Sønderbombede bygninger, lig i gaderne og ingen adgang til drikkevand, mad og medicin.

Som om situationen ikke var alvorlig nok i Mariupol, står den ukrainske havneby over for endnu en krise.

Siden maj er der konstateret enkelte tilfælde af kolera, og fredag meddelte byens ukrainske borgmester, Vadym Bojtjenko, at der nu er tale om et regulært udbrud.

Hvis det er korrekt, er der grund til at råbe vagt i gevær, lyder det fra Mads Geisler, læge for Læger uden Grænser.

- Det kan have forfærdelige konsekvenser. Mulighederne for behandling er så dårlige i Mariupol, og uden behandling er dødeligheden ved kolera meget høj, siger han til TV 2.

De perfekte betingelser

Mennesker smittes typisk med kolera gennem drikkevand, som er blevet blandet med spildevand.

Det er netop sket i Mariupol, fordi infrastrukturen – herunder spildevandsanlæggene – er blevet ødelagt under krigen. Samtidig har lig og affald været med til at forurene drikkevandet.

- Betingelser i Mariupol er altså helt ideelle for et koleraudbrud, desværre, siger Mads Geisler, der selv har været i Østukraine for kort tid siden og set, hvor uhumske forholdene er.

Kræver kæmpe logistisk indsats

Lægen fortæller, at kolera er langt mere alvorlig end andre diarresygdomme, fordi man på få timer kan blive så dehydreret, at man dør.

Hvis der reelt er et koleraudbrud i Mariupol, er det altså afgørende med akut behandling.

- Det er ekstreme mængder væske, man skal give. Ideelt set placerer man patienten i en seng med hul i, så man kan se, hvor meget væske de mister, og så tilføjer man samme mængde igen, siger Mads Geisler.

Han anbefaler, at der bliver oprettet centre i havnebyen, hvor man kan isolere og behandle patienterne. Men han ved, at det nok bliver svært.

- Vi har ikke engang mulighed for at levere medicin. Vi er løbende i kontakt med russerne, men det er ikke nemt, siger han til TV 2.

Russerne vil have styr på forholdene

Det er endnu ikke bekræftet fra russisk side, at der er et koleraudbrud i Mariupol. Sådan lyder det fra TV 2s korrespondent i Ukraine, Claus Borg Reinholt.

Generelt er det utrolig svært at få klarhed over, hvad der foregår i byen, der siden maj har været under russisk herredømme.

- Vi ved ikke ret meget. Men det står dog klart, at byen og befolkningens sundhed hænger i en tynd tråd, siger han.

Claus Borg Reinholdt har set videoer og billeder, der viser russerne dele rent vand ud til indbyggerne. Men hvor meget og til hvor mange, vides ikke.

- Men man må formode, at russerne er interesserede i at få styr på forholdene, fordi de har jo ikke tænkt sig at forlade området, siger han.

Siden krigens begyndelse er tusindvis af mennesker flygtet fra Mariupol, men det anslås, at der fortsat er cirka 100.000 tilbageværende.

Det er blevet dyrere at være dansker.

I juni er inflationen ifølge Danmarks Statistik steget med hele 7,4 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Det er den højeste stigning i 39 år.

Det er især el, fødevarer, brændstof og gas, der er steget i pris.

Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre svarer de nuværende prisstigninger til, at en almindelig børnefamilie skal have mere end 32.000 kroner ekstra op af lommen om året – bare for at holde sit normale forbrug.

- Det her er vanvittige stigninger i forbrugerpriserne. Der er tale om den kraftigste stigning siden 1983. Det bider benhårdt på husholdningsbudgetterne, og man kan næsten høre, hvordan det gnasker sig gennem danskernes pengepung, siger Jeppe Juul Borre.

Men hvad gør danskerne som følge af inflationen? TV 2 har spurgt seks personer, hvordan de klarer de voldsomme prisstigninger.

Kira Birkkjær Voss, 29 år, bor i Esbjerg med sin mand og søn Mindre brændstof

- Førhen tankede vi altid bilen fuldt op, det gør vi ikke mere. Vi tanker i stedet for 100-200 kroner, fordi jeg bliver ved med at tænke, at det måske er billigere i morgen.

Begyndt at jage tilbud

- Vi er begyndt at tilbudsjagte meget mere og kigger på, hvilken butik der har de bedste tilbud. Sådan en lille ting som smør koster måske otte kroner på tilbud, det er en stor besparelse.

Spiser mere kylling

- Førhen købte vi oksekød, når det skulle være billigt og nemt, men det er på ingen måde billigt længere. Nu spiser vi rigtigt meget kylling. Så tager vi ud i Bilka, hvor de har storpakskyllinger, man kan smide i fryseren.

Jeanette Kjærhus Pedersen, 46 år, bor i Kolding med sin mand og to sønner Dropper tørretumbleren

- Vi hænger vores tøj op i stedet for at bruge tørretumbleren, og vi vasker ikke længere halve maskiner med tøj, som vi gjorde førhen, hvis der var noget, man lige skulle bruge.

Køber datovarer

- Jeg er også begyndt at købe kød, som har sidste salgsdato, så man kan fryse det ned. Det gør, at vores madbudget er holdt meget nede.

Louise Mohr Rosenbeck, 35 år, bor i Fulgebjerg med sin mand og to børn Billige sommerferieplaner

- Vi tager i sommerhus i Jylland til sommer. Vi har lejet huset efter en større rundsøgning på nettet, hvor vi har prøvet at finde den bedste og billigste løsning. Normalvis kunne vi godt have fundet på at kigge til udlandet, men vi har ikke lyst til at brænde en masse penge af, når vi ikke ved, hvad der sker til næste år.

Rasmus Collett Baunkjær, 37 år, bor i København med sin kone og barn Kører mindre

- Vi bruger bilen mindre. Jeg har lige fyldt bilen op i dag for 700 kroner. Det kostede 550 kroner før. I stedet tager vi cyklen.

Birgitte Belinda Sigersted, 30 år, bor i Brønderslev med sin søn Slukker lyset

- Jeg tænker mere over, at jeg slukker lyset, når jeg går. Jeg slukker også internettet, hvis jeg er væk i en hel weekend, og tjekker, at stikkontakter er slukket, og får taget opladere ud.

Undgår madspild

- Jeg tænker også mere over madspild. Jeg har egentlig altid tænkt over det, men jeg tænker mere over det nu. Hvis der er kødsovs eller lignende i overskud efter aftensmaden, så smider jeg det i en bøtte og kommer i fryseren. Førhen havde jeg en tendens til at komme det i køleskabet og glemme det og ende med at smide ud.

Helena Lind Holgersen, 34 år, bor i Stavtrup med sin mand, datter og søn Kører langt på literen

- I nye biler kan man gå ind og kigge på, hvor mange kilometer man kører på en liter. At hvis man kører 80 kilometer i timen, så bruger jeg omkring 20 kilometer på en liter. Sådan noget holder jeg øje med for at finde ud af, hvordan jeg bruger mindst diesel.

Bruger længere tid i supermarkedet

- I vores lokale Rema er der mange gode ting på tilbud, som jeg går rundt og kigger efter. Så jeg bruger lidt længere tid på at handle for at se, hvad der har en god pris, og så sammensætter jeg retter derfra.

Smitten med coronavirus er på vej i vejret for første gang siden februar, men "det er overhovedet ikke på tale" med restriktioner over sommeren.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til DR Nyheder.

Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor nye undervarianter af Omikron har fået smittetilfældene med coronavirus til at stige for første gang siden uge 6.

Ny undervariant

Fra uge 21 til uge 22 skete en stigning på knap 16 procent i antallet af bekræftede coronatilfælde fra 3290 tilfælde til 3805 tilfælde.

Stigningen skyldes særligt den nye undervariant af Omikron, BA.5. Den ventes at blive den dominerende variant denne sommer.

- Ja, den er mere smitsom, end den har været tidligere. Men vi er på et meget lavt niveau her i Danmark og har fortsat en høj immunitet i befolkningen.

- Den (virus, red.) har dårlige vilkår her til sommer, hvor der er store udendørs begivenheder. Det ville være en dårligere situation, hvis BA.5 var i fremvækst, og vi kiggede ind i november eller december, siger han til mediet.

Fredag morgen gav ministeren Folketingets sundhedsordførere en orientering om den stigende smitte.

Afhænger af situationen

På mødet gentog Heunicke et tidligere løfte fra regeringen om, at han vil fremlægge en plan for den videre coronahåndtering inden sommerferien.

Til DR Nyheder siger han, at der helt sikkert vil være et dansk vaccinationsprogram.

Men hvordan det skal se ud, og hvem der skal stikkes, ligger ikke fast endnu.

Det afhænger af situationen, siger ministeren, som venter på en vurdering fra sundhedsmyndighederne.

I april meddelte Sundhedsstyrelsen, at der til efteråret "sandsynligvis" vil blive behov for at vaccinere mod covid-19 igen. Men sandsynligvis ikke for alle.

De fleste vil få milde symptomer

- Vi planlægger at åbne vaccinationsprogrammet igen til efteråret. Forud for det skal der laves en grundig faglig vurdering af, hvem og hvornår der skal vaccineres og med hvilke vacciner, lød det fra enhedschef Bolette Søborg.

Ifølge Christian Wejse, der er afdelingslæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, vil de fleste kun få milde symptomer ved smitte med coronavarianten BA.5.

Afdelingslægen sagde fredag, at han på nuværende tidspunkt ikke forventer en situation, der berettiger, at man igen indfører restriktioner i samfundet.

- Men det vil være helt oplagt at revaccinere ældre, svækkede og sundhedspersonalet i efteråret, inden der forventeligt kommer en ny, markant smittestigning, lød det fredag.

Hvis du skal ud at køre i bil på de sjællandske veje mellem Roskilde, Kalundborg og Korsør lørdag, er det en god idé at køre i god tid.

Det råd kommer fra både Vejdirektoratet og Midt- og Vestsjællands Politi før det store motionscykelløb Tour de Storebælt lørdag. Her kører 16.000 cyklister nemlig til fynske Nyborg fra netop de tre sjællandske købstæder.

- Med så mange cyklister på vejene er det jo ikke noget almindeligt motionscykelløb, siger Steen Aarenstrup Nielsen, indsatsleder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Deltagerne i Tour de Storebælt skal cykle på den rute, som deltagerne i Tour de France i år skal køre på 2. etape.

Starter i Roskilde og slutter i Nyborg

I år starter Tour de France i Danmark, og 2. etape starter i Roskilde og slutter i Nyborg.

Ligesom rytterne i Tour de France lørdag 2. juli skal krydse Storebæltsbroen, skal deltagerne i motionscykelløbet også gøre det lørdag.

De første ryttere starter 11:40 i Roskilde, klokken 14:45 lyder startskuddet i Kalundborg, og klokken 16 bliver cyklisterne sendt afsted fra Korsør/Halskov.

Størst pres ved Kalundborg

Både politiet og Vejdirektoratet forudser, at det største trafikale pres vil være omkring Kalundborg lørdag eftermiddag.

- Her starter mange af rytterne, og desuden kommer dem, der er startet i de andre byer, igennem. Så her skal man være opmærksom på, at der kan være spærrede veje i længere tid lørdag, siger Steen Arenstrup Nielsen.

- Man skal køre i god tid, og hvis man kan undgå at køre ad rute 22 og 23 til og fra Kalundborg, er det en god idé, siger Martin Rytoft, vagthavende hos Vejdirektoratet.

Også omkring Holbæk, som de ryttere, der starter i Roskilde passerer, kan der blive trafikalt pres, og bilisterne kan opleve spærrede veje i kortere tid.

- I Holbæk er der også byfest, og det kan også være med til at give pres på vejene omkring Holbæk, siger Steen Arenstrup Nielsen.

Bro spærres

Ved Storebæltsbroen skal bilisterne være opmærksomme på mulige trafikale forhindringer, og det gælder også, hvis du kommer fra Fyn og skal over Storebæltsbroen lørdag eftermiddag for at komme til Sjælland.

Ifølge Sund & Bælt vil trafikken på Storebæltsbroen være påvirket fra klokken 13, og fra klokken 14:30 vil kun ét spor være farbart.

Sådan vil det være frem til løbet er slut ved 21-tiden, og i forbindelse med at trafikken omlægges til dobbeltrettet trafik igen, vil broen blive lukket helt for biltrafik, oplyser Sund & Bælt.

Arrangørerne af Tour de Storebælt opfordrer bilister til helt at undlade at bruge hele den rute, rytterne kører, og som du kan se på kortet herunder, lørdag eftermiddag.

- Undgå at benytte ruten som bilist. Hvis du ikke kan undgå at benytte ruten, skal du køre i meget god tid. Ved brug af bus og anden offentlig transport skal du tjekke Rejseplanen inden afgang, skriver Tour de Storebælt på sin hjemmeside.

En banebrydende vaccine udviklet ved hjælp af den samme mRNA-teknologi som Covid-stik har skabt håb om en kur mod bugspytkirtelkræft, oplyser The Times. Halvdelen af de patienter, der modtog vaccinen designet til at forhindre kræftens tilbagevenden efter operationen, forblev fri for sygdommen 18 måneder senere. Vaccinen er udviklet af amerikanske forskere i samarbejde med BioNTech, […]

Flere har måske undret sig over, hvad der har ligget til grund for, at den 28-årige canadiske popsensation Justin Bieber har måtte aflyse flere koncerter på sin igangværende turné, "Justice World Tour".

Nu afslører stjernen, at han er blevet ramt af en lidelse, som har gjort ham ude af stand til at optræde.

Bieber har fået Ramsay Hunts-syndrom, som er en lidelse, der gør ham lam i den ene side af ansigtet.

Stjernen taler til sine fans i en video på Instagram.

- Som I formentlig kan se på mit ansigt, har jeg fået et syndrom kaldet Ramsay Hunts. Det kommer fra et virus, som angriber nerven i mit øre og gør, at mit ansigt har lammelser.

- Som I kan se, blinker jeg ikke på det her øje. Jeg kan ikke smile med denne her side af mit ansigt. Mit næsebor kan ikke bevæge sig, siger Justin Bieber.

Bieber henvender sig også direkte til de fans, som måtte være skuffede over, at koncerter er blevet aflyst.

- Med hensyn til jer, som er frustrerede over, at jeg har været nødt til at aflyse koncerter: Jeg er fysisk ude af stand til at gennemføre dem. Det er ret alvorligt.

- Jeg ville ønske, at det ikke var sådan, men min krop prøver at fortælle mig, at jeg skal sænke tempoet, siger han.

Patienter med Ramsay Hunts-syndrom kan ifølge den britiske ngo Facial Palsy UK være helbredt allerede efter få uger. Men hvis virussets skade på nerven er alvorlig, kan det tage længere tid.

Justin Bieber har allerede aflyst koncerter i den canadiske storby Toronto og i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

I løbet af sommeren er det planen, at Bieber skal lægge vejen forbi Skandinavien, hvor han blandt andet skal optræde på den første dag af Smukfest, der også er kendt som Skanderborg Festival.

Et lille amerikansk studie tyder på særdeles gode nyheder i bekæmpelsen af kræft.

Efter seks måneders eksperimentel behandling forsvandt tumorerne hos alle de 12 patienter diagnosticeret med endetarmskræft i stadie II eller III, som havde deltaget i undersøgelsen før offentliggørelsen.

Det her er en meget lovende behandling

Camilla Qvortrup, overlæge

Det er altså - i studiet - en 100 procent succesrate.

- Det er en meget lovende behandling, fortæller Camilla Qvortrup, der er overlæge på Onkologisk Klinik ved Rigshospitalet og formand for Danish Colorectal Cancer Group.

Samtidig har internationale forskere inden for tarmkræft hyldet studiet, der blev offentliggjort søndag på den årlige kræftkongres ASCO. Her modtog præsentationen stående bifald.

Aktuelt har studiet inkluderet 18 patienter, hvoraf 14 har afsluttet det og oplevet, at deres kræft forsvandt. De sidste fire patienter i forsøget er stadig under behandling, men indtil videre viser de samme lovende resultater.

Slipper for senfølger

Patienterne i studiet delte alle den samme genetiske forandring i deres endetarmskræft, også kaldet dMMR.

Omkring 4000 danskere får årligt konstateret tyk- og endetarmskræft, hvor 1200 af dem får sidstnævnte diagnose.

Af dem har omkring ti procent den genetiske forandring og vil derfor kunne få gavn af den nye behandlingsform.

I dag bliver patienter med endetarmskræft i stadie II og III behandlet med operation og ofte med kemoterapi og strålebehandling. Men standardbehandlingen vil måske se anderledes ud i fremtiden for denne specifikke undergruppe af patienter.

- Den nuværende standardbehandling er forbundet med efterfølgende gener, da de påvirker funktionen af endetarmen. Patienterne, der får den nye behandling, undgår operationen og derfor også senfølgerne, forklarer Camilla Qvortrup.

Selvom endetarmskræft har en høj overlevelsesprocent, når den behandles i de tidlige stadier, kan de mest effektive traditionelle behandlinger som kemoterapi og operationer efterlade patienter med livslange gener som tarm- og blæredysfunktion, seksuel dysfunktion og infertilitet.

Ingen spor af kræft

Behandlingsformen i studiet er immunterapi, hvilket vil sige, at kroppens eget immunforsvar bliver udnyttet til målrettet at bekæmpe kræftceller.

Camilla Qvortrup fortæller, at immunterapi de seneste år har været på vej frem og har ”revolutioneret behandlingen mod kræft”. Men det har ikke tidligere haft den samme effekt ved tarmkræft specifikt.

- Det her er første gang inden for tarmkræft, at vi ser så effektiv en behandling med immunterapi, siger overlægen.

I studiet blev de 12 patienter over en seks måneder periode hver tredje uge behandlet med dostarlimab. Et relativt nyt lægemiddel, der er designet til at blokere et specifikt kræftcelleprotein, der kan få immunsystemet til at tilbageholde dets kræftbekæmpende respons.

Patienterne blev efter behandlingen fulgt i minimum seks måneder. Og efter et halvt år afslørede scanningerne ingen spor af kræft.

Da undersøgelsen blev offentliggjort, var patienterne blevet fulgt i op til 25 måneder. Ingen af patienterne havde på udgivelsestidspunktet modtaget hverken kemoterapi eller kirurgi, og der har fortsat ikke været et eneste tilfælde af progression eller tilbagefald. Heller ingen alvorlige bivirkninger er blevet observeret af forskerne.

Målrettet medicin skaber udfordringer

Der er dog udfordringer ved det nye studie, og behandlingen er ikke klar til at blive udrullet som standarden, understreger Camilla Qvortrup. Men hun tror på, at det vil ske på sigt.

En udfordring ved undersøgelsen er, at selvom patienterne havde stor diversitet i blandt andet alder, var det en meget lille gruppe, der blev testet.

Samtidig skal selv de første patienter i forsøget stadig undergå flere års observation for at sikre, at tumorerne ikke er dukket op igen eller har flyttet sig til andre steder i kroppen.

Resultaterne af studiet vedrører også kun de ti procent, der bærer den specifikke genetiske forandring i deres endetarmskræft, og det er en udfordring i forhold til at få behandlingen godkendt, fortæller Camilla Qvortrup.

- Kræftbehandling bliver generelt mere og mere personlig og målrettet. Men denne form for personlig medicin udfordrer, hvordan vi i fremtiden godkender medicin. Hvordan sikrer vi, at den viden, der danner grundlag for godkendelse til at blive standardbehandling, er stor nok, når vi arbejder ud fra så små patientgrupper?, spørger Camilla Qvortrup.

Danske studier på tegnebrættet

Resultaterne af studiet rejser også spørgsmålet om, hvorvidt patienter med dMMR i andre tumortyper, såsom i bugspytkirtlen, maven eller blæren, effektivt kunne behandles med det samme lægemiddel fra undersøgelsen.

Ifølge Camilla Qvortrup er der en sandsynlighed for, at svaret er ja.

I Danmark arbejdes der lige nu på at sætte gang i studier, der ligner det amerikanske. Projektet vil være nationalt, så samtlige danske centre, der behandler tarmkræft, kommer til at bidrage med patienter.

Camilla Qvortrup fortæller, at de har opstartsmøde på mandag, hvor de skal blive klogere på, præcis hvordan studierne skal udarbejdes.

I øjeblikket arbejdes der på at skaffe de nødvendige midler til at starte de danske studier.

Statens Serum Institut (SSI) har registreret endnu et tilfælde af sygdommen abekopper i Danmark.

Det bringer det samlede antal registrerede tilfælde blandt danske borgere op på fire. Det første tilfælde af abekopper på dansk jord blev bekræftet 23. maj.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Formentlig smittet i udlandet

Den smittede er formentlig blevet smittet under en rejse i udlandet, og ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er der endnu ikke noget, som tyder på, at abekopper har spredt sig mellem mennesker i Danmark.

- Der er dog fortsat ingen tegn på, at smitte med abekopper er sket her i landet, da alle tilfældene har relation til rejser til udlandet, siger han i pressemeddelelsen.

Ifølge Magnus Heunicke er Styrelsen for Patientsikkerhed i gang med smitteopsporing af den smittedes nære kontakter i Danmark.

Abekopper er en virussygdom, der blandt andet kan give feber og udslæt med hvide blærer.

Svensker tæller ikke

Sygdommen varer normalt to til fire uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv. Langt de fleste patienter forventes at komme sig helt.

Sygdommen er ikke luftbåren. Den smitter primært ved berøring. Og man kan først smitte andre, når man har symptomer.

SSI har egentlig konstateret fem tilfælde af abekopper i Danmark. Men da en af de smittede er en svensk statsborger, tæller det ikke med i den danske opgørelse.

I alt er der indrapporteret over 1000 tilfælde af abekopper uden for Afrika til Verdenssundhedsorganisationen (WHO). De er fordelt på 29 lande og er alle en del af det samme udbrud.

I løbet af én til tre uger vil den nye coronavariant BA.5 være dominerende i Danmark. Og immunitet fra vaccinerne og tidligere coronasmitte har begrænset effekt på varianten.

Det har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fredag formiddag meddelt Folketingets sundhedsordførere på baggrund af en netop publiceret risikovurdering af coronavarianterne fra Statens Serum Institut (SSI).

Vi står foran et udbrud, som måske er mere alvorligt, end hvad vi havde forestillet os

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme

Det skete under et orienteringsmøde om coronasituationen i Danmark.

- Der er ingen grund til at gå i panik. Det er en variant, der smitter mere, men den er ikke mere sygdomsfremkaldende, end hvad vi har haft før, siger han til TV 2.

Stigende antal coronatilfælde trods sommersæson

Antallet af nye coronatilfælde steg med 16 procent i uge 22, efter at smittetallet ellers er faldet støt siden februar.

For fire uger siden var kun 0,2 procent af det samlede antal coronatilfælde i Danmark smittet med varianten BA.5. Nu ligger tallet på omkring 20 procent.

Men sundhedsministeren maner til ro.

Han fremhæver, at regeringen og sundhedsmyndighederne har styr på situationen. Særligt fordi Danmark nu går ind i en fordelagtig periode i forhold til de stigende smittekurver:

- Det gode er, at vi er i en sommersæson og går ind i en sommerferie. Det betyder, at den (BA.5, red.) har sværere ved at smitte, end hvis det var i en dansk vinter. Så sæsoneffekten hjælper os – og så har vi stadigvæk en stærk immunitet i den danske befolkning, siger Magnus Heunicke.

Når smittetallet begynder at stige, går der et par uger, før indlæggelserne begynder at stige

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme

Men vi bør ikke læne os roligt tilbage endnu, mener Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme.

- Selvom det er sommer, hvilket naturligvis lægger en dæmper på det, står vi foran et udbrud, som måske er mere alvorligt, end hvad vi havde forestillet os for et par uger siden, siger han til TV 2.

Højere indlæggelsestal skaber bekymring

For når vi ser mod de varmere himmelstrøg i Portugal, hvor BA.5 har hærget i et par uger, har den nye variant allerede sat sine spor.

Varianten står for 90 procent af smittetilfældene i landet. Og med cirka dobbelt så mange indbyggere som i Danmark er 2000 portugisere indlagt med coronavirus. 107 af dem er på intensiv.

- Så vi ved, at når smittetallet begynder at stige, så går der et par uger, før indlæggelserne begynder at stige, og så går der yderligere et par uger, før dødsfaldene begynder at stige, siger Eskild Petersen.

Han underkender dog ikke, at immuniteten i den danske befolkning kan spille en rolle i udbredelsen af BA.5. I slutningen af marts viste en opgørelse fra SSI nemlig, at 70 procent af danskerne havde været smittet med Omikron.

- Selvom du har haft en mild infektion, så booster det alligevel dit immunforsvar, og det kan gøre en forskel, siger Eskild Petersen.

Mindre immunitet

Men en ny variant kan stadig skabe problemer for effekten af vaccinerne, som danskerne, der har fulgt sundhedsmyndighedernes anbefalinger, har fået.

- Jo mere virusvarianten adskiller sig fra det virus, der blev brugt i vaccinerne, jo mindre effektive vil vaccinerne være. Men hvor meget eller hvor lidt det er, har vi ikke nogen data på endnu, siger Eskild Petersen.

SSI vurderer ligeledes fredag i deres risikovurdering, at BA.5 har mindre følsomhed over for både immunitet fra tidligere smitte og coronavaccinerne.

- Vi vurderer også, at der er høj sandsynlighed for, at antallet af nye covid-19-tilfælde generelt kommer til at stige i de kommende uger, siger faglig direktør Tyra Grove Krause hos SSI.

Vurderingen af den nye variant er baseret på meldinger fra udlandet og på den indtil videre ret beskedne mængde data, som man har fra Danmark.

Klar med fjerde stik

På baggrund af den eksisterende viden opfordrer Eskild Petersen regeringen til at rulle det fjerde stik ud til personer over 65 år.

Han fortæller, at det stadig er denne befolkningsgruppe, der dominerer indlæggelsestallene.

Planlægningen for et fjerde stik til danskerne er også i fuld gang. Sundhedsministeren oplyser, at vaccinerne er indkøbt og klar til, når ”vores eksperter i sundhedsstyrelsen vurderer, at vi skal trykke på knappen og invitere folk”.

Fokus er på sårbare grupper, og det skal ”sikre os, at vi kan stå imod en kommende efterårs- og vintersæson”.

- Der er ingen tvivl om, at der er en stor del af vores befolkning, hvor vi vil tilbyde et boosterstik, altså et fjerde stik. Det bliver på et tidspunkt, hvor det bliver relevant for dem og for folkesundheden, siger han.

I sin tale ved afslutningsdebatten i Folketinget 23. maj sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil fremlægge en coronaplan inden sommerferien. Samme løfte gentog sundhedsministeren fredag, da han mødtes med sundhedsordførerne.