New Yorks berømte teatergade Broadway tager om knap et halvt år afsked med en af dens mest kendte musicals, 'The Phantom of the Opera'.

Det skriver avisen The New York Times.

'The Phantom of the Opera' er den musical, der har spillet i længst tid på Broadway. Den når at runde et 35-årsjubilæum og ikke mindre end 13.952 forestillinger, inden tæppet går sidste gang 18. februar næste år.

Faldende billetsalg efter pandemi

Det er faldende billetsalg – særligt udløst af coronapandemien – der har tvunget den verdenskendte musical til at lukke.

Holdet bag musicalen blev fredag informeret om lukningen.

Musicalen handler om det mystiske, maskebærende fantom, der forfølger Pariseroperaen og forelsker sig i den unge sopran Christine.

Den blev første gang fremført på Broadway i januar 1988. Samme år modtog den syv Tony-priser – herunder prisen for Bedste Musical.

Når 'The Phantom of the Opera' lukker næste år, vil 'Chicago' og 'Løvernes konge' være de musicals, der har været i gang i længst tid på Broadway. De blev fremført for første gang i henholdsvis 1996 og 1997.

Spiller videre i resten af verden

Det er britiske Andrew Lloyd Webber, der har komponeret musikken til 'The Phantom of the Opera'. Musicalen blev for første gang vist i London i 1986.

Selvom musicalen inden længe lukker i New York, fortsætter forestillinger andre steder i verden. Det skriver The New York Times.

I London har man efter coronapandemien lavet en lidt mindre og knap så dyr opsætning af 'The Phantom of the Opera'.

I sidste måned blev en ny produktion åbnet i Australien, og der arbejdes også på et show både på kinesisk og på spansk. Den spanske skuespiller Antonio Banderas er involveret i den spanske opsætning.

Et hjerte, der er sundt, pumper både godt og regelmæssigt.

To ting, vi især sidestiller med unge mennesker, der er sunde og raske. Det er i langt højere grad den ældre del af befolkningen, vi omvendt sidestiller med hjerteproblemer.

Men et amerikansk studie viser nu, at det langt fra kun er den ældre målgruppe, der kan risikere hjerteproblemer.

Årsagen skal findes i luftforurening.

Hjerteforstyrrelser på blot et par timer

Det nye studie viser, at luftforurening kan kobles til problemer i hjerterytmen hos teenagere.

- Det er et både nyt og interessant studie. Men i min optik er det langt fra overraskende, siger Steffen Loft, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Hjerterytmeforstyrrelser er allerede velkendt blandt ældre befolkningsgrupper.

I det nye studie har man dog målt hjerteaktivitet og luftniveauet hos 322 sunde amerikanske teenagere. Det er sket over et 24 timers tidsinterval.

Studiet har her vist, at en større mængde af de små PM2.5-partikler, der findes i luftforurening, kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser inden for blot et par timer.

Studiet viser, hvor farlig partikelforurening er

Steffen Loft, professor

Steffen Loft, der også tidligere har forsket i luftforureningens konsekvenser for ældre befolkningsgrupper, hæfter sig især ved en ting ved studiet.

- Effekten er langt større, end jeg havde regnet med, når man tager målgruppen i betragtning, siger han til TV 2.

Her henviser han til, at partiklernes påvirkning på hjertet allerede kan ses indenfor 1-2 timer på de unge hjerter.

Risiko for hjerteproblemer

Helt konkret er der tale om de små PM2.5-partikler, der blandt andet stammer fra biler og fabrikkers forurening.

Når de inhaleres, kan de nå dybt ned i lungerne og blodårerne. Herefter reagerer hjertet nogle gange med for tidlige slag.

På kort sigt kan man blive dårlig og utilpas, fordi man pludselig mangler hjernekapacitet.

- I yderste konsekvens kan man risikere et hjertestop. Men her er der flere ting, der spiller ind, siger Steffen Loft.

I studiet beskrives det desuden, at hjertearytmi øger risikoen for blandt andet hjerteanfald, slagtilfælde og pludselig hjertedød senere i livet.

Steffen Loft understreger dog, at hjertestop hører til sjældenhederne. Særligt hos den unge målgruppe.

Flyver over lange afstande

Selvom studiet er lavet i USA, kan resultaterne ifølge professoren sagtens overføres til Danmark.

- Der er ingen grund til at tro, at vi ikke skulle få tilsvarende resultater herhjemme, siger han.

Danmarks mængde af partikler er nogenlunde på niveau med dem i det amerikanske studie.

Sammensætningen af PM2.5-partiklerne kan dog variere en smule landene imellem. USA har også en noget strengere politik, når det kommer til grænseværdien for de farlige partikler.

I EU ligger den maksimale grænseværdi på 25 mikrogram, mens den i USA ligger på 12. Tallet henviser til, hvor mange PM2.5-partikler der må være i luften per kubikmeter.

Forureningen kommer ifølge Steffen Loft flere forskellige steder fra. Både industri, trafik, landbrug og brændeovne spiller en rolle i udledningen.

- De små partikler kan transportere sig over afstande på flere hundrede kilometer, siger Steffen Loft.

Særligt når vinden kommer fra vest og sydvest, kan de europæiske landes små partikler blæse op mod Danmark.

Endnu et studie til bunken

Studiet understreger ifølge Steffen Loft vigtigheden af, at vi skal have nedbragt vores forureningsniveauer. Både i Danmark, men også på globalt plan.

- Studiet er blot endnu et eksempel i bunken af mange tidligere studier, der viser, hvor farlig partikelforurening er, siger Steffen Loft.

Siden efteråret 2021 har verdenssundhedsorganisationen WHO anbefalet et partikelniveau på 5 mikrogram per kubikmeter. Her er der tale om et gennemsnit over hele året.

Hvis det skal implementeres i Danmark, har vi ifølge Steffen Loft et stort problem.

- Vores årsgennemsnit er over 10 de fleste steder, hvor folk bor. Så det er langt fra noget, der kan implementeres i morgen, siger han.

De Radikale vil genforhandle klimaloven og have et nyt mål med i den.

Det siger partiets politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, og næstformand, Martin Lidegaard, til Politiken.

Det nye mål, som De Radikale vil have med i en genforhandlet klimalov, er, at Danmarks globale klimaaftryk i 2030 skal være reduceret med 60 procent.

Partiet mener derudover, at den eksisterende målsætning om at reducere Danmarks CO2-aftryk med 70 procent i 2030 skal skrues op til 80 procent, og at Danmark skal være klimaneutralt i 2040 i stedet for i 2050.

Danskeres indkøb skal ændres

Hvis man skal nå målet om at reducere det globale klimaaftryk, vil det kræve, at alle danskeres indkøb ændres, fordi det globale klimaaftryk hænger sammen med danskernes forbrug af importerede varer.

De Radikale har ikke en konkret plan klar til, hvordan det skal lykkes, men peger på, at det skal være dyrere at købe varer, der er dårlige for klimaet.

- Vi har ikke en færdig model, men et bud kunne være, at man sænker den generelle moms med fem procent, og så øger man punktafgifterne, alt efter hvor stor CO2-udledningen på en vare er, siger Martin Lidegaard til Politiken.

Socialt skævt

Der findes på nuværende tidspunkt ikke data, der ville gøre det muligt at fastlægge en afgift på fødevarevarer, og De Radikale medgiver, at det er en svær opgave at lave den data.

Forslaget om, at nogle fødevarer skal være dyrere at købe i supermarkedet, er blevet stillet før.

Det er dog ifølge Politiken blevet afvist af SF og Enhedslisten, fordi de mener, at det vil ramme socialt skævt.

Det er dog ikke en bekymring hos De Radikale, der dog indrømmer, at rige mennesker vil have bedre råd til at købe de fødevarer, der vil blive dyrere, hvis De Radikales plan bliver til virkelighed.

De Radikales krav til en ny klimalov er afgørende, men ikke ultimative, lyder det.

Tusindvis af danske patienter får hvert år operationer i knæ, skulder og ryg for at reducere deres smerter. Men der mangler gode alternativer til operationerne, mener Jan Hartvigsen, der er professor ved Forskningsenheden Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet.

- I Danmark er vi rigtig dårlige til at tilbyde alternativer til operationer.

Patienter bliver i dag tilbudt og opfordret til træning og fysioterapi i flere måneder, før de bliver anbefalet en operation, men det er ikke godt nok, mener Jan Hartvigsen.

- Problemet er, at der er for få alternativer til operation, der er tilrettelagt ud fra den bedste evidens. Der mangler strukturerede tilbud til patienter, der kan tilbydes tidligt i deres forløb, for at optimere chancerne for, at patienten får det bedre uden operation, siger han.

Træning kan afhjælpe smerterne

Marthin Bundgaard fik i 2019 og 2020 en såkaldt stivgørende rygoperation, som knap 3500 danskere modtager hvert år.

De fleste patienter oplever, ifølge spørgeskemastudier foretaget af Dansk Rygkirurgisk Selskab, en forbedring af deres smerter og livskvalitet efter den operation, men Marthin Bundgaard var en af dem, som operationen ikke hjalp.

- Efter denne her operation så havde jeg bare endnu flere smerter, siger han.

Marthin Bundgaard forsøgte sig, efter samråd med læger, med fysioterapi og træning, inden han fik den stivgørende rygoperation. Men det var først efter operationen, at han blev henvist til et målrettet behandlingsforløb på Skagen Gigt- og Rygcenter.

Her opholder patienterne sig ofte i tre uger og gennemgår et intensivt forløb med træning og kognitiv terapi. Altså terapi, der hjælper dem med at håndtere og leve med deres smerter.

- De får styr på alle de småting omkring ens person. Jeg føler jo lidt, at jeg har fået livet tilbage, fortæller Marthin Bundgaard om hans oplevelse af forløbet på centret i Skagen.

I Danmark er vi rigtig dårlige til at tilbyde alternativer til operationer

Jan Hartvigsen, Professor ved Syddansk Universitet

- Det er især mindsettet, som er enormt vigtigt. Man skal fortælle, at smerter ikke er farligt, at det er sådan, du har det lige nu, og det vil blive bedre. Man må ikke være bange for at være aktiv eller træne, selvom man har ondt, forklarer Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet.

Studie viste, at træning og terapi havde samme effekt som operation

For den norske ryglæge og forsker Jens Ivar Brox er det ikke overraskende, at sådan et forløb har forbedret Marthin Bundgaards tilstand.

Ryglægen har gennemgået Marthin Bundgaards journal og scanninger, og mener, at hans tilstand ligner de patienter, der deltog i et studie fra 2009. Studiet fokuserede på en specifik patientgruppes effekt af stivgørende rygoperationer.

I studiet blev patienterne inddelt i to grupper, og resultatet viste, at den gruppe, der fik et tre-ugers forløb med træning og terapi, oplevede samme forbedring, som den gruppe, der blev opereret.

- Så bør sundhedsmyndighederne lægge forholdene til rette, så behandlingen med træning og terapi bliver så god som mulig, og begrænse antallet af operationer, siger Jens Ivar Brox.

Overordnet en god operation

Formanden for Dansk Rygkirurgisk Selskab og forskningslektor ved Aarhus Universitet, Mikkel Mylius Rasmussen, mener ikke, at der udføres for mange stivgørende rygoperationer i Danmark.

- Overordnet set er en stivgørende operation en god operation for de patienter, som vi udvælger til det. Blandt andet patienter med kræft i rygsøjlen eller med brud i ryggen, infektioner i ryggen eller skævheder i ryggen.

Mikkel Mylius Rasmussen erkender, at der for flere patientgrupper foregår en diskussion i Danmark om, hvorvidt brugen af den stivgørende rygoperation giver den bedste effekt for patienterne.

Jeg synes, det er en god debat, der er rejst her

Mangus Heunicke, Sundhedsminister Træning og terapi billigere

Skagen Gigt- og Rygcenter er et af de eneste steder i Danmark, der tilbyder den slags intensive forløb med træning og terapi.

- Vi kan se, at den typiske patient inden indlæggelsen oftest har et væsentligt reduceret funktionsniveau. Det, vi kan se i gennemsnit ved udslusning, er, at der er fremgang på alle parametre, og det er der også typisk når vi har en opfølgende måling nogle måneder senere, forklarer Markus Brasholt, som afdelingschef i rygcentret.

En stor del af patienterne på rygcentret kommer først derop efter de har fået en operation, og der er omkring et års ventetid.

Ifølge professor Jan Hartvigsen er der for få tilbud i Danmark, hvor smertepatienter kan få et videnskabeligt baseret alternativ til en operation.

- Det er virkelig et område, hvor vi har behov for at gøre meget mere arbejde, og hvor vi skal gøre det lettere for praktiserende læger at henvise til alternativer til operationer, hvor alternativet er ligeså godt eller bedre, siger han.

God debat

Sundhedsminister Magnus Heunicke mener, det er vigtigt at diskutere operationers effekt, og om flere af sundhedsvæsenets ressourcer skal bruges på træning og smertehåndterings-terapi.

- Jeg synes, det er en god debat, der er rejst her. Der er ingen tvivl om, at det er redskaber, som skal være der, og om de skal længere frem i kassen, det må vores lægefaglige selskaber og Sundhedsstyrelsen vurdere.

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, mener, at der god grund til at overveje om sundhedsvæsenets tilgang til smertepatienter er den rigtige.

- Kan det være, at vi skulle sende nogle flere patienter over i træningssystemet? Skal vi være lidt mere tålmodige i forhold til smerter, inden vi går til kirurg?

Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis-Bach, mener også, at der skal tages en drøftelse om tilgangen til træning og terapi.

- Vi vil jo altid gerne gøre det, der giver mest værdi for patienterne, så jeg synes, det er en god diskussion at tage.

Skulle Marthin Bundgaard vælge i dag, så er han ikke i tvivl om, at han ville foretrække et intensivt forløb med træning og terapi, som det i Skagen, før en operation.

- Det er jo fantastisk et eller andet sted, at man kan flytte sig meget på 3 uger. Det har givet mere livskvalitet.

For to år siden forlod fire partimedlemmer Alternativet for at stifte Frie Grønne.

Men nu træder medstifteren Uffe Elbæk ud af partiet for at vende tilbage til Alternativet – et parti, som han stiftede tilbage i 2013.

Der er bare en ideologisk forskel, som er blevet tydeligere og tydeligere

Sikandar Siddique, politisk leder hos Frie Grønne

Og selvom timingen er uheldig, kommer det ikke som en overraskelse for Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique:

- Vi havde set det komme og håbede på, at han ville vente med at forlade partiet til efter et valg. For det vil skabe noget støj, siger han til TV 2.

Ideologiske uenigheder

Ifølge Sikandar Siddique bunder Uffe Elbæks beslutning i, at der har været ideologiske uenigheder mellem medstifteren og partiet.

Mens Uffe Elbæk er til den kompromis- og midtsøgende side, tilhører Frie Grønne den yderste venstrefløj, lyder det fra den politiske leder.

- Derfor har der igennem en længere periode været uoverensstemmelser i forhold til, hvor vi skulle ligge, siger han og understreger, at Uffe Elbæks valg var truffet selvstændigt.

Du siger, at I går ind for en kompromisløs linje. Har I alligevel været for kompromisløse, når der ikke er plads til en medstifter?

- Uffe Elbæk udspringer af de radikale, og der er bare en ideologisk forskel, som er blevet tydeligere og tydeligere i takt med, at tiden er gået, svarer Sikandar Siddique.

Nægter at fusionere

Tidligere på måneden opfordrede Uffe Elbæk i et interview med Information til, at Frie Grønne slår sig sammen med Alternativet og Grøn Alliance, som er en fusion mellem de grønne partier Veganerpartiet og De Grønne.

Men opfordringen blev afvist af Frie Grønne.

Som sådan betyder det ikke noget for Frie Grønne

Sikandar Siddique, politisk leder hos Frie Grønne

Over for TV 2 understreger Sikandar Siddique, at han ikke er skuffet over de uenigheder, han har haft med Uffe Elbæk. Men hvis nogen skal slå sig sammen, bør det være under Frie Grønnes faner, lyder det.

- Frie Grønne har aldrig nogensinde sagt nej til et samarbejde.

Vil ikke betyde noget for Frie Grønne

I 2020 meddelte Uffe Elbæk, at han ikke vil genopstille ved næste folketingsvalg, og det er endnu en årsag til, at beslutningen om at forlade partiet ikke kommer bag på Sikandar Siddique.

- Uffe Elbæk har praktisk talt været på vej ud af politik fra den dag, vi stiftede partiet Frie Grønne, og i foråret gav han sine ordførerskaber tilbage, fortæller han.

Den politiske leder tilføjer, at Uffe Elbæks exit ikke vil have en omfattende betydning for partiet:

- Uffe Elbæk har længe hverken været en del af vores ledelse eller organisation, så som sådan betyder det ikke noget for Frie Grønne, lyder det fra Sikandar Siddique.

Alligevel mener han, at hans tidligere partifælles beslutning i sidste ende er god for både Uffe Elbæk og for Frie Grønne.

Omkring 16.500 borgere har modtaget et brev fra Statens Serum Institut (SSI) med vaccineinvitationer, som er fejlbehæftede.

Det oplyser seruminstituttet, som også har udsendt en pressemeddelelse.

Fejlen består i, at der i emnefeltet har stået forkerte oplysninger om, hvilken vaccination de ville få tilbudt.

Men informationerne i selve brevet, som i de fleste tilfælde er landet i en virtuel indbakke, skulle være korrekte, oplyser SSI.

Der er desuden nye breve på vej.

Forkerte oplysninger

Det drejer sig om omkring 16.000 indbydelser til forældre om influenzavaccination af deres børn.

Og 500 indbydelser til borgere over 85 år med tilbud om vaccination mod coronavirus, influenza og Pneumokokker.

I invitationerne til forældrene står der i emnefeltet, at de er blevet indbudt til revaccination mod coronavirus, selvom invitationen kun går på vaccination mod influenza.

De andre år med corona har vist os, at smitten blusser op om efteråret

Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

I invitationerne til nogle borgere over 85 er de blevet indbudt til en vaccination mod pneumokokker, som de ikke skulle have fået et tilbud om.

Den fjerde vaccinationsrunde mod coronavirus – den såkaldte boostervaccination – startede torsdag. Her blev de første plejehjemsbeboere og borgere over 85 år tilbudt et boosterstik.

Fra den første oktober følger tilbuddet til den del af befolkningen, der har rundet 50 år.

For alle aldre er det vigtigt at booke tid, understregede vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst onsdag. Også selvom smitten er lav på nuværende tidspunkt.

- De andre år med corona har vist os, at smitten blusser op om efteråret, og før det sker, er det vigtigt at være på forkant. På den måde kan vi forebygge, at alt for mange bliver smittet, sagde hun.

Også en del personer under 50 år er berettiget til et ekstra vaccinestik. Nemlig dem, der på grund af eksempelvis deres arbejde eller sygdom anbefales at få det.

De får dog ingen indbydelse automatisk, men skal selv bestille tid.

En farlig hjælp, der fodrer hunden med dens egen hale.

Sådan beskriver paraplyorganisationen FødevareDanmark regeringens nye forslag om en låneordning til at afbøde de høje energipriser.

I en pressemeddelelse advarer organisationen virksomheder mod at benytte sig af regeringens hjælpepakke.

- De nuværende energipriser er livstruende for mange små og mellemstore fødevarevirksomheder, men det vil det også være at benytte sig af den hjælpepakke, som regeringen har lagt op til, lyder det.

Torsten Buhl, der er direktør i FødevareDanmark, fortæller til TV 2, at hjælpepakken er "farlig", fordi den fører virksomheder ud i gæld.

- Man bliver altid meget sårbar, når man stifter gæld. Og vi skal huske på, at det kun er virksomheder, der i forvejen er sårbare, der ville benytte sig af denne hjælp. Så det er jo bare en forøgelse af en i forvejen sårbar situation, siger han.

Kan ikke spare på strømmen

Ligesom resten af Danmark er fødevarebranchen hårdt ramt af de tårnhøje energipriser.

Et eksempel på dette fandt sted torsdag, hvor Danish Crown meddelte, at de fyrer 350 personer på deres slagterier på grund af rekordhøje omkostninger til foder og energi, som nu får mange landmænd til enten at skrue ned for produktionen eller lukke.

Ifølge Torsten Buhl er fødevarebranchen da også ekstra udsat for de høje energipriser.

Fødevarevirksomheder er nemlig meget energitunge, fortæller han.

Tilbuddet kan opfattes som et valg mellem pest og kolera

Torsten Buhl, direktør i FødevareDanmark

Det skyldes, at de ofte er underlagt særlige krav om temperaturer, både i diskene i butikkerne, i køle- og frostrum og under transport. Dertil kommer også et betydeligt forbrug af energi og brændstof hos de virksomheder, som lever af at levere fødevarer til eksempelvis butikker og restauranter, eller som transporterer levende dyr.

- Regeringen opfordrer til at spare på strømmen, men det kan vores virksomheder ikke, siger Torsten Buhl.

Netop derfor mener FødevareDanmark, at regeringen burde give disse virksomheder en ekstra håndsrækning.

Regeringen "må komme med nogle penge"

Ifølge Torsten Buhl har politikerne et særligt ansvar over for fødevarebranchen, fordi det er deres lovgivning, der er skyld i de høje energipriser.

- Når staten stiller krav til for eksempel temperaturer, så bør staten også vedgå sig et ansvar for, at disse regninger kan betales, siger han.

Derfor kan Torsten Buhl ikke se andre løsninger, end at regeringen "må komme med nogle penge".

Lige nu foreslår regeringen kun muligheden for at låne penge, og her er det vigtigt at huske på, at pengene derfor skal betales tilbage igen på et senere tidspunkt, påminder Torsten Buhl.

Han drager paralleller tilbage til coronanedlukningerne, hvor virksomheder fik muligheden for at udskyde betalingen af moms. Men da det kom til at tilbagebetale den, var der mange virksomheder, der var nødt til at kaste håndklædet i ringen og dreje nøglen om.

Torsten Buhl frygter det præcis samme resultat i denne situation.

- Tilbuddet kan opfattes som et valg mellem pest og kolera, konstaterer han.

Frygter ikke at skubbe til inflationen

Torsten Buhl håber, at politikerne inden alt for længe kommer med en mere brugbar løsning på "den meget alvorlige situation", som virksomhederne står i.

Han understreger igen, at den bedste løsning er at tilføre penge til branchen.

Der er jo stor bekymring for, hvad det vil betyde for inflationen at skyde penge i samfundet. Frygter I ikke, at det vil påvirke inflationen, hvis politikerne tilføre penge fødevarebranchen?

- Jeg har fuld forståelse for regeringens bekymring for inflationen. Men jeg tror ikke, at en tilførsel af penge til fødevarevirksomhederne vil rokke meget ved inflationen, fordi der er tale om et forholdsvist begrænset segment, siger han og tilføjer:

- Når staten stiller alle disse krav, må den også påtage sig et ansvar for, at det er muligt at efterleve dem. Det gør den ikke ved at tilbyde livstruende lån.

Folketingets partier forhandlede torsdag aften om en hjælp til danskernes energiregninger. Her drøftede de blandt andet regeringens forslag om at lade borgerne afdrage på deres energiregninger over en årrække.

Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) var en mulig håndsrækning til de erhvervsdrivende også på dagsordenen.