Statsminister Mette Frederiksen (S) var tirsdag til topmøde i EU, hvor krigen i Ukraine var på dagsordenen.

Mette Frederiksen fortalte på et pressemøde efter topmødet, at man havde drøftet, hvordan man kunne bremse krigen og hjælpe ukrainerne.

På topmødet er EU-landene blevet enige om en sjette sanktionspakke som et af tiltagene for at presse russerne.

- Ved udgangen af året vil der være sat en stopper for 90 procent af europæisk import af russisk olie, lyder det fra statsministeren.

Overvejelser om yderligere sanktioner

Mette Frederiksen sagde desuden, at der er overvejelser om yderligere sanktioner fra europæisk side i bestræbelserne på at presse Rusland.

Siden krigen begyndte 24. februar, har Danmark og resten af Europa været ramt af prisstigninger på blandt andet benzin og fødevarer. Og de nye sanktioner kan betyde endnu højere benzinpriser.

Ifølge Mette Frederiksen er der ikke nogen vej udenom, hvis ønsket er, at Ukraine vinder krigen.

- Der har heldigvis hele vejen igennem været meget bred opbakning i Danmark til, at vi skal køre hårde sanktioner mod Rusland. Det regner jeg også med, der er fremadrettet, selvom hver enkelt dansker og europæer begynder at kunne mærke det på pengepungen, siger Mette Frederiksen.

Ungarn gjorde modstand

Den olie, EU er blevet enig om at blokere for, er den, der kommer via skibe. Der bliver ikke blokeret for den olie, der kommer via rørledninger, fordi Ungarn har gjort modstand over det under forhandlingerne.

Ifølge TV 2s reporter Olav Christensen, der dækker topmødet fra Bruxelles, var der glæde over aftalen.

Han fortæller, at der var en frygt blandt regeringslederne for, at de ville komme ud af topmødet uden en aftale.

- Det kommer til at gøre rigtigt ondt på den russiske stat, som får en betydelig del af sine indtægter fra salg af olie til EU, siger han.

Og selvom Ungarn modsatte sig dele af aftalen, lykkedes det altså alligevel at blive enig om nye sanktioner.

- Når det gælder sanktioner mod Rusland, så er det noget, der er rykket så højt op på listen af prioriteter, at man siger, at dem gennemfører man uanset hvad, siger Olav Christensen.

Den 1. juni ændres de japanske indrejseregler, så landet igen kan besøges af turister fra udvalgte lande.

Der er dog fortsat indrejseforbud for alle turister fra hele Europa, herunder Danmark og visumkrav for alle andre danske rejsende.

Japan genåbner i første omgang landet for turister fra 98 lande og regioner.

Det oplyser den japanske regering, som dermed åbner landet efter to år uden adgang for turister.

Kun adgang for turister på arrangerede ture

Beslutningen er taget, efter at regeringen i sidste uge meddelte, at den som en test ville lade små grupper af turister fra udvalgte lande besøge Japan.

Selv om der åbnes, bliver turister kun tilladt, når de er en del af arrangerede ture for turister.

Arrangørerne bag turene får ansvaret for at sikre, at turisterne overholder Japans coronakrav.

For eksempel er mundbind påkrævet nærmest overalt, ligesom der også stadig er andre krav, som skal bidrage til at holde coronasmitten nede.

Negativ coronatest påkrævet

Japan udvider også antallet af lufthavne, som må tage imod fly fra udlandet. Dermed kan man som turist nu flyve til syv forskellige japanske lufthavne.

Alle, der vil til Japan, skal have en negativ coronatest før ankomst. Og mange skal testes igen, efter at de er nået frem. Dog kan personer fra visse lande, som har fået tre vaccinestik, slippe for den ekstra test efter ankomst.

De slipper også for karantæneperioden på tre dage, som vil gælde visse grupper.

De nye regler betyder imidlertid ikke, at Japan åbner helt for turist-sluserne. Landet planlægger at tillade adgang for 20.000 om dagen.

Japans premierminister, Fumio Kishida, har sagt, at han ønsker at lempe grænsekontrollen. Men det ventes at ske langsomt, fordi der i befolkningen er stor opbakning til de nuværende restriktioner.

Japan havde i 2019 31,9 millioner udenlandske turister. Og landet var godt på vej mod sit mål om 40 millioner turister i 2020, før pandemien ramte.

Shanghai vil onsdag bevæge sig ind i en mere normal hverdag efter måneder med corona-nedlukning, når butikker og indkøbscentre får lov at genåbne.

Det oplyser viceborgmester i den kinesiske storby, Zong Ming, på et pressemøde tirsdag.

Folk i områder med "lav risiko" får også lov at vende tilbage til job.

Togtrafikken vil desuden genoptage normal drift fra onsdag, mens antallet af indenrigsindflyvninger fra byen vil stige, siger viceborgmesteren.

Zong Ming tilføjer, at bystyret vil se på at justere passagerbegrænsninger i togene.

To måneder lang nedlukning slutter

Dertil vil spillesteder kunne tage imod 75 procent af sin kapacitet. Deltagerne skal fremvise en negativ pcr-test, der er under 72 timer gammel, for at komme ind.

Byen med de 25 millioner mennesker offentliggjorde en ende på sin to måneder lange nedlukning mandag.

Siden begyndelsen af april har Shanghai haft strenge coronaregler som følge af det største udbrud i Kina siden begyndelsen af pandemien.

I et forsøg på at bekæmpe smitten har alle beboere i perioder været tvunget til at blive indendørs i bydele med smitte.

Kinas kompromisløse "nul-covid"-politik har betydet, at hundreder af millioner borgere har været under forskellige restriktioner.

Samtidig har man i resten af verden løftet restriktioner med tankegangen om, at man skal lære at leve med virusset.

Strategien har blandt andet betydet lukning af grænser, langvarige karantæner, massetest og hurtige, målrettede nedlukninger.

Data viser, at nedlukningen i Shanghai har haft alvorlige følger for økonomien i byen, som bliver anset for en af Kinas vigtigste industribyer.

Dansk økonomi skrumpede en lille smule - helt præcist med 0,1 procent - i årets første tre måneder.

Det viser Danmarks Statistiks nationalregnskab, der indeholder bruttonationalproduktet (bnp). Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Dermed bekræfter nationalregnskabet, hvad tidligere indikatorer har vist.

Høje priser trak forbruget ned

Danmarks Statistik noterer sig, at der i de første tre måneder i år var et fald i husholdningernes forbrug, der falder sammen med, at priserne er steget særligt på energi og fødevarer i samme periode.

Der er dog også andre faktorer på spil. Eksempelvis har husholdningerne brugt næsten 20 procent mindre på at anskaffe sig køretøjer såsom biler. Her er der i høj grad tale om problemer med levere biler til kunderne.

Samtidig dækker første kvartal også over januar, hvor der stadig var corona-restriktioner på nogle dele af samfundet.

Det kan aflæses i, at husholdningerne har brugt færre penge på tjenester.

Konsekvenserne ved rygning stopper ikke ved det sundhedsmæssige. Også miljøet lider enorme skader, hver gang en cigaret bliver fremstillet, røget og skoddet.

Det slår en ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fast tirsdag.

Ifølge WHO står produktionen og forbruget af tobak for tab af otte millioner menneskeliv, 600 millioner træer, 200.000 hektar jord og 22 milliarder ton vand hvert år.

Dertil kommer, at produktionen frigiver 84 millioner ton CO2 til Jordens atmosfære, lyder det i rapporten, der er udgivet i forbindelse med Verdensdagen for ingen tobak.

- Industriens CO2-aftryk fra produktion, forarbejdning og transport af tobak svarer til en femtedel af den CO2, der produceres af den kommercielle luftfartsindustri hvert år, lyder det i rapporten.

Ender i havene og på gaden

Ifølge WHO-chef Rüdiger Krech indeholder tobaksprodukter mere end 7000 giftige kemikalier, der frigives i miljøet, når de smides væk.

- Omkring 4,5 milliarder cigaretfiltre ender i havene, i floder, på gaden og på strandene hvert år, siger Rüdiger Krech.

Han tilføjer, at regningen for oprydning af cigaretskodder næsten altid betales af skatteyderne frem for tobaksindustrien.

'Hold industrien ansvarlig'

WHO-rapporten opfordrer landene til i højere grad at holde industrien ansvarlig for oprydningen.

WHO anbefaler samtidig et forbud mod cigaretfiltre, der ifølge verdensorganisationen indeholder mikroplast.

Mikroplast er svært nedbrydeligt i naturen og udgør den næsthøjeste form for plastikforurening for verdensplan.

Dertil er filtrenes sundhedsmæssige fordele endnu ikke bevist ifølge WHO.

WHO foreslår, at politikere verden over behandler cigaretfiltre som engangsplast fremover og forbyder dem, ligesom plastiksugerør og engangsbestik er blevet forbudt i flere lande.

Tusindvis af steder i landet kan være forurenet med de sundhedsskadelige fluorstoffer kendt som PFAS.

Det viser en kortlægning af Danske Regioner, skriver Politiken tirsdag. 14.607 steder i Danmark bør undersøges, lyder det.

- Hvis stofferne dukker op i drikkevandet, og grænseværdien bliver overskredet, så er det alvorligt, siger Hans-Jørgen Albrechtsen, som leder sektionen for vandteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), til Politiken.

De farlige fluorstoffer er dog indtil videre kun i få tilfælde blevet fundet i drikkevand.

Det er Danske Regioner, der har ansvaret for jordforurening i Danmark, og som derfor også står for rensningen, i de tilfælde hvor der ikke kan uddeles et konkret ansvar for forureningen.

Forventer mange nye PFAS-fund

Næstformand for Danske Regioner Stephanie Lohse (V) siger til Politiken, at hun forventer, at PFAS vil dukke op på en stor del af de 14.607 lokaliteter, der er under mistanke.

Det skyldes, at man indtil videre har fundet PFAS-forurening på lidt over 80 procent af de omkring 1100 grunde, som man allerede har tjekket.

PFAS er en samling af fluorholdige, miljøskadelige kemikalier. Det mest kendte er PFOS. Kemikalierne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi stofferne er brandhæmmende.

I dag er det generelt forbudt at anvende PFAS. Stoffet findes dog stadig i mange bygninger.

PFAS-stofferne er så udbredte i miljøet, at ethvert barn i Danmark fødes med dem. Gennem livet ophober stofferne sig i blod og organer og øger risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.

I foråret 2021 kom det frem, at PFOS havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark.

Her gik køer fra Korsør Kogræsserforening i årevis og indtog stoffet gennem græsset. Giften spredte sig til aftagerne af oksekødet.

Der blev taget blodprøver af kogræsserforeningens medlemmer, og de viste stærkt forhøjede værdier af PFOS.

Zenia Rasmussens liv ændrede sig markant for mindre end fem år siden. En dag begyndte det først at krible under fødderne, og hurtigt bevægede det sig op i venstre ben.

Mens hun snakkede med en læge på hospitalet, mistede hun følelsen i hænderne. Hvad lægerne først troede var en blodprop, viste sig at være sklerose.

- Jeg vidste ingenting om sklerose, så jeg forbandt den meget hurtigt med ALS og troede, jeg skulle dø, fortæller hun i ’Go’ aften LIVE’.

Zenia Rasmussen var netop blevet mor til datteren Zia, men med ét kunne hun ikke længere bære hende, føle om hun var kold eller varm eller mærke hendes bløde hud.

I stedet lå hun lammet i hospitalssengen med Zia ved sin kind og forestillede sig, at hendes lille datter skulle skubbe hende i kørestolen.

Men Zia blev Zenia Rasmussens motor - først som passager i en babyjogger, efterfølgende som drivkraft i halv- og helmaratons og snart fire dage i de berømte Tour de France-bjerge.

En hård kamp

Zenia Rasmussen kendte næsten ikke til sklerose, før hun selv fik diagnosen, og hun var ikke opmærksom på, at hun kunne få professionel hjælp.

I stedet begyndte hun selv at gå med Zia i en babyjogger, og på en måned nåede hun op på mere end 500 kilometer.

- Som kilometerne kom ind på kontoen, kunne jeg bevæge mine ben mere og mere ved egen drivkraft, forklarer hun.

Ved siden af al træningen kæmpede Zenia Rasmussen dog en næsten umulig kamp mod sin krop.

Hun havde balanceproblemer, utallige infektioner, svært ved at tale og høre, føleforstyrrelser og brændende ben og fødder.

På trods af det gennemførte hun efter bare et halvt år et halvmaraton i København, og selvom hun dengang tænkte, at hun aldrig ville gøre det igen, blev hun ved med at løbe maraton- og halvmaratonløb.

- Hver gang jeg løb et halvmaraton på det tidspunkt, havde jeg to til tre timer, hvor jeg kunne tale fuldstændig rent med min datter. Jeg havde ikke nogen smerter, og så blev det et drug, lyder det.

Selvom løberiet var hårdt og ensomt for Zenia Rasmussen, blev hun ved med at snøre løbeskoene i regn og frost - for at kunne tale med Zia.

Fra løbesko til cykelsko

For Zenia Rasmussen er det blevet til mere end 100 maraton- og halvmaratonløb i ind- og udland, siden hun fik konstateret sklerose i 2017.

Hård træning holder nemlig sygdommen i skak for hende.

Men den massive træning har også sat sit præg på hendes krop.

Det ekstreme slid har medført, at hun er blevet opereret i både hofter og knæ, og det har fået hende til at erstatte den nødvendige løbetræning med cykling.

Og cyklingen er hun ikke bare kommet til at elske. Den har også forbedret hendes balance i venstre side, som hun har kæmpet med, forklarer hun.

Om to uger tager hun til Frankrig med Scleroseforeningens cykelhold ’Cykelnerven’, hvor hun skal cykle fire dage i Tour de France-bjergene for at samle ind til blandt andet forskning inden for sklerose.

- Det er fantastisk. Jeg glæder mig. Med et positivt sind kommer man også langt. De fleste siger til mig, at de ikke fatter, hvor jeg får kræfterne fra, men jeg har ikke noget valg, lyder det.

Ny medicin

Turen til de franske alper er i høj grad et resultat af hård træning og et ualmindeligt drive, men en nyere medicin mod sklerose har også gjort en stor forskel for Zenia Rasmussen både fysisk og kognitivt.

Efter to års sygdom fik hun en ny type medicin, som dæmpede hendes immunforsvar.

Sklerose skyldes nemlig en fejl i immunsystemet, så kroppen selv går til angreb på nervecellerne i centralnervesystemet.

Det er langt fra alle sklerosepatienter, der kan tåle præparatet, hun fik. Og Zenia Rasmussen er klar over, at mange sklerosepartienter på grund af sygdommen aldrig vil kunne det, hun kan.

- Jeg var heldig, og jeg er heldig. Bare fordi jeg kan, betyder det jo ikke, at andre kan, siger hun.

Vil inspirere

I dag er Zenia Rasmussen medicinfri, og hendes immunforsvar er så stærkt, at hun ikke længere behøver at frygte for at dø af corona eller lungebetændelse, som hun gjorde for bare et år siden.

Hun synes selv, at hun har det godt. Hun kan arbejde, være i større forsamlinger, og vigtigst af alt kan hun være den mor for Zia, som hun ønsker at være.

Spørger man Zenia Rasmussen, om hun har accepteret sygdommen, er svaret "nej".

- Men jeg græder ikke over det, tilføjer hun.

På sigt drømmer hun om at gennemføre en ironman.

Om det kan lade sig gøre, ved hun ikke, men ”det er noget, hun gerne vil gøre for sig selv”, forklarer hun.

Lige nu håber hun, at hendes historie og kamp kan inspirere andre.

- Jeg håber, at andre tænker, at hvis Zenia kan, så kan jeg også. Om det er at rejse sig fra en kørestol og gå to skridt eller et maraton, er lige meget. Succes er forskelligt for person til person, slutter hun.

Se hele indslaget med Zenia Rasmussen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Fra i morgen risikerer Ørsted, at russerne lukker for gassen. Det danske energiselskab er dog forberedt på den situation, lyder det.

I Frankrig giver danske Holger Rune den stadig fuld gas på grusbanerne.

Velkommen her til dagens overblik.

Rune overgår Ulrich

Holger Rune leverede i dag en af dansk tennishistories helt store præstationer i Grand Slam-turneringen French Open, hvor han slog græske Stefanos Tsitsipas, som ligger nummer fire på verdensranglisten.

Dermed er den 19-årige nordsjællænder klar til den franske grusbaneturnerings kvartfinale i herresingle. Det har ingen anden dansk tennisspiller opnået før ham.

Den dansker, der senest har været tættest på, er i dag 93 år. Det var helt tilbage i 1959, at Torben Ulrich henrykte med sit smukke spil og nåede fjerde runde i turneringen. Men i modsætning til Holger Rune blev det endestationen for den danske multikunstner.

Lavrov kommenterer Putins helbred

Længe har rygterne svirret om Vladimir Putin. Nu har den russiske udenrigsminister kommenteret påstandene om præsidentens skrantende helbred.

Rygterne har stået på meget længe og fik blandt andet ny næring i maj, da chefen for Ukraines militære efterretningstjeneste påstod, at Putin har flere alvorlige sygdomme, heriblandt kræft. Men det passer ikke, siger Ruslands udenrigsminister til den franske tv-station TF1.

- Jeg tror ikke, at fornuftige mennesker kan se tegn på nogen form for sygdom hos denne person, sagde Sergej Lavrov.

Sygdomsrygter er dog ikke Ruslands eneste hovedpine. Ifølge oplysninger fra den britiske efterretningstjenester døjer militæret med mytteri blandt styrkerne i Ukraine.

Hvad kampvogne kan fortælle om EU’s forsvarssamarbejde

Krigen i Ukraine har i høj grad bragt EU’s forsvarssamarbejde på dagsordenen – ikke mindst i Danmark, hvor vores forsvarsforbehold lige om lidt er til folkeafstemning.

En af de store udfordringer for samarbejdet er, at EU-landene benytter sig af mange forskellige våbensystemer, påpeger eksperter. Det gør det sværere at samarbejde om både øvelser og missioner, lyder det.

Så mens EU tilsammen har næsten lige så mange soldater som USA, er det amerikanske forsvar langt mere avanceret og mobilt. Eksempelvis råder EU-landene over 17 forskellige typer kampvogne. USA har én.

Om det er bedst for Danmark at afskaffe eller beholde forbeholdet, afgør vælgerne på onsdag. Læs her, hvad partierne mener.

Priser stiger stadig

Man kunne mene, at priserne på mælk, smør og andre af dagligdagens fornødenheder allerede er steget mere end rigeligt. Men man skal ikke forvente, at det får priserne til at falde lige foreløbigt.

I detailhandlen – altså dér, hvor forbrugsvarer sælges direkte til forbrugerne – er forventningen nemlig, at priserne fortsat vil stige for kunderne.

Danmarks Statistik har spurgt virksomhederne i detailhandlen, og her svarede 60 procent, at de forventer at hæve salgspriserne de næste tre måneder.

Dansker husker tydeligt vanvittige franske fans

Den seneste tid har europæisk fodbold været ramt af en række baneinvasioner, hvor tilskuerne har stormet banen efter afgørende kampe. Ofte i ren eufori, men nogle gange også i vrede.

Det sidste så vi et skræmmende eksempel på i går, da den franske traditionsklub Saint-Étienne rykkede ud af den bedste række, hvorefter klubbens fans invaderede banen og angreb egne spillere med romerlys.

Danske Andreas Laudrup har spillet i klubben, og selvom det kun var et halvt år, nåede han at få et tydeligt indtryk af tilhængernes vilde passion og ekstreme fankultur – der eksempelvis var med til at diktere, hvor han måtte bosætte sig. Det fortæller han om i artiklen her.

Dog oplevede han aldrig noget så voldsomt som de ”katastrofale scener”, som han kunne se på tv søndag, hvor 19 personer kom til skade.

Det danske medicinalselskab Bavarian Nordic har indgået aftaler med flere lande om at levere koppevacciner.

Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse mandag aften, men holder dog igen med aftalernes præcise indhold.

Leveringen af koppevaccinen sker med henblik på at sikre tilstrækkelige forsyninger til at imødekomme de unavngivne landes behov for vaccination af personer, der er i risikogruppen for at blive smittet med abekopper.

Abekopper er en virussygdom. Den kan blandt andet give feber og udslæt med hvide blærer.

Den seneste tid har den spredt sig over de europæiske grænser. I Danmark er der indtil videre bekræftet to tilfælde.

Kun godkendt til kopper

I Europa er den danske vaccine kun godkendt til at bekæmpe kopper. Flere steder vil man dog også bruge den mod abekopper.

Aftalerne betyder, at selskabet opjusterer sine forventninger til regnskabsårets omsætning, fremgår det af meddelelsen.

Nu forventer man af omsætte for mellem 1,4 og 1,6 milliarder danske kroner. Det er 100 millioner mere end tidligere.

Bavarian Nordic har holdt igen med oplysninger om, hvem selskabets kunder er.

Senest gik Storbritannien dog offentligt ud og sagde, at man have købt 20.000 danske koppevacciner.

Foreløbig er Bavarian Nordics vaccine kun godkendt til brug mod abekopper af de amerikanske og de canadiske myndigheder. Og indtil nu var det kun USA, som havde købt selskabets vaccine til at beskytte sig mod abekopper.

Herhjemme har Sundhedsstyrelsen meddelt, at også den agter at bruge vaccinen til formålet. Man vil tilbyde vaccinen til personer, der har været i nær kontakt til smittede.

Tirsdag oplyste Bavarian Nordic, at man planlægger at søge om godkendelse til, at vaccinen må bruges mod abekopper i hele EU.

Det er tilsyneladende historien, der nægter at gå i sig selv. Eller dø.

Historien om Vladimir Putin som en dødsmærket, kræftsyg patient, der leder og regerer et land i krig.

I weekenden fik rygterne om den 69-årige præsidents vakkelvorne helbred ny næring, da fire britiske medier kunne citere en tidligere ansat i den russiske efterretningstjeneste for at kalde Putins udløbsdato nært forestående.

Og for et par uger siden betegnede en MI6-efterretningsagent – Christopher Steele – Kreml som et hajfyldt farvand, hvor færten af blod, død og undergang kan spille ind i forskydninger på magtens tinde, fordi Putin er syg.

- Han er konstant omgivet af et hold af læger, lød det fra ham i et interview med mirror.uk.

Christopher Steele har tidligere været involveret i en omdiskuteret efterretningskontrovers om Donald Trumps påståede tætte forhold til Rusland.

Spreder løgne

Rygterne om Putins kritiske helbredstilstand har fulgt krigen i Ukraine som en skygge, siden invasionen tog sin begyndelse 24. februar. Men først nu har inderkredsen omkring Ruslands præsident for første gang valgt at kommentere på den noget nær konstante rygtestrøm.

Det skete, da udenrigsminister Sergej Lavrov søndag på fransk tv kommenterede præsidentens tilstand.

- Jeg tror ikke, at fornuftige mennesker kan se eller finde tegn på sygdom hos præsidenten. Det må de mennesker, som spreder den slags løgne, tage på deres egen samvittighed, lød det fra Sergej Lavrov.

Rusland- og Putin-kenderen Samuel Rachlin ser Sergej Lavrovs reaktion som "interessant".

- At Lavrov kommenterer Putins helbredstilstand er bemærkelsesværdigt. Men sagen er, at rygterne om Putins helbred har været et tema i årevis. Det her vil bare nære og øge spekulationerne, siger TV 2s tidligere korrespondent i Moskva.

Samuel Rachlin peger på, at Putin sidste år begyndte at forandre sin fysiske fremtoning. Hvor Putin tidligere blev afbildet som en muskuløs machomand, var der nu et ældre statsoverhoved, som ifølge lægelige iagttagere kunne være i behandling med store doser af binyrebarkhormon.

Pompøse begravelser

Ikke desto mindre hører en blanding af rygter, hemmelighedskræmmeri og mytedannelse med til personkredsen omkring Ruslands øverste ledelse.

- Da jeg selv var korrespondent i landet, var der masser af ledere med tegn på sygdom og dårligt helbred, siger Rachlin, der både har arbejdet i det tidligere Sovjetunionen og det moderne Rusland frem til 2006.

- Man hørte aldrig noget, men aldrende statsledere som Leonid Bresjnev, Jurij Andropov og Konstantin Tjernenko begyndte jo at dø én efter én. Man kaldte ligefrem perioden for "de pompøse begravelsers tid", husker han.

Fortællingerne om Putins svigtende helbred har svirret ad flere omgange.

I 2015 fordi Putin i en periode ikke havde vist sig offentligt og derfor blev formodet syg. Men også i 2012 var der spekulationer i internationale medier, men dengang lød forklaringen fra pressemedarbejderne i Kreml, at Vladimir Putin var kommet til skade i forbindelse med sin judotræning.

På den baggrund ser Jacob Kaarsbo, der er sikkerheds- og udenrigspolitisk kommentator, ingen grund til at slå alarm over det russiske riges tilstand.

- Jeg antager, at man kan holde Putin i live, hvis der ellers er interesse for det. Ellers så forsvinder han nok, om det så er af helbredsmæssige årsager eller ej. Der kan ske underlige ting, siger Kaarsbo til TV 2.

Isolation en medvirkende årsag

Under krigen i Ukraine har styret i Kreml arbejdet på at bygge et informationsmæssigt skjold. Ikke bare over den "militære specialoperation" i Ukraine, men også i forhold til en præsident, som allerede under coronapandemien begyndte at lufte en ekstra lav profil.

Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, peger på adfærdsmæssige ændringer hos Ruslands leder.

- Hvis man ser på Putins adfærd, kan den også sagtens være påvirket af lang tids coronaisolation. Han omgiver sig med færre mennesker og med større afstand. Det behøver altså ikke at være kræft, han lider af, siger hun til TV 2.