Timingen for et folketingsvalg kunne være bedre.

Det mener regeringens støttepartier Enhedslisten og SF.

Alligevel er begge partiers ledere ikke i tvivl om, at valget bliver udskrevet enten i dag, tirsdag, eller i morgen, onsdag. Men partilederne er dog langtfra begejstrede for Radikale Venstres krav om et valg lige nu.

Ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er det "uklogt" af Radikale Venstre at komme med et ultimatum om at udskrive valg mere end et halvt år inden, at det skulle udskrives.

- Set i lyset af at vi står i en meget alvorlig sikkerhedspolitisk situation, og at vi står med en inflation, som virkelig gør det svært for folk at komme igennem vinteren, frygter jeg, at vi både går ind i valgkamp, men også langstrakte regeringsforhandlinger, som betyder, at vi ikke kan lave nogen aftaler, siger hun til TV 2.

Klar til valgkamp

Hun siger videre, at Enhedslisten er klar til en valgkamp, og at de fleste har "pudset budskaberne af og strøget skjorterne".

Også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, giver udtryk for, at timingen for et folketingsvalg ikke er den bedste.

Det skyldes dels gaslækagen i Østersøen, men også den økonomiske krise, som Danmark står i med høje priser på fødevarer og energi, siger hun.

- Der kunne jeg godt tænke mig, at Folketinget kunne arbejde. Altså at vi kunne lave tiltag hele tiden som aftalt. Det bliver lidt sværere, når vi går i valgkamp, siger Pia Olsen Dyhr til TV 2.

Anerkender kriser

Radikale Venstres politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, forventer, at valget bliver udskrevet onsdag.

Hun anerkender samtidig, at et valg kommer i "en svær tid", hvor kriserne "står i kø". Men:

- Der er også behov for at komme på den anden side (af en valgkamp, red.) og få samlet forhåbentlig en bred regering over midten, der kan løse kriserne, siger hun til TV 2.

Siden sommer har der hængt en valgtrussel over statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen fra de radikale på baggrund af Minkkommissionens beretning og statsministerens efterfølgende håndtering af den på et pressemøde.

Hvis Mette Frederiksen ikke udskriver valg enten tirsdag eller onsdag, vil Radikale Venstre stille mistillid ved åbningsdebatten på torsdag.

En stor del af fiskerne i Bælthavet skal fra næste år tage nye metoder i brug for at få deres net fyldt.

Fra 1. januar bliver det således forbudt at anvende den udbredte fiskemetode bundtrawling i vandene omkring Fyn, Langeland og de øvrige øer i Bælthavet.

Det er regeringen og partierne omkring sidste års finanslov blevet enige om i en bekendtgørelse, der mandag er blevet sendt til høring.

I den fremgår det, at fiskeri ved hjælp af bundtrawl, flydetrawl, snurrevod og skrabere forbydes i en zone, der blandt andet omhandler Lillebælt, Storebælt, Det Sydfynske Øhav, og hvis østlige grænse er Farøbroerne.

Naturfredningsforening er tilfreds

Formålet er at skabe et bedre havmiljø i Bælthavet.

- Vi er nødt til at passe på vores havmiljø og fiskebestand. Der er faldende kvoter. Det er sværere at fange fisk, og især torsken er hårdt presset. Så hvis vi ikke gør noget nu, så risikerer vi, at der er fiskearter, der forsvinder fuldstændig, siger Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Forbuddet mod fiskeri med trawling skaber glæde hos Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er en rigtig god dag for havnaturen i Bælthavet, der nu kan få fred og ro for bundslæbende fiskeredskaber, der igen og igen forstyrrer havbunden, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.

- Torskebestanden i Bælthavet er truet og tæt på kollaps. Et trawlforbud i Bælthavet kan blive startskuddet til den store genrejsning af vores havnatur og dermed også af torskebestanden.

"Vi bliver nødt til at protestere"

Langt størstedelen af fiskeriet i Bælthavet foregår i dag med de metoder, der nu skal forbydes. Af samme grund vækker forbuddet langt fra begejstring hos Danmarks Fiskeriforening.

- Vi er overordentligt utilfredse og skuffede. Man laver et forbud, uden der er noget dokumentation for, at det virker. Det her er et "grønt bluff", siger næstformand Allan Buch.

- Med det mener jeg, at det jo ikke er fiskerne, der udleder kvælstofferne i havet. Fiskerne har fanget fisk inden for de kvoter, der er blevet os tilladt, og det følger vi til punkt og prikke.

Høringsprocessen for bekendtgørelsen om forbuddet løber frem til udgangen af oktober. I den periode kan Danmarks Fiskeriforening og andre relevante parter komme med input, til det der er aftalt i bekendtgørelsen.

- Vi bliver nødt til at protestere, alt det vi kan, og så bliver vi nødt til at gå ind og kigge på, hvorvidt der er tale om ekspropriation. Det mener vi, når man lukker en stor del af et erhverv i så stort et område, siger Allan Buch.

Hvis man er blandt de personer, som de seneste dage har været ude og blive vaccineret, så er der en vis chance for, at man har stået i en lang kø.

Fra weekenden af blev det muligt for personer over 50 år at få sit fjerde vaccinationsstik, men hos nogle af vaccinationsstederne har de ikke kunne følge med tempoet.

- Der har været nogle forskellige udfordringer med afviklingen på et par af vaccinationscentrene i weekenden, hvilket beklageligvis har resulteret i ekstra ventetid, siger Anders Cinicola, chefkonsulent ved Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland.

Det er blandt andet i Frederikshavn, at der har været timelange ventekøer, men der bliver arbejdet på, at der i de kommende dage ikke opstår ventetid.

- Vi følger op på, hvad der præcist er gået galt og vil bestræbe os på, at de fremtidige vaccinationsdage forløber bedre. Vi har naturligvis en ambition om, at borgerne skal opleve et effektivt vaccinationstilbud og kortest mulig ventetid, siger Anders Cinicola.

Regionen har sendt vaccineinvitationer gennem digital post til omkring 250.000 nordjyder.

"Komplet sindssygt", "en rigtig dårlig ide", "dybt godnat".

Region Midtjyllands mulige planer om at lukke akutklinikken i Grenaa i dagtimerne og indføre kortere åbningstider i weekenden bliver bestemt ikke taget godt imod på gaden i Grenaa.

- Har man behov for akut hjælp, så står man der og skal til Randers eller Aarhus, og det er jo ikke alle, der har bil eller kan køre, siger Ilse Tarnow fra Grenaa.

Det er jo et farvel til Grenaa

Alice Holst Brask, medlem af handicaprådet, Norddjurs

- Jeg ved, at der er mange, der meget nødigt vil undvære det, siger Ingolf Kristensen fra Grenaa.

- Ikke det rette tidspunkt

Fra politisk side tyder det da heller ikke på, at regionens direktions indstilling bare kommer til at glide igennem på mandagens møde i hospitalsudvalget.

- Personligt mener jeg ikke, at det er det rette tidspunkt at træffe sådan en beslutning, siger Else Højmark (S), der er formand for udvalget for nære sundhedstilbud.

Det giver ikke mening, hvis der ikke er noget andet at sætte i stedet

Else Højmark (S), formand for udvalget for nære sundhedstilbud

Der er også gang i flere ting på området, der skal spille sammen, fortæller formanden.

- Vi har også gang i en samlet plan på akutområdet og desuden nogle forhandlinger om modernisering af lægevagten og flere andre ting. For mig er det vigtigt, at de ting spiller sammen i en større helhed, siger Else Højmark.

Ifølge de konservatives Mette Guldberg er det dog nødvendigt at kigge ud i fremtiden.

- Jeg vil gerne have, at vi kigger langsigtet og ikke bare brandslukker, som jeg synes, vi gør for tiden, siger hun.

- Vi kan jo lige så godt være ærlige og sige, at vores udfordringer er rekruttering og at tiltrække sygeplejersker, siger Mette Guldberg.

For langt til Randers

Men mødes man af en lukket dør, kan det have store konsekvenser for ældre og handicappede.

- Det er lige præcis de ældre og handicappede, der har det svært, og dem, der er alene. At man skal skaffe sig en taxa til Randers og så hjem igen. Det tager lang, lang tid, og jeg er meget imod, at man skærer det sidste. Det duer bare ikke, siger Alice Holst Brask, der er medlem af handicaprådet i Norddjurs Kommune.

Skal være et alternativ

Det er en indstilling fra direktionen i Region Midtjylland, som foreslår de kortere åbningstider, og et af argumenterne er, at der kommer for få patienter.

Så giver det ikke mening at forkorte åbningstiderne?

- Det giver ikke mening, hvis der ikke er noget andet at sætte i stedet, lyder det fra udvalgsformanden.

Politikerne har punktet på dagsordenen til næste møde i hospitalsudvalget, der finder sted mandag. Direktionen indstiller, at akutklinikken i Silkeborg fremover er åben fra kl. 16.00-00.00 på alle hverdage og fra kl. 8.00-00.00 i weekender og på helligdage.

Prisen på smør og gas er steget mere i Danmark end andre lande, vi kan sammenligne os med.

Det konkluderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter et pristjek, som blev sat i gang af erhvervsminister Simon Kollerup (S) i august.

Styrelsen vil nu grave et spadestik dybere og undersøge, hvad der ligger til grund for højere priser for de to produkter.

- Det tyder på, at priserne på de to produkter (smør og gas, red.) er steget mere i Danmark, end i lande vi sammenligner os med, og vi vil gerne have undersøgt, hvad der ligger til grund for det, siger kontorchef Niels Enemærke, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Styrelsen har set på prisudviklingen i Danmark og sammenholdt den med prisudviklingen på tilsvarende produkter i Sverige, Tyskland og Holland.

- Det, vi kigger på, er hvordan prisen har udviklet sig, ikke prisniveauet, men inflationstakten.

- Der kan vi se, at prisen på dansk smør er steget lidt mere i Danmark, end de lande vi sammenligner os med, siger Niels Enemærke.

På samme måde forholder det sig med gas, som er blevet en mangelvare over hele i Europa, efter at Rusland har begrænset eksporten.

Markant stigning

For at kaste yderligere lys over prisstigningerne vil styrelsen nu tage et møde med både producent-, engros- og detailleddet for at finde mulige forklaringer.

Kontorchefen understreger, at prisdannelsen i Danmark som udgangspunkt er fri.

- Hvis en virksomhed tager en pris, der ligger lidt over omkostningsniveauet, så er der stadig fri prisdannelse.

- Vi har konkurrenceloven, der siger, at man ikke må indgå karteller, og hvis man er en dominerende virksomhed, kan der gælde særlige spilleregler.

- Men det her projekt handler om at blive klogere på, hvorfor vi kan observere en prisudvikling i Danmark, der er lidt højere, end de lande vi kan sammenligne os med, siger Niels Enemærke.

Erhvervsministeren bakker op om undersøgelsen.

- Når vi kan se, at prisen stiger mere på visse produktgrupper i Danmark end i udlandet, så er vi nødt til at finde ud af hvorfor, siger Simon Kollerup i en pressemeddelelse.

Priserne på en lang række varer, herunder fødevarer, el og gas, er steget markant i Danmark og hele Europa.

Beregninger foretaget i august af pensionsselskabet PFA viser, at prisstigningerne koster en typisk dansk familie med eget hus 34.000 kroner ekstra om året.

Ægtefæller og børn til udsendte soldater, der har oplevet kamp, rammes ofte af negative konsekvenser, konkluderer en ny rapport.

Rapporten, der er lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, viser, at børn af tidligere udsendte fædre, som har været i ildkamp, ved en 9. klasseeksamen falder fra et forventet karaktersnit på 6,7 til 6,3.

Partnere og ægtefæller til personer, der har været i kamp, bruger ligeledes mere medicin mod psykiske lidelser og går mere til psykiater.

Psykolog Anders Korsgaard fra Rigshospitalets afdeling for krisepsykologi kalder tallene for et brugbart røntgenbillede af, hvad det kan gøre ved en familie, når faderen har været i kamp.

Han mener, at kimen til de negative konsekvenser allerede lægges, mens soldaten er udsendt.

Ægtefællen går måske og er nervøs for et potentielt livsændrende opkald om, at soldaten er dræbt. Og børnene må forsøge at koncentrere sig i skolen, selv om de ved, at far er i krig.

- Det siger noget om den høje alarmtilstand, man er i, mens far er udsendt, siger Anders Korsgaard.

- Overordnet har mange en god oplevelse ved at være udsendt. Men så er der en mindre, men ikke ubetydelig gruppe, som også undersøgelsen her viser får alvorlige problemer.

- Der sker noget i en familie, hvor et medlem har været traumatiseret. Der lægges nogle spor ud, der påvirker og giver utryghed og angst, siger Anders Korsgaard.

Folketingspolitikerne bør ikke alene tage det her ad notam, men begynde at reagere

Peter Højland, formand for Soldaterlegatet Opråb til politikerne

Rapporten er blevet til på anmodning fra Soldaterlegatet, en fond, der har til formål at støtte Danmarks udsendte soldater. Anders Korsgaard sidder i fondens uddelingskomité og har dermed fulgt arbejdet med rapporten.

Konklusionerne er triste, men vigtige at få frem i lyset, siger Peter Højland, formand for Soldaterlegatet.

- Det her dokumenterer jo endegyldigt, at det ikke alene går ud over veteranen, når vedkommende er i egentlig kamp.

Peter Højland understreger, at samfundet og Forsvaret er blevet langt bedre til at støtte veteraner og pårørende. Men trods det må politikerne ikke sidde rapporten overhørig.

- Folketingspolitikerne bør ikke alene tage det her ad notam, men begynde at reagere, så vi ikke mister de børn, der sættes så meget tilbage, siger han.

En storbrand i Studstrupværket ved Kalø Vig udviklede sig fredag dramatisk – og det kan blive tilfældet igen. Derfor har Østjyllands Brandvæsen gjort et beredskab klar, hvis der skal evakueres borgere fra området.

Helt konkret er der tale om, at Christiansbjerghallen i det nordlige Aarhus er gjort klar til at kunne huse evakuerede borgere.

Endnu er det stadig folks eget ansvar at finde et andet sted at være, hvis de ikke vil være i Studstrup

Kasper Sønderdahl, beredskabsdirektør i Østjyllands Brandvæsen

Den er dog endnu ikke taget i brug.

- Vi arbejder med mange scenarier, og vi vil ikke stå på bagkant, hvis der eksempelvis skal evakueres borgere. Derfor er hallen klargjort med madrasser og soveposer, siger beredskabsdirektør hos Østjyllands Brandvæsen Kasper Sønderdahl til TV2 ØSTJYLLAND.

Han slår fast, at hallen endnu er låst, og folk ikke skal troppe op, før det eventuelt bliver meldt ud.

Stadig folks eget ansvar

Otte haller i Aarhus Kommune er udpeget til såkaldte evakueringshaller, der kan komme i spil under alvorlige hændelser.

- Men det er kun, hvis vi skal evakuere folk. Endnu er det stadig folks eget ansvar at finde et andet sted at være, hvis de ikke vil være i Studstrup, siger Kasper Sønderdahl.

Forventningen er, at det ikke bliver nødvendigt at bruge hallen til evakuerede borgere, men branden kan udvikle sig i en retning, hvor det bliver aktuelt, siger beredskabsdirektøren.

Han kommer lørdag morgen med en status på branden:

- Vores folk på stedet, der gør en kæmpe indsats, har skullet hvile lidt i nat, og i dag går vi så igen i gang med at køre træpiller ud fra siloen for at slukke ilden udenfor.

- Når det sker, vil der igen komme røg. Den vil komme i bølger, så i perioder vil der være meget røg og i perioder ikke så meget.

Branden startede i en silo med 56.000 tons træpiller torsdag i sidste uge.

Sirener kan lyde igen

I går aftes og nat har flere kunnet se flammer op gennem taget på siloen.

Det er forventeligt, men ikke særlig hensigtsmæssigt, lyder det fra brandvæsenet.

Hvis der kommer en kemisk reaktion, som vi så fredag, og der kommer uventede voldsomme mængder røg ind over Studstrup, så tænder vi sirenerne igen

Kasper Sønderdahl, beredskabsdirektør i Østjyllands Brandvæsen

- Vi har at gøre med så høje temperaturer, at der vil komme gennemafbrændinger i taget, som skal skiftes engang. Jeg tror dog på, at selve siloen holder, siger Kasper Sønderdahl.

Fredag lød sirenerne i Studstrup i forbindelse med branden, og folk blev opfordret til at blive inden døre. Det kan komme på tale igen lørdag.

- Hvis der kommer en kemisk reaktion, som vi så fredag, og der kommer uventede voldsomme mængder røg ind over Studstrup, så tænder vi sirenerne igen.

- Skal bare følge anvisninger

- Men det skal folk være trygge ved. Der er ingen grund til at blive bange. Systemet fungerer, det her er en kæmpe opgave, men vi har styr på den. Folk skal bare følge anvisningerne, siger beredskabsdirektøren.

Mange i store dele af Østjylland har været påvirket af røg fra branden.

TV2 ØSTJYLLAND kunne torsdag fortælle om syvårige Fiona, der i løbet af ugen har været indlagt på Aarhus Universitetshospital.

Hun lider af astma, fik hosteanfald og blev sløv, da hendes inhalator ikke kunne holde astmaen nede, som følge af røgen fra branden.

Under kontrol

I artiklen fastholdt Styrelsen for Patientsikkerhed, at situationen var under kontrol på trods af røgen.

Det er ikke akut sundhedsskadeligt at opholde sig i området

Anne Hempel-Jørgensen, overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed

- Der bliver målt hele tiden, og der måles ingen kulilte af betydning i områderne uden for værket. Derfor er det ikke akut sundhedsskadeligt at opholde sig i området, understregede overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed Anne Hempel-Jørgensen.

Samme melding lyder derfra lørdag morgen.

Fredag morgen skrev Karin Siersbæk fra Skejby, at også hun var påvirket af røgen.

- Jeg har astma, og det er ellers ikke noget, jeg er generet af, med mindre jeg for eksempel bliver udsat for røg. Det kan jeg ikke tåle, fortalte hun.

Har man indåndet røg fra branden og bliver dårlig, lyder opfordringen, at man skal kontakte egen læge eller lægevagten.

Myndighederne kan endnu ikke sige, hvornår branden er slukket, men forventer at det mindst vil vare en uge endnu.

Usædvanligt mange kan blive ramt af influenza i løbet af efteråret og vinteren.

Efter to sæsoner næsten uden det smitsomme virus er immuniteten lav, og derfor er smitterisikoen høj, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

- Da vi kun har haft meget lidt influenza de seneste år, er vi i en situation, hvor der ikke er særlig meget immunitet i befolkningen. Derfor både frygter og forventer Sundhedsstyrelsen en hård influenzasæson.

Forventer travlhed

Fra 1. oktober er det muligt at blive vaccineret for ældre og andre i risiko for at blive alvorligt syge af influenza.

Sundhedsstyrelsens ambition er, at 95 procent af ældre fra 65 år og op vil tage imod tilbuddet.

Til sammenligning er verdenssundhedsorganisationen WHO's mål mindst 75 procent.

Det højere danske mål er realistisk, siger Helene Probst med henvisning til, at der er sendt invitationer ud i e-Boks med mulighed for selvbooking.

- Men det vil også få betydning, at man i år kan blive vaccineret mod influenza og corona på samme tid, siger Helene Probst.

Også formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Jørgen Skadborg mener, at flere end tidligere år vil tage imod det gratis tilbud.

- Vi forventer, at der bliver meget travlt, fordi patienterne i år samtidig kan få en corona- og en pneumokokvaccine (alvorlig lungebetændelse, red.), siger Jørgen Skadborg, der er praktiserende læge i Billund.

Svært at spå om

Når Danmark i de seneste vintre stort set har været forskånet for influenza, skyldes det især, at mundbind, hjemmearbejde og andre coronarestriktioner har lagt en dæmper på smitten.

På Statens Serum Institut er seniorforsker og sektionsleder Ramona Trebbien enig i, at det bliver anderledes i år, fordi alle restriktioner er væk.

- Men hvor stort omfanget bliver, og hvilken type influenza der kommer til at cirkulere, er svært at sige noget om, siger hun.

Når usikkerheden er stor, skyldes det blandt andet, at landene på den sydlige halvkugle, herunder Australien og New Zealand, også har haft en usædvanlig influenzasæson.

Den begyndte med mange tilfælde tidligere end normalt, men med få smittede i slutningen af den vinter, de netop har haft.

- I år er det sværere at tolke på andre landes erfaringer, fordi nogle har haft restriktioner på grund af corona. Den har skubbet til meget og gjort, at vi ser forskellige mønstre, siger Ramona Trebbien.

Se her, om du kan få vaccinen

Mest sandsynligt er det, at en eventuel influenzaepidemi bliver af typen A, som er den hyppigste og alvorligste. Den dukker som regel op hvert andet eller hvert tredje år.

Se her, om du fra 1. oktober til 15. januar kan få en gratis vaccination mod influenza:

Personer, der er fyldt 65 år inden den 15. januar 2023. Personer, der lever med kroniske sygdomme. For eksempel kronisk lungesygdom, hjerte- og karsygdom samt diabetes. Svært overvægtige (bmi over 35). Børn fra to til seks år. Gravide i 2. og 3. trimester. Personale i sundheds- og plejesektoren, der har tæt kontakt med personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Børn og voksne med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Husstandskontakter til børn i øget risiko.