Det er svært at få øje på det positive i, at priserne på madvarer, benzin og elektricitet stiger, men inflationen er faktisk en god ting. Det mener Steen Jakobsen, der er cheføkonom for Saxo Bank og har mere end 30 års erfaring med de finansielle markeder.

Først pandemien og så krigen i Ukraine. Det kan simpelthen ikke blive værre. Vi er meget tæt på bunden

Steen Jakobsen, cheføkonom for Saxo Bank

Han har i den seneste uge rejst rundt i Asien for at møde kunder og partnere og er mere positiv end nogensinde, når det gælder den økonomiske udsigt for verden. Mest af alt, fordi det kun kan blive bedre fra nu af.

- Først pandemien og så krigen i Ukraine. Det kan simpelthen ikke blive værre. Vi er meget tæt på bunden, siger han.

Aktierne skal ned

Det glade budskab luner ikke umiddelbart for dem, som har fået udhulet pensionsopsparingen af store fald på aktiemarkederne i den seneste tid. Men Steen Jakobsen er overbevist om, at det er en sund korrektion, der sker i øjeblikket.

Han mener nemlig, at 25 procent af aktierne er for dyre. Til gengæld er 75 procent for billige, og det giver muligheder for de investorer, der tør navigere aktivt i det aktuelle stormvejr.

- Vi kommer til at se et skifte i, hvilke virksomheder der klarer sig godt. Det bliver dem, der producerer fysiske produkter, som gør en reel forskel i verden. Pengene vil flyde derhen, hvor produktiviteten er høj.

Fokus på den fysiske verden

Det bringer os frem til, hvorfor inflation kan være sundt.

Vi er blevet tvunget til at kigge på den rigtige, fysiske verden

Steen Jakobsen, cheføkonom, Saxo Bank

- Hvis vi ikke havde inflation, ville vi stadig købe ejendomme til overpris og investere i tvivlsomme startups. Vi er blevet tvunget til at kigge på den rigtige, fysiske verden, siger Steen Jakobsen.

Hans pointe er, at den fysiske verden har været underinvesteret, og derfor er præget af begrænsede ressourcer. Det gælder for eksempel manglen på råstoffer og computerchips.

- Den fejl, mange økonomer begår, er, at de udelukkende kigger på efterspørgslen. Men det er meget vigtigere at kigge på udbuddet, og udbuddet er ikke stort nok, når det gælder for eksempel råstoffer og infrastruktur, siger han.

Derfor kommer vi til at se, at ”den rigtige industri” øger produktiviteten for at kunne følge med efterspørgslen. Modsat vil digitale forretningsmodeller og datavirksomheder få det sværere, når der er ressourceknaphed, mener cheføkonomen.

Tror ikke på recession

Mange frygter, at verdensøkonomien er på vej i recession, hvilket betyder, at den økonomiske aktivitet i samfundet falder to kvartaler i træk. Den bekymring deler Steen Jakobsen heller ikke. Blandt andet fordi verdens økonomiske tyngdekraft er rykket til Asien, hvor der i flere lande er tryk på kedlerne.

- Man har i mange år talt om, at Asien kommer. Men nu tror jeg rent faktisk på, at Asien kommer. Der er store muligheder, fordi Asien generelt er undervurderet, siger han.

Han er overbevist om, at udviklingen i Asien vil trække en stor del af den økonomiske vækst i de kommende år. Således ventes Vietnams økonomi at vokse 7 procent i år, mens Indonesiens ventes at vokse med 5,1 procent.

Begge lande er i fuld gang med at udvikle sig til nye produktionsbaser for internationale virksomheder, der ønsker et alternativ til Kina.

Kina vokser stadig

På den anden side giver Kina, som er verdens næststørste økonomi, anledning til panderynker mange steder. Både på grund af den kinesiske regerings strategi om nultolerance over for corona, som koster milliarder i testkapacitet, og hyppige nedlukninger af millionbyer.

Men også på grund af krisen på det kinesiske boligmarked, som udgør op mod 30 procent af landets bruttonationalprodukt.

Saxo Bank er delvist ejet af Geely Holding Group, som blandt andet står bag den kinesiske bilproducent Geely, der også ejer Volvo i Sverige. Men det er ikke årsagen til, at Steen Jakobsen hører til de økonomer, der ser mere positivt på Kinas økonomi.

Han er ikke i tvivl om, at Kinas økonomi kommer til at vokse langsommere end tidligere, men det betyder ikke, at lokomotivet går i stå. Han er overbevist om, at Kinas ambitiøse målsætninger inden for grøn omstilling vil blive en ny driver for økonomisk vækst i landet.

Geopolitiske risici

På den anden side bliver Kina mødt med en voksende skepsis i Europa og USA, som traditionelt har været Kinas største handelspartnere. Men her fremhæver Steen Jakobsen, at Kina kløgtigt har formået at dreje handlen mere i retning af Indien og Sydøstasien.

Han anerkender dog, at der er en risiko forbundet med situationen i Taiwan, hvor en eventuel invasion fra kinesisk side kan føre til en militær konfrontation mellem USA og Kina.

- Men der er jo ingen, der ønsker en krig, siger han.

Kina opfatter Taiwan som en løsrevet kinesisk provins, der skal indlemmes i fastlandet, mens Taiwan opfatter sig selv om et selvstændigt land.

- Det er en spændende tid. De næste ti år bliver de mest spændende i verdenshistorien, og det kan ikke undgås, at der kommer nogle bølgeskvulp. Der er nogle store tektoniske plader, der rykker sig, siger han.

Providencia alcalifaciens.

Selvom ordene kan virke som volapyk, bør hundeejere formentlig huske de latinske gloser fremover.

Det er nemlig navnet på en ny bakterie, som i sidste uge tog livet af en ung hund i Helsingør. Ifølge Fødevarestyrelsen er bakterien ikke set i Danmark før.

Hunden blev indlagt på Nordkystens Dyrehospital, hvor dyrlægen Mogens Hansen gjorde alt, hvad han kunne for at holde hunden i live.

- Den kom ind og havde blodig diarré, og den var træt og sløv. Den vil ikke spise og drikke og har det rigtigt skidt, fortæller han.

Hos Nordkystens Dyrehospital fik hunden, der hedder Alma, taget blodprøver og afføringsprøver. Derudover gav de den medicin, men det var ikke nok for at holde hunden i live.

Alma døde efter to dages indlæggelse.

På dette tidspunkt var Mogens Hansen fortvivlet over, hvad der var sket med hunden. Men dagen efter kom svarene tilbage fra afføringsprøven.

- Det var pokkers, tænkte jeg. Den bakterie havde jeg aldrig set i mine svar før. Det drejer sig om Providencia alcalifaciens, men der er alligevel noget, der ringer i hovedet på mig, for i 2019 døde op mod 30 hunde nemlig af den her bakterie i Norge, forklarer Mogens Hansen.

Providencia alcalifaciens

Bakterien overføres via fækalt forurenede kilder såsom madvarer eller stillestående vand. Mogens Hansen har selv en teori om, hvad der sker i hundens mave, efter at den har indtaget bakterien.

- Min teori er, at den arbejder sammen med tarmens normalle bakterier. Providencia alcalifaciens nedbryder formentlig tarmens væg og derefter vil en af tarmens øvrige bakterier skabe infektion i tarmen. Derfor får hunden blodig diarré og opkast, fortæller han.

Det særlige ved bakterien er, at den er resistent over for de mest almindelige former for antibiotika, der bliver givet ved tarminfektioner, og det er bare endnu et problem ved den nyfundne bakterie.

- Det gør det meget svært at behandle, fordi så skal man først have den rette antibiotika også. Det skal gå meget hurtigt, for hunden kan dø efter blot to døgn, siger dyrlægen.

Derfor har han lavet et opslag på Facebook for at advare om bakterien. Opslaget kan du se herunder:

''Det er chokerende''

Facebook-opslaget har allerede nået vidt omkring, og derfor har nyheden om bakterien allerede sat sit præg på hundeejere i Helsingørområdet.

En af dem er Lone Arildsø, der ofte går tur med sin hund i Helsingør.

- Det er chokerende. Det bliver jeg noget bekymret over, fordi vi går meget i skoven og grønne steder, så det er jeg virkelig bekymret over, siger hun til TV 2 Lorry.

Også hundeejeren Fie Jacobsen tænker sig ekstra om, efter at hun er blevet bekendt med bakterien.

- Jeg bliver chokeret. Det må have været helt forfærdeligt for ejeren, siger hun.

Frygten for bakterien breder sig desuden længere syd fra Helsingør. I Frederiksberg Have er hundelufter Bettina Vig også bekymret.

- Jeg synes, det er meget skræmmende, siger hun.

Kommer det til at ændre din adfærd sammen med hunden?

- Når jeg får sådan noget at vide, så er jeg da altid ekstra påpasselig, svarer hun.

Vær opmærksom

Ifølge dyrlægen Mogens Hansen er det for tidligt at tale om en epidemi, men han har alligevel en vigtig besked til hundeejerne.

- Vær opmærksom på hunden, når I går tur. Hvis den viser symptomer som blodig diarré, så er det med at være hurtig med at ringe til dyrlægen. Derudover er det en god idé at få en afføringsprøve af hunden, siger han.

41-årige Malene Kjeldmand var netop kommet hjem til huset på Mårslet fra en frisk gåtur med sine tre børn, da hun fik et ildebefindende.

Mens hendes børn, 9-årige Ingrid, 13-årige Carl og 15-årige Oscar, sad i sofaen og ledte efter den film, de skulle til at se sammen, havde Malene Kjeldmand sat sig ved spisebordet for at kigge lidt i reklamer.

Men noget var galt.

Malene Kjeldmands hjerte bankede hurtigere og hurtigere, hun fik koldsved og vejrtrækningsproblemer. Hun kunne mærke, at det var alvorligt. Sådan havde hun aldrig haft det før.

- Vil I hente mig et stykke frugt, jeg er lidt utilpas, sagde hun til sine børn.

Hun fik et æble i hånden og tog en bid, men spyttede det hurtigt ud igen. Hun ville ikke risikere at få det galt i halsen, hvis hun faldt om lidt.

Malene Kjeldmand kunne mærke panikken brede sig. Hendes krop var ved at lukke ned, og hun var bange.

Løb ud ad døren

Hun satte sig på gulvet med ryggen mod sofaen, da hun tænkte, at det ville gøre det nemmere for børnene at lægge hende ned, hvis hun om lidt skulle genoplives. Hendes hjerte bankede faretruende hurtigt.

- Jeg har det ikke så godt. Jeg har brug for, at I løber hen til naboen efter hjælp, og I skal tage en hjertestarter med, sagde Malene Kjeldmand til sine børn så klart og tydeligt, som hun kunne.

Hun forsøgte at skjule, hvor bange hun var. Hun havde brug for, at de kunne handle.

15-årige Oscar var skeptisk. Han kunne se, at hans mor var syg, men hvorfor skulle de have fat i naboen?

Men han løb ud ad døren efter hjælp. Få øjeblikke senere faldt hans mor om.

Malene Kjeldmands tre børn er sammen med naboerne Marianne Vestergaard og Henrik Knudsen nomineret som ’Årets Hjerteredder’, der uddeles ved ’Hjertegalla’ lørdag 17. september på TV 2 CHARLIE og TV 2 PLAY.

Naboer reagerede hurtigt

Marianne Vestergaard og Henrik Knudsen sad og drak eftermiddagskaffe i deres køkken, da det bankede på døren.

Marianne Vestergaard blev overrasket, da hun så, at det var 15-årige Oscar fra nabohuset, der bankede på.

- Min mor er rigtig dårlig og kan ikke trække vejret. I er nødt til at komme og hjælpe, sagde Oscar.

Den 15-årige dreng var rolig og fattet, men Marianne Vestergaard fangede alvoren og kaldte efter Henrik Knudsen. 9-årige Ingrid løb dem i møde for at sige, at de skulle skynde sig.

Jeg prøvede at bevare roen så godt, jeg kunne, men jeg var dybt urolig indeni

Marianne Vestergaard

Malene Kjeldmand lå på gulvet i stuen. Hendes læber var blå. Kort før at hun faldt om, havde hun forsøgt at ringe til sin læge, men 13-årige Carl havde taget over og ringet 112.

Ambulancen var på vej. Henrik Knudsen påbegyndte hjertemassagen.

- Tid er sådan en mærkelig størrelse i sådan en situation. Jeg har ingen fornemmelse af, hvor længe det stod på. Jeg har senere fået at vide, at hun var væk i 18 minutter, men jeg kan ikke huske det, fortæller Marianne Vestergaard.

De tre børn stod som forstenede og kiggede ned på deres mor, der var ved at blive genoplivet.

Marianne Vestergaard hev dem med ud i gangen for at få dem væk. De satte sig i en rundkreds på gulvet med dyner om sig og tog hinanden i hænderne. Familiens hund hoppede ind i midten af rundkredsen.

- Jeg prøvede at bevare roen så godt, jeg kunne, men jeg var dybt urolig indeni, fortæller Marianne Vestergaard.

Vågnede to døgn senere

Flere hjerteløbere ankom til huset og hjalp Henrik Knudsen, der stadig var i gang med at give hjertemassage. Ambulancen kom og aflastede ham.

Malene Kjeldmand fik fem stød med en hjertestarter, før hendes hjerte atter begyndte at slå.

To døgn senere vågnede Malene Kjeldmand på hospitalet og var forvirret over, hvor hun var. Hun så vinduerne på sin stue, de mindede hende om vinduerne i gæsteværelset hos sine forældre på Samsø.

- Jeg undrede mig over, hvad vi lavede på Samsø. Så så jeg, at der på væggen var en plakat, hvor der stod "Husk mundbind", og jeg tænkte, at det var da underligt, at mine forældre nu vil have mundbind på derhjemme, fortæller Malene Kjeldmand.

Realiteten meldte sig, da intensivsygeplejersken kom ind i hendes synsfelt og spurgte, om hun kunne huske sit navn.

Det hele vendte tilbage til hende.

Efter nogle dage på hospitalet kom lægerne frem til, at hjerteanfaldet skyldtes, at Malene Kjeldmand havde en ekstra ledningsforbindelse i hjertet – det såkaldte Wolff-Parkinson-White syndrom – og forbindelsen blev derfor brændt væk, så det ikke ville ske igen.

I dag er Malene Kjeldmand sund og rask.

- Det første, jeg sagde til mine børn, var, at nu står det 1-1: Jeg har givet dem liv, og de har givet mig liv, siger hun.

Du kan være med til at afgøre, hvem der skal vinde prisen som 'Årets Hjerteredder', ved at afgive din stemme her senest 12. september klokken 12.00.

Se 'Hjertegalla' lørdag 17. september på TV 2 CHARLIE og TV 2 PLAY.

Ratko Mladic, der er tidligere øverstkommanderende i den bosnisk-serbiske hær, er indlagt på et hospital i Holland.

Det oplyser hans søn, Darko Mladic, til de serbiske medier Novosti og Republika.

- Hans tilstand er alvorlig, siger sønnen.

Ifølge Darko Mladic lider den 80-årige eksgeneral af lungebetændelse, vand i lungerne og hjertesygdom. Farens helbred er angiveligt forværret siden maj.

Kan ikke bevæge sig, siger søn

Ratko Mladic blev søndag overført fra sin fængselscelle i den hollandske by Scheveningen til et hospital, hvor han var indlagt i flere dage. Nu befinder han sig på et fængselshospital, meddeler sønnen.

- Han er i en svær situation, og det forekommer mig, at hans liv er i fare, siger Darko Mladic til Novosti.

Han tilføjer, at hans far ikke kan bevæge sig mere og bare kan sidde op eller ligge ned.

Ratko Mladic blev i 2017 idømt fængsel på livstid for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og andre krigsforbrydelser.

Gravede lig op for at skjule forbrydelsernes omfang

Mladic - der har tilnavnet "Slagteren fra Bosnien" - begik de alvorlige forbrydelser under krigen i Bosnien i 1992-95.

FN's særlige krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) efterlyste ham i 1996. Han blev først pågrebet i 2011 efter 15 år på flugt.

Hans forbrydelser omfattede massakren i Srebrenica. Her blev omkring 8000 bosniske drenge og mænd dræbt i løbet af få dage i juli 1995.

Det er den værste krigsforbrydelse, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig.

De mange ofre i Srebrenica blev begravet med bulldozer i massegrave.

Senere blev nogle af de døde gravet op igen og flyttet til fjerne bjergegne. Det skete for at skjule omfanget af forbrydelserne.

90 mennesker dømt i Haag

Det overordnede mål for Mladic var etnisk udrensning, har domstolen i Haag fastslået.

Han ønskede at tvinge alle bosniske muslimer, kroater og andre ikkeserbere ud af Bosnien for at danne et Storserbien. Det konkluderede ICTY i den oprindelige dom fra 2017.

Særdomstolen i Haag har fældet dom over 90 mennesker.

Blandt dem er også den tidligere serbiske præsident, Slobodan Milosevic, der døde i fængslet i Haag i 2006, inden han fik sin dom.

Radovan Karadzic, som var politisk leder for de bosniske serbere under krigen i Bosnien, blev i 2016 også dømt for folkedrab.

Dommerne i Haag fandt det bevist, at Mladic, Milosevic og Karadzic alle tre spillede hovedroller i den etniske udrensning af bosniske muslimer og andre ikkeserbere fra Bosnien.

New Yorks guvernør, Kathy Hochul, har fredag erklæret en nødsituation i et forsøg at accelerere indsatsen for at vaccinere delstatens indbyggere mod polio.

Det sker, efter at der er fundet poliovirus i spildevandsprøver i fire områder af delstaten.

I juli blev det første tilfælde af polio i et årti i USA fundet hos en voksen i Rockland i New York ifølge delstatens sundhedsdepartement.

- Når det kommer til polio, kan vi simpelthen ikke tage chancen, siger delstatens sundhedskommissær, Mary Basset, i en udtalelse.

- Hvis du eller dit barn er uvaccineret eller ikke er up to date med vaccinationer, er der en ægte risiko for lammende sygdom.

Påvirker primært børn

Polio kan forårsage uoprettelige lammelser i nogle tilfælde, men sygdommen kan forhindres med vaccination. Vaccinen mod polio blev tilgængelig i 1955.

Der er ingen kendt kur for polio, men tre injektioner af vaccinen mod virusset giver næsten 100 procent immunitet mod det.

Virusset er en trussel mod personer i alle aldre, men det påvirker primært børn, der er tre år eller yngre.

New Yorks myndigheder opfordrer voksne og børn, der er helt ned til to måneder gamle, til at blive vaccineret mod polio. Desuden opfordres de, der allerede er vaccineret, til at få en booster, der vil vare resten af deres liv.

Højest risiko i fem distrikter

Når delstatens guvernør har erklæret en nødsituation giver det paramedicinere, jordemødre og apotekere bemyndigelse til at administrere poliovacciner.

Erklæringen af nødsituation er gældende frem til 9. oktober, og delstatens sundhedsmyndigheder har et mål om, at 90 procent af delstatens indbyggere skal vaccineres.

Det er i distrikterne New York City, Rockland, Orange, Sullivan og Nassau, at der er den højeste risiko for polio.

De fire sidstnævnte er dem, hvor der er fundet polio i spildevandsprøver.

Blandt de fem distrikter er Orange det, hvor færrest er vaccineret. Her er færre end 59 procent vaccineret ifølge delstatens sundhedsdepartement.

Det er ikke gået ubemærket hen, at den engelske dronning Elizabeth 2. torsdag afgik ved døden. Også dagen derpå har den engelske monarks bortgang været et nyhedsmæssigt omdrejningspunkt.

Velkommen til dagens overblik.

Kongehuset laver flere ændringer i jubilæumsprogrammet

Dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum bliver markeret i weekenden. Men ikke helt som planlagt.

Det sker i respekt for den britiske dronning Elizabeths bortgang, og det er den danske dronnings eget ønske, meddeler kongehuset.

14. januar i år havde dronningen været regent i Danmark i 50 år, men dér kom coronapandemien i vejen for fejringen.

Oprindeligt var det planen, at befolkningen ville kunne møde dronning Margrethe i løbet af førstkommende lørdag. Men både den planlagte hilsen på Amalienborg Slotsplads, karetturen gennem byen og den afsluttende royale vinken fra balkonen på Københavns Rådhus er altså aflyst.

Senfølger efter corona er meget reelle

Senfølger efter smitte med coronavirus er stadig en stor gåde. Men at der vitterligt er patienter, som er hårdt ramt længe efter ellers overstået sygdom, er der ikke nogen tvivl om.

Læger på senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital ser mange eksempler på personer, som er præget af træthed samt åndenød, smerter i brystet, hjertebanken og muskelsmerter.

Fælles for de senfølgeramte er også, at de kan alt det, de plejer at kunne. Bare i meget kortere tid.

Danske eksperter sidder lige nu og kortlægger, hvor mange personer der helt præcist er ramt af coronasenfølger her i landet.

Søren Pape: - Min mand har sagt ting, som er forkert

Det Konservative Folkepartis statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, er kommet i både modvind og en troværdighedskrise.

Han beklager nu den seneste tids historier om sin mand, Josue Medina Vasquez Poulsen, der er kommet med misvisende forklaringer om sin familiebaggrund.

Pape undsiger sin mand i et opslag på Facebook – uden dog at komme nærmere ind på, hvad der er blevet løjet om.

Al fodbold i England udsat i weekenden

Hele 7. spillerunde i den engelske Premier League er blevet udsat som følge af dronning Elizabeths død.

Blandt de udsatte Premier-League kampe er topbraget mellem Manchester City og Tottenham, der henholdsvis ligger nummer to og tre i tabellen.

Det er endnu uvist, hvornår de ti Premier League-kampe så skal spilles.

På grund af den kommende VM-slutrunde i fodbold i Qatar til november og december er den internationale fodboldkalender i forvejen presset.

Fik kæmpetun på krogen i dansk farvand

Havets Formel 1. En svulmende muskel af kraft og fart under vandet.

Jo, tak, tunfisken er en fascinerende størrelse, og lige så vildt er det, at den nu optræder – igen – i danske farvande efter mere end 50 års fravær.

Et særligt udvalgt lystfiskerteam har netop landet en krabat på 311 kilo med en længde på 266 centimeter i Øresund.

Det er normalt ulovligt at fange den sjældne tun i Danmark.

Men Danmark har lavet en byttehandel med fiskekvoter med Spanien for andet år i træk. 35 tons makrelkvoter er sendt sydpå, og Danmark har fået fem tons tunkvoter.

***

Senfølger efter smitte med coronavirus er stadig en stor gåde. I en sådan grad, at selv eksperter er uenige om, hvorvidt de symptomer, som mange oplever, er reelle eller indbildte, kort- eller langvarige, milde eller alvorlige.

Eller om symptomerne i virkeligheden slet ikke har noget med coronavirus at gøre.

Det gælder dog ikke de læger og forskere, der dagligt ser de patienter, som ikke kan komme tilbage til den hverdag, de havde, før de blev smittet med coronavirus.

TV 2 har talt med tre af de eksperter, og hos dem er der ikke skyggen af tvivl: Symptomerne er reelle, kan være alvorlige, er ofte meget langvarige – og er uden tvivl indtruffet, efter at personen har været smittet med coronavirus.

- Jeg mener, at der er massiv dokumentation for, at der er tale om overhyppighed af symptomer efter smitte med coronavirus, siger Jane Agergaard, der er afdelingslæge og lektor i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH), til TV 2.

Lektoren har fagligt ansvar i senfølgeklinikken på AUH og følger forskningen tæt. Hun fremhæver, at der er studier, hvor der er taget højde for symptomer hos de senfølgeramte før smitte med corona. Studier har også sammenlignet symptomer hos personer, der har haft influenza.

En stor gruppe kan ikke det samme som før coronasmitte

Berit Schiøttz-Christensen er professor i almen medicin på Syddansk Universitet og overlæge ved senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital. Hun fremhæver, at mange af symptomerne ved coronasenfølger er kendt efter smitte med andre virusser.

Det samme oplyser Karen Mølgaard Christiansen, afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH).

Men problemet er antallet af personer.

Vi ser mennesker, der mister deres arbejde

Berit Schiøttz-Christensen, professor

For imens det er en begrænset mængde, der hvert år bliver nysmittet for første gang med eksempelvis influenza, blev mange på meget kort tid smittet med coronavirus. Og derfor er der også flere, der på samme tid er ramt af senfølgerne.

- Jeg ved ikke, hvad coronasenfølger skyldes. Jeg aner det ikke. Det er der i virkeligheden ingen, der gør. Men faktum er, at der er en stor gruppe mennesker, som tidligere har været velfungerende, levet et liv og passet deres arbejde og familie, men som nu, efter at de har fået corona, simpelthen ikke kan det mere, lyder det fra Karen Mølgaard Christiansen.

Eller som Berit Schiøttz-Christensen siger:

- Vi har patienter, der ikke kan klare det arbejde, de havde, før de blev smittet med coronavirus. Vi ser mennesker, der mister deres arbejde. Om de nogensinde kommer tilbage i et andet arbejde, vil fremtiden vise os.

Jane Agergaard fremhæver, at der i Danmark er over 7000 patienter med en ny sygdom og et behov for sygehusundersøgelse på grund af senfølger efter coronasmitte.

- En ny sygdom bliver ikke traditionelt beskrevet ved at se på symptomer i den generelle befolkning, men ved at se på de patienter, vi står med. Vi beskriver jo eksempelvis heller ikke sygdommen leddegigt ved at se på patienter med mulige symptomer, der kunne give mistanke om leddegigt i befolkningen, siger hun.

Hvad er det så, de senfølgeramte oplever?

Udover fysiske symptomer som åndenød, smerter i brystet, hjertebanken og muskelsmerter fremhæver alle tre læger dét, som de kalder fatigue – voldsom træthed – som noget, der især gør sig gældende hos de senfølgeramte efter coronavirus.

En træthed, der måske bedst kan sammenlignes med en gammel mobiltelefon med et dårligt batteri, der ikke kan holde strøm.

Fordi de senfølgeramte kan normalt alt det, de plejer at kunne. Bare i meget kortere tid.

- Problemet er, når man bruger mere energi, end man har, og kommer til at presse sig selv. Det gør de fleste, for mennesker er ikke født med en batteriindikator. Så de opdager ikke, når de rammer grænsen, fordi de er så vant til at tage sig sammen, siger Karen Mølgaard Christiansen.

Og så rammer udtrætningssymptomerne. Eller det, som afdelingslægen kalder ”strafsymptomerne for at have brugt for meget energi”.

Symptomerne er vidt forskellige fra person til person, hvilket måske er noget af forklaringen på, at selv eksperterne er uenige om, hvorvidt der overhovedet er tale om deciderede coronasenfølger – og hvor alvorlige de er.

- Det kan have noget at gøre med, at det ikke kan måles og vejes. Det er mønstre, man ser, når man taler med mange patienter. Man kan ikke måle, hvor trætte folk er. Eller ud fra et spørgeskema se, om folk har sygemeldt sig, fordi de ikke vil eller ikke kan arbejde, siger Karen Mølgaard Christiansen.

Samtidig er listen over både fysiske og mentale symptomer lang, og forskerne har stadig ikke fundet klare tegn på, hvad der udløser dem.

- Det er desværre en indbygget del af lægevidenskaben, at hvis vores standardundersøgelser ikke viser, at der er noget abnormt, begynder der at være spekulationer om, hvorvidt det kan være rigtigt. Men jeg vil næsten tro, at tvivlen kun er hos dem, som ikke ser patienterne, siger Jane Agergaard.

Der er en del, der ikke får det bedre

Jane Agergaard

Billedet bliver desuden mudret af, at de fleste studier af senfølger er foretaget blandt patienter, der har været indlagt med alvorlig coronavirus. Men et alvorligt sygdomsforløb kan i sig selv udløse senfølger, alene fordi patienterne har været indlagt eller eksempelvis har været i respirator.

Coronasmittede med milde forløb får også senfølger, men en mulig sammenhæng er ikke i samme grad blevet undersøgt af den simple årsag, at de ikke har været i kontakt med sundhedsvæsenet, da de var syge.

Læger er overrasket over varigheden af senfølgerne

De tre læger står altså tilbage med konklusionen, at ingen på nuværende tidspunkt kan forudsige, hvem der får senfølger, og at alle kan være i risiko. For på senfølgeklinikkerne ser de alle slags mennesker. Og det gælder både vaccinerede og ikkevaccinerede.

Men dét, der især kommer bag på eksperterne, er, hvor langvarige symptomerne er. Der er nemlig stadig patienter på senfølgeklinikker fra første bølge, da pandemien brød ud i januar 2020.

- Jeg er vant til at se, at når noget opstår, forholder vi os til det, og så kommer folk for det meste tilbage på sporet igen. Når det gælder coronasenfølger, er der nogle, som har symptomer i meget, meget lang tid, siger Berit Schiøttz-Christensen.

Det samme lyder fra Jane Agergaard, når hun kigger i data fra sine patienter:

- Der er en del, der ikke får det bedre.

For Karen Mølgaard Christiansen har det gjort indtryk, hvor mange der på grund af hverdagen og livet generelt bliver nødt til at fortsætte med det, der svarer til at løbe maraton på en brækket ankel.

Ifølge hende kan kroppen ofte hele sig selv, og symptomerne kan med tiden langsomt forsvinde. Men det kræver, at man for en periode skruer ned for det liv, man kendte før coronasmitte, siger hun:

- Dem, der bliver henvist til os, er dem, der har et liv, hvor de af mange årsager ikke bare kan skrue ned – de erhvervsaktive, småbørnsforældrene, selvstændigt erhvervsdrivende og så videre.

Færre med senfølger efter Omikron-smitte, men er det vaccinerne eller varianten?

Danske eksperter sidder lige nu og kortlægger, hvor mange personer der helt præcis er ramt af coronasenfølger i landet.

Det er sikkert, at færre relativt set har fået senfølger efter smitte med coronavarianten Omikron BA.2 i forhold til varianterne Alfa og Delta. Relativt set, fordi der er færre senfølgeramte i forhold til det store antal, der blev smittet med Omikron i vinter, når man sammenligner med Alfa og Delta.

- Men vi kan ikke være sikre på, at nye Omikron-varianter i samme mindre grad som Omikron BA.2 giver anledning til senfølger. Samtidig øges risikoen for senfølger for hver gang, at man bliver smittet, siger Jane Agergaard.

Hvorvidt det er vaccinerne eller Omikron-varianten, der er årsag til færre Omikron-senfølger, ved eksperterne ikke. Men der er studier, der viser, at vacciner reducerer risikoen, siger Jane Agergaard.

- Det er den samlede aktuelle viden, som gør, at vi taler meget for, at man skal sørge for at blive vaccineret, lige så snart man får tilbuddet, og i det hele taget prøve at undgå at blive smittet.

Med det in mente, hvad mener du så om myndighedernes vaccinestrategi for efteråret og vinteren, hvor kun personer over 50 år kan blive vaccineret?

- Fra mit synspunkt ville det være en god idé også at vaccinere dem under 50 år. Vi håber, at det data, der tyder på, at senfølger mindskes ved vacciner, bliver konsolideret (bekræftet, red.) af endnu mere data, så senfølger også bliver en del af vaccinebetragtningerne, siger hun og fremhæver samtidig, at hun er enig i, at de mest sårbare selvfølgelig har førsteprioritet til vaccinerne.

29-årige Naomi Skinner snøfter sagte, mens hun knuger en buket blomster med toner af den royale lilla farve og udser sig et sted i det blomsterhav, der er begyndt at sprede sig foran Buckingham Palace.

- Jeg ved godt, hun var gammel, men jeg havde troet, hun ville leve for evigt, siger hun, mens en ensom tåre triller ned af venstre kind.

Med en let rystende hånd tørrer hun den væk, mens hun taler.

- Jeg har stortudet siden i aftes, da jeg opdagede, hun var død, siger hun og griner undskyldende.

Dronning Elizabeth 2. er ikke bare en regent for hende - hun er som en ekstra bedstemor.

- Min bedstemor er også 96 år og fik corona samtidig med dronningen. I vores familie joker vi med, at de på en måde har fulgtes ad gennem livet, siger hun, mens hendes kæreste holder hende om skuldrene.

Tung tavshed over Buckingham

Og hun er langt fra den eneste, for hvem dronning Elizabeths død torsdag eftermiddag er som et skred under det fundament, deres liv og det britiske samfund er bygget på.

Det er slet, slet ikke til at fatte.

Albie Saxon, 26 år.

Siden solopgang er briter og borgere fra resten af verden strømmet til for at lægge blomster og vise deres dronning den sidste respekt.

Men trods de mange mennesker er der tavshed. Man kan høre snøft, sagte samtaler og endda en fejemaskine, der kører forbi i det fjerne.

Tavsheden brydes mest af journalister, der er igennem til deres hjemlande på forskellige sprog.

Dem, der er kommet herned for at vise respekt, står i tavshed og ser på blomsterne eller går langsomt og tankefuldt hen langs det lange blomsterhav, der er vokset støt morgenen igennem.

I den lokale kiosk rundt om hjørnet fra dronningens hjem og arbejdsplads er dagens aviser revet væk. Den sidste blev langet over disken, knap en halv time efter kiosken åbnede - og det har indehaveren aldrig oplevet før.

- Det er et chok for alle

Foran Buckingham Palace er flere briter mødt op på vej til arbejde.

En af dem er 26-årige Albie Saxon, der er elektriker og kan se slottet fra sin arbejdsplads. I dag er han kommet, en time før hans arbejdsdag starter, for at vise respekt og "tage det hele ind".

- Det er slet, slet ikke til at fatte. Det er et chok for alle, jeg kender, siger han med blanke øjne.

Dronning Elizabeth regerede i over 70 år, og det er derfor meget få briter, der kan huske en tid med en anden regent - og en tid, hvor deres konger og dronninger gik bort med jævne mellemrum.

Albie Saxon regner med, at han kommer hen på pladsen foran Buckingham Palace igen i frokostpausen. Det skal have lov at synke ind.

Derudover forventer han, at hans forældre beder ham lægge blomster for dem også.

- Jeg har aldrig kendt til andet end hende ved roret. Det er hende, man vender sig mod i krisetider. Selv mine forældre har aldrig kendt til andet, for de er i 60’erne. Det er vitterligt enden på en æra, siger han.

Kriserne står i kø for briterne

Det er det i den grad. Dronning Elizabeth var den længst regerende monark med 70 år på tronen.

I den tid har 15 premierministre stået i spidsen for hendes regering. Winston Churchill var den første og født i 1874. Liz Truss er den seneste og født i 1975.

Det er bare tre dage siden, at dronningen gav Liz Truss ansvaret for landets regering som sin sidste arbejdsopgave.

Og der er allerede nok at se til for Truss. For krisetider er netop, hvad briterne står over for.

Voldsomme priser på fødevarer og el, massevis af strejker og udsigten til Europas højeste energipriser.

For mange familier er det et valg mellem mad eller varme: At slukke for radiatoren - eller for køleskabet og komfuret.

Samtidig vakler det under unionen. Skotlands regerende SNP-parti rasler med sablen og arbejder for en folkeafstemning om selvstændighed i oktober 2023. Netop nu er der et flertal i det skotske parlament af partier, der blandt andet gik til valg på kampen for et selvstændigt Skotland.

- Hvem skal vi nu vende os mod?

Med de mange mørke skyer over Storbritanniens fremtid er savnet af dronning Elizabeth til at tage og føle på foran Buckingham Palace, hvor en kortvarig byge dryppede sagte og solidarisk med de sørgende.

Deres konstante klippe og "comforter in chief" (landets øverste trøstende favn, red.), som BBC har kaldt hende.

- Hvem skal vi nu vende os mod?, spørger en ældre dame og ser op på en af de mange betjente, der kun har tavshed som svar.

Jeg havde troet, hun ville leve for evigt.

Naomi Skinner, 29 år.

Kong Charles 3. er briternes regent nu. Pengesedler og postkasser, frimærker og det officielle brevpapir skal designes om. Selv nationalsangen skal skrives en smule om til "God Save Our King".

Kong Charles udråbes ved en ceremoni morgen lørdag. Og det er stadig svært at fatte for mange.

- Kong Charles? Det lyder stadig forkert, siger 46-årige Chris Malyan, der er brite, men bor i Australien.

Sammen med sin 46-årige hustru Tracy og 8-årige søn Noa fandt han vej til Buckingham Palace, før solen stod op.

Onsdag aften ankom de spændte på at se venner og familie. Nu er de knuste, men glade for, at de er hjemme i Storbritannien i sådan en skelsættende tid for alle, der havde Dronning Elizabeth som dronning.

- Alle dem, vi kender hjemme i Australien, er så kede af det og har afsindig meget hjemve. De ville ønske, de var her netop nu for selv at sige et sidste tak til dronningen, siger Tracy Malyan.

Mens andre sørger derhjemme på den anden siden af Jorden, er Storbritannien i landesorg.

Detaljerne om Dronning Elizabeth II's begravelse ventes annonceret senere fredag.

Vi går lige nu en mørk tid i møde, når det kommer til klimaet og den grønne omstilling – i hvert fald på den korte bane.

Sådan lyder det fra flere eksperter, som TV 2 har talt med.

Vi bliver måske mindre grønne over de kommende tre-fire år, fordi vi lige nu er tvunget til at tænke mere radikalt

Sebastian Mernild, klimaforsker

Det skyldes, at en lang række gasforbrugende danske virksomheder tynget af energikrisen har været nødt til at se sig om efter alternative energikilder.

For mange af dem er valget faldet på kul og olie i stedet for gas, og fordi det udleder mere CO₂ end gas under forbrænding, risikerer det nu at skubbe klimamålsætningen tilbage med op til flere år.

Det fortæller blandt andet Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer på Syddansk Universitet.

- Jeg er bekymret for, at vi nu på grund af energikrisen ikke får sat skub i de grønne tiltag, men i stedet får trukket klimaløsningerne i langdrag, siger han til TV 2.

DI-medlemmer skifter til olie

Gasprisen i Europa er steget med op mod 400 procent siden sidste år.

Meget af prisstigningen kan tilskrives krigen i Ukraine, der blandt andet har medført et stop i den russiske gastilførsel til Europa via rørledningen Nord Stream 1.

I første halvår af 2022 er gasforbruget i Danmark da også faldet med næsten en femtedel i forhold til 2021. Det viser en opgørelse fra det nationale gasdistributionsselskab Evida.

Flere af de store virksomheder i Danmark, der har et større gasforbrug til produktion, for eksempel producenter af fødevarer og byggematerialer, har siden krigens begyndelse "stået med ryggen mod muren".

Derfor har de følt sig nødsaget til at anvende olie og kul i deres produktion, fortæller Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri.

I en rundspørge foretaget blandt Dansk Industris mest gasforbrugende medlemmer svarer knap halvdelen af de 45 adspurgte virksomheder, at de har besluttet at tage en alternativ energikilde i brug på grund af krisen.

I en anden undersøgelse, hvori 38 virksomheder har deltaget, svarer 55 procent, at de enten har taget olie i brug i stedet for gas eller påtænker at gøre det. 3 procent har skiftet til kul.

Jeg vil gerne advare industrien mod at lade de midlertidige løsninger vare for længe

Christian Jarby, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Troels Ranis understreger, at undersøgelsen ikke er repræsentativ, men at den efter Dansk Industris opfattelse giver et retvisende billede af, hvordan det i øjeblikket ser ud i danske industrivirksomheder.

- Men det er vigtigt at sige, at det er midlertidige foranstaltninger. Virksomhedernes 2030-planer for klimaet er uændrede, og vi arbejder samlet stadig for at opnå 70 procents reduktionen, siger branchedirektøren til TV 2.

Men vil det ikke unægteligt forsinke processen, at virksomhederne nu skifter til olie og kul i højere grad? Eller er det vigtigere at holde hjulene i gang?

- Jamen, dansk erhvervsliv har brug for fortsat at kunne producere. Det er bedst for Danmark, for dansk økonomi og for grøn omstilling i fremtiden, siger Troels Ranis.

Tvunget til at tænke mere radikalt

Sebastian Mernild anerkender det dilemma, som virksomhederne står i på grund af krigen.

Han advarer dog imod, at de kortsigtede løsninger på krisen ender med at blive langvarige.

- Vi bliver måske mindre grønne over de kommende tre-fire år, fordi vi lige nu er tvunget til at tænke mere radikalt. Det er uheldigt, og det stritter imod den grønne omstilling, siger han.

Det samme mener Christian Jarby, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, som understreger, at der er "risici for klimaet forbundet med at gå tilbage til olie og kul".

- Jeg har stor forståelse for, at industrien må finde midlertidige overgangsteknologier for at bevare produktionen. Men jeg vil gerne advare dem mod at lade de løsninger vare for længe, siger han.

Præcis hvor meget det vil koste på klimafronten, at gasforbrugende virksomheder i en overgang må benytte sig af andre energiformer, er der dog ingen af de to, der kan sige.

Kan være godt nyt på længere sigt

Både Sebastian Mernild og Christian Jarby understreger, at selvom energikrisen er "en streg i regningen" her og nu, kan den på længere sigt blive godt nyt for klimaet.

I hvert fald hvis det lykkes os at indhente det tabte, vriste os fri af russisk gas og tænke i nye, vedvarende energiløsninger.

- Selvom vi går en mørk tide i møde nu, tyder alt på, at der er en vilje til den grønne omstilling, og krisen har givet en enormt stor bevågenhed, når det kommer til energi, siger Sebastian Mernild.

Torsdag lancerede regeringen en række tiltag, der skal sænke det danske energiforbrug betragteligt i den kommende vinter.

Her lød det blandt andet fra Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw, at store gasforbrugende virksomheder i løbet af vinteren kan få lukket for deres gasleverancer helt eller delvist i perioder med meget kulde.

Medlemmer af det britiske kongehus hastede torsdag til slottet Balmoral i det østlige Skotland for at tage afsked med dronning Elizabeth.

Det skete efter meldinger om, at dronningens læger havde udvist bekymring for hendes helbred.

Men ifølge britiske medier nåede dronningens barnebarn prins Harry, hertug af Sussex, ikke at tage afsked med sin farmor, inden den 96-årige monark lukkede sine øjne for sidste gang torsdag eftermiddag.

Prins Harrys fly landede først efter den officielle meddelelse om dronningens død, hvorefter han rejste med bil til Balmoral-slottet for at slutte sig til andre medlemmer af den kongelige familie.

Ankom halvanden time efter melding

Harry ankom som den sidste til Balmoral-slottet, hvor dronningen befandt sig, kort efter klokken 21 torsdag aften – næsten halvanden time efter meldingen om dronningens død.

Hans storebror, prins William, ankom med fly tidligere på dagen med sine onkler prins Andrew og prins Edward samt Edwards kone, Sophie, grevinde af Wessex.

Kong Charles og hans hustru, dronning-gemalinde Camilla, ankom ligeledes tidligere på dagen med en kongelig helikopter.

Det er stadig uklart, hvor mange medlemmer af kongefamilien der var til stede og fik taget afsked med dronningen, inden hun gik bort.

Så dronningen i juni

Både prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan, var fløjet fra deres hjem i Los Angeles i USA til London i denne uge for at besøge en række af parrets velgørenhedsorganisationer. Men hertuginde Meghan rejste ikke videre med prins Harry til Skotland for at tage afsked med dronningen.

Ifølge Daily Mail var det ikke planlagt, at prins Harry og hertuginde Meghan skulle se andre medlemmer af den kongelige familie under deres besøg fra Californien i denne uge.

Sidste gang parret så dronningen var i juni midt i fejringen af ​​platinjubilæet, da de introducerede hende for deres datter, Lilibet, der er opkaldt til ære for Hendes Majestæts kælenavn, da hun var barn, skriver mediet.

Storbritannien forventes at erklære en periode med national landesorg forud for dronningens begravelse søndag 18. september, som ifølge traditionen vil blive afholdt i Westminster Abbey i London.