Hvad skal du 8. december 2032?

Det er nok de færreste af os, der kan svare på, hvad vi skal så langt ude i fremtiden.

Ikke desto mindre er det datoen, som 14-årige Ester Kudahl Sørensen og hendes familie skal sætte et kryds ved i kalenderen.

Jeg kan ikke forestille mig, at det kommer til at ske med den nuværende tid, fordi det er så langt ude i fremtiden

Ester Kudahl Sørensen

Det er nemlig her – mere end ti år ude i fremtiden – at Ester Kudahl Sørensen er blevet indkaldt til konsultation på Rigshospitalets tand-mund-kæbekirurgisk ambulatorium.

- Vi troede, at der var tale om en fejl, da vi fik indkaldelsen. Det virker helt vildt, at vi skal vente til 2032. Det er dybt frustrerende – først at vente i kommunen og siden til konsultation på hospitalet, siger Søren Kudahl Sørensen, der er far til Ester, til TV 2 Lorry.

Også Ester Kudahl Sørensen selv er irriteret over de lange udsigter til en konsultation.

- Jeg synes, at det er meget irriterende. Jeg kan ikke forestille mig, at det kommer til at ske med den nuværende tid, fordi det er så langt ude i fremtiden, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg er næsten 25 år gammel, når jeg kan få tid.

Fra bøjle til operation

Tandretningen, der skyldes et overbid, så i første omgang ud til at kunne blive behandlet med en bøjle og hjælp fra en bøjletandlæge, men det blev – ifølge Søren Kudahl Sørensen – ikke gjort i tide på grund af næsten tre års ventetid i den kommunale tandregulering.

- Jeg kan forstå på eksperterne, at det ville have været muligt. Men fordi hun kom til så sent, skal Ester i stedet have en kæbeoperation, forklarer Søren Kudahl Sørensen.

- Det her kommer til at følge hende langt ind i voksenlivet. Det er jo noget, man gerne vil have klaret hurtigere. Det er helt vildt synd for hende, at hun skal vente så længe.

Og Ester Kudahl Sørensen og familien er langt fra ene om udfordringen med lange ventetider på tand-mund-kæbekirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet.

Tidligere på måneden fortalte Ekstra Bladet, at 17-årige Oliver Kristensen havde fået en konsultation på samme afdeling i april 2029.

I den forbindelse udtalte ledende overtandlæge i afdeling for kæbekirurgi, Thomas Kofod, at ventetiderne skyldtes manglende kapacitet og ressourcer.

2236 på venteliste

Region Hovedstaden oplyser til TV 2 Lorry, at en opgørelse fra 25. maj viser, at der var 2236 patienter, der ventede på udredning og behandling på afdeling for kæbekirurgi på Rigshospitalet.

Heraf ventede i alt 1806 patienter på kirurgisk visitation og efterfølgende behandling, mens 427 af patienter allerede havde fået foretaget en visitation.

Region Hovedstaden kan ikke vurdere, hvad den gennemsnitlige ventetid på udredning og behandling er på afdelingen. Dog oplyser regionen, at nogle patienter oplever længere ventetid, fordi bøjlebehandling og kæbekirurgi først kan gå i gang, når knoglerne er vokset færdig, hvilket de typisk er i 17 til 20-års alderen.

Jeg ville ønske, at jeg kunne tage hende og de andre patienter, der venter, ind i morgen, men det kan jeg ikke

Martin Magelund Rasmusen, centerdirektør ved HovedOrtoCentret på Rigshospitalet

Martin Magelund Rasmusen er centerdirektør i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Han bekræfter Thomas Kofods vurdering af, at man mangler kapacitet og ressourcer.

-Vi har en patientgruppe, som i antal stiger langt mere, end det vi har mulighed for at behandle. De nuværende tider afspejler ventetiden med den nuværende kapacitet og ressourcer, der er afsat til området. Vi arbejder intenst på, at ventetider vil blive kortere, end de er i øjeblikket. Det er jo et spørgsmål om prioritering i det samlede sundhedssystem, siger han til TV 2 Lorry.

Han forklarer samtidig, at det faktum, at de samlede patientforløb ofte kan strække sig over tre til fire år, og at patienterne skal til mange konsultationer, også spiller ind på de lange ventetider.

- Rigshospitalet er ærgerlige over de lange ventetider og tager dem meget alvorligt og er ved at undersøge, hvordan udfordringerne på området kan løses, så patienterne får hurtigere hjælp end i dag.

Frit sygehusvalg

Han kan godt forstå, at Ester Kudahl Sørensen og andre ventende patienter er frustrerede over de lange ventetider.

- Jeg ville ønske, at jeg kunne tage hende og de andre patienter, der venter, ind i morgen, men det kan jeg ikke, siger Martin Magelund Rasmussen.

Region Hovedstaden oplyser, at patienterne kan gøre brug af det frie sygehusvalg, da behandlingen ikke er højspecialiseret.

Det betyder med andre ord, at de kan vælge at få deres behandling på et hospital et andet sted i landet. Det er dog ikke umiddelbart en løsning, mener Søren Kudahl Sørensen.

Vil I tage imod et eventuelt tilbud fra et hospital et andet sted i landet?

- Jeg har talt med patientvejledningen, som har fortalt, at operationen kun foretages i Aalborg, Esbjerg og Odense. Det er kun Odense, der er inden for en nogenlunde rækkevidde. Man skal både være indlagt og derover mange gange før (i forbindelse med konsultationer, red.). Så det ser jeg ikke umiddelbart som en holdbar løsning, siger Søren Kudahl Sørensen.

De direkte sundhedsudgifter relateret til covid-19 udgjorde sidste år 20,1 milliarder kroner ud af de samlede sundhedsudgifter på 270,8 milliarder kroner.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Udgifter til coronavirus steg dermed markant i forhold til 2020, hvor tallet blev opgjort til 5,1 milliarder kroner.

Test og opsporing for 12,5 milliard kroner

Det er blandt andet ekstraudgifter til test og smitteopsporing samt vaccination, der er årsag til den kraftige stigning.

Test og smitteopsporing kostede sidste år 12,5 milliarder kroner mod 1,7 milliarder i 2020.

Og vaccinationer - der først blev igangsat i de allersidste dage af december 2020 - kostede 4,4 milliarder kroner sidste år.

Selve behandlingen af covid-19 patienter kostede blot 0,9 milliarder kroner.

I alt løb de samlede sundhedsudgifter op i 270,8 milliarder kroner sidste år.

Det er en stigning på 25,5 milliarder kroner, hvoraf corona altså stod for langt størsteparten.

10 procent af Danmarks BNP

Deler man udgifterne ud på aktører, er der sket kraftigst stigning i de såkaldte ambulante sundhedscentre, som blandt andet dækker test- og vaccinationscentre.

Også hos tandlægerne steg udgifterne. Det skyldes dog mest af alt, at nedlukninger i 2020 betød, at sammenligningstallet var unormalt lavt.

På hospitalerne voksede udgifterne med 3,1 milliarder kroner til 116,8 milliarder kroner, svarende til 2,8 procent.

Til sammenligning har den gennemsnitlige vækstrate på hospitalerne det seneste år været 2,7 procent.

Sundhedsudgifterne udgjorde sidste år 10,8 procent af det samlede bruttonationalprodukt i Danmark.

Anthony Fauci, der under pandemien har været hele USA's virusekspert og landets ansigt udadtil, er blevet testet positiv for corona onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 81-årige ledende statsepidemiolog er fuldt vaccineret og oplever kun milde symptomer.

- Fauci vil følge covid-19-retningslinjerne fra USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) og medicinsk rådgivning fra sin læge og vende tilbage, når han tester negativ, hedder det i en erklæring.

Han har under pandemien arbejdet som sundhedsfaglig chefrådgiver for den amerikanske præsident, Joe Biden.

De to skulle dog ikke have befundet sig i nærheden af hinanden i løbet af de seneste dage, hvorfor man ikke anser præsidenten som værende i risiko for at være blevet smittet med coronavirus.

I konflikt med Donald Trump

Da coronapandemien gjorde sit indtog i USA, blev Fauci hurtigt kendt som USA's ansigt udadtil og landets virusekspert.

Derfor blev han også hurtigt en betroet kilde - også internationalt - til pålidelig information om virussen.

Han optrådte hyppigt i medierne for at give sit besyv med og havde også skarpe holdninger til, hvordan USA skulle håndtere pandemien.

Men hans ærlige holdning til USA's manglende evne til at få styr på pandemien bragte ham også i konflikt med den tidligere præsident Donald Trump.

Han angreb ofte Fauci i slutningen af hans embedsperiode og hjalp til med at gøre ham til en hadet skikkelse blandt den højreorienterede del af landet.

Fauci har imidlertid undgået at blive smittet i op til to år. Det har han gjort ved at tage sine forholdsregler og om nødvendigt takke nej til at deltage ved større begivenheder.

Ifølge CDC havde omkring 60 procent af den voksne befolkning i USA været smittet med coronavirus tilbage i februar. Det viste en undersøgelse.

Opfordringen var i sommeren 2020 ikke til at misforstå: Alle minkavlere bør pcr-testes en gang om ugen.

Coronavirussen havde fået fat i Nordjylland, og smittekæderne kunne føres tilbage til personer på minkfarme. Det var alvorligt nok i sig selv, men myndighederne havde også fået slået et skræmmende faktum fast: Mink smitter mennesker.

Første forsøg på at inddæmme smitten var at bede alle minkavlere om at blive pcr-testet en gang i ugen.

Men nu viser det sig, at en række avlere ikke fulgte myndighedernes opfordring. Det kommer frem i TV 2-dokumentaren 'Minkfarmens skjulte smitte', der blandt andet har fået adgang til tal fra Statens Serum Institut, der ikke tidligere har været fremme.

Ud af 3272 danskere, der enten ejer eller bor på en minkfarm, var 1903 af dem ikke blevet pcr-testet en eneste gang inden september 2020.

I halvanden måned havde en stor del af avlerne altså ikke fulgt en klar opfordring fra myndighederne.

Det bliver bakket op af holdet bag dokumentarfilmens egen research. Ud af 60 jyske minkavlere fortæller omkring en tredjedel nemlig, at de ikke fulgte myndighedernes anbefaling om at blive testet en gang om ugen.

En af dem er Klaus Nissen.

Stolede ikke på systemet

Han har været minkavler i mere end 30 år og passede – indtil coronavirusudbruddet – sin farm ved Tim i Vestjylland. Men i juli 2020 modtog han ligesom alle sine kolleger brevet fra Statens Serum Institut, hvor han blev bedt om at blive testet en gang om ugen.

Men det gjorde han ikke, fortæller Klaus Nissen i dokumentaren.

- Vi stolede ikke på systemet. Det gjorde jeg simpelthen ikke, og det gør jeg slet ikke i dag. Jeg var ikke syg. Hvorfor skulle jeg lade mig teste? siger Klaus Nissen i dokumentaren.

På spørgsmålet, hvorfor de ikke blev testet for coronavirus, svarer han:

- Tænk nu, hvis vi havde det.

Blev en minkfarm konstateret smittet, risikerede avleren, at alle dyrene skulle slås ned, og erstatningen ville blive mindre.

DR regnede dengang på det og kom frem til, at der var omkring 200 kroners forskel i erstatningen per mink, alt efter om de var konstateret smittet eller ej.

- Derfor lod vi os ikke teste. Og sådan tror jeg, at det var med mange, siger Klaus Nissen.

Standardmåden

Formanden for Dansk Pelsdyravlerforening, Tage Petersen, afviser i TV 2-dokumentaren, at mange minkavlere ikke blev testet for coronavirus. Han tror heller ikke, at Statens Serum Instituts tal er korrekte.

Mange minkavlere blev nemlig kviktestet i stedet for pcr-testet, mener han. Men det viser sig, at få blev hurtigtestet tilbage i sommeren 2020, og senere trækker Tage Petersen også sin forklaring i land.

Statens Serum Institut holder fast i, at dets tal er korrekte, og stedets faglige direktør, Tyra Grove Krause, fortæller, at ved at blive testet kunne minkavlerne hjælpe med at nedbringe risikoen for, at coronavirus dengang spredte sig yderligere til samfundet.

- Opfordringen var jo ikke for at genere nogle. Det var, fordi vi var bekymrede for folkesundheden, siger hun.

Opfordringen var jo ikke for at genere nogle. Det var, fordi vi var bekymrede for folkesundheden

Tyra Grove Krause, faglig direktør, Statens Serum Institut

Myndighedernes strategi hvilede på tillid. Det var kun en opfordring til minkavlerne, at de skulle pcr-testes. Det var før, at politikerne blev enige om en erstatningsaftale, der ville sikre minkavlerne – uanset positive eller negative tests – omkring 11 milliarder kroner.

Tilbage i sommeren 2020 gjaldt de almindelige erstatningsregler nemlig. Simpelt forklaret betød det, at minkavlerne fik mindre i erstatning, hvis deres farm blev smittet. Det er samme princip, som hvis en gård får fugleinfluenza, og dyrene dermed skal slås ihjel meget hurtigt.

- Det er standardmåden at gøre det på, siger Nikolaj Veje, der er direktør i Fødevarestyrelsen.

Han anerkender, at minkavlerne dermed havde et incitament til ikke at få konstateret coronavirus på farmen.

- På den ene side gav vi et stærkt incitament til, at man ikke fik smitte ind til sine mink. På den anden side var der en risiko for, at det havde noget værdi for minkavlerne at undgå at oplyse eller konstatere, at minken var smittet, siger Nikolaj Veje.

Et sårbart system

I dokumentaren fortæller flere minkavlere, at de ikke blev testet, fordi de ikke var syge. Men så har man ikke ”forstået, hvad corona handler om”, som professor i immunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen siger.

Fordi opfordringen af flere ikke blev fulgt, havde myndighederne heller ingen chance for at vurdere, om strategien virkede, forklarer han. Hvis man havde vidst, at en stor del af minkavlerne ikke blev testet, havde man højst sandsynligt indført nogle kontrolinstanser hurtigere, mener Jan Pravsgaard Christensen.

- Et system, der er baseret på selvkontrol, er et sårbart system, og det viser det her også. Hvis man er presset på økonomien, kan man lade sig friste til at snyde.

Det er Bent Ole Gram Mortensen enig i. Han er professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet, og han mener, at myndighederne skulle have været ”hurtigere på aftrækkeren” med kontrol af personalet på minkfarmene.

- Myndighederne burde have indført krav om testning af minkavlere, personale og familie. Og hvis ikke der var hjemmel til det, burde man have fremskaffet det. Vi kan ikke komme efter minkavlerne juridisk, fordi det kun var en opfordring om human testning, siger Bent Ole Gram Madsen.

Zoner og aflivning

Hen over sommeren 2020 blev smitten på minkfarmene ved med at stige.

Opfordringen til avlerne om human-testning havde ikke tilstrækkelig effekt. Derfor skulle avlerne også sende prøver ind fra deres døde mink med faste intervaller. Men det kom efterfølgende frem, at flere avlere havde testet døde mink, de vidste, der ikke var smittet med coronavirus. En positiv test ville stadig koste avleren penge.

Strategien stoppede ikke smitten, så i løbet af efteråret blev det besluttet, at alle mink inden for risikozoner på 7,8 kilometer fra en smittet farm skulle aflives. Stadig gjaldt det, at havde man fået konstateret coronavirus, ville man få en lavere erstatning.

Heller ikke det havde den effekt, myndighederne håbede på. Så på et skrattende, virtuelt pressemøde – fordi Christiansborg også var ramt af et smitteudbrud – 4. november 2020 fortalte statsminister Mette Frederiksen, at alle danske mink skulle aflives.

Noget, som der få dage senere viste sig ikke at være lovhjemmel til, og som førte til, at en Minkkommission blev nedsat. Den skal efter planen komme med en rapport i slutningen af juni.

Se dokumentaren 'Minkfarmens skjulte smitte' på TV 2 torsdag klokken klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY nu

Den nye Omikron-variant BA.5 spreder sig i øjeblikket i Portugal, hvor den har skubbet smittetallene opad.

Varianten blev første gang registreret i Sydafrika i starten af året, og ifølge Statens Serum Institut (SSI) vil den også i Danmark blive den dominerende variant i den kommende tid.

Men hvorfor har BA.5 lige præcis kastet sig over Portugal?

Om to uger vil det se anderledes ud

Ifølge Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet, rammer coronabølger forskellige lande med tidsforskydninger.

Eksempelvis var BA.5 stigende i Portugal allerede i maj, mens den i Danmark først vil være dominerende om få uger, og derfor er smittetallet i Portugal naturligt højere.

- Vi har set tidsforskydningen hele vejen igennem pandemien og diskuteret, hvorfor det og det land har mange smittede, når de andre lande ikke har. Men når vi to taler sammen igen om to uger, vil det se anderledes ud, siger Flemming Konradsen.

Under tidligere bølger har vi set, at smitten er steget i dele af verden, men ikke i andre. Det så vi eksempelvis sidste forår, hvor smitten rasede i flere danske nabolande, mens det lå stabilt i Danmark.

Ole Frilev Olesen giver Flemming Konradsen ret.

Han er vaccineforsker og professor i molekylærbiologi ved Københavns Universitet.

- Jeg tror, at vi hen over sommeren vil se, at BA.5 også spredes yderligere i andre lande, siger han.

Desuden har det også en betydning, i hvilken forbindelse varianten er blevet introduceret, og om det eventuelt er sket i en sammenhæng, hvor der har været mulighed for superspredning.

Forrige bølger spiller ind

Ifølge Flemming Konradsen ser de portugisiske sundhedsmyndigheder et sammenfald mellem udbredelsen af BA.5 og tiden, hvor man hævede stort set alle restriktioner i Portugal.

Derfor kan varianten også have ramt Portugal på et tidspunkt, hvor det var ekstra sårbart.

- Ifølge myndighederne var folks adfærd mere løssluppen, og det har dannet grobund for en vækst af den her særlige smitsomme variant, forklarer han.

Desuden spiller det ind, hvornår den forrige bølge ramte landet.

Mens Portugals forrige bølge var relativt kort og begyndte at gå nedad i starten af februar, faldt de danske smittetal først for alvor i midten af måneden.

Usikkerhed om, hvorvidt variant ville vokse i Danmark

Herhjemme går vi ifølge SSI en sommer i møde med stigende smitte, og selvom BA.5 ser ud til at være mere smitsom end forrige varianter, er der ikke tegn på, at den nye variant er mere alvorlig i forhold til de hidtil kendte coronavarianter.

Ifølge eksperter bunder den "sommerbølge", vi kan stå overfor, i, at jo mere smitsom virus er, desto mindre betyder årstider.

I starten af maj mente SSI ikke, at BA.5 ville blive dominerende i Danmark, men den vurdering er efterfølgende ændret.

Faglig direktør i SSI Tyra Grove Krause skriver i en mail til TV 2, at BA.5 i starten af maj udgjorde mindre end 1 procent af de ugentligt sekventerede prøver i Danmark.

Og på trods af at man så en vækst af varianten i Sydafrika og Portugal, var der usikkerhed om, hvorvidt den ville kunne vokse frem på samme vis i Danmark.

- Det skyldes, at vi havde en Omikron-bølge domineret at BA.2, der er tættere beslægtet på BA.5 end for eksempel BA.1, der havde domineret i Portugals Omikron-bølge, forklarer Tyra Grove Krause.

Først hen imod slutningen af maj kunne SSI se, at varianten var i vækst, selvom det var fra et lavt niveau.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) samarbejder med eksperter om at finde et nyt navn for virussygdommen abekopper.

Det oplyser WHO ifølge BBC tirsdag.

Meldingen kommer, efter at flere end 30 forskere i sidste uge i en fælles udtalelse skrev, at der er "et presserende behov" for at finde et nyt navn til virussen og den sygdom det forårsager, som "hverken er diskriminerende eller stigmatiserende".

Ifølge forskerne er det både upræcist og diskriminerende at fortsætte med at henvise til abekopper som "afrikansk".

De foreslår, at man i stedet kalder virussygdommen hMPXV.

I de seneste uger er der registreret omkring 1600 tilfælde af sygdommen på verdensplan.

I lande, hvor abekopper i forvejen var endemisk, er der registreret 72 dødsfald som følge af sygdommen. Men i de 32 lande, hvor sygdommen først for nylig er blevet registreret, er der ikke bekræftet nogen dødsfald.

Det gælder blandt andet i Danmark.

Tidligere tirsdag oplyste Sundhedsministeriet, at yderligere tre tilfælde af abekopper er konstateret i Danmark. Dermed er det samlede antal nu oppe på syv tilfælde.

Det første tilfælde af abekopper på dansk jord blev bekræftet 23. maj.

Vil indkalde til hastemøde

WHO oplyser ifølge BBC, at organisationen vil indkalde til et hastemøde i næste uge for at afgøre, om virusudbruddet skal betegnes som en sundhedsmæssig nødsituation af international bekymring.

Kun covid-19, svineinfluenza, ebola, zika og polio er tidligere endt i denne kategori.

- Udbruddet af abekopper er usædvanligt og bekymrende, siger chef for WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus ifølge BBC.

- Derfor har jeg besluttet at indkalde beredskabsudvalget i næste uge for at vurdere, om udbruddet repræsenterer en nødsituation af international bekymring.

Abekopper er en virussygdom, der blandt andet kan give feber og udslæt med hvide blærer.

Sygdommen varer normalt mellem to og fire uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv. Langt de fleste patienter forventes at komme sig helt.

Sygdommen er ikke luftbåren. Den smitter primært ved berøring, og man kan først smitte andre, når man har symptomer.

For første gang nogensinde indtager Danmark førstepladsen på en liste over verdens mest konkurrencedygtige økonomier, som den schweiziske handelshøjskole Institute for Management Developments (IMD) udgiver hvert år.

Danmark, som sidste år lå på en tredjeplads, rykker dermed foran rivalerne fra USA og Singapore.

- Den flotte placering er udtryk for, at vi på mange måder har et utroligt velfungerende samfund og nogle meget stærke virksomheder, siger Dansk Industris (DI) cheføkonom, Allan Sørensen, til erhvervsmediet DI Business.

Han mener, at det især kom til udtryk under pandemien, hvor det var muligt at holde Danmark kørende. Blandt andet takket være omstillingsparate virksomheder, motiverede medarbejdere og en høj grad af digitalisering.

Danmark har gradvist rykket sig nærmere toppen af listen fra det anerkendte IMD de senere år. Således lå vi nummer tre i 2021, nummer to i 2020, nummer otte i 2019 og nummer seks i 2018. Der er 63 lande i målingen.

Hvis Danmark skal holde fast i førstepladsen, er det vigtigt, at vi fortsætter med at reformere samfundet, mener Allan Sørensen.

- Virksomhederne kæmper med kapacitetsproblemer, stigende omkostninger og stor mangel på arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at vi får sænket vores høje skatter og afgifter samt øget adgangen til arbejdskraft, siger han til DI Business.

Ifølge DI er en af løsningerne, at der åbnes for, at flere dygtige udlændinge kan komme til Danmark og arbejde, mens det også er afgørende at få nedbragt den offentlige beskæftigelse til samme niveau som før coronapandemien.

Listen fra IMD er et resultat af en række faktorer, som hvert enkelt land er målt på - blandt andet baseret på rundspørger blandt tusindvis af eksperter og ledere i erhvervslivet.

Modstandsdygtig økonomi

Danmark scorer blandt andet højt på en modstandsdygtig økonomi, lov og orden, socialt ansvar, stabilitet, sammenhængskraft, fravær af korruption, åbenhed for handel, omstillingsparathed, efteruddannelse og motiverede medarbejdere.

Der er omvendt også nogle områder, hvor Danmark scorer meget lavt.

Danske virksomheder har således høje omkostninger til løn og skat, og sammen med lav arbejdstid og en stor offentlig sektor er det blandt udfordringerne for Danmarks konkurrenceevne.

Evnen til at tiltrække investeringer fra udlandet er ligeledes en hæmsko for dansk økonomi, mener IMD.

Vi lever for at lære, hedder det i et gammelt ordsprog. Men spørgsmålet er, om vi lærer nok, mens vi går i skole?

Det gør vi ikke, hvis man ser på resultatet af en ny statusrapport fra Børne- og Undervisningsministeriet.

En konklusion i rapporten er det dog, at covid-19 har spillet ind i folkeskolens læringsniveau. Og noget tyder på, at vi som samfund endnu ikke er færdige med den mildt sagt irriterende pandemi.

Velkommen til dagens overblik.

Tre tegn er bekymrende ved ny Omikron-variant

En ny Omikron-variant har gjort sit indtog i Danmark. Faktisk er der tale om tre undervarianter, og de foreløbige undersøgelser peger på, at de både er mere smitsomme og bedre til at undvige immunitet fra vacciner og tidligere smitte end de hidtil kendte inkarnationer af Omikron.

Vi ser ifølge Statens Serum Institut ud til at skulle gå en sommer med stigende smitte i møde.

De nye varianter har navne som B.1.12.1, BA.4 og BA.5. og der er lige nu ikke enighed blandt eksperter om graden af farlighed.

I Portugal har man konstateret dødsfald hos ældre, som var vaccineret fire gange.

Tirsdag var det såkaldte kontakttal for første gang siden februar over 1,0, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Kronprinsesse Mary ville ikke svare på kritiske spørgsmål

Tirsdag gæstede kronprinsesse Mary Haslev Idrætsefterskole, hvor hun talte om sit arbejde med Mary Fonden, der er sat i verden for at bekæmpe mobning.

Den tilstedeværende presse ville dog gerne spørge kronprinsessen om sit syn på Herlufsholm Kostskole.

Skolen er kommet i fokus, efter en række tidligere elever er stået frem og fortalt om vold, grov mobning og seksuelle krænkelser på skolen.

Kongehuset har prins Christian gående på den traditionsrige institution, og for nylig blev det meddelt, at også prinsesse Isabella er indskrevet som elev i det kommende skoleår.

Efter en kort udmelding om, at "mobning aldrig kan retfærdiggøres" sagde kronprinsessen ”tak for i dag”, drejede rundt på hælen og forlod Haslev Idrætsefterskole uden at svare på spørgsmål fra de fremmødte journalister.

Zelenskyjs appel: Giv os venligst luftforsvarssystemer

I krigens begyndelse tryglede ukrainerne om et flyveforbud, der effektivt ville lukke luftrummet over landet og besværliggøre russernes angreb.

Tirsdag svarede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på spørgsmål fra danske journalister via et link. Og Zelenskyj lagde ikke skjul på, at luftrummet er et strategisk kernepunkt i krigen.

- Hvis I ikke kan lukke luftrummet, så giv os fly. Vi fik ikke flyene. I kan ikke give os flyene? Så giv os venligst luftforsvarssystemer, sagde Zelenskyj på pressemødet, der var arrangeret af Berlingske Media.

Ukraine efterspørger nye, avancerede våbensystemer, der kan ramme mål på lange afstande, fordi afstanden mellem den ukrainske hær og den russiske er på 100-140 kilometer.

Danmark og Canada deler Hans Ø

For første gang nogensinde kommer der nu en regulær landegrænse mellem Kongeriget Danmark og Canada.

Grænsen vil ligge på en ø i Kennedykanalen mellem Grønland og den canadiske ø Ellesmere Island. Øen er kendt som Hans Ø.

I løbet af de seneste fire årtier er øens navn dukket op igen og igen. Både Danmark og Canada har hævdet, at den golde klippeknold var under deres herredømme. Uden at nå til enighed. Før nu. Landene er nemlig blevet enige om at dele øen på midten.

Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sender det fredelige forløb et signal om, at grænsestridigheder kan løses på pragmatisk vis.

Gæstfri ø kan blive din

Det er nok en romantisk drøm, men den kan blive til virkelighed. I hvert fald hvis du er villig - og likvid - nok til at smide 14 millioner kroner for en idyllisk beliggende dansk ø.

Nakskov Fjords største privatejede ø, Vejlø, er nemlig sat til salg.

Vejlø tæller i alt 36 hektarer og rummer blandt andet en landejendom fra 1911 med en stor have samt gamle frugtplantager.

Senest en privat ø blev sat til salg i området var i 2020, hvor Masnedø Kalv blev solgt til erhvervsmanden Per Wimmer for 7,3 millioner kroner.

***

Statens Serum Institut (SSI) har konstateret yderligere tre tilfælde af abekopper i Danmark. Dermed er det samlede antal nu oppe på syv tilfælde.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

I to af tilfældene har Styrelsen for Patientsikkerhed identificeret smittekilden. Ifølge ministeriet er der tale om formodentlig smitte i Danmark, men fra en person, der er bosiddende i udlandet.

- Der er nu formodentlig for første gang sket smitte med abekopper i Danmark. Vi følger naturligvis situationen nøje og arbejder på at inddæmme smitten, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Ved det tredje tilfælde er smittekilden fortsat ukendt.

- Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med smitteopsporing af den smittedes nære kontakter i Danmark. Og myndighederne tilbyder vacciner til nære kontakter, hvor det er relevant, fortsætter ministeren i pressemeddelelsen.

Giver plettede udslet

Første dansker blev konstateret smittet med abekopper 23. maj.

Abekopper er en virussygdom, der giver det helt karakteristiske plettede udslet (kopper), der er små blærer, som er fulde af virus overalt på kroppen. Desuden er andre typiske tegn på sygdommen feber, kulderystelser og muskelsmerter.

Sygdommen varer normalt to til fire uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv. Langt de fleste patienter forventes at komme sig helt.

Sygdommen er ikke luftbåren. Den smitter primært ved berøring. Det kan typisk ske, hvis man bor under samme tag, via seksuel kontakt, eller indirekte eksempelvis via kontakt til sengelagner med smitte. Desuden kan smitte ske via indånding af nys og hoste fra en person, der er syg med abekopper. Sygdommen smitter nemlig først, når man har symptomer.

Ifølge den seneste risikovurdering fra SSI er der lav sandsynlighed for smittespredning af abekopper i den brede befolkning i Danmark.

- Der er dog høj sandsynlighed for spredning blandt personer med flere seksualpartnere - herunder blandt mænd, der har sex med mænd i udlandet, skriver seruminstituttet.

200 vacciner ankommet til Danmark

Tirsdag offentliggjorde EU, at der er underskrevet en aftale om køb af 110.000 doser vaccine mod abekopper fra den danske vaccineproducent Bavarian Nordic.

Vaccinerne vil blive betalt med EU-midler og leveret til de forskellige medlemslande.

I Danmark ankom de første 200 vacciner mod abekopper 27. maj. Desuden arbejder Danmark på at indkøbe yderligere 2000 til 3000 vacciner fra Bavarian Nordic, lød det dengang.

Vaccinerne gives til personer, der har været i nær kontakt til smittede med virussygdommen.

Mandag var én af de dage, der nok vil blive skrevet om i fremtidens økonomibøger.

Efter et rædselsfuldt halvt år tog det amerikanske aktieindeks S&P 500 – det vigtigste i verden – endnu et stort hug og røg dermed forbi en både vigtig og bekymrende grænse.

Bekymrende fordi mandagens fald betyder, at der nu officielt er skåret mere end 20 procent af S&P 500-indeksets værdi, siden priserne toppede i januar.

Og vigtigt fordi det kun er sket syv gange før de sidste 50 år.

Et bjørnemarked

I aktiesprog kaldes et fald på 20 procent siden den seneste pristop for et bear market – et bjørnemarked – men for almindelige mennesker vil det måske være mere fristende at kalde det en børskrise.

Selvom eksperter gennem de seneste år har sagt, at aktiepriserne er blevet pumpet kraftigt og kunstigt op af hjælpemilliarder, der skulle holde hånden under økonomien, mens pandemien hærgede, har det også betydning ude i virkeligheden, når aktiekursen på denne måde falder til jorden.

Både for dem, der har købt på toppen og derfor allerede har tabt penge, og for de millioner af mennesker, der har brugt aktiemarkedet til at spare op til deres alderdom og pension, er konsekvenserne til at få øje på.

Men det var ikke kun på aktiemarkedet, at mandag var usædvanligt mørk.

Kryptovalutaen Bitcoin røg eksempelvis under 23.000 dollars per mønt, hvilket er langt fra efterårets top, hvor man skulle betale over 67.000 dollars, hvis man ville eje én Bitcoin.

Og i samme boldgade fik den næststørste kryptovaluta, Ethereum, barberet omtrent 30 procent af sin værdi af.

Risiko for recession og rentehop

Ifølge Otto Friedrichsen, der er aktiechef hos kapitalforvalteren Formuepleje, bunder nedturen på aktie- og kryptomarkedet i de samme temaer – særligt inflation og centralbankernes modtræk, stigende renter.

Hidtil har den amerikanske centralbank, Federal Reserve System (FED), lagt op til forholdsvis store rentestigninger. Men mandag begyndte der pludselig at sprede sig en frygt for, at FED ville stramme endnu mere på renteskruen for at få inflationen under kontrol.

Potentielt kan renten blive hævet med op mod 0,75 procentpoint i ét hug, lød meldinger, fordi nye tal indikerede, at inflationen i USA var højere, end man tidligere havde forventet.

Et så stort rentehop i én omgang er ikke set siden 1994, og det blev af nogle tolket som en øget risiko for en økonomisk nedtur – en såkaldt recession.

- Centralbanker over hele verden forsøger at bremse inflationen ved at hæve renterne. Udviklingen, hvor man kan blive nødt til at træde hårdt på bremsen ved at hæve renterne, er hele udgangspunktet for de kursfald, man ser på aktiemarkedet, siger Otto Friedrichsen.

Et mismatch

Kort fortalt har centralbanker som FED i USA, Den Europæiske Centralbank (ECB) i Euro-området og Nationalbanken i Danmark typisk en målsætning om at sikre en inflation på cirka to procent.

En inflation i det lag sikrer, at økonomien vokser, og at det kan betale sig at købe varer. Men hvis inflationen bliver markant højere, kan det give problemer, fordi det udhuler forbrugernes købekraft og gør opsparingerne mindre værd.

Derfor har særligt FED og ECB været meget åbne om, at inflationen skal ned fra sit historisk høje niveau, men konsekvensen kan blive en større eller mindre tilbagegang i økonomien.

- Vi har haft et mismatch mellem udbuddet og efterspørgslen, forklarer Otto Friedrichsen.

- Efterspørgslen er blevet stimuleret, vi har købt mange varer, og det har skabt en uligevægt mellem udbuddet og efterspørgslen. Det er derfor, centralbankerne i øjeblikket hæver renterne: for at få os til at købe mindre, siger han.

Store fald over det meste af verden

Kigger man på andre aktieindeks end bare S&P 500, er tendensen langt hen ad vejen den samme.

Det danske eliteindeks, C25-indekset, er i skrivende stund nede med 21 procent siden nytår. Det teknologitunge Nasdaq-indeks i USA er faldet over 30 procent for året. I Stockholm er årets blodbad i øjeblikket på cirka 20 procent, og det tyske Dax 30-indeks er faldet med over 16 procent i år.

Og selvom man ikke nødvendigvis kan sige, at der er en sammenhæng mellem et bjørnemarked og en økonomisk krise, har de to ting ofte fulgtes ad i et omfang.

Som New York Times skriver, så har en recession tit efterfulgt et bjørnemarked.