I årevis var det brystkræft, der var den mest udbredte form for kræft i Danmark, men nu har kræft i lunger, bronkier og luftrør taget over.

Det viser en ny rapport, "Kræft i Danmark", som Kræftens Bekæmpelse udgiver.

Det skriver Berlingske.

Over 5000 personer i Danmark fik i 2020 konstateret lungekræft, mens der blev konstateret 4800 tilfælde af brystkræft.

Stort set lige mange kvinder og mænd rammes af lungekræft, der har en høj dødelighed. Kun hver fjerde er i live efter fem år.

Selv om brystkræft blandt kvinder er næsten dobbelt så hyppig som lungekræft, er der flere kvinder, der dør af lungekræft.

I 2020 døde næsten 3400 personer i Danmark af lungekræft.

Ifølge formanden for Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG), overlæge Torben Riis Rasmussen, er der fortsat en svagt stigende tendens i antallet af nye lungekræfttilfælde.

Derfor er det ifølge ham forventeligt, at lungekræft vil forblive den største kræftsygdom i Danmark i en årrække.

Det er især regningen for tidligere tiders udbredte rygekultur, der nu betales af tusindvis af mennesker.

Med undtagelse af enkelte tilfælde af bestemte mutationer i kræftcellernes dna, luftforurening eller radon fra undergrunden så handler det om tobak.

Mellem 90 og 95 procent af alle lungekræfttilfælde vurderes således at være rygerelaterede.

- Den risiko, man påfører sig selv ved at ryge, forsvinder ikke, selv om man holder op. Mange af de patienter med lungekræft, vi ser i dag, er holdt op med at ryge, sommetider for mange år siden - men risikoen bærer de stadig med sig, siger Torben Riis Rasmussen til Berlingske.

Behandlingen af lungekræft er dog blevet bedre, og flere overlever.

Etårsoverlevelsen er hævet markant. Over halvdelen af patienterne er nu i live, ét år efter at de har fået diagnosen.

Femårsoverlevelsen kan dog stadig blive løftet, og der er ifølge Torben Riis Rasmussen også nye, lovende behandlinger i horisonten.

Over 1000 mennesker har i alt søgt erstatning for skader, som de mener, skyldes vaccinen mod covid-19.

Det skriver Berlingske.

De fleste ender med at få afslag. Men 32 har indtil videre fået tilkendt erstatning.

Direktør for Patienterstatningen Karen-Inger Bast oplyser til Berlingske, at der kommer 10-15 ansøgninger hver uge, og at sagerne "fylder en hel del".

- Men set i lyset af, at over 4,8 millioner danskere har fået et eller flere stik, og der er givet i alt 13,2 millioner doser, er antallet af ansøgninger om erstatning faktisk lavt, siger hun til avisen.

Mere præcist er det samlede antal ansøgninger oppe på 1138 ifølge avisen. Sidste år var der 614, som søgte om erstatning.

Cirka 500 sager er blevet afvist. Knap 600 sager er endnu ikke afgjort, skriver Berlingske.

Blandt de 32, som har fået tilkendt erstatning, er der ti, hvor årsagen er ansigtslammelser. For seks af patienterne skyldes det en blodprop. Der er også tilfælde af betændelse i hjerteregionen og nervebetændelse.

Generelt oplevede Patienterstatningen en stigning i antallet af ansøgninger om erstatning sidste år.

Det er Patienterstatningen, der afgør, om der skal udbetales erstatning for en fysisk eller psykisk skade, der er tilstødt under behandling på et sygehus, hos lægen eller efter brug af medicin.

Indsatsen med fjerde stik går først for alvor i gang til efteråret.

Fra 1. oktober vil alle danskere over 50 år blive tilbudt et fjerde stik med en coronavaccine.

Særligt udsatte grupper har kunnet få et fjerde stik de seneste uger. Plejehjemsbeboere og andre sårbare bliver tilbudt fjerde stik fra 15. september.

Det amerikanske justitsministerium vil nedsætte en taskforce i kølvandet på en afgørelse fra USA's højesteret, der fjerner den forfatningssikrede ret til abort.

Taskforcen har til formål at beskytte kvinders ret til selv at vælge, efter at højesteret i slutningen af juni omstødte afgørelsen "Roe v. Wade" fra 1973.

Det bliver vicejustitsminister Vanita Gupta, der skal stå i spidsen for taskforcen. Hun vil føre tilsyn med og evaluere delstaters lovgivning og tiltag, som truer med at "krænke den føderale juridiske beskyttelse" på området, oplyser justitsministeriet.

Arbejdsgruppen vil også føre tilsyn med love, der forsøger at forbyde Mifepristone. Lægemidlet er et af to midler, der ofte bruges til at fremkalde en medicinsk abort og afslutte graviditeten tidligt i forløbet.

Det sker som følge af uenighed om en "ekspertvurdering af midlets sikkerhed og effektivitet" fra den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA), oplyser justitsministeriet.

Højesterets afgørelse med seks stemmer mod tre har sendt chokbølger gennem hele USA, hvor 26 delstater enten med sikkerhed vil eller anses for at ville forbyde abort.

Samtidig er der delstater, som ønsker at gøre det sværere for kvinder at rejse til andre stater og få foretaget en abort.

Ifølge justitsministeriet vil taskforcen holde øje med enhver lovgivning, der "svækker kvinders mulighed for" at søge hjælp i andre delstater, hvor abort fortsat er lovligt.

Præsident Joe Biden har erkendt, at hans muligheder for at handle i forhold til abortrettigheder er begrænsede.

Den hurtigste måde at få genskabt rettigheder på føderalt plan vil være at opnå et stort demokratisk flertal i Kongressen, har Biden sagt gentagne gange.

Herefter vil man ifølge præsidenten kunne lave lovgivning på området.

En ny mutation af coronavarianten Omikron har spredt sig i Indien og vakt opsigt på grund af dens hurtige smitteevne.

Der er tale om mutationen BA.2.75. Fra at have udgjort to procent af alle coronasmittede i Indien 12. juni, udgør den nu 23 procent af alle covid-smittede i Indien. Det skriver flere medier heriblandt DW.com og Time.

BA.2.75 har spredt sig til to indiske delstater og er desuden registreret i Japan, Tyskland, Storbritannien, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Som konsekvens af den hastige smitte i primært Indien har Verdenssundhedsorganisationen WHO derfor sat BA.2.75 på listen over varianter, der overvåges. Desuden holder adskillige virologer og sundhedseksperter øje med smitteudviklingen.

Her understreges det dog over en bred kam, at det er for tidligt at være bekymret for den nye variant, da der er mangel på kliniske data.

- Det er for tidligt at drage konklusioner, men det ser ud som om, at den smitter eksponentielt i Indien. Om den vil kunne udkonkurrere BA.5, må vi se over tid, siger Matthew Binnicker, der er klinisk virolog på Mayo Clinic i Rochester, Minnesota.

Foråret viste, at coronasmitten fortsatte, selv om en stor del af verdens befolkning blev vaccineret for covid-19, så hvorfor overhovedet interessere sig for, om BA.2.75 eventuelt smitter mere?

Ifølge Matthew Binnicker fordi nye mutationer altid har potentiale til at svække vaccinernes effektivitet mod alvorlig sygdom. Et potentiale, der dog endnu ikke er dokumenteret, siger han til AP.

Dansk ekspert er ikke bekymret

Virolog på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen forholder sig indtil videre ganske rolig til den nyfundne mutation.

Han minder om, at det er BA.5, der er den dominerende variant i Europa og USA lige nu.

Den har allerede udkonkurreret BA.2, som dominerede i Danmark i februar 2022, som BA.2.75 stammer fra.

- Det er godt, at WHO holder øje med nye varianter, men i Danmark dominerer BA.5, der allerede har udkonkurreret BA.2, og derfor er det også en formodning, at BA.5 vil udkonkurrere en undervariant af BA.2 som den indiske, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Han frygter heller ikke, at BA.2.75 med nye spikeproteiner umiddelbart kan true vaccinernes effektivitet mod alvorlig sygdom.

Når en person vaccineres, opfatter immunforsvaret antigenet som fremmed. Dette aktiverer immuncellerne, som kaldes T-celler og B-celler.

- T-cellerne forhindrer ikke nødvendigvis infektion, men alvorlig sygdom, og det er også udgangspunktet med den nye mutation, indtil anden data foreligger. Vi skal passe på med at overfortolke de indledende fund, siger Allan Randrup Thomsen.

Fjerde stik som tilbud

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere sagt, at regeringen ikke forventer nogle restriktioner hen over sommeren.

Fra 1. oktober vil alle danskere over 50 år blive tilbudt et fjerde stik med en coronavaccine.

Særligt udsatte grupper har kunnet få et fjerde stik de seneste to uger. Plejehjemsbeboere og andre sårbare bliver tilbudt fjerde stik fra 15. september.

WHO har lige nu i alt syv varianter af covid-19, organisationen holder øje med.

For fjerde gang siden ulvens genindvandring i Danmark i 2012 har et ulvepar ynglet med succes i Danmark.

Det afslører optagelser fra vildtkameraer ved Klelund Plantage syd for Billund, der har observeret mindst en hvalp født først i maj, meddeler Miljøstyrelsen.

Tillykke til ulvemor og velkommen til dagens overblik.

Afgående præsident forsøgte at flygte ud af Sri Lanka

Sri Lankas trængte præsident, Gotobaya Rajapaksa, blev mandag stoppet i lufthavnen, da han forsøgte at forlade landet og flyve til Dubai.

Præsidenten har været i skjul, siden vrede demonstranter lørdag stormede præsidentpaladset i hovedstaden, Colombo.

Med militærets hjælp nåede præsidenten at flygte fra paladset i sidste øjeblik, før demonstranterne trængte ind. Siden har han været under militærets beskyttelse.

Efter stormen på præsidentpaladset lørdag har han lovet at træde tilbage som præsident for at sikre ”en fredelig overførsel af magten” til en efterfølger. Det skal ifølge planen ske onsdag.

Flaskevand bliver revet væk på Fanø efter PFAS-fund

Flere købmænd har måttet melde udsolgt for flasker af god gammeldags mineralvand på Fanø. Vandsalget på øen er eksploderet henover weekenden, hvor det kom frem, at samtlige drikkevandsboringer er forurenet med PFAS.

PFAS er en fællesbetegnelse for en række sundhedsskadelige fluorstoffer.

Niveauerne fra boringerne ligger på omkring 4 nanogram, hvilket er det dobbelte af grænseværdien, som sidste år blev sænket fra 100 til 2 nanogram.

Styrelsen for Patientsikkerhed har dog vurderet, at borgerne på Fanø kan drikke vandet i en begrænset periode, men fannikkerne – og muligvis også turisterne – har altså valgt at ty til flaskevand i stedet.

Danskerne hamstrer afbudsrejser som aldrig før

To års coronanedlukninger og udsigten til halvdårligt dansk sommervejr fik allerede i begyndelsen af skoleferien efterspørgslen på afbudsrejser til at stige.

Tilsæt dernæst en SAS-strejke, der lige nu er på sit niende døgn, og så har du ingredienserne til en efterspørgsel så massiv, at mangeårig administrerende direktør hos rejsesøgemaskinen Travelmarket Ole Stouby aldrig har set lignende.

På Travelmarket, som sammenligner alle tilgængelige afbudsrejser på markedet, kunne en afbudsrejse til blandt andet Grækenland eller Tyrkiet købes for mellem 1200 og 2200 kroner i slutningen af uge 26, altså lige i begyndelsen af skolernes sommerferie.

I dag er niveauet steget til op mellem 5000 og 7000 kroner for de absolut billigste afbudsrejser, oplyser Travelmarket til TV 2.

Lego trækker sig endeligt ud af Rusland

Lego har opsagt sin kontrakt med driftsselskabet bag 81 butikker i Rusland. Det oplyser driftsselskabet Inventive Retail Group (IRG), der står for driften af legetøjsproducentens russiske butikker, tirsdag ifølge Reuters.

Den danske legetøjskoncern meddelte i marts, at den holdt op med at sende legoklodser og legosæt ind i Rusland.

Det skete som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine og de efterfølgende sanktioner.

I mellemtiden forblev de 81 butikker i Rusland dog åbne indtil juni, hvor flere af dem blev midlertidigt lukket. Nu opsiges de alle.

Cort vinder nervepirrende spurt og 10. etape

Magnus Cort Nielsen, også kendt som "ConCorten", har gjort det igen.

På 10. etape af årets Tour de France tog EF-danskeren sin anden etapesejr i karrieren i verdens største cykelløb, da han efter målfoto spurtbesejrede australieren Nick Schultz i en intens finale.

Det så ellers ud til, at Magnus Cort var blevet sat fra udbruddet på den afsluttende kategori 2-stigning med fem kilometer igen, men på opløbet dukkede Cort op i finalen igen, da en større gruppe skulle spurte om sejren.

Her lagde han sig i hjulet på Schultz og nåede lige nøjagtig forbi på stregen. I 2018 vandt 29-årige Cort også en Tour-etapesejr efter et udbrud, da han kørte for Astana.

I 2021 tog Nordsjællands Politi en sag op mod den døgnåbne behandlingsinstitution Godhavn, hvor flere tidligere anbragte børn hævdede, at de igennem flere år var blevet udsat for vold og unødvendig magtanvendelse fra personalet på stedet.

Nu har Nordsjællands Politi droppet sagen mod Godhavn, som ligger i Tisvildeleje i Nordsjælland. Det fremgår af anklagemyndighedens afgørelse, som TV 2 har set.

TV 2-dokumentaren, ’Nødråb fra børnehjemmet’, gav i 2021 indblik i videoer og dokumenter, der afslørede mistrivsel og manglende omsorg på en lang række børnehjem. En af dem var børnehjemmet Godhavn, hvor to anbragte børn havde dokumenteret voldelige episoder og meldt det til politiet.

Politiet modtog drengenes anmeldelse i november 2016. Dengang valgte politiet at lukke sagen uden at gøre yderligere.

Efter at TV 2 kontaktede politiet i forbindelse med dokumentaren, valgte de at genoptage sagen. Men nu har de altså droppet sagen igen. Det skyldes, at anklagemyndigheden ikke har fundet basis for at rejse en sag mod personalet.

”Det er langt ude”

To tidligere anbragte på Godhavn er vrede over, at politiet har droppet sagen.

- Det er langt ude. Der er jo video af mange af tingene. Det er ikke i orden, siger 21-årige studerende Todi Godsk.

Ifølge Todi Godsk oplevede han selv adskillige voldelige episoder i de år, han var anbragt. Det var Todi Godsk og en anden anbragt, Silas Nielsen, der optog videoer af episoderne, som indgår i dokumentaren.

I 2016 optog drengene eksempelvis denne video:

Den dengang 15-årige Todi Godsk var blevet vred og havde truet med at kaste med ting. Han ville forlade Godhavn, men en mandlig ansat gik helt tæt på ham og opfordrede nu Todi Godsk til at skubbe ham. Episoden eskalerede til råb og vold.

Fysisk magtanvendelse imod børn må bruges, hvis de er til fare for sig selv eller andre eller er i gang med at ødelægge inventar. Men ifølge drengene i dokumentaren brugte personalet ofte magtanvendelse imod dem, selvom de ikke var til fare for nogen.

Forløbet er vigtigt

I forbindelse med dokumentaren vurderede flere eksperter, der blev forelagt videoerne, at flere af magtanvendelserne var ulovlige.

Alligevel har politiet altså nu droppet sagen.

Lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet Hanne Hartoft peger på, at forløbet op til en konflikt er vigtigt i sager, hvor politiet skal afgøre, om en magtanvendelse på et opholdssted har været lovlig.

I den konkrete episode i videoen ovenfor lægger anklagemyndigheden i sin afgørelse vægt på Todi Godsks adfærd forud for magtanvendelsen.

- Det fremgår, at du var meget sur, destruktiv og provokerende i din adfærd, idet du blandt andet ville kaste med billardkugler og smadre ting, hvorfor du blev lagt ned på gulvet i entreen og fastholdt i 2-3 minutter, står der i anklagemyndighedens afgørelse.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi.

Vil gå hele vejen

Todi Godsk og Christian Bøgh, som også er tidligere anbragt på Godhavn, har dog ikke tænkt sig at stoppe. Sammen med deres advokat vil de klage over afgørelsen til Statsadvokaten.

- Vi vil gå hele vejen, indtil der er nogen, der bliver dømt i den her sag, siger Todi Godsk.

- Og til der kommer nogle konsekvenser for nogen, tilføjer Christian Bøgh.

Det er ikke første gang, at døgninstitutionen Godhavn er i mediernes søgelys.

Fra 1940 og frem til 1970 blev anbragte drenge på netop Godhavn udsat for grove overgreb som systematisk vold, seksuelle overgreb og medicinske forsøg.

Overgreb så grove, at statsminister Mette Frederiksen (S) i 2019 gav de i dag voksne mænd en officiel undskyldning fra staten. Og i februar 2021 blev 17 af de tidligere Godhavn-drenge tilkendt erstatning på 300.000 kroner hver.

Mandag morgen var der tomt på hylderne i Dagli' Brugsen i Sønderho og Super Brugsen i Nordby på Fanø. I hvert fald der hvor der plejer at være vand på flaske.

- Vi havde udsolgt mandag morgen, så vi har bestilt fire gange så meget vand hjem, som vi plejer, til vores leverance onsdag, fortæller Alexander Krogsgaard, souschef i Dagli' Brugsen, Sønderho.

Også hos kollegaen mere nordligt på øen har de mærket en markant større efterspørgsel på vand.

- Vi har nok fordoblet salget i weekenden. Normalt er det mest de tyske turister, der køber vand på flaske, men i weekenden var det også danskere, der købte det, så vi havde udsolgt af nogle af varianterne. Sådan plejer det ikke at være, lyder det fra Bent Kruse Madsen, der er uddeler i Super Brugsen i Nordby.

Vandet kan drikkes

Lørdag kom det frem, at samtlige drikkevandsboringer på Fanø er forurenet med PFAS, som er en fællesbetegnelse for en række sundhedsskadelige fluorstoffer.

Vi er vant til at bo i et land med rent drikkevand, så det er meget udansk at skulle købe flaskevand

Bent Kruse Madsen, uddeler i Super Brugsen i Nordby

Niveauerne fra boringerne ligger på omkring fire nanogram, hvilket er det dobbelte af grænseværdien, som sidste år blev sænket fra 100 til to nanogram.

Styrelsen for Patientsikkerhed har dog vurderet, at borgerne på Fanø kan drikke vandet i en begrænset periode, men flere har altså valgt at ty til flaskevand i stedet.

- Jeg kan godt forstå, at folk er bekymrede. Det er da træls at skulle tænke på den slags i sin ferie, men nu har vi bestilt ekstra meget vand hjem og håber, det er nok, så folk kan få en tryg ferie herovre, siger Alexander Krogsgaard og samme melding kommer fra brugsen i Nordby.

- Vi har også bestilt mere hjem, og vi kan høre, at det er noget, kunderne taler om. Vi er vant til at bo i et land med rent drikkevand, så det er meget udansk at skulle købe flaskevand, siger Bent Kruse Madsen.

Også andre steder på øen bliver der talt om PFAS-forureningen. Både hos Sol og Strand og Danibo, der lejer feriehuse ud på Fanø, har de oplevet nogle få gæster spørge til meldingen om PFAS i drikkevandet.

- Vi havde 60 personer, der kom og hentede nøgler, og der var måske to eller tre, der spurgte til, om de nu kunne drikke vandet, fortæller Morten Schøler, der er bureauchef i Sol og Strand, og samme oplevelse har Hanne Thyssen, der er medejer og administrerende direktør i Danibo.

- Jeg nåede lige at tænke 'åh nej', da jeg læste om det, men da jeg så fik nærlæst det, kunne jeg se, at der ikke er noget nyt i tallene, og det er også kun få gæster, der har spurgt indtil det, siger hun.

Vandledning til Esbjerg

Målingerne på Fanø blev foretaget tidligere på året, men indtil videre er der ingen svar på, hvor PFAS-forureningen kommer fra.

PFAS-stofferne er andre steder især fundet tæt på brandøvelsespladser, fordi man før brugte fluorstoffer i brandslukningsskum. Men på Fanø har man ikke haft lignende pladser, og det er indtil videre uvist, hvor stofferne kommer fra.

Borgmester Frank Jensen (RV) siger til TV SYD, at man arbejder på at finde en løsning, og at den foretrukne er en vandledning mellem Fanø og Esbjerg. En løsning, der dog har lange udsigter.

- Jeg ved ikke præcist, hvor lang tid det tager, men det bliver mindst et år, og det er måske endda også optimistisk, lyder det fra borgmesteren.

Indtil da forsøger det lokale vandværk Fanø Vand at afprøve andre løsninger for at få så rent vand som muligt.

- Vi kører nogle forsøg med at rense vandet, så vi måske kan komme tættere på grænseværdien, siger Frank Jensen.

I Tyskland frygter myndighederne, at Rusland permanent vil lukke for gastilførslen til rørledningen Nord Stream 1, når den fra mandag tages midlertidigt ud af drift.

Nord Stream 1, der er hovedåren for gastilførsel fra Rusland til Europa, skal de næste ti dage gennemgå en planlagt årlig vedligeholdelse.

Rusland har i kølvandet på krigen i Ukraine begrænset eksporten af naturgas til Europa, men afviser at bruge energieksport som våben.

Men den udmelding er ikke nok til at berolige den tyske økonomi- og klimaminister Robert Habeck.

- Med det mønster, vi har set, ville det ikke overraske meget, hvis de finder en eller anden lille teknisk detalje og siger: ”Vi kan ikke lukke op igen. Vi fandt et problem, og det var det”. Så situationen er da anspændt, lyder det fra Habeck.

- Det er alvorligt det her

Det er ikke usandsynligt, at den tyske bekymring bliver en realitet. Det vurderer Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

- Når tyskerne er bekymrede, skal vi også være bekymrede. Vi har set, hvordan gasflowet fra Rusland gradvist er blevet reduceret over den seneste tid. I Danmark har vi oplevet, at Rusland har lukket for en kontrakt, fordi vi ikke ville betale i rubler. Det samme er sket for en række større europæiske lande, fortæller Brian Vad Mathiesen til TV 2.

Ifølge branchedirektør i Dansk Industri Energi, Troels Ranis, vil en permanent lukning for Nord Stream 1 få konsekvenser herhjemme – også for de danske husholdninger.

- Det er alvorligt det her, for det vil påvirke os allesammen. 13 procent af vores samlede energiforbrug er baseret på naturgas. Det er mindre end for 20–25 år siden, men alligevel en anseelig del, så det vil ramme os allesammen, siger Troels Ranis til TV 2.

Mastodonter står for skud

Også de danske virksomheder står for skud, hvis ikke Nord Stream 1 åbner efter de ti dages vedligehold, fortæller Troels Ranis.

- Der er lagt beredskabsplaner for, hvordan man skal håndtere, at der kan blive lukket for gassen helt eller delvist, siger han.

De mest gasforbrugende virksomheder herhjemme kan blive ramt, hvis gasledningen Nord Stream 1 ikke genåbner – det gælder blandt andet Arla, Danish Crown, Novo Nordisk og Carlsberg.

Hvis de europæiske gaslagre ikke er fyldt op, vil gassen blive prioriteret efter en nøgle, hvor husholdningerne står forrest.

Det kan betyde, at der ikke bliver gas – eller kun begrænset mængder gas – tilovers til såkaldt ubeskyttede virksomheder.

Omkring 50 danske virksomheder inden for blandt andet fremstilling af fødevarer og byggematerialer tilhører den kategori.

Et sandsynligt scenarie

Ligesom Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet mener Troels Ranis, at det er et sandsynligt scenarie, at Rusland lukker helt for gassen.

Det har fået DI til at nedsætte et særligt forum for de virksomheder, der risikerer at blive ramt.

- Vi kigger sandsynligvis ind i en reel gaskrise, hvor der ikke er adgang til den gas, virksomhederne har brug for. Det betyder, at gassen bliver rationeret, og virksomhederne risikerer at blive helt eller delvist lukket, siger Troels Ranis.

Medlemmerne af det særlige forum vil løbende blive briefet om situationen, ligesom der vil blive holdt møder, hvor også myndighederne deltager.

Sidste søndag modtog Thomas Vedsmand og hans kollegaer i Hovedstadens Beredskab meddelelsen om, at der var skyderi i Fields.

Sammen med sine kollegaer iførte han sig skudsikker hjelm og vest, og så kørte han mod Fields på Amager.

- Der får vi en yderligere bekræftelse på, at det er et masseskyderi, der foregår, og at der er mange tilskadekomne, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

På vejen bliver planen lagt, og ude foran Fields fik Thomas Vedsmands kollegaer fat i en særlig patrulje fra politiet, der eskorterede dem ind, så de kunne hjælpe de sårede ud til ambulancerne.

På daværende tidspunkt vidste de ikke, om der var flere gerningsmænd i shoppingcentret, og han vidste derfor, at det kunne være farligt at gå ind og hjælpe.

Vores opgave handler om at komme ind til de sårede hurtigst muligt

Magnus Mattsson, indsatsleder

Rigshospitalet har meldt tilbage til jer, at den indsats, som I lavede, var afgørende for, at de fire, der var meget hårdt tilskadekomne, overlevede. Hvad får det dig til at føle?

- Det fortæller mig, at det, som vi går og arbejder og træner på, er det rigtige.

Har trænet i Fields

Det særlige beredskab SIKS, der står for "Særlig Indsats i Kritiske Situationer", er et samarbejde med Københavns Politi og Region Hovedstaden, som skal sikre, at flest mulige menneskeliv bliver reddet under et skyderi eller terrorangreb.

Typisk bliver de 50 ansatte i Hovedstadens Beredskab kaldt ud til brande, aktioner under vand eller oppe i luften, som Thomas Vedsmand forklarer det.

Derfor var det også en atypisk aktion, som indsatsleder Magnus Mattsson pludselig skulle lede.

- Vores opgave handler om at komme ind til de sårede hurtigst muligt. Så tiden er meget, meget kritisk her, hvis vi skal kunne redde dem.

Derfor skulle Magnus Mattsson hurtigt vurdere i samarbejde med politiet, hvor de kunne rykke sikkert ind i bygningen.

Og her havde han en stor erfaring, selvom han ikke har stået med et masseskyderi før.

- Vi har tidligere været til øvelser ude i Fields og for ikke ret mange uger siden ude på Fisketorvet, hvor vi har øvet det her, fortæller han.

"Vi gjorde en forskel"

Den seneste uge har været fyldt med tanker og refleksioner for Magnus Mattsson.

Sammen med sine kollegaer har han evalueret indsatsen blandt andet med politiet og lægerne på Rigshospitalet.

Hos politiet har de fået det fulde overblik over, hvad der præcist skete, og det har hjulpet med at bearbejde det.

Og så har de fået at vide, at den førstehjælp, der blev ydet på stedet, har været med til at redde liv.

- Personligt tager jeg med, at det her SIKS, som vi har trænet i så mange år, fungerer. Vi gjorde en forskel derude, slutter han.

Se hele indslaget med Magnus Mattsson og Thomas Vedsmand i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY