Endnu et studie viser nu, at tidligere smitte med en Omikron-variant i en befolkning med høj vaccinedækning beskytter mod smitte med den meget smitsomme Omikron BA.5.

Altså det samme som et dansk studie fra Statens Serum Institut (SSI) blandt andet viste i juli.

Denne gang er studiet fra Portugal, der er et af Europas bedst vaccinerede lande.

- Vores resultater viser, at infektion med BA.1 og BA.2 i en befolkning, hvor de fleste er vaccineret, forårsager signifikant beskyttelse mod igen at blive smittet med Omikron-varianten BA.5, står der i studiet, der netop er offentliggjort, men endnu ikke fagfællebedømt.

Det er altså det andet studie, der inden for kort tid viser, at tidligere smitte og vaccination beskytter mod at blive smittet mod den variant, der lige nu er dominerende i flere lande, herunder også i Danmark.

Og det er ifølge professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen gode nyheder.

- Tre studier peger nu i samme retning, og det i sig selv gør, at det virker overbevisende, at konklusionerne er korrekte. Det er nyt og overraskende, for de første konklusioner om immunitet fra de varianter var, at der ikke var nogen særlig beskyttelse, siger han til TV 2.

Vaccinetilslutningen i Portugal er højere end i Danmark

Coronasituationen i Portugal kan på mange måder sammenlignes med den danske.

I Portugal er der mange ældre, og landet er – ligesom Danmark – et af de lande i Europa, hvor vaccinedækningen er højst. Faktisk er vaccinetilslutningen i Portugal højere end i Danmark.

Samtidig har landet været igennem smittebølger med både BA.1 og BA.2, selvom BA.2 i Danmark blev dominerende på et tidligere tidspunkt end i Portugal.

På ét punkt adskiller Portugal sig dog fra Danmark, fordi landet i overensstemmelse med anbefalinger fra Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) i maj begyndte at give 4. stik til plejehjemsbeboere og ældre.

Det er først planlagt i Danmark fra 15. september.

Men det har ingen betydning i forhold til studiets resultater, oplyser en af forskerne bag professor Luis Graca, der er vicedekan ved Medicinfakultetet på universitetet i Lisabon, til TV 2.

Det skyldes, at kun få i Portugal havde fået 4. stik i studiets tidsperiode fra 1. juni til 4. juli 2022.

På spørgsmålet om, hvorvidt tidspunktet for tidligere smitte med Omikron og vaccination har betydning, lyder svaret, at det ikke har været en del af studiet.

- Men der er beviser for, at en naturlig infektion i vaccinerede kan fungere som en booster. I vores studie og i andre studier opnår vaccinerede, der har haft en naturlig infektion, større beskyttelse mod efterfølgende smitte end vaccinerede, som ikke har været udsat for virussen, forklarer Luis Graca.

Han fremhæver omvendt, at en naturlig infektion hos personer, der ikke er vaccineret, ikke leder til samme niveau af beskyttelse fra en efterfølgende smitte. Samtidig er risikoen for et mere alvorligt sygdomsforløb højere, lyder det.

Fejlslutning, at mange blev gensmittet med BA.5, siger forskere

Da smittetallene i Portugal i maj begyndte at stige hurtigt på grund af Omikron BA.5, gav det i flere lande bange anelser – især fordi ingen endnu vidste meget om varianten.

Men det nye studie fremhæver direkte, at det er en fejlslutning, at Omikron BA.1 og BA.2 ikke kan beskytte mod en reinfektion med BA.5.

- Det (fejlslutningen, red.) er en konsekvens af observationen af, at mange mennesker, der blev smittet i de først to måneder i 2022 (BA.1- og BA.2.-dominans), blev gensmittet med BA.5. Det (fejlslutningen, red.) kan sikkert forklares med det høje antal, der blev smittet med BA.1 og BA.2, står der i studiet.

I Portugal var der i en befolkning bestående af 10,3 millioner indbyggere 1,97 millioner bekræftede smittetilfælde med BA.1 og BA.2 i de første måneder af 2022.

Alligevel har smittebølgen med Omikron BA.5 været højere i Portugal, end det indtil videre er tilfældet i Danmark. En del af forklaringen kan du få her.

Også andre varianter giver beskyttelse

Af det portugisiske studie fremgår det også, at det ikke kun er tidligere smitte med en Omikron-variant, der – i en vaccineret befolkning vel at mærke – beskytter mod BA.5.

Studiet viser nemlig også, at andre varianter giver beskyttelse. Dog ikke i lige så høj grad som ved de tidligere Omikron-varianter.

Beskyttelseseffektiviteten er:

Wuhan-1: 52,9 procent Alfa: 54,9 procent Delta: 62,3 procent BA.1 og BA.2: 80 procent.

Ifølge forskerne bag studiet er studiets resultater afgørende i forbindelse med udviklingen af de tilpassede vacciner, som det er forventningen vil komme i brug til efteråret. Det skyldes, at de nye, tilpassede vacciner er baseret på BA.1 og ikke som de forrige på den oprindelige variant fra Wuhan.

Af det danske SSI-studie fremgår det også, at vaccinerne beskytter lige så godt mod infektion med BA.5 som mod BA.2, men at BA.5 fører til flere indlæggelser end BA.2, når der bliver taget højde for alder og periode for smitte. Det tyder på, at Omikron BA.5 er mere alvorlig end BA.2.

USA's justitsministerium hiver nu Idaho i retten på grund af delstatens restriktive nye abortlov.

Det fremgår ifølge avisen Washington Post af retsdokumenter.

Søgsmålet er det første, siden USA's højesteret i juni omstødte afgørelsen Roe v. Wade fra 1973, der gav amerikanske kvinder ret til selv at vælge, om de vil have en abort.

Den konservative regering i Idaho har indført en lov, som justitsministeriet i Washington D.C. betegner som et "næsten totalt forbud" mod abort.

I strid med føderal lov, vurderer justitsminister

Justitsminister Merrick Garland siger, at formålet med at indbringe Idahos abortlov for en domstol er at sikre, at kvinder har ret til akut lægehjælp.

Garland vurderer, at Idahos lov, der efter planen træder i kraft 25. august, er i strid med en føderal lov, der tillader abort i situationer, hvor det er nødvendigt i en kritisk sundhedssituation.

- Hvis en patient kommer ind på skadestuen i en tilstand, der truer patientens liv eller helbred, skal hospitalet yde den behandling, der er nødvendig for at stabilisere den patient, siger Garland på et pressemøde.

- Det omfatter også abort, når det er den nødvendige behandling.

Abort ikke tilladt, når den gravide er seks uger henne

Idahos nye abortlov betyder, at abort ikke er tilladt, når den gravide kvinde er seks uger henne.

Loven giver også mulighed for, at private borgere kan sagsøge læger og andre, der tilbyder abort.

Præsident Joe Biden og flere andre demokratiske toppolitikere har fordømt højesterettens omstødelse af retten til abort.

Biden har lovet, at han vil gøre, hvad han kan for at sikre, at amerikanske kvinder fortsat har adgang til abort.

Velkommen til dagens overblik, som i dag drejer sig om de såkaldte "evighedskemikalier" PFAS.

Vi lægger også turen forbi al-Qaeda og Kina, men starter i mere hjemlige omgivelser i Danmark, hvor to partier nu slår sig sammen.

Veganerpartiet skifter navn og fusionerer med lille grønt parti

Veganerpartiet skal ikke længere hedde Veganerpartiet.

Partiet har valgt at slå pjalterne sammen med De Grønne, og i den sammenhæng ændres navnet til Grøn Alliance.

Medlemmerne af Veganerpartiet stemte 24. juli med et stort flertal for at etablere alliancen, og ansøgningen til Indenrigs- og Boligministeriet er sendt afsted.

Al-Qaedas topleder dræbt af amerikanerne

USA har i et angreb dræbt lederen af det islamistiske netværk al-Qaeda, Ayman al-Zawahiri.

Det sagde USA's præsident, Joe Biden, i en tale i Det Hvide Hus natten til tirsdag dansk tid.

- Retfærdighed er sket fyldest, lød det fra præsidenten.

Angrebet fandt sted i centrum af Afghanistans hovedstad, Kabul, hvor al-Zawahiri ifølge Biden var mødtes med sin familie. Ingen andre end al-Zawahiri meldes dræbt.

Al-Zawahiri er blevet beskrevet som det islamistiske netværks chefideolog. Den lægeuddannede al-Zawahiri var med til at koordinere angrebene på USA 11. september 2001.

Hun er tredjehøjest i USA's regeringshierarki: Nu vækker hendes besøg vrede i Kina

Mens verden holder øje med den anspændte situation omkring Taiwan, eskalerer Kina både retorikken og spiller med sine militære muskler.

Den amerikanske toppolitiker og forkvinde for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, er tirsdag aften landet på den selvstyrende ø, som Kina gør krav på.

Nu sammenligner Kina situationen med det varmeste øjeblik under Den Kolde Krig, Cubakrisen. Her bragte USA og Sovjetunionen i 1962 verden tættere på en atomkrig end nogensinde før og siden, da Sovjetunionen opstillede mellemdistanceraketter og taktiske atomvåben på Cuba.

Minister vil have samtale med vandværker om PFAS-forurening

Der mangler stadig et samlet overblik over, hvor i landet drikkevandet indeholder for høje værdier af de giftige stoffer, der går under fællesbetegnelsen PFAS.

Og ifølge brancheforeningen for vandværkerne, Danske Vandværker, kan de først få overblikket i slutningen af året.

Men det er ikke godt nok, mener miljøminister Lea Wermelin (S), der nu vil indkalde vandværkerne til en samtale.

- Vi skal have styr på, hvilke områder der er forurenet, og derfor skal vi i fællesskab med vandværkerne se på, hvordan vi får ekstra tempo på processen, siger ministeren til TV 2.

Venstre-politiker stopper i Folketinget

Den mangeårige Venstre-ordfører Jane Heitmann vil bytte Folketingets lovtekster ud med skolebøger.

Hun genopstiller ikke ved næste valg til Folketinget, og hendes næste projekt bliver at læse en MBA, der er en ledelsesuddannelse på kandidatniveau.

- Efter næsten 11 år i Folketinget er det nu tid til at prøve kræfter med nye udfordringer, skriver Jane Heitmann i et opslag på Facebook.

Jane Heitmann er blandt andet psykiatri- og ældreordfører for Venstre, og hun omtaler netop de to områder som hjertesager. Heitmann har siden 2019 desuden været formand for Sundhedsudvalget.

Smitten med abekopper i Danmark stiger, og der er nu 101 tilfælde af sygdommen.

Det får Sundhedsstyrelsen til at revurdere sin strategi, fortæller vicedirektør Helene Bilsted Probst.

- Det er klart, at når vi så ser en stigning, så er der et eller andet, som vi ikke gør godt nok. Så det skal vi finde ud af at gøre bedre, siger Helene Bilsted Probst.

Blandt andet kigges der nu på, om flere end blot nærkontakter skal tilbydes en vaccination mod abekopper.

- I lyset af den stigning, som vi nu ser, så er vi i gang med at vurdere, om man skal tilbyde vaccination til nogen, som er i en helt særlig risiko for smitte, men ikke været nærkontakt, siger hun.

Fortsat blandt homoseksuelle mænd

Helene Bilsted Probst siger videre, at det fortsat er blandt mænd, der har sex med mænd, og som har mange forskellige partnere, at smitten ses.

Abekopper smitter typisk ved tæt fysisk kontakt, eller hvis man sover i samme seng.

Man smitter først, når man har symptomer. Derfor mener Sundhedsstyrelsen, at det er en sygdom, hvor der er gode muligheder for at forebygge smitte.

I denne uge forventer styrelsen at opdatere retningslinjerne for håndtering af abekopper, og samtidig skrues der op for kommunikationen om sygdommen.

Grundig vurdering

Næste uge ventes det så, at en beslutning er truffet om, hvorvidt flere skal tilbydes en abekoppevaccine efter konsultation med eksperter i Danmark.

Inden da skal der laves en grundig vurdering af effekt, bivirkning og potentielle målgrupper.

Danmark har købt 3000 vacciner mod abekopper. Helene Bilsted Probst vurderer, at omkring 150 nærkontakter foreløbig er vaccineret, men kender ikke det præcise antal.

I eksempelvis Spanien og Indien har man de seneste dage oplevet de første dødsfald med abekopper.

Den danske vicedirektør siger dog, at der ikke har været alvorlige tilfælde af abekopper i Danmark endnu.

Siamesiske tvillinger, som hang sammen i hovederne, er blevet skilt ad efter flere vellykkede operationer.

Tvillingerne, Bernardo og Arthur Lima, er brasilianere og gennemgik hele syv operationer på et hospitalet i Rio de Janeiro med støtte fra hospitalet Great Ormond Street Hospital i London.

Alene den sidste operation varede i 27 timer og næsten 100 medicinske medarbejdere var involveret.

Det skriver flere internationale medier herunder BBC.

Opereret samtidig fra to lande

Bag operationen stod kirurgen Noor ul Owase Jeelani og hans organisation Gemini Untwined.

Separationen af de to Lima-brødre er en af de mest komplekse i verdenshistorien, lyder det fra organisationen.

Forud for den krævende øvelse havde kirurgerne brugt måneder på at øve sig på virtual reality-modeller af de to drenge, som var skabt på baggrund af CT- og MRI-scanninger.

Jeelani siger, at de indledende teknologiske øvelser gav lægerne en udpræget sindsro, da de ikke skulle sætte drengenes liv på spil i første forsøg.

Da de endelige operationer skulle foretages, foregik det – for første gang nogensinde ifølge Jeelani – ved at kirurger i forskellige lande via headsets opererede i det samme virtuelle rum sammen.

- På mange måder er disse operationer de sværeste i vores livstid, og at kunne foretage dem i virtual reality var i virkeligheden at sammenligne med at sætte en mand på Mars, siger Jeelani.

Det er sjette gang, at den britiske kirurg separerer siamesiske tvillinger, efter at han grundlagde Gemini Untwined.

Siamesiske tvillinger

Fænomenet siamesiske tvillinger er et sjældent, men velkendt fænomen. Hvor ofte det forekommer, er omdiskuteret, men forskellige estimater vurderer, at det sker ved omkring 1 ud af 50.000 til 200.000 fødsler.

Det er kun enæggede tvillinger, der kan blive siamesiske. Det sker, hvis delingen af æggene først sker 13 dage efter befrugtningen.

Siamesiske tvillinger er mest udbredt i Sydvestasien og Afrika og er af ukendte årsager piger i omkring 70-75 procent af tilfældene.

Tilstanden, hvor siamesiske tvillinger er sammenføjede i kraniet, hedder craniopagus og forekommer én gang per to til fem millioner fødsler.

Ældste kranium adskilt nogensinde

Den første vellykkede adskillelse af to sammensatte kranier blev foretaget på to piger i 1955 af neurokirurgen Harold Voris og hans hold på Mercy Hospital i Chicago.

Begge piger overlevede, den ene uden mén, den anden med varige svækkelser.

De to brasilianske tvillinger, Bernardo og Arthur Lima, er i en alder af næsten fire år de ældste craniopagus-tvillinger, der er blevet adskilt.

Chefen for børnelægerne på hospitalet, hvor det skete, Gabriel Mufarrej, fortæller, at hospitalet har taget sig af drengene i snart to et halvt år. Han siger, at separationen vil blive ”livsændrende” for de to drenge.

- Siden forældrene kom for at søge vores hjælp, er de blevet en del af vores familie her på hospitalet. Vi er glade for, at operationen gik så godt, siger han.

Begge tvillinger ser ud til at klare sig god og kan nu se frem til seks måneders rehabilitering.

På engelsk bliver de kaldt forever chemicals – “evighedskemikalier” – fordi de er ekstremt svære at nedbryde.

De fluorholdige stoffer kan øge risikoen for forskellige typer kræft, ufrivillige aborter, leverskader, forhøjet kolesteroltal, svækket immunforsvar hos børn og tarmsygdomme for bare at nævne nogle.

PFAS hedder fællesbetegnelsen for stofferne, hvis negative indvirkninger Danmark nu er begyndt at få øjnene op for, og som er fundet i grundvandet.

Men ikke kun i Danmark vækker evighedskemikalierne bekymring.

Hvor går grænsen?

I Belgien, Italien, Holland, Tyskland, Sverige og Storbritannien er drikkevandet flere steder forurenet af PFAS-stoffer.

Danmark har i flere omgange skærpet kravene for, hvad der bør anses for acceptable grænseværdier af PFAS-forbindelserne.

Der hersker imidlertid uenighed om, hvor grænserne skal gå, og hvad der bør anses for acceptabelt – også blandt fagfolk.

26. juli kunne TV 2 fortælle, at en ekspertgruppe var lodret uenig i konklusionerne, som Sundhedsstyrelsen drog. Styrelsen skrev i en pjece, at der ikke er grund til bekymring, hvis man som kvinde er blevet udsat for PFAS og nu ammer sit barn.

Det er, til trods for at ekspertgruppen var nedsat af netop Sundhedsstyrelsen for at bistå med relevant forskning.

Stigende bevågenhed

De skadelige stoffer bliver brugt i blandt andet slukningsskum, stegepander, emballage, tekstiler, kosmetik og maling.

- De her stoffer har eksisteret i årtier, og det er først inden for de sidste 10-20 år, at vi er blevet opmærksomme på, at de er så farlige, som de er, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Indtil 2006 stod forskningen i PFAS næsten stille, viser en rapport fra 2020 fra et internationalt hold forskere. I 2014 begyndte den at tage fart.

Velstående lande fik dog hurtigere øjnene op for problemet. På en liste over ti lande med størst bevågenhed lå Danmark på en ottendeplads, mens USA lå i top.

I USA har PFAS-forurening i årevis været et kendt problem og er blevet sporet i flere end 1000 drikkevandssystemer i flere delstater.

USA: Kan det måles, er det skadeligt

Flere gange er de acceptable værdier for PFAS i drikkevand blevet sænket i USA, men i midten af juni gav miljø- og sundhedsmyndigheden Environmental Protection Agency (EPA) en ny opsigtsvækkende vurdering.

Den acceptable grænseværdi for stoffet PFOA (en forbindelse under paraplybetegnelsen PFAS) blev af myndigheden formindsket til mindre end 17.000 gange lavere, end hvad myndigheden tidligere mente var forsvarligt.

Med andre ord mener myndigheden nu, at en acceptabel værdi for PFAS-stoffer som PFOA og PFOS slet ikke findes. Kan det spores, udgør det en risiko.

Meldingen står i kontrast til danske myndigheders anbefalinger, men to partier vil kopiere USA.

Hvis man bor i et område med et for højt niveau af stoffet PFAS og samtidig har planer om at blive gravid eller er ammende, bør man få et tilbud om at blive testet for stoffet i blodet, mener Konservative og SF.

I flere amerikanske delstater er det muligt at få foretaget en blodprøve, der kan kaste lys over, om en person har PFAS i kroppen og i så fald hvor meget.

Problemet er, at det er rasende dyrt.

I delstaten Minnesota, som i slutningen af 2021 havde sporet PFAS i grundvandet ved omtrent 60 affaldsdeponeringer, koster en enkelt test mellem 500 og 800 dollars svarende til mellem 3600 og 5800 kroner.

Veganerpartiet skal ikke længere hedde Veganerpartiet.

Partiet har nemlig valgt at slå pjalterne sammen med De Grønne, og i den sammenhæng ændres navnet til Grøn Alliance.

Det skriver Veganerpartiet i en pressemeddelelse.

Medlemmerne af Veganerpartiet stemte 24. juli med et stort flertal for, at etablere alliancen – og ansøgningen til Indenrigs- og Boligministeriet er sendt afsted.

- Vi danskere bør lægge vores forskelle bag os og sammen arbejde for, at vi får en ny retning for dansk landbrug og en styrket indsats for at skabe det bæredygtige samfund, siger Henrik Vindfeldt, der er politisk leder i Veganerpartiet.

Får bogstavet G

Veganerpartiet opnåede i september 2020 nok vælgererklæringer til at blive opstillingsberettiget til næste Folketingsvalg.

Tiden siden godkendelsen har dog været præget af en del tumult for det lille grønne fløjparti.

Intern splittelse og personopgør i toppen af partiet har stjålet overskrifterne, og især Henrik Vindfeldts person har været omdrejningspunktet - og altså ikke mærkesager som dyrevelfærd og grøn omstilling.

Af Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside fremgår det, at De Grønne i skrivende stund har blot 680 vælgererklæringer.

Dermed er partiet inden fusionen langt fra at opnå de 20.182 underskrevne vælgererklæringer, der giver adgang til stemmesedlen ved det kommende valg, der skal afholdes senest i juni næste år.

Grøn Alliance vil få bogstavet G, når de er blevet godkendt, skriver de i pressemeddelelsen.

I den seneste Megafon-måling for TV 2 fik Veganerpartiet opbakning fra bare 0,3 procent af de adspurgte - et godt stykke under spærregrænsen på to procent.

Efter flere eksperters kradse kritik af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, når det kommer til PFAS og graviditet og amning, efterspørger tre partier nu et tilbud om målinger af giftstofferne PFAS i blodet.

Det gælder, hvis man bor i et område med et forhøjet niveau og samtidig er ammende eller planlægger en graviditet.

Det er ikke sjovt at vide, at man kan have noget i kroppen

Cecilie Hjort, mor til en søn på seks måneder

En af de kvinder, som ville tage imod sådan et tilbud, er Cecilie Hjort.

Hun er født og opvokset i Korsør, hvor hun desuden har arbejdet som fysioterapeut i en årrække. En kommune, hvor man i 2021 registrerede et rekordhøjt PFAS-niveau hos flere personer, der ligger langt over det acceptable. Og så er hun mor til en søn på seks måneder, der indtil for nylig blev ammet op til ti gange om dagen.

Hun kender ikke hverken sit eget eller sønnens niveau af PFAS i kroppen, men havde en blodprøve inden fødslen afsløret et forhøjet niveau af giftstofferne, ville hun have genovervejet sin beslutning om at amme, fortæller hun til TV 2:

- Man bliver allerede fulgt tæt som gravid, så jeg ville gerne have taget endnu en blodprøve for at se, hvad jeg har i kroppen. Man vil jo sit barn det bedste.

Risiko for infektioner og kroniske sygdomme

Ideen om screeninger i berørte områder bakkes op af både Det Konservative Folkeparti, SF og Venstre og kommer på bagkant af flere eksperters kritik af Sundhedsstyrelsens nuværende anbefalinger på området.

I styrelsens anbefalinger lyder det, at det er trygt og sikkert at amme sit barn, selvom man har været udsat for "høj eksponering" af PFAS. Der står videre, at der "ingen grund" er til at udsætte en graviditet på grund af eksponering for stofferne.

Ifølge eksperterne forholder det sig dog modsat: PFAS kan overføres direkte fra den gravide til fostret, ligesom det udskilles i modermælken og kan ophobe sig i barnets vitale organer.

PFAS hos børn kan resultere i flere smitsomme sygdomme, flere hospitalsindlæggelser – særligt med lungebetændelse – og større risiko for kroniske sygdomme såsom fedme og type 2-diabetes. Stofferne mistænkes også for at øge risikoen for visse former for kræft.

Eksperternes melding betyder nu, at Cecilie Hjort er utryg på både sine egne og sønnens vegne.

- Det er ikke sjovt at vide, at man kan have noget i kroppen, der kan give mig kræft eller give noget videre til min lille dreng, siger hun.

Savnede ærlighed

Ideen om screeninger i udvalgte lokalområder er ifølge eksperter også en mulig, om end dyr, løsning.

Det skyldes, at der er tale om kostbare analyser, fordi det kræver avanceret analyseteknik, lyder det blandt andet fra Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet samt en af landets førende eksperter på området.

For en anden mor, Cecilie Roland, havde et testforløb betydet, at hun ville have ventet med at blive gravid med sit tredje barn i 2021, til hendes PFAS-niveauer muligvis var faldet lidt.

I en årrække har hun "spist masser af kød" fra kvæg, der har græsset på en forurenet eng i Korsør ved siden af den lokale brandskole, hvor det skadelige fluorstof PFOS indtil 2011 blev brugt i slukningsskum. Det er blandt andet blandt borgere som Cecilie Roland og hendes tre børn på et, tre og syv år, at et rekordhøjt PFAS-niveau er registreret.

Under sin seneste graviditet fik Cecilie Roland at vide på sygehuset, at hun sagtens kunne amme, selvom hun havde målbart forhøjede niveauer af PFAS – altså i tråd med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Hun valgte dog at lade være, fordi hun havde deltaget i informationsmøder og haft kontakt til blandt andet eksperter som Philippe Grandjean, som fraråder amning ved høj eksponering.

Med den fornyede kritik fra eksperterne er Cecilie Roland derfor blevet bekræftet i en følelse, hun allerede havde i forvejen – nemlig at der mangler viden på området. Undervejs i sin graviditet savnede hun, at sygehuset var ærlig og åben omkring, at der endnu ikke er forsket til bunds på området.

- Jeg savnede, at de fortalte mig, at man måske endnu ikke er helt klar over, hvad der er bedst for mig og mit barn. At de havde italesat, at man ikke skal føle sig som et dårligt menneske, fordi man vælger ikke at amme, siger Cecilie Roland.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø Pedersen har efter de seneste dages kritik indkaldt ekspertgruppen bag styrelsens seneste anbefalinger til nye drøftelser på området.