis er kørt til sin arbejdsplads, skal han ud af bilen og strække sig i flere minutter for, at han kan fungere. Det samme sker, når han rejser sig, og ellers er det især trætheden, der er taget til de seneste år.
Lise Hedegaard Larsen mærker, at manglen på en fast dato er det, der presser Hans Friis mest, og som chef kan hun godt være bekymret af samme årsag. Det er "så godt som umuligt" for hende at planlægge efter en operation, ingen ved, hvornår ligger.
- Skal vi begynde at gøre noget for, at han stadig kan bibeholde det antal timer, som han allerede har? Kan han blive ved med at varetage sit arbejde? Og hvor lang tid vil det tage for ham at blive god igen? Det, synes jeg, er stærkt bekymrende som arbejdsgiver – og som menneske, siger Lise Hedegaard Larsen.
Nogle bliver tabt på gulvetSamme bekymring deler man hos Gigtforeningen, hvor direktør Mette Bryde Lind genkender situationen.
- Mange bliver dårligere fungerende, mens de venter. Det kan gøre, at man aldrig bliver så god, som man kunne være blevet, hvis man blev opereret inden for en rimelig tid, siger hun til TV 2.
Konsekvenserne af de lange ventelister strækker sig altså længere end til den dato, hvor operationen finder sted, siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Petersen fra Syddansk Universitet.
- Det rammer også bagefter, for det er ikke sikkert, at man kan komme sig, siger han.
De voksende ventelister har i en vis grad en belastende effekt på arbejdsmarkedet, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi hos VIVE. Men i det brede perspektiv er det "næppe så voldsomt".
- Det er langt fra alle på ventelisterne, der er aktive på arbejdsmarkedet, og det skal man have for øje. Men selvfølgelig er der nogle, og de kan blive tabt på gulvet i ventetiden, siger han.
Derfor ligger den største konsekvens ifølge både ham og Kjeld Møller Petersen et andet sted.
- Det er den enkelte, der lider mest under at vente. For de får forringet deres livskvalitet, siger Kjeld Møller Petersen.
Ventelisten er fordoblet siden coronaIfølge Claus Munk Jensen, der er cheflæge på Afdeling for Led- og Knoglekirurg på Rigshospitalet, er Hans Friis langt fra den eneste patient, som har ventet rigtig længe på højt specialiseret operation, som ikke kan varetages på privathospital.
Cheflægen må ikke udtale sig om konkrete patienter, men han kalder ventetiderne "usædvanlige", og forklarer, at de især er eksploderet efter coronavirussens indtog. Inden pandemien var der cirka 500 patienter på afdelingens venteliste, men i dag er tallet omkring 1000.
- Situationen er så alvorlig, at vi inden for nogle af vores områder har ventetider, der strækker sig op til tre år på at komme ind til højt specialiseret operation, siger Claus Munk Jensen til TV 2.
Den primære årsag er, at der mangler sygeplejersker – særligt anæstesi- og sengesygeplejersker. Oveni det er der en ubalance til de lettere operationer, som privathospitalerne kan udføre.
- De får en meget kort ventetid, mens dem, der har de sværeste lidelser og mere komplekse operationer får en helt usædvanlig lang ventetid. Så vi skal også lave om på den balance, siger Claus Munk Jensen.
Han forsikrer, at Rigshospitalet gør alt, hvad det kan for at forkorte ventetiden, blandt andet ved at trække andre personalegrupper ind og forkorte indlæggelsesperioden. Men han anser det for "urealistisk", at ventelisterne er væk i 2022. Det vil sandsynligvis både tage 2023 og 2024.
Men hvorfor kan I ikke give en konkret operationsdato?
- Fordi vi garanteret er nødt til at flytte den. Problemet er, at når der kommer nye patienter, så er vi nødt til at prioritere dem i forhold til dem, der allerede står der. Vi kunne sagtens give dem en tid som for eksempel 27.oktober 2024. Men den ville med garanti ikke holde.
Hvordan har du det med, at der er patienter, der ikke kan få at vide, hvornår de kan blive opereret?
- Det har jeg det rigtigt dårligt med, for det er dårlig service over for vores patienter. Så det er jeg ked af, siger han.
En ny strategiHans Friis har befundet sig så længe i venteposition, at han har besluttet sig for, at det ikke skal fylde for meget. Faktisk stræber han efter, at det ikke skal fylde noget i hans dagligdag overhovedet.
- Ellers ville det fylde alt, og så var jeg blevet helt bims. Jeg kan jo ikke planlægge mit liv rundt om noget, jeg ikke ved, hvornår kommer, siger han.
En gang imellem dukker det alligevel op. Enten fordi han taler med andre om det, eller hvis han skal "hive det op af skuffen for at skrive til nogen eller gøre noget, for at der sker et eller andet."
Inderst inde er Hans Friis "desperat" for at få en operationstid. Derfor regner han med, at han vil fortsætte med at presse på for at få en operation, men det skal være på en anden facon end de sidste par år. Han vil tage fat i patientvejlederen på hospitalet. Måske også gå endnu højere op i systemet.
Men han mener, at løsningen på problemet ligger uden for Rigshospitalets bygninger.
- Det her er et politisk problem, så det kræver også en politisk løsning. Uanset om det har været røde eller blå regeringer, så har der været besparelser, og det har skabt en ond spiral, siger han.
Hans Friis anerkender, at det er en “svær nød at knække”. Men han mener, at der bør være fokus på at få bragt ventelisterne ned.
- Det kan ikke være rimeligt, at jeg og andre går så længe og venter uden at få en reel tid. For så lever man i en konstant venteposition
Du kan læse flere Danske Stemmer her.