Antallet af tilfælde med smitte med abekoppevirus stiger fortsat i Danmark, og der er således nu konstateret 90 danske tilfælde ifølge de nyeste tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Samtidig er der i Danmark nu flere tilfælde med intern smitte.

Det er et skifte i den måde, som virussen ellers har spredt sig på indtil nu, oplyser direktør i SSI Henrik Ullum.

- Stigningen, vi ser, er i virkeligheden den samme, man ser i sammenlignelige lande som USA, England og Tyskland. Vi ser et fra uge til uge stigende antal smittede, siger Henrik Ullum:

- Nu kan vi se, at hovedvægten af de nye tilfælde er smitte, som er opstået i Danmark. Det vil sige, at det ser ud til, at vi har smitte i det seksuelle miljø for mænd, der har sex med mænd.

Der er fortsat tale om små tal i Danmark, men der er tale om en markant større stigning i antallet af smittede de seneste uger. Per 29. juli er der fundet i alt 90 smittetilfælde i Danmark. I sidste uge blev der fundet 18, mens der for 3 uger siden blev fundet 6.

Alle de danske tilfælde er ifølge SSI konstateret blandt mænd.

Årsagen er svær at få øje på

Der er tale om personer, der har rejst til Tyskland, Spanien, Portugal og Belgien, eller som har været i tæt kontakt med en person, som enten har været konstateret smittet eller har været mistænkt for at have været smittet.

Da abekoppevirussen første gang blevet konstateret i Danmark 23. maj, blev der konstateret få tilfælde om ugen, og de var alle relateret til rejser.

Strategien fra de danske myndigheder var derfor at vaccinere personer, der havde været i tæt kontakt med en smittet.

Henrik Ullum, hvorfor går det dårligt med inddæmningen af smitte?

- Det er svært på nuværende tidspunkt at svare på. Vi må bare sige, at den situation, vi er i i Danmark, minder om den situation, som vores sammenlignelige lande er i, siger han.

Med corona vidste I, at smitten ville sprede sig, når det første tilfælde var fundet. Hvorfor var det ikke tilfældet med abekopper?

- Man så det første tilfælde med abekopper tilbage i 1970, og der er så gået 52 år, hvor abekopper har været en zoonose, hvor man har haft smitte fra dyr til mennesker og meget korte smittekæder blandt mennesker. Det her er globalt set det første eksempel, hvor man ser en stigende smitte gennem længere tid over flere kontinenter af virussen.

Onsdag opfordrede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) på et pressemøde ifølge Washington Post mænd, der har sex med mænd, til at beskytte sig selv mod at blive smittet ved at reducere antallet af seksuelle partnere.

"Komiske Ali"

I Danmark fortsætter strategien for inddæmning af smitte, der drejer sig om oplysning og eksempelvis kampagner.

Henrik Ullum, det lyder jo som om, at strategien for at inddæmme smitten ikke virker, så skal den ændres?

- Strategien, vi har, er jo et eller andet sted det bedste bud på en effektiv strategi nemlig at få lavet bedst mulig information, diagnostik, smitteopsporing og isolation. Det gode ved abekopper er, at man kun smitter, mens man er syg, siger han.

Men er det ikke rimeligt at sige, at strategien ikke virker?

- Hvis man siger, at man har en inddæmningsstrategi, og man fra uge til uge ser flere tilfælde, så er man jo nærmest Komiske Ali, hvis man siger, at strategien virker rigtig godt. Så er man jo nødt til at optimere strategien, og en del af det handler om at få mere opmærksomhed på, at vi faktisk har smitte i Danmark.

Det er Sundhedsstyrelsen, der står for den konkrete håndtering af strategien, men de danske myndigheder har indtil videre begrænsede muligheder for at ændre den, mener Henrik Ullum. Det handler om at "skrue på nogle af de knapper", som allerede anvendes – heriblandt informationen, kampagner, henstillinger og opfordringer, fortæller Ullum.

Virussen kan være dødelig, men dødeligheden er lav og kun på omkring 1 til 3 procent. Man kan blive temmelig syg af abekopper, og symptomerne kan vise sig ved blærer på kroppen – ofte omkring baller og kønsorganer – ligesom den kan forårsage influenzalignende symptomer. Den adskiller sig imidlertid fra coronavirus ved, at man kun smitter, mens man er syg.

Men vigtigt er det også, lyder det fra Henrik Ullum, at man forstår realiteterne. Abekopper smitter i langt mindre grad end coronavirus og fortrinsvis i en begrænset gruppe.

Derfor er det også vigtigt at undgå stigmatisering, for det kan medføre den stik modsatte effekt.

- Hvis man føler sig udskammet, vil man føle sig tilbøjelig til ikke at gå til læge, når man har symptomer. Så bliver smitten skjult, og så vil den sprede sig endnu mere, siger han.

Torsdag blev al badning ved den populære Bellevue Strand i Aarhus frarådet, og nu er det samme tilfældet for endnu flere strande i kommunen

Det skriver Aarhus Kommune i et opslag på Facebook.

Helt konkret opfordres man nu også til at holde sig væk fra bølgerne Tålfor Strand ved Skæring og Studstrup Strandpark.

Årsagen for frarådningen ved Bellevue, Tålfor og Studstrup strande er dårlig vandkvalitet.

Det er det kraftige regnvejr mandag, der har skyllet mere end normalt meget vand ud i Aarhusbugten. Med vandet er fulgt en del bakterier, så der nu kan måles et forhøjet bakterieniveau.

Årsagen for frarådningen ved Bellevue, Tålfor og Studstrup strande er dårlig vandkvalitet.

Det er det kraftige regnvejr mandag, der har skyllet mere end normalt meget vand ud i Aarhusbugten. Med vandet er fulgt en del bakterier, så der nu kan måles et forhøjet bakterieniveau.

Frarådningen gælder i første omgang til og med mandag den 1. august.

Udover de nye frarådninger er der permanent badeforbud i inderhavnen ved Aarhus Ø og ved Egå S, hvor vandet fra Egå løber ud i bugten.

Man kan løbende holde øje med badevandskvaliteten på badevand.dk.

Hospitalerne, plejehjemmene og sundhedsvæsenet generelt har særdeles svært ved at få ansat det sundhedspersonale, der er brug for.

Faktisk bliver op mod halvdelen af opslåede stillinger ikke besat, når det gælder sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

Det skriver Dagbladet Information på baggrund af en rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der udkom i juni.

- Vi er nået dertil, hvor vi skal tage det her rigtigt, rigtigt alvorligt, siger Torben Hollmann, der er sektorformand for social- og sundhedsområdet i fagforbundet FOA, til TV 2.

Bliver værre i fremtiden

46 procent af alle forsøg på at besætte en sygeplejerskestilling i perioden september 2021 til og med februar 2022 har været forgæves. Det svarer til 4930 stillinger.

Zoomer vi ind på social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, gælder det henholdsvis 42 og 44 procent af stillingerne.

Samtidig er der heller ikke opmuntrende nyt at hente i onsdagens optagelsestal. Her er der nemlig særligt et fald på sygeplejerskeuddannelsen, hvor 18 procent færre blevet optaget sammenlignet med 2019.

Vi ser desværre ind i en fremtid, hvor det bliver værre og værre

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Spørger man Torben Hollmann, er der flere årsager til, at rekrutteringsproblemerne er så høje. Blandt andet små årgange af studerende, stort arbejdspres, skæve arbejdstider og lønninger, som mange er utilfredse med.

- Sundhedsvæsenet generelt har i en lang periode været udsat for besparelser, og vi har skullet løbe alt for hurtigt. Det gør selvfølgelig, at der er nogle, der ikke har lyst til det, siger han.

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, ser med bekymring på udviklingen i sundhedsvæsenet. Han vurderer, at de manglende rekrutteringer hos både sygeplejerskerne og social og sundhedsansatte har ”kæmpe betydning”.

- Og vi ser desværre ind i en fremtid, hvor det bliver værre og værre. Der bliver store mangler, og det vil gå ud over sygehusvæsenets kvalitet, siger han til TV 2.

Han forklarer, at den danske befolkning bliver ældre og ældre, og at efterspørgslen på sygehus- og sundhedsydelser derfor stiger.

Vi skal gentænke hele sundhedsvæsenet

Torben Hollmann, sektorformand i FOA

Derudover peger han ligesom Torben Hollmann på lønnen og arbejdsvilkårene som årsager til både rekrutteringsproblemerne og til det, som han kalder en "afvandring" fra fagene. Altså hvor sygeplejersker, SOSU-medarbejdere og andet plejepersonale simpelthen siger op eller går på deltid.

- Problemerne med arbejdsvilkårene bider sig selv lidt i halen. For jo flere der søger væk, jo mere arbejde er der til dem, der er tilbage. Både i forhold til vagtbelastningen og til selve arbejdet, hvor de ikke mener, de har tid nok til patienter, siger han.

Et quickfix er ikke nok

Netop den manglende tid er noget af det, der presser FOA's medlemmer i sundhedssektoren mest, fortæller Torben Hollmann. For det giver mange følelsen af, at de går hjem fra deres vagt uden at have gjort "arbejdet ordentligt".

- For eksempel hvis man forlader en patient, hvor man synes, man kunne have gjort det bedre. Eller man forlader et ældre menneske, der sidder og er ked af det, fordi man skal videre til den næste. Når man gør det længe nok, så synes man ikke, det er særligt rart at være der, siger sektorformanden.

Derfor er et quickfix med højere løn ikke nødvendigvis nok til at imødekomme rekrutteringsproblemrene, siger han. Nej, man skal kigge på en bredere palet, lyder det:

- Vi skal gentænke hele sundhedsvæsenet. Hvordan vi arbejder, hvordan vi møder, hvornår vi kan operere patienterne og så videre, siger han.

Og her er Jes Søgaard enig. Man kommer ikke uden om at kigge på lønnen, siger han, men det gælder om at "trække på alle løsningsmetoder".

Professoren foreslår blandt andet, at der bliver afsat flere ressourcer til sagsbehandlingen af sygeplejersker fra lande uden for EU, der gerne vil arbejde i Danmark. Derudover kan det ifølge Jes Søgaard være givtigt at give ældreplejen et eftersyn.

- Her er vi er nok nødt til på nogle punkter at lave nogle prioriteringer for, hvad det offentlige skal – og ikke skal – tilbyde, lyder det.

Tallene for antal optagede på SOSU-uddannelserne opgøres en smule anderledes og figurerer heller ikke i onsdagens optagelsestal for landets uddannelser. Men foreningen Danske SOSU-skoler oplyser til TV 2, at der fra 2021 til 2022 har været en lille stigning i antallet af de aftaler, som SOSU-eleverne indgår med arbejdsgiverne, altså kommunerne.

I en zoologisk have i Schweiz er tre asiatiske elefanter på kort tid døde. Inden for én måned har en elefantherpesvirus taget livet af de store dyr, der levede i fangenskab i den schweiziske storby Zürich.

Elefanterne var alle unge, og den ældste var otte år gammel.

Virussen ligger latent hos elefanterne - både i det fri og i fangenskab - og i nogle tilfælde kan den blive livstruende i løbet af få dage.

- Vi ved stadig ikke, hvorfor det sker, og hvornår det sker, siger Pascal Marty fra Zürich Zoo til det franske nyhedsbureau AFP.

Man ved dog, at virussen er den hyppigste årsag til, at elefanter mellem to og otte år dør, fortæller Pascal Marty.

Stod med omkomne elefanter

Den zoologiske have har nu fem asiatiske elefanter tilbage. De fik alle lov at stå et par timer med deres omkomne elefantmedlemmer, inden de blev fragtet væk. Og det betyder noget for elefanternes forståelse, fortæller Pascal Marty.

- Det er meget vigtigt for dem at få en afslutning og forstå, at de døde elefanter ikke længere er en del af gruppen, siger han.

Virussen er også velkendt herhjemme.

Tre danske elefanter døde

I løbet af 15 år har tre elefanter i København Zoo mistet livet som følge af virusset, fortæller dyrlæge og zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen.

- I alt er omkring halvdelen af de elefanter, der er født over de seneste 40 år, døde af det her. Og vi ser også et stigende antal, der dør, de steder hvor de lever vildt, siger han.

Alle voksne elefanter har antistoffer til elefant-herpesvirusset, forklarer han. Som unger får de det ind med modermælken, og derfor er der næsten ingen, der dør af det inden for det første leveår.

Får de lidt ældre elefanter en større mængde, kan det være dødeligt, men man ved ikke hvorfor, siger Bertelsen.

Holder øje med virussen

I København Zoo holdes løbende øje med niveauerne ved at tage blodprøver på de unge elefanter.

- Hvis de får et så højt niveau, at vi ikke tror, de kan klare det selv, sætter vi ind med behandling, siger han.

- Det kedelige er, at dyrene i Zürich blev behandlet, men døde alligevel. Det samme så vi i København. Det kommer så hurtigt, pludseligt og voldsomt, at det er svært at behandle, siger han.

København Zoo bidrager blandt andet til forskning i udviklingen af en vaccine, der skal forebygge den mystiske elefantdød.

Kravet fra Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, var klart.

Han ville have noget lige så ambitiøst som pyramiderne i Egypten.

Og nu er planerne på plads.

I et hjørne af det nordvestlige Saudi-Arabien skal der opføres et 200 meter bredt og 500 meter højt bygningsværk, der vil strække sig over 170 kilometer gennem kyst, ørken og bjerge.

Hver side af den gigantiske mur, der er døbt The Line, vil blive beklædt med spejle, som reflekterer omgivelserne.

Eller der er faktisk ikke tale om en mur, men to parallelle bygninger.

Imellem dem skal der opføres et futuristisk bysamfund, der af saudierne bliver betegnet som en "revolution", og som på sigt skal huse ni millioner mennesker.

Detaljerne er fortsat sparsomme, men det hævdes, at The Line udelukkende vil køre på vedvarende energi. Byen får ingen veje, biler eller CO₂-udledning. Et højhastighedstog skal gøre det muligt at komme fra den ene ende til anden på blot 20 minutter.

Bygningerne bliver forbundet af et netværk af gangstier i forskellige niveauer, og visionen er, at byens kompakte design skal sikre, at indbyggerne har adgang til alt inden for fem minutters gang. Integration af natur og åbne rum overalt vil spille en vigtig rolle i forbedring af luftkvaliteten.

- Byens lodrette samfund i lag vil udfordre de traditionelle flade, horisontale byer og skabe en model for naturbevarelse og forbedret menneskelig levedygtighed. The Line vil tackle de udfordringer, som menneskeheden står over for i bylivet i dag og kaste lys over alternative måder at leve på, udtaler Mohammed bin Salman i en pressemeddelelse.

Men alt er måske ikke helt så godt og problemfrit, som det lyder.

Kritiker blev dræbt

Det hele er en del af det saudiske prestigeprojekt Neom, som blev annonceret af den saudiske kronprins i 2017.

Det udspringer af planen Saudi Vision 2030, der har som mål at reducere Saudi-Arabiens afhængighed af olie og diversificere landets økonomi. Neom skal tiltrække udenlandske investeringer og turister samt skabe tusindvis af nye job.

Målet på sigt er at tiltrække 100 millioner årlige besøgende, hvilket skal booste den saudiske økonomi med adskillige milliarder kroner.

Projektet er ifølge CNN støttet med over 3500 milliarder kroner fra den saudiske regering, den saudiarabiske investeringsfond Public Investment Fund (PIF) – der ledes af bin Salman – samt lokale og internationale investorer.

Allerede fra start blev Neom-projektet dog mødt med kritik fra menneskerettighedsgrupper, der hævder, at den lokale befolkning i området i det nordvestlige Saudi-Arabien er blevet fjernet med tvang og trusler.

Organisationen Democracy for the Arab World Now sagde i februar til BBC, at 20.000 medlemmer af det lokale stammefolk Huwaitat er blevet forflyttet uden at modtage en passende kompensation.

- Bestræbelserne på at tvangsfordrive den oprindelige befolkning bryder enhver norm og regel i international menneskerettighedslovgivning, sagde direktør Sarah Lea Whitson til BBC.

I april 2020 blev aktivisten Abdulrahim al-Huwaiti skudt og dræbt af saudiske sikkerhedsstyrker. Han havde nægtet at lade sig blive smidt ud af sit hjem i Tabuk og var begyndt at lægge videoer på nettet, hvor han kritiserede projektet og tvangsforflytningerne.

Amnesty International hævdede i juni, at hele Saudi Vision 2030-projektet har medført nedrivninger af boligområder og tvangsforflytninger af over en halv million mennesker.

Den saudiske regering afviser, at nogen er blevet forflyttet mod deres vilje.

International fordømmelse

Anklagerne om Saudi-Arabiens brud på menneskerettigheder er dog ikke enestående.

Oliestaten har i årevies været kritiseret for at krænke menneskerettigheder og gennemførte i marts den største massehenrettelse i årtier, da 81 mennesker blev dræbt på én dag.

Den saudiske kronprins, der står i spidsen for prestigeprojektet, var ifølge amerikanske CIA ansvarlig for drabet på den systemkritiske journalist Jamal Khashoggi i 2018, som har ført til international fordømmelse.

Mohammed bin Salman afviser selv at stå bag drabet, men har erkendt, at han bærer en del af ansvaret, da det blev begået af personer ansat af den saudiske regering.

Derudover har landet – ligesom andre golfstater såsom Qatar – store problemer med udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, farlige arbejdsforhold og det såkaldte kafala-system, der beskyldes for at stavnsbinde migrantarbejdere til arbejdsgiverne.

For selvom Saudi-Arabien sidste år lavede reformer, der skulle forbedre forholdene for millioner af migrantarbejdere, var det ifølge organisationen Human Rights Watch langt fra tilstrækkeligt.

- Saudi-Arabien har en af de mest misbrugende versioner af kafala-systemet i regionen, og reformerne er begrænsede, problematiske og afmonterer på ingen måde kafala-systemet, sagde Michael Page, vicedirektør for Mellemøsten hos Human Rights Watch ,i marts sidste år.

Frygten hos menneskerettighedsorganisationer er derfor, at opførelsen af Noem-projektet og The Line vil ske under forhold, der ikke lever op til internationale regler og normer.

Beskyldt for greenwashing

Det gigantiske projekt er en del af kronprinsens vision om et grønnere Saudi-Arabien.

Det blev også italesat af bin Salman, da de nye detaljer og designet for The Line blev præsenteret i denne uge.

- Vi kan ikke ignorere de problemer med levedygtighed og miljøkriser, som vores verdens byer står overfor, og Neom er på forkant med at levere nye og fantasifulde løsninger på disse problemer.

Blandt andet slår projektet sig op på, at det nye bysamfund på grund af sin lodrette konstruktion kun vil optage 34 kvadratkilometer, hvilket gør, at 95 procent af landområdet kan bevares som natur.

Men kritikere beskylder den saudiske kronprins for at såkaldt greenwashing – at tiltag fremlægges som mere miljøvenlige og bæredygtige, end de i virkeligheden er, og at store grønne løfter bruges til at fjerne fokus fra realiteterne.

Op til klimakonferencen COP26 sidste efterår lancerede bin Salman også Saudi Green Initiative, der havde som mål at nå en nuludledning inden 2060. Det blev set som et stort skridt, men viste sig efterfølgende ikke helt at være retvisende, siger Joanna Depledge fra University of Cambridge, der ekspert i internationale klimaforhandlinger, til BBC.

For allerede få uger senere annoncerede Saudi-Arabien, at landet ville øge sin olieproduktion, og Bloomberg citerede kilder for, at den saudiske energiminister skulle have udtalt, at saudierne ikke havde tænkt sig at stoppe med at pumpe olie, indtil den sidste dråbe var oppe af jorden.

- Det er i virkeligheden ret chokerende, at Saudi-Arabien stadig synes at tro, at de kan fortsætte med at udnytte og udvinde olien i den nuværende situation, siger Joanna Depledge til BBC.

Hun påpeger, at for at holde den globale opvarmning på 1,5 grader, skal den globale olieproduktion falde med omkring 5 procent årligt frem mod 2030.

Ifølge BBC afviser talsmand for den saudiske regering Fahad Nazer alle beskyldninger om, at Saudi-Arabien laver greenwashing. Han insisterer på, at landet er på vej mod en grønnere fremtid.

Medie: Bekymringer holdes skjult

Oprindeligt var det planen, at størstedelen af Neom-projektet skulle være færdiggjort i 2025, men forsinkelser har nu rykket tidslinjen med fem år.

Alligevel insisterer kronprins bin Salman på, at hans ambitiøse projekt kører, som det skal.

I weekenden kunne Wall Street Journal dog citere fra hundredvis af fortrolige dokumenter om planlægningen af projektet.

Her fremgår blandt andet en tidlig vurdering fra januar 2021, som anslår, at The Line er nødt til at blive opført i etaper, og at opførelsen samlet kan tage op mod 50 år.

Derudover rejser flere ansatte i Neom-projektet i dokumenterne en bekymring for, hvorvidt folk rent faktisk har lyst til at bo og leve i så tæt et samfund – særligt i lyset af coronapandemien.

En anden bekymring går på, at bygningsværkets størrelse vil ændre dynamikken i grundvandsstrømmen i ørkenområdet og påvirke bevægelsesmulighederne for fugle og andre dyr.

Og så er der hele spørgsmålet om indbyggernes sundhed ved at bo i et samfund placeret mellem to 500 meter høje bygninger.

I den offentlige beskrivelse hævder Neom-projektet med sine mange grønne områder og mikroklimatiske rum at sikre et miljø med en optimal balance mellem sol, skygge og naturlig ventilation.

Men ifølge Wall Street Journal står der i de fortrolige dokumenter, at skygge er en af de største udfordringer ved konstruktionen. Manglende sollys kan være sundhedsskadeligt, lyder bekymringen.

Bloomberg citerede tidligere på måneden flere end 25 tidligere og nuværende medarbejdere samt 2700 siders interne notater for, at projektet har været plaget af tilbageslag, og at de ansatte ikke tør at fortælle kronprinsen, at hans visioner ikke kan lade sig gøre.

Men ifølge denne uges udmelding fra Mohammed bin Salman er hans dedikation til projektet urokkelig.

Visionen om The Line lever videre.

Høj alder er den altoverskyggende risikofaktor for at blive alvorligt syg med covid-19.

Alligevel må langt de fleste ellers raske ældre på 85 år eller over vente til 15. september for at få et fjerde stik, mens en eksempelvis rask 82-årig skal vente til 1. oktober.

Vaccination alene på grund af høj alder er nemlig ikke en del af de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har sendt til de praktiserende læger, der indtil 1. oktober foretager vurderingen af, hvem der er i særlig risiko og skal have endnu et boosterstik hen over sommeren.

Det er det glade vanvid

Kristian G. Andersen, professor

Og det får voldsom kritik fra flere fronter.

Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford Universitet i England, kalder det på Twitter for en direkte skandale, at de allerældste ikke nu automatisk bliver tilbudt det fjerde stik.

- Vi kan gøre det – meget – bedre!, skriver hun og opfordrer til, at "de sundhedsfaglige rådgivere bliver bedt om at forklare deres beslutningers faglige grundlag."

Til TV 2 uddyber hun:

- Danske ældre er langt dårligere vaccineret og derfor dårligere beskyttet mod alvorlige covid-forløb og død end de fleste andre ældre i Europa. Mange steder får de allerældste nu tilbudt deres femte stik. Da det drejer sig om mange menneskers liv og helbred, burde man i det mindste komme med en begrundelse for, at man vælger en helt anden tilgang end den ECDC anbefaler, siger hun.

Samtidig viser et helt nyt studie fra Statens Serum Institut nu, at BA.5 forårsager flere indlæggelser end BA.2.

- Der er således en øget risiko for at blive indlagt på grund af BA.5 i størrelsesorden fra 16 procent til 124 procent, hvilket indikerer, at varianten er mere alvorlig, oplyste SSI onsdag.

- Det er det glade vanvid

Også danskeren Kristian G. Andersen, der er professor ved Scripps Research Institute i USA og en af USA’s førende forskere, er yderst kritisk. Han siger kort og godt til TV 2:

- Det er det glade vanvid.

Han mener, at det andet boosterstik burde være blevet givet fire til seks måneder efter sidste stik.

- Det ved vi baseret på international forskning – vi ved det også baseret på dansk forskning. Men det bliver fuldstændig ignoreret. Der har i Danmark været en idé om, at der ikke kom en sommerbølge. Men det har været åbenlyst længe på grund af evolutionen af virussen, og fordi immunitet aftager over tid, siger han til TV 2.

På samme måde har både Ældresagen og Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, kritiseret, at de allerældste først skal vaccineres 15. september, hvis man 85 år eller over, og først 1. oktober, hvis man er under 85 år.

- Beboerne på plejehjemmene og de allerældste borgere burde have fået fjerde stik allerede i begyndelsen af juni, sagde hun lørdag til Berlingske.

Flere eksperter siger direkte, at Danmark går mod alle internationale anbefalinger.

EU har anbefalet omgående handling

Blandt andre Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse- og Kontrol (ECDC) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har flere gange opfordret EU-lande til at give de ældste et fjerde stik hurtigst muligt.

Det skete i april og senest igen 18. juli i forbindelse med stigende smitte blandt ældre og et stigende antal indlæggelser i flere europæiske lande på grund af Omikronvarianten BA.5.

- Jeg gentager endnu en gang min opfordring til alle, der endnu ikke har fået alle anbefalede doser, om at tage dem omgående, inklusive første booster til alle og anden booster (altså fjerde stik, red.) til dem, der er 60 år eller ældre, såvel som dem, der er sårbare, oplyste Stella Kyriakides, der er EU-kommissær for sundhed.

Samtidig lød det, at ECDC opfordrede til, at alle på 60 år og over fik et fjerde stik fire måneder efter det forrige ”med særlig fokus på personer, som har modtaget deres sidste stik for mere end seks måneder siden.”

10 måneder siden de ældste fik boostervaccine

I Danmark har der ligesom i flere andre europæiske lande i de seneste uger været stigende smitte blandt især de ældre. SSI beskrev allerede i deres risikovurdering fra 21. juni, at risikoen for at blive smittet i forbindelse med en sommerbølge med BA.5 var høj for de ældste.

- Sandsynligheden for vigende beskyttelse imod alvorlig sygdom er højere blandt de ældre aldersgrupper, der blev vaccineret med det tredje stik før den øvrige del af befolkningen, fremgår det.

Faktisk er det omkring 10 måneder siden, at de allerældste fik deres første boosterstik. Og det strider mod de internationale anbefalinger. Et boosterstik kan blive givet med fire måneders intervaller til de mest sårbare, hvor vaccineeffekten forsvinder hurtigere end hos yngre og raske personer.

Det betyder, at hvis de mest sårbare, som de allerældste ifølge Sundhedsstyrelsens egne beskrivelser er, får fjerde stik nu, så kan de blive vaccineret igen i starten af december og være beskyttet hen over vinteren.

85-årig, der bor med børn og børnebørn i mindre bolig, kan få vaccine nu

Alligevel har Sundhedsstyrelsen altså vurderet, at størstedelen af de allerældste over 85 år, hvis de ellers er raske, godt kan vente med at blive vaccineret til 15. september.

Det er 14 dage, før alle andre over 50 år – og altså også de raske 80-årige – modtager en invitation til fjerde stik, sådan som det fremgår af Sundhedsstyrelsen anbefalinger fra 22. juni.

Af retningslinjerne til de praktiserende læger fremgår det blandt andet, at en boostervaccination kan overvejes i disse tilfælde:

82-årig kvinde med hurtigt indsættende funktionstab (for eksempel svigtende hukommelse, reduceret mobilitet og behov for hjælp til personlig pleje) samt begyndende tegn på underernæring (spiser for lidt, tager ikke på i vægt) 85-årig mand, der bor sammen med sine børn og børnebørn i en mindre bolig Sundhedsstyrelsens svar

Sundhedsstyrelsen er blevet forelagt kritikken og i et skriftligt svar til TV 2 henviser styrelsens vicedirektør, Helene Probst, til, at styrelsen har kommunikeret meget tydeligt omkring muligheden for – efter en individuel vurdering fra de praktiserende læger - et fjerde stik over sommeren til personer i risiko.

Styrelsens svar fokuserer på plejehjemsbeboere, og ikke på hvorfor ellers raske ældre først kan vaccineres 15. september eller 1. oktober. Det på trods af, at høj alder – ifølge styrelsens egen vurdering – er en ”altoverskyggende risiko.” Styrelsen svarer heller ikke på, hvorfor Danmark ikke følger anbefalinger fra ECDC og EMA.

Styrelsen skriver desuden, at:

- Sættes for tidligt ind, kan det være, vi har for lav immunitet på et kritisk tidspunkt i efteråret, hvor vi forventer meget mere smitte end det nuværende ret lave niveau.

Af den seneste SSI-tendensrapport for uge 29 fremgår det, at smitten er faldende i alle aldersgrupper også nu blandt de ældre. Antallet af nye indlæggelser relateret til covid-19 er stabilt på 764, men personer i alderen 70-89 år udgør den største gruppe blandt nye indlagte.

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen har til TV 2 i juni oplyst, at det for langt størstedelen af befolkningen gælder, at de tidligere vacciner og infektioners immunitet giver beskyttelse mod alvorlig sygdom og indlæggelse. Her lød det også, at vaccination af de ældre og sårbare først burde ske til efteråret.

ECDC vurderer, at smitten blandt ældre vil stige i uge 29 og 30. Det overblik kan du få her.

Musikeren Shawn Mendes aflyser resten af sin turné, hvor han også skulle have lagt vejen forbi Royal Arena i København næste år.

I et opslag på Instagram skriver popstjernen, at han aflyser turnéen for at passe på sit mentale helbred.

- Efter at jeg har arbejdet med en gruppe af professionelle, står det klart, at jeg har brug for mere tid til mig selv, skriver han i opslaget.

- Jeg er desværre nødt til at aflyse resten af turnéen i Nordamerika og Europa.

Ikke mentalt klar

Mendes forklarer, at han ikke mentalt har fået forberedt sig på at turnere verden rundt, efter at coronapandemien satte en stopper for store koncerter verden over i længere perioder de seneste to år.

- Jeg startede med at være begejstret for at komme ud at spille live igen efter en lang pause på grund af pandemien, skriver han.

- Men realiteten er, at jeg ikke har været klar til at turnere efter sådan en lang pause.

Han fastslår dog, at han vil fortsætte med at producere ny musik, mens han holder en pause fra at optræde på scenen.

Koncerten i Danmark skulle efter planen have været afviklet i Royal Arena den 13. juli næste år.

Bavarian Nordic har fået de nødvendige godkendelser fra amerikanske og europæiske myndigheder, så det nu bliver muligt at fremstille koppevacciner på selskabets fyldefabrik i Danmark.

Det oplyser det danske medicinalselskab i en pressemeddelelse onsdag.

Selskabets koppevaccine bliver brugt som middel mod det igangværende udbrud af abekopper. Med godkendelsen kan Bavarian nu levere koppevacciner, som er fremstillet på den danske fabrik.

- Vi er taknemmelige over for både FDA og EMA for at fremskynde deres arbejde under det igangværende udbrud af abekopper, siger Bavarian-direktør Paul Chaplin i meddelelsen.

FDA og EMA er henholdsvis det amerikanske og det europæiske lægemiddelagentur.

På verdensplan er der indtil videre blevet registreret mere end 18.000 tilfælde af virussygdommen abekopper. De er fundet i 78 forskellige lande. Størstedelen af landene er fra Europa. Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen WHO onsdag.

Det var lørdag, at WHO udråbte det til en global sundhedskrise.

Det skarpe lys blændede hendes øjne, da sækken over hendes hoved blev revet af.

Hun forsøgte at fokusere, men der gik et øjeblik, inden hun var i stand til at se noget.

Jeg er ikke bange for døden

Julija Pajevska, paramediciner

Tidligere samme dag var den ukrainske paramediciner Julija Pajevska blevet taget af et hold russiske soldater i byen Mariupol. Men hun vidste ikke, hvor hun nu var.

Da øjnene vænnede sig til lyset, kunne Julija Pajevska se, at hun befandt sig i et lille rum. Nærmest som et afhøringslokale, fortæller paramedicineren. Foran hende stod et videokamera, og en fremmed kvinde kiggede på hende.

Kvinden begyndte at stille en række spørgsmål, og først forstod Julija Pajevska ingenting af, hvad der foregik. Men lidt efter lidt gik det op for hende.

De ville have hende til at komme med en tilståelse, fortæller Julija Pajevska.

Til at tilstå, at hun var nazist. At hun havde dræbt civile. Og at hun havde skåret organer ud på folk for at sælge dem.

- De havde brug for et monster, som de kunne give skylden for alle deres synder, siger paramedicineren til TV 2.

Filmede krigens rædsler

Da Rusland indledte sin invasion af Ukraine tidligt om morgenen 24. februar, var Julija Pajevska vågnet op til eksplosioner i Mariupol.

Hun bor til daglig i hovedstaden, Kyiv, men var dagen forinden rejst til havnebyen i det sydlige Ukraine som frivillig sammen med en ven for at levere udstyr til det ukrainske militærs læger.

53-årige Julija Pajevska – eller 'Taira', som ukrainerne kalder hende – er over de seneste otte år blevet et kendt ansigt i hjemlandet, efter at hun som paramediciner har arbejdet og reddet liv i krigen i Østukraine.

Og efter at russerne havde indledt invasionen, skyndte hun sig at løbe over til militærhospitalet og tilbyde sin hjælp.

Den efterfølgende tid arbejdede hun på hospitalet, hvor hun havde til opgave at tilse krigens ofre og prioritere dem efter behov for behandling. Her tog hun imod sårede og døde. Børn og voksne. Unge og ældre. Soldater og civile. Russere og ukrainere.

Som hun plejede, filmede hun hver dag sit arbejde med et lille kamera, der sad fastspændt på hendes hoved.

- Det var vigtigt for mig at dokumentere mit arbejde og at kunne vise verden, at ukrainske paramedicinere gjorde deres arbejde ordentligt, siger hun.

Da eksplosionerne rykkede tættere på, vidste Julija Pajevska, at det kun var et spørgsmål om tid, før russerne ville nå frem. Derfor samlede hun en gruppe kvinder og børn, der havde skjult sig i hospitalets kælder, og fik dem ind i en stor bus for at evakuere dem.

Optagelserne fra sit kropskamera havde hun få dage forinden overdraget på et lille datakort til to journalister fra nyhedsbureauet AP, der som de sidste var blevet tilbage i Mariupol. Da journalisterne 15. marts flygtede fra byen, smuglede de datakortet ud skjult i en tampon.

Pajevska vidste ikke, at det senere skulle blive hendes billet til friheden.

For hun nåede ikke selv at flygte.

Bussen med kvinder og børn fra hospitalet blev lidt uden for Mariupol stoppet af russiske soldater, som bad Julija Pajevska identificere sig. Efter en kort opringning puttede soldaterne en sæk over hendes hoved og førte hende væk, fortæller hun.

Helvede på jord

Julija Pajevska var taget til fange.

Det næste hun så, var russiske soldater, der afhørte hende i det lille rum. Julija Pajevska fortæller, at de både fysisk og mentalt forsøgte at presse hende til at indrømme forbrydelser, som hun ikke havde begået.

Ifølge AP beskyldte russerne Julija Pajevska for at være en del af Azov-bataljonen. Et højrenationalistisk regiment, der har været en yndet skydeskive for Rusland i fortællingen om ”afnazificeringen af Ukraine”.

Over de næste tre måneder så hun kun dagslys gennem de små huller i den sæk, som blev trukket over hendes hoved, når russerne førte hende til og fra afhøringerne, fortæller hun. Julija Pajevska siger, at hun ikke kan oplyse nærmere detaljer om de steder, hun befandt sig, af hensyn til en igangværende efterforskning. Kun det sidste sted kan hun beskrive i detaljer.

Det var en lille, mørk celle i kælderen i et fængsel i Donetsk, hvor hun kunne se et stykke af himlen gennem et lille vindue.

Julija Pajevska beskriver sit fangenskab som et helvede. Dagene tilbragte hun i en lille celle sammen med 22 andre kvinder.

Her var ikke meget andet end to bænke og nogle få senge. Over tre måneder kom de ifølge Julija Pajevska kun i bad én enkelt gang. Og så var der hverken mulighed for at skifte tøj eller adgang til medicin eller hygiejneprodukter.

- Vi blev holdt som slaver. Det var meget lig middelalderen. Hvert øjeblik kunne der komme soldater ind og tæve mig, og det kunne ske flere gange om dagen, siger hun.

Det føltes, som om adrenalinen og frygten i hendes krop åd hende op indefra, fortæller hun. Så hun forsøgte at lave fysisk træning hver dag for at holde sig i gang. Hun lavede mavebøjninger, armstrækninger og gik flere kilometer inde i cellen. For ikke at blive skør lavede hun yoga og forestillede sig igen at gå frit rundt i hjembyen Kyivs gader.

Men det syntes så uendeligt langt væk.

Presset af propaganda

Tiden i fangenskab var ifølge hende ubærlig.

Ikke kun på grund af fysisk afstraffelse og de forhold, som Pajevska og de andre kvinder blev holdt under. Men også på grund af det konstante psykologiske pres i form af russisk propaganda, fortæller Julija Pajevska.

Hver dag forsøgte soldater at overbevise dem om, at Ukraine er en nazistisk stat, og at soldaterne var kommet for at redde den russisktalende befolkning og udskifte landets politiske ledelse. Det var nødvendigt, fordi Ukraine havde planer om at angribe Rusland, forklarede de.

- Jeg forklarede dem, at jeg selv kommer fra en russisktalende familie, og at jeg ikke havde noget behov for at blive reddet. Men det var nyttesløst, siger Julija Pajevska.

Hun fortæller, at soldaterne mindst 3 gange om dagen tvang alle fanger til at synge den russiske nationalsang, og hvis ikke vagterne kunne lide kvindernes opførsel, blev de tvunget til at synge sangen op til 20 gange i træk.

Fordi hun var et kendt ansigt, forsøgte russerne også at bruge Julija Pajevska i deres propaganda, mener hun.

Hun blev filmet flere gange til russisk tv og fremstillet som nazist. De fortalte hende, at Ukraine ikke længere eksisterede, at hæren var faldet, og at Kyiv var under russisk kontrol. De bad hende være afsender på et budskab til de tilbageværende soldater i Azovstal-stålværket i Mariupol om at lægge deres våben og komme ud, lyder det.

Men Pajevska troede ikke på ét ord, der kom fra russerne, og hun nægtede at tale.

Løgnen

Ved hver afhøring forsøgte russerne ifølge Julija Pajevska at tvinge hende til at indrømme, at hun havde dræbt familiemedlemmerne til de forældreløse børn, som blev fragtet ud af Mariupol, og at hun havde taget de dræbtes organer for at sælge dem.

Julija Pajevska fortæller, at hun aldrig har været så skræmt i sit liv, men at hun nægtede at indrømme noget, hun ikke havde gjort.

- Jeg er ikke bange for døden, for min samvittighed er ren. Derfor blev jeg ved med at insistere på min sandhed, siger hun.

Én enkelt gang accepterede hun dog at lyve.

Her blev hun under tvang bedt om at fortælle til kameraet, at der var gode forhold under hendes fangenskab. Hun anså ikke, at der ville være store konsekvenser ved at gå med på den løgn. Russerne havde også sagt, at hun måske kunne blive inddraget i en fangeudveksling.

Men hun turde ikke håbe på noget.

På fri fod

En dag – uden nærmere forklaring – blev Julija Pajevska hentet i cellen af russiske soldater, som satte hende ind i en bil og kørte hende væk.

Hun forholdt sig rolig og prøvede ikke at udvise nogen følelser, fortæller hun.

Efter at have kørt i en rum tid tog hun mod til sig og spurgte soldaterne, hvor de tog hende hen.

- Til udveksling, lød det korte svar fra en af russerne.

Hun forsøgte at opretholde et pokerfjæs, men indeni strømmede alt rundt i kroppen på hende.

Tre måneder efter at hun blev pågrebet i Mariupol, annoncerede den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, 17. juni, at Julija Pajevska var vendt tilbage efter at have været i russisk fangenskab.

På dette tidspunkt kendte mange allerede til hendes historie, og hendes befrielse blev mødt med stor glæde.

Pajevskas optagelser fra Mariupol, som de to AP-journalister havde smuglet ud, var under hendes fangenskab blevet vist i medier verden rundt – også på TV 2 i Danmark – og havde fået stor opmærksomhed.

Hun havde filmet sin hverdag som dokumentation for begivenhederne. Nu var det bevis for, at hun ikke havde begået de forbrydelser, som russerne havde forsøgt at presse hende til at indrømme. Derudover viste optagelserne, at hun behandlede sårede soldater, uanset om de var ukrainske eller russiske.

- Det modbeviser fuldstændig den version, som mine torturbødler havde. Det, jeg gjorde, var faktisk det modsatte af, hvad de prøvede at sige om mig. Videoerne beviser, at jeg ikke er en slyngel eller et monster, siger Julija Pajevska.

Hun er taknemmelig for, at AP-journalisterne fik optagelserne ud. For selvom hendes optagelser formentlig var skyld i, at hun overhovedet landede i et russisk helvede, var de formentlig også en del af forklaringen på, at hun siden fik lov at gå fri.

Verden skal kende sandheden

12 kilo lettere og med udmagret ansigt som vidne om sin oplevelse vendte Pajevska efterfølgende hjem til Kyiv.

Hun fortæller, at hun har fået lægebehandling, er begyndt på genoptræning, og at hun har mødtes med venner og familie. Og så har hun gået de ture rundt i byens gader, som hun drømte om i fængselscellen.

Da TV 2 taler med hende i juli, befinder hun sig i Storbritannien i forbindelse med afholdelsen af Warrior Games, en sportsbegivenhed for sårede og tilskadekomne soldater, sygeplejepersonale og veteraner.

Julija Pajevska er taknemmelig for den støtte, hun har mødt efter sin løsladelse, men hun kan ikke slippe tanken om de andre kvinder, som hun måtte efterlade i cellen.

- Det er svært at leve med. Derfor har jeg en mission om at gøre verden opmærksom på det kaos og den lovløshed, der finder sted i russisk fangenskab. Folk bør være klar over, hvad de står overfor, hvis verdenssamfundet ikke stopper det russiske angreb, siger Julija Pajevska.

Det vides ikke, hvor mange ukrainere der er taget til fange af russiske soldater, men de ukrainske myndigheder oplyste tidligere i juli, at over 7000 af landets soldater er savnet, hvoraf mange formodes at være i russisk varetægt.