Det vil ikke være uventet, hvis der kommer flere dødsfald med abekopper, men som udgangspunkt er det altovervejende en mild sygdom.

Det siger Anders Koch, der er overlæge ved Statens Serum Institut (SSI) og på Rigshospitalet, efter at spanske myndigheder fredag har registreret et dødsfald relateret til abekopper i landet.

Det er samtidig det første kendte tilfælde i Europa.

- Det er meget svært at sige, at man skal forvente noget. Men det vil nok ikke være uventet, hvis der kommer flere dødsfald, i takt med at epidemien udvikler sig. Men vi ved strengt taget ikke, om det givne dødsfald er i forhold til monkeypox (abekopper, red.). Hvilken rolle monkeypox har spillet.

- Men det er ikke, fordi vi tænker, at nu åbner det for Pandoras æske, og nu sker der en helt masse dødsfald, siger Anders Koch.

Ifølge Anders Koch er det endnu ikke muligt for ham at sige noget om omstændighederne omkring dødsfaldet i Spanien.

Det er derfor heller ikke muligt at sige, om det har været abekopper eller anden sygdom, som har ført til, at personen døde.

Uden for Europa har der kun været enkelte tilfælde under det nuværende udbrud.

Et af dem er i Brasilien, oplyste landets myndigheder fredag. Her var der ifølge Anders Koch tale om en 41-årig mand, som i forvejen var syg med lymfekræft.

Mild sygdom

I Danmark blev det første tilfælde af abekopper under det nuværende udbrud bekræftet den 23. maj. Frem til torsdag er der registreret 81 tilfælde i Danmark, viser de seneste tal fra SSI.

Anders Koch siger, at abekopper stadig altovervejende er en mild sygdom, som dog kan være ubehagelig og give gener og smerter.

Og der kan da også godt ske tilfælde, hvor nogle mennesker rammes hårdere af abekopper end andre.

- Jo flere mennesker der bliver smittet, kan vi godt forvente i nogle få tilfælde at se mere alvorlig sygdom.

- Det kan måske være det, vi ser med det dødsfald, siger Anders Koch med henvisning til tilfældet fra Spanien.

Siden interviewet har spanske myndigheder lørdag eftermiddag registreret endnu et dødsfald relateret til abekopper. I alt er 3750 personer konstateret smittede med abekopper i Spanien., skriver nyhedsbureauet AFP.

Spanien har lørdag registreret sit andet dødsfald relateret til abekopper.

Meldingen fra det spanske sundhedsministerium kommer, dagen efter at det sydeuropæiske land registrerede det første kendte dødsfald med abekopper i Europa.

- Blandt 3750 patienter er 120 blevet indlagt på hospitaler, og to er døde, hedder det i en rapport fra landets sundhedsministerium.

Det præciseres ikke, hvornår det andet dødsfald har fundet sted.

Ministeriet oplyser, at en analyse vil blive udført for at bestemme dødsårsagen.

Tre dødsfald uden for Afrika

Ifølge de seneste tal har Spanien registreret i alt 4298 tilfælde af abekopper. Det gør landet til et af de hårdest ramte i verden.

Fredag bekræftede også Brasilien sit første dødsfald hos en person smittet med abekopper.

Når man ser på det nuværende udbrud, er de tre dødsfald de eneste kendte dødsfald relateret til abekopper uden for Afrika.

Det er endnu uklart, om abekopper er dødsårsagen i de tre tilfælde. Den afdøde i Brasilien led af andre alvorlige sygdomme ifølge myndigheder.

Ifølge en opdatering fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for en uge siden var der meldt om fem dødsfald på verdensplan som følge af smitte med abekopper. Alle fem dødsofre var i Afrika.

Abekopper skyldes et virus, som er i familie med koppevirus, og man kan blive smittet, hvis man er i fysisk meget tæt kontakt med en person, der er smittet og har symptomer på abekopper.

Fra man bliver smittet, til man får symptomer, går der i gennemsnit mellem 6 og 16 dage, og de typiske symptomer er blandt andet feber, kulderystelser, hovedpine, hævede lymfekirtler og udslæt med blærer.

WHO i højeste alarmniveau

I Danmark blev det første tilfælde af abekopper under det nuværende udbrud bekræftet den 23. maj. Frem til torsdag er der registreret 81 tilfælde, hvoraf under en tredjedel - 27 - havde været ude at rejse kort før de blev syge.

Dermed formodes resten at være blevet smittet i Danmark.

Det fremgår af en opgørelse på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Lørdag i sidste uge erklærede WHO abekopper for en international sundhedskrise.

Det er organisationens højeste alarmniveau. De fleste smittetilfælde er i Europa, der står for 70 procent af de nye tilfælde siden begyndelsen af maj ifølge WHO.

Det er fredag lykkedes for demokraterne i Repræsentanternes Hus i USA at få flertal for et lovforslag, der forbyder halvautomatiske våben.

Men forslaget vil sandsynligvis ikke blive godkendt i Kongressens andet kammer, Senatet, hvor demokraterne ikke kan mønstre det nødvendige flertal, som tilfældet er i Repræsentanternes Hus.

Alligevel mener demokraterne, at fredagens afstemning var nødvendig i kølvandet af en bølge af masseskyderier i USA i år.

Deriblandt et skoleskyderi i Uvalde i Texas med 21 dødsofre - 19 elever og to lærere.

Forbud udløb i 2004

Demokraterne er siden skoleskyderiet i Texas i slutningen af maj lykkedes med at få flere forslag om skærpet våbenkontrol godkendt i Repræsentanternes Hus.

- Disse militærlignende våben er lavet for at dræbe flest mulige mennesker på kortest mulige tid. De hører ganske enkelt ikke til i vores gader, sagde demokraten Jerrold Nadler, som er formand for retsudvalget, under debatten i Repræsentanternes Hus.

I 1994 vedtog Kongressen et ti år langt forbud mod salg af halvautomatiske våben i USA, men forbuddet udløb i 2004.

Selv om det nye lovforslag ikke tilskrives sandsynlighed for at blive godkendt i Senatet, så betegner formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, det som "et afgørende skridt i vores igangværende kamp mod den dødelige epidemi af våbenvold i vores nation".

Loven sigter på at forbyde salg, import, produktion og overdragelse af visse halviautomatiske våben, som dem der er blevet anvendt i Uvalde samt i masseskyderier i Buffalo i New York og Highland Park i Illinois.

Nægtede opfordringer

I Buffalo blev ti personer, de fleste af dem sorte, dræbt i maj, og på USA's uafhængighedsdag 4. juli blev syv mennesker dræbt af skud i en forstad til Chicago.

Efter skoleskyderiet i Texas i maj opfordrede USA's præsident, demokraten Joe Biden, lovgiverne i Kongressen til at genindføre et forbud mod halvautomatiske våben. Eller som et minimum at sætte aldersgrænsen for at købe den slags våben op til 21 fra 18 år.

Men republikanske kongresmedlemmer, der anser den slags restriktioner som et brud på den forfatningsmæssige ret til at bære våben, har nægtet at følge Bidens opfordringer.

Flere lande har i stigende grad problemer med at inddæmme smitten med abekoppevirus. Det gælder blandt andet også Danmark, hvor antallet af tilfælde nu er steget til 90. For tre dage siden var der ifølge Statens Serum Institut 60 tilfælde.

Der er i Danmark stadig tale om små tal, men andre steder i verden er situationen noget anderledes.

I USA er kurven over smittetilfælde nemlig nu nærmest lodret opadgående, og onsdag blev der på en enkelt dag konstateret tæt på 1000 nye smittetilfælde. Det antal er der ikke konstateret på én dag i hele EU endnu på trods af, at det var her det fleste antal tilfælde blev konstateret i maj i især Spanien, Portugal og England.

De seneste dage har New York og San Francisco, som har nogle af USAs højeste smittetal målt på nye tilfælde af abekopper, erklæret en sundhedsmæssig krisesituation.

Den stigende smitte har fået en af USA’s førende virusforskere, Eric Feigl-Ding, der er uddannet epidemiolog fra Harvard Universitet, til at reagere på Twitter:

- Abekoppesituationen i USA er ved at spinne ud af kontrol, skriver han blandt andet.

Ifølge USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse er der nu 4907 tilfælde, der er konstateret i alle de amerikanske stater med undtagelse af fire.

Dermed står USA for knap en fjerdedel af det samlede antal tilfælde på lige over 20.000, der i skrivende stund er konstateret i 78 lande på verdensplan. I 71 af de lande har der ikke tidligere været udbrud mod abekoppevirus.

Antallet af tilfælde med abekoppervirus i Europa har ifølge de nyeste tal fra Det Europæiske Center for Sygdom og Kontrol (ECDC) de seneste to uger været faldende.

WHO opfordrer til færre seksuelle partnere for nu

Lande forsøger fortsat at inddæmme smitten ved blandt andet at vaccinere nære kontakter til smittede, som det er tilfældet i Danmark. Abekoppevirus er nemlig en kendt virus, der har cirkuleret i Afrika i flere år, og der findes derfor en vaccine.

Men onsdag tog Verdenssundhedsorganisationen, WHO, skridtet videre, og generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, opfordrede på et pressemøde ifølge Washington Post, mænd, der har sex med mænd, til at beskytte sig selv mod at blive smittet.

- For mænd, der har sex med mænd, inkluderer dette, for øjeblikket, at reducere antallet af seksuelle partnere, at tage sex med nye partnere op til overvejelse og at udveksle kontaktinformationer på hver ny partner for at gøre det muligt at kontaktopspore i tilfælde af smitte, sagde Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Årsagen er, at 98 procent af smittetilfældene med virussen ifølge generaldirektøren er blevet konstateret hos mænd, der har sex med mænd.

Virussen findes i sæd

Samtidig viser det sig ifølge den danske ekspert, Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdom på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet, at abekoppevirus højst opsigtsvækkende findes i sæd og kan smitte seksuelt.

Det er helt overraskende. Ingen havde ventet det. Ingen havde set det komme

Eskild Petersen, professor

Det er aldrig tidligere blevet beskrevet i den videnskabelige litteratur, selv om Verdenssundhedsorganisationen overvågede abekoppevirus intensivt i årene 1980 til 1987, efter kopper – som abekopper er i familie med – blev erklæret udryddet på verdensplan.

- Det er helt overraskende. Ingen havde ventet det. Ingen havde set det komme, siger Eskild Petersen, til TV 2.

Konklusionen fra WHO-overvågningen i 80’erne var nemlig, at abekoppevirus på det tidspunkt ikke var særlig smitsom. Personer blev smittet, fordi de spiste små gnavere, der var smittet, og via luftvejssmitte i husstande, hvor man boede tæt samme på få kvadratmeter.

Op til 90 procent af sædprøver positiv for virus

Forskerne ved endnu ikke, om personer er mere modtagelig for at blive smittet med abekoppevirus, hvis man bliver udsat for virussen i slimhinder, der blandt andet findes i endetarmen, skeden og svælget.

- Der er ingen data endnu, men der er noget, der kan tyde på det. Vi kan bare sige, at i de undersøgelser, hvor man har kigget på sædprøver hos smittede, er mellem 80-90 procent positive for virussen, siger Eskild Petersen.

Samtidig er der – ligesom man så i 1980’erne – stadig risiko for at blive smittet, hvis man er i meget tæt kontakt med en smittet person, da virus også bliver udskilt via luftvejene.

- Men i den sidste store undersøgelse offentliggjort i New England Journal (medicintidsskrift, red.) fremgår det, at 95 procent af de smittede var blevet smittet seksuelt, oplyser professoren.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede 23. juli abekoppevirussen for en global sundhedskrise, der er WHO’s højeste alarmberedskab. Det skete på trods af, at der var uenighed i WHO’s ekspertgruppe.

Også den amerikanske regering overvejer lige nu ifølge mediet Politico, om smitten med abekopper skal erklæres for en national nødsituation. Det betyder nemlig, at der vil blive frigivet flere midler til at inddæmme smittespredningen.

På Sygehus Sønderjylland mangler der otte sygeplejersker, selvom der lige er blevet ansat ni. Og i Holbæk har man for nyligt slået en stilling op, der ikke har fået én eneste ansøger.

Landets sygehuse og hospitaler er stærkt udfordrede på rekrutteringen, og tal fra juni viser, at knap halvdelen, 46 procent, af alle forsøg på at besætte en sygeplejerskestilling har været forgæves fra september 2021 til februar 2022.

- Jeg er bekymret for, hvordan vi skal drive sygehuset, hvis det fortsætter på den måde, siger Gitte Fangel, der er sygeplejefaglig chef og vicedirektør på Holbæk Sygehus.

Medarbejdere smutter - og studerende bliver væk

Værst står det til i Region Sjælland. Her er den forgæves rekrutteringsrate i perioden på hele 64 procent, hvilket svarer til 1580 stillinger.

Gitte Fangel fortæller, at de på sygehuset i Holbæk har haft 25 jobopslag i år. Fem af dem er ikke blevet besat, og derved er deres statistik noget bedre end både gennemsnittet for regionen og hele landet.

Alligevel giver det store udfordringer på de afdelinger, hvor bemandingen er for tynd.

- Nogle har ment, det har været for dårlige vilkår at arbejde under. Flere har derfor forladt afdelingerne, og de studerende, vi har haft, er ikke vendt tilbage, siger hun.

Derfor giver det ifølge Gitte Fangel heller ikke mening at lade som om, det er uden konsekvenser for patienter. Specielt hvis man kigger på de afdelinger, der kræver særligt specialiseret viden.

- Hvis man mangler den rette faglighed, kan man risikere, at behandlingerne trækker ud, eller man overser ting. Det er der ingen tvivl om. Det ville være løgn og latin at sige andet, siger hun.

Får hjælp fra andre faggrupper

Også i Sønderjylland, hvor der i øjeblikket er otte ledige sygeplejerskestillinger, erkender chefsygeplejerske Helle Overgaard, at vagtplansproblemerne kan mærkes ude på stuerne.

- Patienterne vil indimellem mærke, at de venter på noget. Men ved de kritiske patienter er vi der selvfølgelig hele tiden. Det sikrer vi, siger hun.

Chefsygeplejersken fortæller, at rekrutteringsproblemet ikke er nyt, og at de derfor også har øvet sig i at tænke kreativt.

Pilen peger et sted i forhold til ansvar, og det er på politikerne

Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd

Blandt andet har de ansat fysioterapeuter på akutmodtagelsen og en farmakonom til at hjælpe med at hælde medicin op. Også studerende er blevet hevet ind for at hjælpe med den personlige pleje, mens også pensionerede sygeplejersker tager en tørn.

- På den måde får vi det til at lykkes, siger hun.

Men er det godt nok, når man er nødt til at bruge andre faggrupper? Også for patienterne?

- Vi prøver at arbejde i teams, hjælpe hinanden og gøre det godt som muligt. Og jeg tror, det er udmærket for patienterne, siger Helle Overgaard.

Spørger man Dorthe Boe Danbjørg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR), er rekrutteringsproblemerne ikke overraskende.

- Det er en udvikling, der er accelereret. Vi har påpeget i årevis, at vi ville se en stor mangel på sygeplejersker, når vi kom til 2020’erne, men så har vi haft en global pandemi, der har skubbet til det, siger hun.

12 anbefalinger til at sikre nok sygeplejersker

Sidste år afdækkede Dansk Sygeplejeråd, at der var omkring 4.700 ubesatte sygeplejerskestillinger i landets kommuner og regioner.

De forgæves rekrutteringer bekræfter dermed, at der er tale om ”et vedvarende problem”, lyder det fra næstformanden. Og den primære grund til udfordringerne med både at tiltrække og holde på sygeplejersker skal findes i lønnen, argumenter hun.

For sygeplejerskerne føler ikke, at deres indkomst står mål med deres arbejdsopgaver. En følelse, der især er blevet forstærket af coronapandemien, hvor de oplevede at stå i frontlinjen ”uden at blive anerkendt”, siger hun og tilføjer, at DSR har udarbejdet 12 anbefalinger, der kan reducere sygeplejerske-manglen.

- Det starter med lønnen, og derefter er man nødt til at kigge på arbejdsvilkårene, siger hun.

Men I har jo forhandlet lønnen og arbejdsvilkårene på plads. Har i været gode nok til at gøre det attraktivt at være sygeplejerske?

- Ja, det mener jeg helt bestemt. Pilen peger et sted i forhold til ansvar, og det er på politikerne, lyder det.

Brug for en politisk løsning

Ifølge Dorte Boe Danbjørg er tjenestemandsreformen fra 1969 en af de største forhindringer i Dansk Sygeplejeråds kamp for en bedre overenskomst til sygeplejerskerne.

Reformen har historisk gjort det svært for nogle faggrupper i den offentlige sektor at stige i løn, fordi de i første omgang er blevet placeret lavt i lønhierarkiet.

- Der skal der en politisk løsning til for at sikre, at vi får en løn svarende til vores ansvar, uddannelse og kompetencer, siger hun.

TV 2 ville gerne have interviewet sundhedsminister Magnus Heunicke om hans syn på rekrutteringsproblemerne. Han har afvist at stille op.

Antallet af tilfælde med smitte med abekoppevirus stiger fortsat i Danmark, og der er således nu konstateret 90 danske tilfælde ifølge de nyeste tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Samtidig er der i Danmark nu flere tilfælde med intern smitte.

Det er et skifte i den måde, som virussen ellers har spredt sig på indtil nu, oplyser direktør i SSI Henrik Ullum.

- Stigningen, vi ser, er i virkeligheden den samme, man ser i sammenlignelige lande som USA, England og Tyskland. Vi ser et fra uge til uge stigende antal smittede, siger Henrik Ullum:

- Nu kan vi se, at hovedvægten af de nye tilfælde er smitte, som er opstået i Danmark. Det vil sige, at det ser ud til, at vi har smitte i det seksuelle miljø for mænd, der har sex med mænd.

Der er fortsat tale om små tal i Danmark, men der er tale om en markant større stigning i antallet af smittede de seneste uger. Per 29. juli er der fundet i alt 90 smittetilfælde i Danmark. I sidste uge blev der fundet 18, mens der for 3 uger siden blev fundet 6.

Alle de danske tilfælde er ifølge SSI konstateret blandt mænd.

Årsagen er svær at få øje på

Der er tale om personer, der har rejst til Tyskland, Spanien, Portugal og Belgien, eller som har været i tæt kontakt med en person, som enten har været konstateret smittet eller har været mistænkt for at have været smittet.

Da abekoppevirussen første gang blevet konstateret i Danmark 23. maj, blev der konstateret få tilfælde om ugen, og de var alle relateret til rejser.

Strategien fra de danske myndigheder var derfor at vaccinere personer, der havde været i tæt kontakt med en smittet.

Henrik Ullum, hvorfor går det dårligt med inddæmningen af smitte?

- Det er svært på nuværende tidspunkt at svare på. Vi må bare sige, at den situation, vi er i i Danmark, minder om den situation, som vores sammenlignelige lande er i, siger han.

Med corona vidste I, at smitten ville sprede sig, når det første tilfælde var fundet. Hvorfor var det ikke tilfældet med abekopper?

- Man så det første tilfælde med abekopper tilbage i 1970, og der er så gået 52 år, hvor abekopper har været en zoonose, hvor man har haft smitte fra dyr til mennesker og meget korte smittekæder blandt mennesker. Det her er globalt set det første eksempel, hvor man ser en stigende smitte gennem længere tid over flere kontinenter af virussen.

Onsdag opfordrede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) på et pressemøde ifølge Washington Post mænd, der har sex med mænd, til at beskytte sig selv mod at blive smittet ved at reducere antallet af seksuelle partnere.

"Komiske Ali"

I Danmark fortsætter strategien for inddæmning af smitte, der drejer sig om oplysning og eksempelvis kampagner.

Henrik Ullum, det lyder jo som om, at strategien for at inddæmme smitten ikke virker, så skal den ændres?

- Strategien, vi har, er jo et eller andet sted det bedste bud på en effektiv strategi nemlig at få lavet bedst mulig information, diagnostik, smitteopsporing og isolation. Det gode ved abekopper er, at man kun smitter, mens man er syg, siger han.

Men er det ikke rimeligt at sige, at strategien ikke virker?

- Hvis man siger, at man har en inddæmningsstrategi, og man fra uge til uge ser flere tilfælde, så er man jo nærmest Komiske Ali, hvis man siger, at strategien virker rigtig godt. Så er man jo nødt til at optimere strategien, og en del af det handler om at få mere opmærksomhed på, at vi faktisk har smitte i Danmark.

Det er Sundhedsstyrelsen, der står for den konkrete håndtering af strategien, men de danske myndigheder har indtil videre begrænsede muligheder for at ændre den, mener Henrik Ullum. Det handler om at "skrue på nogle af de knapper", som allerede anvendes – heriblandt informationen, kampagner, henstillinger og opfordringer, fortæller Ullum.

Virussen kan være dødelig, men dødeligheden er lav og kun på omkring 1 til 3 procent. Man kan blive temmelig syg af abekopper, og symptomerne kan vise sig ved blærer på kroppen – ofte omkring baller og kønsorganer – ligesom den kan forårsage influenzalignende symptomer. Den adskiller sig imidlertid fra coronavirus ved, at man kun smitter, mens man er syg.

Men vigtigt er det også, lyder det fra Henrik Ullum, at man forstår realiteterne. Abekopper smitter i langt mindre grad end coronavirus og fortrinsvis i en begrænset gruppe.

Derfor er det også vigtigt at undgå stigmatisering, for det kan medføre den stik modsatte effekt.

- Hvis man føler sig udskammet, vil man føle sig tilbøjelig til ikke at gå til læge, når man har symptomer. Så bliver smitten skjult, og så vil den sprede sig endnu mere, siger han.

Torsdag blev al badning ved den populære Bellevue Strand i Aarhus frarådet, og nu er det samme tilfældet for endnu flere strande i kommunen

Det skriver Aarhus Kommune i et opslag på Facebook.

Helt konkret opfordres man nu også til at holde sig væk fra bølgerne Tålfor Strand ved Skæring og Studstrup Strandpark.

Årsagen for frarådningen ved Bellevue, Tålfor og Studstrup strande er dårlig vandkvalitet.

Det er det kraftige regnvejr mandag, der har skyllet mere end normalt meget vand ud i Aarhusbugten. Med vandet er fulgt en del bakterier, så der nu kan måles et forhøjet bakterieniveau.

Årsagen for frarådningen ved Bellevue, Tålfor og Studstrup strande er dårlig vandkvalitet.

Det er det kraftige regnvejr mandag, der har skyllet mere end normalt meget vand ud i Aarhusbugten. Med vandet er fulgt en del bakterier, så der nu kan måles et forhøjet bakterieniveau.

Frarådningen gælder i første omgang til og med mandag den 1. august.

Udover de nye frarådninger er der permanent badeforbud i inderhavnen ved Aarhus Ø og ved Egå S, hvor vandet fra Egå løber ud i bugten.

Man kan løbende holde øje med badevandskvaliteten på badevand.dk.

Hospitalerne, plejehjemmene og sundhedsvæsenet generelt har særdeles svært ved at få ansat det sundhedspersonale, der er brug for.

Faktisk bliver op mod halvdelen af opslåede stillinger ikke besat, når det gælder sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

Det skriver Dagbladet Information på baggrund af en rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der udkom i juni.

- Vi er nået dertil, hvor vi skal tage det her rigtigt, rigtigt alvorligt, siger Torben Hollmann, der er sektorformand for social- og sundhedsområdet i fagforbundet FOA, til TV 2.

Bliver værre i fremtiden

46 procent af alle forsøg på at besætte en sygeplejerskestilling i perioden september 2021 til og med februar 2022 har været forgæves. Det svarer til 4930 stillinger.

Zoomer vi ind på social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, gælder det henholdsvis 42 og 44 procent af stillingerne.

Samtidig er der heller ikke opmuntrende nyt at hente i onsdagens optagelsestal. Her er der nemlig særligt et fald på sygeplejerskeuddannelsen, hvor 18 procent færre blevet optaget sammenlignet med 2019.

Vi ser desværre ind i en fremtid, hvor det bliver værre og værre

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Spørger man Torben Hollmann, er der flere årsager til, at rekrutteringsproblemerne er så høje. Blandt andet små årgange af studerende, stort arbejdspres, skæve arbejdstider og lønninger, som mange er utilfredse med.

- Sundhedsvæsenet generelt har i en lang periode været udsat for besparelser, og vi har skullet løbe alt for hurtigt. Det gør selvfølgelig, at der er nogle, der ikke har lyst til det, siger han.

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, ser med bekymring på udviklingen i sundhedsvæsenet. Han vurderer, at de manglende rekrutteringer hos både sygeplejerskerne og social og sundhedsansatte har ”kæmpe betydning”.

- Og vi ser desværre ind i en fremtid, hvor det bliver værre og værre. Der bliver store mangler, og det vil gå ud over sygehusvæsenets kvalitet, siger han til TV 2.

Han forklarer, at den danske befolkning bliver ældre og ældre, og at efterspørgslen på sygehus- og sundhedsydelser derfor stiger.

Vi skal gentænke hele sundhedsvæsenet

Torben Hollmann, sektorformand i FOA

Derudover peger han ligesom Torben Hollmann på lønnen og arbejdsvilkårene som årsager til både rekrutteringsproblemerne og til det, som han kalder en "afvandring" fra fagene. Altså hvor sygeplejersker, SOSU-medarbejdere og andet plejepersonale simpelthen siger op eller går på deltid.

- Problemerne med arbejdsvilkårene bider sig selv lidt i halen. For jo flere der søger væk, jo mere arbejde er der til dem, der er tilbage. Både i forhold til vagtbelastningen og til selve arbejdet, hvor de ikke mener, de har tid nok til patienter, siger han.

Et quickfix er ikke nok

Netop den manglende tid er noget af det, der presser FOA's medlemmer i sundhedssektoren mest, fortæller Torben Hollmann. For det giver mange følelsen af, at de går hjem fra deres vagt uden at have gjort "arbejdet ordentligt".

- For eksempel hvis man forlader en patient, hvor man synes, man kunne have gjort det bedre. Eller man forlader et ældre menneske, der sidder og er ked af det, fordi man skal videre til den næste. Når man gør det længe nok, så synes man ikke, det er særligt rart at være der, siger sektorformanden.

Derfor er et quickfix med højere løn ikke nødvendigvis nok til at imødekomme rekrutteringsproblemrene, siger han. Nej, man skal kigge på en bredere palet, lyder det:

- Vi skal gentænke hele sundhedsvæsenet. Hvordan vi arbejder, hvordan vi møder, hvornår vi kan operere patienterne og så videre, siger han.

Og her er Jes Søgaard enig. Man kommer ikke uden om at kigge på lønnen, siger han, men det gælder om at "trække på alle løsningsmetoder".

Professoren foreslår blandt andet, at der bliver afsat flere ressourcer til sagsbehandlingen af sygeplejersker fra lande uden for EU, der gerne vil arbejde i Danmark. Derudover kan det ifølge Jes Søgaard være givtigt at give ældreplejen et eftersyn.

- Her er vi er nok nødt til på nogle punkter at lave nogle prioriteringer for, hvad det offentlige skal – og ikke skal – tilbyde, lyder det.

Tallene for antal optagede på SOSU-uddannelserne opgøres en smule anderledes og figurerer heller ikke i onsdagens optagelsestal for landets uddannelser. Men foreningen Danske SOSU-skoler oplyser til TV 2, at der fra 2021 til 2022 har været en lille stigning i antallet af de aftaler, som SOSU-eleverne indgår med arbejdsgiverne, altså kommunerne.

I en zoologisk have i Schweiz er tre asiatiske elefanter på kort tid døde. Inden for én måned har en elefantherpesvirus taget livet af de store dyr, der levede i fangenskab i den schweiziske storby Zürich.

Elefanterne var alle unge, og den ældste var otte år gammel.

Virussen ligger latent hos elefanterne - både i det fri og i fangenskab - og i nogle tilfælde kan den blive livstruende i løbet af få dage.

- Vi ved stadig ikke, hvorfor det sker, og hvornår det sker, siger Pascal Marty fra Zürich Zoo til det franske nyhedsbureau AFP.

Man ved dog, at virussen er den hyppigste årsag til, at elefanter mellem to og otte år dør, fortæller Pascal Marty.

Stod med omkomne elefanter

Den zoologiske have har nu fem asiatiske elefanter tilbage. De fik alle lov at stå et par timer med deres omkomne elefantmedlemmer, inden de blev fragtet væk. Og det betyder noget for elefanternes forståelse, fortæller Pascal Marty.

- Det er meget vigtigt for dem at få en afslutning og forstå, at de døde elefanter ikke længere er en del af gruppen, siger han.

Virussen er også velkendt herhjemme.

Tre danske elefanter døde

I løbet af 15 år har tre elefanter i København Zoo mistet livet som følge af virusset, fortæller dyrlæge og zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen.

- I alt er omkring halvdelen af de elefanter, der er født over de seneste 40 år, døde af det her. Og vi ser også et stigende antal, der dør, de steder hvor de lever vildt, siger han.

Alle voksne elefanter har antistoffer til elefant-herpesvirusset, forklarer han. Som unger får de det ind med modermælken, og derfor er der næsten ingen, der dør af det inden for det første leveår.

Får de lidt ældre elefanter en større mængde, kan det være dødeligt, men man ved ikke hvorfor, siger Bertelsen.

Holder øje med virussen

I København Zoo holdes løbende øje med niveauerne ved at tage blodprøver på de unge elefanter.

- Hvis de får et så højt niveau, at vi ikke tror, de kan klare det selv, sætter vi ind med behandling, siger han.

- Det kedelige er, at dyrene i Zürich blev behandlet, men døde alligevel. Det samme så vi i København. Det kommer så hurtigt, pludseligt og voldsomt, at det er svært at behandle, siger han.

København Zoo bidrager blandt andet til forskning i udviklingen af en vaccine, der skal forebygge den mystiske elefantdød.

Kravet fra Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, var klart.

Han ville have noget lige så ambitiøst som pyramiderne i Egypten.

Og nu er planerne på plads.

I et hjørne af det nordvestlige Saudi-Arabien skal der opføres et 200 meter bredt og 500 meter højt bygningsværk, der vil strække sig over 170 kilometer gennem kyst, ørken og bjerge.

Hver side af den gigantiske mur, der er døbt The Line, vil blive beklædt med spejle, som reflekterer omgivelserne.

Eller der er faktisk ikke tale om en mur, men to parallelle bygninger.

Imellem dem skal der opføres et futuristisk bysamfund, der af saudierne bliver betegnet som en "revolution", og som på sigt skal huse ni millioner mennesker.

Detaljerne er fortsat sparsomme, men det hævdes, at The Line udelukkende vil køre på vedvarende energi. Byen får ingen veje, biler eller CO₂-udledning. Et højhastighedstog skal gøre det muligt at komme fra den ene ende til anden på blot 20 minutter.

Bygningerne bliver forbundet af et netværk af gangstier i forskellige niveauer, og visionen er, at byens kompakte design skal sikre, at indbyggerne har adgang til alt inden for fem minutters gang. Integration af natur og åbne rum overalt vil spille en vigtig rolle i forbedring af luftkvaliteten.

- Byens lodrette samfund i lag vil udfordre de traditionelle flade, horisontale byer og skabe en model for naturbevarelse og forbedret menneskelig levedygtighed. The Line vil tackle de udfordringer, som menneskeheden står over for i bylivet i dag og kaste lys over alternative måder at leve på, udtaler Mohammed bin Salman i en pressemeddelelse.

Men alt er måske ikke helt så godt og problemfrit, som det lyder.

Kritiker blev dræbt

Det hele er en del af det saudiske prestigeprojekt Neom, som blev annonceret af den saudiske kronprins i 2017.

Det udspringer af planen Saudi Vision 2030, der har som mål at reducere Saudi-Arabiens afhængighed af olie og diversificere landets økonomi. Neom skal tiltrække udenlandske investeringer og turister samt skabe tusindvis af nye job.

Målet på sigt er at tiltrække 100 millioner årlige besøgende, hvilket skal booste den saudiske økonomi med adskillige milliarder kroner.

Projektet er ifølge CNN støttet med over 3500 milliarder kroner fra den saudiske regering, den saudiarabiske investeringsfond Public Investment Fund (PIF) – der ledes af bin Salman – samt lokale og internationale investorer.

Allerede fra start blev Neom-projektet dog mødt med kritik fra menneskerettighedsgrupper, der hævder, at den lokale befolkning i området i det nordvestlige Saudi-Arabien er blevet fjernet med tvang og trusler.

Organisationen Democracy for the Arab World Now sagde i februar til BBC, at 20.000 medlemmer af det lokale stammefolk Huwaitat er blevet forflyttet uden at modtage en passende kompensation.

- Bestræbelserne på at tvangsfordrive den oprindelige befolkning bryder enhver norm og regel i international menneskerettighedslovgivning, sagde direktør Sarah Lea Whitson til BBC.

I april 2020 blev aktivisten Abdulrahim al-Huwaiti skudt og dræbt af saudiske sikkerhedsstyrker. Han havde nægtet at lade sig blive smidt ud af sit hjem i Tabuk og var begyndt at lægge videoer på nettet, hvor han kritiserede projektet og tvangsforflytningerne.

Amnesty International hævdede i juni, at hele Saudi Vision 2030-projektet har medført nedrivninger af boligområder og tvangsforflytninger af over en halv million mennesker.

Den saudiske regering afviser, at nogen er blevet forflyttet mod deres vilje.

International fordømmelse

Anklagerne om Saudi-Arabiens brud på menneskerettigheder er dog ikke enestående.

Oliestaten har i årevies været kritiseret for at krænke menneskerettigheder og gennemførte i marts den største massehenrettelse i årtier, da 81 mennesker blev dræbt på én dag.

Den saudiske kronprins, der står i spidsen for prestigeprojektet, var ifølge amerikanske CIA ansvarlig for drabet på den systemkritiske journalist Jamal Khashoggi i 2018, som har ført til international fordømmelse.

Mohammed bin Salman afviser selv at stå bag drabet, men har erkendt, at han bærer en del af ansvaret, da det blev begået af personer ansat af den saudiske regering.

Derudover har landet – ligesom andre golfstater såsom Qatar – store problemer med udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, farlige arbejdsforhold og det såkaldte kafala-system, der beskyldes for at stavnsbinde migrantarbejdere til arbejdsgiverne.

For selvom Saudi-Arabien sidste år lavede reformer, der skulle forbedre forholdene for millioner af migrantarbejdere, var det ifølge organisationen Human Rights Watch langt fra tilstrækkeligt.

- Saudi-Arabien har en af de mest misbrugende versioner af kafala-systemet i regionen, og reformerne er begrænsede, problematiske og afmonterer på ingen måde kafala-systemet, sagde Michael Page, vicedirektør for Mellemøsten hos Human Rights Watch ,i marts sidste år.

Frygten hos menneskerettighedsorganisationer er derfor, at opførelsen af Noem-projektet og The Line vil ske under forhold, der ikke lever op til internationale regler og normer.

Beskyldt for greenwashing

Det gigantiske projekt er en del af kronprinsens vision om et grønnere Saudi-Arabien.

Det blev også italesat af bin Salman, da de nye detaljer og designet for The Line blev præsenteret i denne uge.

- Vi kan ikke ignorere de problemer med levedygtighed og miljøkriser, som vores verdens byer står overfor, og Neom er på forkant med at levere nye og fantasifulde løsninger på disse problemer.

Blandt andet slår projektet sig op på, at det nye bysamfund på grund af sin lodrette konstruktion kun vil optage 34 kvadratkilometer, hvilket gør, at 95 procent af landområdet kan bevares som natur.

Men kritikere beskylder den saudiske kronprins for at såkaldt greenwashing – at tiltag fremlægges som mere miljøvenlige og bæredygtige, end de i virkeligheden er, og at store grønne løfter bruges til at fjerne fokus fra realiteterne.

Op til klimakonferencen COP26 sidste efterår lancerede bin Salman også Saudi Green Initiative, der havde som mål at nå en nuludledning inden 2060. Det blev set som et stort skridt, men viste sig efterfølgende ikke helt at være retvisende, siger Joanna Depledge fra University of Cambridge, der ekspert i internationale klimaforhandlinger, til BBC.

For allerede få uger senere annoncerede Saudi-Arabien, at landet ville øge sin olieproduktion, og Bloomberg citerede kilder for, at den saudiske energiminister skulle have udtalt, at saudierne ikke havde tænkt sig at stoppe med at pumpe olie, indtil den sidste dråbe var oppe af jorden.

- Det er i virkeligheden ret chokerende, at Saudi-Arabien stadig synes at tro, at de kan fortsætte med at udnytte og udvinde olien i den nuværende situation, siger Joanna Depledge til BBC.

Hun påpeger, at for at holde den globale opvarmning på 1,5 grader, skal den globale olieproduktion falde med omkring 5 procent årligt frem mod 2030.

Ifølge BBC afviser talsmand for den saudiske regering Fahad Nazer alle beskyldninger om, at Saudi-Arabien laver greenwashing. Han insisterer på, at landet er på vej mod en grønnere fremtid.

Medie: Bekymringer holdes skjult

Oprindeligt var det planen, at størstedelen af Neom-projektet skulle være færdiggjort i 2025, men forsinkelser har nu rykket tidslinjen med fem år.

Alligevel insisterer kronprins bin Salman på, at hans ambitiøse projekt kører, som det skal.

I weekenden kunne Wall Street Journal dog citere fra hundredvis af fortrolige dokumenter om planlægningen af projektet.

Her fremgår blandt andet en tidlig vurdering fra januar 2021, som anslår, at The Line er nødt til at blive opført i etaper, og at opførelsen samlet kan tage op mod 50 år.

Derudover rejser flere ansatte i Neom-projektet i dokumenterne en bekymring for, hvorvidt folk rent faktisk har lyst til at bo og leve i så tæt et samfund – særligt i lyset af coronapandemien.

En anden bekymring går på, at bygningsværkets størrelse vil ændre dynamikken i grundvandsstrømmen i ørkenområdet og påvirke bevægelsesmulighederne for fugle og andre dyr.

Og så er der hele spørgsmålet om indbyggernes sundhed ved at bo i et samfund placeret mellem to 500 meter høje bygninger.

I den offentlige beskrivelse hævder Neom-projektet med sine mange grønne områder og mikroklimatiske rum at sikre et miljø med en optimal balance mellem sol, skygge og naturlig ventilation.

Men ifølge Wall Street Journal står der i de fortrolige dokumenter, at skygge er en af de største udfordringer ved konstruktionen. Manglende sollys kan være sundhedsskadeligt, lyder bekymringen.

Bloomberg citerede tidligere på måneden flere end 25 tidligere og nuværende medarbejdere samt 2700 siders interne notater for, at projektet har været plaget af tilbageslag, og at de ansatte ikke tør at fortælle kronprinsen, at hans visioner ikke kan lade sig gøre.

Men ifølge denne uges udmelding fra Mohammed bin Salman er hans dedikation til projektet urokkelig.

Visionen om The Line lever videre.