Det er for sent – faktisk mange år for sent – at politikere taler om lønforhold til ansatte på landets sygehuse.

Det siger Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen, der er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Rigshospitalet.

- Men jeg er glad for, at politikere endelig tager ord som løn og løn for kompetencer i deres mund, siger hun.

Under debatten mellem statsministerkandidaterne Søren Pape Poulsen (K), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Mette Frederiksen (S) søndag aften på DR var lønforhold for offentligt ansatte nemlig oppe at vende.

Særligt dem, der arbejder på landets sygehuse, blev fremhævet af Mette Frederiksen. Det er nødvendigt at skaffe bedre løn- og arbejdsvilkår for dem, sagde hun.

Ellers var statsministeren ikke villig til at pege på, hvem præcis der fortjener at få mere i løn.

Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen mener dog, at det havde klædt statsministeren at tale om løn, mens der var sygeplejerskekonflikt sidste sommer.

Ellemann gik også i rette med statsministeren på det punkt, fordi han mente, at timingen er iøjnefaldende. Den var ifølge ham anderledes, da sygeplejerskerne demonstrerede i forbindelse med strejken, som regeringen endte med et lovindgreb.

En kæmpe supertanker

Men om det kan lade sig gøre at give højere lønninger, som Mette Frederiksen åbnede for, er Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen mere skeptisk omkring.

- Det er en kæmpe supertanker, hun skal nå at vende.

I løbet af debatten sagde Mette Frederiksen ikke, hvem der skal have mere i løn, selvom hun blev afkrævet svar flere gange fra studieværten og de to blå kandidater. Det nærmeste, hun kom et svar, var, da hun sagde, at det er dem, der er behov for, der skal have mere i løn.

- Selvfølgelig skal jeg ikke stå og sige i aften, hvem det er. Det skal vi gøre ordentligt og ansvarligt, sagde hun.

Derfor kan Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen heller ikke sige, at Mette Frederiksen nu har sikret sig i hvert fald én stemme.

- Trykker hun på valgknappen, går lønstrukturskomiteen (som var en del af regeringens indgreb, der endte sygeplejekonflikten, red.) i stå. Men håbet er lysegrønt, og det er fedt, at hun taler om løn, siger sygeplejersken.

Hvem skal have mere i løn?

Mens Venstre foreslog en milliard til at nedbarbere ventelisterne, blandt andet ved at betale sygeplejersker mere for at tage ekstra vagter, spurgte Søren Pape Poulsen (K) flere gange:

- Lønspørgsmålet er interessant, fordi hvem er det så, der skal have mere i løn?

Hvis det bliver en af de to blå kandidater, der skal lede regeringen, efter at der på et givent tidspunkt har været valg, er sygeplejersken usikker på, hvad det betyder for lønningerne.

- De snakker bare om afbureaukratisering, og det har politikere snakket om i mange år, siger Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen.

Halvdelen af stillingerne besættes ikke

Sidste år afdækkede Dansk Sygeplejeråd, at der var omkring 4700 ubesatte sygeplejerskestillinger i landets kommuner og regioner.

Tidligere har Dorthe Boe Danbjørg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR), sagt, at det primære problem i forhold til at tiltrække og holde på sygeplejerskerne har rod i lønnen.

Sygeplejerskerne føler ikke, at deres indkomst står mål med deres arbejdsopgaver, lød det tilbage i slutningen af juli.

- Det starter med lønnen, og derefter er man nødt til at kigge på arbejdsvilkårene, sagde hun til TV 2.

Men I har jo forhandlet lønnen og arbejdsvilkårene på plads. Har I været gode nok til at gøre det attraktivt at være sygeplejerske?

- Ja, det mener jeg helt bestemt. Pilen peger ét sted i forhold til ansvar, og det er på politikerne, lød det.

Mandag siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at Socialdemokratiet "nok skal komme nærmere", hvem det er, der skal have mere i løn. Men:

- Vi kommer ikke til at gå ind og diktere på den enkelte lønseddel, hvem der skal have mere, siger han.

Retten i Herning har mandag afsagt dom i en spektakulær sag, hvor den tidligere dagplejer Ellen-Marie Linneberg Johansen er blevet idømt syv års fængsel for at have udøvet dødsvold mod en 15 måneder gammel pige, hun havde i gæstedagpleje.

Kvindens advokat, René Knudsen, lægger ikke skjul på, at han er skuffet over udfaldet af den seks dage lange retssag.

- Jeg havde håbet på, at min klient blev frifundet. Det var en sag, hvor jeg mener, at der har været en rimelig og begrundet tvivl, lyder den umiddelbare reaktion fra advokaten, der nu vil nærlæse nævningetinget dom.

Hvem kan leve med en dom for grov vold med døden til følge? Man er stemplet for livet

René Knudsen, Forsvarsadvokat

Forsvarsadvokaten hæfter sig særligt ved de forklaringer, Retslægerådet er kommet med undervejs i sagen, der begyndte i november 2019.

Forud for skyldskendelsen, der blev afsagt mandag middag, stod det nemlig klart, at der ikke var noget entydigt svar på, hvornår den 15 måneder gammel pige præcist fik de skader, hun endte med at dø af i november 2019.

- Hun (Ellen-Marie Linneberg Johansen, red.) er rystet. Hun var i forvejen ved at miste tilliden til systemet. Hun sidder med en fornemmelse af, at lægerne ikke ved, hvad de skal mene i sagen. Hvordan skal nævninge og dommere så vurdere sagen, lyder det fra advokaten.

Den udlægning bar skyldskendelsen ifølge René Knudsen også præg af. To ud af sagens seks nævninge og tre dommere mente nemlig ikke, at det var hævet over enhver tvivl, at Ellen-Marie Linneberg Johansen havde givet pigen de to kraniebrud, der kostede hende livet.

- Det er en af begrundelserne for, at sagen må prøves ved Vestre Landsret, konkluderer advokaten.

Frifundet for drab

Hos anklagemyndigheden glæder specialanklager fra Midt- og Vestjyllands Politi Pia Koudahl sig over udfaldet af retssagen.

- Jeg er godt tilfreds og lettet over, at nævningetinget har delt anklagemyndighedens opfattelse af, at tiltalte var gerningsmanden, siger anklageren.

Pia Koudahl og resten af anklagemyndigheden må dog tage til efterretning, at Ellen-Marie Linneberg Johansen ikke forsøgte at dræbe pigen med de slag eller anslag mod en fast overflade, som gæstedagplejeren gav den lille pige.

Dermed skulle de tre dommere og seks nævninge i stedet tage stilling til strafudmålingen i en sag, der nu handlede om grov vold med døden til følge under særdeles skærpende omstændigheder og ikke manddrab, som anklagemyndigheden ellers havde krævet.

Her mente Pia Koudahl, at strafferammen på ti år skulle udnyttes og Ellen-Marie Linneberg Johansen skulle idømmes ni års fængsel.

Stemplet for livet

Retten mente dog, at en straf på syv år var mere passende.

- De (dommere og nævninge, red.) har voteret for, at syv år er den rigtige straf. Det har jeg ikke nogle bemærkninger til, lyder det fra forsvareren, der efter skyldskendelsen procederede for fem til seks års fængsel.

René Knudsen og Ellen-Marie Linneberg Johansen kunne umiddelbart efter domsafsigelsen oplyse, at sagen vil blive anket til Vestre Landsret med henblik på frifindelse.

- Hvem kan leve med en dom for grov vold med døden til følge? Man er stemplet for livet, siger forsvarsadvokaten.

Ellen-Marie Linneberg Johansen skal nu sidde fængslet frem til landsrettens afgørelse.

Retten i Herning har desuden krævet, at hun betaler sagens omkostninger.

Derudover skal hun samlet set betale 282.827,78 kroner til pigens forældre.

Storbritanniens nye premierminister, Liz Truss, har skabt bekymring i Bruxelles med sine udtalelser om Nordirland og Brexit.

Udtalelserne kan tolkes som om, at Liz Truss er parat til et opgør med EU om Nordirland.

Et opgør, der i yderste konsekvens kan føre til en handelskrig mellem EU og Storbritannien på et tidspunkt, hvor krigen i Ukraine har fået priserne på energi og fødevarer til at stige.

Budt velkommen af kommissionen

Måske derfor var det en hilsen i to dele, da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mandag bød den nye premierminister velkommen.

- Tillykke til Liz Truss. EU og Storbritannien er partnere. Vi står over for mange udfordringer fra klimaforandringer til Ruslands invasion af Ukraine, lød den positive del af budskabet fra von der Leyen på Twitter.

Her fastslog EU-Kommissionens formand dog samtidig, at hun forventer, at Storbritannien overholder aftalen om Nordirland. Den blev indgået som konsekvens af Brexit, men har siden fået kritik fra Storbritanniens tidligere premierminister Boris Johnson – og fra Liz Truss.

Aftalen står ved magt

Men aftalen står ved magt, fastslår Ursula von der Leyen:

- Jeg ser frem til et konstruktivt forhold i fuld respekt for vores aftaler, skriver Ursula von der Leyen på Twitter.

Liz Truss har som sin forgænger, Boris Johnson, markeret sig som en fortaler for en hård linje over for Rusland som følge af krigen i Ukraine. Men det er især hendes løfter til de konservative partifæller om at stå op imod Bruxelles, når det kommer til spørgsmålet om Nordirland, som vækker bekymring i EU.

Under Boris Johnson begyndte briterne på egen hånd at ændre den såkaldte nordirske protokol. Den indeholder reglerne for handel med Nordirland, efter at Storbritannien er trådt ud af EU.

Opfordrer til afklaring

Det fik i juli EU-Kommissionen til at starte fire nye retlige opgør mod Storbritannien. Sagsanlæggene kan ende med bøder.

Medlem af EU-Parlamentet for Venstre, Morten Løkkegaard, ønsker ligesom von der Leyen Liz Truss tillykke, men opfordrer samtidig til en afklaring på spørgsmålet om Nordirland:

- Forhåbentlig besinder premierministeren sig og indgår en aftale med EU. Også selvom Johnson nægtede, skriver Morten Løkkegaard på Twitter.

Kan blive problematisk for Danmark

Også hos Dansk Industri håber man på, at Truss vælger en mere afdæmpet Brexit-linje, end hun har givet indtryk af i valgkampen.

- Hvis hun gør alvor af de ord og trusler, som hun har fremsat i valgkampen, kan det blive problematisk for danske virksomheder og deres samhandel med Storbritannien, siger seniorchefkonsulent for DI i Bruxelles Andreas Brunsgaard.

I 2021 var Storbritannien det fjerdestørste eksportmarked for Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Der mangler hænder og hoveder i det danske sundhedsvæsen, og der er masser af potentiale i robotter.

Nogle hospitaler tager så småt robotkollegaer ind på de kliniske afdelinger, men det går alt for langsomt. Det mener Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder på Teknologisk Institut.

Instituttet mener, at teknologien nemt kan overtage opgaver fra medarbejdere.

En robot er ikke bare en ting, man installerer og sætter strøm til, og så kører den

Finn Olesen, lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet

- Der er et utroligt stort potentiale, fortæller Birgitte Østergård Sørensen.

Men ikke alle mener, at robotterne bare sådan lige kan overtage arbejdet fra mennesker.

Robotter kan lette presset

Ny teknologi kan ifølge Teknologisk Institut være med til at lette presset på landets læger, sygeplejersker, sosu-hjælpere og andre faggrupper i en tid med ekstrem mangel på sundhedspersonale.

Blandt andet mener Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder på Teknologisk Institut, at det er oplagt at se på alle de arbejdsopgaver, hvor der ikke er kontakt med patienter.

Det kunne for eksempel være transport af tomme hospitalssenge, hvilket normalt er en opgave, der varetages af hospitalernes portører.

- Hvis man først begyndte at kortlægge de forskellige arbejdsgange og processer, hvor det handler om at flytte, bringe og pakke ting og åbne og sortere blodprøveglas, så tror jeg, at der er et utroligt stort potentiale for, at man kan sætte robotteknologi til at overtage de opgaver, fortæller Birgitte Østergård Sørensen.

Samtidig kan robotterne ifølge forretningslederen hjælpe de hårdt pressede medarbejdere med mere fysisk krævende opgaver som tunge løft.

Og spørger man Birgitte Østergård Sørensen, er hun overbevist om, at robotterne vil være gavnlige for både arbejdsmiljøet og for den enkelte hospitalsansattes arbejdsliv.

- Det er ikke kun et spørgsmål om, at teknologien kan gå ind og overtage, men også et spørgsmål om et potentiale for at gå ind og aflaste personalet og sørge for, at de ikke bliver nedslidt, fortæller Birgitte Østergård Sørensen.

Ikke så simpelt endda

Spørger man lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet Finn Olesen, er han dog ikke helt enig i, at robotter let kan overtage opgaver fra eksempelvis portørerne.

De har ifølge lektoren mange flere funktioner og en meget stor viden, de hver dag bruger i det daglige arbejde. Det vil gå tabt, hvis en robot overtager arbejdet, vurderer Finn Olesen.

Derfor er det ikke alle opgaver, man kan sætte robotter til at udføre.

- Der er kæmpe forskel på, om det er en robot, der transporterer senge rundt, eller om det er en robot, der analyserer blod, siger han.

Derudover peger lektoren på, at det kan give problemer og forvirring blandt de ansatte, hvis en robot skal indgå på en afdeling.

- En robot er ikke bare en ting, man installerer og sætter strøm til, og så kører den. Den skal indgå i en organisatorisk helhed, hvor man forandrer noget, det øjeblik den skal overtage en funktion.

Robotter i laboratorier

En af de afdelinger, hvor ny teknologi i form af en robortarm har overtaget en del af bioanalytikernes arbejde – og hvor man er glade for løsningen – er på Rigshospitalet i Glostrup.

Eva Dahl Rönnborg Amonsen, seniorspecialist på Rigshospitalet i Glostrup, arbejder til dagligt side om side med robotten. På laboratoriet tager robotarmen prøverne og fører dem over til analyseapparatet.

Tidligere tog det en medarbejder 5 timer at lave de 100 daglige prøver, men nu klarer robotten det hele. Der mangler bioanalytikere, og derfor er robothjælpen kærkommen.

Hvad bruger I de sparede timer på?

- Dem bruger vi til kvalitetsarbejde af andet udstyr til gavn for patienterne. Så det er i høj grad en niche, der kan højnes, og kvaliteten bliver sat på spidsen, fortæller hun.

Laboratoriet har været med inde over udviklingen af robotarmen, og den første model, de modtog, krævede mange tilpasninger og forandringer, før den passede til behovet.

Men nu er det altså lykkes afdelingen succesfuldt at implementere robotten.

Har du hørt om quiet quitting?

Fænomenet, der gør op med, hvor meget vi arbejder, har taget internettet med storm. Kort fortalt handler det om at arbejde så lidt som muligt. Løse sine arbejdsopgaver, men ikke mere end det.

Det begyndte på det sociale medie Tiktok, hvor skuespilleren Zayed Khan delte en video af sig selv med teksten "Quiet quitting".

Opslaget med ordene "arbejde behøver ikke at være dit liv" fik næsten en halv million likes og har efterfølgende sat gang i en tendens, hvor folk siger op "mentalt".

Løn er blevet det vigtigste

Tendensen er kommet på et tidspunkt, hvor flere har taget deres arbejdsliv op til revision.

Under coronanedlukningen blev det almindeligt med hjemmearbejde, og det blev hurtigt mere tydeligt for os, at vi kunne arbejde hvor som helst og når som helst. Det gjorde det også sværere at sige fra for nogen, mener eksperter.

Det er helt fair at sige, at man laver det, man bliver bedt om, og så går jeg hjem

Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter

Siden er der sket et skifte, hvor fritid og familieliv er blevet vigtigere for os. Det fortæller Morten Ballisager, der er ejer og direktør hos Konsulenthuset Ballisager og ekspert i rekruttering og arbejdsliv.

- Arbejdet kan ikke det for os, som det kunne for bare fem år siden. Nu vægter vi fleksibilitet, helbred, familie og fritid højere end at arbejde en masse, siger han.

Det blev især tydeligt for ham, da han i en analyse kunne se, at parametrene for, hvad vi vægter højt på arbejdspladsen, havde ændret sig i 2022. Det var ikke længere gode kolleger, socialt sammenhold og faglig udvikling, der blev vægtet højest, men en høj løn.

- For første gang nogensinde er løn toppet som et kriterium for, om vi synes, at arbejdspladsen er god. Danskerne har indset, at lønnen er den, der sikrer, at vi kan gøre noget i vores fritid, og at den betyder noget, forklarer han på baggrund af analysen, som hans konsulentbureau foretager årligt om medarbejderes ønsker til deres arbejdsliv.

Udbredt i serviceerhverv

Christian Ørsted er ledelsesrådgiver og forfatter og var blandt de første til at introducere begrebet herhjemme. Han oplever, at quiet quitting vinder mere og mere frem i kølvandet på corona.

- Da jeg først hørte om begrebet, tænkte jeg, at der endelig var nogen, som satte ord på det, jeg havde set i stigende grad, fortæller han.

Han oplever, at tendensen er særligt udbredt inden for de serviceerhverv, hvor der ifølge ham – også før corona – var problemer med arbejdsmiljø, og man kan have set kollegaer bliver afskediget under coronanedlukningen. De, som er tilbage, skal nu arbejde endnu hårdere for at følge med.

- Mange føler, at loyaliteten ikke går begge veje, men mest er noget, man har talt om, når det gavnede virksomheden. De føler sig derfor nødsaget til at passe bedre på sig selv, siger Christian Ørsted.

Der kan blive til en doven mentalitet, hvor man hele tiden skal have noget til gengæld for at yde noget

Morten Ballisager, ejer og direktør hos Konsulenthuset Ballisager og ekspert i rekruttering og arbejdsliv

Men han ser det også i brancher, som ellers er kendt for at have et tydeligt "karriereræs".

- Topadvokater er kommet hen til mig og sagt: "Jeg har ikke sagt det til nogen, men jeg lægger ikke én eneste ekstra time for ikke at vække opsigt. Jeg holder mig lige præcis på det minimale, for jeg gider ikke. Jeg vil gerne være advokat, men jeg vil også hellere se min familie end at få stor bonus", fortæller Christian Ørsted.

Quiet quitting er problematisk, da der i ordet quiet ligger, at man ikke taler højt om de arbejdsopgaver, man nedprioriterer, og hvorfor man føler sig nødsaget til det, siger Christian Ørsted. Ifølge ham er det nemlig et eksempel på mistrivsel, når man ikke taler om det.

- Det er helt fair at sige, at man laver det, man bliver bedt om, og så går jeg hjem. Men i quiet ligger der, at der er en forventning om noget andet, og at man ikke kan sige det højt, mener han.

To forskellige typer

Også fra et arbejdsgiversynspunkt mener Morten Ballisager, at tendensen kan være negativ, når det kommer til produktivitet og arbejdsglæde.

- Jeg kan frygte, at det bliver til en doven mentalitet, hvor man hele tiden skal have noget til gengæld for at yde noget. Det kan blive en byttehandel, som når man siger til ungerne, at de skal tage opvasken, men de så kræver lidt flere lommepenge for det, siger han.

Ifølge Christian Ørsted handler det dog ikke om uengagerede medarbejdere. Han mener, at ledelsen bærer en del af ansvaret for at ændre kulturen, så folk tør at tale om quiet quitting.

- Der er noget alvorligt galt, når folk vælger det her frem for at sige op eller have en åben snak om, hvor grænserne går, og hvad der forventes af ens arbejde.

Spørger man Morten Ballisager er det positive i tendensen dog, at medarbejdere er mere bevidste om, hvad deres fritid er værd og derfor sætter nogle grænser. Det mener han kan skabe en sund kultur, og det ser han også vinde fodfæste i flere virksomheder.

- Ham, der sidder og arbejder til klokken 17 eller 18, er ikke så attraktiv mere. Jeg sidder i en bestyrelse, hvor vi helt bevidst går efter, at man går til tiden, fordi man som arbejdsgiver har fundet ud af, at den robuste medarbejder også er en, der kan sætte grænser.

Under søndagens debat mellem statsministerkandidaterne Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Frederiksen (S) og Søren Pape Poulsen (K) berørte de problemerne, der er i sundhedsvæsenet.

Ved det sidste folketingsvalg gik Mette Frederiksen og Socialdemokratiet til valg på at skaffe flere hænder til sundhedsvæsenet.

- Vi har også skaffet flere, men ikke nok, erkendte hun og tilføjede, at det blandt andet er nødvendigt at skaffe bedre løn- og arbejdsvilkår for medarbejderne, blandt andet på landets sygehuse.

Men under debatten sagde hun ikke, hvem der skal have mere i løn, selvom hun blev afkrævet svar flere gange fra studieværten og de to blå kandidater.

- Den diskussion om at støtte den danske model, sådan som statsministeren gjorde i forbindelse med sygeplejestrejken, men nu ikke længere gør, fordi der er folketingsvalg, glæder jeg mig meget til, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Mens Venstre foreslog en milliard til at nedbarbere ventelisterne, blandt andet ved at betale sygeplejersker mere for at tage ekstra vagter, tog Søren Pape løndiskussionen op.

- Lønspørgsmålet er interessant, fordi hvem er det så, der skal have mere i løn? spurgte han retorisk, rettet mod Mette Frederiksen.

Farligt at vælge grupper, der skal have højere løn

Hvis der afsættes en milliard til at give samtlige offentlige ansatte mere i løn, får hver lidt under 150 kroner mere om måneden, nævnte Pape. Den konservative kandidat gentog spørgsmålet om, hvem der skal have mere i løn, og tilføjede:

- Det her, synes jeg, er farligt, hvis vi som politikere ved hver valgkamp skal udpege egne favoritter, der skal have mere løn. Vi skal holde os til den danske model og sikre os forhandlinger.

Mette Frederiksen var af en anden holdning. Hun mente, at det er mere farligt at fortsætte.

Modsat tidligere kan man ikke afsætte flere penge til lønninger og løse problemer på den måde. Der er nemlig ikke nok i den erhvervsdygtige alder, sagde S-kandidaten og peger på sygeplejeområdet, hvor vikarer bliver ansat til en højere løn end de fastansatte får. Det var også en pointe, hun fremførte i et interview med Politiken lørdag.

Hun sagde, at hun har stor respekt for den danske model, men hvis man ikke anerkender, at løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor spiller en rolle, ”fortsætter vi af én vej, og den er forkert for vores samfund”.

Ellemann gik i rette med hende, fordi han mente, at timingen er iøjnefaldende. Den var ifølge ham anderledes, da sygeplejerskerne demonstrerede i forbindelse med sygeplejerstrejken, som regeringen endte med et lovindgreb.

V: - Stikker folk blår i øjnene

Søren Pape Poulsen afkrævede igen Mette Frederiksen svar på, hvem der skal have mere i løn og hvor meget.

- Er det sosu’erne eller sygeplejerskerne, der skal have mere i løn?

Mette Frederiksen svarede, at det er dem, der er behov for, der skal have mere i løn.

- Selvfølgelig skal jeg ikke stå og sige i aften, hvem det er. Det skal vi gøre ordentligt og ansvarligt, sagde hun.

Værten gav ordet til Jakob Ellemann-Jensen, der rystede på hovedet under Mette Frederiksens svar.

- Det er designet til at stikke folk blår i øjnene, siger han og tilføjer, at "nu tror alle, at det er dem, der skal have flere penge".

Noget af det, der er vigtigst for danskerne, når de skal sætte deres kryds til næste valg, er sundhedsvæsenet.

Mette Frederiksen har endnu ikke trykket på valgknappen. Hun har indtil grundlovsdag næste sommer til at gøre det.

En undersøgelse, som tre forskere har lavet, viser, at vegetarer har mindre risiko for hjertekarsygdomme end mennesker, der spiser kød, fisk og skaldyr, skriver Videnskab.dk. Ifølge forskernes resultater kan risikoen være 15 procent mindre.

Videnskab.dk henviser til undersøgelsen, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Nutrition.

Her har de tre forskere, to forskere fra Imperial College i London og en lægestuderende fra universitetet i Oslo, analyseret oplysninger fra 13 store befolkningsundersøgelser med i alt 850.000 mennesker, som enten har spist vegansk, vegetarisk eller som har spist både kød, fisk og skaldyr.

Sammenhæng mellem kost og sygdom

Mens de i alt 13 undersøgelser stod på, fik cirka 115.000 af dem, der deltog, en hjertekarsygdom. Omkring 14.000 fik et slagtilfælde. Det betød, at de tre forskere kunne finde sammenhænge mellem den kost, forsøgspersonerne fik, og hjertekarsygdomme og slagtilfælde.

De tre forskeres resultater viste, at de deltagere i befolkningsundersøgelserne, der spiste vegetarkost, havde 15 procent færre tilfælde af hjertekarsygdomme end dem, der spiste kød, skaldyr og fisk.

Middelhavskost kan reducere risiko

Undersøgelsen er ikke den første, der peger i retning af, at vegetarkost kan mindske risikoen for hjertekarsygdomme.

I 2018 viste et studie ifølge Hjerteforeningen, at vegetarkost med æg og mejeriprodukter ligesom middelhavskost kan reducere risikoen for hjertekarsygdomme.

Middelhavskost er kost, der mest består af grøntsager, fed fisk og fjerkræ. Også brød, jomfruolivenolie og nødder falder ind under begrebet Middelhavskost, oplyser Hjerteforeningen.

Græsk undersøgelse fra 2020

I 2020 pegede en græsk undersøgelse ifølge Kardiologisk Tidsskrift i samme retning, men forfatteren bag undersøgelsen understregede, at man ikke bare kan sætte lighedstegn mellem vegetarkost og mindre risiko for hjertekarsygdomme.

- Det er også vigtigt at fokusere på specifikke, sunde plantebaserede fødevaregrupper for at se en fordel med hensyn til reduktion af hjerte-kar-sygdomme, sagde undersøgelsens hovedforfatter Demosthenes Panagiotakos, der er professor i biostatistik, forskningsmetoder og epidemiologi ved Harokopio Universitet i Athen, ifølge Kardiologisk Tidsskrift.

Men den græske undersøgelse viste dog, at de mænd, der spiste færre dyrebaserede fødevarer, var 25 procent mindre tilbøjelige til at udvikle hjertekarsygdomme end de mænd, der spiste flere dyrebaserede fødevarer. Hos kvinderne var den forskel ifølge undersøgelsen, der omfattede undersøgelser af 2.000 græske voksne personer, dog kun 11 procent.

Lotte Juul Madsen, diætist i Hjerteforeningen har også tidligere peget på, at det er vigtigt hvilken slags vegetarkost, man spiser.

- Vegetarkost kan være et godt alternativ til middelhavskosten. Det modsatte kan dog også være tilfældet. For vegetarkost er ikke kun ensbetydende med hjertesundhed. Vegetarkost kan være fyldt med mættet fedt fra fed ost, smør, kokosfedt, fløde og creme fraiche, som ikke er gavnligt for hverken kolesteroltallet eller hjertet, sagde Lotte Juul Madsen blandt andet i en kommentar til studiet fra 2018.

I præcis et halvt år har Kherson været under russisk kontrol, og siden 3. marts har alt i byen Kherson i regionen af samme navn været forandret for de lokale.

En af borgerne er Yulia S. Hun ønsker ikke at stille sig frem med fuldt navn, fordi hun mener, at det er for farligt.

TV 2 kender hendes fulde navn og identitet, men har ikke haft mulighed for at få bekræftet de specifikke oplevelser, som hun beskriver.

Yulia fortæller til TV 2, hvordan livet har ændret sig til et mareridt under den russiske besættelse. Tortur, mishandling og tæsk er blevet en del af hverdagen for mange borgere i byen.

TV 2 taler med Yulia på dagen, hvor Ukraine har indledt et modangreb i den sydlige del af landet. Et modangreb, som Rusland også har bekræftet.

Imens kan eksplosioner høres i byen, og elektriciteten er allerede røget to gange sammen med telefonforbindelsen og vandforsyningen.

Alligevel beskriver Yulia det som mere fredeligt i området, end tilfældet har været førhen.

Svært at forlade Kherson

Yulia er oprindeligt fra Kherson, men har boet og arbejdet i hovedstaden Kyiv de seneste par år. Lige før krigen tog hun til Kherson for at besøge sine forældre. Hun endte med at sidde fast her i mange måneder.

Kampen om Kherson gik meget hurtigt, og regionen var en af de første til at komme under russisk kontrol. Det skete blot en uge efter, at invasionen blev indledt.

I begyndelsen kunne Yulias familie ikke forlade Kherson, fordi Yulias bedstemor var syg. Senere kunne de ikke forlade byen, fordi det blev for kompliceret og risikabelt.

- Når du forlader Kherson-regionen gennem Krim-halvøen, skal du igennem en meget udmattende udvælgelsesproces, der kan tage flere timer. Folk bliver tjekket grundigt og bedt om at tage deres tøj af. De andre veje ud er meget farlige, for der ligger miner på vejene, fortæller Yulia til TV 2.

"Stilfærdig terrorisme"

Yulia siger videre, at hun kender folk, der er blevet sprængt i luften i forsøget på at forlade Kherson.

Som mange andre ukrainere kalder hun russerne for "uhyrer".

Yulias liv har ændret sig til et mareridt, siden Rusland overtog Kherson. Hun beskriver det, der sker som "stilfærdig terrorisme". Hverken ukrainske eller russiske love hersker i området. I stedet er folk tvunget til at leve under de regler, som det russiske militær dikterer, siger Yulia.

Efterhånden har Yulia vænnet sig til, at lokalbefolkningen er afskåret fra omverdenen.

- Vi har ikke set tv i mange måneder, fordi vi ikke vil se russisk tv. Du kan blive skør af det, siger Yulia.

Telefon- og internetforbindelserne er også russiske, og der er derfor ikke adgang til ukrainske eller vestlige hjemmesider. Den lokale møntfod er russiske rubler nu, men den ukrainske valuta er også godkendt nogle steder, dog ikke over alt.

- Der var en proukrainsk butik i nærheden. I starten nægtede de betaling med rubler. Men uhyrerne kom og sagde, at hvis de skulle opføre sig på den måde, så ville alle varer blive konfiskeret, og butikken ville lukke, fortæller Yulia.

Men det værste er ifølge Yulia, at russiske soldater er over det hele. Alle kan blive ført bort til et ukendt sted på ethvert tidspunkt. Om de vil vende tilbage, er umuligt at forudsige, siger hun.

- De (russiske soldater, red.) kan stoppe alle, som virker mistænkelige. De tjekker jævnligt busserne. Hvis de ikke kan lide en person, tager de personen ud, tjekker vedkommendes telefon og beordrer dem til at tage tøjet af. De tjekker for tatoveringer og tegn på våben, siger Yulia.

Det er vores hverdag nu. Folk bliver jævnligt bortført, tortureret og tæsket, derefter spulet ned og smidt på gaden. Det sker i bedste fald

Yulia S., borger i Kherson

Og helt galt er det, hvis nogen kunne finde på at vise deres solidaritet med Ukraine eller modvilje mod Rusland, fortæller hun videre. Men folk kan også blive ført bort uden nogen åbenlys grund.

- For nylig forsvandt vores præst ud af det blå. Han blev bedt om at stige ud af bussen for at vise id, hvorefter han blev ført væk, og siden har ingen set ham, siger Yulia.

Tortureret og tæsket

Ifølge hende tjekkede soldater engang hendes vens 12-årige søn. De bad ham om at vise sin telefon, og han fortalte, at den lå derhjemme. Drengen blev taget af bussen, forhørt og tvunget til at tage tøjet af på gaden.

En af Yulias bekendte, der ifølge hende er en succesfuld forretningsmand, er også blevet "offer for besætterne". Han havde været oppe at skændes med en nabo.

Efter det havde naboen klaget til russerne over ham. De kom efter ham med det samme, tog alt han ejede af værdi og førte ham bort.

Han var væk i lang tid. Heldigvis havde han en kontakt ved politiet på Krim. Efter et opkald blev han løsladt, men var knap nok i live. Ifølge manden selv var han blevet tæsket, tortureret, hans fingre var blevet brændt med en skærebrænder, og han var blevet hængt i fødderne med hovedet ned.

Og dette er langtfra et enestående tilfælde, siger Yulia.

- Det er vores hverdag nu. Folk bliver jævnligt bortført, tortureret og tæsket, derefter spulet ned og smidt på gaden. Det sker i bedste fald, siger hun.

Ifølge Yulia er det mest skræmmende, at lokale drenge mellem 10 og 15 år også er begyndt at forsvinde meget ofte i området.

- Omkring 50 drenge i distriktet Olesjkivka i Kherson-regionen forsvandt i løbet af besættelsen. Ingen ved, hvor de er henne, eller hvad der er sket med dem, siger Yulia.

Den ukrainske præsidents repræsentant på Krim, Tamila Tasheva, har sagt, at russerne tilbageholdt omkring 500 folk og torturerede dem. Menneskerettighedsgruppen HRW har også beskrevet mishandlingen af ukrainske borgere.

- Du ved ikke, hvornår de vil komme efter dig, citerer HRW en ukrainer for at sige.

Overlevende under Kherson-besættelse Alexander Guz og Oleg Baturin har også over for BBC beskrevet, hvordan ukrainere bliver bortført og tortureret.

Russisk pas for økonomisk hjælp

Under pres er nogle borgere i Kherson begyndt at få russiske pas, der bliver distribueret der. Desuden er der visse belønninger for dette.

For eksempel får pensionister en økonomisk hjælp på 10.000 rubler, hvilket svarer til omkring 1200 danske kroner. Først får de pengene uden nogen betingelser, men tredje gang vil de blive bedt om at få russisk pas. Det samme gælder enhver humanitær hjælp.

- Russerne udnytter, at mange folk går igennem en hård situation. I foråret sultede folk. Butikkerne var tomme, og vi stod i kø fra klokken 03 om morgenen for at købe et kilo mel eller sukker, siger Yulia.

Vi er allerede trætte af at leve i frygt under det daglige pres. Vi venter bare på, at den ukrainske hær kommer og redder os

Yulia S., borger i Kherson

De mest initiativrige i Kherson begyndte at fragte varer ind i byen, og de blev solgt fra bilerne. Alt var blandet – kød, mælk, medicin, cigaretter. Selvom den tid nu ligger bag indbyggerne, og butikkerne flyder med varer fra Rusland, så er priserne ekstremt høje, og det er svært for ukrainere at klare sig.

Ifølge Yulia modtager forældre 4000 rubler i økonomisk støtte for at sende deres børn i russiske skoler. Beløbet svarer til knap 500 kroner.

- Forældre til dem, der nægter at tage deres børn i skole, bliver truet med, at de kan miste deres ejendom, og hvis de bliver ved, vil børnene blive taget fra deres forældre, siger hun.

På trods af det mødte meget få børn op i skole 1. september, der er skolestart i Rusland. Mange skoler i Kherson har måttet lukke.

Ægteskaber mellem ukrainere og russiske soldater

Ifølge Yulia er nogle af de lokale kvinder begyndt at date de russiske soldater. Mange af dem er endda blevet gift i mellemtiden.

- Jeg læste, at der var mange voldtægter i Butja. Men det er ikke det samme i Kherson. Mange af vores kvinder er ude efter penge, indflydelse og beskyttelse og ender i forhold med uhyrerne, siger Yulia.

Hun tilføjer, at det er et stort fænomen.

- En af mine bekendte, som blev betragtet lidt som en taber, der stod i gæld op til over begge ører, blev gift med en russisk soldat for fire måneder siden, siger Yulia.

Derefter ændrede kvinden sig fuldstændig. Hun gik i skønhedssaloner og skiftede ofte bil, fortæller hun videre.

- Hun ser ned på os nu. Hun havde et luksuriøst bryllup i Gopri-sanatoriet, hvor russerne har bygget base. De holdt deres ceremoni der, og de torturerer også folk der.

Og på trods af presset (eller måske på grund af det) er guerillabevægelsen i Kherson-regionen en af de stærkeste i Ukraine. Ammunitionslagre bliver jævnligt sprængt her, og ukrainske embedsmænd og politikere, der samarbejder med russerne, bliver dræbt.

Venter på redning

Den dag, TV 2 taler med Yulia, blev Alexei Kovalev begravet. Han var en ukrainsk politiker, der var hoppet over på russisk side. Han blev fundet dræbt i sit eget hjem med sit eget våben.

Yulia siger, at foldere om guerillabevægelsen og ukrainske symboler ofte bliver set på pæle og vægge i huse.

Tilsyneladende har russerne fornemmet den generelle stemning i regionen og aflyst folkeafstemningen om indtrædelse i Rusland, der var planlagt til september.

Selvom mange nu har mistet deres håb, venter de fleste ukrainere stadig på at blive befriet. Også på trods af de eksplosioner, der oftere og oftere høres her i de seneste dage.

- Vi er allerede trætte af at leve i frygt under det daglige pres. Vi venter bare på, at den ukrainske hær kommer og redder os, siger Yulia.