I Iran fortsætter de folkelige protester mod landets berygtede moralpoliti.

Demonstrationerne har spredt sig, efter at en 22-årig kvinde i sidste uge døde i politiets varetægt.

Kvinden, Mahsa Amini, var tilbageholdt for at have overtrådt landets skrappe regler om at bære den religiøse klædedragt hijab.

Mandag skød og dræbte sikkerhedsstyrker fire demonstranter, mens mindst 85 protesterende blev såret og mere end 200 mennesker blev anholdt, fortæller menneskerettighedsgruppen Kurdistan Human Rights Group til The New York Times.

Andre kilder sætter over for nyhedsbureauet Reuters dødstallet til fem.

"Død over diktatoren"

I løbet af weekenden fik den spontane vrede over Mahsa Aminis død og moralpolitiets påståede brutalitet et bredere sigte.

Demonstranter råbte: "Død over diktatoren" – et slagord vendt mod Irans øverste religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei, skriver BBC.

Nogle kvindelige demonstranter hev deres påtvungne tørklæder af og brændte dem, mens andre klippede deres hår kort i protest mod de religiøse regler, der tvinger dem til at skjule håret.

Demonstrationerne var centreret i Irans kurdiske område, hvor Mahsa Amini var fra, og omkring universitetet i hovedstaden Teheran.

Demonstranter smed med sten, mens sikkerhedsstyrker brugte vandkanoner, tævede demonstranterne med knebler og skød med både gummikugler og skarp ammunition.

Bror hørte skrig fra forhørscenter

Den unge kvinde Mahsa Amini blev tirsdag i sidste uge anholdt på gaden i Teheran, hvor hun var på besøg med sin familie.

Moralpolitiet anklagede hende for ikke at være tilstrækkeligt tildækket og anbragte hende i et forhørscenter.

Ifølge familien er der ikke tvivl om, at kvinden blev mishandlet, før hun kollapsede og mistede bevidstheden.

Hendes bror, der ventede uden for forhørscenteret, fortæller ifølge lokale medier, at han hørte skrig inde fra bygningen og at et vidne, der kom ud fra bygningen, fortalte ham, at "en ung kvinde var blevet dræbt" derinde.

Kort efter blev Mahsa Amini kørt væk i en ambulance i bevidstløs tilstand. Senere samme dag gik hun i koma på hospitalet, og hun døde fredag uden at være kommet til bevidsthed.

Menneskerettighedsorganisationer og familien siger, at hun havde sår på kroppen og indre blødninger, og at der var tegn på, at hun havde fået et slag i hovedet.

"Uheldig hændelse"

Myndighedernes udlægning er helt anderledes.

Teherans politichef, Hossein Rahimi, kalder hendes død "en uheldig hændelse" og kalder alle anklager om politibrutalitet for "kujonagtige beskyldninger".

Politiets forklaring er, at Mahsa Amini fik "et pludseligt hjertestop", mens hun ventede på at blive undervist i den korrekte brug af en hijab.

- Alle beviser peger på, at der ikke var nogen form for svigt eller upassende opførsel fra politiets side, siger politimesteren ifølge BBC.

Indenrigsminister Ahmad Vahidi går et skridt videre og forklarer dødsfaldet med, at Mahsa Amini var syg i forvejen og blev blandt andet opereret i hovedet som femårig.

- Hun havde tilsyneladende en række helbredsproblemer. Hun havde mentale problemer. Dødsårsagen er ikke afklaret endnu, så vi kan ikke kommentere på sagen, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Begravet midt om natten

Familien afviser myndighedernes forklaring fuldstændigt.

De siger, at hun var fuldstændigt sund og rask, og at familien ikke har fået lov til at se obduktionsrapporten.

De fortæller også, at myndighederne lagde pres på familien for at begrave Mahsa Amini midt om natten og i øvrigt tie stille om hendes død.

Men sådan gik det ikke.

Protesterne bredte sig hurtigt i Iran, og Mahsa Amini endte på forsiden af de fleste af landets aviser.

De første demonstranter samlede sig uden for hospitalet, hvor Mahsa Amini døde, umiddelbart efter at nyheden blev kendt. Hospitalet blev omringet af sikkerhedsfolk, der spredte menneskemængden med stave og varselsskud.

Og protesterne kom også fra kredse, som normalt ikke ytrer kritik, skriver The New York Times:

Storayatollah Asadollah Bayat-Zanjani, der er en af Irans mest betydningsfulde religiøse ledere, har betegnet det religiøse politis opførsel som "imod loven, imod religionen og imod al logik".

Tidligere vicepræsident Mohammad Ali Abtahi skrev på sociale medier, at "det var nok til at få generationer af iranere til at hade religionen og dets lære".

Og landets vigtigste oppositionsparti, Hezb-i Etemad-i Melli, opfordrer nu til, at loven om kvinders religiøse påklædning helt skal fjernes.

Strammede regler

Lovgivningen er ellers lige blevet strammet.

Præsident Ebrahim Raisi har i august underskrevet en ordre om, at reglerne for "anstændig påklædning" fremover skal håndhæves mere ihærdigt.

Reglerne har været i kraft siden den islamiske revolution i 1979, men er i perioder ikke blevet fulgt 100 procent.

Hen over sommeren har myndighederne imidlertid strammet grebet, skriver The Guardian.

Ifølge menneskerettighedsgruppen Hrana blev mindst fire kvinder anholdt i juli for brud på hijabreglerne og efterfølgende tvunget til at "tilstå" og "undskylde" på nationalt tv.

En af dem var kunstneren Sepideh Rashno, der træt og bleg sagde undskyld på tv.

Hrana opregner samtidig, at kampagnen også betød, at 3 kvinder blev anholdt for at danse et offentligt sted, 33 frisørsaloner blev lukket, og mindst 1300 personer blev noteret for overtrædelser af reglerne om hijab.

- Statens sikkerhed er blevet strammet temmelig meget over en bred kam. Kvindebevægelsen bliver fremstillet som en trussel mod den nationale sikkerhed, fordi den repræsenterer et brud på de sociale normer og et tegn på, at vestlig indflydelse gennemsyrer samfundet, siger professor Ali Ansari, der er ekspert i mellemøstlig politik på Sankt Andrews Universitetet, til The Guardian.

Mens dagene bliver kortere, bliver bekymringerne flere og større.

Stigende priser på nærmest alting har gjort danskerne fattigere det seneste år, og samtidig står vi midt i en energikrise, Danmark ikke har oplevet i et halvt århundrede.

Men hvor slemt bliver det egentlig? Og hvor længe går der, før energi- og inflationskrisen er slut?

Det har TV 2 bedt ni af landets førende økonomer komme med deres bedste bud på.

Hvem de ni er, kan du se i bunden af artiklen, men fælles for dem alle er, at de er topøkonomer, der lever af at regne, analysere og spå om, hvilken vej økonomien bevæger sig.

Alligevel er de langt fra enige om alting.

Prisstigningerne har spist flere års lønstigninger op

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

De økonomiske usikkerheder er nemlig usædvanligt store i øjeblikket, for både vind, vejr og krigen i Ukraine kan komme til at have en direkte betydning for, hvordan tingene udvikler sig.

Det første, økonomerne er blevet spurgt ind til, er de stigende priser. Prisstigningerne kaldes også inflation, og i øjeblikket sker de i et langt højere tempo, end vi har været vant i til de seneste mange år.

Typisk sigter centralbanker som Danmarks Nationalbank efter en årlig inflation på cirka 2 procent, men fra august 2021 til august 2022 steg priserne i Danmark med 8,9 procent.

Spørger man de ni økonomer, har vi dog ikke set det værste til prisstigningerne endnu. De forudser nemlig alle sammen, at inflationen først vil toppe mellem 9 og 11 procent.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret 10-11 procent): - Vi forventer, at inflationen skal længere op, da de høje gas- og elpriser ikke til fulde er afspejlet i inflationen.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv (har svaret 10-11 procent): - Det er vores forventning, at inflationen først vil toppe hen mod slutningen af året i et niveau omkring godt 10 procent for herefter at aftage langsomt gennem 2023.

Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker i Danske Bank (har svaret 9-10 procent): - Lige nu ligner det, at september markerer toppen af energiinflationen. Men risikoen for, at det bliver værre hen over vinteren, er dog betydelig. Et nyt ryk højere i el- og gaspriserne kan hurtigt trække inflationen over 10 procent til vinter.

Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (har svaret oktober 2022): - Det er altid farligt at sætte et bestemt tidspunkt på, men jeg forventer, at inflationen vil toppe inden jul. Det er dog under forudsætning af, at energipriserne ikke tager endnu et stort hop.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret september 2022): - Dele af stigningerne i energipriserne fra sidste efterår begynder at falde ud af inflationstallene (fordi inflation beregnes som pris sammenlignet med samme tidspunkt året før, red.). Vi tror derfor, at toppen nås i september, men forbliver på næsten samme niveau året ud.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret december 2022): - Timingen er usikker, men vi forventer fortsat, at inflationen topper i 2022. Det kan også være lidt tidligere end i december.

Fordi priserne er steget så kraftigt det seneste år, skal man bruge flere penge på at købe den samme mængde varer. Det betyder kort fortalt, at værdien af vores løn, opsparing – ja, faktisk bare penge – udhules.

Som grafen fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, er inflationen i det seneste halve år løbet betydeligt fra stigningerne i vores løn. Det betyder, at danskerne over en bred kam er blevet fattigere og har fået råd til at købe mindre.

Alle de ni økonomer, som TV 2 har spurgt, er enige om, at vi nok skal vænne os til, at det bliver på samme måde de kommende år.

De forudser nemlig alle sammen, at der går mindst to år, før vi igen har råd til det samme, som vi havde for bare et år siden.

Faktisk svarer otte af de ni økonomerne, at det tidligst bliver i 2026, at vores købekraft er tilbage på samme niveau som i efteråret 2021.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank (har svaret 3,5 år): - Prisstigningerne har spist flere års lønstigninger op. For 2023 som helhed forventer vi, at lønningerne vil holde trit med inflationen, og derefter vil noget af den tabte købekraft begynde at blive indhentet. Men der kommer til at gå adskillige år, før købekraften er tilbage. Det kan trække ud i noget, der ligner et halvt årti eller mere.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv (har svaret 4 år): - Den ekstremt høje inflation har banket danskernes købekraft tilbage på 2018-niveau. Der er udsigt til en lille fremgang i reallønnen næste år, hvis inflationen vel og mærke aftager som ventet.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret 5 år): - Købekraften er bombet flere år tilbage, og selvom vi forventer, at den stiger lidt allerede næste år, kan det hurtigt tage mere end to år, før vi er tilbage på samme niveau som sidste efterår.

Et af de steder, mange nok har kunnet få øje på de store prisstigninger, er, når de har skullet købe mælk, smør, oksekød eller andre dagligvarer.

Selvom nogle kategorier af fødevarer er steget mere end andre, er priserne generelt set steget med over 15 procent det seneste år.

Det vil altså sige, at hvis du skulle købe fødevarer for 100 kroner for at lave en ret til aftensmad for et år siden, så vil det i gennemsnit koste over 115 kroner at handle ind til samme ret i dag.

Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank (har svaret andet kvartal 2023): - Hvis energipriserne kommer bare tæt på et mere normalt niveau igen, må vi forvente en svagere udvikling i fødevarepriserne end normalt. Måske endda prisfald. Men det er for tidligt for alvor at tro på det på den korte bane.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank (har svaret tredje kvartal 2023): - Utrolig mange butikker i dagligvarehandlen varsler stadig prisstigninger, så priserne kan godt komme yderligere op herfra. Der er dog også nogle ting, der trækker ned – blandt andet, at man igen sejler korn ud af Ukraine. Det er ikke usandsynligt, at vi på et tidspunkt kan komme til at opleve fald i fødevarepriserne.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret 0-5 procent lavere end i dag): - Der er stor usikkerhed, men historisk har der generelt set været en tendens til, at priserne falder lidt igen efter en periode med høje stigningstakter.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret samme niveau som i dag): - Jeg forventer kun svagt stigende priser fra nu af. Konkurrencen vil også forhindre overnormale avancer på sigt.

Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk i Dansk Industri (har svaret 5-10 procent lavere end i dag): - 5 til 10 procent lavere, hvilket dog stadig er knap 10 procent over priserne fra starten af 2022.

Strømmen i det danske elnet har aldrig kostet mere, end den gjorde i august.

Årsagerne er mange, og faktorerne er så forskellige som Ruslands invasion af Ukraine, manglende regn og vind, rekordhøje temperaturer og et elmarked, der nu er kommet til debat.

Uanset årsagen er de høje elpriser noget, der har haft en direkte påvirkning på manges privatøkonomi. Hvem havde eksempelvis for bare et år siden forestillet sig, at apps, hvor man kan holde øje med ens strømforbrug, ville være blandt de mest downloadede overhovedet?

Fordi udregningen af ens elregning både er kompliceret og forskellig fra husstand til husstand, har både TV 2 og økonomerne nedenfor taget udgangspunkt i den såkaldte spotpris på elmarkedet. Spotprisen er ikke relevant for alle, men det er alligevel den, der sætter kursen for hele elmarkedet.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret anden halvdel af 2023 eller i løbet af 2024): - Det er et svært spørgsmål, for det afhænger af vind, vejr og gasleverancer. Prisfaldet kan komme hurtigt, men med vinterens komme og de geopolitiske risici er det svært at forudsige.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret i løbet af 2024): - Usikkerheden omkring el- og gaspriserne er meget stor. Det afhænger også af sanktionerne (mod Rusland, red.). Den politiske ambition om at afkoble elprisen fra gasprisen kan betyde, at elpriserne falder langt hurtigere, end vi umiddelbart venter.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret 2-2,5 og 2,5-3): - Det er lige så usikkert som alt andet, der har med energipriserne at gøre. Det afhænger dybest set af, om det bliver en kold eller mild vinter, og energiforsyningerne.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret 4,5-5): - I Tyskland bliver strøm til februar i øjeblikket handlet til over 5000 kroner per megawatttime. Vi venter lidt lavere priser i Danmark, men det er mildest talt ikke gode udsigter.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank (har svaret 2-2,5): - Vores bedste bud er, at prisen skal lidt op i forhold til i dag, men det er vanvittigt svært at spå om. Det bliver også påvirket af vinterens vejr, både hvad angår mængden af vind og nedbør, men også hvor kold en vinter vi går i møde.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret tredje kvartal 2024): - Overgangen til mere vedvarende energi vil gøre udsvingene i priserne permanent større, end vi har været vant til tidligere.

Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (har svaret andet kvartal 2024): - Elprisen er meget volatil (har store udsving, red.), fordi den er bundet op på gasprisen. Så længe det er gasprisen, der styrer elprisen, vil den svinge.

Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank (har svaret 0,5-1): - Mit bud bygger på mit eget gæt, ikke en prognose.

Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk i Dansk Industri (har svaret 0-0,5): - Mit bud er baseret på prisen på vindmøllestrøm, der ikke modtager nogen subsidier (økonomisk tilskud, red.).

Inden krigen i Ukraine leverede Rusland omkring 40 procent af al gas i Europa. Som følge af krigen er der dog blevet skruet kraftigt ned for gashanerne, og det er kommet til udtryk i prisen, der er steget til historiske niveauer.

Ikke mindst i slutningen af august tog gasprisen et gevaldigt hop, da gaslagre over hele Europa blev fyldt op, samtidig med usikkerhed om, hvor meget gas der kunne leveres fra Rusland henover vinteren, plagede.

Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (har svaret tredje kvartal 2024): - Jeg forventer først, at gasprisen vil udvikle sig mere normalt, når Tyrafeltet (gasfelt i den danske del af Nordsøen, red.) er taget i brug igen, og fyringssæsonen er ovre.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret senere end 2024): - Over tid vil vi formentlig erstatte russisk gas med importeret LNG (flydende form for naturgas, der bliver sejlet rundt, red.). Da det er mere omkostningstungt end import via rørledning, er det svært at se priserne komme helt ned på de historiske niveauer.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret 181-210 euro): - Vores bedste bud er, at priserne på gas forbliver på de meget høje niveauer, vi ser i dag, hele vinteren igennem.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret 121-150 euro): - Det er usikkert at gisne om, men priserne bliver højere end tidligere og afhænger af den geopolitiske situation.

Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk i Dansk Industri (har svaret aldrig): - Gasprisen kommer næppe under 30 euro igen. Den vil være varigt højere, da vi har erstattet russisk gas, der kommer gennem rør, med LNG, som er dyrere.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret i løbet af 2027): - Vi skal i øjeblikket helt frem til 2026, før gas handles til under 60 euro per megawatttime (på markedet for kommende gaskontrakter). Så vi skal formentlig mange år frem i tiden, før vi ser så lave priser igen.

De ni økonomer er:

Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk chef i Dansk Industri Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker i Danske Bank Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

Når en TikTok-bruger søger på den sociale medie-app efter information om nyhedsrelaterede emner, lige fra COVID-19-vacciner til skoleskyderier, indeholder næsten 20 procent af de videoer, der præsenteres som søgeresultater, misinformation. Det fremgår af en forskningsrapport offentliggjort i sidste uge ifølge CNN Business. Forskere hos NewsGuard, et journalistik- og teknologiværktøj, der sporer onlineinformation, søgte i denne […]

Mandag rejste statsminister Mette Frederiksen (S) til New York, hvor hun frem til onsdag skal deltage ved åbningen af FN's generalforsamling.

Sidst de alle var samlet ansigt til ansigt var i september 2019. Dengang var generalforsamlingens hovedtema klima og bæredygtig udvikling.

Tre år og nogle virtuelle generalforsamlinger senere er det et noget andet verdensbillede, de fremmødte statsoverhoveder skal drøfte.

Siden 2019 har coronapandemien hærget verden, Rusland har invaderet Ukraine, og spændingerne mellem Kina og Vesten på grund af Taiwan har nået nye højder.

Derfor bliver det også en "meget speciel" generalforsamling ifølge Mette Frederiksen.

- Det er den første rigtige generalforsamling efter pandemien og i en tid, hvor vi alle oplever konsekvenserne af krigen i Ukraine. Det er på den baggrund, at vi mødes i dag, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Hverken Putin eller Xi Jinping deltager

Det er altså FN's første generalforsamling siden Ruslands invasion af Ukraine. Og det er netop det altoverskyggende emne på ugens møde, hvor en global fødevarekrise forsaget af krigen også vil fylde i programmet.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har selv meldt afbud til årets generalforsamling og sender i stedet sin udenrigsminister, Sergej Lavrov. Det oplyste Kreml i starten af august. Også Kinas præsident Xi Jinping sender sin udenrigsminister Wang Yi.

Både Rusland og Kina hører ellers blandt FN's Sikkerhedsråds fem permanente medlemmer, som alle har vetoret, når det kommer til rådets beslutninger. Sikkerhedsrådet er et af de vigtigste organer inden for FN og har én primær opgave – at sikre international fred og sikkerhed.

Afbuddene har dog ikke stoppet Putin og Xi Jinping i at mødes med hinanden. I sidste uge mødtes de to statsoverhoveder i forlængelse af et møde i organisationen Shanghai Cooperation Organization (SCO).

Mødet blev skarpt overvåget af Vesten, som frygter, at samarbejdet skal udvikle sig til en direkte trussel for NATO. Det fortalte TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup.

- Det er ikke, hvad man i USA og EU vil kalde det gode selskab, vurderede Christina Boutrup.

De internationale spilleregler skal følges

Netop visse landes vetoret i FN's sikkerhedsråd er en af FN's "største begrænsninger", fortæller Mette Frederiksen og nævner selv Rusland som eksempel.

- FN vil altid have en begrænsning, fordi det indeholder lande, med hvem vi ikke deler værdier, og i øvrigt med hvem vi ikke deler sikkerhedspolitiske interesserer, siger hun.

Hun tilføjer, at NATO derfor er Danmarks vigtigste alliance, når det kommer til sikkerhedspolitik.

FN har dog andre fordele, understreger statsministeren. Nemlig, at det er her, at hele verden mødes, hvilket indebærer, at Norden "bliver mindet om dets forpligtelser" i forhold til de udfordringer, der er i resten af verden.

FN står jo for konfliktnedtrapning og fredsbevarelse. Nu har et af dets medlemmer valgt at gå i krig. Er det ikke et problem for FN?

- Jo, det er det. Men man kan jo sige det sådan, at FN aldrig er stærkere end summen af verdens lande. Og vi er i en tid nu med autokratiske tendenser, hvor nogle få, men store og vigtige lande ønsker at definere egne spilleregler. Verdenssamfundet kan kun fungere, hvis der er en respekt for fælles spilleregler, og dem forbryder Rusland sig mod hver eneste dag lige nu.

Håber på en plads i sikkerhedsrådet

Ved åbningen af FN's generalforsamling lancerer Danmark samtidig sit kandidatur til en plads i Sikkerhedsrådet i perioden 2025-2026. Det har siden 2021 officielt været Danmarks mål at få en plads.

Ifølge Mette Frederiksen har krigen i Ukraine kun gjort det endnu mere tydeligt, at Danmark bør være medlem af rådet.

- Verden er blevet mere urolig, og vi har krig på det europæiske kontinent. Derfor er det nødvendigt, at vi engagerer os for at skabe mere tryghed og sikkerhed både hjemme og ude i verden.

Hun fortæller, at Danmark "trods vores begrænsede geografiske størrelse" spiller en stor rolle internationalt, især på klimaområdet og i forhold til varetagelsen af menneskers grundlæggende rettigheder.

Derudover nævner Mette Frederiksen, at Danmarks traditioner for at kunne samarbejde bredt og involvere hele samfundet i beslutningerne giver gode evner til at hjælpe med både at forebygge konflikter og løse nogle nuværende.

Der er jo andre, større lande med mere indflydelse. Hvorfor skal vi bruge tid og penge på at engagere os i sikkerhedsrådet?

- Når jeg synes, at vi skal engagere os i FN, er det, fordi verden er blevet så lille i dag, at ingen kan vende den ryggen. Når noget går galt et sted, så har det direkte konsekvenser for danskerne. Der er krig i Ukraine, men hvor mange havde egentlig regnet med, at det ville sætte sig i smørprisen?

Det kan FN vel ikke løse?

- FN kan ikke løse noget alene, men jo mere vi insisterer på at have stærke globale spilleregler, jo sværere bliver det for de få, der ønsker at ødelægge tingene.

Alle ministre fra 2015 og frem til nu skal have undersøgt deres brug af ministerkreditkort af Rigsrevisionen. Det har statsrevisorerne mandag besluttet.

Det kommer efter flere sager om, at minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) har måttet overføre penge fra sin private konto, efter at have brugt ministerkortet på flere kritiserede middage.

Sager, der har ført til, at ministeren har afleveret sit ministerkreditkort.

Tirsdag stillede Rasmus Prehn op til et interview med TV 2 om sagen.

Ministeren er ærgerlig

Rasmus Prehn, vi hører fra flere af statsrevisorerne, at det er nogle af dine sager, der er årsag til, at de nu beder rigsrevisionen om at gå alle kreditkort igennem fra ministre tilbage fra 2015. Hvordan har du det med at være årsagen til det?

- Lige præcis det forhold, at det er mig, der er årsag til det, er jeg ærgerlig over. Og som jeg også har sagt igen og igen, er jeg selvfølgelig rigtig ærgerlig og flov over de sager, der har været. Der er blevet ryddet op. Jeg har betalt pengene tilbage.

Der har været mange ministre siden 2015, og der er mange kontoudtog de skal igennem. Hvordan har du det med at være årsag til, at der nu skal bruges en hel del tid på det?

- Nu har jeg set forespørgslen, og det er jo et mere generelt billede, hvor man vil tage nogle enkelte cases ud. Så det bliver omfattende, men måske ikke helt så omfattende som det, du lægger op til her.

Er ikke bekendt med flere sager

En af de sager, der har fået Rasmus Prehn på glatis, handler om, at ministeren skrev en forkert journalists navn på en restaurantregning, som blev betalt med ministerkortet. Prehn har efterfølgende nægtet at fortælle, hvem den rigtige journalist var, og han forklarer, at han efterfølgende har tilbagebetalt pengene fra sin egen konto.

Er der mere at komme efter på dig?

- Altså for så vidt angår det kreditkort, jeg har haft, men som jeg jo ikke har længere, så skulle alt være gennemgået igen og igen. Skulle der være det mindste, så er vi selvfølgelig fuldstændig åbne og meget samarbejdsvillige. For vi har kun det ønske, at de her ting bliver klarlagt.

Så du har ikke betalt nogen penge tilbage, offentligheden endnu ikke har hørt om?

- Nu har der været en del historier, og jeg mener, at alt skulle være beskrevet. Så det kan sagtens være, der er nogen, der har en opfattelse af, at der ligger noget, der ikke har været fremme før. Men det er jeg simpelthen ikke bekendt med. Det er jo relativt få sager, hvor jeg har betalt tilbage, og jeg mener, det hele har været fremme i pressen.

Ekstra Bladet afslørede i maj, at Rasmus Prehn tre gange på et år har måttet tilbagebetale penge fra sin egen konto efter at have betalt for besøg på restauranter og værthuse.

Langede ud efter Løkkes bilagssager

I 00’erne var du ude efter Lars Løkke Rasmussen og hans bilagssager og sagde, at staten ikke skulle kunne være kassekredit for hans udlæg. Kan du forstå, hvis der er nogen, der tænker, at det et enormt hykleri, du har været ude i?

- Det er i hvert fald ikke noget, der gør sagen mere køn. Jeg synes, det var et andet omfang der var tale om dengang, men det behøver vi ikke at diskutere. Det er jo ikke sådan, at staten har ageret kassekredit i mit tilfælde. Der er sket nogle beklagelige fejl.

Har du overvejet at trække dig som minister på grund af den her sag?

- Man har alle mulige overvejelser, især når man er i sådan en mediestorm som den her. Det er jo ikke behageligt. Alle kan sige sig selv, at det er det mest trælse, man kan blive udsat for. Men jeg oplever, at jeg fungerer godt i forhold til Folketingets partier, og nu stiller jeg op til det her samråd, og så må vi tage den derfra.

En dyr middag i ministeriet

Den seneste sag, der er kommet frem i forhold til Rasmus Prehn, er et arrangement i hans ministerium, som Frihedsbrevet har beskrevet.

Her holdt man en middag med en kuvertpris på 1300 kroner. Men ifølge TV 2s oplysninger har ministeriet en regel om, at prisen ikke må overstige 600 kroner per kuvert.

Hvordan kan det lade sig gøre?

- Ja, det er jo altså et arrangement, som ministeriet har planlagt og arrangeret, og det er dem, der sådan set står på mål for de udgifter, vi har haft. Her er der tale om et fagligt arrangement, der varer fra om eftermiddagen og ud på aftenen. Som en del af den middag var der også et fagligt oplæg fra den pågældende kok, og det er også noget af det, vi betaler for.

Rasmus Prehn fortæller yderligere, at hvis gæstelisten er af en særlig karakter, så kan man afvige reglerne på de 600 kroner.

- Man kan gøre det i helt særlige tilfælde. Og det (arrangementet i ministeriet, red.) var et særligt tilfælde.

Efter de forskellige sager om Rasmus Prehns brug af sit ministerkreditkort bliver han nu indkaldt til ikke bare ét, men to samråd, skriver Ekstra Bladet tirsdag. Her skal ministeren først - i et lukket samråd - svare på, hvem den hemmelige journalist, han spiste middag med, var.

Herefter vil Prehn blive indkaldt til et åbent samråd, hvor han skal svare på spørgsmål om arrangementet med kuvertprisen på 1300 kroner.

Velkommen til dagens overblik.

Regeringen kommer med grønt udspil til flyrejser

Regeringen vil indføre en passagerafgift på 13 kroner på alle flybilletter til fly, der letter fra danske lufthavne. Skatteminister Jeppe Bruus (S) fortalte, at den skal finansiere udgifterne til grønt brændstof.

Det var en del af udspillet 'Grøn luftfart for alle', som blev præsenteret i Københavns Lufthavn i dag.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) sagde, at Danmark i 2025 – altså om tre år – skal have en helt grøn flyrute indenrigs. I 2030 skal al indenrigs flytrafik være på bæredygtigt brændstof.

Min kollega har øverst i følgende blog skrevet om fire ting, som vi lærte på pressemødet.

Rigsrevisionen skal undersøge varmecheck...

Der er udbetalt varmechecks for 2,4 milliarder kroner, og der har været talrige historier om fejlagtige udbetalinger.

Det skal Rigsrevisionen nu kigge nærmere på.

Varmechecken er udbetalt på baggrund af tal fra BBR-registret. Ifølge Dan Jørgensen var det den bedste løsning for at få pengene hurtigt ud til danskerne, der er økonomisk pressede af de stigende priser.

Undersøgelsen forventes at tage et halvt år at lave.

… og ministres brug af kreditkort

Rigsrevisionen får hænderne fulde, fordi ud over varmechecken skal også ministres brug af betalingskort kulegraves. Undersøgelsen omfatter alle ministre fra i dag og tilbage til 2015.

Statsrevisorerne skal finde ud af, hvor udbredt det er, at ministre får et betalingskort, og om de bliver brugt på en måde, der stemmer overens med reglerne.

Rasmus Prehn (S), minister for landbrug, fiskeri og fødevarer, har tidligere været i Ekstra Bladets søgelys for at bruge sit ministerkort til at betale for blandt andet besøg på restauranter og værtshus.

Volvo stopper salg af sorte biler

Der har også været fokus på grøn transport til lands i dag.

Selskabet Volvo Car Denmark stopper salget af biler, der udelukkende kører på benzin eller diesel. Det oplyste selskabet i en pressemeddelelse.

Volvo har nemlig forpligtet sig til at blive klimaneutral i 2040. Derfor satser selskabet på at sælge el- og hybridbiler fremover.

Volvo i Norge har gjort det samme.

Jess Thorup er fortid i FCK

Utilfredsstillende resultater er årsagen til, at fodboldklubben FC Københavns bestyrelse har smidt træner Jess Thorup på porten. Det fortalte bestyrelsesformand Allan L. Agerholm.

Han bliver skiftet ud med Jacob Neestrup, der var Thorups assistenttræner. Som 34-årig bliver Neestrup klubbens yngste cheftræner nogensinde.

Fodboldklubbens fans gav udtryk for deres utilfredshed, efter at københavnerklubben tabte 1-2 til FC Midtjylland, hvorefter de råbte :"Thorup raus (ud, red.), Thorup raus, Thorup raus".

***

I Europa har flere lande denne sommer kæmpet med varme og tørke og deraf følgende naturbrande. Floder og søer er tørret ud, og desperate regeringer har indført forbud mod bilvask og havevanding og sågar gjort det ulovligt at fylde svømmepølen op.

I Spanien har flere hundrede landsbyer måttet lukke for vandet om natten for at spare på de dyrebare dråber.

Der er faldet 25 procent mindre regn end normalt, og de spanske vandreservoirer er kun omkring 30 procent fyldt. Sammen med en sommer, der ser ud til at blive den varmeste målt nogensinde i Spanien, giver det gigantiske problemer for landbruget og mange andre erhverv.

Vaskeri og frisør må lukke

I landsbyen Ribadavia, der ligger i det nordvestlige Spanien, har kommunen indført daglige restriktioner på vandet. Og Ramón Miguélez lukkede sit vaskeri, fordi der ikke var vand nok til at holde det kørende:

- Uden vand kan vi ingenting gøre, siger Miguélez til den spanske tv-station RTVE

Og situationen påvirker også andre erhvervsdrivende i byen.

Frisøren må vaske hår på klienterne med vand opbevaret i flasker. Og den lokale restaurant har måttet opgive at servere aftensmad, fordi vandet bliver stoppet klokken 22, og så kan der ikke blive ryddet op og vasket af.

Færre og mindre afgrøder

Formanden for landmændene i Zamora-provinsen i det nordlige Spanien, José Roales, er alarmeret over situationen. Manglende vand har givet en markant mindre kornproduktion.

- I 2022 har vi høstet omkring 70 procent mindre end et normalt år, vurderer José Roales.

Han frygter for konsekvenserne:

- Da der er en mindre produktion, vil der være mindre mad, og det vil være dyrere. Og der kan komme en dag, hvor mange mennesker ikke vil kunne købe basale fødevarer, lyder det fra José Roales i et interview med RTVE

Han peger på, at det ikke kun er kornproduktionen, der har problemer. Kvægavlerne kan ikke sende deres kreaturer på marken og græsse, fordi afgrøderne er udtørrede. Også det vil betyde stigende fødevarepriser. For slet ikke at nævne, hvad de stigende energipriser gør ved omkostningerne.

- Det er den perfekte storm, konstaterer Roales.

Minimeret vinproduktion

Og i Rioja, hvor det er tid til at høste vindruerne til både rød- og hvidvin, melder de også om en minimeret produktion. Den første varmebølge ramte Spanien allerede i foråret, hvor vinmarkerne blomstrede, og siden har et usædvanligt varmt og tørt år påvirket negativt.

- En del af bladene blev udtørret, og der kom færre frugter, hvilket igen betyder, at høsten bliver mindre, forklarer Abel Tores, der er direktør for Fincas Azabache.

Han vurderer, at de i år høster mellem 10 og 15 procent mindre end normalt.

Og længere sydpå i Spanien kæmper olivenproducenterne også med manglen på vand og ekstreme varmegrader. I Spanien produceres normalt halvdelen af verdens olivenolie, men eksperter frygter, at man i år vil høste over 35 procent færre oliven, når høsten begynder i næste måned.

- Vi er meget bekymrede, fortæller Manuel Heredia Halcón fra virksomheden Green Gold Olive Oil til CNN

Her i det sydlige Andalusien er varmegrader på 40 helt normalt, men ikke allerede i maj måned, som det skete i år, hvor oliventræerne var i gang med at blomstre. Og som konsekvens af det mistede virksomheden 15-20 procent af årets høst.

Siden kom den manglende nedbør, og nu frygter Manuel Heredia Halcón, at årets høst vil blive den værste i ti år. Og det vil kunne mærkes hos forbrugerne. Prisen på olivenolie er allerede steget med 14 procentpoint på verdensplan, og tørken vil blot få priserne til at stige yderligere.

Tomme vandreservoirer

Den lille landsby Vila Nova de Sau er pludselig kommet på verdenskortet, fordi det nærliggende vandreservoir nærmest er tørret helt ud. Og en landsbykirke, der siden 1964 har været dækket af vand, står nu fuldstændigt frit tilgængelig.

- Det er forfærdeligt. Turisterne strømmer til for at se kirken. Men i virkeligheden er det jo tegn på, at noget er helt galt. Det har ikke regnet, som det plejer, siden foråret 2021. Før troede man, at det kun var noget, de oplevede i Afrika, men nu sker det altså her hos os i Europa. Det er skræmmende, siger byens viceborgmester, Mila Martínez Adán, til TV 2.

Voldsomt efterår i vente

Efter et år med hedebølger og en lang tørkeperiode frygter mange spanske eksperter, at efteråret vil blive ramt af ekstremt vejr.

TV 2s egen meteorolog og vejrvært Peter Tanev er helt enig med sine spanske kollegaer.

- Efter sådan en periode her er Middelhavet meget varmt. Og når der så kommer kulde ned fra atmosfæren og møder det varme vand, er der skabt de perfekte betingelser for uvejr, forklarer Peter Tanev.

Han peger på, at vi allerede så det i sidste uge i Italien, hvor voldsomme regnskyl forårsagede oversvømmelser, og flere mennesker mistede livet.

- Faktisk er der en risiko for, at et tilsvarende ekstremt kraftigt uvejr rammer ferieøen Mallorca og Barcelona i weekenden, siger Peter Tanev.

TV 2s vejrvært forklarer også, at selvom der i den grad er brug for regn, er det faktisk et problem, når nedbøren kommer med uvejr og som skybrud.

Dels fordi det er svært at udnytte regn, der falder i store mængder på kort tid, dels fordi jorden efter tørken er blevet stenhård, og vandet ikke kan absorberes. I stedet er der stor risiko for oversvømmelser.

Klimaforandringer er årsagen

I Spanien diskuteres sammenhængen mellem dette års tørke og klimaforandringer. Spanske eksperter vurderer, at tørken og stadig flere varmebølger er et tydeligt tegn på, at klimaet forandrer sig.

Og Peter Tanev er meget enig.

- Der er en ret stor sandsynlighed for, at når vi ser ekstremt vejr i Europa i disse år, så har det noget med klimaforandringer at gøre. Det er præcis det, som vejrmodellerne siger. Nemlig at vores tørkeperioder og hedebølger kan blive længere, og at de også kan komme oftere, lyder det fra TV 2s meteorolog, som videre siger:

- Og så kan det godt være, at når vi står måske om 20 år og kigger tilbage og har haft 15 hedebølger og 15 tørkeperioder, at den ene af dem måske var kommet alligevel naturligt. Men det gør jo ikke problemet mindre.

Rigsrevisionen skal kulegrave ministres brug af betalingskort. Det blev besluttet på et møde hos Statsrevisorerne mandag.

Undersøgelsen omfatter alle ministre fra 2022 og tilbage til 2015.

Rigsrevisionen skal altså konkret have indsigt i kontoudtog fra både nuværende og tidligere ministres tjeneste-betalingskort.

Statsrevisorerne har blandt andet bedt om svar på, hvor udbredt det er, at ministre får et betalingskort – og om de bliver brugt i overensstemmelse med reglerne?

Prehn tog regningen

Undersøgelsen er sat i værk efter megen omtale af minister for landbrug, fiskeri og fødevarer Rasmus Prehns (S) brug af sit ministerkort.

Ekstra Bladet har beskrevet, at fødevareministeren har brugt sit ministerkort til at lægge ud for private værtshus- og restaurantbesøg. Han har tre gange tilbagebetalt beløbene fra sin private konto.

Mediet Frihedsbrevet har også beskrevet, at Prehn i sin tid som fungerende kulturminister i 2019 brugte sit tjenestekort til at betale 59 kroner for en tube superlim til at reparere sit knækkede brillestel.

Dem har ministeren også betalt tilbage.

Men det er altså i strid med reglerne, har Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, fastslået over for avisen.

- Der er ikke en mulighed for, at man giver en omgang øl på et værtshus og så betaler selv efterfølgende. Det er ikke meningen, at det offentlige skal agere bank eller kassekredit for offentligt ansatte, lød det fra professoren.

Erkender hjerneprut

Det er også kommet frem, at Rasmus Prehn har skrevet forkert navn på et bilag efter et restaurantbesøg i 2020.

På bilaget står journalist fra Nordjyske Stiftstidende Søren Wormslevs navn, men han har aldrig spist middag med ministeren, har han fastslået overfor Ekstra Bladet.

Rasmus Prehn har beklaget fejlen og kaldt den "en hjerneprut". Men han har ikke ønsket at svare på, hvem det så var, han spiste middag med.

Uklart hvilke regler omfatter ministre

Ifølge Ekstra Bladet har kun fire ministre i den nuværende regering fået udleveret et tjenestekort.

Rigsrevisionen skal nu undersøge, hvor udbredt det er, at ministre udstyres med et betalingskort, hvorfor de får det, og hvor ofte det er blevet brugt til "ikke godkendte formål"?

De gældende regler på området omfatter ifølge Statsrevisorernes anmodning om en undersøgelse kun chefer og medarbejdere i staten. Det skal således også undersøges, hvilke regler der gælder for ministre.

Der står dog også, at "betalingskort kan udstedes til medarbejdere, der har behov herfor." Og at det er "den enkelte institution, der afgør, til hvilke medarbejdere der skal udstedes betalingskort".

Cirkulæret, der fastsætter reglerne, omfatter debet- og kreditkort og ikke benzinkort og den slags.

Statsrevisorer kan udtale kritik

Statsrevisorerne er seks politikere, der er udpeget af Folketingets partier, til at overvåge statens udgifter.

I øjeblikket er Klaus Frandsen (R), Frank Aaen (Ø), Henrik Thorup (DF), Mette Abildgaard (K), Leif Lahn Jensen (S) og Troels Lund Poulsen (V) statsrevisorer.

Det er dem, der på et møde mandag indstillede til Rigsrevisionen, at der skal foretages en undersøgelse.

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget, der undersøger, om statens midler bruges effektivt, og som Folketinget har besluttet.

Undersøgelsen bliver sendt til Statsrevisorerne, som derefter skal vurdere, om den giver anledning til at udtale kritik.

Sådan en undersøgelse tager ofte mindst et halvt år at lave. Det er derfor ikke sandsynligt, at der vil komme et resultat før det forestående folketingsvalg.

Det har indtil videre ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen.

I flere måneder har der været stille, når det gælder nye coronavarianter. Sommeren er blevet nydt, de hvide telte er mange steder taget ned, og danskerne har kunnet leve livet uden restriktioner.

Men nu ser det desværre ud til, at freden er ved at være forbi.

For ud over subvarianten BJ.1, som TV 2 tidligere har beskrevet, har flere eksperter nu også en anden bekymrende coronavariant i kikkerten: BA.2.75.2.

BA.2.75.2. ser nemlig ud til i højere grad end nogen anden variant indtil nu at kunne undslippe antistoffer fra både tidligere infektion og vaccination. Det skriver den svenske professor Benjamin Murrell ved Karolinska Institutet i Stockholm på Twitter.

Faktisk bruger han ordene ”ekstrem” om graden, som varianten ser ud til at kunne undslippe antistoffer.

Udmeldingen kommer på baggrund af et studie af prøver fra bloddonorer i Stockholm – et studie, som han selv er medforfatter på.

- Data giver anledning til bekymring for, at BA.2.75.2 effektivt kan unddrage sig immunitet i befolkningen, står der blandt andet i studiet, der 16. september blev offentliggjort på onlinetidsskriftet BioRxiv, og som ikke er fagfællebedømt endnu.

Studie: Det er uden fortilfælde

Studiet kom samme dag som et andet studie, der også blev offentliggjort på BioRxiv og altså heller ikke er fagfællebedømt.

Det studie har også fået en af medforfatterne til på Twitter at skrive, at BA.2.75 og BA.5 har genereret ”meget bekymrende varianter” som BA.2.75.2 og BJ.1.

Vi havde håbet, at coronavirussen til en vis grænse ville mutere sig selv ihjel

Allan Randrup Thomsen, professor

Af studiet fremgår det, at videreudviklingen af Omikron har ført til adskillige undervarianter, der ser ud til at have en fordel, når det gælder muligheden for at sprede sig i forhold til Omikron-varianten BA.5. Det er den variant, som denne sommer har ført til stigende smitte i mange lande. Også i Danmark.

- En så hurtigt og samtidig fremkomst af varianter med enorme fordele er uden fortilfælde, står der i studiet.

I det studie fremgår det dog også, at det endnu er uklart, hvilken betydning varianterne har i forhold til immunitet fra vacciner og tidligere smitte.

Eksperter tror, at BA.2.75.2 vil dominere til vinter

Mange andre eksperter har også noteret sig de to studier. Det gælder blandt andet den østrigske mutationsforsker, Ulrich Elling.

Han skriver på Twitter, at der er et hidtil uset antal ”meget divergerende varianter” på vej, og at undvigelsen af immunitet fra BA.2.75.2 ser ud til at være ”chokerende effektiv”.

Han forklarer det med, at SARS-CoV-2 – altså coronavirussen – har gennemgået så mange flugtrunder, at vi er ved at løbe tør for antistoffer, der kan neutralisere varianter som BA.2.75.2 og BJ.1.

- Nye højtmuterede varianter dukker op næsten hver uge, og der er ingen grund til at tro, at denne proces vil slutte.

Ifølge professoren er der allerede nu stigende smitte med coronavirus i flere lande. Det gælder også Danmark. De nye varianter står ikke bag stigningen, men de vil efter hans mening efter alt at dømme komme til at dominere den kommende vinter.

- Og hvis de faktisk undslipper antistofferne efter vaccination og gennembrudssmitte med Omikron, så bliver der også sat spørgsmålstegn ved vores nye vacciner, skriver han.

Den danske professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen er enig.

Varianten kan igen give mange smittede

Han forklarer til TV 2, at andre varianter har haft mutationer, hvor varianten måske nok ser ud til bedre at kunne undvige immuniteten fra antistoffer, men at mutationerne samtidig er gået ud over dens evne til at smitte.

Men det ser ikke ud til at være tilfældet med BA.2.75.2, der kan begge dele.

- Det er ikke så godt. For hvis du har en variant, som i princippet er lige så smitsom og samtidig kan undslippe immunitet, så har den gode muligheder for at sprede selv i en højt vaccineret befolkning, siger han til TV 2.

Han siger desuden, at BA.2.75.2 ser ud til at reagere dårligere med antistoffer selv fra personer, der har haft smitte med varianten BA.5 på trods af vaccination. Og det er dårlig nyt for de nye varianttilpassede vacciner, fordi BA.5 er den drivende faktor i den ene af vaccinerne.

Flere eksperter fremhæver, at denne variant vil skabe stigende smitte til vinter. Er du enig?

- Ud fra det, jeg læser, kan jeg godt frygte, at det på sigt er tilfældet. Den kan give mange smittede igen.

Mutationer på næsten alle de kritiske steder

Allan Randrup Thomsen fremhæver dog stadig, at andre dele af immunforsvaret ud over antistoffer spiller en væsentlig rolle, når det gælder beskyttelse mod alvorlig sygdom, nemlig T-cellerne.

Derfor er det hans forventning, at immunitet ved vacciner og tidligere smitte stadig vil beskytte mod alvorlig sygdom.

Samtidig er der tale om en Omikron-subvariant, hvilket kan betyde, at BA.2.75.2. måske ikke forårsager lige så meget alvorlig sygdom, som det var tilfældet med de tidligere varianter Alfa og Delta.

Omvendt har varianten mutationer på næsten alle de kritiske steder.

- Det kan man ikke bare lige affærdige. Vi havde håbet, at coronavirussen til en vis grænse ville mutere sig selv ihjel, fordi mange mutationer kunne mindske virussens evne til at inficere vores celler. Det ser desværre ikke ud til at holde stik i det virkelige liv, siger han.

Andre eksperter skriver også, at de varianter, de er mest bekymrede for, er netop BA.2.75.2. og BJ.1 – det kan du se her, her og her.

BA.2.75.2 er også fundet i få prøver i Danmark

BA.2.75.2. er fundet i mange lande som eksempelvis Indien, USA, Storbritannien og Spanien. Den er de seneste uger også fundet i meget få tilfælde i Danmark, oplyser Statens Serum Institut til TV 2.

BA.2.75 og undervarianter som BA.2.75.2 udgør lige nu mindre end 1 procent af de ugentlige prøver, der bliver sekventeret herhjemme.

I Indien er BA.2.75.2. den mest dominerende subvariant, og i Singapore har den en vækstfordel på 5 procent i forhold til BA.5 – den ser ifølge Mike Honey, der er en australsk dataspecialist, ud til at overhale BA.5 i oktober.

Der findes en historie, som hovedpersonen i denne artikel synes, at folk bør kende:

Egentlig skulle hun have været en abort.

Hvorfor satte jeg ild til vores hus, da jeg var tre år gammel?

Giorgia Meloni, politiker, Italiens Brødre

Hovedpersonens historie tager os tilbage til en klar forårsmorgen i Rom i 1976, hvor en 23-årig kvinde gik hen ad fortovet, mens hun bar på en tung beslutning.

Kvinden var gravid, og forholdet til faren var kompliceret.

Han ønskede ikke en baby mere, og han var på nippet til at forlade hende, det ufødte barn og den treårige datter, de havde sammen.

En fremtid som enlig mor med to børn i 1970'ernes Rom virkede dyster, så kvinden havde ladet sig overtale til at få en abort.

Lægerne havde bedt hende om at faste i forvejen, så hun havde skippet morgenmaden, inden hun tog afsted for at få foretaget indgrebet.

Men da kvinden nåede frem til klinikkens dør, kunne hun ikke få sig selv til at gå ind.

I stedet fik hun øje på en café på den modsatte side af gaden og gik derover.

- Godmorgen. En cappuccino og en croissant, tak, sagde hun.

Ingen skulle holde hende fra at få det barn.

Hovedpersonen

Graviditeten endte med en datter.

Det er hende, som er hovedperson i denne historie, og fortællingen om aborten stammer fra hendes selvbiografi.

Hovedpersonen hedder Giorgia Meloni, og hun er i skrivende stund favorit til at blive den første kvindelige premierminister i Italien.

Der er parlamentsvalg i landet 25. september, og i meningsmålinger fra august og september siger næsten hver fjerde, at de vil stemme på hende.

Jeg synes, at Mussolini var en god politiker

Giorgia Meloni, ungdomspolitiker, 1996

Giorgia Meloni er leder af partiet Italiens Brødre, og som du måske har gættet, er hun modstander af fri abort.

Samtidig er hun en af de mest kontroversielle skikkelser i italiensk – og nok også snart i europæisk – politik.

Fascismens kult

Modstanderne beskylder Giorgia Meloni for at være fascist og for at hente sin politiske inspiration fra dengang, hvor Benito Mussolini var diktator i Italien.

Men når man spørger Giorgia Meloni, siger hun, at hun er en helt almindelig højrefløjspolitiker, og hun vil ikke kaldes fascist.

Sådan har det dog ikke altid været.

- Jeg synes, at Mussolini var en god politiker. Alt, hvad han gjorde, gjorde han for Italien. I de seneste 50 år har der ikke været en politiker som ham, sagde en ung Giorgia Meloni for eksempel i 1996.

Hun var bare 15 år gammel, da hun meldte sig ind i den lokale gren af det nyfascistiske parti MSI.

Selvom Giorgia Meloni i dag forsikrer vælgerne om, at fascismen er fortid, er der mange italienere, som ikke er helt sikre.

Historien om morens beslutning foran abortklinikken en forårsmorgen i 1976 er der også flere, der tvivler på.

Ulykke efter ulykke

Men før vi kommer til det, skal vi se på, hvordan den unge kvinde blev fascist.

Historien om de begivenheder, som formede hende, har vi primært fra hendes selvbiografi 'Jeg er Giorgia'.

Men de italienske aviser har i løbet af de seneste år også skrevet flere artikler om hendes barndom og ungdom, og det er ikke altid, at avisernes oplysninger stemmer overens med bogen.

Alle er dog enige om, at det ikke lå i kortene, at Giorgia Meloni ville blive fascist, dengang hendes mor, Anna Paratore, ventede hende i 1976.

Moren boede i det respektable Camilluccia-kvarter i Rom sammen med sin datter og faren Fransesco Meloni, der var bogholder.

Udefra kunne det ligne en ægte italiensk kernefamilie.

Men Fransesco Meloni orkede ikke at være familiefar.

Vi tændte et stearinlys, lukkede døren og satte os ind for at se tegnefilm

Giorgia Meloni, politiker, Italiens Brødre

Han var kommunist fra den øvre del af middelklassen, mens moren kom fra en arbejderfamilie og var økonomisk afhængig af sin mand.

Fransesco Meloni ønskede ifølge Giorgia Meloni ikke barn nummer to, og han var en af årsagerne til, at hun næsten var endt som en abort.

Da babyen var blevet født, gad Fransesco Meloni ikke at hente moren og den nyfødte på hospitalet.

Familien gik langsomt i opløsning, og da Giorgia Meloni var bare to år gammel, stak faren til søs på et skib med det eksotiske navn Den Gale Hest.

Det første minde

Faren vendte ikke tilbage.

Men han afbrød heller ikke fuldstændig kontakten, og pigerne kom af og til på ferie hos ham.

Giorgia Meloni har selv fortalt, at den første ting, hun husker fra sin barndom, er fra en af ferierne hos sin far.

- Jeg er tre år gammel og er ved at drukne. Vandet lukker sig over mig. Min far havde efterladt os på en båd med en barnepige, der ikke kunne svømme, sagde Giorgia Meloni til avisen Corriere della Sera i 2021.

Hun overlevede og kom hjem til Rom igen.

Her forsøgte moren at holde fast i livet i det respektable Camilluccia-kvarter, men pengene var små, og en dag i 1981 gik det helt galt.

- Hvorfor satte jeg ild til vores hus, da jeg var tre år gammel? spurgte Giorgia Meloni i et interview med avisen Corriere della Sera i maj 2021.

Hun besvarede selv spørgsmålet.

- Det var også min søsters fejl. Altså, vi havde skilt Barbies hus ad for at lave det om til et rumskib. Vi var ikke tilfredse med det og besluttede os for at holde en fest bare os to, så vi tændte et stearinlys derinde, lukkede døren og satte os ind for at se tegnefilm. Der gik ild i dukkerne. Mor hørte en lyd, og da hun åbnede døren, var der flammer op til loftet, fortalte Giorgia Meloni til avisen.

Og så var den lille familie nødt til at flytte.

En fed familie

De måtte ud af Camilluccia-kvarteret og ind i det mere brogede Garbatella-kvarter, nær morens forældre, der de næste år hjalp med at passe de to piger.

Der var ikke tale om en opgradering.

Ifølge Giorgia Meloni var lejligheden på 38 kvadratmeter – ifølge avisen La Repubblica var den nærmere 45.

Her måtte søstrene dele en sammenklappelig seng i en smal gang, og Giorgia Meloni har selv beskrevet, hvordan pigerne jævnligt faldt i søvn foran fjernsynet, mens moren var i byen med sine venner.

Dette er min mor, Anna. Jeg skylder hende alt. Hun lider af fedme

Giorgia Meloni, politiker, Italiens Brødre

I skolen var livet ikke nemt for den unge Giorgia.

Hun var fagligt dygtig, men hun beskriver selv, at hun blev mobbet, fordi hun var overvægtig og efter eget udsagn vejede 65 kilo som 9-årig.

Senere har Giorgia Meloni brugt historien om sin angivelige overvægt i den politiske debat i Italien.

For eksempel, da hun kom til at slå en video op på Twitter, hvor hun sagde, at unge burde dyrke sport for at undgå sociale afvigelser som "narkotika, rygning, alkohol, ludomani, selvskade, anoreksi, ensomhed, bandekriminalitet og fedme".

Sammenligningen mellem fedme, anoreksi og narkotika mødte så voldsom kritik, at Giorgia Meloni slettede opslaget og i stedet offentliggjorde et foto af sin overvægtige mor.

- Dette er min mor, Anna. Jeg skylder hende alt. Hun lider af fedme. Siden hun var ung, har hun lidt af en depression, fordi hun blev forladt og skulle opfostre to døtre uden et job, skrev Giorgia Meloni på Instagram, hvor hun forsikrede om, at hun om nogen forstod de overvægtiges vanskeligheder.

Den lykkelige barndom

På trods af de hårde tider i 1980'erne lykkedes det alligevel den enlige mor at opfostre sine to døtre.

Bedsteforældrene hjalp, og Anna Paratore tjente penge på at skrive romantiske noveller til ugeblade.

Ifølge Giorgia Meloni selv var det en lykkelig barndom.

- Jeg var vidne til, at man sagtens kan have en fuldstændig lykkelig opvækst i en familie, hvor den ene af forældrene fejler, skriver Giorgia Meloni i sin bog.

Faren var i øvrigt ikke færdig med at fejle.

Sidst i 1980'erne havde Fransesco Meloni fået nok af livet til søs, så han slog sig ned på De Canariske Øer og åbnede en restaurant.

Han forsvandt på sin båd og efterlod os hos hans partner

Giorgia Meloni, politiker, Italiens Brødre

Pigerne kom stadig på ferie hos ham af og til.

Men Fransesco Meloni skuffede gang på gang – og under et besøg i 1988 fik Giorgia Meloni nok.

- Jeg var 11 år gammel. Han forsvandt på sin båd og efterlod os hos sin partner, der ikke var begejstret. Da besluttede jeg, at jeg aldrig ville se ham igen, fortalte Giorgia Meloni i 2021.

Arven fra far

Faren blev fremmed for hende, og da han døde af leukæmi i 2014, var Giorgia Meloni ligeglad.

- Jeg følte hverken had eller ubehag over nyheden. Jeg følte intet. Det svarede til, at det var en person fra en tv-serie, der var død. Det må betyde, at et eller andet har gravet sig dybt ned i underbevidstheden hos den lille pige. Og det gør mig vred, sagde hun til Corriere Della Sera i 2018.

Men på trods af sit fravær påvirkede Fransesco Meloni måske alligevel sin datter.

- Mit konstante behov for at måle mig med andre, mit behov for at blive accepteret i et maskulint miljø og min rædsel for at skuffe alle, der tror på mig, kommer nok fra den mangel på kærlighed, min far nærede til os, skriver Giorgia Meloni i sin bog.

Det politiske kald

Politisk hørte faren til på den yderste venstrefløj, og da Giorgia Meloni begyndte at interessere sig for politik, søgte hun så langt ud på højrefløjen, som hun kunne komme.

Interessen blev vækket i 1992, da den sicilianske mafia dræbte de to kendte dommere Giovanni Falcone og Paolo Borsellino ved to meget spektakulære bombeangreb.

Den 15-årige Giorgia Meloni syntes, at det var for galt.

Og med teenagerens trang til at gøre noget ringede hun til hovedkvarteret for den fascistiske bevægelse MSI.

En drengestemme præsenterede sig med pigenavnet "Marta".

Dengang benyttede alle bevægelsens medlemmer stadig falske navne, så de var sværere at spore.

Mange af dem, der omfavnede den militante form for politik, kom fra særlige familieforhold

Giorgia Meloni, politiker, Italiens Brødre

Hun har siden fortalt det britiske magasin The Spectator, at hun valgte MSI, fordi partiet efter hendes mening ikke var så handlingslammet og fordærvet af korruption som de øvrige partier i Italien.

Til gengæld var MSI fordærvet af noget andet, nemlig Italiens manglende opgør med fascismen efter Anden Verdenskrig.

Partiets første leder havde været kabinetschef i Benito Mussolinis kulturministerium og skribent ved det antisemitiske magasin La Difensa delle Razza – han hed Giorgio Almirante og stod i spidsen for partiet frem til 1988.

- Mange af dem, der omfavnede den militante form for politik, kom fra særlige familieforhold. Mange havde fraskilte forældre eller levede med andre problemer. De drenge, der var mest politisk dedikerede, ledte efter nogen at sammenligne sig med. De ønskede et sted at høre til, skriver Giorgia Meloni i sin selvbiografi.

Nye tider

Men fra 1995 kunne de ikke længere høre til i MSI – i hvert fald ikke på papiret.

Den neofascistiske bevægelse blev opløst, men en stor del af politikerne fulgte med over i et nyt parti ved navn Alleanza Nazionale.

Det nye part fremstod noget mindre rabiat, men det videreførte dog fascisternes gamle trefarvede flamme i sit logo.

Giorgia Meloni fulgte med over i det nye parti, og i 1996 blev hun formand for dets gymnasieorganisation.

Hun afsluttede gymnasiet i 1996 og havde ikke råd til at gå på universitetet, så Giorgia Meloni arbejdede i stedet med at passe børn, være bartender, bestyre markedsboder og skrive som freelancejournalist.

Den unge kvinde steg hurtigt i graderne i det nye parti, og i 1998 blev hun valgt som byrådsmedlem i Rom.

Men så kom der nye tider i partiet.

Lederen, Gianfranco Fini, der nu var vicepremierminister i Italien, ønskede et opgør med partiets fascistiske rødder.

Mussolini begik talrige fejltagelser

Giorgia Meloni, politiker, 2006

Han rejste til Jerusalem i 2003, og iført jødisk hovedbeklædning besøgte han byens holocaustmuseum og fordømte de ugerninger, som Mussolinis regime havde påført jøderne.

Det var også heromkring, at Giorgia Meloni siger, at hun skiftede mening.

Minister hos Berlusconi

Hun fortsatte med at stige i graderne i partiet og blev valgt ind i det italienske parlament i 2006.

Nu var hun mere nuanceret, når hun talte om Benito Mussolini.

- Mussolini begik talrige fejltagelser: racelovene mod jøderne, krigserklæringen og det autoritære styre. Historisk set gjorde han også gode ting, men det redder ham ikke, sagde hun i 2006 ifølge Magasinet The Spectator.

I 2008 blev Giorgia Meloni den yngste italienske minister nogensinde, da Silvio Berlusconi udnævnte hende til børne- og ungdomsminister i sin regering.

Da Silvio Berlusconis regering faldt i 2011, gik partiet Alleanza Nazionale i opløsning, og så dannede Giorgia Meloni sit eget parti

Flammen

Partiet hedder Fratelli d'Italia – eller på dansk Italiens Brødre – og i sit logo viderefører partiet den samme trefarvede flamme, som Benito Mussolinis neofascistiske arvtagere brugte som logo for deres organisation MSI lige efter Anden Verdenskrig.

Giorgia Melonis parti fik adresse samme sted, som MSI i sin tid havde hovedkvarter, og selvom Giorgia Meloni understreger, at fascismen er fortid, er flere af partiets medlemmer set hilse med strakt arm.

Et af de mest fremtrædende ansigter i partiet hedder i øvrigt Rachele Mussolini – hun er barnebarn til den berygtede italienske diktator, og hun har beholdt sit kontroversielle efternavn.

Så når Giorgia Meloni skriver i sin selvbiografi, 'Jeg er Giorgia', at hun "ikke tilhører fascismens kult", synes flere af hendes politiske modstandere, at det klinger hult.

Det politiske projekt

Hendes politiske venner rundt omkring i verden hører også til et godt stykke ude på den politiske højrefløj.

Her ses hun for eksempel med Donald Trumps tidligere rådgiver Steve Bannon.

Og her er hun på besøg hos Ungarns nationalistiske leder, Viktor Orban.

Og her er hun med den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen.

Giorgia Meloni deler også en stor del af sine politiske holdninger med de tre personer ovenfor.

I sine offentlige taler tordner Giorgia Meloni mod illegal immigration – hun ønsker en flådeblokade mod migranter – og vil skride hårdt ind over for kriminelle indvandrere.

Desuden er hun kritisk over for EU.

Hun vil ikke afskaffe unionen, men siger, at hun ønsker at skabe en konføderation af suveræne europæiske stater, hvor de enkelte nationer har mere magt.

Og så vil hun indføre et skattesystem i Italien, hvor alle betaler den samme procentdel af deres indkomst i skat, for at komme skattesvindel til livs.

Spørgsmålet om Rusland

Hvad angår forholdet til Rusland, er Giorgia Meloni en af de politikere på den yderste højrefløj i Europa, der offentligt har taget klart afstand til Vladimir Putins krig.

For eksempel advarede hun 4. september 2022 om, at de svageste lande i Vesteuropa risikerer at komme under kinesisk indflydelse, hvis Rusland vinder – og det ønsker hun ikke.

Men hvis det lykkes hende at blive Italiens første kvindelige premierminister, kommer Giorgia Meloni formentlig til at danne regering med Silvio Berlusconi og Matteo Salvini.

Begge politikere har et nært forhold til Rusland og Vladimir Putin.

Om Giorgia Meloni kan finde fælles fodslag med de to herrer omkring Rusland, hvis hun vinder valget, har vi endnu til gode at se.

Men hun deler et væsentligt synspunkt med Vladimir Putin.

Kvinde, mor, italiener og kristen

Giorgia Meloni er nemlig ligesom Vladimir Putin kraftigt imod, hvad hun kalder for woke-ideologi, og hun ønsker at begrænse homoseksuelles rettigheder.

- De ønsker at kalde os forælder et og forælder to, køn: LGBT og borger X med forskellige koder, men vi er ikke koder, sagde Giorgia Meloni i en tale i Rom i 2019.

Under samme tale kom hun i øvrigt helt uforvarende til at skabe et grundlaget for et ægte italiensk discohit.

- Jeg er Giorgia. Jeg er en kvinde. Jeg er mor. Jeg er Italiener. Jeg er kristen. Det får I ikke lov at tage fra mig, råbte hun.

Ordene dukkede efterfølgende op i et remix på Youtube, og nummeret er i skrivende stund afspillet næsten 12 millioner gange.

Siden er de fem sætninger blevet Giorgia Melonis varemærke. På videoen herunder kan du se – og ikke mindst høre – hende sige dem med eftertryk på spansk under et besøg hos det højrenationale spanske parti Vox.

Familien

Selvom Giorgia Meloni er varm fortaler for traditionelle familieværdier, praktiserer hun dem ikke fuldstændigt selv.

Hun er for eksempel ikke gift med den mand, der er far til hendes datter.

De to mødtes under optagelserne til en politisk tv-reklame.

- Jeg så ham i Mediasets studie med hovedtelefoner på. Smuk som Solen. Han lavede endda sjov med mig. Jeg spiste en banan under reklamen, og han kom for at hente skrællen og sagde: "Vi behøver kun at vise bananen", skriver Giorgia Meloni i sin bog.

Hun fik en af sine medarbejdere til at skaffe mandens nummer, så hun kunne skrive til ham.

Men det er aldrig blevet til et bryllup, fordi han ikke har været nede på knæ for at fri, siger hun til Corriere della Sera.

I dag har parret datteren Geneva sammen, og Giorgia Meloni bruger nu historien om sin egen graviditet til at understrege, at livet er en gave.

- Efter fødslen fik jeg en fertilitetstest, og de fortalte mig, at jeg nok ikke kunne få flere børn. Situationen var allerede sådan, da jeg blev gravid, så hun kom til verden mod alle odds. Geneva er en gave, og jeg håber, at hun bliver stolt af mig en dag, siger Giorgia Meloni til Corriere della Sera.

Den næste generation

At kvinder ikke bør kaste livets gave væk ved at få en abort, er en af Giorgia Melonis største mærkesager.

I Marche-regionen, hvor hendes parti står i spidsen for det lokale styre, er retten til fri abort blevet indskrænket.

- Vi ønsker at give kvinder en mulighed for at vælge noget andet end at få en abort, der alt for ofte påtvinges dem, siger Giorgia Meloni til avisen La Repubblica.

Og så er vi tilbage ved historien om aborten fra 1976, som indledte denne artikel.

Dengang den foregik, var der ikke fri abort i Italien.

Det kom der først 22. maj 1978, og indtil da skulle der være vægtige medicinske grunde til at få foretaget indgrebet.

Så hvordan kunne hendes mor få tid på en abortklink i Rom i foråret 1976?

Giorgia Meloni siger, at historien godt kan passe, fordi abort reelt ikke længere var strafbart efter en højesteretsdom i 1975.

Om historien passer, har vi kun Giorgia Melonis ord for.

Nu er hun selv blevet mor, og hun sagde sidste år til en italiensk avis, at hun godt ved, at hendes politiske karriere vil gå ud over datteren.

- Jeg håber, at hun vil tilgive mig for al den tid, jeg ikke får tilbragt sammen med hende, lød det fra Giorgia Meloni.