Coronavirus kan medføre tab af hjernevæv hos ældre mennesker, der har været smittet med virussen.

Det viser et nyt britisk studie, der har undersøgt hjernerne hos en stor gruppe mennesker før og efter smitte med coronavirus og sammenlignet resultaterne med en gruppe mennesker, der ikke havde været smittet med virussen.

Resultaterne viser, at de, der havde været smittet med coronavirus, havde mistet mere hjernevæv end de, der ikke havde haft virussen.

Studiet, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature, er udført af forskere fra Oxford University og baserer sig på scanninger at 785 mennesker mellem 51 og 81 år - 401 af deltagerne havde haft covid-19, 384 havde ikke.

Scanningerne af de tidligere smittedes hjerner fandt sted i gennemsnit fire og en halv måned efter smitte.

Nature påpeger, at der er tale om første udkast af studiet, som ikke er færdigredigeret endnu.

Dansk professor: Vi mister alle hjernevæv

Gunhild Waldemar er er klinisk professor i neurologi ved Københavns Universitet og leder af Nationalt Videnscenter for Demens ved Neurologisk Klinik på Rigshospitalet.

Hun har læst det britiske studie og lægger ud med at berolige alle, der har været smittet med coronavirus, og som nu måtte bekymre sig om, om virussen har påvirket de små grå.

- Studiet fortæller os ikke, om tabet af hjernevæv efter smitte med coronavirus er reversibelt. Vi ved heller ikke, om nogle af disse mennesker i forvejen stod til at miste hjernevæv for eksempel ved udviklingen af en demenssygdom, lyder hendes vurdering.

Gunhild Waldemar påpeger altså, at studiet ikke fortæller noget om, hvorvidt tabet af hjernevæv er permanent. Hjernen er nemlig et plastisk organ. Det vil sige, den kan give sig i størrelse og reparere sig selv i et vist omfang.

Mange mennesker begynder desuden at miste en anelse hjernevæv efter 50 års-alderen som en naturlig del af aldringsprocessen - også selv om der ikke er en demenssygdom på vej, forklarer Gunhild Waldemar.

Vi skal huske at passe på de ældre, når vi rammes af en pandemi

Gunhild Waldemar Brug for mere viden

Selvom studiet altså tydeligt viser, at de, der havde været smittet med coronavirus, havde tabt mere hjernevæv end dem, der ikke havde, fortæller studiet altså ikke noget om hvorfor.

Det fortæller heller ikke, hvilken effekt tabet af hjernemasse har haft hos patienterne.

Derfor mener Gunhild Waldemar, at studiet mest af alt rejser vigtige spørgsmål til covid-19s påvirkning af hjernen - og at det kalder på mere forskning.

- Den her viden bekræfter os i, at det er en god idé at undgå at blive smittet med coronavirus. Og det er en påmindelse om, at vi skal huske at passe på de ældre, også når vi rammes af en pandemi, Gunhild Waldemar.

Siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar, har mange bemærket et særligt bogstav på de russiske kampvogne og militære køretøjer.

Bogstavet Z er typisk malet på siderne af køretøjerne. Men det er ikke længere blot et bogstav.

Langsomt er det ved at udvikle sig til et symbol på noget meget større: sympati for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Pludselig er Z’et dukket op i gymnastikkonkurrencer og på gaderne i russiske byer. Den statsejede tv-station RT, som nu er blokeret i EU, sælger endda T-shirts med Z'et på sin webshop.

Symbolet er ligefrem blevet så stærkt, at det i nogle kredse bliver kaldt "Putins swastika", skriver Sky News.

Det står dog ikke helt klart, hvorfor russerne maler Z'er på deres køretøjer. Men teorierne er mange.

Vil undgå at bombe egne køretøjer

Den mest almindelige teori er, at russerne markerer deres kampvogne og militære køretøjer for at undgå at ramme deres eget materiel, som til forveksling kan ligne det ukrainske.

Det er slet ikke usædvanligt, når der er krig. For eksempel markerede det amerikanske militær sine køretøjer med et omvendt V under Golfkrigen i begyndelsen af 1990’erne.

Symbolet på de russiske kampvogne kan også have en anden funktion. Flere medier har rapporteret om mange forskellige varianter af symbolet, hvor Z’et for eksempel er indrammet af en firkant eller en trekant.

Det kan ifølge den britiske professor Michael Clarke, der er tidligere leder af det militære forskningsinstitut RUSI, være et tegn på, at symbolet bruges til at adskille enheder fra hinanden. Hvert symbol viser, hvor enhederne er på vej hen for at angribe, siger han til Sky News.

Den samme forklaring har en veteran fra de russiske specialstyrker Sergey Kuvykin givet til magasinet Life ifølge BBC. Det er en almindelig metode i det russiske militær, siger han.

Men én ting er, hvad det oprindelige formål var med Z’et. Noget andet er den betydning, det har fået i løbet af de første uger af krigen.

Z’et er nemlig ikke længere kun synligt på billeder af russiske militærkøretøjer i Ukraine. Det har også spredt sig til sociale medier og andre dele af samfundet som et symbol på støtte til Vladimir Putins regime og hans krig i Ukraine.

Russisk agent og syge børn

Et af de mest omtalte eksempler er fra et hospice for uhelbredeligt syge børn i den russiske by Kasan.

Her var patienter og personale blevet linet op ude i sneen i en Z-formation. Ifølge formanden for den velgørenhedsorganisation, der driver hospicet, Vladimir Vavilov, holdt de samtidig flag op fra de to ukrainske udbryderrepublikker Donetsk og Luhansk.

Et andet meget omtalt eksempel er den 20-årige russiske gymnast Ivan Kuliak, der i weekenden deltog i et World Cup-stævne i Qatar med et hvidt Z på brystet. Han blev i øvrigt nummer tre i konkurrencen, som blev vundet af ukraineren Illia Kovtun.

Et russisk parlamentsmedlem ved navn Marija Butina, der i 2019 blev udvist af USA for at arbejde som russisk agent, har ligeledes vist Z’et frem på T-shirts sammen med budskaber, der kunne ligne opmuntringer til de russiske soldater: "Gør jeres job, brødre" og "Vi vil altid støtte jer".

Z'et viste sig også i weekenden på flere af demonstranternes skilte, da tusindvis af serbere gik på gaden i Beograd for at vise deres støtte til det russiske regime.

Men hvad står Z’et for? Det er der også flere teorier om, uden at der findes noget egentligt facit.

"For sejren"

En af de mere kuriøse teorier er, at det står for den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, der selv har sagt, at han er Ruslands mål nummer ét.

Mere udbredte teorier lyder, at Z’et kan stå for det russiske ord for "vest" eller "for sejren".

Det er også sandsynligt, at Z’et oprindeligt ikke har betydet noget særligt. Det underbygges af, at Z’et på kampvognene er et bogstav fra det latinske alfabet og ikke det kyrilliske, som anvendes i Rusland, hvor bogstavet for Z ligner et tretal.

De seneste par dage har det russiske forsvarsministerium dog for alvor taget Z’et til sig som symbol i sin propaganda.

Militæret har på sin Instagram-profil delt flere krigsforherligende billeder, hvor Z'et bliver brugt sammen med forskellige slagord. Blandt andet "За победу", som udtales "Za pobedu" og betyder "for sejren".

I andre opslag er det fremhævet som Z’et i "demilitarization" og "denazification" med henvisning til de russiske krav om, at Ukraine skal "afmilitariseres" og "afnazificeres".

Russerne rykker fortsat tættere på at omringe Kyiv - men det går langsomt.

Velkommen til dagens overblik, der fortsat er domineret af krigen i Ukraine.

Status på slagmarken

Russiske fly og artilleri har det seneste døgn angrebet flere steder i Ukraine. Blandt andet er tv-tårnet i Kharkiv ramt.

I nord har russerne gjort fremskridt mod byen Tjernihiv, og byen er ifølge det ukrainske militær under intenst bombardement.

Fra nordøst gør de russiske tropper yderligere fremskridt i bestræbelserne på at omringe hovedstaden Kyiv, og flere af byens forstæder er under heftige bombardementer.

I sydøst venter mange tusinde flygtninge i den omringede by Mariupol stadig på en holdbar våbenhvile for at kunne komme ud af byen.

Og i sydvest er russerne nu på vej videre mod byen Mykolaiv, som ifølge borgmesteren blev bombet mandag morgen. Byen ligger på vejen til den strategisk vigtige havneby Odessa.

Ørsted vil ikke forlænge russisk gasaftale

Ørsted kan ikke komme ud af sin aftale fra 2006 om at købe gas fra russiske Gazprom, men aftalen bliver ikke forlænget, når den udløber i 2030.

Det oplyser det danske energiselskab, efter flere parter har opfordret Ørsted til at komme ud af kontrakten med Gazprom, der leverer russisk gas til det danske selskab.

Ørsted oplyser desuden, at de har stoppet samarbejdet med en række russiske virksomheder og er stoppet med at købe biomasse og kul fra Rusland til selskabets kraftvarmeværker.

Kraftig prisstigning på gas i Europa

Prisen på gas steg kraftigt mandag på den europæiske energibørs i Amsterdam, der er med til at styre gaspriserne i hele Europa. En overgang var prisen 80 procent højere, end den var før weekenden. Den fandt dog senere et niveau omkring 35 procent.

Årsagen er panik på markedet som følge af Ruslands krig i Ukraine og Vestens reaktioner.

Olieprisen steg ligeledes mandag med omkring 8 procent, og benzinpriserne er nu steget 35 procent i forhold til sidste år. Læs her hvorfor brændstofdirektøren i Circle K ikke vil afvise, at en liter benzin i fremtiden kan koste 20 kroner literen.

Rusland lister krav for at stoppe invasion

Rusland har mandag tydeliggjort sine krav for at stoppe de militære handlinger i Ukraine.

Dmitrij Peskov, talsmand for det russiske præsidentkontor, siger, at Rusland er klar til "når som helst" at stoppe militære handlinger, når Ukraine imødekommer kravene.

Blandt den lange række krav er blandt andet, at Ukraine skal stoppe militære handlinger og ændre sin forfatning til at udvise neutralitet. Derudover skal Ukraine anerkende Krim som russisk territorium, lyder det.

Rusland overtog Krim med magt i 2014. Samtidig skal udbryderrepublikkerne i det østlige Ukraine - Donetsk og Luhansk - anerkendes som selvstændige områder, lyder det fra Kremls talsmand.

Sundhedsstyrelsen ændrer anbefalinger for alkoholindtag

Til slut en nyhed fra vores egen andedam, der intet har med krig at gøre.

For unge under 18 år bør ikke indtage alkohol.

I hvert fald ikke hvis det står til Sundhedsstyrelsen, der mandag har opdateret anbefalingerne for danskernes alkoholindtag for første gang siden 2010.

Desuden anbefaler styrelsen nu, at personer over 18 år følger modellen "10-4", der betyder maksimalt ti genstande om ugen, herunder maksimalt fire af dem fordelt på én dag.

Som noget nyt skelner anbefalingerne desuden ikke længere mellem mænd og kvinder.

I krigens første dage var de russiske angreb primært rettet mod militære installationer og forsvarspositioner i Ukraine, men nu fylder beretningerne om uskyldige civile ofre mere og mere.

Søndag bragte flere internationale medier - herunder New York Times og BBC - billederne af en mor og hendes to børn, som mister livet i et missilangreb i Kyiv-forstaden Irpin.

ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise billedet længere nede i artiklen som dokumentation på krigens rædsler.

En voldsom video, der viser angrebet, starter med en ukrainsk vagt, som fortæller tv-folkene, at der de seneste dage har været flere civile dødsfald i Irpin.

Pludselig slår et missil ned midt på byens hovedgade, hvor flere civile går med tasker og kufferter - på vej ud af den krigshærgede by.

Umiddelbart efter nedslaget løber ukrainske soldater over og tilser moren og de to børn, som ligger livløse på asfalten.

Har skjult sig dagevis under bro

Russerne har de seneste dage intensiveret bombardementerne i netop Irpin for at vinde terræn i kampen om Ukraines hovedstad.

Hundredvis af indbyggere har i dagevis skjult sig under en sønderbombet bro i byen. Alle med det fælles mål at undslippe de russiske mortérangreb.

Men i løbet af morgentimerne søndag var de russiske missilers nedslag så faretruende tæt på broen, at folk desperat forsøgte at flygte for at søge dækning andre steder i byen.

Flere civile blev fanget i de russiske og ukrainske styrkers krydsild, eller endte som moren og hendes to børn som ofre for et russisk missilangreb. Det vides ikke, om russerne bevidst gik efter at ramme de civile på flugt, eller om de russiske angreb var rettet mod militære mål.

Folk dør i gaderne

Også havnebyen Mariupol i det sydøstlige Ukraine har den seneste uges tid været under voldsomt angreb og er nu fuldstændig omringet af russiske styrker.

Også her bliver uskyldige civile ofre for krigens rædsler, fortæller TV 2s korrespondent, Claus Borg Reinholdt, fra Lviv.

- Vi hører rapporter om, at der er døde folk i gaderne, og at det er umuligt at komme ud af bombekældrene, som rigtig mange af de civile befinder sig i lige nu, siger Claus Borg Reinholdt.

Han fortæller, at der hverken er varme eller elektricitet i den udbombede by, der normalt huser flere end 400.000 indbyggere.

- De kan heller ikke få vand, så folk er nødt til at smelte sne for at få lidt væske i kroppen, fortæller Claus Borg Reinholdt.

18 måneder gammel baby dræbt

Sky News berettede søndag om en ung ukrainsk mor, hvis 18 måneder gamle søn mistede livet under det russiske angreb mod Mariupol lørdag.

Sammen med sin kæreste kunne moren kun se til, mens lægerne på det lokale hospital måtte opgive kampen for den 18 måneder gamle dreng, som efter sigende var blevet ramt af granatsplinter.

Læger Uden Grænser advarer om, at den humanitære situation i Mariupol er "katastrofal", og at det er livsvigtigt, at civile bliver evakueret. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Kyiv-indbyggere afviser humanitær korridor

Russisk militær har mandag morgen annonceret en ny midlertidig våbenhvile i Kyiv, Kharkiv, Sumy og netop Mariupol.

I forbindelse med våbenhvilen etableres såkaldte humanitære korridorer, så de civile indbyggere kan forlade byen uden at komme under beskydning.

Men flere af korridorerne fører ifølge de russiske planer til Hviderusland og Rusland, og det har allerede affødt kritik fra ukrainsk side. Det fortæller TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt fra Kyiv:

- Russerne har tilbudt en korridor ud af den nordvestlige del af byen, og det er der ikke særlig mange herinde i centrum af Kyiv, som vil benytte sig af. Det er alt for usikkert, da man ender i Hviderusland.

Rusland lovede også våbenhviler lørdag og søndag, men begge gange blev de brudt.

Unge under 18 år bør ikke indtage alkohol.

I hvert fald hvis det står til Sundhedsstyrelsen, der mandag har opdateret anbefalingerne for danskernes alkoholindtag for første gang siden 2010.

Desuden anbefaler styrelsen nu, at personer over 18 år følger modellen "10-4", der betyder maksimalt ti genstande om ugen, herunder maksimalt fire af dem fordelt på én dag.

Som noget nyt skelner anbefalingerne desuden ikke længere mellem mænd og kvinder.

Ny viden om, hvordan alkohol påvirker unges hjerne

Når Sundhedsstyrelsen nu fraråder alkohol til unge under 18 år, skyldes det, at styrelsen nu har bedre viden om, "hvordan alkohol skader hjernens udvikling, imens man er ung".

Det gælder blandt andet i forhold til hukommelse, læring, planlægning, beslutninger, impulskontrol og sprog, lyder det fra styrelsen.

Desuden "har unge ofte en kultur omkring alkohol, hvor det handler om at drikke sig fuld", hvilket også er en medvirkende faktor til de nye anbefalinger.

Ifølge enhedschef Niels Sandø har Sundhedsstyrelsen i de nye anbefalinger et øget fokus på unge.

- Vi ved, at unge, der drikker store mængder alkohol på én gang, er i øget risiko for ulykker, vold og uønsket sex. Alkohol kan også være skadeligt og påvirke både hukommelse og indlæringsevne hos børn og unge, hvor hjernen forsat er under udvikling, siger han i pressemeddelelsen.

Camilla Noelle Rathcke, formand i Lægeforeningen, glæder sig over, at de nye anbefalinger helt fraråder børn og unge under 18 år at drikke alkohol.

- Sundhedsstyrelsen fraråder nu helt, at børn og unge under 18 år drikker alkohol. Der kan derfor ikke længere være tvivl om, at en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol skal være en del af den kommende forebyggelsesplan for børn og unges alkoholforbrug, siger hun i et skriftligt svar til TV 2.

Model kan minimere risikoen

Baggrunden for 10-4-modellen er, at det i udgangspunktet udgør en helbredsrisiko at drikke alkohol, men med 10-4 kan man ifølge styrelsen mindske den risiko:

- Der vil altid være en risiko forbundet med indtag af alkohol. Man kan dog minimere – men altså ikke helt fjerne – sin risiko ved at drikke maksimalt ti genstande henover en uge. Ens drikkemønster har også stor betydning. Derfor anbefaler vi, at man højst drikker fire genstande på samme dag, udtaler Niels Sandø.

Når det gælder alkohol til kvinder, der forsøger at blive gravide, er gravide eller ammer, er Sundhedsstyrelsens anbefalinger uændrede.

De danske industrivirksomheder havde en travl januar, hvor deres produktion steg til det højeste niveau nogensinde.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

I forhold til december steg industriens samlede produktion i januar med 2,2 procent. Dermed steg den til det hidtil højeste niveau ifølge statistikbanken.

Har lagt krisen bag sig

Den samlede industriproduktion dækker over produktionen inden for flere brancher. Det tæller blandt andet fødevareindustrien, medicinalindustrien og maskinindustrien.

Udviklingen siger derfor noget om, hvor stor aktivitet der er på tværs af den del af dansk erhvervsliv, der producerer en eller anden form for vare.

I Dansk Industri hæfter cheføkonom Allan Sørensen sig ved, at industrien er inde i en rigtig god udvikling og hurtigt har lagt coronakrisen bag sig.

- Industrien indleder 2022 med en produktion, der er næsten 9 procent større end for blot et år siden.

- Der er fremgang i næsten hele industrien, og produktionen er steget til det højeste niveau nogensinde, siger Allan Sørensen.

Stigning kan fortsætte

Stigningen i januar kommer efter et 2021, hvor omsætningen i den samlede industri steg til 906 milliarder kroner. Det var rekordhøjt.

Allan Sørensen vurderer, at der er nok efterspørgsel til, at stigningen fra januar kan fortsætte. Men flere forhold gør, at fremgangen ikke bliver lige så stor, som ordrebøgerne ellers tilsiger.

- Industrien har kæmpe store udfordringer med at skaffe medarbejdere og materialer. Det begrænser produktionen, giver længere leveringstider og koster på indtjeningen, siger Allan Sørensen.

Også Ruslands invasion af Ukraine risikerer at stikke en i kæp i industriens hjul.

I Dansk Erhverv bemærker seniorøkonom Kristian Skriver, at invasionen har udløst betydelige sanktioner og usikkerhed.

- Markedsreaktionen er særligt stærk i energimarkedet, hvor olieprisen målt i kroner nu er steget til et rekordhøjt niveau.

- Priserne stiger også mærkbart på såvel gas- og elmarkedet, hvor prisniveauerne nu nærmer sig, eller har passeret, de tidligere rekorder fra årsskiftet.

- Det er prisstigninger, der særligt vil ramme industrien, da energiforbruget her er højt, siger Kristian Skriver.

Den ukrainske havneby Mariupol er blevet centrum for krigen mellem Rusland og Ukraine i de seneste dage.

Lørdag var de ukrainske myndigheder i gang med en evakuering af op til 200.000 civile fra Mariupol og 15.000 fra den noget mindre by Volnovakha via en "humanitær korridor", der kunne give civile en sikker vej ud af byen.

Men evakueringen blev i sidste øjeblik droppet, og begge parter beskylder nu hinanden for brud på den aftalte våbenhvile.

Omkring 1000 kilometer derfra fortæller TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt fra Lviv, at situationen i Mariupol nu har udviklet sig til en reel humanitær krise.

Ingen elektricitet eller varme

Normalt huser Mariupol i det sydøstlige Ukraine flere end 400.000 indbyggere.

Folk er nødt til at smelte sne for at få lidt væske i kroppen

Claus Borg Reinholdt, TV 2-korrespondent

Efter de russiske styrkers belejring af byen er det usikkert, hvor mange der er tilbage i Mariupol.

- Vi hører rapporter om, at der er døde folk i gaderne, og at det er umuligt at komme ud af bombekældrene, som rigtig mange af de civile befinder sig i lige nu, siger Claus Borg Reinholdt.

Ifølge korrespondenten er havnebyen fortsat "fuldstændigt omringet" af russiske invasionsstyrker, og den bidende kulde gør det svært for de tilbageværende indbyggere:

- Der er ikke nogen elektricitet eller varme, og de kan heller ikke få vand, så folk er nødt til at smelte sne for at få lidt væske i kroppen, siger han.

Lørdag advarede nødhjælpsorganisationen Læger Uden Grænser om en "katastrofal" situation i Mariupol, ligesom de understregede nødvendigheden af, at civile bliver evakueret hurtigst muligt.

18 måneder gammel dreng dræbt

Mediet Sky News fortæller søndag den barske fortælling om en ung ukrainsk mor, hvis 18 måneder gamle søn mistede livet under det russiske angreb mod Mariupol lørdag.

Sammen med sin kæreste kunne moren kun se til, mens lægerne på det lokale hospital måtte opgive kampen for den 18 måneder gamle dreng.

På hospitalet i Mariupol arbejder lægerne i døgndrift og under umulige forhold, lyder det fra lægen Evgeniy Dubrov:

- Vi fortsætter arbejdet uden elektricitet eller varme. Vi har arbejdet i mere end en uge uden pause, siger han ifølge Sky News.

Risikoniveauet for coronavirus vurderes nu til to i samtlige af landets fem regioner.

Det fremgår af Epidemikommissionens nationale risikovurdering for uge ni.

Risikoniveauet er således blevet sænket fra tre til to i både Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

10.827 personer er det seneste døgn konstateret smittet med coronavirus, viser tal fra SSI. Det samlede antal indlagte stiger med 21 til 1556. Yderligere 38 er døde.

Lav sygdomsbyrde i den kommende periode

Når risikoniveauet er to betyder det, at der er udsigt til lav sygdomsbyrde i den kommende periode.

Vurderingen er baseret på data, der dækker perioden fra 21. til 27. februar.

I vurderingen lyder det, at antallet af bekræftede smittetilfælde med coronavirus er faldet fra 239.265 tilfælde i uge syv til 152.217 tilfælde i uge otte. Det svarer til et fald på 36 procent.

Desuden er incidensen faldet for alle aldersgrupper. Den højeste incidens ses blandt borgere i alderen fra 50 til 59 år.

Incidensen beskriver antallet af bekræftede smittede per 100.000 borgere.

For de 50-59-årige er incidensen 3160.

Samtidig er antallet af nyindlæggelser faldet med 11 procent fra uge syv til uge otte.

Der er dog set en stigning i antallet af indlæggelser blandt de ældre i aldersgrupperne 70 til 79 år og blandt dem, der er ældre end 90 år.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der maksimalt er mellem 250 og 300 patienter, der er indlagt, som er alvorligt syge med coronavirus. Sundhedsstyrelsen forventer desuden, at det tal vil falde i den kommende uge.

Lørdag var der 1535 indlagte med coronavirus.

Antallet af dødsfald blandt personer med en positiv coronatest var 263 i uge otte. Der ses en lille grad af overdødelighed i Danmark, særligt blandt borgere over 85 år.

Epidemikommissionen skriver desuden i risikovurderingen, at smitten ventes at falde yderligere i hele landet de kommende uger, og at faldet i smitten blandt ældre forventes at medføre et fald i indlæggelser og dødsfald i de kommende uger.