Han var nødt til at gøre det. De havde lovet hinanden, at de aldrig ville lade den anden ende sådan her.

Jens Stein stod ved sengekanten og så på sit livs kærlighed. Hans kone og moren til hans to børn, Gitte Stein, var erklæret hjernedød og blev holdt i live af en respirator.

Han besluttede, at der skulle slukkes for den.

Syv dage forinden var 44-årige Gitte Stein blevet opereret i ryggen for at få lindret de smerter, hun havde som følge af en diskusprolaps og slid i ryggen.

En operation, der førte til, at hun mistede livet. Og som to ryglæger nu siger til Operation X, at Gitte Stein slet ikke burde have fået.

Gravid efter to måneder sammen

Jens Stein kyssede Gitte Stein første gang i 1993. To måneder senere ventede de sammen deres første barn.

- Gitte var min soulmate. Uden tvivl. Hun var et omfavnende og meget omsorgsfuldt menneske, siger Jens Stein.

Han var ikke i tvivl om, at han både ville have børn og leve resten af sit liv sammen med Gitte Stein. De var ikke altid enige om opdragelse og hverdagsting, men de var fælles om værdierne og tilgangen til livet. De var aktive sammen og nød især at gå lange ture.

Men da parret var midt i 30'erne, fik Gitte Stein ondt i ryggen. Det påvirkede deres aktive livsstil, og biografturene og koncerterne blev færre. I perioder kunne Gitte Stein holde smerterne nogenlunde i skak med fysisk træning og ved at gå lange ture med Jens og børnene, men i 2014 blev de daglige smerter så udtalte, at hverken motion eller smertestillende medicin hjalp længere.

En MR-scanning viste, at en diskusprolaps var grunden til Gitte Steins daglige smerter.

En ryglæge forklarede Gitte, at rygsmerterne kunne afhjælpes med en rygoperation. Men ifølge et journalnotat fra april 2014 vurderede lægen også, at hun skulle gå til fysioterapi og genoptræning, før at en operation skulle på tale. Gittes sygehistorik var nemlig for kort til, at man ville tilbyde hende en operation på daværende tidspunkt, fremgår det af journalnotatet.

Ved en opfølgende konsultation syv måneder senere blev Gitte Stein henvist til operation på Odense Universitetshospital.

Hendes mand var med til en af konsultationerne op til operationen, og han husker, at de fik fortalt, at der var "gode chancer" for, at den stivgørende rygoperation ville hjælpe Gitte Stein af med rygsmerterne.

Derfor var Jens Stein tryg ved, at hun takkede ja til operationen.

Operationen, der skulle afhjælpe Gitte Steins rygsmerter, er en såkaldt stivgørende rygoperation, hvor man stabiliserer eller stivgør ét eller flere af ryggens led med henblik på at lindre smerter og gøre ryggen mere stabil.

Sådan en operation modtog 3431 danskere sidste år.

Men flere eksperter mener, at det er for mange. For flere studier sætter spørgsmålstegn ved operationens effekt på patienter med "almindelige rygsmerter", lyder det blandt andet fra Jan Hartvigsen, som er professor og forskningsleder på Syddansk Universitet.

- Selvom folk har mange rygsmerter og har haft det i vældig lang tid, bør man ikke lave stivgørende rygoperationer på den type patient. Der er meget svag – om nogen – evidens for, at det hjælper patienterne, siger Jan Hartvigsen.

Han bakkes op af professor Karsten Jørgensen fra forskningsinstituttet Cochrane Danmark. De henviser begge til, at der er lavet såkaldte lodtrækningsforsøg af flere forskellige patientgrupper, som tyder på, at den stivgørende rygoperation ikke er bedre end ikkeoperative behandlinger eller mindre indgribende og risikable operationer.

Jeg ville ikke have opereret Gitte i dag. Måske for 20 år siden, men ikke i dag

Jens Ivar Brox, professor og forsker på Oslo Universitetshospital

Begge understreger, at en del af patienterne kan have gavn af operationerne, men at der er grund til at foretage en mere kritisk gennemgang af hvem og hvor mange, der bliver tilbudt operationerne.

Men knap 3500 operationer om året er ikke for mange. Det mener Mikkel Mylius Rasmussen, som er formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab.

- Hvis vi snakker om isoleret rygsmerter, er der ganske rigtigt nogle undersøgelser, der viser os, at det er en patientgruppe, vi skal være påpasselige med at tilbyde operation. Men det er en selekteret lille gruppe, vi snakker om her, siger Mikkel Mylius Rasmussen.

Ifølge ham er der enighed blandt fagfolk om, at den stivgørende rygoperation har god effekt for patienter, der har brækket ryggen, har kræft i ryggen eller skævheder i rygsøjlen.

Han erkender dog, at der også for andre grupper af patienter foregår en diskussion blandt ryglæger om, hvorvidt en stivgørende rygoperation er den bedste løsning.

Træning og terapi havde samme effekt som operation

I 2009 sammenlignede forskere den stivgørende rygoperation med fysioterapi og kognitiv terapi, altså smertehåndteringsterapi. Studiet viste, at patienter med kroniske rygsmerter opnåede samme resultater med træning og terapi som patienter, der fik foretaget operationen.

Det er et argument for at nedbringe antallet af operationer, mener den norske ortopædkirurg og forsker Jens Ivar Brox, som var med til at publicere studiet.

- Når vi ikke finder nogen forskel, er det lægefagligt mest etisk, at man vælger den konservative behandling og ikke den operative, siger Jens Ivar Brox.

Jan Hartvigsen fra SDU er ikke i tvivl om, at han selv ville vælge træning og kognitiv terapi frem for en rygoperation, hvis han var patient og fik tilbudt begge typer behandling

- En operation er et stort indgreb og forbundet med en risiko for en række bivirkninger, som kan være meget ubehagelige. Så jeg ville bestemt vælge træning og kognitiv terapi, siger Jan Hartvigsen.

Gitte Stein fik ikke noget at vide om studiet, fortæller Jens Stein.

- Jeg ved, at Gitte ville have valgt operationen fra, hvis hun havde vidst, at der lå studier, som satte spørgsmålstegn ved effekten. Det gør mig vred, siger Jens Stein.

Men Gitte Stein valgte operationen.

Følte sig som en bøddel

Det var en meget nervøs Gitte, Jens Stein sagde farvel til, da hun blev kørt fra sin stue mod operationsgangen. Selv kørte han på arbejde.

Men da han vendte tilbage til Gitte Steins stue på Odense Universitetshospital senere samme dag, blev han ikke hentet fra venteværelset, som han havde regnet med.

- En sygeplejerske kom og fortalte mig, at der havde været nogle komplikationer ved operationen, husker Jens Stein.

Der var opstået et hul på en af Gitte Steins bækkenblodårer under operationen. Derfor lå hun nu til opvågning på intensivafdelingen.

Sygeplejersken fulgte Jens Stein derned, så han kunne se sin kone. Og synet chokerede ham.

- Hun lå der med alle mulige instrumenter, som skulle måle puls og hjerteslag. Der fløj mange tanker gennem mit hoved, selvom personalet fortalte mig, at hun var stabil, husker han.

Men i dagene efter operationen klagede Gitte Stein over smerter i både benet, maven og i brystet. Hun følte sig svimmel, havde åndenød, og iltmætningen i hendes blod var faldende.

- Gittes mor havde en ophedet samtale med lægen, for vi følte ikke, at der blev lyttet, husker Jens Stein.

Lægegerning er ikke sort og hvid. Hvis du spørger én læge, kan du få ét svar, og hvis du spørger en anden læge, kan du få et modsatrettet svar

Lonnie Froberg, cheflæge på Odense Universitetshospital

Seks dage efter operationen fik Gitte Stein hjertestop som følge af en blodprop.

Det lykkedes lægerne at bringe Gitte Stein tilbage, men kort herefter blev hun erklæret hjernedød.

Og dagen efter stod Jens Stein ved sengekanten og tog valget om at slukke for respiratoren.

- Lige der følte jeg mig som en bøddel. Gitte var ikke færdig med at leve på nogen måde. Hun elskede livet. Og hun elskede sine børn. Og hun så så meget frem til, at de skulle vokse op og se dem komme ud i livet. Men jeg havde også et løfte om, at vi ikke skulle være grøntsager, siger han.

Der blev handlet "under lægefaglig standard"

Siden 2012 har 51 personer ud af omkring 30.000 patienter mistet livet inden for 7 dage efter en stivgørende rygoperation. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

- Når du nævner de tal, snakker vi om alle patienter med en stivgørende operation. Det vil sige, at i den her kategori af patienter har vi også inkluderet patienter med kræft i rygsøjlen eller svækkelse af anden sygdom, og vi ved, at når man er svækket af anden sygdom, er der en større risiko for også at dø af en operation, forklarer Mikkel Mylius Rasmussen.

Men ifølge Gunnar Gislason kunne Gittes død være undgået.

Han har læst afgørelsen af den klagesag, Jens Stein oprettede efter dødsfaldet, og som Styrelsen for Patientsikkerhed har behandlet.

- Der er en klar konklusion: der er handlet under lægefaglig standard. Hvis man havde reageret tidligere og undersøgt de symptomer, hun havde, så havde man kunnet konstatere en blodprop og sætte hende i behandling, siger Gunnar Gislason.

Var operationen nødvendig?

Spørger man Jens Ivar Brox, mener han ikke, at Gitte Stein skulle have haft operationen.

Hun har jo betalt den ultimative pris, siger han. Det var jo ikke kun en dårlig ryg, men et liv, der forsvandt

Jens Stein, Gittes enkemand

Jens Ivar Brox har gennemgået Gitte Steins journaler og scanningsbilleder. Og han mener, at Gitte som patient ville passe ind i den patientgruppe, som studiet fra 2009 undersøgte. Gitte Stein havde en diskusprolaps og slitageforandringer i lænderyggen, og den type patient har ikke gavn af en stivgørende rygoperation, forklarer Jens Ivar Brox.

- Jeg ville ikke have opereret Gitte i dag. Måske for 20 år siden, men ikke i dag, siger Jens Ivar Brox.

Men hvorfor tilbød Odense Universitetshospital så Gitte Stein operationen for at afhjælpe hendes rygsmerter?

Opereret for "ikke-væsentlige bensmerter"

Det afviser cheflæge Lonnie Froberg fra Odense Universitetshospital (OUH) også, at de gjorde. For på OUH opererer man ifølge hende aldrig patienter alene med rygsmerter.

Cheflægen vil ikke forholde sig konkret til Gitte Steins operation. Faktisk mener hun slet ikke, at Gitte Stein passer ind i den patientgruppe, Jens Ivar Brox’ studie har undersøgt.

- Fælles for de patienter, vi opererer, er, at de ikke kun skal have rygsmerter, de skal have nogle symptomer ud i benene. For vi ved, at den operation, vi laver, ikke giver nogen effekt på rygsmerter, den hjælper kun på bensmerterne, siger Lonnie Froberg.

At Gitte Stein ikke blev opereret for sine rygsmerter, er nyt for enkemanden Jens Stein. Han kan ikke huske, at nogen læge har nævnt, at Gitte Stein skulle opereres på grund af bensmerter.

- For Gitte var det rygsmerterne, der dominerede, siger Jens Stein.

To uger inden operationen er det noteret i Gitte Steins journal, at hun har "voldsomme rygsmerter", men "ingen specielle bensmerter". Dagen før hun blev indlagt, var der noteret "angiver ingen smerter i ben" i journalen.

Ifølge Jens Ivar Brox kan bensmerterne ikke bruges som argument for at operere, når der står "ingen væsentlige bensmerter" i Gitte Steins journal – så er operationen i stedet foretaget på baggrund af rygsmerterne, siger han.

- Hvis bensmerterne var problemet, var det formuleret på en helt anden måde, siger Jens Ivar Brox.

Cheflægen Lonnie Froberg fastholder, at Gitte Stein havde bensmerter, selvom hendes rygsmerter dominerede mest.

- At der står ingen væsentlige bensmerter, er jo det samme som, at der er nogle bensmerter, siger hun.

Ustabil ryg

Hun forklarer samtidig, at bensmerterne da heller ikke var den eneste årsag til, at Gitte Stein blev tilbudt en operation.

- Hun havde en ustabil ryg, og det betyder, at ryghvirvlerne kan bevæge sig i forhold til hinanden. Det står tydeligt i journalen, siger Lonnie Froberg

Men ingen steder i Gitte Steins journal står der, at hun har instabil ryg. Og når Jens Ivar Brox ser på hendes scanningsbilleder, kan han heller ikke se, at det skulle være tilfældet.

- Jeg er kliniker og har kigget på mange scanninger, så jeg mener, at jeg er ganske orienteret på dette område. Jeg har kigget på Gittes scanninger flere gange, og jeg kan ikke se nogen tegn på instabilitet i hendes ryg.

- Det giver overhovedet ingen mening

Ian Harris er ortopædkirurg og forsker på University of New South Wales i Australien. Han står bag et forsøg, der tester effekten af stivgørende rygoperationer, og heller ikke han kan finde årsagen til, at Gitte fik tilbudt en operation.

- Sandsynligheden for, at patienterne får det bedre med operation, er ikke større end sandsynligheden for, at de får det bedre uden operation eller med andre behandlinger – og operationen indebærer en betydelig risiko, siger Ian Harris.

Han er også uenig i vurderingen om, at Gitte Stein havde instabilitet i ryggen.

- Det giver overhovedet ingen mening for mig, baseret på scanningerne, at denne patient skulle have en stivgørende rygoperation på baggrund af instabilitet. Jeg kan ikke se det, siger han.

Men konfronteret med de to eksperters vurdering af Gitte Steins scanningsbilleder og journaler holder Lonnie Froberg fast i sin forklaring.

- Lægegerning er ikke sort og hvid. Hvis du spørger én læge, kan du få ét svar – og hvis du spørger en anden læge, kan du få et modsatrettet svar.

- Det er ikke én læge, men flere læger, der kollektivt har siddet og vurderet, at patienten skulle tilbydes en operation. Den måde håndterer vi patienter, der er i gråzonen – dem har vi på en indikationskonference, siger Lonnie Froberg og forklarer, at også to eksterne ryglæger blev taget med på råd, inden beslutningen om Gittes operation blev truffet.

En beslutning, som Jens Stein bliver vred over at tænke på i dag.

Han ville ønske, at hans kone havde fået tilbuddet om en målrettet træning og terapi som alternativ til operationen.

- Hun har jo betalt den ultimative pris, siger han. Det var jo ikke kun en dårlig ryg, men et liv, der forsvandt.

Du kan se 'Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer' torsdag klokken 20.00 på TV 2 eller TV 2 PLAY.

Flere millioner cigaretskod ender hvert år på gaden, stranden eller i skoven. De forsvinder ikke, før de bliver ryddet op og smidt ud. Og det skal tobaksindustrien fremover til at betale for.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Fra den 5. januar næste år træder det såkaldte oprydningsansvar i kraft i alle EU-lande. Det betyder, at tobaksproducenterne i Danmark hvert år skal betale 32 millioner kroner for oprydningsarbejdet.

Og det er miljøminister Lea Wermelin (S) godt tilfreds med. Cigaretskod er nemlig den type affald, der bliver fundet mest af i naturen, fortæller hun i pressemeddelelsen.

- Vi skal have cigaretskod væk fra naturen, og det er kun rimeligt, at tobaksindustrien betaler for at rydde op, siger hun.

Pengene til oprydningen går til kommunerne, der står for oprydningsarbejdet. Udover de 32 millioner kroner skal industrien betale for cirka 5 millioner kroner om året til administration af ordningen og oplysningstiltag.

Det er "helt fint"

Ansvaret for oprydning af skod er ifølge brancheforeningen Tobaksproducenterne "helt fint", da man gerne vil tage sin del af ansvaret. Det siger Tine Marie Daell, der er direktør for Tobaksproducenterne.

- Der er for mange cigaretskod i vores natur og miljø. Og det er forkert at smide sit skod på gaden eller i naturen.

- Det vigtigste for os er, at der bliver søsat nogle initiativer, der er målrettet rygeren, så vi får oplyst om, at det er forkert at gøre. Så vi forhåbentlig får reduceret mængden af henkastede cigaretskod, siger hun.

Samtidig er det også vigtigt, at der er gennemsigtighed omkring omkostningerne, og at de er proportionelle med det direktiv, der ligger bag, fortæller Tine Marie Daell.

Forsvinder aldrig

Når et cigaretskod ender i naturen, tager det cirka ti år, før det er nedbrudt til mikroplast, der ikke forsvinder. Desuden afgiver det tungmetaller som bly og cadmium, tjærestoffer og nikotin, skriver ministeriet.

- Jeg tror, at mange ikke nødvendigvis ved, at cigaretskod er lavet af plastik, fordi det for eksempel ligner kork.

- Men det er plastik, og nu får tobaksindustrien både lov til at betale regningen for, at vi får ryddet op og for en oplysningskampagne, som Miljøstyrelsen står for, siger miljøministeren.

Hun håber, at tobaksindustrien i fremtiden vil tage ansvar og designe deres produkter, sådan at skoddene ikke ender i naturen.

Foreløbige analyser tyder på, at cigaretskod kan afgive stoffer, der udgør en miljørisiko for vandmiljøer og -kvaliteten.

Håndteringen af coronapandemien har været for langsom, for dårlig og for lidt solidarisk.

Det slår over 200 forskere og eksperter fast i en rapport fra Lancet Covid-19 Kommisionen. Det skriver Videnskab.dk.

Kommissionen har fulgt pandemien og håndteringen af den tæt siden juli 2020.

Eksperterne kritiserer i særdeleshed det manglende internationale samarbejde, som de har konstateret under pandemien.

Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet og videnskabelig direktør i Novo Nordisk Fonden, har læst rapporten.

Ifølge ham slår den fast, at et større internationalt samarbejde på sundhedsfronten er nødvendig.

- Rapporten understreger, at der ikke er noget land, der er sikker i forhold til at kunne bremse en pandemi eller reducere dens konsekvenser.

- Det er noget, vi skal gøre globalt koordineret. Vi skal gå ind og støtte de svage landes sundhedssystemer. Både for at beskytte os selv og for at beskytte de landes befolkninger, siger han.

Var uforberedte og for langsomme

Kritikken i rapporten går også på, at de fleste nationale regeringer og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) var uforberedte og for langsomme til at erklære virussen som en sundhedskrise.

De var samtidig for langsomme til at koordinere tiltag som masker, teststrategier og dataindsamling, fremgår det.

Fejlene har ifølge rapporten "resulteret i millioner af undgåelige dødsfald".

Rapporten nævner ikke konkret, hvilke lande, der har håndteret pandemien enten dårligt eller godt.

Ifølge Flemming Konradsen har den danske håndtering dog været i den bedre ende.

- Når man læser rapporten, kan man bestemt tænke, at rigtigt mange af de kritikpunkter og udfordringer, der er lagt frem i rapporten, har Danmark heldigvis håndteret rigtig godt, siger han.

Plads til forbedringer

Han forklarer dog også, at der også i Danmark er plads til forbedringer.

- At sikre sårbare grupper, som vi kunne gøre endnu mere for at beskytte.

- Også hvor væsentligt det er at kunne kommunikere effektivt til sine borgere. Inklusiv nogle, som kan være svære at nå, fordi de måske er marginaliserede sprogligt eller kulturelt, siger han.

For at polstre verden bedre til en fremtidige epidemier foreslår kommissionen blandt andet at styrke WHO og involvere organisationen mere i statslige beslutningsprocesser.

60.000 kalkuner måtte lade livet i januar 2022 på grund af fugleinfluenza.

Nu er sygdommen dukket op igen på Sjælland, og derfor advarer Fødevarestyrelsen mod den smitsomme sygdom.

- Vi ser ind i en helt ny situation, fordi fugleinfluenzaen plejer kun at være her om vinteren, men nu kan vi konstatere, at den også har været i nogle vildtfugle henover sommeren. Det er bekymrende, siger veterinærudviklingschef i Fødevarestyrelsen, Sten Mortensen til TV2 ØST.

Sygdommen ses kun sjældent hos mennesker, men for fugle har sygdommen en dødelighed på op til 100 procent. Hvis danske erhvervsbesætninger rammes, skal dyr i tusindvis aflives af myndighederne. Det går ud over både dyrevelfærd og samfundsøkonomien.

Der er stor risiko for, at de kan slæbe smitten med ind i hønsegården eller produktionshallen

Sten Mortensen, Fødevarestyrelsen

Det er ved Herlufmagle og Ruds Vedby på Sjælland, at Fødevarestyrelsen har fundet fugleinfluenza. I områderne tæt ved ligger flere store kalkunfarme.

Det var her, at Fødevarestyrelsen sammen med Beredskabsstyrelsen en af de første dage i januar 2022 rykkede ud og aflivede 60.000 kalkuner. Dyr i smittede besætninger aflives både for at forhindre smittespredning og for at undgå unødig lidelse. Samtidig lukker dansk eksport til lande uden for EU, når først Danmark erklærer fugleinfluenzaudbrud.

Derfor er opfordringen fra Fødevarestyrelsen klar:

- Alle, der har kontakt med både hobbyhøns og professionel fjerkræavl, skal tænke sig om, når de har været i naturen – enten på en gåtur, på jagt eller har håndteret fasaner til udsætning. Fordi der er stor risiko for, at de kan slæbe smitten med ind i hønsegården eller produktionshallen, meddeler veterinær udviklingschef i Fødevarestyrelsen, Sten Mortensen i en pressemeddelelse.

Hvis den alvorlige virus kommer ind i produktionshallerne, så kan udgifterne til myndighedernes aflivning af for eksempel høns, ænder og kalkuner, desinfektion af bygninger og tabet af eksportindtægter tælles i millioner af kroner.

Hvordan kan du undgå fugleinfluenza?

Det er Statens Serum Institut, der har vurderet, at den virusstamme, der lige nu findes i de vilde fugle, bed sig fast hen over sommeren. Normalt forsvinder den igen samtidig med fugletrækkene ud af landet i foråret, men virussen er altså blevet hængende.

Der er dog ikke grund til panik endnu.

- Vurderingen er nu, at vi ikke har et smittepres, som det var i sidste vinter, men vi frygter, at smittepresset stiger, når vi rammer oktober og november, siger Sten Mortensen.

Hvis du får mistanke om fugleinfluenza i dine dyr, det kan for eksempel være høj dødelighed og luftvejssymptomer, skal du kontakte en dyrlæge.

Alternativet, Frie Grønne og Grøn Alliance bør gå sammen for at sikre en stærkere grøn stemme i dansk politik.

Det siger Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, onsdag ved et pressemøde, der bliver afholdt i forbindelse med partiets sommergruppemøde i København.

- Vi ønsker at udvide fællesskabet og invitere de øvrige grønne partier ind. For vi er nødt til at stå samlet nu. Vi er nødt til at fokusere på det, der samler os, fremfor det, der skiller os, siger hun.

- Fællesskabet har aldrig været vigtigere end nu. Sådan er det, hvis man vil overkomme klimakrisen. Hvis vi vil lykkes med den bæredygtige omstilling af vores samfund, og det skal vi.

- Indtil nu har Grøn Alliance budt sig til. Dem forhandler vi rigtig godt med lige nu, og det går godt. I hører mere om det meget snart, siger Franciska Rosenkilde.

Ingen af dem er over spærregrænsen

Siden fire af Alternativets dengang fem folketingsmedlemmer i marts 2020 forlod partiet i protest mod den daværende politiske leder, Josephine Fock, har partiet på intet tidspunkt været over spærregrænsen på to procent i de meningsmålinger, som analyseinstituttet Voxmeter foretager for Ritzau.

I den seneste meningsmåling, som blev offentliggjort mandag, stod Alternativet til en opbakning fra 1,4 procent af vælgerne.

Grøn Alliance, som er en fusion mellem Veganerpartiet og De Grønne, stod blot til 0,1 procents opbakning.

Frie Grønne, som har de tidligere Alternativet-medlemmer Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer som nuværende medlemmer af Folketinget, stod til at få 0,5 procent af stemmerne.

Det må være under Frie Grønnes faner, at den kompromisløse klimakamp kæmpes. De er mere end velkomne, hvis de kan stå inde for den linje

Sikandar Siddique, leder af Frie Grønne

Statsminister Mette Frederiksen (S) ventes at udskrive folketingsvalg i dette efterår.

Frie Grønne kommer med modtilbud

Alternativet og Frie Grønne har på skift inviteret hinanden inden for i folden, men uden resultat.

Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, har kaldt Alternativet for "et midterparti", og han giver da heller ikke meget for Alternativets udstrakte hånd.

Han opfordrer Alternativet til at nedlægge sig selv og blive en del af Frie Grønne.

- Vi står helt rent i den kompromisløse klimakamp, fordi vi fra start har sagt nej til samtlige uambitiøse klimaaftaler, siger han i en skriftlig kommentar.

- Vi er det største grønne parti med tre mandater i Folketinget, og så har vi en stærk antiracistisk og antikapitalistisk stemme. Derfor har jeg også fra starten sagt til Franciska og Alternativet, at det må være under Frie Grønnes faner, at den kompromisløse klimakamp kæmpes. De er mere end velkomne, hvis de kan stå inde for den linje, siger Sikandar Siddique.

Energikrisen sætter fortsat sit præg på nyhedsstrømmen, og det er også tilfældet tirsdag.

Her advarer politiet blandt andet om, at der i øjeblikket svindles med køb og salg af brændsel – særligt online.

Vi begynder dog et andet sted, for præsident Putin lader til at stå mere svækket efter den seneste tid fremgang for Ukraine. Velkommen til dagens overblik.

Russiske politikere kræver Putins afgang

I takt med at de russiske styrker taber terræn i det østlige Ukraine, stiger presset på præsident Vladimir Putin internt i Rusland.

Nu har 18 ledere af kommunedistrikter i henholdsvis Moskva, Sankt Petersborg og Kolpino underskrevet en erklæring om, at Putin bør træde tilbage som præsident.

Det stigende pres på Putin får militærforsker til at frygte, at Ruslands næste skridt i krigen bliver blodigt.

Flere bliver nu anbefalet vaccine mod corona og influenza

Sundhedsstyrelsen har udvidet gruppen af personer, som bliver anbefalet en vaccine mod covid-19 fra 1. oktober, hvor vaccinationen af personer over 50 år begynder.

Det gælder blandt andet personer, der har en kronisk lungesygdom, en hjerte- og karsygdom eller sukkersyge.

Samtidig understreger Sundhedsstyrelsen, at det fortsat er vigtigt at undgå smitte med corona blandt andet på grund af eventuelle senfølger, der kan være alvorlige og langvarige.

Købmand slukker lyset og vil låne kunder lommelygter i stedet

De stigende elpriser skaber udfordringer for erhvervsdrivende såvel som privatpersoner.

Mens en husejer har droppet husets køkken til fordel for campingvognens, har en købmand på Mors besluttet at slukke lyset for at spare på strømmen. I stedet vil købmanden låne kunderne lommelygter.

Flere har også fravalgt årets juleudsmykning, og senest har Amager meldt ud, at de ikoniske julelys på Angolavej bliver droppet.

Radikale Venstre fremlægger krisepakke

Det går for langsomt med at løse den energikrise, der har ramt Danmark og resten af Europa.

Det mener de radikale, der tirsdag har fremlagt seks forslag i en krisepakke.

Partiet foreslår blandt andet at tilføje yderligere 270 millioner kroner i år til en fjernvarmepulje.

Sørgende stod i kø hele natten for at se dronningens kiste

Natten til tirsdag stod omkring 20.000 mennesker i kø for at se den afdøde dronning Elizabeths kiste i Edinburgh.

Dronningens kiste står midlertidigt i den skotske hovedstad, inden hun skal begraves mandag i London.

Dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltager alle i begravelsen, oplyser kongehuset tirsdag.

Sundhedsstyrelsen har udvidet gruppen af personer, som bliver anbefalet en vaccine mod covid-19 fra 1. oktober, hvor vaccinationen af personer over 50 år begynder.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Vaccinen mod coronavirus bliver fortsat ikke tilbudt til personer under 50 år - medmindre man er i øget risiko for et alvorligt forløb på grund af smitte med enten coronavirus eller influenza.

Sundhedsstyrelsen har tidligere nævnt personer i øget risiko, men det er først nu, at styrelsen præciserer, hvilke grupper der er tale om.

Det gælder blandt andet personer, der har en kronisk lungesygdom, har en hjerte- og karsygdom eller har sukkersyge. Du kan se hele listen længere nede i artiklen.

Anbefalingerne gælder også i forhold til vaccination mod den almindelige sæsoninfluenza.

Langt de fleste yngre personer er ikke i risiko

Sundhedsstyrelsen oplyser, at langt de fleste yngre personer ikke vil være i risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Men visse sygdomme og tilstande kan uanset alder øge risikoen for, at man kan blive alvorligt syg af covid-19.

- Hvis man er i øget risiko for at få et alvorligt forløb af covid-19 eller af influenza, skal man vaccineres i begyndelsen af oktober, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

Vicedirektøren fremhæver, at personer ved tvivl om, hvorvidt anbefalingen om vaccination gælder dem, kan tale med den læge, der behandler på sygehuset, eller sin praktiserende læge.

Se, om du er omfattet af den nye anbefaling

For influenza gælder anbefalingen for personer, der har sygdomme eller lidelser fra nummer et til ni i listen.

Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen kun influenza-vaccination for førtidspensionister. Den anbefaling gælder altså ikke vaccination mod coronavirus.

Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at også personale i sundhedssektoren og ældreplejen samt dele af socialområdet bliver anbefalet en vaccine mod coronavirus.

Senfølger efter coronasmitte kan være alvorlige og langvarige.

Det viser flere studier, og det siger de læger, der dagligt har kontakt til de danskere, der er ramt af senfølger. Nogle er ramt i en sådan grad, at de ikke kan komme tilbage til den hverdag, de kendte, før de blev smittet med coronavirus.

Ifølge flere eksperter viser studier også, at vaccinerne har en effekt mod senfølgerne. Det kan du blandt andet læse mere om her og her.

Men der er lige nu to udfordringer, når det gælder senfølger, fortæller vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i et interview med TV 2:

Omikron-varianten, der har været den dominerende i Danmark siden vinter, og evidensen for, at vacciner forhindrer senfølger efter smitte med coronavirus.

Usikkert, om vacciner beskytter mod senfølger

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der nemlig stadig for få studier, der viser det ene eller det andet.

For selvom det eksempelvis kan se ud til, at antallet af senfølger er lavere efter smitte med Omikron-varianten, end det var tilfældet med Delta-varianten, er der endnu ikke nok videnskabelige beviser for, om Omikron-varianten forårsager færre eller flere.

Det samme gælder studier om vaccinernes beskyttelse mod senfølger:

- Vi står med ufuldstændig viden. Der er lige nu kun ét mindre studie, som har beskrevet senfølger blandt vaccinerede. Det er et studie, der bærer en vis usikkerhed, og derfor er vi enige om, at på nuværende tidspunkt kan vi simpelthen ikke konkludere, at vaccinerne kan forebygge senfølger, siger Helene Probst til TV 2.

Også de læger, som TV 2 har talt med, fremhæver, at det er usikkert, om det er Omikron, vaccinerne eller noget helt tredje, der er årsagen til, at færre relativt ser ud til at få senfølger nu på trods af det store antal, der har været smittet med Omikron.

Styrelsen har tre spor for at få mere viden om senfølger

Helene Probst forklarer, at Sundhedsstyrelsen har tre spor, når det gælder senfølger efter smitte med coronavirus.

- Det sker for at sikre, at vi får opsamlet viden på den ene side, og at vi kan tilbyde den bedst mulige behandling i forhold til senfølger på den anden side, siger hun.

Hun fremhæver senfølgeklinikkerne som et vigtigt redskab til blandt andet at opsamle den viden.

- Jeg er virkeligt glad for, at vi fik oprettet klinikkerne så hurtigt, fordi de er med til at sikre en ordentlig behandling af patienterne. Vi ved mere, men der er stadig meget, vi ikke ved, siger Helene Probst.

Så det tilbud kommer til at fortsætte, selvom det ser ud til, at Omikron giver færre senfølger?

- Ja, det fortsætter. Og vi kommer også til at opdatere vores anbefalinger, men vi venter på, at der kommer mere viden, sige hun.

Senfølger er stadig en grund til at undgå at blive smittet

Netop nyere anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er blevet efterlyst af de læger, der behandler de senfølgeramte.

De seneste anbefalinger fra styrelsen er nemlig fra december 2021, og de er baseret på en litteraturgennemgang af perioden december 2020 til juli 2021 foretaget i september 2021.

Vi er blevet så vant til, at vaccinerne kan klare det hele, men det kan de altså ikke

Helene Probst, vicedirektør

Helene Probst henviser til, at vidensgrundlaget i forhold til senfølger er nævnt i Sundhedsstyrelsens notat om anbefalinger for efteråret og vinterens vaccinationsprogram.

- Vi står igen i et ukendt land. Det har vi i det hele taget gjort under corona. Og vi har den udfordring, at covid-19 muterer, vi får nye varianter, som også har ændret sygeligheden, symptomerne og formentlig også risikoen for senfølger. Det er det, vi hele tiden står med, siger hun.

Men.

Selvom der endnu ikke er nok data i forhold til den variant, der lige nu er den dominerende, og der heller ikke med Helene Probsts ord er en ”vægtig begrundelse for at vaccinere for at undgå senfølger”, er senfølger stadig en grund til at undgå at blive smittet.

Bliv hjemme, hvis du er syg

Vicedirektøren fremhæver, at langt de fleste, der bliver smittet, ikke får senfølger. Og at det for de fleste af de senfølgeramte ser ud til, at symptomerne forsvinder igen, selvom det kan tage tid.

- Men det er stadig ikke rart at få corona. Og det er meget ubehageligt for de mennesker, der får senfølger. Selvom vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige, om vaccination er det rigtige, når det gælder senfølger, så skal vi ikke bare lade epidemien rase, så alle bliver smittet, siger Helene Probst.

Derfor er hendes budskab det samme, som det har været de sidste to vintre: Bliv hjemme ved sygdom, og husk håndhygiejnen og alle de andre gode hygiejneråd, som danskerne og resten af verden kender så godt.

Et budskab, der ifølge hende skal genoplives og understreges igen nu, hvor kalenderen siger efterår, og sæsonen med snot starter igen.

- Vi har snakket om gult, grønt og hvidt snot i forrige sæsoner, og det skal vi igen. Vi er blevet så vant til, at vaccinerne kan klare det hele, men det kan de altså ikke. Og selvom man er vaccineret og allerede har været smittet, så kan man jo stadig blive smittet, siger hun.

Og hvis man bliver smittet, er der altså også risiko for alvorlige og langvarige senfølger.

Når et stigende antal danskere tager brændeovne i brug og i vild hamstring opkøber alt brænde til salg i butikker som alternativ opvarmningskilde denne vinter, så venter der en miljømæssig slagside, der vil ramme et stort antal mennesker på helbredet.

Sådan lyder advarslen fra flere eksperter, efter at TV 2 Lorry og andre medier de seneste dage har fortalt om et regulært boom i salg af brænde og brændeovne.

Det er enhver grøn ildsjæls mareridt det her. Det er virkelig noget møg

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Mange er nemlig begyndt at opkøbe brænde og installere brændeovne – eller tage gamle af slagsen i brug – fordi de gruer for de stigende energipriser, der ser ud til at ramme privatøkonomien hos mange denne vinter.

Det er en bekymrende udvikling, mener eksperter.

For brændeovne er nemlig en af de allermest forurenende måder at varme et hjem op på, påpeger de. Og stigende brændefyring vil både gøre indhug i vores helbred og vores ambitioner om grøn omstilling, lyder advarslen.

Skidt for folkesundheden, skidt for klimaet

Torben Sigsgaard, der er læge og professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, peger på, at røg fra brændeovne er "en af de helt store kilder" til partikelforurening, som fører til øget risiko for blandt andet kræft, hjertekarsygdomme, lungesygdomme, demens og diabetes.

- Det er en problematisk udvikling, for det betyder i sidste ende mere brænderøg i miljøet, som har en dokumenteret og meget negativ effekt på helbredet. Det er absolut bekymrende, hvis vi denne vinter kan se frem til endnu mere forurening fra brændeovne, siger han til TV 2 Lorry.

Han bakkes op af Steffen Loft, der er professor på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab.

- Brændeovne udleder langt mere partikelforurening end nærmest alle andre former for opvarmning. Så det er nok noget nær den mest uhensigtsmæssige måde at varme sin bolig op på.

- Hvis man gør det for at spare lidt på kontoen, så bør man genoverveje det – ikke kun for sit eget helbred, men også for sine naboer. Man har jo også et vist ansvar over for dem, man bor i nærheden af, siger Steffen Loft.

Skader mere end biltrafik

Luftforurening fra brændeovne er veldokumenteret og ikke nyt.

Tilbage i 2017 skrev Berlingske eksempelvis, at brændefyring af landets dengang omtrent 750.000 hjem med brændeovne stod for hele 65 procent af den samlede udledning af skadelige partikler i Danmark.

En undersøgelse har ligeledes vist, at de cirka 16.000 brændeovne, der findes i København, i løbet af årets kolde måneder udleder lige så mange fine partikler som den samlede biltrafik i hovedstaden på et helt år.

Og luftforurening med fine partikler er noget, vi som samfund meget gerne vil undgå. I 2020 viste en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, at luftforurening er skyld i, at cirka 4200 danskere hvert år dør for tidligt.

- Enhver grøn ildsjæls mareridt

Også i forhold til klimaindsatsen og nedbringelsen af CO₂-udslippet er danskernes hamstring af brænde og storkøb af brændeovne skidt nyt.

Det mener Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. Han har med bekymring læst historierne om udsolgte hylder hos brændeforhandlere og ekstraordinær travlhed hos brændeovnsfabrikanter.

- Det er enhver grøn ildsjæls mareridt det her. Det er virkelig noget møg, siger han til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Når du brænder træ af og sender røg op gennem skorstenen, så udleder det mere CO₂ end kul. Grøn omstilling handler om at lade være med at brænde ting af og holde CO₂ væk fra atmosfæren. Ved at skrue op for brændefyring gør vi det modsatte.

Mange forhandlere af både brænde og brændeovne skriver ellers på deres hjemmesider, at træ som fyringsmiddel er CO₂-neutralt. Kåre Press-Kristensen mener, at disse "skal have deres skolepenge igen".

- Det er fis og fandango at påstå det. Træ er kun CO₂-neutralt på betingelse af, at det genplantes bæredygtigt – og selv da er der et mangeårigt sigte i CO₂-neutraliteten, for nye træer skal jo bruge mange år på at optage den mængde CO₂, som det træ, man lige har brændt af, siger han.

Som at tisse i bukserne

TV 2 Lorry skrev i sidste uge om Britt Petersen fra Køge, der som tusindvis af andre med lys og lygte leder efter gode tilbud på brænde og briketter, som i takt med den stigende efterspørgsel også er eksploderet i pris.

Hun har egentlig en varmepumpe i huset, men fordi midlerne er knappe i hjemmet, leder hun efter et billigt alternativ.

- Min elregning er cirka tredoblet indtil videre. Og så frygter jeg, hvad vinteren bringer. Det efterlader mig i en rigtig dårlig situation, for vi ved ikke, hvor kold en vinter vi får, sagde Britt Petersen dengang.

Mandag har hun fortsat ikke haft held med at fremskaffe brændsel til brændeovnen, der ellers sjældent kommer i brug, oplyser hun til TV 2 Lorry.

Men hun leder – ligesom så mange andre – stadig efter brænde til sin ovn, så hun kan spare penge denne vinter.

I Rådet for Grøn Omstilling kan Kåre Press-Kristensen godt forstå, at udsigten til en potentielt stor energiregning til vinter får folk til at lede efter billige alternativer, men:

- Det er jo som at tisse i bukserne for at holde på varmen i frosttemperaturer. Du sætter dit eget og dine børns helbred på spil. Og nok er det billigt for den enkelte, men det er hamrende dyrt for samfundet, siger Kåre Press-Kristensen.