Siamesiske tvillinger, som hang sammen i hovederne, er blevet skilt ad efter flere vellykkede operationer.

Tvillingerne, Bernardo og Arthur Lima, er brasilianere og gennemgik hele syv operationer på et hospitalet i Rio de Janeiro med støtte fra hospitalet Great Ormond Street Hospital i London.

Alene den sidste operation varede i 27 timer og næsten 100 medicinske medarbejdere var involveret.

Det skriver flere internationale medier herunder BBC.

Opereret samtidig fra to lande

Bag operationen stod kirurgen Noor ul Owase Jeelani og hans organisation Gemini Untwined.

Separationen af de to Lima-brødre er en af de mest komplekse i verdenshistorien, lyder det fra organisationen.

Forud for den krævende øvelse havde kirurgerne brugt måneder på at øve sig på virtual reality-modeller af de to drenge, som var skabt på baggrund af CT- og MRI-scanninger.

Jeelani siger, at de indledende teknologiske øvelser gav lægerne en udpræget sindsro, da de ikke skulle sætte drengenes liv på spil i første forsøg.

Da de endelige operationer skulle foretages, foregik det – for første gang nogensinde ifølge Jeelani – ved at kirurger i forskellige lande via headsets opererede i det samme virtuelle rum sammen.

- På mange måder er disse operationer de sværeste i vores livstid, og at kunne foretage dem i virtual reality var i virkeligheden at sammenligne med at sætte en mand på Mars, siger Jeelani.

Det er sjette gang, at den britiske kirurg separerer siamesiske tvillinger, efter at han grundlagde Gemini Untwined.

Siamesiske tvillinger

Fænomenet siamesiske tvillinger er et sjældent, men velkendt fænomen. Hvor ofte det forekommer, er omdiskuteret, men forskellige estimater vurderer, at det sker ved omkring 1 ud af 50.000 til 200.000 fødsler.

Det er kun enæggede tvillinger, der kan blive siamesiske. Det sker, hvis delingen af æggene først sker 13 dage efter befrugtningen.

Siamesiske tvillinger er mest udbredt i Sydvestasien og Afrika og er af ukendte årsager piger i omkring 70-75 procent af tilfældene.

Tilstanden, hvor siamesiske tvillinger er sammenføjede i kraniet, hedder craniopagus og forekommer én gang per to til fem millioner fødsler.

Ældste kranium adskilt nogensinde

Den første vellykkede adskillelse af to sammensatte kranier blev foretaget på to piger i 1955 af neurokirurgen Harold Voris og hans hold på Mercy Hospital i Chicago.

Begge piger overlevede, den ene uden mén, den anden med varige svækkelser.

De to brasilianske tvillinger, Bernardo og Arthur Lima, er i en alder af næsten fire år de ældste craniopagus-tvillinger, der er blevet adskilt.

Chefen for børnelægerne på hospitalet, hvor det skete, Gabriel Mufarrej, fortæller, at hospitalet har taget sig af drengene i snart to et halvt år. Han siger, at separationen vil blive ”livsændrende” for de to drenge.

- Siden forældrene kom for at søge vores hjælp, er de blevet en del af vores familie her på hospitalet. Vi er glade for, at operationen gik så godt, siger han.

Begge tvillinger ser ud til at klare sig god og kan nu se frem til seks måneders rehabilitering.

På engelsk bliver de kaldt forever chemicals – “evighedskemikalier” – fordi de er ekstremt svære at nedbryde.

De fluorholdige stoffer kan øge risikoen for forskellige typer kræft, ufrivillige aborter, leverskader, forhøjet kolesteroltal, svækket immunforsvar hos børn og tarmsygdomme for bare at nævne nogle.

PFAS hedder fællesbetegnelsen for stofferne, hvis negative indvirkninger Danmark nu er begyndt at få øjnene op for, og som er fundet i grundvandet.

Men ikke kun i Danmark vækker evighedskemikalierne bekymring.

Hvor går grænsen?

I Belgien, Italien, Holland, Tyskland, Sverige og Storbritannien er drikkevandet flere steder forurenet af PFAS-stoffer.

Danmark har i flere omgange skærpet kravene for, hvad der bør anses for acceptable grænseværdier af PFAS-forbindelserne.

Der hersker imidlertid uenighed om, hvor grænserne skal gå, og hvad der bør anses for acceptabelt – også blandt fagfolk.

26. juli kunne TV 2 fortælle, at en ekspertgruppe var lodret uenig i konklusionerne, som Sundhedsstyrelsen drog. Styrelsen skrev i en pjece, at der ikke er grund til bekymring, hvis man som kvinde er blevet udsat for PFAS og nu ammer sit barn.

Det er, til trods for at ekspertgruppen var nedsat af netop Sundhedsstyrelsen for at bistå med relevant forskning.

Stigende bevågenhed

De skadelige stoffer bliver brugt i blandt andet slukningsskum, stegepander, emballage, tekstiler, kosmetik og maling.

- De her stoffer har eksisteret i årtier, og det er først inden for de sidste 10-20 år, at vi er blevet opmærksomme på, at de er så farlige, som de er, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Indtil 2006 stod forskningen i PFAS næsten stille, viser en rapport fra 2020 fra et internationalt hold forskere. I 2014 begyndte den at tage fart.

Velstående lande fik dog hurtigere øjnene op for problemet. På en liste over ti lande med størst bevågenhed lå Danmark på en ottendeplads, mens USA lå i top.

I USA har PFAS-forurening i årevis været et kendt problem og er blevet sporet i flere end 1000 drikkevandssystemer i flere delstater.

USA: Kan det måles, er det skadeligt

Flere gange er de acceptable værdier for PFAS i drikkevand blevet sænket i USA, men i midten af juni gav miljø- og sundhedsmyndigheden Environmental Protection Agency (EPA) en ny opsigtsvækkende vurdering.

Den acceptable grænseværdi for stoffet PFOA (en forbindelse under paraplybetegnelsen PFAS) blev af myndigheden formindsket til mindre end 17.000 gange lavere, end hvad myndigheden tidligere mente var forsvarligt.

Med andre ord mener myndigheden nu, at en acceptabel værdi for PFAS-stoffer som PFOA og PFOS slet ikke findes. Kan det spores, udgør det en risiko.

Meldingen står i kontrast til danske myndigheders anbefalinger, men to partier vil kopiere USA.

Hvis man bor i et område med et for højt niveau af stoffet PFAS og samtidig har planer om at blive gravid eller er ammende, bør man få et tilbud om at blive testet for stoffet i blodet, mener Konservative og SF.

I flere amerikanske delstater er det muligt at få foretaget en blodprøve, der kan kaste lys over, om en person har PFAS i kroppen og i så fald hvor meget.

Problemet er, at det er rasende dyrt.

I delstaten Minnesota, som i slutningen af 2021 havde sporet PFAS i grundvandet ved omtrent 60 affaldsdeponeringer, koster en enkelt test mellem 500 og 800 dollars svarende til mellem 3600 og 5800 kroner.

Veganerpartiet skal ikke længere hedde Veganerpartiet.

Partiet har nemlig valgt at slå pjalterne sammen med De Grønne, og i den sammenhæng ændres navnet til Grøn Alliance.

Det skriver Veganerpartiet i en pressemeddelelse.

Medlemmerne af Veganerpartiet stemte 24. juli med et stort flertal for, at etablere alliancen – og ansøgningen til Indenrigs- og Boligministeriet er sendt afsted.

- Vi danskere bør lægge vores forskelle bag os og sammen arbejde for, at vi får en ny retning for dansk landbrug og en styrket indsats for at skabe det bæredygtige samfund, siger Henrik Vindfeldt, der er politisk leder i Veganerpartiet.

Får bogstavet G

Veganerpartiet opnåede i september 2020 nok vælgererklæringer til at blive opstillingsberettiget til næste Folketingsvalg.

Tiden siden godkendelsen har dog været præget af en del tumult for det lille grønne fløjparti.

Intern splittelse og personopgør i toppen af partiet har stjålet overskrifterne, og især Henrik Vindfeldts person har været omdrejningspunktet - og altså ikke mærkesager som dyrevelfærd og grøn omstilling.

Af Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside fremgår det, at De Grønne i skrivende stund har blot 680 vælgererklæringer.

Dermed er partiet inden fusionen langt fra at opnå de 20.182 underskrevne vælgererklæringer, der giver adgang til stemmesedlen ved det kommende valg, der skal afholdes senest i juni næste år.

Grøn Alliance vil få bogstavet G, når de er blevet godkendt, skriver de i pressemeddelelsen.

I den seneste Megafon-måling for TV 2 fik Veganerpartiet opbakning fra bare 0,3 procent af de adspurgte - et godt stykke under spærregrænsen på to procent.

Efter flere eksperters kradse kritik af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, når det kommer til PFAS og graviditet og amning, efterspørger tre partier nu et tilbud om målinger af giftstofferne PFAS i blodet.

Det gælder, hvis man bor i et område med et forhøjet niveau og samtidig er ammende eller planlægger en graviditet.

Det er ikke sjovt at vide, at man kan have noget i kroppen

Cecilie Hjort, mor til en søn på seks måneder

En af de kvinder, som ville tage imod sådan et tilbud, er Cecilie Hjort.

Hun er født og opvokset i Korsør, hvor hun desuden har arbejdet som fysioterapeut i en årrække. En kommune, hvor man i 2021 registrerede et rekordhøjt PFAS-niveau hos flere personer, der ligger langt over det acceptable. Og så er hun mor til en søn på seks måneder, der indtil for nylig blev ammet op til ti gange om dagen.

Hun kender ikke hverken sit eget eller sønnens niveau af PFAS i kroppen, men havde en blodprøve inden fødslen afsløret et forhøjet niveau af giftstofferne, ville hun have genovervejet sin beslutning om at amme, fortæller hun til TV 2:

- Man bliver allerede fulgt tæt som gravid, så jeg ville gerne have taget endnu en blodprøve for at se, hvad jeg har i kroppen. Man vil jo sit barn det bedste.

Risiko for infektioner og kroniske sygdomme

Ideen om screeninger i berørte områder bakkes op af både Det Konservative Folkeparti, SF og Venstre og kommer på bagkant af flere eksperters kritik af Sundhedsstyrelsens nuværende anbefalinger på området.

I styrelsens anbefalinger lyder det, at det er trygt og sikkert at amme sit barn, selvom man har været udsat for "høj eksponering" af PFAS. Der står videre, at der "ingen grund" er til at udsætte en graviditet på grund af eksponering for stofferne.

Ifølge eksperterne forholder det sig dog modsat: PFAS kan overføres direkte fra den gravide til fostret, ligesom det udskilles i modermælken og kan ophobe sig i barnets vitale organer.

PFAS hos børn kan resultere i flere smitsomme sygdomme, flere hospitalsindlæggelser – særligt med lungebetændelse – og større risiko for kroniske sygdomme såsom fedme og type 2-diabetes. Stofferne mistænkes også for at øge risikoen for visse former for kræft.

Eksperternes melding betyder nu, at Cecilie Hjort er utryg på både sine egne og sønnens vegne.

- Det er ikke sjovt at vide, at man kan have noget i kroppen, der kan give mig kræft eller give noget videre til min lille dreng, siger hun.

Savnede ærlighed

Ideen om screeninger i udvalgte lokalområder er ifølge eksperter også en mulig, om end dyr, løsning.

Det skyldes, at der er tale om kostbare analyser, fordi det kræver avanceret analyseteknik, lyder det blandt andet fra Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet samt en af landets førende eksperter på området.

For en anden mor, Cecilie Roland, havde et testforløb betydet, at hun ville have ventet med at blive gravid med sit tredje barn i 2021, til hendes PFAS-niveauer muligvis var faldet lidt.

I en årrække har hun "spist masser af kød" fra kvæg, der har græsset på en forurenet eng i Korsør ved siden af den lokale brandskole, hvor det skadelige fluorstof PFOS indtil 2011 blev brugt i slukningsskum. Det er blandt andet blandt borgere som Cecilie Roland og hendes tre børn på et, tre og syv år, at et rekordhøjt PFAS-niveau er registreret.

Under sin seneste graviditet fik Cecilie Roland at vide på sygehuset, at hun sagtens kunne amme, selvom hun havde målbart forhøjede niveauer af PFAS – altså i tråd med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Hun valgte dog at lade være, fordi hun havde deltaget i informationsmøder og haft kontakt til blandt andet eksperter som Philippe Grandjean, som fraråder amning ved høj eksponering.

Med den fornyede kritik fra eksperterne er Cecilie Roland derfor blevet bekræftet i en følelse, hun allerede havde i forvejen – nemlig at der mangler viden på området. Undervejs i sin graviditet savnede hun, at sygehuset var ærlig og åben omkring, at der endnu ikke er forsket til bunds på området.

- Jeg savnede, at de fortalte mig, at man måske endnu ikke er helt klar over, hvad der er bedst for mig og mit barn. At de havde italesat, at man ikke skal føle sig som et dårligt menneske, fordi man vælger ikke at amme, siger Cecilie Roland.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø Pedersen har efter de seneste dages kritik indkaldt ekspertgruppen bag styrelsens seneste anbefalinger til nye drøftelser på området.

De såkaldte PFAS-stoffer er blevet konstateret i grundvandet flere steder i Danmark.

På nuværende tidspunkt mistænkes 15.000 steder i Danmark at være forurenet med stoffet.

- De her stoffer har eksisteret i årtier, og det er først inden for de sidste 10-20 år, at vi er blevet opmærksomme på, at de er så farlige, som de er, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Kan påvirke organer

Ifølge professoren kan PFAS påvirke en lang række organer og organfunktioner.

- Det kan påvirke immunsystemet og stofskiftet – så man får tendens til at udvikle sukkersyge. Man kan blive overvægtig, og der kan være påvirkninger af skjoldbruskkirtlen, siger han.

Han fortæller desuden, at stoffet øger risikoen for at børn bliver født med en alt for lav fødselsvægt. Og tilføjer, at stoffet kan give øget hyppighed af forskellige kræftformer.

- Det er virkelig nogle giftige stoffer, lyder det fra Philipe Grandjean.

Selvom risikoen for helbredsmæssige problemer i forbindelse med PFAS stiger i takt med, at danskerne ophober flere og flere af de svært nedbrydelige stoffer, er professoren ikke så bekymret for voksne og store børn nu.

- Det, vi er bekymret over, er, at en del af de her voksne bliver gravide, og så starter den næste generation med de her giftstoffer i kroppen. Det er det, vi vil forebygge, siger han til TV 2.

Risiko ved graviditet

Ifølge Philippe Grandjean og Lisbeth E. Knudsen, der er professor på afdelingen for miljø og sundhed på Københavns Universitet, kan man ikke trygt blive gravid eller amme, hvis man har været udsat for PFAS-påvirkning.

- Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvad helbredseffekterne er, og det kommer naturligvis an på, hvor stor mængde flourstoffer man har i blodet, når man bliver gravid og skal amme. Men der er risici, det ved vi, siger Lisbeth E. Knudsen.

Hun forklarer, at PFAS overføres direkte fra den gravide til fosteret, ligesom det udskilles i modermælken og ophober sig i barnets vitale organer. Stofferne er skadelige for alle mennesker, men fordi barnet vejer mindre end en voksen, vil dets optag være meget højt – og dermed langt mere skadeligt. Desuden er børn ekstra følsomme, fordi de er under udvikling.

PFAS hos børn kan resultere i flere smitsomme sygdomme, flere hospitalsindlæggelser – særligt med lungebetændelse – og større risiko for kroniske sygdomme såsom fedme og type 2-diabetes. Der mistænkes også, at stofferne øger risikoen for visse former for kræft.

Og der er ikke nogen måde, hvorpå man som kvinde kan undgå at give stofferne videre til sit barn, hvis man har dem i blodet.

Velkommen til Dagens overblik.

Skibet er lastet med håb midt i en ulmende sultkatastrofe. Den første sending korn har nu forladt havnen i Odesa.

Før vi når så langt, skal vi imidlertid omkring noget andet vigtigt - om end mindre historisk.

God læsning.

Borgere udsat for NemKonto-svindel kan søge kompensation

Borgere, som har været udsat for svindel med deres NemKonto, kan fra mandag søge om kompensation.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Når der sker svindel med NemKonto, sker det ifølge styrelsen typisk ved identitetstyveri af en borgers NemID-oplysninger.

På den måde kan en svindler ændre den registrerede NemKonto, så udbetalinger såsom løn, børnepenge og folkepension bliver omdirigeret til en bankkonto, der tilhører svindleren.

Afhoppet Putin-rådgiver indlagt med nervesygdom, men afviser forgiftning

Anatoly Chubais, der er tidligere toprådgiver for Ruslands præsident, Vladimir Putin, blev søndag indlagt med en sjælden nervesygdom på et uspecificeret europæisk hospital.

Han forlod Rusland og sin post som rådgiver efter invasionen af Ukraine, og nu er han indlagt med Guillain-Barré syndrom – en sjælden sygdom, hvor immunforsvaret angriber kroppens nervesystem.

Informationen kommer fra en prominent russisk journalist Ksenia Sobchak, der skal have talt med Chubais' kone. Her fortalte hun ifølge CNN, at han pludselig fik det dårligt og mistede følelsen i arme og ben.

Anatoly Chubais afviser selv ifølge Reuters, at han skulle være blevet forgiftet, og samtidig har Rusland sagt, at man er "kede af" den tidligere rådgivers sygdom og har tilbudt at yde hjælp, hvis han selv ønsker det.

Giftstoffer fundet flere steder i Danmark - partier vil teste udvalgte grupper

Personer, der påtænker at blive gravide eller ammende, bør blive tilbudt at at få foretaget en test, hvis de bor i områder med for høje grænseværdier af miljøfarlige stoffer, som hører under betegnelsen ‘PFAS”.

Det mener to af Folketingets partier, SF og Det Konservative Folkeparti, efter at TV 2 har kunnet afdække flere eksperters massive kritik af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området.

I de nuværende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen lyder det, at det er trygt og sikkert at amme sit barn, selvom man har været udsat for "høj eksponering" af PFAS.

Men flere eksperter gik søndag i rette med de anbefalinger og kaldte dem endda for "lodret forkerte". Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø Pedersen har derfor indkaldt ekspertgruppen bag styrelsens anbefalinger til nye drøftelser på området.

Det første skib er sejlet med afgrøder fra Ukraine

Omkring klokken 8.35 mandag morgen afgik det længe ventede første skib med korn fra havnebyen Odesa i Ukraine.

Det oplyser det tyrkiske forsvarsministerium. Det fremgår desuden af hjemmesiden Marinetraffic.com, som overvåger skibstrafik.

Skibet er lastet med 26.000 tons majskorn, ifølge AFP, og vil ankomme til tyrkisk farvand tirsdag, hvor det vil blive inspiceret, inden Razoni fortsætter kursen mod Tripoli i Libanon, ifølge det tyrkiske forsvarsministerium.

Russernes interesser er mangesidede i sagen, vurderer udenrigskommentator for Kristeligt Dagblad, Jens Worning overfor TV 2. På den ene siden giver kornaftalen Rusland flest frihedsgrader i forhold til andre aktører, men samtidig er spørgsmålet, om landet vil hjælpe med at implementere aftalen.

- Krigen i Ukraine er en udmattelseskrig for Rusland - også i forhold til kornet. Men russerne skal også tilgodese partnere i Afrika, hvor udenrigsminister Sergej Lavrov for nylig har været på charmeoffensiv, siger Jens Worning.

Grov sag om hvidvask er klar til afgørelse i retten

En sag om grov økonomisk kriminalitet er tæt på en afgørelse. Efter mere end et halvt år som varetægtsfængslet ventes en mand at være parat til at tilstå hvidvask af næsten 130 millioner kroner.

Københavns Byret vil behandle sagen på onsdag, fremgår det af en retsliste.

Den 45-årige mand blev anholdt ved en større politiaktion en morgen i december sidste år, og en dommer varetægtsfængslede ham 8. december.

Der mangler overblik over, hvor i landet drikkevandet indeholder for høje værdier af de giftige stoffer, der går under fællesbetegnelsen PFAS.

Sådan lyder det fra Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, der er brancheforening for vandværkerne.

Med andre ord ved myndigheder og vandværker lige nu ikke, hvor mange danskere der hver dag er i risiko for at drikke vand med for høje PFAS-værdier.

- Indtil vi har overblikket, er der risiko for, at der nogle steder kan være vandværker, der overskrider grænseværdien, siger Susan Münster til TV 2.

Ifølge Susan Münster har vandværkerne lige nu travlt med at teste drikkevandet, efter at grænseværdierne ved årsskiftet blev ændret, så vandet nu må indeholde langt mindre PFAS.

- Det tager noget tid at komme igennem analyserne. Også fordi analysefirmaerne skal have tid til at tage ud på vandværkerne og tage prøverne, analysere dem, og så skal resultatet forelægges, siger Susan Münster.

Hun opfordrer til, at der laves en konkret handlingsplan for, hvordan Danmark fremadrettet skal håndtere PFAS i drikkevandet.

- Hvis vi skal blive ved med at sikre, at vi også har godt drikkevand til vores efterkommere, bliver man nødt til at skaffe os et overblik nu og sætte nogle handlinger i kraft, der hvor der er et problem, siger Susan Münster.

Eksperter i hård kritik af Sundhedsstyrelsen

Debatten om PFAS er blusset op igen, efter at en række eksperter har rettet skarp kritik af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide kvinder, kvinder som påtænker at blive gravide samt ammende kvinder.

Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremgår det klart og tydeligt, at disse kvinder ikke skal bekymre sig, selvom de har været udsat for PFAS-påvirkning.

Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af input fra en ekspertgruppe, men flere medlemmer af gruppen er uenige med Sundhedsstyrelsens konklusioner.

En af dem er Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet, som kalder det et decideret svigt fra Sundhedsstyrelsen, da han mener, at styrelsen misinformerer om, hvor alvorlige konsekvenser PFAS-påvirkning har – særligt for nyfødte.

Kritikken har fået SF og Det Konservative Folkeparti til at kræve, at myndighederne skal tilbyde tests for PFAS i blodet til indbyggere i områder med for høje grænseværdier af PFAS, som samtidig påtænker at blive gravide eller er ammende.

Sundhedsstyrelsen har efter kritikken nu indkaldt ekspertgruppen til en ny drøftelse af anbefalingerne for at undersøge, om de skal ændres.

Man skal stadig have tillid til drikkevandet, mener direktør

PFAS findes mange steder i samfundet, blandt andet i vores mad, fordi det ophobes i de dyr, vi spiser. Men giftstofferne findes altså også flere steder i drikkevandet, selvom man på nuværende tidspunkt ikke ved hvor.

Alligevel mener Susan Münster, at man fortsat kan have tillid til det danske drikkevand.

Hun forklarer, at der er kontrolsystemer, som sætter i gang, hvis indholdet af PFAS er forhøjet, så borgerne bliver advaret om det, og så der sættes initiativer i gang for at komme under grænseværdien igen.

- Men det er klart, at der, i takt med at man finder nye stoffer, går noget tid, før man får dannet sig det her overblik. Det tager jo noget tid, før man er igennem. Men indtil da mener jeg helt bestemt, at man skal have tillid til, at det vand, der kommer ud af hanen, er i orden, siger Susan Münster.

Men kan vandværkerne følge med i forhold til de her nye grænseværdier?

- Det er man nødt til. Sådan er det. Det er klart, at i takt med at vi bliver klogere, bliver vi nødt til at skaffe overblik over, om der er et problem. Der kan jo godt være nogle steder i Danmark, hvor der er et problem, og nogle steder hvor der ikke er, siger hun.

Vandværker kan overskride grænseværdi uden at vide det

Derfor kan Susan Münster lige nu ikke afvise, at vi er i den situation, at nogle vandværker burde rense for PFAS, men ikke er vidende om forhøjede indhold af giftstofferne, og derfor ikke gør det.

- Men man har gjort dét, at man i første omgang har identificeret de steder, hvor der er allerstørst risiko for, at stoffet kan optræde. Det vil sige, at det jo også er de vandværker, som med det samme er blevet opfordret til at få lavet de her analyser.

Hvis du befandt dig på Fanø, hvor der er fundet forhøjede værdier af PFAS i drikkevandet, ville du så drikke vandet?

- Hvis jeg var ung og i en fødedygtig alder, så ville jeg nok lige tænke mig om. Så lidt afhængig af, hvor jeg var i mit liv. Det er klart, at der ikke er nogen direkte sundhedsrisiko her og nu, hvis jeg bare drikker et glas vand, hvor stoffet er i. Men det er langtidsvirkningerne, man skal være opmærksomme på, og hvad du kan give videre til børn, siger Susan Münster.

Direktør: Ikke ret mange vandværker renser for PFAS

Susan Münster forventer, at vandværkerne får et bedre overblik over PFAS-indholdet i drikkevandet i løbet af 2022.

Men lige nu efterspørger hun en handlingsplan, som skal lægge en strategi for, hvordan man håndterer problematikken på længere sigt.

- Det handler i første omgang om at sikre, at forbrugerne har tillid til det vand, der kommer ud af hanerne. Hvad skal man gøre de steder, hvor der er problemer – skal man så rense vandet, få vand fra et andet vandværk, eller hvad skal man gøre? Det er jo myndighederne på kryds og tværs, der er nødt til at arbejde sammen for at finde løsninger.

Susan Münster forklarer, at teknologien til at rense for PFAS allerede findes, men at det kan blive økonomisk udfordrende for de mindre vandværker at indføre.

I værste fald kan det betyde, at man skal nedlægge nogle vandværker og få vand fra andre, siger hun.

Hvor mange vandværker renser for PFAS lige nu?

- Det ved jeg simpelthen ikke, men jeg tror ikke, at det er ret mange, lyder det fra Susan Münster.

Billederne af det første fragtskib, som mandag er sejlet ud fra Odesa havn med afgrøder, vækker glæde over hele verden.

Den ukrainske minister for infrastruktur, Oleksandr Kubrakov, bekræfter på Facebook nyheden og oplyser, at yderligere 16 skibe ligger klar i Odesa til at sejle ud med korn.

- I dag tager Ukraine sammen med dets partnere endnu et skridt mod at forhindre sult i verden, skriver Kubrakov og tilføjer, at fragtskibet Razoni er det første skib med afgrøder, der stævner ud fra Odesa siden invasionen 24. februar.

På Twitter har han delt en video af Razoni, der sejler ud på Sortehavet med endestation i Tripoli, Libanon.

- En lettelsens dag for verden

I en udmelding udsendt af en talsmand hylder FN's generalsekretær, António Guterres, de involverede parter fra FN, Rusland, Ukraine og særligt Tyrkiet for at få korneksporten genoptaget under de højspændte omstændigheder.

- Generalsekretæren håber, at dette vil medbringe den meget nødvendige stabilitet og lettelse til den globale fødevaresikkerhed, særligt i de mest sårbare humanitære sammenhænge, lyder det fra Guterres' talsmand, Stephane Dujarric.

Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, glæder sig også over det vigtige skridt for at sikre den afgørende korneksport fra landet.

- Det er en lettelsens dag for verden, specielt for vores venner i Mellemøsten, Asien og Afrika, når det første ukrainske korn forlader Odesa efter måneder med russisk blokade, skriver han på Twitter.

Også i Rusland er der glæde over, at det mandag lykkedes at sætte gang i den vigtige korneksport fra Ukraine.

Glæde i Rusland og Tyrkiet

Ifølge Reuters kalder Kreml det "meget positivt", at det første skib med afgrøder nu er på vej ud i verden.

Genoptagelsen af korneksporten kommer på baggrund af en aftale indgået 22. juli mellem Rusland, Ukraine, FN og Tyrkiet.

Eksportaftalen kom dog allerede under pres, dagen efter at den blev underskrevet, da russerne angreb Odesa, som er et af de vigtigste knudepunkter for Ukraines eksport.

Derfor vækker mandagens begivenhed begejstring hos mæglerlandet Tyrkiet.

- Deres problemer er åbenlyse – der er krig. Men det er det eneste sted, hvor de to sider har kunnet finde sammen. På trods af op- og nedturene er der et godt miljø for dialog, siger Tyrkiets forsvarsminister, Hulusi Akar, ifølge Reuters.

20 millioner tons på lager

Skibet Razoni, som mandag morgen stævnede ud, er ifølge nyhedsbureauet AFP lastet med 26.000 tons majskorn, og det vil ankomme til tyrkisk farvand tirsdag, hvor det vil blive inspiceret, inden Razoni fortsætter kursen mod Tripoli i Libanon ifølge det tyrkiske forsvarsministerium.

Andre skibe vil derefter sejle "langs de maritime korridorer", fordi "procedurerne er afsluttet", lyder det videre fra det tyrkiske ministerium.

Der er tale om 17 skibe, der er fuldt lastet med knap 600.000 tons korn og – ifølge ukrainerne – har været det siden Rusland indledte invasionen 24. februar, siger TV 2s korrespondent Benjamin Kürstein.

De ukrainske lagre er i øjeblikket fyldt med op mod 20 millioner tons korn, der ikke kan eksporteres som følge af Ruslands militære kontrol med Sortehavet.

Ukraine er en betydelig aktør på det globale fødevaremarked og sidder på afgørende andele af verdenshandlen på en række fødevarer. Det gælder blandt andet majs, 13 procent af verdenshandlen, raps, 10 procent, byg, 11 procent, hvede, 9 procent, og solsikkeolie og -frø, 36 procent.

Ekstreme hedebølger rundt om i verden fylder også denne sommer i medierne – ikke mindst i USA, hvor der nogle steder er målt mere end 50 grader.

Flere stater, heriblandt Texas og Oklahoma, har slået varmerekorder, og det skaber deciderede livstruende situationer for de ansatte i USA’s største kurerfirma, UPS.

Sådan lyder opråbet fra en række UPS-chauffører og deres fagforening, skriver NBC News og andre amerikanske medier.

Chaufførerne kritiserer, at UPS ikke gør nok for at sikre, at medarbejderne kan holde sig nedkølede i løbet af deres arbejdsdag og peger blandt andet på, at der stort set ikke er aircondition i firmaets varehuse og varebiler.

Det betyder ifølge chaufførerne og fagforeningen, at flere medarbejdere end tidligere bliver syge og indlagt som følge af den ekstreme varme.

- UPS har overhovedet ikke været proaktiv, når det kommer til hedebølgen, og det er nødt til at ændre sig, siger Sean M. O’Brien, præsident i chaufførernes fagforening, International Brotherhood of Teamsters.

Myndigheders officielle målinger i bilernes pakkerum har vist temperaturer på 52 grader, mens chauffører i Arizona og Florida selv har målt over 65 grader, skriver NBC News.

Her ses temperaturmålinger i USA over de seneste dage:

UPS: Vores medarbejdere er det vigtigste

NBC News har undersøgt flere tilfælde, hvor varme mistænkes at være årsag til dødsfald blandt UPS-chauffører, men der findes ikke konkrete opgørelser, der viser, hvor mange der bliver syge eller dør.

Situationen fik i sidste uge chaufførernes fagforening til at sende et offentligt brev til UPS.

Heri kræver den, at UPS øjeblikkeligt indfører en række tiltag, herunder at alle biler udstyres med ventilatorer som standard – i stedet for på anmodning fra chaufførerne – samt kølende håndklæder, bedre forsyning af vand og is, mere åndbare uniformer og ansættelse af flere medarbejdere for at reducere arbejdsbyrden.

- Ved at nægte at implementere disse sikkerhedsforanstaltninger sender virksomheden bogstaveligt talt chauffører ud for at dø i varmen, siger Sean M. O’Brien.

En amerikansk Twitter-bruger viser, hvad nogle borgere gør for at hjælpe chaufførerne i varmen:

I en erklæring fra UPS lyder det, at dets chauffører er uddannet til at arbejde udendørs og til at håndtere virkningerne af varmt vejr, og at virksomheden sørger for regelmæssig træning af medarbejdere i, hvordan man forebygger sygdom relateret til varme.

- Vores medarbejderes sundhed og sikkerhed er vores højeste prioritet, siger talsmand Matt O'Connor og uddyber:

- Vi ønsker aldrig, at vores medarbejdere fortsætter med at arbejde til det punkt, at de risikerer deres helbred eller arbejder på en usikker måde.

UPS har tidligere oplyst, at man ikke har aircondition i varebilerne på grund af de hyppige stop, og bilernes størrelse vil gøre aircondition ineffektiv.

Det samme gælder de store varehuse, hvor portene ofte står åbne.

Firmaet har ifølge NBC News dog taget skridt til at reducere varmen i bilerne ved blandt andet at installere udluftningssystemer, isolere tagene bedre mod varme og altså udlevere ventilatorer til chauffører efter anmodning.

Meteorolog: Iøjnefaldende hyppighed

Også Europa har i juni og juli oplevet ekstreme temperaturer.

Byer i blandt andet England, Portugal, Spanien og Frankrig har sat varmerekorder med temperaturer over 40 grader, mens det allernordligste Norge målte 32,5 grader.

I Danmark slog vi også en rekord, da der blev målt 35,9 grader i juli, hvilket et den højeste temperatur målt nogensinde i denne måned.

Varmen har mange steder medført ekstrem tørke og store naturbrande – her er det en video fra Texas, USA:

Og ifølge TV 2s meteorolog Sebastian Pelt er hedebølgerne langt fra ovre i USA endnu.

- I de kommende dage er der udsigt til endnu mere varme i Midtvesten og de nordøstlige stater, siger han og henviser yderligere til prognoserne for august.

De viser, at varmen fortsætter ufortrødent i flere stater. Ifølge Sebastian Pelt er der ingen tvivl om, at frekvensen, intensiteten og varigheden af hedebølgerne i USA og Europa er direkte relateret til klimforandringerne.

- Det mest iøjnefaldende er hyppigheden af hedebølgerne, der kommer år efter år. Det er det vejrfænomen, hvor sammenhængen er mest tydeligt forbundet med klimaændringerne, siger han.