- I dag er du lidt sur, Ellen.

Sådan fik Ellen Sølgaard ofte af vide af sin lillesøster om morgenen. Det var nemlig ikke ligefrem hendes favorittid på dagen.

- Jeg kan godt blive rigtigt gnaven, hvis jeg ikke får min søvn, forklarer hun.

Og hun er langtfra den eneste. Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed får cirka halvdelen af unge i Danmark for lidt søvn.

Men i det nye skoleår er morgentrætheden lagt på hylden for Ellen Sølgaard.

De ældste elever på Th. Langs Skole i Silkeborg er nemlig forsøgspersoner i nyt projekt, der skal gøre op med teenagetrætheden. Eleverne skal møde klokken 09.00 om morgenen i stedet for 08.00. Og det er – indtil videre – et hit blandt eleverne.

- Jeg føler virkelig, at jeg har fået nogle gode rutiner om morgenen. Jeg er bare sådan mere glad i det, fortæller Ellen Sølgaard, der går i 7. klasse.

TV 2 ØSTJYLLAND har tidligere fortalt om forsøget på Th. Langs Skole. Skolen kæmpede med elever, der især var uoplagte i de første timer af skoledagen.

Efter den første måned af det nye skoleår har billedet ændret sig.

- Nu kan man godt få et glad “godmorgen” og et smil på læben. Og det er nok der, hvor jeg tydeligst kan se, at der er sket noget i forhold til glæden og samværet i klassen, siger Jimmie Marud, der er klasselærer for 7. klasse på Th. Langs Skole, og fortsætter:

- De sidder ikke bare med telefonen og kører hele morgenen, fordi de skal vågne op. De kommunikerer også lidt indbyrdes, når man kommer ind. Så det er dejligt at se.

Og et lignende billede bliver tegnet af eleverne, der blandt andet nævner, at de sidder mindre på deres mobiltelefon fra morgenstunden.

Den ekstra times nattesøvn har, ifølge eleverne selv, givet dem mere overskud i hverdagen.

- Lige her for tiden, der er skolen bare rigtigt god. Og det har nok også noget at gøre med, at vi møder senere. Så vi får mere søvn og er mere klar til dagen, siger Jack Brandt fra 7. klasse.

Sigrid Baattrup, der også går i 7. klasse, fortæller, at hun er blevet bedre til at hjælpe sine klassekammerater i undervisningen efter de nye mødetider.

- Jeg kan mærke, at jeg har mere overskud om morgenen, fortæller hun.

Og det er præcis det resultat, som Th. Langs Skole havde håbet på. Den kalder de nye mødetider for et dannelsesprojekt.

- Jeg har en idé om, at når man trives rigtigt godt, så lærer man også mere. Det er hele projektets idé, siger skoleleder Tine Kristensen.

Skolen afprøver de senere mødetider i en periode på tre år.

De store mængder nedbør i weekenden har betydet et stort antal henvendelser til flere forsikringsselskaber.

Både Topdanmark, Alm. Brand og Codan fortæller om mange opkald fra kunder.

Alene Topdanmark har modtaget omkring 200 henvendelser i løbet af weekenden.

Det er det højeste antal i år, fortæller Helene Vogt Ibsen, skadeschef i Topdanmark Forsikring.

Det er særligt borgere med kældre, som er blevet hårdt ramt af nedbøren, siger hun.

- Der, hvor det er værst, har man fået vand ind. Det er særligt folk med kældre. Det er simpelthen, fordi vandet ikke kan få naturligt afløb, når der kommer så meget på en gang.

Allerværst er det de steder, hvor kloakvand er kommet ind.

- Det er decideret sundhedsskadeligt, og noget man har brug for hjælp til at få renset væk, siger Helene Vogt Ibsen.

Hos Alm. Brand Group, som omfatter selskaberne Alm. Brand og Codan, ligner situationen den, Topdanmark står med.

Det fortæller presseansvarlig i Alm. Brand Mikael Winkler.

- Vi har modtaget omkring 200 henvendelser indtil nu.

- Halvdelen er relativt akutte henvendelser, hvor vi har været ude allerede nu, men situationen udvikler sig. Vi får formentlig flere anmeldelser i løbet af dagen, siger han.

Henvendelserne begyndte at vælte ind allerede fredag hos Topdanmark. Der var det særligt henvendelser fra Nord- og Midtjylland.

Lørdag var det Sjælland – særligt Roskilde-området – hvor borgerne ringede ind på grund af vandskader.

- Det medfører, at vi sender akut skadeservice ud, som hjælper vores kunder med at pumpe vand ud af kældre, få sat affugtning i gang og hjælper med at redde deres inventar, siger Helene Vogt Ibsen.

TrygFonden Christiansborg Rundt 2022 skulle have løbet af stablen lørdag, men arrangementet er aflyst.

Det oplyser projektleder i Dansk Svømmeunion Caroline Kleemann til TV 2 Lorry.

- Det er super ærgerligt, men det er det rigtige at gøre. Vi har aflyst, fordi badevandskvaliteten ikke er god nok. Der er overløb, og der kommer vand fra gader og kloakker ned i havnen, siger Caroline Kleemann.

- Hvis vi fortsatte, ville svømmerne være udsat for helbredsmæssige risici, siger hun.

Det er super ærgerligt, men det er det rigtige at gøre

Christiansborg Rundt strækker sig over hele lørdagen. 3.300 svømmeres løb er blevet aflyst - heraf stod 150 klar til at hoppe i havnen.

På badevand.dk - som en række kommuner og forsyningsselskaber står bag - fremgår det, at der er såkaldte røde flag i store dele af hovedstadsområdet.

Det gælder blandt andet også ved badestederne i Københavns Havn.

Kort før klokken 10 oplyste Københavns Kommune til løbsarrangørerne, at lørdagens heftige regnvejr kunne give risiko for overløb til havneløbet omkring blandt andet Slotsholmen, hvor svømmearrangementet foregår.

Inden da havde elitesvømmerne allerede færdiggjort deres løb, mens svømmerne på 10.000 meter-distancen på det tidspunkt er i vandet.

- De når at svømme 1.000 meter, før vi hiver dem op. Og så holder vi en pause på en time, inden vi omkring klokken kvart i 11 beslutter os for at aflyse, siger Caroline Kleemann.

Beslutningen blev taget i samarbejde med Københavns Kommune.

Caroline Kleemann understreger, at ingen af de svømmere, der nåede at være i vandet, har fået det dårligt.

Man kan dog risikere at blive syg af at svømme i kloakvand. Under et ironmanstævne i København i 2010 blev 700 deltagere således syge af at svømme rundt i kloakvand.

Grisen Axl blev fundet i en kolonihave i Glostrup. Siden har den været hos Dyreværnet i Rødovre, og det helt store spørgsmål er, hvor den nu skal hen.

Så længe grisen er uidentificerbar, skal den blive på internatet, mener Fødevarestyrelsen.

Men Dyreværnet synes ikke, det er en mulighed.

- Vi er et internat, og det er ikke de rette omstændigheder. Det er det ikke for nogen dyr. På sigt vil Axl blive stresset, siger Henrik Knaack, der er direktør hos Dyreværnet, til TV 2.

I værste tilfælde kan det betyde, at minigrisen skal aflives.

Og det piner Yvonne Kubel, der fandt den bortløbne gris i sin kolonihave i Glostrup for et par uger siden.

Yvonne Kubel er nemlig blevet meget glad for grisen, som hun også besøger på internatet i Rødovre for at give den griselivretten kammerjunkere.

- Kan jeg ikke få den? Det er jo skrækkeligt, at han skal blive her. Det kan jeg ikke bære, men han skal jo heller ikke aflives, siger hun til TV 2.

Årsagen til, at Axl ikke må forlade internatet, er, at den ikke er blevet øremærket. Det er derfor ikke til at vide, hvor den kommer fra, eller om den har nogen sygdomme.

Det forklarer Mette Kirkeskov Sie, der er veterinærchef ved Veterinær Øst under Fødevarestyrelsen.

- Konsekvenserne kan være, at den ender som mad på dit og mit bord. Og hvis den gør det, kan vi ikke garantere, hvad det er for en fødevare, siger Mette Kirkeskov Sie.

Men ifølge Dyreværnet bør Fødevarestyrelsen gøre en undtagelse.

- Alle raske dyr skal leve. Vi er i stand til at finde et hjem til den, siger Dyreværnets direktør.

Axl er i gang med at blive undersøgt for svinepest og andre sygdomme.

Selvom Fødevarestyrelsen ikke regner med, at Axl er syg, er reglerne om bortadoption stadig de samme, og den må ikke gives videre til hverken Yvonne Kubel eller en anden familie.

Yvonne Kubel er noget uforstående over for det, da hun ikke ser Axl som en fødevare, men som en kælegris.

- Jeg bliver sgu ked af det. Jeg holder af ham, siger en tydelig berørt Yvonne Kubel.

Medmindre ejeren til Axl melder sig, er fremtiden altså noget usikker for grisen.

Alternativet vil slå sig sammen med partierne Frie Grønne og Grøn Alliance.

Det skriver politisk leder Franciska Rosenkilde og folketingsmedlem Torsten Gejl fra Alternativet i et debatindlæg i Politiken.

- Kære Frie Grønne og Grøn Alliance. Vi vil gerne invitere jer ind i Alternativet, skriver de i debatindlægget.

- Vi tilbyder derfor - helt ekstraordinært - alle medlemmer og kandidater fra Frie Grønne og Grøn Alliance et gratis medlemskab af Alternativet og mulighed for på lige fod med vores eksisterende medlemmer at stille op på vores valglister.

Forslaget fra Alternativet kommer, efter at grønne organisationer og bevægelser i avisen Information har opfordret de grønne partier til at slå sig sammen.

Hver for sig vil de tre partier ifølge meningsmålinger få svært ved at komme i Folketinget ved et formodentligt snart forestående valg.

Alternativet lytter til opråbet, fordi Danmark har "brug for så stærk en grøn stemme som muligt".

- Vi håber, I er friske, og vi synes, det er naturligt, at vi som den største og mest gennemprøvede organisation tilbyder vores fundament til jer, nu da tiden er en faktor, skriver de to frontfigurer fra Alternativet i debatindlægget.

Frie Grønnes partileder, Sikandar Siddique, afviser invitationen blankt.

- At vi bliver en del af Alternativet er ikke aktuelt. Og det skyldes den politik, de fører. Og netop de såkaldte grønne aftaler, de er med i. De er under vores ambitionsniveau. For vi vil kompromisløs grøn handling.

- Der er ikke tid til lidt bedre, for det er for lidt og for sent. Og så er vi et venstreorienteret projekt, og sådan læser jeg hverken Alternativet eller Veganerne/Grøn Alliance, skriver han i en kommentar til Politiken.

Siddique påpeger, at Frie Grønne også omvendt har inviteret Alternativet til at blive en del af Frie Grønne.

Francisca Rosenkilde siger til Politiken, at problemet ved det vil være, "at så ryger vi automatisk ud af klimaloven og får ingen indflydelse på dansk klimapolitik".

Veganerpartiet valgte i begyndelsen af august at fusionere med det lille grønne parti De Grønne. Sammen er blevet til Grøn Alliance. Et partinavn, som snart ventes at være godkendt.

Partileder Henrik Vindfeldt melder sig i en kommentar til Politiken åben for et samarbejde.

Den amerikanske medicinalvirksomhed Moderna har lagt sag an mod konkurrenten Pfizer-Biontech for at have krænket patentrettigheder.

Det skal være sket i forbindelse med produktion af covid-19-vaccine med den såkaldte mRNA-teknik, som Moderna hævder, at Pfeizer har kopieret.

Moderna mener, at Pfizer og BioNTechs covid-19-vaccine Comirnaty krænker patentrettigheder, som Moderna fik mellem 2010 og 2016 i forbindelse med Modernas mRNA-teknologi.

Teknologien var epokegørende for udviklingen af Modernas egen mRNA covid-19-vaccine, Spikevax.

Pfizer og BioNTech kopierede denne teknologi uden at få Modernas tilladelse til at udvikle Comirnaty, hedder det i en presseerklæring fra selskabet.

Pfizer har ikke umiddelbart kommenteret sagsanlægget.

Moderna oplyser, at selskabet ikke har til hensigt at få fjernet Pfizer's vaccine fra markedet eller hindre fremtidigt salg af dets vacciner. Selskabet søger heller ikke at få kompensation for skader på dets salg.

- Vi har lagt sag an for at beskytte den teknologiplatform, som vi var først med, og som vi investerede milliarder af dollars i, siger Modernas administrerende direktør, Stéphane Bancel.

BioNTech og Pfizer har fået andre sagsanlæg i forbindelse med deres vacciner.

Nu er en stump vatpind skiftet ud med en sylespids blodprøvenål for seks tidligere coronapodere. Det sker som følge af en ny rekrutteringsindsats, som Rigshospitalet - Glostrup står bag.

Rekrutteringsrunden kommer på baggrund af, at Afdelingen for Klinisk Biokemi i en periode har haft svært ved at rekruttere autoriserede bioanalytikere.

Men det har de nu løst ved at ansætte de tidligere podere som laboranter, der skal udføre arbejdsopgaver som receptionspasning, tjek af hjerterytme og altså blodprøvetagninger.

På den måde har de eksisterende autoriserede bioanalytikere fået lettet arbejdspresset og kan nu fokusere på arbejdsopgaver, som kun de kan tage sig af.

- Vi har fået besat nogle stillinger, der ellers ikke var ansøgere nok til, og de medarbejdere, der har stået i teltene, får mulighed for at bruge deres erfaring til at komme videre i et meningsfuldt job hos os. Så generelt er det en win-win-situation for alle parter, siger ledende bioanalytiker Helle Lethmar.

Har man en tid til at få taget en blodprøve de kommende dage, skal man dog ikke frygte, at det er mere eller mindre tilfældige fra gaden, der skal føre nålen.

I Glostrup fik de i alt 30 ansøgninger, efter at Rigshospitalet afholdte et rekrutteringsseminar for alle Region Hovedstadens podere.

Når jeg er på arbejde her, føler jeg, at jeg hjælper andre mennesker og gør noget godt for det danske samfund

Og det er de 6 mest passende kandidater ud af de 30, der nu har fået nyt job som laboranter.

Derfor er det ikke hvem som helst, der er blevet ansat, forsikrer Helle Lethmar.

- Vi lagde vægt på, at dem, vi ansatte, havde en sundhedsfaglig profil, udover den patienterfaring de har fået som podere, udtaler Helle Lethmar i en pressemeddelelse.

31-årige Ismael Basha er en af de seks, der har fået nyt job. Han kom til Danmark som syrisk flygtning i 2015.

Med sig har han sin bachelor i mikrobiologi.

Selvom han indtil videre er godt tilfreds, regner han med at fortsætte sin uddannelse med en kandidat i mikrobiologi, når tiden byder det.

- Jeg er meget glad for at være her. Når jeg er på arbejde her, føler jeg, at jeg hjælper andre mennesker og gør noget godt for det danske samfund, siger Ismael Basha.

Kina er i øjeblikket ramt af den værste tørke, der nogensinde er registreret, og det kan ifølge eksperter få store globale konsekvenser i de kommende år.

Først og fremmest kan det blive katastrofalt, hvis den kinesiske høst slår fejl, for det kan resultere i, at statsejede kinesiske virksomheder begynder at støvsuge verdensmarkedet for hvede, majs og ris.

De to eksperter Gabriel Collins og Gopal Reddy fra Oxford Institute for Energy Studies og Ready for Climate har i en artikel i Foreign Affairs regnet på, hvad et fald på 33 procent i Kinas produktion kan føre til. Resultatet er, at Kina skulle opkøbe 20 procent af verdens majs og 13 procent af verdens hvede for at kompensere.

Tidligere på året oplevede Argentinas bønder et fald på netop 33 procent efter en tørkeperiode, så det er slet ikke usandsynligt, at det samme kan ske i Kina, vurderer eksperterne.

Det vil unægtelig presse fødevarepriserne endnu mere op, hvilket vil kunne mærkes i de rige lande. Men det kan blive et spørgsmål om liv og død for mennesker i nogle af verdens fattigste lande. Ikke mindst fordi priserne på fødevarer i forvejen er steget kraftigt i år på grund af krigen i Ukraine.

Kina har siden juni været ramt af ekstremt høje temperaturer i store dele af landet, og det har fået kineserne til at skrue ekstra op for aircondition i deres boliger. Det ekstra høje elforbrug kommer samtidig med tørken, hvilket betyder, at de mange vandkraftværker ikke kan levere energi nok.

Således er der udbrudt akut mangel på elektricitet, fordi de hårdest ramte områder er afhængige af vandkraft. For eksempel får Sichuan-provinsen i det sydvestlige Kina mere end 80 procent af sit energiforbrug fra vandkraft.

Sichuan er et vigtigt industricentrum og produktionsbase for bilproducenter som Toyota og Volkswagen. Begge har været tvunget til at lukke deres fabrikker, og det vil give forsinkelser i de i forvejen pressede forsyningskæder mellem Kina og Europa.

Kinas fabrikker har i løbet af året været ramt af flere nedlukninger på grund af de strenge coronarestriktioner i landet. Men manglen på elektricitet er værre. Coronarestriktionerne tillader nemlig de store producenter at opretholde produktionen ved hjælp af lukkede kredsløb, hvor de ansatte sover på fabrikkerne. Men uden strøm, ingen produktion.

De høje temperaturer og tørken i Kina skyldes klimaforandringerne, og derfor er det paradoksalt, at situationen i Kina kan risikere at bremse den grønne omstilling i verden. Det skyldes, at Kina producerer cirka 75 procent af verdens solcelleanlæg og 75 procent af verdens litiumbatterier, som bruges til elbiler.

En af verdens største producenter af litiumbatterier CATL har netop sin fabrik i Sichuan-provinsen, hvor man også producerer litiumråstoffet samt silicium, der bruges i produktionen af solceller.

I sidste uge stoppede myndighederne al strømforsyning til industrien i Sichuan i seks dage, og det vil ifølge blandt andre investeringsbanken Daiwa Capital Markets i Singapore føre til prisstigninger på litium, fordi udbuddet bliver mindre.

Hvis tørken og det ekstreme vejr fortsætter, vil der komme flere fabrikslukninger, og så vil ventetiden på en ny bil eller et solcelleanlæg blive endnu længere i Europa. Indtil videre forventer meteorologerne, at hedebølgen fortsætter resten af august.

Torsdag aften har de to formandskandidater i det konservative parti i Storbritannien, Liz Truss og Rishi Sunak, været i deres næstsidste debat, inden det afgøres, hvem der skal være ny formand og dermed britisk premierminister.

De to konservative politikere tog ordet på skift ved et vælgermøde for partiets medlemmer i Norwich.

Tidligere finansminister Rishi Sunak lagde ud med at tale til partifællerne:

- Der er tre ting, vi må gøre: Først må vi genopbygge tilliden. Derefter må vi genopbygge økonomien. Og endelig må vi samle vores land igen, lød det fra Sunak, inden Liz Truss tog ordet.

- Der er for mange briter, som siger, vi bør skamme os over vores fortid, at vi ikke er det land, vi var engang. At vi er i tilbagegang. De har ikke ret.

- Som udenrigsminister ser jeg, at folk elsker vores land og det, vi står for: Frihed og demokrati. Vi bør være ligeså stolte af os selv, som andre er af os, sagde Liz Truss fra scenen.

Under debatten blev både Liz Truss og Rishi Sunak spurgt, hvorvidt de foretrækker den anden eller den afgående Boris Johnson som premierminister. Her svarede Truss, at hun vil foretrække Boris Johnson, mens Sunak vil foretrække Truss.

Mens Sunak, der også var en af dem, der trak tæppet væk under Johnson, vil have forandring, har Truss gennem årene været en stor Johnson-støtte.

Kort før debatten kritiserede tidligere finansminister Rishi Sunak den britiske regerings håndtering af covid-19-pandemien og sagde, at der blev begået alvorlige fejl.

- Det var en fejltagelse at give forskere og læger så mange beføjelser. Og omkostningerne ved nedlukningen af samfundet blev holdt skjult, sagde Sunak.

Under debatten stemte rivalen Liz Truss i. Hun mener, at der blev taget alt for vidtgående tiltag under pandemien og fremhævede blandt andet lukningen af landets skoler.

- Jeg kan garantere jer, at jeg aldrig vil indføre en nedlukning, hvis jeg blev valgt som premierminister, sagde hun.

Liz Truss kom i sidste uge i modvind, da hun i en lækket lydoptagelse kritiserede briternes arbejdsmoral.

Det to minutter lange lydklip stammer fra hendes tid i finansministeriet mellem 2017 og 2019.

I klippet siger Truss, at britiske arbejderes "tankegang og indstilling" er delvist skyld i Storbritanniens relativt dårlige produktivitet.

- Det handler i bund og grund om arbejdskultur, siger hun i optagelsen, som avisen The Guardian er i besiddelse af.

Truss tilføjer, at britiske arbejdere er nødt til at "knokle" hårdere.

- Hvis du tager til Kina, så er det ganske anderledes. Det kan jeg godt forsikre dig om.

- Der er et grundlæggende problem med britisk arbejdskultur. Jeg tror ikke, at folk er særlig ivrige efter at forandre sig.

Det er det konservative partis omkring 200.000 medlemmer, der skal stemme om, hvem der skal afløse Boris Johnson som partiets leder og premierminister.

Resultatet af en urafstemning vil blive offentliggjort 5. september.

De to rivaler har under valgkampen især diskuteret stigende priser og leveomkostninger.

Briterne har en inflation på over ti procent - det højeste niveau i 40 år. Landet er tæt på recession, og stigende energipriser har fået mange til at frygte for vinteren.

En undersøgelse foretaget af Yorks universitet tyder på, at over halvdelen af husholdningerne i landet - omkring 15 millioner indbyggere - ikke vil have råd til at varme deres boliger ordentligt op til januar.

Truss har lovet skattelettelser, mens Sunak advarer mod falske løfter på baggrund af en dyb økonomisk krise.

47-årige Liz Truss er i øjeblikket Storbritanniens udenrigsminister, og ifølge de seneste meningsmålinger er hun favorit til at blive landets næste premierminister.