Omkring 16.500 borgere har modtaget et brev fra Statens Serum Institut (SSI) med vaccineinvitationer, som er fejlbehæftede.

Det oplyser seruminstituttet, som også har udsendt en pressemeddelelse.

Fejlen består i, at der i emnefeltet har stået forkerte oplysninger om, hvilken vaccination de ville få tilbudt.

Men informationerne i selve brevet, som i de fleste tilfælde er landet i en virtuel indbakke, skulle være korrekte, oplyser SSI.

Der er desuden nye breve på vej.

Forkerte oplysninger

Det drejer sig om omkring 16.000 indbydelser til forældre om influenzavaccination af deres børn.

Og 500 indbydelser til borgere over 85 år med tilbud om vaccination mod coronavirus, influenza og Pneumokokker.

I invitationerne til forældrene står der i emnefeltet, at de er blevet indbudt til revaccination mod coronavirus, selvom invitationen kun går på vaccination mod influenza.

De andre år med corona har vist os, at smitten blusser op om efteråret

Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

I invitationerne til nogle borgere over 85 er de blevet indbudt til en vaccination mod pneumokokker, som de ikke skulle have fået et tilbud om.

Den fjerde vaccinationsrunde mod coronavirus – den såkaldte boostervaccination – startede torsdag. Her blev de første plejehjemsbeboere og borgere over 85 år tilbudt et boosterstik.

Fra den første oktober følger tilbuddet til den del af befolkningen, der har rundet 50 år.

For alle aldre er det vigtigt at booke tid, understregede vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst onsdag. Også selvom smitten er lav på nuværende tidspunkt.

- De andre år med corona har vist os, at smitten blusser op om efteråret, og før det sker, er det vigtigt at være på forkant. På den måde kan vi forebygge, at alt for mange bliver smittet, sagde hun.

Også en del personer under 50 år er berettiget til et ekstra vaccinestik. Nemlig dem, der på grund af eksempelvis deres arbejde eller sygdom anbefales at få det.

De får dog ingen indbydelse automatisk, men skal selv bestille tid.

En farlig hjælp, der fodrer hunden med dens egen hale.

Sådan beskriver paraplyorganisationen FødevareDanmark regeringens nye forslag om en låneordning til at afbøde de høje energipriser.

I en pressemeddelelse advarer organisationen virksomheder mod at benytte sig af regeringens hjælpepakke.

- De nuværende energipriser er livstruende for mange små og mellemstore fødevarevirksomheder, men det vil det også være at benytte sig af den hjælpepakke, som regeringen har lagt op til, lyder det.

Torsten Buhl, der er direktør i FødevareDanmark, fortæller til TV 2, at hjælpepakken er "farlig", fordi den fører virksomheder ud i gæld.

- Man bliver altid meget sårbar, når man stifter gæld. Og vi skal huske på, at det kun er virksomheder, der i forvejen er sårbare, der ville benytte sig af denne hjælp. Så det er jo bare en forøgelse af en i forvejen sårbar situation, siger han.

Kan ikke spare på strømmen

Ligesom resten af Danmark er fødevarebranchen hårdt ramt af de tårnhøje energipriser.

Et eksempel på dette fandt sted torsdag, hvor Danish Crown meddelte, at de fyrer 350 personer på deres slagterier på grund af rekordhøje omkostninger til foder og energi, som nu får mange landmænd til enten at skrue ned for produktionen eller lukke.

Ifølge Torsten Buhl er fødevarebranchen da også ekstra udsat for de høje energipriser.

Fødevarevirksomheder er nemlig meget energitunge, fortæller han.

Tilbuddet kan opfattes som et valg mellem pest og kolera

Torsten Buhl, direktør i FødevareDanmark

Det skyldes, at de ofte er underlagt særlige krav om temperaturer, både i diskene i butikkerne, i køle- og frostrum og under transport. Dertil kommer også et betydeligt forbrug af energi og brændstof hos de virksomheder, som lever af at levere fødevarer til eksempelvis butikker og restauranter, eller som transporterer levende dyr.

- Regeringen opfordrer til at spare på strømmen, men det kan vores virksomheder ikke, siger Torsten Buhl.

Netop derfor mener FødevareDanmark, at regeringen burde give disse virksomheder en ekstra håndsrækning.

Regeringen "må komme med nogle penge"

Ifølge Torsten Buhl har politikerne et særligt ansvar over for fødevarebranchen, fordi det er deres lovgivning, der er skyld i de høje energipriser.

- Når staten stiller krav til for eksempel temperaturer, så bør staten også vedgå sig et ansvar for, at disse regninger kan betales, siger han.

Derfor kan Torsten Buhl ikke se andre løsninger, end at regeringen "må komme med nogle penge".

Lige nu foreslår regeringen kun muligheden for at låne penge, og her er det vigtigt at huske på, at pengene derfor skal betales tilbage igen på et senere tidspunkt, påminder Torsten Buhl.

Han drager paralleller tilbage til coronanedlukningerne, hvor virksomheder fik muligheden for at udskyde betalingen af moms. Men da det kom til at tilbagebetale den, var der mange virksomheder, der var nødt til at kaste håndklædet i ringen og dreje nøglen om.

Torsten Buhl frygter det præcis samme resultat i denne situation.

- Tilbuddet kan opfattes som et valg mellem pest og kolera, konstaterer han.

Frygter ikke at skubbe til inflationen

Torsten Buhl håber, at politikerne inden alt for længe kommer med en mere brugbar løsning på "den meget alvorlige situation", som virksomhederne står i.

Han understreger igen, at den bedste løsning er at tilføre penge til branchen.

Der er jo stor bekymring for, hvad det vil betyde for inflationen at skyde penge i samfundet. Frygter I ikke, at det vil påvirke inflationen, hvis politikerne tilføre penge fødevarebranchen?

- Jeg har fuld forståelse for regeringens bekymring for inflationen. Men jeg tror ikke, at en tilførsel af penge til fødevarevirksomhederne vil rokke meget ved inflationen, fordi der er tale om et forholdsvist begrænset segment, siger han og tilføjer:

- Når staten stiller alle disse krav, må den også påtage sig et ansvar for, at det er muligt at efterleve dem. Det gør den ikke ved at tilbyde livstruende lån.

Folketingets partier forhandlede torsdag aften om en hjælp til danskernes energiregninger. Her drøftede de blandt andet regeringens forslag om at lade borgerne afdrage på deres energiregninger over en årrække.

Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) var en mulig håndsrækning til de erhvervsdrivende også på dagsordenen.

Velkommen til overblikket på en dag, hvor især sundhedssektoren har sat sit præg på nyhedsstrømmen.

Energikrisen fylder dog forsat meget hos danskerne, og trods dæmpet belysning og andre sparetiltag er Danmarks ældste fungerende købmand, Min Købmand i Snekkersten, tæt på at dreje nøglen om.

Niels Erik Hansen overtog den over 170 år gamle købmandsforretning for 52 år siden, og han har aldrig betalt en højere elregning end sidste måned, hvor regningen lød på 94.000 kroner.

Vi begynder dog et andet sted, for det er igen sæson for coronavacciner i Danmark.

Efterårets vaccineprogram er i gang

En ny og opdateret boostervaccine, der er tilpasset Omikron-varianten, er klar til brug og bliver for alvor rullet ud fra torsdag.

Plejehjemsbeboere og alle, der er fyldt 85 år, står først i køen. De kan få en boostervaccination fra 15. september. Fra 1. oktober kan alle over 50 år få deres boostervaccine. Personer under 50 år, der har øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19, får også tilbuddet.

Sundhedsmyndighederne forventer, at mange bliver smittet med coronavirus i løbet af efteråret og vinteren. For mange er det længe siden, at de sidst blev vaccineret, og effekten af vaccinerne aftager over tid.

Putin mødes med den kinesiske præsident under topmøde i Usbekistan

For første gang siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar mødtes den russiske præsident, Vladimir Putin, torsdag ansigt til ansigt med den kinesiske præsident, Xi Jinping, til et topmøde i Usbekistan, der varer frem til fredag.

Mødet bliver holdt af organisationen Shanghai Cooperation Organization (SCO), der er et samarbejde mellem flere lande i regionen om at bekæmpe terror og islamisme. Mødet skal blandt andet handle om situationen i Afghanistan. Russiske regeringskilder fortæller, at mødet også skal bruges til at diskutere krigen i Ukraine.

Ifølge TV 2s Asienkorrespondent, Christina Boutrup, holder Vesten et skarpt øje med, hvad der foregår på mødet, fordi der spekuleres i, om SCO er ved at udvikle sig til et regulært modtræk til NATO.

Rapport fastslår, at håndteringen af corona har kostet millioner af liv

Håndteringen af coronapandemien har været for langsom, for dårlig og ikke solidarisk nok. Det slår over 200 forskere og eksperter fast i en rapport fra Lancet Covid-19-Kommissionen. Kommissionen har fulgt pandemien og håndteringen af den tæt siden juli 2020.

Eksperterne kritiserer i særdeleshed det manglende internationale samarbejde, som de har konstateret under pandemien. Kritikken går også på, at både regeringer og WHO var for langsomme til at erklære virussen som en sundhedskrise og til at koordinere tiltag som masker, teststrategier og dataindsamling.

Fejlene har ifølge rapporten "resulteret i millioner af undgåelige dødsfald".

Smitte med abekoppevirus falder

Antallet af nye smittetilfælde med abekopper er på verdensplan faldende. Det fremgår af data fra blandt andet WHO. I uge 35 – der er de seneste tal – er antallet af nye tilfælde faldet med 25,5 procent i forhold til uge 34.

Også i Danmark er det daglige antal af nye smittetilfælde faldende. Ifølge den seneste status fra Statens Serum Institut (SSI) er der lige nu i alt 183 bekræftede tilfælde i Danmark.

Det er en glædelig men overraskende nyhed, fortæller Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdom på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet. Han peger på, at vaccinationer og en ændret adfærd med færre seksuelle partnere har spillet en rolle i at dæmpe smittespredningen.

Tobaksindustrien skal betale for oprydning af cigaretskod

Flere millioner cigaretskod ender hvert år på gaden, stranden eller i skoven. De forsvinder ikke, før de bliver ryddet op og smidt ud. Og det skal tobaksindustrien fremover til at betale for, fortæller Miljøministeriet.

Fra 5. januar næste år træder det såkaldte oprydningsansvar i kraft i alle EU-lande. Det betyder, at tobaksproducenterne i Danmark hvert år skal betale 32 millioner kroner for oprydningsarbejdet.

Ansvaret for oprydning af skod er ifølge brancheforeningen Tobaksproducenterne "helt fint", da man gerne vil tage sin del af ansvaret. Det siger Tine Marie Daell, der er direktør for Tobaksproducenterne.

Langt størstedelen af én særlig rygoperation bliver lavet på Fyn og i Jylland. Der er tale om operationen kaldet vertebroplastik, hvor man sprøjter knoglecement ind i ryghvirvler hos patienter, der lider af knogleskørhed. Formålet med operationen er at reducere deres smerter.

94 procent bliver foretaget i det jyske eller fynske, mens bare seks procent af operationerne bliver lavet på Sjælland.

Jeg synes, det er en uholdbar situation

Magnus Heunicke, sundhedsminister

Det er tegn på, at der mangler styring på området, mener Jan Hartvigsen, som er professor og forsker på Syddansk Universitet.

- Det er en vanvittig stor forskel. Det tyder på, at der er mangel på forskning, og at kirurgerne er fagligt uenige. Enten er der nogen, der opererer for lidt, eller også er der nogen, som opererer for meget, udtaler han.

Det er en "skidegod behandling"

Ét af de hospitaler, som udfører flest vertebroplastik-operationer, er Sygehus Lillebælt i Middelfart. De har fra 2012 til 2021 udført 1141 operationer. Mikkel Østerheden er professor i rygkirurgi på hospitalet, og han mener, at operationen burde være en del af standardplejen for patienter med knogleskørhed.

- Når vi snakker patienter med osteoporotiske frakturer (brud fra knogleskørhed, red.), så er det næsten den af de operationer, vi laver i Middelfart, der tilfører patienterne mest værdi, siger Mikkel Østerheden.

Da han tiltrådte som rygprofessor på Sygehus Lillebælt i 2021, holdt han et tiltrædelsesseminar, hvor han forklarede, at han godt nok ikke kan løfte evidensbyrden i forhold til effekten.

- Jeg synes stadig, at vertebroplastik er en skidegod behandling, men jeg er godt klar over, at der findes studier, der sætter spørgsmålstegn ved effekten, sagde han.

Operation X har vist udtalelserne fra tiltrædelsesseminaret til Karsten Juhl Jørgensen, der er professor ved forskningsinstituttet Cochrane Danmark, som har til formål at samle og analysere sundhedsforskning.

- Det er jo lidt forstemmende at høre kollegaer sætte egen holdning over evidens. Vi skulle jo gerne være en videnskabelig funderet profession, siger han.

Der findes videnskabelige studier, som har testet effekten af vertebroplastik for netop de patienter, Mikkel Østerheden udtaler sig om, pointerer Karsten Juhl Jørgensen.

- Hvis vi ser overordnet på den her behandling, så er det ikke en behandling, man skal tilbyde til patienter med kroniske smerter i ryggen som følge af brud på rygsøjlen fra knogleskørhed, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Operation X ville gerne spørge Mikkel Østerheden, hvorfor han mener, at behandlingen bør være en del af standardplejen, når der er studier, som viser, at operationen har en tvivlsom effekt. Men Mikkel Østerheden har ikke ønsket at stille op til interview med Operation X. I stedet skriver han i en mail, at man på Sygehus Lillebælt har gode erfaringer med operationen.

- Vertebroplastik er en kontroversiel behandling, hvor vi har svært ved at løfte den traditionelle evidensbyrde. Samtidigt er vores erfaringer med behandlingen gode. Evidens for en behandling er ikke bare sort/hvid – der er mange gråtoner, skriver han.

Det kan være forvirrende for patienterne

Mikkel Mylius Rasmussen, kirurg og formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab, mener, at de store regionale forskelle kan skyldes, at studierne på området har nogle svagheder, som gør det svært at konkludere, om operationen har effekt.

- Når man ikke har tal og undersøgelser, der stærkt underbygger behandlingen, kan der jo være forskellige holdninger til det. De holdninger vil komme til udtryk ved, at de enkelte sygehuse eller afdelinger vælger lidt forskelligt i forhold til, om man tilbyder behandlingen eller ej, siger han.

De store forskelle i brugen af vertebroplastik tyder altså på, at det i høj grad afhænger af ens postnummer, om man bliver tilbudt operationen.

- Det er jo selvfølgelig ikke det mest hensigtsmæssige, og jeg kan udmærket se, at det for patienterne kan være lidt forvirrende, svarer Mikkel Mylius Rasmussen.

Han vil gerne understrege, at vertebroplastik kun er en behandling, man tilbyder patienter, når der ikke er andre behandlingsmuligheder tilbage.

Det bør ikke være et postnummerlotteri

Karsten Juhl Jørgensen fra Cochrane Danmark mener, at det er et problem, at vi ikke har ensartet behandling i hele landet. For det skal ikke være sådan, at nogle behandlinger bliver tilbudt et sted i landet og ikke et andet.

- Der skal være en form for central styring af, hvad der bliver tilbudt. Og den styring skal jo hvile på videnskab – den skal være så uvildig som muligt, uddyber han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet mener, at den lægefaglig uenighed er en uholdbar situation.

- Det bør ikke være sådan et postnummerlotteri. Hvis der er sundhedsmæssig evidens for at bruge en operation, så bør den evidens jo gælde uanset, hvor man bor i landet. Derfor vil jeg bede Sundhedsstyrelsen se på den her behandlingsform og vurdere, hvad vi har af evidens og være mere tydelige om hvilken anbefaling, vi har.

Region Nordjylland udfører operation tre gange så ofte

Det er ikke kun, når man ser på vertebroplastik, at der er regionale udsving. Ved stivgørende rygoperationer, som har til formål at stabilisere ryggen ved hjælp af skruer og titanium stave for at reducere patientens smerter, er der også forskelle i brugen på tværs af regioner.

En stivgørende rygoperation kan blandt andet bruges til patienter, der har forsnævring af rygmarvskanalen, såkaldt spinal stenose, som kan give smerter i ryg og ben. Men kigger man på brugen af operationen de seneste 16 år i hver af regionerne, er der store udsving.

Ifølge Jan Hartvigsen vil der altid være udsving i brugen, men han mener alligevel, at det her er en stor og tilfældig variation.

- Det tyder på, at der selv i den samme region er et element af tilfældighed i, om man bliver tilbudt en stivgørende operation eller ikke. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt over for patienterne, siger han.

I Region Nordjylland foretager de operationen tre gange så ofte for patienter med smerter på grund af rygmarvsforsnævring som Region Hovedstaden målt per 100.000 indbyggere.

- Det er en stor forskel, og det tyder på, at man blandt kirurgerne ikke er enige om, hvornår man skal tilbyde den operation, siger Jan Hartvigsen.

Han uddyber, at der ofte er sådanne forskelle, når der ikke er solid evidens på et område, eller når klinikere ikke følger de anbefalinger og retningslinjer, der er.

- Det giver ikke mening, at man i et lille land som Danmark ikke har ensartede behandlingstilbud.

I hvert fald 20 procent af det, vi laver, er unødvendigt

Susanne Axelsen, klinisk lektor og formand for Vælg Klogt

Mikkel Mylius Rasmussen fra Dansk Rygkirurgisk Selskab er ikke enig i, at det skyldes uenighed blandt rygkirurgerne om, hvornår man skal tilbyde en operation. Han mener, at det kan forklares med, at der mangler rygkirurger, og derfor flytter behandlingsgarantien og fritvalgsordningen patienterne rundt i landet.

Tror du, det kan have noget at gøre med, at der sidder nogle kirurger et sted i landet, og tilbyder nogle behandlinger, som man ikke tilbyder i andre regioner?

- Nej, det tror jeg ikke. Som jeg er bekendt med det, så tilbyder vi patienterne lige adgang til en stivgørende rygoperation i hele landet, siger Mikkel Mylius Rasmussen.

20 procent unødvendigt

Susanne Axelsen er klinisk lektor på Aarhus Universitet og formand for Vælg Klogt, der er finansieret af Danske Regioner. Organisationens formål er at pege på områder i det danske sundhedsvæsen, hvor der bliver udført unødvendige undersøgelser, behandlinger eller procedurer.

- I hvert fald 20 procent af det, vi laver, er unødvendigt, og der er jo endda noget af det, som kan skade patienten. Patienten kan blive udsat for undersøgelser og operationer, så de får det værre, end de havde det før. Det er svært at få sundhedsvæsnet til at erkende, at det er unødvendigt, siger hun.

TV 2 har spurgt sundhedsministeren Magnus Heunicke, hvad han mener om, at 20 procent af behandlingerne i sundhedsvæsenet kan være unødvendige.

- Det, synes jeg, er et højt tal, og hvis det er rigtigt, så synes jeg, det er alt for højt. Og jeg vil nu bede Sundhedsstyrelsen om at vurdere de her oplysninger og forsøge at sige, hvordan kan vi handle på det, siger han.

Per Larsen, sundhedsordfører fra De konservative, mener, at det er på tide, at der bliver kigget på nogle af retningslinjerne på området.

- Jeg mener simpelthen, at man er nødt til at genbesøge, om vi kan gøre det her bedre. Man skal altid stille sig selv det spørgsmål i sundhedsvæsnet: Findes der nogle andre måder at hjælpe de her mennesker på end ved operation?

Forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital (OUH) har udviklet en robot, der skal gøre det nemmere at få gigtpatienter hurtigt udredt.

De har lavet en ultralydsrobot, der kan skanne 11 led på en hånd og håndtere op til fire patienter i timen.

Robotten er netop blevet CE-godkendt og er klar til at blive sat i produktion.

Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

- Det glæder os, at robotten nu kan tages i brug. En fuldt automatiseret og objektiv undersøgelse for tidlige tegn for gigtbetændelse kan nemlig hjælpe rigtig mange patienter, siger overlæge Søren Andreas Just fra gigtambulatoriet på OUH i pressemeddelelsen. Han er den ene forsker bag projektet.

Vil afhjælpe problemer

Robotten består af en platform og en robotarm. Patienter skal lægge hånden på platformen, og så kan robotarmen med en ultralydskanner tjekke dem for sygdommen ud fra en række fastsatte standarder.

Den vil hjælpe sygehusene meget med de kapacitetsproblemer, der i forvejen er, mener lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital Bjarne Dahler-Eriksen.

- Der er ingen tvivl om, at det gør en forskel for os i sundhedsvæsenet, når vi kan få nye, innovative løsninger som robotten her til at løse dele af vores opgaver, siger han i pressemeddelelsen.

- Især når der er tale om en robot, der ikke kun overtager et manuelt arbejde, men også løser en højt specialiseret opgave, som ellers kræver medarbejdere med stor ekspertise og erfaring, hvilket jo i høj grad er en begrænset ressource.

Henvendelser fra flere lande

Robotten har været tre år undervejs. Den har fået navnet Arthur, et ordspil på den engelske ord for gigt, arthritis.

Den kan ikke blot skanne hænderne for gigt. Robotten analyserer også skanningsbillederne ved hjælp af en kunstig intelligensalgoritme.

Derefter sendes en rapport direkte til lægen og den elektroniske patientjournal.

Forskerne bag skulle have modtaget henvendelser fra flere hospitaler i Danmark, Tyskland og Canada om robotten. Den koster omkring 1,1 million kroner stykket.

Birgitte Warbergs datter, Sofie Stolk-Warberg, gjorde det meget klart, da hun efter to uger på psykiatrisk afdeling fik at vide, at hun skulle hjem på weekend.

Hun var ikke klar til at spise derhjemme og bad personalet, som hun netop havde fået tillid til, om at få lov til at blive.

Men hun blev sendt hjem, og Birgitte Warberg og hendes mand fik ansvaret for, at deres anoreksiramte datter skulle spise.

Som Sofie Stolk-Warberg frygtede, kunne hun ikke spise derhjemme, og mandag kom straffen på hospitalet.

- Da hun kom ind igen, skulle hun indhente alt det, hun ikke havde fået at spise derhjemme i sådan nogle ernæringsdrikke. Så hun lå hele mandagen med mavepine og kvalme, fortæller Birgitte Warberg i ’Go’ aften LIVE’.

Oplevelsen er bare en af mange, der har gjort, at Birgitte Warberg og Sofie Stolk-Warberg har mistet tilliden til systemet, og de er ikke de eneste.

I en ny bog ’At være menneske i et umenneskeligt system’ har Birgitte Warberg samlet beretninger fra en række familier, der har oplevet psykiatrien som et umenneskeligt sted at være menneske.

Behandlede ikke psyken

Sofie Stolk-Warberg var bare 11 år, da hun blev indlagt akut og kom i behandling for sin anoreksi.

Allerede fra start undrede Birgitte Warberg og hendes mand sig over, at behandlingen kun handlede om, at Sofie Stolk-Warberg skulle tage på, og ikke hvorfor hun var stoppet med at spise.

Når man kommer med en datter på 11 år, der vejer under 40 kilo, skal man så ikke gøre alt for at få hende op i vægt, så man kan arbejde med hendes psyke?

- Selvfølgelig skal der mad til og noget vægt på, men hvis det sker på bekostning af psyken, har det ikke nogen varig effekt, lyder det fra Birgitte Warberg.

Birgitte Warberg og hendes mand fik at vide, at der ville blive arbejdet med datterens psyke, når hun havde taget på, men da Sofie Stolk-Warberg kom op i vægt, blev der ifølge Birgitte Warberg sat gang i udskrivelsen i stedet.

Det kommer til at sætte gang i en spiral af genindlæggelser

Birgitte Warberg, sangunderviser

Men Sofie Stolk-Warberg var ikke rask, fordi hun havde taget på – tværtimod, vurderer Birgitte Warberg, der har snakket med andre forældre, der også har "tigget og bedt", som hun beskriver det, om psykologhjælp til deres børn.

- Så bliver det symptombehandling, og det kommer til at sætte gang i en spiral af genindlæggelser, hvor de unge mennesker har taget en masse kilo på med tvang, og så kommer de ud og taber det hele igen, lyder det.

Alle mennesker er forskellige

Peer Nøhr-Jensen er speciallæge i psykiatri, og han har tidligere været overlæge på blandt andet Børne- og Ungepsykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital og Gentofte Hospital.

Og han er enig med Birgitte Warberg i, at psykiatrien er blevet et ”umenneskeligt sted”, hvor man behandler symptomer og ikke mennesker.

- Mange psykiatere siger, at det kan stort set ikke betale sig at snakke med patienterne, fordi de er kognitivt svækkede, når de ligger på en lav vægt, men det passer jo ikke, siger Peer Nøhr-Jensen.

Kan det ikke være lidt svært, når der ligger en pige og vejer 37 kilo og så begynde at tale om hendes følelser og sind, for der er man vel bare fokuseret på, at hun skal have noget mad, så hun ikke dør?

- Jeg siger ikke, at man bare skal snakke med patienten om hendes følelser og så lade stå til med hendes vægt. Man skal selvfølgelig adressere begge problemer, men problemet er nu, at man stort set kun adresserer symptomdelen af det, lyder speciallægens vurdering.

Et godt samarbejde med familierne er afgørende

Ulla Jørgensen, cheflæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

TV 2 har spurgt Ulla Jørgensen, der er cheflæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri, hvorfor der er så stort fokus på det fysiske og ikke det psykiske, når patienter med anoreksi skal behandles.

I et skriftligt citat har hun svaret:

- En spiseforstyrrelse er en livsfarlig sygdom. Derfor er vores vigtigste opgave at sikre, at de børn og unge, der bliver indlagt, får den nødvendige næring for at kunne overleve. Og al forskning viser, at det er nødvendigt med en adfærdsændring for at blive rask – altså er vi nødt til at få patienterne i gang med at spise.

- Men vi arbejder også sideløbende med behandling for at lære både patienterne og deres familier at håndtere sygdommen. Et godt samarbejde med familierne er afgørende for, at behandlingen bliver en succes. Og det plejer vi at lykkes med.

Frygter genindlæggelse

Det er nu mere end et år siden, at Sofie Stolk-Warberg blev udskrevet fra afdeling B102 på Bispebjerg Hospital.

Til TV2 ØST har hun tidligere fortalt, hvordan hun blandt andet følte sig isoleret fra de andre patienter og straffet, når hun ikke kunne spise.

I dag er Sofie Stolk-Warberg 14 år. Efter at hun er blevet udskrevet, har hun det bedre, og derfor må hun også gå til gymnastik i fritiden.

Men det betyder ikke, at Birgitte Warberg vil sige, at behandlingen er lykkes.

Der mangler stadig en del arbejde med hendes sind, lyder det.

Hun har jo overlevet, og hun har det bedre. Har behandlingen så ikke været god nok?

- Der er to grunde til, at hun spiser. Den ene grund er, at hun rigtig gerne vil gå til gymnastik, fordi det giver hende enormt meget glæde. Den anden grund er, at hun er virkelig bange for at blive indlagt igen, der hvor hun var indlagt, slutter Birgitte Warberg.

Se hele interviewet med Birgitte Warberg og Peer Nøhr-Jensen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Antallet af nye smittetilfælde med abekopper er på verdensplan faldende. Det fremgår af data fra både Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og statistikbureauet Our World in Data.

I uge 35 – der er de seneste tal – er antallet af nye tilfælde faldet med 25,5 procent i forhold til uge 34.

Også i Danmark er det daglige antal af nye smittetilfælde faldende. Ifølge den seneste status fra Statens Serum Institut (SSI) er der lige nu i alt 183 bekræftede tilfælde i Danmark.

Professor er overrasket over det hurtige fald

Det er en glædelig nyhed, men den er også overraskende, siger Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdom på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet, til TV 2.

- Jeg havde ikke regnet med, at antallet af smittetilfælde allerede ville begynde at falde nu, når virussen havde spredt sig så meget, siger han.

Eskild Petersen peger på, at vaccinationer har spillet en rolle i at dæmpe smittespredningen, men han mener, at det er en ændret adfærd om færre seksuelle partnere, der har fået tallene til at falde så drastisk.

I den forbindelse viste et modelleringsstudie fra Emperial College London i England i juni, at det er antallet af seksuelle partnere, der driver smittespredningen i risikogrupper i vejret.

- Det betyder rigtig, rigtig meget, hvis personer i risikogruppen har begrænset antallet af seksuelle partnere for at undgå smitte, siger Eskild Petersen.

Det har også en betydning, fordi der har været mangel på vacciner, hvilket har fået USA til at bruge en svær vaccineteknik for at have doser nok.

Usædvanlig smittespredning uden for Vestafrika

De første tilfælde med abekoppevirus begyndte at blive rapporteret fra Spanien, Portugal og Storbritannien i maj. Det var usædvanligt, fordi abekopper ikke normalt spredte sig nemt mellem mennesker og oftest var relateret med rejser til Afrika.

Men pludselig blev der konstateret stigende smitte i flere europæiske lande på samme tid for første gang nogensinde. Og i nogle lande i en sådan grad, at smittekurven var stejlt opadgående som for eksempel i USA.

Siden har mange lande anbefalet vaccination mod abekopper til særligt udsatte grupper, fordi smitten især spredte sig mellem mænd, der har sex med mænd.

10 lande står for knap 88 procent af tilfældene

Siden 1. januar 2022 er der blevet rapporteret om knap 55.000 tilfælde med abekoppevirus fra 102 lande, herunder 18 dødsfald.

Det er især 10 lande, der tegner sig for de fleste antal tilfælde – faktisk står de 10 lande for 87,5 procent af de rapporterede tilfælde.

Størstedelen af landene er europæiske, og derfor vurderer WHO fortsat risikoen som høj i Europa, mens risikoen på verdensplan og i den afrikanske union er moderat.

Det er igen sæson for coronavacciner.

En ny opdateret boostervaccine, der er tilpasset Omikron-varianten, er klar til brug og bliver for alvor rullet ud fra torsdag.

Plejehjemsbeboere og alle, der er fyldt 85 år, står først i køen. De kan få en boostervaccination fra 15. september.

Fra 1. oktober kan alle over 50 år få deres booster.

Det er stik nummer fire, vi er nået til. Og til dig, der efterhånden har mistet overblikket, har TV 2 her samlet nogle af de vigtigste vaccinationsoplysninger.

Danske hospitaler foretager for mange operationer med tvivlsom effekt for at afhjælpe patienter med smerter.

Det mener eksperter, som Operation X har talt med.

En af dem er Karsten Jørgensen, der er professor ved forskningsinstituttet Cochrane Danmark, som har til formål at samle og analysere sundhedsforskning.

- Det er usandsynligt, at de her behandlinger har en væsentlig gavnlig effekt. Men som al anden medicinsk behandling har de væsentlige skadevirkninger, siger Karsten Jørgensen.

Det er særligt for operationer, der skal reducere eller fjerne patienters smerte, at videnskabelige studier tyder på, at effekten er tvivlsom over for visse patientgrupper.

Og spørger man Jan Hartvigsen, der er professor og forsker på Syddansk Universitet, er det problematisk, at der ikke bliver stillet dokumentationskrav til operationer, som der bliver gjort til medicin.

- Når man lancerer ny medicin, er der nogle meget strenge krav. Man skal vise, at medicinen er sikker, og man skal også dokumentere, at det gavner patienterne. Men sådan er det ikke, når man indfører nye kirurgiske procedurer, siger han.

20 procent er unødvendigt

Det er blandt andet såkaldte stivgørende rygoperationer, kikkertoperationer i knæet og indoperation af stenter i blodårer på patienter med smerter, som eksperterne mener, har tvivlsom effekt. Operationer, som vi samlet udfører over 10.000 af om året i Danmark.

Eksperterne mener, at det er for mange. De understreger, at en del af patienterne kan have gavn af operationerne, men at der er grund til at undersøge, hvem og hvor mange de bliver udført på.

- Det er klart, at de her kirurger vil det bedste for deres patienter, og de tilbyder operationerne, fordi de er overbeviste om, at de har en effekt. Men det er nødvendigt, at vi får set kritisk på nogle af de her behandlinger og vurderer, om det er noget, vi skal fortsætte med, eller om vi stiller alle bedre ved at bruge ressourcerne på noget andet, siger Karsten Jørgensen.

Overordnet set er en stivgørende operation en god operation

Mikkel Mylius Rasmussen, formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab

Den holdning deler Susanne Axelsen. Hun er klinisk lektor på Aarhus Universitet og formand for organisationen Vælg Klogt, der er finansieret af Danske Regioner. Organisationens formål er at pege på områder i det danske sundhedsvæsen, hvor der bliver udført unødvendige undersøgelser, behandlinger eller procedurer.

- I hvert fald 20 procent af det, vi laver, er unødvendigt, og der er jo endda noget af det, som kan skade patienten. Patienten kan blive udsat for undersøgelser og operationer, så de får det værre, end de havde det før. Det er svært at få sundhedsvæsnet til at erkende, at det er unødvendigt, siger hun.

Færre operationer de seneste fem år

En af de operationer, eksperterne sætter spørgsmålstegn ved, er den stivgørende rygoperation. Den går ud på, at kirurgen ved hjælp af skruer og titaniumstave stabiliserer en del af rygsøjlen.

Formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab og forskningslektor ved Aarhus Universitet Mikkel Mylius Rasmussen mener ikke, at der udføres for mange stivgørende rygoperationer i Danmark.

- Overordnet set er en stivgørende rygoperation god for de patienter, vi udvælger til det. Blandt andet patienter med kræft i rygsøjlen eller med brud, infektioner eller skævheder i ryggen.

Han anerkender dog, at der over for en særlig gruppe patienter med rygsmerter som følge af såkaldte aldersrelaterede slidlidelser i ryggen er foretaget studier, som tyder på, at man skal være påpasselig med at tilbyde operationen.

- Vi har, efter at de her undersøgelser er kommet frem, selvfølgelig holdt øje med den samlede viden, der foreligger – og rettet ind efter det. Men det er en selekteret lille gruppe, vi snakker om her, siger han.

Så kursen har ændret sig, siger du, og fortsætter med at ændre sig?

- Der er jo ingen, der kan spå om fremtiden, men vi har set et fald over de sidste fem år inden for stivgørende operationer til de her aldersrelaterede slidlidelser, og særligt inden for gruppen af patienter med isolerede rygsmerter, siger Mikkel Mylius Rasmussen.

Mikkel Mylius Rasmussen erkender, at der for flere andre patientgrupper foregår en diskussion i Danmark om, hvorvidt brugen af den stivgørende rygoperation giver den bedste effekt for patienterne.

Træning og terapi havde samme effekt som operation

Et af de mere anerkendte studier om stivgørende rygoperationer blev publiceret i 2009 af den norske ryglæge og forsker Jens Ivar Brox.

Studiet var et lodtrækningsforsøg, som inddelte patienter med kroniske rygsmerter i to grupper. Halvdelen fik operationen, og den anden halvdel fik et tre uger langt målrettet forløb med træning og smertehåndteringsterapi.

Resultatet var, at patienterne oplevede samme bedring af deres smerter, uanset om de fik operationen eller gennemgik forløbet med træning og terapi.

Mikkel Mylius Rasmussen fra Dansk Rygkirurgisk Selskab anerkender vigtigheden af lodtrækningsforsøg som det norske, men han understreger, at sådanne studier også har svagheder, da de fokuserer på specifikke patientgrupper, og dermed ikke er den endegyldige sandhed.

Han henviser til, at der findes andre undersøgelser af den stivgørende rygoperation, som tyder på, at den har god effekt.

Rygkirurgisk Selskab er selv med til at gennemføre spørgeskemaundersøgelser, der omfatter 80 procent af de danske patienter, der har fået rygoperationer.

- Selvfølgelig er der individer, som det ikke hjælper, og der er også individer, som får det dårligt af den operation. Men set over den gruppe af patienter, vi opererer, så reducerer vi deres smerter og forbedrer deres livskvalitet, siger Mikkel Mylius Ramussen.

Han anerkender, at den slags spørgeskemaundersøgelser også har en svaghed – nemlig at der mangler en såkaldt kontrolgruppe af patienter, som ikke bliver opereret.

Derfor kan man ikke vide med sikkerhed, om patienterne kunne have opnået samme forbedring uden operationen.

Patienter fik det bedre af snydeoperation

Problemet med at spørge patienter, om de selv oplever en forbedring af deres tilstand efter en operation, er blandt andet placeboeffekten.

- Hver gang du går til lægen, og de behandler dig godt, vil du være tilbøjelig til at føle dig bedre tilpas, og det skyldes placeboeffekten, forklarer hjertekirurgen Rasha Al-Lamee fra hospitalet Imperial College i London.

Hun har gennemført et studie af en af de smertereducerende operationer, som eksperter udpeger som tvivlsomme, og hun lod Operation X følge med, da hun foretog operationer til et nyt studie af samme operation rettet mod en anden patientgruppe.

Jeg vidste, at der var mange hjertekirurger, der ikke ville blive glade for det resultat

Rasha Al-Lamee, forsker og hjertekirurg

Operationen går ud på at indsætte en lille metalstent i patientens blodårer for at øge gennemstrømningen, og derved skulle patientens smerter i brystet blive reduceret. I Danmark udføres den på op mod 2700 patienter om året.

Rasha Al-Lamee har selv udført hundredvis af den slags operationer, og i hendes studie var det vigtigt, at alle patienter blev gjort klar til operationen på præcis samme måde.

De blev lagt i bedøvelse og fik endda indført en slange i blodåren. Men så trak en computer lod og bestemte, om patienten skulle have indsat den lille metalstent eller ej.

Når patienterne vågnede, vidste de ikke, om de havde fået indsat stenten eller ej. I de følgende år blev de spurgt, om deres smerter var reduceret.

Et slag på tasken er, at en tredjedel falder ind i en gruppe, der kunne have gavn af medicinsk frem for kirurgisk behandling.

Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen

Studiet udkom i 2018 og viste, at der ikke var forskel på de to patientgrupper – begge oplevede samme forbedring af deres tilstand, uanset om de havde fået snydeoperationen eller den rigtige.

Studiet viste altså, at det ikke var selve operationen, der virkede – men patienternes forestilling om den.

- Det var et massivt chok. Jeg vidste, at der var mange hjertekirurger, der ikke ville blive glade for det resultat, fortæller Rasha Al-Lamee.

Hun fortæller om læger, der har råbt ad hende i lufthavne, efter at studiet udkom.

- Nogle gange kan det være meget svært at komme igennem med uvelkomne budskaber. Det kan være nogle erkendelser, som det kan være meget svært at nå frem til, forklarer Karsten Jørgensen fra Cochrane Danmark.

Omkring en tredjedel af operationerne kunne undgås

Forskningschef i Hjerteforeningen og professor i kardiologi Gunnar Gislason mener, at Rasha Al-Lamees studie af stentoperationer viser, hvor vigtigt det er at lave den slags studier og at være kritisk over for de operationer, vi tilbyder.

- Studiet har vist, at vi ikke behøver lave en operation med stent på alle patienter. Men det er svært at generalisere, da det er en selekteret gruppe, der indgår i studiet, og mange af de patienter, der bliver tilbudt denne operation, har komplicerede sygdomsforløb.

Gunnar Gislason mener, at en betragtelig del af de omkring 2700 stentoperationer mod smerter i brystet, der blev udført sidste år, kunne være undgået.

- Et slag på tasken er, at en tredjedel falder ind i en gruppe, der kunne have gavn af medicinsk frem for kirurgisk behandling. Min opfattelse er også, at mine kolleger tænker sig mere om, inden de tilbyder operationen, siger han.

Flere stivgørende rygoperationer end i vores nabolande

Sammenligner man tal fra Landspatientregistret og lignende nationale registre i de øvrige lande, vil man se, at der i Danmark bliver udført langt flere stivgørende rygoperationer end i vores nabolande.

Mikkel Mylius Rasmussen mener, at der er en vis usikkerhed forbundet med tallene fra de nationale registre.

- Jeg er ikke nødvendigvis hundrede procent sikker på, at forskellen er lige så stor, som den er, hvis man dykker ned i tallene. Vi ved for eksempel om Landspatientregistret, når vi laver andre undersøgelser, at ganske mange indtastninger kan være fejlbehæftede.

Jan Hartvigsen fra SDU er enig i, at de store nationale registre kan variere i kvalitet, men han mener ikke, at der er grund til at tro, at der er flere fejl i det danske register end de andre landes.

Han mener desuden, at troværdigheden af registrene er høj, og fortæller, at de bliver brugt til forskning, nationale statistikker og sundhedsplanlægning.

- Det ser ud til, at danske rygkirurger anvender stivgørende operationer betydeligt oftere end deres norske, svenske og finske kolleger, uden at der er en god forklaring på det.

Jan Hartvigsen mener, at der skal politisk handling til for at stille større krav til dokumentationen for de operationer, vi benytter i Danmark.

- Den bedste måde at løse den her problemstilling på er at italesætte det og have en åben og ærlig dialog mellem politikere, administratorer, klinikere i sundhedsvæsenet om, hvordan vi kan gøre det bedre. Så vi kan få mest mulig sundhed og størst mulig gavn af de penge, vi putter i sundhedsvæsenet.