I flere måneder har det været et mysterium blandt verdens forskere.

Hvorfor er flere børn på verdensplan blevet ramt af akut leverbetændelse under coronaviruspandemien?

Nu har to studier måske bragt os tættere på svaret. Og studierne tyder på, at der ikke er én, men tre årsager til, at flere børn er blevet syge med hepatitis.

I Skotland og England har man set en stigning, men herhjemme har vi ikke set en stigning i antallet af de uforklarlige tilfælde

Anders Koch, overlæge, SSI

De to studier er små og endnu ikke bedømt af fagfæller. Men de kan alligevel godt blive afgørende for at løse gåden, lyder det fra Jan Gerstoft, der er klinisk professor i infektionsmedicin.

- Det er et ret epokegørende fund, siger han til TV 2.

Snyltervirus på spil

Det første studie er lavet i Skotland, hvor forskerne har undersøgt 9 børn, der var ramt af den uforklarlige hepatitis, og sammenlignet dem med en kontrolgruppe på 58 børn.

Ved hjælp af analyser af blodprøver og vævsprøver fra leveren fandt forskerne frem til, hvilke virusser der var i blandt andet børnenes blod og lever. Og hos alle ni børn var den såkaldte adeno-associerede virus AAV2 til stede i blodet, mens de fire af børnene, hvis lever blev testet, også indeholdt virussen.

Det skotske resultat flugter med et britisk studie, hvor forskere i London har undersøgt prøver fra 28 børn, der er ramt af den uforklarlige hepatitis. Deres niveau af AAV2 var også højt, ligesom man fandt en anden virus, adenovirus eller herpesvirus, i en del af prøverne.

I kontrolgrupperne havde ingen af børnene AAV2, som Jan Gerstoft kalder for en "snyltervirus."

- Den kan ikke klare sig og gennemføre et angreb alene, fordi den mangler nogle gener. Derfor skal den alliere sig med en anden virus og låne fra den, siger han.

Prøverne viste også, at børnene var smittede med en anden, almindelig forkølelsesvirus, som kan have fungeret som allieret for AAV2.

Derfor konstaterer både de britiske og skotske forskere, at stigningen i antallet af hepatitistilfælde kan skyldes kombinationen af tre ting, der arbejder sammen:

En almindelig adeno- eller herpesvirus, snyltervirussen AAV2 og så en underliggende genetisk disponering for sygdommen.

For mange af de undersøgte børn havde også en relativt usædvanlig version af et gen, der spiller en vigtig rolle i immunresponset. I det britiske studie var det fire ud af fem undersøgte børn, mens det gjorde sig gældende for otte ud af de ni skotske børn.

Årsag eller følgevirkning?

Fundene i de to studier tyder på, at enten en adenovirus eller herpesvirus fungerer som samarbejdspartner for AVV2. Og at de tilsammen kan angribe kroppen og nedbryde leveren. For selvom virussen som regel kun giver milde symptomer, kan den, hvis den kommer i leveren, i sjældne tilfælde forårsage hepatitis.

Jan Gerstoft peger på, at det stadig er en ny hypotese baseret på få børn fra kun en del af verden, men at de to studier peger ind i det samme og bygger på avancerede prøver.

- Det er ikke noget, der er fikst og færdigt, men det ser lovende ud, siger han.

Anders Koch, der er overlæge hos Statens Serum Institut, er også positiv over for studiernes resultater. Men der er stadig en stor ubekendt.

- Det her er et vigtigt fund, der kan vise, at AAV2 spiller en rolle. Men er AAV2 årsagen? Eller er det en følgevirkning af, at børnene er ramt af hepatitis? Det ved vi stadig ikke, siger han.

Selvom der er få børn med i studierne, er det ifølge Anders Koch stadig "særligt interessant", fordi de er britiske og skotske. For det er især der, at man har oplevet en stigning af de uforklarlige leverbetændelsestilfælde.

Danske forældre skal ikke bekymre sig

På verdensplan har man registreret mere end 1000 tilfælde af det, WHO kalder "uforklarlige, akutte hepatitisinfektioner" siden 5. april. Godt halvdelen er indrapporteret i europæiske lande, og godt en fjerdedel i Storbritannien. I hele verden er 22 børn døde af sygdommen, ligesom 5 procent af de syge havde behov for en levertransplantation.

I Danmark har SSI konstateret otte tilfælde af uforklarlig hepatitis blandt børn siden januar 2022.

Ingen af børnene, der i gennemsnit er tre år, har været så syge, at de har haft behov for en levertransplantation, men enkelte har fået mekanisk hjælp til at rense blodet. Og nogle af børnene, men ikke alle, havde også AAV2-virussen.

Ifølge Anders Koch er der ikke grund til, at danske forældre bekymrer sig om hepatitis.

- I Skotland og England har man set en stigning, men herhjemme har vi ikke set en stigning i antallet af de uforklarlige tilfælde. Så som forælder er der ikke noget, man skal gøre, andet end som altid at være opmærksom på generel sygdom hos sit barn, siger han.

Alligevel er det væsentligt at finde forklaringen på, hvorfor leverbetændelsen opstår. For det gør, at man hurtigere kan identificere sygdommen og finde effektive behandlinger, der kan standse sygdommens udvikling.

Nedlukninger kan have spillet rolle

De seneste måneder har der været spekuleret i, om coronavirussen eller coronavaccinen kunne være en del af forklaringen på stigningen i hepatitistilfælde.

- Det kan vi godt mane i jorden, for de her børn adskiller sig ikke fra andre børn i forhold til covid, siger Anders Koch.

De nye studier peger til gengæld i en anden retning. Ifølge forskerne kan nedlukningerne i forbindelse med coronavirus have spillet en rolle i, at børnene er blevet smittet med hepatitis. For restriktioner og lukkede skoler og institutioner kan have gjort, at børnene ikke er blevet smittet med de sæsonvirusser, som de ellers ville være.

Dermed har de ikke dannet antistoffer, og når samfundet så er genåbnet, har virussen fået frit løb mellem de meget lidt immune børn.

- Det kan have givet rum til, at man har været smittet med adenovirus. Det er også stadig en hypotese, men på den måde har pandemien måske været indirekte medvirkende årsag til hepatitistilfældene, siger Jan Gerstoft.

Overvågningen af nye tilfælde af hepatitis af ukendt årsag blandt børn fortsætter i Danmark, og børneafdelingerne anmelder eventuelle nye tilfælde til Statens Serum Institut.

Voldsomme smerter ved menstruation og samleje og problemer med at blive gravid.

Sygdommen endometriose rammer op mod hver tiende kvinde i den fødedygtige alder, og den koster samfundet en formue i sygedage og behandlinger.

Men kun 1,6 procent af kvinderne får den rette diagnose, viser et stort forskningsprojekt ved Aarhus Universitet.

Op mod 10 procent af alle kvinder i den fødedygtige alder vurderes at lide af sygdommen.

Den indebærer, at væv af samme type som slimhinden i livmoderen også kan sidde uden for livmoderen rundt i kvinders underliv og udløse store blødninger og vilde smerter.

Men langt de fleste kvinder med sygdommen får aldrig stillet en diagnose, eller også får de den først efter mange år.

- I mange år tog lægerne det slet ikke alvorligt

Siden hun fik menstruation første gang, har den nu 47-årige Linda Tosti fra Hjortshøj ved Aarhus været igennem ni operationer relateret til endometriose.

- Allerede som teenager havde jeg så ondt, at jeg på trods af pinligheden ved det i den alder gik til familielægen og fik en underlivsundersøgelse, som han så slog hen med, at det var helt normalt, siger hun.

Som 18-årig var hun så medtaget, at hun opsøgte lægen for at høre, hvor gammel man skulle være for helt at få fjernet sit underliv.

Har man månedligt flere dage, hvor man må opgive at gå på arbejde eller bliver hjemme fra skole på grund af smerter, så skal man gå til lægen

Anne Hovmøller, administrerende leder i Endometriose Foreningen

Det var begyndelsen på en op mod 25 år lang sygehistorie med utallige lægebesøg og behandlinger. Mens hun stadig passede sit arbejde.

- I mange år tog lægerne det slet ikke alvorligt. Meldingen var, at det gør ondt at være kvinde.

Ifølge Dorte Rytter, lektor i epidemiologi på Aarhus Universitet, er der sket en stigning i årene 1990 til 2017 i hyppigheden af diagnosticeret endometriose.

Kvinder skal ikke bare acceptere underlivssmerter

Et internationalt studie fra 2011 viste, at kvinder med endometriose i snit mister 11 timers produktivitet på en arbejdsuge. Dermed har sygdommen også vidtrækkende samfundsøkonomiske konsekvenser.

Anne Hovmøller er administrerende leder i Endometriose Foreningen, som i mere end to årtier har kæmpet for større synlighed.

- Kvinders underliv, når de forbindes med smerter og voldsomme blødninger, er ikke det mest hotte samtaleemne. Det her er en b-sygdom sammenlignet med kræft og hjerter, som der er prestige forbundet med at forske i, siger hun.

Ifølge Dorte Rytter er det bedste råd, at kvinder skal gå til lægen meget før.

- Har man månedligt flere dage, hvor man må opgive at gå på arbejde eller bliver hjemme fra skole på grund af smerter, så skal man gå til lægen. For sådan skal man ikke acceptere, at det er at være kvinde.

I den sydlige del af Ukraine er kampene på det seneste intensiveret mellem de lokale styrker og russiske soldater.

Prybuzke er blandt de byer, der er centrum for de hårde kampe, og som konstant bliver mindet om krigens gru i form af bombardementer og eksplosioner.

Hvis ikke jeg kan høre det, kan jeg ikke sove

Sergiy Padalo, indbygger i Prybuzke om de konstante bombardementer

Det fortæller en af de få indbyggere, der er tilbage.

- Der er hele tiden nogen, der prøver at tilintetgøre os. Nat og dag, siger Sergiy Padalo til TV 2s korrespondent Benjamin Kürstein, der har besøgt den ukrainske landsby tæt på frontlinjen.

Indbyggerne flygter

Ifølge Sergiy Padalo er Prybuzke det seneste døgn blevet ramt blev af talrige angreb. De fandt sted både fra morgenstunden klokken 05, igen om eftermiddagen og slutteligt ved midnat.

- Vi oplever konstant bombardementer. Jeg er blevet så vant til det, at hvis ikke jeg kan høre det, kan jeg ikke sove, siger han.

Landsbyen Prybuzke ligger tæt på storbyen Mykolajiv, der grænser op til naboregionen Kherson, som siden krigens start har været besat af russiske tropper.

Benjamin Kürstein fortæller, at man i Ukraine forbereder sig på, at de russiske styrker meget snart kan indlede en storoffensiv i den sydlige del af landet, da Rusland på det seneste har opbygget sine styrker netop her.

Nabolandsbyen Pravdyne, som ligger blot fem kilometer sydøst for Prybuzke, er kommet under russisk kontrol, og de hårde kampe er efterhånden blevet hverdagskost i området.

Selvfølgelig er jeg bange. Kun en tåbe er ikke bange

Sergiy Padalo, indbygger i Prybuzke

Før krigen boede der omkring 1500 mennesker i Prybuzke, men de fleste har efterhånden forladt landsbyen, og nu er der kun omkring 25 tilbage.

Sergiy Padalo indrømmer, at de mange bombardementer påvirker ham.

- Selvfølgelig er jeg bange. Kun en tåbe er ikke bange. Vi er alle bange, siger han.

Lever under konstant stress

Fra Prybuzke kan ukrainske soldater beskyde de russiske tropper, som svarer igen med nye angreb.

Landsbyformanden, Sergiy Aldabaev, forklarer til TV 2, at de tilbageværende indbyggere lever under heftig beskydning fra russisk artilleri.

- Folk lever under konstant stress og beskydning. Men de vil ikke forlade landsbyen, siger han.

De 25 indbyggere i Prybuzke får hver søndag besøg af deres landsmænd, som kommer med mad til dem.

- Vi spørger, om der er nogen, der vil væk derfra. Desværre sætter de helbredet over styr og vælger at blive, lyder det landsbyformanden.

Storby indfører udgangsforbud

Benjamin Kürstein befinder sig i den sydlige del af Ukraine, og ifølge ham er det tydeligt at se, at de militære operationer er optrappet hos begge parter.

Under korrespondentens besøg i landsbyen oplevede han ved selvsyn, at kanonerne konstant bragede løs.

Han fortæller, at der i storbyen Mykolajiv er indført udgangsforbud i denne weekend som følge af de hårde kampe.

Og ukrainerne forbereder sig på, at kampene kan intensiveres yderligere i og omkring den vigtige by.

- Det er næste skridt i forhold til, hvor russerne er nu. Hvis de angriber, så bliver det voldsomt for de mennesker, der er blevet tilbage, siger Benjamin Kürstein.

En umulig situation

Der er flere udfordringer forbundet ved at bo helt tæt på frontlinjen i Ukraine.

Ifølge Røde Kors kan det være svært at skaffe mad, vand og medicin til indbyggerne i de ukrainske byer. Det fortæller Jakob Harbo, der er landechef for Røde Kors i Ukraine, til TV 2.

- Det gælder virkelige om at have reserverne i behold. Og have kældre eller lignende, hvor man kan gemme sig, lyder det.

Jakob Harbo befinder sig i Ukraines hovedstad, Kyiv. Han kalder det for en noget nær "umulig" situation for indbyggerne i en landsby som Prybuzke beliggende ved fronten.

De frivillige fra Røde Kors i Ukraine forsøger derfor primært at hjælpe de lokale væk fra frontlinjen.

- Civile har generelt ikke særlig mange chancer. Vi vil helst have, at de trækker sig væk, hvis de kan, siger han.

Copenhagen Pride er lige om hjørnet, og selvom begivenheden byder på glæde og fest hos deltagerne, giver den anledning til bekymring hos andre i kølvandet på spredningen af abekopper.

Fredag sagde organisationerne LGBT+ Danmark, AIDS-fondet og arrangørerne af Priden, Copenhagen Pride, at de frygter, at Copenhagen Pride kan blive en superspreder uden en vaccine.

Alene det, at man deler sengetøj og har tæt kropslig kontakt, kan også føre til overførsel af smitte

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Nu har bekymringen spredt sig til Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- Hvis organisationerne, som er involverede i Priden, selv er nervøse – og de ved mere om mulighederne for at få implementeret adfærdsændringer – så bliver jeg også bekymret, siger han til TV 2.

God idé at ændre adfærd

I øjeblikket spreder smitten med abekopper sig særligt blandt mænd, som har sex med mænd.

Derfor mener Allan Randrup Thomsen, at det er nødvendigt, at deltagerne er opmærksomme på deres adfærd for at undgå smittespredning.

- Man bliver nødt til at henstille til, at folk opfører sig exceptionelt fornuftigt i forbindelse med Priden og så vidt muligt undgår mange partnere – især dem, som man ikke har tillid til og hvis smittestatus, man ikke kender.

De danske myndigheder har købt 3000 vacciner mod abekopper, og det er kun nærkontakter til smittede, som får tilbudt et stik.

Men ikke engang de indkøbte doser er nok til at forhindre et smitteudbrud til Copenhagen Pride, som strækker sig fra 13. august til 21. august, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.

- Det er umuligt med det antal vacciner og tidsrammen at kunne inddæmme det her problem, inden vi kommer til Priden, siger han.

Ønsker bedre vaccinestrategi

LGBT+ Danmark, AIDS-fondet og Copenhagen Pride har kaldt på en revurdering af vaccinestrategien. De mener ikke, at de kun skal være nærkontakter, som kan blive vaccineret.

Også Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, og sundhedsordfører i Det Konservative Folkeparti, Per Larsen, ønsker en udvidelse af målgruppen.

Siden smitten med abekopper er steget til 101 i begyndelsen af august, er Sundhedsstyrelsen gået i gang med at revurdere strategien.

Ifølge Allan Randrup Thomsen er vaccineudrulningen i øjeblikket optimal, da smittespredningen er begrænset. Men det samme kan højst sandsynligt ikke siges næste uge.

- Når vi ser ind i næste uge, hvor Priden kommer, der er det klart, at der bliver åbnet for en større spredning af epidemien, og så ville det være hensigtsmæssigt at indtænke vaccination, fortæller han.

Virologen tilføjer, at han vil være bekymret for en accelererende smittespredning, hvis eksempelvis 500 personer bliver registreret smittet. Han understreger dog, at langt de fleste smittede ikke bliver alvorligt syge.

Kan også ramme kvinder

Indtil videre er alle de 101 smittede mænd.

Men det er ikke ensbetydende med, at smitten ikke kan sprede sig til kvinder, siger Allan Randrup Thomsen.

- Alene det, at man deler sengetøj og har tæt kropslig kontakt, kan også føre til overførsel af smitte.

Ifølge Statens Serum Institut kan smitte også sprede sig gennem luftveje.

Der er en reel risiko for, at situationen ved atomkraftværket i ukrainske Zaporizjzja udvikler sig til en regulær atomkatastrofe.

Sådan lyder det lørdag fra FN's atomchef, Rafael Grossi.

Meldingen kommer, efter at der fredag var nye bombardementer ved kraftværket, der er det største af sin slags i Europa.

- Jeg er ekstremt bekymret efter gårsdagens bombardementer ved Europas største atomkraftværk. Der er en reel risiko for en atomkatastrofe, der kan true offentlighedens helbred og miljøet i Ukraine og andetsteds, siger han.

Zelenskyj: Åbenlys forbrydelse og terrorhandling

Grossi er generaldirektør i Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Agenturet, der har hovedsæde i Wien, er FN's atomvagthund.

Bombardementerne fredag var ifølge Grossi "de seneste i en lang række af mere og mere alarmerende meldinger" fra Zaporizjzja

Ukraine og Rusland beskyldte fredag hinanden for angrebet mod kraftværket.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, anklagede Rusland for at stå bag den skade, der var sket ved det store kraftværk.

- Ethvert angreb på dette atomkraftværk er en åbenlys forbrydelse og en terrorhandling, lød det fra Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En højspændingsledning ved Zaporizjzja-værket blev ramt fredag. Det fik teknikere på værket til at lukke en reaktor ned.

Der var dog ikke meldinger om noget radioaktivt læk.

Overtaget af russere, drives af ukrainere

Ruslands forsvarsministerium har beskyldt ukrainske styrker for at have skudt mod atomkraftværket. Det russiske ministerium mener, at det er rent held, at der ikke har været et radioaktivt udslip.

Kampene i nærheden af atomkraftværket har vakt stor bekymring.

USA beskylder Rusland for at bruge det som et skjold i kampene mod ukrainske styrker. Værket blev overtaget af russiske styrker allerede i marts, men det drives stadig af ukrainske teknikere.

IAEA har bedt om at få adgang til værket.

Den 12-årige britiske dreng Archie Battersbee er død, efter at der lørdag er blevet slukket for hans respirator.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt Sky News.

Ifølge drengens mor, Hollie Dance, døde hjerneskadede Archie Battersbee klokken 12.15 lokal tid på Royal London Hospital.

Hollie Dance udtaler, at hun var "den stolteste mor i verden".

- Archie var sådan en smuk lille dreng, og han kæmpede lige til det sidste, siger hun.

Den livsforlængende behandling til Archie Battersbee blev stoppet lørdag formiddag klokken ti britisk tid.

I løbet af de efterfølgende timer blev den 12-årige dreng til sidst blå i hovedet, lyder det fra moren.

- Der er absolut intet værdigt ved at se et familiemedlem eller et barn blive kvalt. Ingen familie bør nogensinde skulle igennem det, som vi har været igennem, det er barbarisk, siger Hollie Dance til mediet Daily Mail.

I et følelsesladet interview med Sky News ude foran hospitalet forklarer moren, at Archies sygdomsforløb har været ufatteligt hårdt at stå igennem.

- På trods af mit hårde ydre og min fremtoning foran kameraerne indtil nu har jeg været helt knust, indrømmer Hollie Dance.

Nederlag på nederlag

7. april i år fandt moren ham bevidstløs i familiens hjem i Southend i Essex.

Siden den dag har Archie Battersbee kun været i stand til at trække vejret ved hjælp af en respirator.

Han led af svære hjerneskader, og ifølge lægerne har den 12-årige dreng været uden hjerneaktivitet siden slutningen af maj 2022.

Familien har kæmpet med alt, hvad de kunne, for at forlænge Archie Battersbees liv.

De nægtede at acceptere lægernes ønske om at stoppe den livsforlængende behandling, og derfor har sagen været igennem flere instanser af det britiske retssystem og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Hver gang har familien dog lidt nederlag.

Blev erklæret død i maj

Historien om den britiske dreng og familiens kamp for at holde ham i live har de seneste uger trukket overskrifter i både britiske og internationale medier.

Sagen har udløst en debat om, hvem der har retten til at bestemme over liv og død.

En britisk dommer fastslog i juni, at Battersbee var at betragte som død 31. maj.

- Han har ingen glæde af livet, og hans hjerneskade er uoprettelig. Hans tilstand vil ikke blive bedre, sagde dommeren i sin afgørelse, der gav hospitalet lov til at slukke for respiratoren.

Familien argumenterede omvendt for, at det "højst sandsynligt" var for tyndt et grundlag til at erklære deres dreng død.

Hollie Dance har sagt, at hun fortsat kunne mærke sin dreng, og behandlingen ikke burde stoppes, før det var "uden for enhver tvivl", at alt håb var ude.

Den britiske familie håbede på et mirakel, som da en 20-årig dansk kvinde i 2011 vågnede fra koma efter en alvorlig bilulykke, selvom lægerne havde afskrevet hende.

Hendes historie blev i 2012 fortalt i DR-dokumentaren 'Pigen, der ikke ville dø'.

Kvælningsleg kan være skyld i død

Egentlig var det allerede torsdag planen, at Archie Battersbees livsforlængende behandling skulle stoppes.

Men i sidste øjeblik benyttede hans forældre sig af muligheden for at anmode om at få ham overført til et hospice, så han kunne tage afsked med livet "med værdighed" frem for at dø på hospitalet.

Men også det blev afvist af det britiske retssystem ad to omgange fredag.

Dermed måtte familien fredag aften acceptere, at der ikke var mere at stille op. Hospitalet i London meddelte, at lægerne ville stoppe behandlingen klokken ti lørdag formiddag lokal tid, hvilket de også gjorde.

- Jeg har gjort alt, hvad jeg lovede min lille dreng, at jeg ville gøre, sagde Hollie Dance i den forbindelse til Sky News.

Det er ikke kommet frem, hvad der førte til ulykken 7. april, men moren har tidligere fortalt til britiske medier, at ulykken kan have forbindelse til en "kvælningsleg" blandt unge på internettet.

Stop for behandling har før vakt debat

Historien om Archie Battersbee kommer, efter at to lignende sager fra Storbritannien har trukket overskrifter de seneste år.

Det drejer sig om den 11 måneder gamle uhelbredeligt syge dreng Charlie Gard og den ligeledes uhelbredeligt syge Alfie Evans på to år.

I begge tilfælde fastslog en domstol – mod familiernes ønske – at den livsforlængende behandling skulle indstilles og drengene dø.

I begge tilfælde vakte afgørelserne stor debat, men dommene stod ved magt.

De to små drenge døde i henholdsvis 2017 og 2018.

Forældrene til Charlie Gard har siden presset på for at indføre "Charlies lov" – en foreslået lovændring, der skal styrke forældres rettigheder, når der er er tvister om behandlingen af børn.

Smitten med abekopper i Danmark stiger, og en række organisationer frygter nu, at Copenhagen Pride i næste uge kan få smitten til at sprede sig yderligere.

Det får flere partier på Christiansborg til at presse på for, at flere skal have tilbudt en vaccine mod abekopper.

- Vi ved, at vacciner virker fantastisk som et forebyggende redskab, siger sundhedsordfører i Enhedslisten Peder Hvelplund til Ritzau.

- Derfor er jeg også lidt uforstående over for, at man ikke allerede har revurderet vaccinationsstrategien med den udvikling i smitte, vi har set de seneste dage og uger.

- Vi må anerkende, at der er stor utryghed

Smitten med abekopper har vist sig særligt at sprede sig blandt mænd, der har sex med mænd.

LGBT+ Danmark, AIDS-fondet og arrangørerne af Copenhagen Pride frygter, at den festlige begivenhed kan få smitten til at løbe løbsk.

I øjeblikket er det kun nære kontakter til smittede, der får tilbudt en vaccine. Abekopper smitter kun, når man har symptomer.

Tidligere på ugen lød det fra Sundhedsstyrelsen, at den vil revurdere vaccinationsindsatsen, men der er ikke meldt noget ud endnu.

- Det haster med at få meldt de nye retningslinjer ud, så vi netop kan komme i gang med at vaccinere risikogrupperne, for vi må anerkende, at der er en stor utryghed i miljøet, siger Peder Hvelplund.

Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, forstår bekymringen og mener, at det er vigtigt at gå langt mere effektivt til værks.

- Det haster på grund af den stigende smitte og Pride lige om hjørnet. Så hvis ikke der sker noget, vil jeg tage fat i ministeren og arbejde for, at vi i Danmark kommer i gang med forebyggende vaccinering, siger han i en skriftlig kommentar.

Vaccine nedsætter risiko

Sundhedsordfører i Det Konservative Folkeparti Per Larsen mener ligesom Peder Hvelplund, at det haster med at få udrullet flere vacciner.

- Som udgangspunkt synes jeg, at man bør udvide målgruppen, så folk i risikogruppen kan blive vaccineret, fordi vi har set, at antallet er noget større, end man måske havde forventet, siger han til Ritzau.

Ifølge Statens Serum Institut kan vaccinen nedsætte risikoen for abekopper, hvis den gives inden for fire dage.

Den kan desuden forebygge alvorlig sygdom, når den gives, mellem 4-14 dage efter at man har været udsat for smitte.

Copenhagen Pride begynder 13. august.

Titusindvis af mennesker fra hele verden samles snart om regnbueflaget i Københavns gader for at fejre Copenhagen Pride.

Men det kan gå dårligt i spænd med, at abekoppevirus hastigt spreder sig blandt især mænd, der har sex med mænd - samtidig med, at det kun er nære kontakter til smittede, der får tilbudt en vaccine i Danmark. Det mener tre organisationer.

Vi kan ikke se nogen grund til, at man venter

Lars Christian Østergreen, direktør i AIDS-fondet.

LGBT+ Danmark, AIDS-fondet og arrangørerne af Priden, Copenhagen Pride, frygter, at den festlige begivenhed kan udvikle sig til et supersprederevent.

Det kalder på handling fra Sundhedsstyrelsen, der er ansvarlige for vaccinestrategien, mener de.

- Der, hvor mange mennesker er sammen og fester, er der større intimkontakt. Derfor ønsker vi generelt, at der udrulles et vaccinationstilbud nu. Det synes vi, situationen kalder på, fastslår Lars Henriksen, der er politisk forperson i netop Copenhagen Pride.

- Det er nølende, at vi har et Copenhagen Pride, der starter om 10 dage, hvor der kommer masser af folk til byen, der er fest og farver, men at alle ikke kan blive vaccineret, siger Susanne Brenner, der er sekretariatschef hos LGBT+ Danmark.

- Vi ved fra dem, vi har kontakt med, at de gerne vil tage imod vaccinen, så vi kan ikke se nogen grund til, at man venter, siger Lars Christian Østergreen, der er direktør i AIDS-fondet.

Opfordrer til tålmodighed

Sundhedsstyrelsen har ellers manet til ro.

Tirsdag meddelte de, at de ville revurdere målgruppen til vaccinerne og opfordrede til tålmodighed, men det giver Susanne Brenner ikke meget for.

- Nu har USA netop erklæret abekopper som en sundhedskrise, så jeg synes ikke, at situationen kalder på tålmodighed, jeg synes faktisk, den kalder på handling, siger hun.

I USA fordobles antallet af smittede med abekopper lige nu hver 8. dag, og landet har erklæret national sundhedskrise. Også Verdenssundhedsorganisationen WHO har erklæret smittespredningen for en sundhedskrise.

Der ses en klar overvægt af smittede blandt mænd, der har sex med mænd, men abekopper er ikke en kønssygdom, og virussen kan i princippet ramme alle.

WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, har dog tidligere sagt, at 98 procent af smitten med abekopper er blevet konstateret hos netop mænd, der har sex med mænd.

Sundhedsstyrelsen har travlt, hvis et revurderet vaccineprogram skal nå at gøre en forskel for de titusindvis af deltagere til Copenhagen Pride.

For vaccinen forventes at nedsætte risikoen for abekopper, hvis den bliver givet inden for fire dage. Copehagen Pride begynder den 13. august og varer en uge frem.

Lidt over 100 danskere er indtil nu konstateret smittet med abekopper.

Velkommen til dagens overblik.

En 19-årig universitetselev er ene ansvarlig for, at en række kendte og rige ejere af privatfly har fået ørerne i maskinen på grund af deres forbrug af privatfly. Danmark har afsat 100 millioner til at genopbygge en ukrainsk by - og så vil to organisationer have nedsat et dansk forbud mod PFAS.

Det er der, vi begynder.

Vil have forbud mod PFAS

Der er “ikke tid til at vente på, at EU får samlet sig” og får lavet et fælles forbud for alle EU-landene mod PFAS. Det mener de to organisationer Forbrugerrådet Tænk og Grøn Omstilling.

De foreslår nu, at Danmark selv skal gå i spidsen og indføre et nationalt forbud mod det skadelige stof, som man kan finde i en lang række produkter, for eksempel maling, tandtråd, regnjakker, og kosmetik.

Regeringen arbejder for et forbud på EU-plan, men miljøminister Lea Wermelin åbnede i november 2020 for muligheden for “et midlertidigt nationalt forbud mod PFAS i tøj i perioden, indtil EU-forbuddet kan træde i kraft”.

Enorme flammer kan ses fra Finland

Man kan se dem fra Finland.

Flammer, der har brændt på den russiske side af grænsen i ugevis. Siden 17. juni har satelitbilleder registreret flammerne ved den russiske kompressorstation Portovaja. Stationen er ejet af det statslige russiske gasselskab Gazprom, hvorfra russisk gas pumpes videre til Tyskland via gasledningen Nord Stream 1.

Ifølge det finske medie Yle er det muligt, at flammerne er en bevidst afbrænding af gas uden nyttiggørelse. Hvis det er rigtigt, betyder det, at Rusland begyndte at afbrænde gas, samtidig med, at landet i midten af juni kraftigt reducerede sine gasleverancer til Europa via Nord Stream 1.

Der er ingen tvivl om, at den reducerede gasleverance har en sammenhæng med krigen i Ukraine, mener Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, men det kan Rusland ikke sige åbent, da det vil være et kontraktbrud om gasforsyningen.

Danmark skal genopbygge ukrainsk by

Det er især vand, varme og vinduer, der mangler i den ukrainske havneby Mykolajiv, der den seneste tid er blevet ramt af adskillige angreb.

Og det er Danmarks opgave at hjælpe med at løse det problem, for når krigen engang er slut, skal vi assistere ukrainerne i at genopbygge byen, der er lidt mindre end København.

Genopbygningen, som udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) kalder “en historisk stor og kompliceret opgave”, skal ske i et samarbejde mellem regeringen og en række erhvervsorganisationer.

Til det formål har Danmark i første omgang afsat 100 millioner kroner, et beløb, der uundgåeligt vil stige, fastslår udviklingsministeren.

Ny strategi sparer Danmark millioner

Fra 230 til 83. Selvom spildevandsprøver blev forudset til potentielt at være et “centralt redskab” i sporingen af coronavirus, så bliver antallet af rensningsanlæg, man tager prøver fra, mere end halveret.

En strategi, der sparer Danmark omkring 6 millioner kroner, men som også koster coronaopsporingen sin “præcision,” mener Jesper Gams, der er direktør for Eurofins Miljø i Danmark.

Omvendt mener Per Halkjær Nielsen fra Aalborg Universitet, der forsker i mikroorganismer, at det er “naturlig tilpasning” at nedskalere nu, hvor størstedelen af danskerne er blevet vaccineret. Han fastholder, at man stadig kan opdage udbrud med nye varianter, selvom man måler færre steder.

Teenager afslører kendtes forbrug af privatfly

Kendte som Oprah Winfrey, Taylor Swift og Steven Speilberg kan takke en 19-årig dreng fra Florida for, at deres privatflys gøren og laden nu kan gås efter i sømmene af alle og enhver.

Gennem data fra flyenes kommunikation med satellitter sporer Jack Sweeney, som den 19-årige hedder, de rige og kendtes privatfy. Oplysningerne samler han på Twitter-profiler, der er dedikeret til formålet - eksempelvis på @Celebjets.

Flere rige og kendte har da også fået ørerne i maskinen, efter at deres privatflys aktiviteter er blevet offentliggjort. Kritikere mener ifølge The Guardian, at kendisserne med deres mange flyvninger udviser "komplet ligegyldighed over for planeten".

Den seneste tid er de sundhedsskadelige evighedskemikalier PFAS igen kommet på dagsordenen.

Dog kæmper de danske myndigheder stadig med at danne sig et overblik over, hvor de kræftfremkaldende stoffer kan befinde sig.

Ansvaret for at udpege grunde, der mistænkes for at kunne være forurenet med PFAS, ligger hos de danske regioner, der tidligere i år har udpeget næsten 15.000 potentielle PFAS-grunde. En liste, som vel at mærke ikke er komplet.

Ud af de 15.000 grunde var knap 1100 i maj blevet testet for PFAS, viser de seneste tal fra Danske Regioner.

På 82 procent af disse lokaliteter er der påvist et eller flere PFAS-stoffer.

Regionernes kortlægning af risikogrunde giver et indtryk af, hvor omfattende et problem landets miljø- og sundhedsmyndigheder står over for.

Herunder kan du se det fulde Danmarkskort, hvor hver rød prik er en grund, der mistænkes for at have huset virksomheder eller aktiviteter, der muligvis har anvendt PFAS-forbindelser.

Det er ikke muligt for regionerne at udlevere de præcise lokationer, da det ville kræve samtykke fra samtlige grundejere, oplyser Region Hovedstaden til TV 2.

Du kan se overblikskort for de enkelte regioner i bunden af artiklen.

TV 2 har tidligere dokumenteret, at der er målt forhøjede værdier i drikkevandet i otte kommuner. Et tal, som direktøren i Danske Vandværker frygter, kun er ”toppen af isbjerget”.

Opgørelsen over de 15.000 risikogrunde er ikke en udtømmelig liste.

Den omfatter udelukkende de grunde, hvor regionerne har indsats på grund af risiko for boliger og eller grundvand. De grunde, hvor regionerne ikke har indsats, eller hvor der kan være risiko for vandmiljø, er ikke med i opgørelsen, skriver Danske Regioner.

Derudover er tallene et øjebliksbillede, da der løbende foregår nye registreringer og kommer ny viden om erhvervslivets anvendelse af PFAS, oplyser Region Sjælland til TV 2.

Herunder kan du se, hvor mange grunde der er fundet for høje PFAS-værdier på i din kommune, og hvor mange grunde der mistænkes for at kunne være forurenet med PFAS.

Ikke akut farligt

Skulle det vise sig, at en grund er forurenet med PFAS-stoffer, er det ikke akut farligt, forklarer Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, til TV 2.

De farlige – og stort set unedbrydelige – PFAS-stoffer optages ikke gennem huden, men i de fødevarer og det drikkevand vi indtager.

Hvis der på en grund ligger PFAS i form af eksempelvis kasseret produktionsmateriale eller brandskum, vil det kunne blive opløst af regnvand og sive ned i grundvandet.

Det kan også komme i omløb gennem det slam, spildevandsanlæggene sender videre til jordforbedringer af vores landsbrugsmarker.

Derfra kommer det ud i korn, grøntsager og kød, som vi mennesker spiser. I Belgien er PFAS-stoffer endda fundet i hønseæg.

Da PFAS ikke er akut giftigt, er det afgørende, hvor meget vi optager i kroppen gennem årene, forklarer Philippe Grandjean.

TV 2 har spurgt Danske Regioner, hvor mange grunde de forventer at kunne undersøge om året, og hvornår de forventer, at de 15.000 risikogrunde alle er testet.

Det har dog ikke været muligt for Danske Regioner at fremskaffe et svar inden udgivelsen af denne artikel.

Regionerne prioriterer lige nu deres undersøgelser ud fra en "risikobaseret tilgang", fremgår det af et folketingssvar 15. juni fra miljøminister Lea Wermelin (S).

Det betyder, at regionerne prioriterer at undersøge de grunde, de forventer, der vil kunne udgøre den største risiko for mennesker og miljø.

Herunder kan du se alle de grunde, der mistænkes for at kunne være forurenet med PFAS i din region.