Priserne stiger.

Det er de færreste efterhånden i tvivl om.

Særligt stigningerne på energi og fødevarer har de seneste uger og måneder sat flere og flere danskeres privatøkonomi under pres.

Mens nogle danskere har erfaret, at deres varmeregning er steget med over 100 procent, oplever andre, at udgiften til varme er blevet mindre.

Den kontrast findes på hver sin side af Ringkøbing Fjord.

Må droppe ferien

På den ene side, i Ringkøbing, er pensionist Gunnar Graversens varmeregning som så mange andres steget.

- Pludselig at skulle af med dobbelt så meget, som man plejer, for en vare, hvor man føler, man får det samme ud af den. Det er da lidt træls, fortæller han.

Han har som 61,7 procent af de danske husstande fjernvarme. En energiform, der i august 2022 var 5,9 procent dyrere end i samme måned sidste år.

- Frem for at bruge 8000 kroner på at tage på ferie til Gran Canaria må vi nu bruge dem på varme, siger Gunnar Graversen.

Men tager man turen over Ringkøbing Fjord til Hvide Sande, vil man ikke opleve, at varmeregningerne er blevet større – tværtimod.

Ingen varmeregning i 2. halvår

Her kan fjernvarmekunderne, hvis de har været kunder hele året, se frem til en varmeregning på 0 kroner i 2. halvår af 2022. Ja, du læste rigtigt.

- Afregningsprisen på den overskydende strøm er højere end normalvis, forklarer Morten Rauhe, driftsleder i Hvide Sande Fjernvarme.

Årsagen er i høj grad de tre vindmøller, der er opsat på stranden i Hvide Sande.

Ifølge Morten Rauhe er den placering helt unik.

- Vestas siger, at det er den anden- og tredjebedst producerende vindmølle, de har i hele verden, siger han.

Værker skal være udgiftsneutrale

Fjernvarmeværkerne i Danmark skal samlet set gå i nul. Det vil sige, at et eventuelt underskud i økonomien skal finansieres i form af ekstraregninger til forbrugerne. På samme måde skal et eventuelt overskud komme kunderne til gode.

Det er det, der er tale om her.

Ifølge Danmarks Statistik var prisen på elektricitet i august måned 54 procent højere end i samme måned i fjor. Da Hvide Sande Fjernvarme ejer vindmøllerne, har de i 2022 kunnet tjene flere penge på at sælge overskudsstrøm, end de har brugt penge på at producere fjernvarme.

Derfor har fjernvarmekunderne i Hvide Sande allerede nu betalt det, de i alt skal betale for varme i år.

Halv pris – hvis altså ...

Og hvad skal de så forvente næste år?

- Man kan nok forvente et prisniveau noget nær det, vi har lige nu, siger Morten Rauhe.

Forudsigelsen afhænger dog af priserne på el og naturgas. Hvis naturgasprisen – og derved også elprisen – falder, vil Hvide Sande Fjernvarme tjene mindre på at sælge strøm, og så vil prisniveauet nærme sig normalen – eller måske endda tippe.

Flere cheføkonomer fortalte onsdag til TV 2, at de forventer, at inflationen vil toppe inden udgangen af året. Der er dog delte vurderinger om, hvornår el- og naturgaspriserne vil nærme sig normalen.

Efter at dronning Margrethe er blevet smittet med covid-19, oplyser kongehusets kommunikationsafdeling torsdag, at hun har helt almindelige coronasymptomer.

Onsdag skrev kongehuset i en pressemeddelelse, at dronningen var testet positiv for covid-19 for anden gang.

Dronning Margrethe blev testet positiv tirsdag.

Deltog i britisk begravelse

Kongehuset uddyber ikke, hvilke symptomer der er tale om. Men de mest almindelige symptomer på covid-19 er løbende næse og ondt i halsen.

Dronning Margrethe opholder sig på Fredensborg Slot. Hun deltager ikke i nogen aktiviteter resten af ugen.

Fredag skulle hun have været vært ved et aftenselskab på Christiansborg i anledning af hendes 50-årsregeringsjubilæum. Det bliver kronprinsparret i stedet.

Mandag deltog dronning Margrethe sammen med kronprins Frederik i den britiske dronning Elizabeths statsbegravelse i London.

Flere i kongehuset

Den 82-årige dronning Margrethe blev også smittet med covid-19 i februar i år.

Flere andre danske kongelige har også været smittet med covid-19. Det gælder prins Christian, kronprinsesse Mary og prinsesse Benedikte.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for coronasmittede fra april skal man, hvis man er testet positiv, gå fire dage i selvisolation, hvis man ikke har symptomer eller kun lette symptomer.

Har man mere betydelige symptomer på covid-19, skal man være i isolation, indtil ens symptomer er begyndt at aftage. Dog må man tidligst forlade isolationen efter fire dage.

Danskerne har aldrig været mere bekymret over økonomien end de var i september.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er særligt danskernes syn på deres egen økonomiske situation og vores forventninger til den danske økonomi det kommende år, der har lidt et knæk i september.

- Den samlede forbrugertillid er lavere end under både pandemien og finanskrisen. Ja, faktisk har vi aldrig været mere pessimistiske end vi er nu, skriver Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen i en kommentar til de nye tal.

Endnu et krisetegn

Danmarks Statistik kalder selv faldet i forbrugertilliden "markant", og det kommer efter, at der faktisk var en lille fremgang at spore i august.

Dagens tal er ildevarslende og skærer i øjnene

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

Men de nye tal bekræfter ifølge Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen, at der er udsigt til en økonomisk krise i de kommende måneder.

Han mener nemlig, at det må sætte sig i danskernes købelyst, at de ser så sort på økonomien, og det vil "næsten uundgåeligt medvirke til at trække dansk økonomi i recession", skriver han i en analyse.

Også Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, vurderer at der kommer en nedgang i danskernes forbrug, fordi de er så bekymret for økonomien.

- Vi har allerede set privatforbruget skrumpe, og det giver genlyd i den brede økonomi. Privatforbruget står for næsten halvdelen af hele Danmarks økonomi, så dagens tal er ildevarslende og skærer i øjnene, skriver Jeppe Juul Borre i en analyse.

Inflation og energikrise

Danmark Statistik spørger ikke direkte danskerne, hvad der former deres syn på økonomien.

Men både Jes Asmussen og Jeppe Juul Borre peger på de rekorddyre energipriser og den tårnhøje inflation, der har fyldt så meget de seneste måneder, som de mest oplagte årsager.

Kort fortalt er logikken, at når vi skal bruge flere penge på at købe varer og produkter, vi ikke kan skære ned på - så som mad eller varme til vores bolig - så har vi færre penge til alt det andet.

Det betyder dels, at vi har en oplevelse af, at vi har færre penge til rådighed, men også at vi holder igen med at købe ting, der måske ikke er decideret nødvendige.

De stigende renter vil begynde at slå igennem på boliglånene, og privatøkonomien vil altså blive angrebet fra endnu en front

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank

Dermed kan der altså blive tale om en selvopfyldende profeti, hvor vi frygter en økonomisk krise så meget, at vi risikerer at starte en.

Om kort tid kan det dog blive endnu værre, lyder det fra Søren Kristensen fra Sydbank.

Dels går vi nemlig en vinter i møde, hvor mange formentlig frygter de kommende el- og varmeregning, men dels vil mange med et variabelt boliglån også blive mødt af en markant højere rente på den anden side af årsskiftet:

- Her vil de stigende renter begynde at slå igennem på boliglånene, og privatøkonomien vil altså blive angrebet fra endnu en front.

Fra starten af 2023 bliver det ulovligt at starte som ny producent af buræg i Danmark. Samtidig skal eksisterende burægproducenter udfases i løbet af 12 år.

Det fortæller minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S).

- Der er rigtig mange fra industrien, i storkøkkener og i medicinalindustrien, der bruger buræg, så for at komme det sidste til livs, laver vi et forbud, siger han.

I 2015 fjernede Lidl buræg fra sit sortiment og siden også som ingrediens i egne fødevarer, og andre kæder som Dansk Supermarked og Coop fulgte efter.

I 2010 udgjorde buræg 61 procent af den samlede produktion af æg i Danmark. I 2021 var det tal faldet til knap 13 procent ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Regeringen har spurgt Justitsministeriet til råds om, hvordan man undgår ekspropriation. Det ville betyde, at producenterne har krav på erstatning, fordi de ikke længere kan drive virksomhed.

- Vi har gerne villet udfase det med buræg hurtigst muligt. Men vi har jo et behørigt hensyn til dem, der har burægproduktion, siger Rasmus Prehn.

- Hvis det var mindre tid, vi krævede, så ville vi kunne komme ud i krav om ekspropriation. Det kommer vi udenom ved at lave denne her 12-årige udfasning, siger Rasmus Prehn.

Et enigt Folketing

Det er nærliggende at spørge ministeren, om den lange udfasning af burægproduktionen er et tegn på, at regeringen har lært af Minksagen.

- Det er svært at blande de to sager sammen, for der var en helt ekstraordinær sag, som handlede om folkesundheden.

- Men det er klart, at det står mejslet i granit, at sådan en situation vil vi ikke ud i en gang til, siger Rasmus Prehn.

Der er syv burægproducenter i Danmark, oplyser fødevareministeren.

Tirsdag 13. september afleverede dyreværnsorganisationen Anima flere end 54.000 underskrifter for et forbud mod buræg til fødevareministeren.

Men ministeren lovede allerede i november 2020 at forbyde produktion af buræg efter behandling af et beslutningsforslag fra Enhedslisten. Her var Folketinget enig om at afskaffe burhøns.

Derfor kan Rasmus Prehn træffe beslutningen selv. Det sker ved en ændring af en bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høns, der har hjemmel i dyrevelfærdsloven.

Reallønnen falder nu så meget, at den når under niveauet fra finanskrisen, og vi er for alvor ved at vænne os til en ny økonomisk virkelighed.

Selvom det skaber problemer nok i sig selv hos både virksomheder og private, advarer eksperter nu om en anden afledt effekt, krisen kan medføre.

Vælgerne har en tendens til at læne sig mod mere ekstreme partier, hvis de ikke længere har tillid

Martin Vinæs Larsen, lektor i statskundskab

Vi kan nemlig stå over for flere år med stigende mistillid i samfundet og politisk populisme, der buldrer.

Det siger Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og Martin Vinæs Larsen, lektor ved samme institut.

- Vi ved fra historiske analyser, at reallønsnedgang er noget, der virkelig kan skubbe til den overordnede politiske ustabilitet i et land, siger Michael Bang Petersen til TV 2.

Udfordringen er ifølge professoren, at ustabiliteten kommer i en krisetid, hvor vi har allermest brug for det modsatte: et effektivt politisk system til at klare os igennem.

Kan drive mistillid frem

Vi har hørt det i månedsvis. Købekraften i samfundet falder, og vores penge bliver mindre og mindre værd.

Reallønnen styrtdykker således i en fart, så den nu har nået et niveau, der ligger betydeligt under niveauet fra finanskrisen.

Og skal man tro den seneste prognose for næste års økonomi fra Nationalbanken, tyder det på, at den tårnhøje inflation fortsætter et godt stykke ind i næste år.

Vi skal altså frem til år 2024, før de økonomiske effekter af især krigen i Ukraine aftager.

Når det bliver sværere at betale regninger, og husholdningsbudgetterne strammer til, skaber det en følelse af usikkerhed i befolkningen, der kan blive særdeles afgørende helt op til ti år frem i tiden, vurderer Michael Bang Petersen:

- Forskning fra både Danmark og udlandet viser, at oplevelsen af reallønsnedgang giver en følelse af tabt social status og marginalisering i samfundet, og det er noget, der kan drive politisk mistillid frem i lyset.

Det samme skete i årene efter finanskrisen, hvor tilliden til politikerne i Danmark led et stort knæk efter ellers at have nået et højdepunkt ved folketingsvalget i 2007, siger Michael Bang Petersen.

Ifølge professoren er tillid afgørende for, at vi kan komme godt igennem den nuværende energikrise, klimakrise og fortsatte pandemi – for ikke at tale om de kriser, der måtte komme.

- Af coronakrisen har vi lært, at de lande med den største grad af tillid er dem, der klarede sig bedst. Hvis der opstår mistillid til systemet, begynder politikernes effektivitet at dale, siger han.

Gør det sværere at lave politik

Det bliver sværere for politikerne at løse kriser, hvis graden af mistillid er høj, fordi befolkningen i en sådan situation vil vende sig mod yderfløjspartierne.

Det forklarer lektor Martin Vinæs Larsen.

- Vi ved, at den økonomiske situation og opbakningen til den siddende regering hænger sammen. Vi ved også, at vælgerne har en tendens til at læne sig mod mere ekstreme partier, hvis de ikke længere har tillid til regeringen, siger han til TV 2.

Med "mere ekstreme partier" mener han partier, der "fører politik på en anden måde" eller eksempelvis har politiske ledere "med utraditionelle baggrunde".

Det giver ifølge Martin Vinæs Larsen et pres i Folketinget for at levere mere radikale løsninger på problemerne, og det bliver sværere at lande politiske aftaler.

Også i resten af verden er der eksempler på, at populistiske partier og politikere har opnået stor fremgang i krisetider.

Det gælder for eksempel for den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, som amerikanske eksperter peger på fik vind i sejlene i kølvandet på finanskrisen, eller Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi, som kom til magten i 2008 i lyset af krisen.

Er du bekymret for, om vi kommer til at se en splittelse i Danmark, som vi for eksempel har set i andre lande som USA?

- Nej, altså demokratiet skal nok bestå. Men med de udfordringer, vi står over for lige nu, bliver det svært at finde fornuftige løsninger for politikerne, siger Martin Vinæs Larsen og fortsætter:

- Der findes dog flere historiske eksempler på kriser, hvor Danmark som en lille økonomi burde have været fuldstændig prisgivet, men hvor vi alligevel har formået at komme godt over på den anden side.

- Det er et spørgsmål om tid, før vi løber tør for brænde og olie på fyret, og så må vi undvære varme og varmt vand.

Så kontant er meldingen fra Mette Willumsen, der bor i Orehoved på Falster med sine to børn.

Hun er kronisk syg og på ressourceforløbsydelse - en ydelse, der svarer til kontakthjælpssatsen. De penge, hun normalt har til at fylde fyringsolie på fyret, er blevet spist op af stigende udgifter til mad, el og benzin.

- Jeg kan mærke, at det begynder at påvirke mig psykisk. Jeg er nervøs, jeg bliver ked af det, og jeg sover ikke særligt godt, siger Mette Willumsen.

Sparer på mad og bad

Hun har forsøgt at skære alle udgifter helt ind til benet. Kød er blevet en sjældenhed til aftensmaden, hun går kun i bad én gang om ugen, og for at spare på varmeudgifterne vil hun lukke af til husets førstesal og i stedet sove på sofaen i stuen.

- Jeg har prøvet at sove på den før, og det er ikke noget, der gør godt for mit i forvejen svækkede helbred. Men det er en konsekvens. Jeg har ikke råd til det.

Trods diverse sparetiltag er der ikke penge nok til at varme huset op den kommende vinter.

- Jeg synes, det er hårdt, og jeg synes, det er urimeligt. Altså, der må være en eller anden bundlinje for, hvad der er rimeligt, siger Mette Willumsen.

Der er nogle familier, der virkelig er hårdt ramt

Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen Akut hjælp til fattige familier

I Danmark er der 241.700 personer, der bliver betegnet som relativt fattige, hvoraf 56.500 er børn.

Og der er store kommunale forskelle. I Lolland Kommune er det op mod hvert tiende barn, der lever i en familie under fattigdomsgrænsen. I Allerød Kommune i Nordsjælland er det kun cirka ét ud af 50 børn.

I takt med den stigende inflation, får de fattigste børnefamilier svært ved at få pengene til at række til selv de mest basale ting som mad og varme. Derfor er der ifølge Mødrehjælpen akut brug for hjælp.

- Vi mener, det er på tide, at der kommer nogle hjælpepakker til de allerfattigste børnefamilier. Der er nogle familier her, der virkelig er hårdt ramt, og hvor vi går et efterår og en vinter i møde, hvor jeg simpelthen er bange for, at der er nogen, der vil gå fra hus og hjem, siger direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomasen.

Opråb til politikerne

I et forsøg på at råbe politikerne på Christiansborg op har Mødrehjælpen sendt et åbent brev til Finansudvalget i Folketinget. Her foreslår de at give et engangsbeløb målrettet de fattigste børnefamilier og samtidig regulere kontanthjælpen, så den i højere grad følger lønudviklingen og de stigende priser.

Der er jo allerede blevet lavet en række hjælpepakker såsom varmecheck. Vi kan vel heller ikke blive ved med at dele penge ud?

- Nej, det synes jeg ikke. Mit bud er, at ligesom Mette Frederiksen var meget tydelig under coronakrisen, at der skulle de stærkeste skuldre hjælpe dem, der var de allersvageste i vores samfund, der synes jeg også, det er vigtigt, at når vi står i den her inflationskrise, så må vi hjælpe dem, som har allerfærrest penge, og det er blandt andet de her børnefamilier, siger Ninna Thomsen.

Politikere klar til at hjælpe

På Christiansborg er Enhedslisten positivt stemte for at finde en løsning. Partiet foreslår at forhøje den grønne check, der er et nedslag i skatten for dem med relativt lave indkomster.

- Det er på ingen måde nok at få en henstand på regningerne, de fattigste børnefamilier har brug for akuthjælp, der er mærkbar, siger partiers finansordfører Victoria Velàsquez.

Det Konservative Folkepart mener også, der er brug for hjælp, men de mener i stedet, at det skal ske gennem skattelettelser og afgiftsnedsættelser:

- Det er jo ganske forfærdeligt, så pressede der vitterligt er nogle familier, der er. Derfor ønsker vi at sænke skatter og afgifter, så danskerne får flere penge til sig selv og dermed også flere penge til at betale regninger og dagligvarer, siger socialordfører Brigitte Klintskov Jerkel (K).

Helt konkret vil partiet blandt andet sænke elafgiften til EU's minimumssats og sænke afgiften på dagligvarer såsom kaffe og is.

Beder om hurtig hjælp

I Orehoved håber Mette Willumsen at få et engangsbeløb, så hun kan fylde olie på fyret.

- Det vil kunne hjælpe mig ufatteligt langt, det vil give mig tryghed i min hverdag, og det vil give mig en forudsigelighed og en struktur, jeg har brug for i min situation.

Derfor opfordrer hun politikerne til at handle hurtigt.

- Der er ikke tid at løbe på, jeg har ikke tid til at vente, mine børn har ikke tid til at vente, de fryser, og det gør de allerede nu.

Dronning Margrethe blev tirsdag aften testet positiv for covid-19 for anden gang.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside onsdag.

Dronning Margrethe opholder sig på Fredensborg Slot.

Det fremgår ikke af den korte meddelelse på hjemmesiden, om dronningen har nogle symptomer.

Aflyser aktiviteter

Dronningen deltager ikke i nogle aktiviteter i denne uge, oplyser kongehuset.

Fredag skulle dronningen have været vært for et aftenselskab på Christiansborg for regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer.

Selskabet finder sted, men kronprinsparret bliver værter i stedet.

Dronning Margrethe begyndte ugen med at deltage ved den britiske dronning Elizabeths begravelse i London.

Her deltog hun sammen med kronprins Frederik og en lang række andre kongelige gæster i den storstilede statsbegravelse.

Dronning Margrethe blev første gang testet positiv for covid-19 i februar i år.

Dengang blev det oplyst, at hun havde fået tre stik med en coronavaccine.

I Iran fortsætter de folkelige protester mod landets berygtede moralpoliti.

Demonstrationerne har spredt sig, efter at en 22-årig kvinde i sidste uge døde i politiets varetægt.

Kvinden, Mahsa Amini, var tilbageholdt for at have overtrådt landets skrappe regler om at bære den religiøse klædedragt hijab.

Mandag skød og dræbte sikkerhedsstyrker fire demonstranter, mens mindst 85 protesterende blev såret og mere end 200 mennesker blev anholdt, fortæller menneskerettighedsgruppen Kurdistan Human Rights Group til The New York Times.

Andre kilder sætter over for nyhedsbureauet Reuters dødstallet til fem.

"Død over diktatoren"

I løbet af weekenden fik den spontane vrede over Mahsa Aminis død og moralpolitiets påståede brutalitet et bredere sigte.

Demonstranter råbte: "Død over diktatoren" – et slagord vendt mod Irans øverste religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei, skriver BBC.

Nogle kvindelige demonstranter hev deres påtvungne tørklæder af og brændte dem, mens andre klippede deres hår kort i protest mod de religiøse regler, der tvinger dem til at skjule håret.

Demonstrationerne var centreret i Irans kurdiske område, hvor Mahsa Amini var fra, og omkring universitetet i hovedstaden Teheran.

Demonstranter smed med sten, mens sikkerhedsstyrker brugte vandkanoner, tævede demonstranterne med knebler og skød med både gummikugler og skarp ammunition.

Bror hørte skrig fra forhørscenter

Den unge kvinde Mahsa Amini blev tirsdag i sidste uge anholdt på gaden i Teheran, hvor hun var på besøg med sin familie.

Moralpolitiet anklagede hende for ikke at være tilstrækkeligt tildækket og anbragte hende i et forhørscenter.

Ifølge familien er der ikke tvivl om, at kvinden blev mishandlet, før hun kollapsede og mistede bevidstheden.

Hendes bror, der ventede uden for forhørscenteret, fortæller ifølge lokale medier, at han hørte skrig inde fra bygningen og at et vidne, der kom ud fra bygningen, fortalte ham, at "en ung kvinde var blevet dræbt" derinde.

Kort efter blev Mahsa Amini kørt væk i en ambulance i bevidstløs tilstand. Senere samme dag gik hun i koma på hospitalet, og hun døde fredag uden at være kommet til bevidsthed.

Menneskerettighedsorganisationer og familien siger, at hun havde sår på kroppen og indre blødninger, og at der var tegn på, at hun havde fået et slag i hovedet.

"Uheldig hændelse"

Myndighedernes udlægning er helt anderledes.

Teherans politichef, Hossein Rahimi, kalder hendes død "en uheldig hændelse" og kalder alle anklager om politibrutalitet for "kujonagtige beskyldninger".

Politiets forklaring er, at Mahsa Amini fik "et pludseligt hjertestop", mens hun ventede på at blive undervist i den korrekte brug af en hijab.

- Alle beviser peger på, at der ikke var nogen form for svigt eller upassende opførsel fra politiets side, siger politimesteren ifølge BBC.

Indenrigsminister Ahmad Vahidi går et skridt videre og forklarer dødsfaldet med, at Mahsa Amini var syg i forvejen og blev blandt andet opereret i hovedet som femårig.

- Hun havde tilsyneladende en række helbredsproblemer. Hun havde mentale problemer. Dødsårsagen er ikke afklaret endnu, så vi kan ikke kommentere på sagen, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Begravet midt om natten

Familien afviser myndighedernes forklaring fuldstændigt.

De siger, at hun var fuldstændigt sund og rask, og at familien ikke har fået lov til at se obduktionsrapporten.

De fortæller også, at myndighederne lagde pres på familien for at begrave Mahsa Amini midt om natten og i øvrigt tie stille om hendes død.

Men sådan gik det ikke.

Protesterne bredte sig hurtigt i Iran, og Mahsa Amini endte på forsiden af de fleste af landets aviser.

De første demonstranter samlede sig uden for hospitalet, hvor Mahsa Amini døde, umiddelbart efter at nyheden blev kendt. Hospitalet blev omringet af sikkerhedsfolk, der spredte menneskemængden med stave og varselsskud.

Og protesterne kom også fra kredse, som normalt ikke ytrer kritik, skriver The New York Times:

Storayatollah Asadollah Bayat-Zanjani, der er en af Irans mest betydningsfulde religiøse ledere, har betegnet det religiøse politis opførsel som "imod loven, imod religionen og imod al logik".

Tidligere vicepræsident Mohammad Ali Abtahi skrev på sociale medier, at "det var nok til at få generationer af iranere til at hade religionen og dets lære".

Og landets vigtigste oppositionsparti, Hezb-i Etemad-i Melli, opfordrer nu til, at loven om kvinders religiøse påklædning helt skal fjernes.

Strammede regler

Lovgivningen er ellers lige blevet strammet.

Præsident Ebrahim Raisi har i august underskrevet en ordre om, at reglerne for "anstændig påklædning" fremover skal håndhæves mere ihærdigt.

Reglerne har været i kraft siden den islamiske revolution i 1979, men er i perioder ikke blevet fulgt 100 procent.

Hen over sommeren har myndighederne imidlertid strammet grebet, skriver The Guardian.

Ifølge menneskerettighedsgruppen Hrana blev mindst fire kvinder anholdt i juli for brud på hijabreglerne og efterfølgende tvunget til at "tilstå" og "undskylde" på nationalt tv.

En af dem var kunstneren Sepideh Rashno, der træt og bleg sagde undskyld på tv.

Hrana opregner samtidig, at kampagnen også betød, at 3 kvinder blev anholdt for at danse et offentligt sted, 33 frisørsaloner blev lukket, og mindst 1300 personer blev noteret for overtrædelser af reglerne om hijab.

- Statens sikkerhed er blevet strammet temmelig meget over en bred kam. Kvindebevægelsen bliver fremstillet som en trussel mod den nationale sikkerhed, fordi den repræsenterer et brud på de sociale normer og et tegn på, at vestlig indflydelse gennemsyrer samfundet, siger professor Ali Ansari, der er ekspert i mellemøstlig politik på Sankt Andrews Universitetet, til The Guardian.

Mens dagene bliver kortere, bliver bekymringerne flere og større.

Stigende priser på nærmest alting har gjort danskerne fattigere det seneste år, og samtidig står vi midt i en energikrise, Danmark ikke har oplevet i et halvt århundrede.

Men hvor slemt bliver det egentlig? Og hvor længe går der, før energi- og inflationskrisen er slut?

Det har TV 2 bedt ni af landets førende økonomer komme med deres bedste bud på.

Hvem de ni er, kan du se i bunden af artiklen, men fælles for dem alle er, at de er topøkonomer, der lever af at regne, analysere og spå om, hvilken vej økonomien bevæger sig.

Alligevel er de langt fra enige om alting.

Prisstigningerne har spist flere års lønstigninger op

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

De økonomiske usikkerheder er nemlig usædvanligt store i øjeblikket, for både vind, vejr og krigen i Ukraine kan komme til at have en direkte betydning for, hvordan tingene udvikler sig.

Det første, økonomerne er blevet spurgt ind til, er de stigende priser. Prisstigningerne kaldes også inflation, og i øjeblikket sker de i et langt højere tempo, end vi har været vant i til de seneste mange år.

Typisk sigter centralbanker som Danmarks Nationalbank efter en årlig inflation på cirka 2 procent, men fra august 2021 til august 2022 steg priserne i Danmark med 8,9 procent.

Spørger man de ni økonomer, har vi dog ikke set det værste til prisstigningerne endnu. De forudser nemlig alle sammen, at inflationen først vil toppe mellem 9 og 11 procent.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret 10-11 procent): - Vi forventer, at inflationen skal længere op, da de høje gas- og elpriser ikke til fulde er afspejlet i inflationen.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv (har svaret 10-11 procent): - Det er vores forventning, at inflationen først vil toppe hen mod slutningen af året i et niveau omkring godt 10 procent for herefter at aftage langsomt gennem 2023.

Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker i Danske Bank (har svaret 9-10 procent): - Lige nu ligner det, at september markerer toppen af energiinflationen. Men risikoen for, at det bliver værre hen over vinteren, er dog betydelig. Et nyt ryk højere i el- og gaspriserne kan hurtigt trække inflationen over 10 procent til vinter.

Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (har svaret oktober 2022): - Det er altid farligt at sætte et bestemt tidspunkt på, men jeg forventer, at inflationen vil toppe inden jul. Det er dog under forudsætning af, at energipriserne ikke tager endnu et stort hop.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret september 2022): - Dele af stigningerne i energipriserne fra sidste efterår begynder at falde ud af inflationstallene (fordi inflation beregnes som pris sammenlignet med samme tidspunkt året før, red.). Vi tror derfor, at toppen nås i september, men forbliver på næsten samme niveau året ud.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret december 2022): - Timingen er usikker, men vi forventer fortsat, at inflationen topper i 2022. Det kan også være lidt tidligere end i december.

Fordi priserne er steget så kraftigt det seneste år, skal man bruge flere penge på at købe den samme mængde varer. Det betyder kort fortalt, at værdien af vores løn, opsparing – ja, faktisk bare penge – udhules.

Som grafen fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, er inflationen i det seneste halve år løbet betydeligt fra stigningerne i vores løn. Det betyder, at danskerne over en bred kam er blevet fattigere og har fået råd til at købe mindre.

Alle de ni økonomer, som TV 2 har spurgt, er enige om, at vi nok skal vænne os til, at det bliver på samme måde de kommende år.

De forudser nemlig alle sammen, at der går mindst to år, før vi igen har råd til det samme, som vi havde for bare et år siden.

Faktisk svarer otte af de ni økonomerne, at det tidligst bliver i 2026, at vores købekraft er tilbage på samme niveau som i efteråret 2021.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank (har svaret 3,5 år): - Prisstigningerne har spist flere års lønstigninger op. For 2023 som helhed forventer vi, at lønningerne vil holde trit med inflationen, og derefter vil noget af den tabte købekraft begynde at blive indhentet. Men der kommer til at gå adskillige år, før købekraften er tilbage. Det kan trække ud i noget, der ligner et halvt årti eller mere.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv (har svaret 4 år): - Den ekstremt høje inflation har banket danskernes købekraft tilbage på 2018-niveau. Der er udsigt til en lille fremgang i reallønnen næste år, hvis inflationen vel og mærke aftager som ventet.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret 5 år): - Købekraften er bombet flere år tilbage, og selvom vi forventer, at den stiger lidt allerede næste år, kan det hurtigt tage mere end to år, før vi er tilbage på samme niveau som sidste efterår.

Et af de steder, mange nok har kunnet få øje på de store prisstigninger, er, når de har skullet købe mælk, smør, oksekød eller andre dagligvarer.

Selvom nogle kategorier af fødevarer er steget mere end andre, er priserne generelt set steget med over 15 procent det seneste år.

Det vil altså sige, at hvis du skulle købe fødevarer for 100 kroner for at lave en ret til aftensmad for et år siden, så vil det i gennemsnit koste over 115 kroner at handle ind til samme ret i dag.

Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank (har svaret andet kvartal 2023): - Hvis energipriserne kommer bare tæt på et mere normalt niveau igen, må vi forvente en svagere udvikling i fødevarepriserne end normalt. Måske endda prisfald. Men det er for tidligt for alvor at tro på det på den korte bane.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank (har svaret tredje kvartal 2023): - Utrolig mange butikker i dagligvarehandlen varsler stadig prisstigninger, så priserne kan godt komme yderligere op herfra. Der er dog også nogle ting, der trækker ned – blandt andet, at man igen sejler korn ud af Ukraine. Det er ikke usandsynligt, at vi på et tidspunkt kan komme til at opleve fald i fødevarepriserne.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret 0-5 procent lavere end i dag): - Der er stor usikkerhed, men historisk har der generelt set været en tendens til, at priserne falder lidt igen efter en periode med høje stigningstakter.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret samme niveau som i dag): - Jeg forventer kun svagt stigende priser fra nu af. Konkurrencen vil også forhindre overnormale avancer på sigt.

Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk i Dansk Industri (har svaret 5-10 procent lavere end i dag): - 5 til 10 procent lavere, hvilket dog stadig er knap 10 procent over priserne fra starten af 2022.

Strømmen i det danske elnet har aldrig kostet mere, end den gjorde i august.

Årsagerne er mange, og faktorerne er så forskellige som Ruslands invasion af Ukraine, manglende regn og vind, rekordhøje temperaturer og et elmarked, der nu er kommet til debat.

Uanset årsagen er de høje elpriser noget, der har haft en direkte påvirkning på manges privatøkonomi. Hvem havde eksempelvis for bare et år siden forestillet sig, at apps, hvor man kan holde øje med ens strømforbrug, ville være blandt de mest downloadede overhovedet?

Fordi udregningen af ens elregning både er kompliceret og forskellig fra husstand til husstand, har både TV 2 og økonomerne nedenfor taget udgangspunkt i den såkaldte spotpris på elmarkedet. Spotprisen er ikke relevant for alle, men det er alligevel den, der sætter kursen for hele elmarkedet.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret anden halvdel af 2023 eller i løbet af 2024): - Det er et svært spørgsmål, for det afhænger af vind, vejr og gasleverancer. Prisfaldet kan komme hurtigt, men med vinterens komme og de geopolitiske risici er det svært at forudsige.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret i løbet af 2024): - Usikkerheden omkring el- og gaspriserne er meget stor. Det afhænger også af sanktionerne (mod Rusland, red.). Den politiske ambition om at afkoble elprisen fra gasprisen kan betyde, at elpriserne falder langt hurtigere, end vi umiddelbart venter.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret 2-2,5 og 2,5-3): - Det er lige så usikkert som alt andet, der har med energipriserne at gøre. Det afhænger dybest set af, om det bliver en kold eller mild vinter, og energiforsyningerne.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret 4,5-5): - I Tyskland bliver strøm til februar i øjeblikket handlet til over 5000 kroner per megawatttime. Vi venter lidt lavere priser i Danmark, men det er mildest talt ikke gode udsigter.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank (har svaret 2-2,5): - Vores bedste bud er, at prisen skal lidt op i forhold til i dag, men det er vanvittigt svært at spå om. Det bliver også påvirket af vinterens vejr, både hvad angår mængden af vind og nedbør, men også hvor kold en vinter vi går i møde.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret tredje kvartal 2024): - Overgangen til mere vedvarende energi vil gøre udsvingene i priserne permanent større, end vi har været vant til tidligere.

Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (har svaret andet kvartal 2024): - Elprisen er meget volatil (har store udsving, red.), fordi den er bundet op på gasprisen. Så længe det er gasprisen, der styrer elprisen, vil den svinge.

Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank (har svaret 0,5-1): - Mit bud bygger på mit eget gæt, ikke en prognose.

Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk i Dansk Industri (har svaret 0-0,5): - Mit bud er baseret på prisen på vindmøllestrøm, der ikke modtager nogen subsidier (økonomisk tilskud, red.).

Inden krigen i Ukraine leverede Rusland omkring 40 procent af al gas i Europa. Som følge af krigen er der dog blevet skruet kraftigt ned for gashanerne, og det er kommet til udtryk i prisen, der er steget til historiske niveauer.

Ikke mindst i slutningen af august tog gasprisen et gevaldigt hop, da gaslagre over hele Europa blev fyldt op, samtidig med usikkerhed om, hvor meget gas der kunne leveres fra Rusland henover vinteren, plagede.

Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (har svaret tredje kvartal 2024): - Jeg forventer først, at gasprisen vil udvikle sig mere normalt, når Tyrafeltet (gasfelt i den danske del af Nordsøen, red.) er taget i brug igen, og fyringssæsonen er ovre.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret senere end 2024): - Over tid vil vi formentlig erstatte russisk gas med importeret LNG (flydende form for naturgas, der bliver sejlet rundt, red.). Da det er mere omkostningstungt end import via rørledning, er det svært at se priserne komme helt ned på de historiske niveauer.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret 181-210 euro): - Vores bedste bud er, at priserne på gas forbliver på de meget høje niveauer, vi ser i dag, hele vinteren igennem.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret 121-150 euro): - Det er usikkert at gisne om, men priserne bliver højere end tidligere og afhænger af den geopolitiske situation.

Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk i Dansk Industri (har svaret aldrig): - Gasprisen kommer næppe under 30 euro igen. Den vil være varigt højere, da vi har erstattet russisk gas, der kommer gennem rør, med LNG, som er dyrere.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret i løbet af 2027): - Vi skal i øjeblikket helt frem til 2026, før gas handles til under 60 euro per megawatttime (på markedet for kommende gaskontrakter). Så vi skal formentlig mange år frem i tiden, før vi ser så lave priser igen.

De ni økonomer er:

Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk chef i Dansk Industri Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker i Danske Bank Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

Når en TikTok-bruger søger på den sociale medie-app efter information om nyhedsrelaterede emner, lige fra COVID-19-vacciner til skoleskyderier, indeholder næsten 20 procent af de videoer, der præsenteres som søgeresultater, misinformation. Det fremgår af en forskningsrapport offentliggjort i sidste uge ifølge CNN Business. Forskere hos NewsGuard, et journalistik- og teknologiværktøj, der sporer onlineinformation, søgte i denne […]