Den danske Tour de France-vinder Jonas Vingegaard var her, der og alle vegne efter triumfen i verdens største cykelløb.

Og efter at have givet et væld af interviews umiddelbart efter sejren og hyldesten har der været stille fra cykelstjernen med hjemstavn i jyske Glyngøre.

I samme ombæring har en anden dansk stjerne trukket sig fra offentlighedens og pressens søgelys, nemlig musikeren Tobias Rahim.

I sidste uge, 22. september, blev han tildelt hovedprisen ved P3 Guld, men stjernen var ikke selv at finde i salen. I stedet blev et brev fra Tobias Rahim læst op, der forklarede, at han havde fået et angsttilfælde på vej hjem fra prøverne og blev hjemme for at passe på sig selv.

Det er netop disse to mænd, der er omdrejningspunktet i en Facebook-opdatering fra SF-politiker Jacob Mark, der på en dags tid har fået enorm opmærksomhed med 11.000 delinger og 1200 kommentarer i skrivende stund.

- Det er mænd som Jonas og Tobias, der lige nu giver mig håb for, at vi i fremtiden bliver et bedre land at leve i, når det kommer til at passe på os selv, skriver Jacob Mark.

Det ser ud til, at mange danskere er enig i den betragtning.

Et tabu om at sige fra

Baggrunden for politikerens opdatering ligger i en frustration, der byggede sig op over sommeren efter Vingegaards sejr.

- Allerede der så jeg, at der var en masse, der gerne ville fejre ham, og hvis han ikke lige kunne komme ud til deres arrangement, så ”er det okay, men...”. Vi har en tendens til at give hinanden dårlig samvittighed i stedet for at give hinanden tid til at nyde sin sejr, forklarer Jacob Mark til TV 2.

Men det var en kommentar fra Bjarne Riis til B.T., som fik Jacob Mark til at skrive den virale opdatering. Her efterspurgte Bjarne Riis, at Jonas Vingegaard giver lyd fra sig og ”må til at få noget hår på brystet”.

- Hele den her retorik med hår på brystet gennemsyrer samfundet – at man bare skal tage sig sammen. Det er tabu at sige fra. Vi er simpelthen så bange for det. Vi er et meget pligtstyret land, og det er på sin vis også godt, men det har også taget overhånd, siger Jacob Mark.

Han understreger, ligesom Bjarne Riis gør det i B.T., at ingen af dem ved, hvad der ligger bag Vingegaards tavshed. Han prøver derfor ikke at antyde, at cykelrytteren skulle have angst.

- Jeg har særlige følelser i det her, fordi jeg selv har været sygemeldt og kørt med fuldt tempo, og jo mere succes jeg fik, jo hurtigere skulle det gå. Jeg bliver særligt opmærksom, når jeg ser, at man udsætter andre for det samme.

Vi lærer, at det er det, der sker på scenen, der er vigtigt, mens det, der sker bag scenen, er ligegyldigt

Sebastian Lynggaard, forfatter og manden bag Instagram-profilen Herlige Svend Problematiske forventninger til manderollen

En af de mange danskere, der mener, at Jacob Mark rammer plet med sin kommentar om angst og at turde lytte til sig selv, er Sebastian Lynggaard.

Han driver Instagram-profilen Herlige Svend med knap 72.000 følgere og er aktuel med bogen ’Mandsforræder’, der blandt andet kritiserer den traditionelle forventning til mandens rolle.

- Jacob Mark sætter fokus på, at der er de her traditionelle forventninger til Tobias Rahim og Jonas Vingegaard, som de ikke lever op til, og jeg synes, at han rammer det lige i røven, siger han til TV 2.

Ligesom Jacob Mark retter han også sin kritik mod retorikken med hår på brystet, som, han mener, ”indkapsler de forventninger, der er til mænd”.

- Det betyder, at man får en mand, der er mindre opmærksom på det, der sker under overfladen. Vi lærer, at det er det, der sker på scenen, der er vigtigt, mens det, der sker bag scenen, er ligegyldigt.

Mænd, der tør græde

Begge hylder Tobias Rahim for at rette fokus mod netop dette emne i sin musik, særligt med sangen ’Når mænd græder’.

- Når mænd i forvejen relativt set er dårlige til at snakke om, hvordan de har det, må det være endnu sværere som mand at sige, at man har det rigtig dårligt, siger Sebastian Lynggaard.

Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil understreger netop, at et stigende antal mænd mistrives psykisk.

I 2010 var der 8,1 procent med lav mental helbredsscore, og i 2021 var tallet på 14,9 procent. Det er samtidig værd at nævne, at tallet for kvinder også er stigende og sidste år lå på 19,9 procent.

- Det er et udbredt problem for alle køn, at man ikke lytter til sig selv. Vi er blinde for, hvor hurtigt det her samfund egentlig kører. Der er en særligt udbredt tendens til, at mænd ikke tør tale om det her emne. Det er Tobias Rahim også fortaler for, og det, mener jeg, virkelig er rigtigt, lyder det fra Jacob Mark.

Det handler ikke om at rykke mænd fra A til B. For både A og B er okay

Sebastian Lynggaard, forfatter og manden bag Instagram-profilen Herlige Svend Et skifte er undervejs

Når et stort navn som Tobias Rahim offentligt melder ud, at han prioriterer sit mentale helbred, er det i Jacob Marks øjne med til at nedbryde tabuet og gøre det lettere for andre at tale højt om, at man har det svært.

- Der er flere og flere mænd og mennesker, der taler om, hvordan de har det. Der er mange i offentlighedens søgelys, som tør tale åbent om deres følelser. Når man bruger sine følelser og taler højt om dem, er man i mindre risiko for at knække.

Sebastian Lynggaard understreger, at muligheden er der nu for at udvide opfattelsen af, hvad det vil sige at være mand, fordi ”diskussionen sker hele tiden”.

- Det handler ikke om at rykke mænd fra A til B. For både A og B er okay. Så længe du har styr på, hvordan du har det, så er jeg glad, siger han.

Når otteårige David løber rundt på en fodboldbane med sine klassekammerater, kan han ikke følge med i helt samme tempo.

Det har heller ikke været nemt for hans forældre at finde en cykel, der passer til ham, og skolen har måttet installere en speciel håndvask i den rigtige højde til David.

For David har akondroplasi, der er en type dværgvækst. Han er 1,04 meter høj – cirka en håndsbredde mindre end sin fireårige lillebror.

Han er vokset seks-syv centimeter

Christoffer Zieler, journalist

Men det kan et nyt forsøg med eksperimentel medicin mod dværgvækst forhåbentligt ændre på, fortæller Davids far, Christoffer Zieler i ‘Go’ morgen Danmark’.

For et år siden indskrev han sin søn i et forsøg, der skulle teste en ny form for medicin, der potentielt kan få forsøgspersonerne til at vokse op til 16 centimeter ekstra.

Og umiddelbart virker det efter hensigten.

- Han er vokset seks-syv centimeter på et år, siger Christoffer Zieler.

Det gælder om at handle, når man har muligheden

Christoffer Zieler, der også har delt sin historie i Weekendavisen, hvor han arbejder som journalist, lægger vægt på, at han ikke har meldt David til forsøget, fordi der er noget galt i at være lav.

De har gjort det for at undgå de problemer, man kan opleve, når man har dværgvækst.

Ifølge Christoffer Zieler kan et af problemerne være rygproblemer. Han forklarer, at nerverne i ryggen bliver klemt på grund af for lidt plads – såkaldt spinalstenose.

Men det har ikke været et nemt valg. For familien har ikke kendt bivirkningerne ved behandlingen på forhånd, lyder det.

- Vi har som forældre måttet træffe et forfærdeligt valg, men vi har sagt ja tak, fordi man kun har chancen, mens børnene vokser, ellers er det for sent, siger Christoffer Zieler.

Venter man, risikerer man ifølge Christoffer Zieler, at der aldrig kommer noget medicin på området.

- Han kan ikke træffe så langtrækkende beslutninger om sit eget liv. Derfor er vi som hans forældre nødt til at gøre det for ham, fortæller han.

Det ser ud til, at han har fået den rigtige medicin

Christoffer Zieler, journalist Læge: Forsøget ændrer natur

Om David har modtaget det eksperimentelle præparat det seneste år, kan man ikke vide sig sikker på.

Han kan være havnet i en kontrolgruppe, der ikke har fået medicinen, men på grund af de ekstra centimeter, han er vokset det seneste år, har Christoffer Zieler dog en klar formodning.

- Det ser ud til, at han har fået den rigtige medicin.

Og nu ændrer forsøget natur. Fremadrettet får alle deltagerne i forsøget det rigtige præparat.

Sådan lyder det fra Merete Ljungberg, der er læge på Center for Sjældne Sygdomme på Rigshospitalet i København.

Også David vil modtage ugentlige indsprøjtninger med det aktive lægemiddel de næste to år, skriver hun i en mail til TV 2.

- Vi håber, at vi med dette forsøgslægemiddel kan behandle patienterne, før komplikationerne opstår, så færre får komplikationer, og færre skal opereres.

Det er endnu for tidligt at konkludere noget om effekten af forsøgslægemidlet, da udviklingen er i den meget tidlige fase, men Merete Ljungberg håber, at behandlingen vil kunne afhjælpe rygproblemer, og at patienterne også vil undgå de mange andre komplikationer, som følger med tilstanden, lyder det.

- Herudover håber vi at gøre visse ting i livet lettere for patienterne, slutter hun.

Se hele interviewet med Christoffer Zieler i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Med et nyt supermarkedssats vil Salling Group spare sig ud af inflationen.

Basalt, som den nye kæde kommer til at hedde, er et direkte modsvar på de prisstigninger, mange oplever, når de handler.

For at presse priserne ned vil Basalt kun sælge basale dagligvarer såsom havregryn, bleer, toiletpapir og pasta. Køle- og frysemontrerne vil helt være væk.

Ambitionen er at skære priserne med 15 procent, fortæller Salling Groups administrerende direktør, Per Bank, i en pressemeddelelse.

- Vi sparer på drift, logistik og energi og sender med Basalt besparelsen videre til kunderne. Ved at sænke vores faste omkostninger markant kan vi tilbyde danskerne markedets bedste priser, siger Per Bank.

Vil være 15 procent billigere

Salling Group står i forvejen bag nogle af landets største dagligvarekæder i form af Netto, Føtex og Bilka.

Men ved blandt andet at reducere sine energiudgifter sigter Basalt efter at kunne underbyde sine discountkonkurrenter med cirka 15 procent på nogle af de mest gængse basisvarer.

Udover at Basalt slet ikke skal have frost- og kølevarer, skal de også spare på energien ved at modtage færre vareleverancer hver uge og ved at lukke tidligere om aftenen.

I hverdagen skal Basalt således lukke klokken 19.00, og i weekenden vil der kun være åbent til klokken 16.00.

Derudover vil Salling Group have færre ansatte i Basalt end i andre supermarkeder, ved at varerne ”i vid udstrækning” skal placeres direkte på paller i butikken og ikke tages ud af emballagen, inden de kommer på hylderne.

Krigen har medført discountfokus

I første omgang har Salling planlagt at åbne ti Basalt-butikker i Jylland, på Fyn, Sjælland og i hovedstadsområdet frem mod jul.

Allerede om 14 dage åbner den første butik i Kastrup på Amager, og de efterfølgende dage følger butiksåbninger i Viby ved Aarhus og i Helsingør. Salling har dog allerede kig på andre steder at placere flere butikker, fortæller Per Bank i pressemeddelelsen.

Og timingen af den nye butikskæde er da heller ikke tilfældig.

De seneste måneder har inflationen været på sit højeste niveau i næsten 40 år. Det er særligt tårnhøje energipriser, der har truffet inflationen op, men også fødevarepriserne er steget med cirka 15 procent det seneste år.

For to uger siden annoncerede Coop, en anden af de store spillere på det danske dagligvaremarked, at man ville lave en større omlægning af flere af sine kæder. Det betød blandt andet, at alle landets Fakta-butikker skulle lukke.

- Kunderne har i år ændret indkøbsadfærd som følge af de omfattende prisstigninger efter Ruslands invasion af Ukraine. De går meget mere i discountbutikker, lød det fra Coops administrerende direktør, Kræn Østergård Nielsen, i den forbindelse.

Fra rekordoverskud til inflationsvåben

Danmark har de seneste år været igennem en discountkrig.

Inden coronapandemien lagde en lang række af landets største dagligvarekæder op til at udvide antallet af butikker.

Da pandemien kom, oplevede mange danskere pludseligt at få flere penge mellem hænderne og færre steder at bruge dem. Det kom i høj grad supermarkederne til gode, og både Coop og Salling Group nåede i 2020 og 2021 nye rekorder for deres omsætning.

Samtidig har flere af de største kæder gennem de seneste år renoveret eller ombygget butikker for at give dem et flottere og mere eksklusivt udseende.

Men med Basalt vender Salling tilbage til den benhårde priskonkurrence, der tidligere har presset discountsupermarkederne i Danmark til kanten.

Ifølge Salling vil mere end 80 procent af varerne i Basalt koste under 20 kroner stykket, halvdelen koste 10 kroner eller mindre, og der vil ikke være nogen mængderabat.

- Ligesom alle andre håber vi, at forbrugerpriserne vil falde, men med Basalt giver vi her og nu danskerne et meget konkret våben mod inflationen, siger Sallings administrerende direktør Per Bank.

Der skal være et bedre tilbud til det stigende antal børn og unge, der er kommet i psykisk mistrivsel. Og borgere med svære psykiske lidelser skal kunne få bedre behandling.

Det er to af hovedelementerne i den tiårsaftale om psykiatrien, som et bredt flertal af Folketingets partier tirsdag har indgået. Kun Moderaterne er ikke med i aftalen.

Aftalen løfter indsatsen i psykiatrien med en halv milliard kroner om året, hvilket er ud over de midler, som er afsat i tidligere aftaler.

- Den betyder, at vi her og nu kan ansætte cirka 100 ekstra medarbejdere i vores psykiatri.

- Dernæst tager vi fat på det, der er en hovedanbefaling at starte på – at hjælpe børn og unge, der venter alt for lang tid på at blive set og grebet, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) under præsentationen af aftalen i Sundhedsministeriet i København.

Behov for milliarder

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har sammen med landets psykiatere vurderet, at psykiatrien har behov for 4,5 milliarder kroner ekstra om året i driftsmidler for at sikre en tilstrækkelig behandling.

Det vil være op til den enhver tid siddende regering sammen med Folketingets partier at afsætte yderligere økonomi til psykiatrien, fremgår det af aftalen.

Regeringen har sammen med støttepartierne forhandlet planen på baggrund af et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen, der indeholdt 37 anbefalinger.

Ikke alle anbefalinger indgår i den plan, som bliver præsenteret tirsdag.

Kræver årlig status

Aftalen om psykiatrien skal løbende ses igennem. Der skal laves en årlig status samt en faglig vurdering hvert andet år.

Blandt andet skal Sundhedsstyrelsen hvert år lave et statusnotat i forhold til, hvor langt man er kommet med de målsætninger, man har aftalt.

Ifølge partierne i blå blok har de ikke haft indflydelse på forløbet. Alligevel er de gået med i aftalen.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige mener, at der reelt kun er tale om en toårsplan.

- Derfor vil de blå partier indkalde til reelle forhandlinger om en tiårsplan for psykiatrien, hvis de får flertal efter næste valg, skriver partierne i en fælles pressemeddelelse.

Regeringen er længe blevet kritiseret for at have syltet den tiårsplan for psykiatrien, som Socialdemokratiet aftalte med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i forståelsespapiret 'Retfærdig retning for Danmark', som partierne indgik i juni 2019 lige efter folketingsvalget i samme måned.

Regeringen har primært undskyldt sig med, at coronapandemien forsinkede planen.

Vandet ud for Bornholm er oprørt, fordi der strømmer så meget gas ud fra de tre læk, der er konstateret på gasledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

Gasledningerne løber fra Rusland gennem Østersøen mod Tyskland, og selvom de to gasledninger i øjeblikket er ude af drift, er de lange rør fyldt med gas. Gas, der ventes at løbe ud i havet over flere dage.

Alene det læk, der er konstateret på Nord Stream 2 cirka 20 kilometer syd for Dueodde på Bornholm, giver rørte vande:

- Vi kan konstatere, at der ryger rigtig meget gas ud. Så det er ikke en lille sprække, der er tale om. Det er et rigtig stort hul, siger direktør for Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw til Berlingske.

Nord Stream 2 løber sydøst for Dueodde og er ikke gravet ned, men ligger på havbunden på 60-70 meters dybde.

Gasboblerne fra lækket på denne gasledning er spredt over et areal på mere end 100 meter i diameter ved havoverfladen, fortæller Kristoffer Böttzauw til nyhedsbureauet Reuters.

Til nyhedsbureauet gentager han budskabet om, at "den store mængde bobler ved havoverfladen viser, at hullet i gasledningen er meget stort".

National operativ stab træder sammen

Energistyrelsens direktør er "stærkt bekymret" over, hvad der er sket, siden der pludselig er konstateret tre læk på gasledningerne, et læk på Nord Stream 2 og to læk på Nord Stream 1.

Kristoffer Böttzauw frygter, om der er andre ting på vej, siger han til Berlingske. Energistyrelsen har derfor hævet beredskabsniveauet i hele Danmark på energiområdet.

Rigspolitiet oplyser til TV 2, at flere myndigheder nu er samlet i Den nationale operative stab (NOST) for at koordinere håndteringen af gaslækagerne i Østersøen.

NOST består foruden Rigspolitiet af Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen.

Svært at standse lækagen

Der har endnu ikke været nogen nede for at se selve skaderne på gasledningerne, for det er for farligt at komme dertil i øjeblikket, oplyser Energistyrelsen.

Skibe, der sejler ind i området, kan miste opdrift med de mange gasbobler i vandet, og dermed risikerer de at synke.

Desuden kan de store mængder gas antænde, hvis der er en gnist i området.

De store gasudslip udgør ikke nogen sundheds- eller sikkerhedsrisiko for de nærmeste beboere, bornholmerne, lyder der fra Bornholms Politi.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) fortæller tirsdag eftermiddag, at Forsvaret har været til stede med patruljeskib i området omkring lækagerne siden mandag.

- Der er ikke gaspartikler i luften, og der er ikke nogen fare for indbyggerne på Bornholm. Forsvaret vil sikre, at vi er yderligere til stede i området. Det vil vi gøre med et havmiljøskib og en fregat, og derudover er der et helikopterbidrag til området, siger han til TV 2.

Der er lavet en sikkerhedszone på fem sømil (cirka ni kilometer) fra de hullede rørledninger, og Beredskabsstyrelsen er desuden til stede på Bornholm.

Partierne i blå blok havde fået til tirsdag formiddag klokken 10.00.

Enten sagde de ja til den psykiatriplan, regeringen og dens støttepartier havde forhandlet på plads, eller også var de ude.

Og nu har en samlet blå blok valgt at gå med i aftalen, der skal løfte psykiatriområdet med cirka 500 millioner kroner om året de kommende 10 år. Der er dermed tale om en meget bred politisk aftale for det pressede psykiatriområde.

Men de blå partier er trods det langt fra tilfredse med regeringen, lyder det i en pressemeddelelse, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance netop har udsendt.

De blå partier har været med i forhandlingerne, der begyndte efter sommerferien. Men de føler sig holdt udenfor i slutspurten.

- Man har givet indtryk af, at man ville lave en bred og langsigtet aftale, men har kun forhandlet med sit eget parlamentariske grundlag. Dermed når regeringens magtfuldkommenhed endnu et lavpunkt, siger de blå sundheds- og psykiatriordførere i pressemeddelelsen.

Blå partier vil indkalde til nye forhandlinger

Regeringen har længe været under stort pres fra flere sider for at lave en aftale for psykiatrien, som af mange beskyldes for at være udsultet.

Der blev indkaldt til forhandlinger efter skyderiet i indkøbscentret Fields på Amager i begyndelsen af juli.

Men langt inde i forhandlingerne er regeringen blev beskyldt for ikke helhjertet at ville prioritere psykiatrien. Især fordi regeringens oplæg til en aftale ifølge mange partier var både ukonkret og uden de fornødne økonomiske midler.

Nu er der imidlertid opnået enighed med støttepartierne om en model, der skal løfte psykiatrien med cirka 500 millioner kroner årligt fremover.

Ifølge TV 2s oplysninger ser flere af støttepartierne dog beløbet som et minimum og en bund. Forventningen er, at der løbende skal findes endnu flere penge, hvis psykiatrien for alvor skal forbedres.

Samme holdning har partierne i blå blok. De mener slet ikke, at aftalen er tilstrækkelig og varsler nye forhandlinger, hvis de vinder regeringsmagten efter næste folketingsvalg.

- Opgaven bliver at skabe en reel tiårsplan for psykiatrien, hvor der også kommer mere fokus på, hvordan vi sikrer en højere målbar kvalitet i psykiatrien, siger de blå sundheds- og psykiatriordførere i pressemeddelelsen.

Heunicke afviser kritikken

Over for TV 2 afviser sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han og regeringen har optrådt magtfuldkommen i forløbet.

- Den her aftale er virkelig én til én det, som både regeringen og partierne har meldt ud, der skal leveres på, siger Magnus Heunicke til TV 2.

Han siger, at han har holdt forhandlinger med de blå partier så sent som i weekenden, men medgiver dog, at finansieringsmodellen er noget, han først er blevet enig med støttepartierne om og derefter har fremlagt for de blå partier.

I forhold til kritikken af, at aftalen ikke er nok til for alvor at hjælpe den pressede psykiatri, siger han:

- Aftalen skal udbygges. Der står direkte i aftalen, at det her er første skridt. Så skal vi finde ud af sammen med eksperter og organisationer, hvad næste skridt skal være. Men det er et vigtigt første skridt, siger Magnus Heunicke.

Det skal pengene gå til

I det seneste aftaleudkast, TV 2 har set, skal pengene i 2023 målrettes fem prioriterede indsatser. I overskriftsform er det:

Opbygning af ensartede tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse Afstigmatisering af psykisk lidelse Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer Forskning og udvikling

Ifølge TV 2s oplysninger er regeringen og støttepartierne i aftalen blevet enige om 19 overordnede mål for psykiatrien. Her skal Sundhedsstyrelsen løbende ind og vurdere, hvordan det går med at opfylde dem.

Mellem oktober og marts kan man som hundeejer lade snoren blive hjemme.

I vinterhalvåret er det nemlig tilladt at slippe ens hund fri på de fleste danske strande, hvilket kan være til stor glæde for hunden.

Naturstyrelsens retningslinjer siger dog, at hunden som udgangspunkt skal være i snor, da der mange steder i Danmark også tages hensyn til andre arter.

- Stranden er et populært sted at give sin hund nye oplevelser og masser af motion. Det er dog vigtigt at have fuld kontrol over hunden, da en løs og ukontrolleret hund stresser de vilde dyr langs kysten og kan også skræmme andre strandgæster, understreger Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Derfor er det altid vigtigt, at hunden er trænet til at komme, når den får signal på at komme på plads.

Tjek din lokale strand, før du slipper hunden løs

Hunde må ikke være løse i naturen, fordi de kan stresse det vilde dyreliv eller i værste fald jage det væk fra dets territorie, derfor er der stadig kyststrækninger, hvor reglen om, at hunde må løbe fri, ikke gælder.

Derfor skal man holde øje med den lokale skiltning omkring løse hunde på sin strand.

Har man som hundeejer ikke lyst til at tage sin firbenede ven med på stranden, så har Naturstyrelsen mere end 250 etablerede hundeskove rundt omkring i Danmark.

I hundeskovene må hunde altid løbe uden snor, men de specifikke regler for skovene er fastsat af grundejeren.

Tjek derfor altid den lokale skiltning ved både strande og hundeskove, inden hunden slippes løs.

Selvom man lufter sin hund i en hundeskov, så bør man altid kun slippe sin hund løs, hvis man har fuld kontrol over den.

Hunden må hverken skræmme eller skade skovens øvrige gæster, understreger foreningen.

Mandag eftermiddag har dronning Margrethe modtaget Nordens Sprogpris 2022 fra den norske dronning Sonja i Oslo.

Der har ellers været tvivl om, hvorvidt dronningen ville have mulighed for at deltage i overrækkelsen, da hun 21. september testede positiv for corona for anden gang.

Mandag morgen bekræftede kongehuset så, at dronning Margrethe var ude af coronaisolation og kunne sætte kursen mod Norge for at modtage prisen.

Spurgt ind til sit helbred fortæller dronningen til TV 2, at hun har det "fint, fint".

Kronprinsen måtte haste hjem

Dronning Margrethe har opholdt sig på Fredensborg Slot, siden hun testede positiv.

Torsdag meddelte kongehusets kommunikationsafdeling, at hun havde helt almindelige coronasymptomer. Den uddybede ikke, hvilke symptomer der var tale om. Men de mest almindelige symptomer på covid-19 er løbende næse og ondt i halsen.

Dronningen deltog derfor ikke i nogen aktiviteter resten af ugen.

Fredag skulle dronningen ellers have været vært for et aftenselskab på Christiansborg for regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer.

Selskabet fandt sted med kronprinsparret som vært i stedet, hvilket betød, at kronprins Frederik måtte tage tidligt hjem fra New York, hvor han deltog i FN's generalforsamling.

82-årige dronning Margrethe blev første gang testet positiv for covid-19 i februar i år.

Dengang blev det oplyst, at hun havde fået tre stik med en coronavaccine.

Dygtig med ord

Dronning Margrethe fik overrakt sprogprisen i Oslo mandag klokken 15.30. Hun deltager også i en gallamiddag mandag aften i forbindelse med prisen.

Foreningen Norden har uddelt prisen hvert år siden 2010. Den går til en person, institution, myndighed eller organisation, som har bidraget til at styrke den nordiske sprogforståelse.

Espen Stedje, som er generalsekretær i foreningen, siger til Jyllands-Posten, at det er vigtigt at holde fast i samhørigheden i de nordiske lande og det sproglige fællesskab.

- Dronning Margrethe er dygtig med ord og meget optaget af sprogets betydning, siger han til avisen.

Til TV 2 fortæller dronningen, at de skandinaviske borgere, der har et stort fælles ordforråd, burde kunne tale med hinanden på lokalsprogene i stedet for eksempelvis at skifte til engelsk, som mange unge foretrækker.

- Vi hører sammen i de nordiske lande. Så må vi da kunne tale med hinanden på hinandens sprog til en vis grad og ikke bruge et andet sprog. Det, synes jeg, ville være synd, siger dronning Margrethe.

Nordens Sprogpris er tidligere gået til de danske skuespillere Ghita Nørby og Sofie Gråbøl for deres brug af det danske sprog i deres roller.

Andre tidligere modtagere er Ikeas grundlægger, Ingvar Kamprad, og den norske ungdomsserie 'Skam'.