På fiskefabrikken i det østlige London bliver der saltet friske, flotte laks i lange baner, som ender i køledisken i nogle af landets fineste varehuse som Harrods og Fortnum & Mason.

Ejeren, Lance Forman, som er medlem af Det Konservative Parti, håber, at Liz Truss bliver landets nye premierminister, når Boris Johnson går af i næste uge.

- Liz Truss tror på en lille stat, lave skatter og på at skære ned på reguleringer, og at virksomheder skal kunne trives frit. Det bringer flere penge ind til hele landet, siger han.

Lance Forman støttede i sin tid Boris Johnson, men mener i dag, at landet har brug for en ny jernlady – kaldenavnet på Storbritanniens første kvindelige premierminister, Margaret Thatcher.

- Boris Johnson blev ledet af begivenheder i stedet for at have en strategi. Vi har brug for en strategi nu, og jeg tror, at folk er klar til en med lidt mindre karisma og lidt mere af en plan, siger han om Liz Truss.

For Forman handler det om at få økonomien i gang igen, som han mener vil ske ved skattelettelser og mindre regulering for firmaer som hans eget.

Men her midt i et skifte på premierministerposten er landet delt.

Vælgere kæmper for at skrabe pengene sammen

Mindre end et kvarters kørsel fra fiskefabrikken finder vi en af de såkaldte pie and mash-butikker, som er steder, som traditionelt har øset kødtærte, kartoffelmos, og persillesovs op til arbejderklassen. Her på S.R. Kelly & Son møder vi kun folk, som stemmer Labour – hvis de altså overhovedet gider stemme.

- Vi har brug for en som os, en fra arbejderklassen, som forstår, hvordan det er ikke at kunne få pengene til at slå til og ikke at kunne få en tid hos lægen. Folk, som kommer her, taler ikke om andet end stigende priser på energi og fødevarer, siger kvinden bag disken, Jill Ball, der ingen tiltro har til Liz Truss, hvis hun ender som briternes næste premierminister.

I 35 år har Jill Ball serveret kødtærter fyldt med hakket oksekød til lokale og til arbejdere i området Bethnal Green. Hun er 69 år og mener selv, at hun efter et langt arbejdsliv burde kunne have stoppet for ti år siden. Hun får udbetalt sin statslige pension på omkring 180 pund om ugen.

- Men det er ikke nok til at leve for, siger hun, og derfor står hun stadig bag skranken.

Den dag, vi møder hende, står hun sammen med Joseph Kelly, barnebarnet til den nuværende ejer af den familiedrevede tærtebutik. Han er lige er fyldt 18 år, men er allerede desillusioneret over tilværelsen og politikerne.

- Jeg gider ikke engang at stemme. Der er ingen pointe i det. De lover en ting og gør noget andet, siger han.

Han har svært ved at få pengene til at slå til med rejseudgifter til skolen, som han går på, og han tør slet ikke at drømme om at købe sit eget bosted i London.

To kandidater kæmper om premierministerposten

Det er udelukkende de konservative partimedlemmer, der i denne omgang kommer til at bestemme, hvem der skal lede landet.

Valget står mellem udenrigsminister Liz Truss og tidligere finansminister Rishi Sunak. Og selvom de kommer fra samme parti, står de for en temmelig forskellig økonomisk retning. Truss betragtes som mere folkelig end Sunak, der kommer fra en stenrig baggrund. Men økonomisk er hun faktisk mere højreorienteret.

Hun fører stort i de konservative meningsmålinger, men fælles for dem er, at de begge ville stå til at tabe til arbejderpartiet Labour med Keir Starmer i spidsen, hvis der blev udskrevet valg nu.

Ifølge en af de seneste meningsmålinger lavet for mediet The Independent har Labour fået et forspring på 13 point hen over sommeren, mens de konservative har diskuteret, hvem der skal være deres nye leder.

Lørdag i sidste uge lagde et fragtskib til kaj ved den russiske havneby Novorossijsk.

Det er der i sig selv ikke noget opsigtsvækkende i, da byen med Ruslands største havn er et vigtigt trafikknudepunkt.

Men det russiske skib Sparta II – og ikke mindst skibets last – er siden blevet genstand for debat.

Ukraine beskylder nemlig Rusland for at have brugt det civile fragtskib til at sejle våben og militære forsyninger til Sortehavet som led i den igangværende krig i Ukraine.

Ifølge ukrainerne transporterede skibet et S300-missilsystem fra Syrien gennem Bosporusstrædet til den russiske havneby.

Derfor har Ukraine ifølge The Wall Street Journal protesteret til Tyrkiet, der administrer Bosporusstrædet, og bedt tyrkerne om at blokere de russiske skibes adgang gennem strædet.

Men det russiske firma Oboronlogistics LLC har en anden udlægning og hævder, at lasten alene bestod af olivenolie.

Missilsystem forsvandt fra satellitbilleder

Sparta II forlod 11. august Novorossijsk og sejlede sydpå mod Syrien, hvor det ifølge satellitbilleder og skibstrafikdata ankom 17. august til havnebyen Tartus.

Rusland har haft en militær tilstedeværelse i landet siden 2015, hvor russerne gik ind i den syriske borgerkrig på præsident Bashar al-Assads side, og russerne har i dag en flådebase i Tartus.

I 2017 forklarede den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, at det russiske militær havde testet mere end 160 typer avanceret våbenudstyr i Syrien, herunder kampfly, laserguidede missiler og luftforsvarssystemer.

Forud for fragtskibets ankomst havde satellitbilleder fra virksomheden ImageSat International (ISI) vist, at russiske styrker i Syrien havde flyttet et S300-missilsystem til en base tæt på Tartus, hvorfra det senere blev flyttet igen.

Via satellitbillederne kunne man senere se komponenterne til missilsystemet ligge ved havnen i Tartus mellem 12. og 17. august. Men da Sparta II forlod den syriske havneby 20. august, var komponenterne væk.

ISI konkluderede derfor, at komponenterne måtte være blevet fragtet ombord på Sparta II.

Reuters forsøgte tidligere på ugen at få en kommentar fra Ruslands forsvarsministerium, der afviste at kommentere historien.

Olivenolie og frugter eller våben?

Ifølge den russiske skibsoperatør Oboronlogistics' egen beskrivelse, løser firmaet transportopgaver med "militære og specielle formål" for Ruslands forsvarsministerium.

Om sejladsen til Tartus oplyser firmaet ifølge The Wall Street Journal, at fragtskibet Sparta II leverede en 2000 tons kommerciel last bestående af rør, elektrisk udstyr, kemikalier og brændstof til Syrien.

På retursejladsen bestod lasten af olivenolie, lyder forklaringen.

Vestlige efterretninger har ifølge Bloomberg tidligere på sommeren hævdet, at selvsamme skib har været brugt til at transportere våben og militære køretøjer fra Syrien til krigen i Ukraine.

Ved de tidligere sejladser har Oboronlogistics oplyst, at skibet fragtede udstyr til Syriens olieindustri og hviderussiske lastbiler. Og dengang bestod lasten på retursejladsen af frugter og andre fødevarer, forklarede firmaet.

Et andet af firmaets skibe Pizhma besøgte tidligere i år ligeledes Tartus. USA sanktionerede skibet, som ifølge vestlige efterretninger blev brugt til at fragte militære forsyninger.

Ifølge The Wall Street Journal bliver det i USA anset som et tegn på, at Rusland er ved at løbe tør for forsyninger af bestemte typer våben og ammunition.

Hvis det bekræftes, at Rusland har transporteret våben og S300-systemer til krigen, kan det få betydning.

S300 er et jord til luft-forsvarssystem beregnet til at forsvare mod missilangreb, og russerne har de seneste uger været ramt af en række ødelæggende angreb, herunder på en luftbase på Krim-halvøen, hvor otte russiske kampfly gik op i flammer.

Krigsskibe kan forbydes

Når Ukraine har protesteret til Tyrkiet, sker det med henvisning til den såkaldte Montreux-konvention.

Den blev indgået som en del af den aftale, der i 1936 gav tyrkerne suverænitet over strædet Dardanellerne, Marmarahavet og Bosporusstrædet. Tilsammen udgør de den eneste søvej mellem Middelhavet og Sortehavet.

Konventionen regulerer både den civile og militære skibs- og flytrafik igennem områderne og giver Tyrkiet myndighed til at lukke stræderne for krigsskibe fra lande i krig, men beskytter samtidig civile fartøjers ret til at benytte ruten.

I begyndelsen af krigen i Ukraine håndhævede Tyrkiet konventionen og forbød russiske og ukrainske krigsskibe at passere, hvilket har forhindret Rusland i et forstærke sin sortehavsflåde.

Rusland udnytter smuthul

Ukraine vil nu have Tyrkiet til også at blokere kommercielle fartøjer, der fragter russisk militærudstyr, da forsyningerne hjælper de russiske styrker i det sydlige Ukraine.

Ifølge ukrainerne skal Sparta II på den baggrund betragtes som et krigsskib og forbydes adgang.

The Wall Street Journal har talt med to eksperter, som begge vurderer, at det teknisk set er lovligt for Rusland at transportere våben på kommercielle skibe.

Men hvis der i Tyrkiet er politisk vilje til det, kan tyrkerne fortælle Rusland, at manøvren er uacceptabel.

- Set fra et juridisk synspunkt har Tyrkiet ikke fået tildelt kompetencen til at forbyde kommercielle fartøjer. Men Ruslands brug af kommercielle skibe på denne måde er et klart misbrug af Montreux-konventionen og udnyttelse af et smuthul, siger Alper Coskun, tidligere direktør for internationale sikkerhedsaffærer ved det tyrkiske udenrigsministerium, til avisen.

The Wall Street Journal har uden held forsøgt at få en kommentar fra Tyrkiets udenrigsministerium.

Justitsministeren foreslår stramninger af våbenloven efter skyderiet i Field's i København.

Det siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) til DR Nyheder to måneder efter skyderiet i det københavnske shoppingcenter. Her mistede tre personer livet.

- Der er nogle juridiske udfordringer ved bare at give politiet adgang til alle danskeres sundhedsdata.

- Men vi kigger på, om klokkerne alligevel kunne ringe hos politiet, hvis våbnene kommer i nærheden af personer med svære psykiske lidelser, siger Tesfaye.

Den formodede gerningsmand blev dagen efter skyderiet 3. juli i Field's varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling. Han er sigtet for drab og drabsforsøg.

Personer med en alvorlig psykisk sygdom skal ikke kunne få fat i en riffel som den, den formodede gerningsmand brugte i Field's, lyder det fra ministeren.

Til DR Nyheder tilføjer Tesfaye, at det ikke handler om at kriminalisere psykisk syge personer.

Formodet gerningsmand var kendt i psykiatrien

Efter skyderiet viste det sig, at den formodede gerningsmand i forvejen var kendt i hovedstadens psykiatri, som han også havde haft kontakt til før skyderiet.

Region Hovedstaden er ved at undersøge, om man kunne have gjort noget anderledes i psykiatrien for at forhindre skyderiet. Regionen forventer at have resultatet af undersøgelsen klar i september.

Er der sket fejl, eller er der ting, som kan gøres bedre, er regionen forpligtet til at lære af det, så der i fremtiden er en mindre risiko for, at lignende episoder kan finde sted. Det udtalte regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) i august.

Der er nedsat en taskforce. Den undersøger behandlingsforløbet, den formodede gerningsmand har haft i regionen.

På fredagens coronapressemøde blev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) spurgt ind til det, Sundhedsministeriet har kaldt et "vigtigt, ekstra skjold mod alvorlig covid-19 sygdom".

Pfizers coronapille, Paxlovid, kom på markedet i november 2021, og allerede i slutningen af januar 2022 blev den godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Men syv måneder senere venter Danmark stadig på den.

Forhandlingerne med Pfizer, som de danske myndigheder har overladt til EU, er nemlig gået i stå.

Og det har efterladt Danmark med en "utilfreds" sundhedsminister:

- Det er ikke tilfredsstillende, at vi har et lægemiddel, som faktisk kan hjælpe hele EU's befolkning mod alvorlig sygdom, men at juristeri og forhandlinger blokerer for det, sagde Magnus Heunicke på pressemødet og tilføjede:

- Derfor er vi klar til, at Danmark eventuelt kan gå selvstændigt ud og købe dem, hvis EU ikke kan få hamret sømmene i.

Uvist, hvornår de kommer til Danmark

Det er heller ikke nødvendigt at involvere EU for at få tabletterne til Danmark.

Det fastslog en talsmand for EU-Kommissionen med ansvar for sundhedsområdet, Stephan de Keersmaecker, over for Sundhedspolitisk Tidsskrift i april.

Vi får brug for den efter efterårsferien og i løbet af vinteren som supplement til vaccinerne

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet

Men selvom Magnus Heunicke nu erklærer, at Danmark er villig til at købe tabletterne uden om EU, oplyser Sundhedsministeriet, at der ikke er nogen konkrete planer om at gøre netop det.

- Regionernes indkøbsorganisation for lægemidler, Amgros, og Lægemiddelstyrelsen har indtil nu vurderet, at en fælleseuropæisk aftale var vores bedste mulighed, lyder det i et skriftligt svar til TV 2.

Sundhedsministeriet fortæller, at Magnus Heunicke sendte et brev 22. august til EU-kommissæren, hvor han understregede, "hvor vigtigt det er med en aftale om Paxlovid snarest muligt”.

De tilføjer, at der på nuværende tidspunkt ikke kan gives et "konkret estimat" på, hvornår tabletterne kommer til Danmark, eller hvor mange der kommer.

Jo før den kommer, jo bedre

Da tabletten blev præsenteret sidste efterår, blev den med det samme udråbt som en gamechanger, der kunne reducere hospitalsindlæggelse eller død med op hele 89 procent.

Det samme ord brugte Lone Simonsen, epidemiolog ved Roskilde Universitet, da hun inden sommerferien fortalte Ritzau om tablettens betydning for den danske coronabehandling her til efterår.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, fortæller til TV 2, at de "har ønsket sig tabletterne i flere måneder".

- Det er noget, som vi får brug for efter efterårsferien og i løbet af vinteren som supplement til vaccinerne, lyder det.

Han tilføjer, at han opfatter sundhedsministeren som "meget opmærksom" på, at dette problem skal løses "enten den ene eller den anden vej".

- Hvor lang tid kan vi vente på tabletterne? Lad mig sige det sådan her: Jo tidligere vi kan få den, jo bedre, siger Jens Lundgren.

Flere lande allerede i gang

Magnus Heunicke præsenterede allerede Paxlovid som en ny behandlingsform i slutningen af juni, hvor han fortalte, at Danmark arbejdede på at få det indkøbt.

- Efter sommerferien forventer vi at få en ny tabletbehandling med midlet Paxlovid, sagde sundhedsministeren dengang.

Tabletten er rettet mod patienter, der endnu ikke er alvorligt syge, men har stor risiko for at blive indlagt på grund af covid-19. Behandlingen består af to piller, der skal tages cirka hver 12. time i fem døgn.

Flere lande, herunder USA og England, har behandlet coronapatienter med Paxlovid i månedsvis.

På et pressemøde fredag præsenterede regeringen og sundhedsmyndighederne efterårets nye corona- og vaccinestrategi.

Efter en TV 2-dokumentar kræver flere partier nu en akut reform af jobcentrene i Danmark.

Men vi starter Dagens overblik med en skarp advarsel om Trump, som fremgår af et lækket udkast til en trusselsrapport.

Lækket trusselsrapport med særlig advarsel om Trump

I de år, hvor Donald Trump var amerikansk præsident og lagde den udenrigspolitiske linje, var Danmark og Europa ofte ude af trit, når det kom til samarbejdet med den amerikanske regering.

Og måske ikke overraskende ville et genvalg af den nu 76-årige forretningsmand og politiker ved næste valg udgøre en mærkbar udfordring for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, lyder det i et lækket udkast til den såkaldte Zilmer-rapport.

Rapporten blev bestilt af regeringen i 2020 for at analysere de største trusler mod Danmark frem mod 2035. TV 2 er kommet i besiddelse af et udkast, der maler et dystert billede af sikkerhedsudsigterne.

Trumps præsidentperiode fra 2017 til 2021 bliver i udkastet omtalt som "nogle turbulente år", der kun kan blive gentaget – og muligvis forstærket – med ekspræsidentens mulige genkomst i Det Hvide Hus, lyder det i udkastet.

Myndighederne udvider gruppen af danskere, der kan få coronavaccine

Regeringen og sundhedsmyndighederne præsenterede på fredagens pressemøde efterårets nye corona- og vaccinestrategi. Her udvidede de danske sundhedsmyndigheder målgruppen for, hvem der vil få tilbudt en opdateret boostervaccine.

Vaccinerne tilbydes allerede fra næste uge til de første danskere i ny vaccinationsplan. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kunne på pressemødet fortælle, at Danmark i næste uge vil få 1,2 millioner doser af de nye variantopdaterede vacciner, der er særligt tilpassede Omikron-varianterne.

Det vil i første omgang være danskere over 85 år og plejehjemsbeboere. Plejehjemsbeboere vil få en fysisk invitation på bostederne, mens andre over 85 år får invitationen tilsendt senest 13. september via e-Boks.

Fra 1. oktober anbefaler Sundhedsstyrelsen derudover, at alle på 50 år og derover får en boostervaccination mod covid-19. Opfordringen til et boosterstik gælder også hos andre udsatte dele af befolkningen.

Kommuner får tildelt massive millionbeløb til flere pædagoger – men mange vil spare dem væk

Landets kommuner kan næste år se frem til en økonomisk indsprøjtning i milliardklassen til at forbedre normeringerne i daginstitutionerne.

Det viser en ny opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Men samtidig med at kommunerne med den ene hånd vælger at tage imod pengene til flere pædagoger, lægger flere op til at spare pengene væk i deres kommunale budgetter for 2023.

Ifølge Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) lægger mindst 11 kommuner i Danmark op til besparelser på daginstitutionsområdet i næste års kommunale budgetter.

Inflationen strammer grebet om Europa – og tre lande er særligt hårdt ramt

Danskerne mærker i øjeblikket konsekvenserne af de stigende forbruger- og energipriser. Det er blevet dyrere at fylde indkøbskurven, at tanke bilen samt at bruge strøm og varme i hjemmet.

Men vi er langtfra dem, som er hårdest ramt. For selvom Danmark ifølge Eurostat i øjeblikket har en inflation på 9,6 procent, er tallet allerede tocifret i en lang række europæiske lande.

I de tre baltiske lande er inflationen på over 20 procent, og værst står det til i Estland, hvor befolkningen i august oplevede en inflation på over 25 procent.

I denne artikel kan du se, hvordan inflationen har ramt landene i Europa.

Efter dokumentar kræver partier akut reform af jobcentrene

Venstre, SF og Enhedslisten kræver nu forhandlinger og en gentænkning af jobcentrene.

Det sker efter torsdagens TV 2-dokumentar 'Håbløst arbejde', der sætter fokus på de mennesker, som er for syge til at have et normalt arbejde, men for raske til at gå på førtidspension.

I 2021 var der i landets kommuner mere end 200.000 syge eller socialt belastede borgere på midlertidige ydelser.

En undersøgelse fra Landsforeningen SIND og Psykiatrifonden viste samtidig i 2019, at syge borgere oplever at blive mere syge i deres møde med jobcentret. Næsten syv ud af ti i undersøgelsen svarede, at kontakten med jobcentret belaster deres livskvalitet.

Regeringen og sundhedsmyndighederne præsenterede på fredagens pressemøde efterårets nye corona- og vaccinestrategi.

Her udvidede de danske sundhedsmyndigheder målgruppen for, hvem der vil få tilbudt en opdateret boostervaccine.

Vaccinerne tilbydes allerede fra næste uge til de første danskere i ny vaccinationsplan.

Første udrulning til dem over 85 år

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kunne på pressemødet fortælle, at Danmark i næste uge vil få 1,2 millioner doser af de nye variantopdaterede vacciner, der er særligt tilpassede Omikron-varianterne.

Ugen efter vil Danmark modtage yderligere 1,4 millioner doser. Om en måned vil man i alt have 4,5 millioner vaccinedoser til rådighed.

Den nye boostervaccine vil først og fremmest blive tilbudt de målgrupper, der har størst risiko for at blive syge i forbindelse med smitte.

Det vil i første omgang være danskere over 85 år og plejehjemsbeboere.

Plejehjemsbeboere vil få en fysisk invitation på bostederne, mens andre over 85 år får invitationen tilsendt senest 13. september via e-Boks.

Derefter vil man kunne bestille tid til vaccination på vacciner.dk eller ringe til en regional hotline.

Andre tilbydes vaccine i oktober

Fra 1. oktober anbefaler Sundhedsstyrelsen derudover, at alle på 50 år og derover får en boostervaccination mod covid-19.

Opfordringen til et boosterstik gælder også hos andre udsatte dele af befolkningen.

På pressemødet kom det frem, at målgruppen som noget nyt også vil omfatte gravide og personale på sundheds- og ældreområdet. Også pårørende til personer i særlig øget risiko anbefales nu at tage imod en boostervaccine til efteråret.

Personer, der ikke er en del af Sundhedsstyrelsens målgruppe for en boostervaccine mod coronavirus i efteråret, kan ikke få en vaccine, selv hvis de ønsker det.

Influenzavaccine anbefales også

Udover den nye boostervaccine vil alle på 65 år og ældre blive tilbudt en influenzavaccination.

Samme invitation vil gøre sig gældende for personer med visse kroniske sygdomme, børn mellem to og seks år, gravide i andet og tredje trimester samt personale på sundheds- og ældreområdet.

Er man i målgruppe for en vaccination af både influenza og corona, vil man ifølge Sundhedsstyrelsen kunne få begge stik tilbudt på samme tid.

Smittestigning i efteråret

Vaccinationsudrulningen sker her i efteråret, hvor Sundhedsstyrelsen forventer, at både covid-19 og influenza vil blusse op i samfundet.

Den nye vaccinationsstrategi skal særligt beskytte dem, der er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

- Målet er ikke et smittetal på nul. Det er er umuligt med Omikron-varianten, siger sundhedsministeren, Magnus Heunick (S).

Sundhedsstyrelsen fortæller, at man i samarbejde med både regioner, kommuner og øvrige styrelser har arbejdet på at blive klar til det nye vaccinationsprogram, så tilbuddet kan køre effektivt.

De nye vaccinationer vil i de større byer blive tilbudt i de regionale vaccinationscentre, som danskerne kender det fra tidligere.

Det kombineres med tilbud hos nogle lægehuse, private vaccinationscentre og særlige udkørende tilbud.

Optimerede vacciner

De nye variantoptimerede vacciner er en videreudvikling af de oprindelige mRNA-vacciner.

Forskellen er, at de nu er blevet opdateret til både at dække Omikron-varianten bedre, men Sundhedsstyrelsen forventer også, at vaccineeffekten vil vare i længere tid.

- Vaccinerne virker bedre og bredere. Og den er lige så sikker, som den vaccine vi allerede kender, siger Lars Bo Nielsen, direktør i Lægemiddelstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen fortæller, at bivirkningerne forventes at være de samme som ved de allerede kendte mRNA-vacciner.