Højt at flyve, dybt at falde.

Det skandinaviske luftfartsselskab SAS blev engang kaldt "luftens konge". Men de seneste år har været turbulente for selskabet, og senest har coronakrisen gjort livet endnu sværere for virksomheden.

Tirsdag præsenterede SAS et nyt underskud på cirka 1,7 milliarder danske kroner – og sammen med det en storstilet plan for, hvordan milliardunderskuddet på sigt kan vendes til sorte tal på bundlinjen.

Vi bliver nødt til at blive konkurrencedygtige

Anko van der Werff, koncernchef ved SAS

Spørger man Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef og ekspert i luftfartsbranchen ved Sydbank, er det bydende nødvendigt, hvis SAS skal holde sig på vingerne.

- SAS er et konkurstruet selskab. Ikke i dag, ikke i morgen og heller ikke de næste 12 måneder. Men hvis man ikke laver de her forandringer, går man konkurs, for man kommer ikke til at tjene penge, siger han til TV 2.

SAS ramt særligt hårdt

I sit regnskab beskriver SAS selv de seneste to års pandemi som "de mest udfordrende i luftfartsbranchens historie".

Ikke nok med at kunderne er blevet væk. Flere eksperter forventer også, at virksomheder verden over også fremover vil erstatte mange forretningsrejser med online møder.

Historisk har SAS tjent en stor del af sine penge på netop de forretningsrejsende, og derfor står det skandinaviske selskab lige nu i en særligt svær situation.

Det fortæller TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn:

- Der er ikke nogen, der flyver på en blå sky. Men det er tydeligt, at når der kommer flere fritidsrejsende og færre forretningsrejsende, så rammer det alt andet lige SAS hårdere end eksempelvis Norwegian og Ryanair.

For at gøre ondt værre har SAS også været plaget af flere strejker og konflikter med medarbejderne. Samtidig er omkostningerne til brændstof skudt i vejret.

I sidste uge kom det endda så vidt, at det norske mæglerhus DNB Markets forudså en reel risiko for, at SAS kunne gå konkurs, hvis ikke man lavede en rekonstruktion af selskabet.

- Situationen er meget alvorlig. SAS giver kvartal efter kvartal gigantiske underskud, og man har ikke en forretningsmodel, som fungerer overhovedet, siger Ole Krohn

- Vi bliver nødt til at blive konkurrencedygtige

Ifølge SAS’ hollandske koncernchef, Anko van der Werff, må der gøres noget.

Derfor præsenterede selskabet sammen med tirsdagens regnskab en plan for en "transformation" kaldet SAS Forward.

- Vi er nødt til at lægge et ambitiøst program, som virkelig fører os fremad, siger koncernchefen til TV 2.

Blandt nøglepunkterne i den nye plan er, at SAS vil skære 7,5 milliarder svenske kroner fra sine årlige omkostninger.

Derudover vil selskabet rejse ny kapital. Men for at det kan lade sig gøre, er det afgørende først at gennemføre den store spareplan, mener selskabet.

- Den her plan er designet til at føre os fremad. Vi bliver nødt til at blive konkurrencedygtige og derfor blive en reel spiller, der kan stå på egne ben, siger Anko van der Werff.

Ifølge Jacob Pedersen ser planen umiddelbart ud til at ramme inden for skiven.

- Når jeg kigger på spareplanen, synes jeg egentlig, at den favner de rigtige ting. Man vil gentænkte netværket, spare massivt på omkostningerne, og så er man nødt til at hente mange flere penge for at få gælden nedbragt, siger han.

Passagerer kommer til et mærke forskel

Transformationen kommer til at tage tid. Men på sigt må man også som passager hos SAS forberede sig på mærkbare forandringer.

Lykkes planen, vil SAS nemlig ifølge Jacob Pedersen blive et selskab, som bruger langt flere kræfter på ferierejsende – blandt andet med en række helt nye flyruter.

- Og så vil de forretningsrejsende formentlig opleve en mindre forringelse. Ikke noget dramatisk, for de vil stadig være vigtige for SAS, men bare ikke lige så vigtige, som de har været tidligere, siger han.

Aktieanalysechefen mener dog ikke, at SAS’ ansatte skal frygte nye store fyringsrunder.

De besparelser har luftfartsselskabet nemlig allerede klaret. Blandt andet da SAS i starten af coronakrisen fyrede omkring 5000 medarbejdere.

- Den øvelse har SAS allerede været igennem. Nu skal man have gjort de eksisterende medarbejdere konkurrencedygtige, vurderer Jacob Pedersen.

I regnskabet oplyser SAS, at man blandt andet vil kigge på sine overenskomster, og at forskellige "platforme" skal spille en større rolle.

Sidste efterår skabte det stor røre, da SAS valgte at ansætte nye medarbejdere til datterselskabet Connect i stedet for at genansætte dem, man havde hjemsendt som følge af pandemien.

Det var en måde at få fyldt de samme jobfunktioner ud på dårligere vilkår og til billigere løn, lød kritikken. En lignende kritik har lydt fra bagagemedarbejderne, der strejkede i sidste uge.

Flyselskabet SAS har tirsdag morgen præsenteret et nyt milliardunderskud.

Regnskabet, der dækker månederne november, december og januar, viser et underskud på godt 2,4 milliarder svenske kroner.

Det svarer til et minus på cirka 1,7 milliarder danske kroner for flyselskabet, hvor den danske stat er storejer.

En "fuldstændig transformation"

Ud over regnskabet har SAS også præsenteret en plan for at vende de røde tal, der har fulgt med coronakrisen. Planen kaldes SAS Forward og beskrives som en transformation.

- Hvis ikke der laves fundamentale forandringer, vil SAS hurtigt udtømme sine pengereserver. Derfor vil SAS proaktivt gennemføre en fuldstændig transformation af sin forretning, inklusiv sit netværk, sin flåde, overenskomster og andre omkostningsstrukturerer gennem en bred og omfattende transformationsplan, lyder det blandt andet om SAS Forward.

Blandt nøglepunkterne i den nye plan er, at SAS vil skære ned i sine årlige omkostninger med 7,5 milliarder svenske kroner.

Derudover vil selskabet rejse ny kapital. Men for at det kan lade sig gøre, er det afgørende først at gennemføre den store spareplan, mener selskabet.

SAS' direktør i Danmark, Simon Pauck Hansen, siger til TV 2, at det blandt andet kan ske ved at omdanne gæld til aktier.

Pandemiens milliarder

SAS og resten af luftfartsbranchen har lidt under pandemiens restriktioner og manglende rejselyst.

I regnskabet beskriver SAS således de seneste to år som "de mest udfordrende i luftfartsbranchens historie".

Særligt for SAS har listen af problemer været lang, for ikke blot er kunderne blevet væk, flere eksperter peger også på, at pandemien har medført et fundamentalt skred for de erhvervsrejsende, som tidligere har været en central del af SAS' forretning.

Flere forretningsmøder kan klares over Teams, og derfor er fremtidsudsigterne for SAS usædvanligt dystre, har det lydt.

En af de mere opsigtsvækkende udmeldinger stod det norske mæglerhus DNB Markets for i sidste uge, da aktieeksperterne forudså en reel risiko for, at SAS kunne gå konkurs, hvis ikke man lavede en rekonstruktion af selskabet.

Derudover har flere strejker og konflikter med medarbejderne plaget selskabet, der engang blev kaldt for "luftens konge".

Endelig er omkostningerne til brændstof skudt i vejret. Af regnskabet fremgår det, at SAS' udgifter til flybrændstof er steget med 174 procent, og det udpeges netop som en af de risici, SAS' ledelse ser fremadrettet.

Grønt partnerskab

Som en del af SAS Forward-planen vil selskabet "positionere sig som førende inden for bæredygtig luftfart".

Det betyder blandt andet, at SAS sammen med Vattenfall, Shell og Lanzatech vil undersøge muligheden for at lave verdens første syntetiske flybrændstof.

- Når produktionen af brændstof er oppe at køre, kan det dække op til 25 procent af SAS' samlede behov for bæredygtig flybrændstof i 2030'erne, skriver SAS om partnerskabet.

Stort set hver tirsdag kan vi læse om ugens kontakttal for coronavirus på sundhedsminister Magnus Heunickes (S) Twitter-profil.

Men i takt med at vores testmønster har ændret sig, er det blevet sværere at fortolke kontakttallet.

Det fortæller Camilla Holten Møller, der er læge i Statens Serum Institut (SSI) og leder af ekspertgruppen for matematisk modellering.

Ekspertgruppen er en uafhængig gruppe ledet af SSI, der har til formål at lave matematiske modeller, der kan levere prognoser for, hvordan man mener, at smitten med coronavirus vil udvikle sig i Danmark.

- Det er blevet vanskeligere at fortolke kontakttallet, fordi det underliggende datagrundlag har ændret sig, og derfor er det ikke på samme måde sammenligneligt med tidligere, hvor vi testede i langt højere grad, siger hun.

Stagnation i smitten

Camilla Holten Møller forklarer, at de fleste, der bliver testet med PCR-test, gør det, fordi de er nære kontakter til smittede, har symptomer eller skal have bekræftet en positiv selvtest.

Derfor kan der være et mørketal af personer, der har coronavirus, som ikke bliver testet.

Hun mener dog ikke, at kontakttallet er blevet ubrugeligt af den grund.

- Vi kan trods alt stadig se, at kontakttallet viser, at der sker en stagnation i smitten, som vi også kan se i andre signaler i vores data, siger hun.

Troels Petersen, der er lektor i partikelfysik på Niels Bohr Instituttet og en del af ekspertgruppen, mener heller ikke, at kontakttallet har mistet sin relevans.

- Man kan bruge det til nogenlunde det samme, som man altid har kunnet. Nemlig at se om smitten går op eller ned, siger han.

Mere usikkerhed

Han mener, at kontakttallet er mere usikkert end tidligere, men mener ikke, at der er tale om en væsentlig usikkerhed.

Men for at vide, om der er vækst i smitten eller ej, er man nu nødt til at kigge på mere end bare kontakttallet.

- Når man kigger på nyindlæggelser, og hvordan væksten er i indlæggelser, så får man et ret præcist billede af, hvordan epidemien udvikler sig.

- Vi kigger også mere detaljeret ned i, hvordan smitteforekomsten er i særlige aldersgrupper, geografiske områder eller fordelt på vaccinationsstatus, siger Camilla Holten Møller.

Kontakttallet er en matematisk beregning, hvor man forsøger at estimere, hvor smitsom virus er. Tallet siger ikke noget om, hvor mange smittede der er i befolkningen.

Hvis kontakttallet eksempelvis er 0,9, betyder det, at ti smittede i gennemsnit vil give smitten videre til ni andre.

Italienske Michel Roccati var omgivet af ingeniører, læger og fysioterapeuter, da han for første gang skulle prøve at rejse sig fra sin kørestol igen.

Da han endelig rejste sig op og stod på sine egne fødder, begyndte alle at klappe.

- Jeg sagde ingenting, for det var svært at finde de rigtige ord. Men i øjeblikket kunne man se på mit ansigtsudtryk, at jeg var meget glad, fortæller Michel Roccati til ’Go’ morgen Danmark’.

Han brækkede ryggen i en motorcykelulykke i 2017, og indtil for nyligt har han siddet i kørestol.

Men en ny operation, som Michel Roccati og to andre har fået foretaget, gør, at han nu kan stå op og gå med hjælp fra den nye teknologi.

- Hvis jeg skal ud at besøge nogle venner, og der er trapper, jeg skal op ad, så kan jeg selv gå op ad trapperne, forklarer han.

Et resultat af mange års forskning

Michel Roccati fik indopereret en chip i rygsøjlen i august 2020 som en del af et forskningsprojekt. Allerede efter 10-15 dage kunne han gå og stå, men det er først nu, at forskningsholdet har publiceret resultaterne.

Chippen, som italieneren har fået indopereret, sender elektriske impulser ud i rygmarven, der aktiverer nervesystemet og på den måde får musklerne til at virke igen.

Erika G. Spaich, der er lektor og forsker ved institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, har fulgt udviklingen af den teknologi, som har fået Michel Roccati op af kørestolen. Hun kalder resultatet "mega spændende".

- Det er ikke første gang, at man kan se en person, der er lammet fra livet og ned, stå op og gå, men den teknologi her har nogle specielle karakteristika, som gør, at det er mega spændende, forklarer hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Teknologien er udviklet af et forskerhold fra Schweiz, der består af ingeniører, terapeuter, læger og matematikere. Det brede samarbejde skal blandt andet sikre, at teknologien kan bruges til så mange forskellige patienter som muligt, forklarer Erika G. Spaich.

Det er nemlig forskelligt, hvor mange centimeter af rygsøjlen patienter har brug for at få stimuleret for at kunne gå igen.

- Nogle mennesker har brug for at blive stimuleret fire centimeter, mens andre har brug for at blive stimuleret på et område, der er otte centimeter langt. Så hvis man laver en teknologi, som passer til den ene gruppe, vil den ikke passe til den anden, forklarer Erika G. Spaich.

- Jeg har fået mere energi

Michel Roccati føler virkelig, at hans liv er blevet markant forbedret.

- Jeg har fået mere energi, fordi jeg er i så godt humør.

Det betyder især noget, at han kan tale ansigt til ansigt med andre, lyder det.

Det kommer, men det kommer ikke lige nu

Erika G. Spaich, lektor og forsker

Erika G. Spaich forklarer, at danskere med rygmarvsskader skal være tålmodige. De tre operationer er på nuværende tidspunkt stadig en del af forskningsstadiet for denne teknologi.

- Der er kun tre personer, som har fået det indopereret. Det vil tage tid at afprøve på flere personer og udvikle teknologien, så den kan tilpasses til flere personer. Så det kommer, men det kommer ikke lige nu, pointerer hun.

Se hele indslaget fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Storbritannien ophæver de resterende coronarestriktioner.

Det oplyser landets premierminister, Boris Johnson, mandag i en tale i parlamentet.

Når vinteren er ovre, vil vi afslutte gratis test for offentligheden

Boris Johnson, premierminister i Storbritannien

- Lad os lære at leve med det her virus, siger han.

Han siger, at det er slut med regler fra regeringen om, hvordan borgere skal opføre sig. Man går over til personligt ansvar.

Få restriktioner tilbage

Storbritannien har ad flere omgange lempet restriktioner. Derfor er der ikke mange tilbage. Tidligere er for eksempel krav om mundbind og coronapas blevet fjernet.

De sidste restriktioner, som nu forsvinder, handler derfor overvejende om isolationskrav - både for smittede og nære kontakter.

Johnson tilføjer, at pandemien ikke er ovre. Men briterne er forbi toppen af bølgen drevet af omikronvarianten. Derudover er antallet af coronaindlagte faldende. Derfor er det tid til at sige farvel til restriktioner.

Storbritannien ophæver også kravet om selvisolation efter en positiv coronatest. Kravet ophører torsdag.

Frem til 1. april lyder anbefalingen dog fortsat, at personer, der testes positive, bliver hjemme, til de er raske. Derefter er opfordringen, at personer med coronasymptomer udviser "ansvar", lyder det fra den britiske premierminister.

Stopper massetestning

Han mener, at landets vaccinationsprogram er stærkt medvirkende til, at briterne dropper coronarestriktioner. Over 71 procent af landets borgere har fået et tredje coronastik. Et såkaldt boosterstik.

Storbritannien planlægger også at skrue ned for den massetestning for coronavirus, som landet har haft.

Fra 1. april er det slut med massetest, oplyser Boris Johnson.

- Når vinteren er ovre, og virusset spreder sig mindre nemt, vil vi afslutte gratis test for offentligheden, siger han.

Ældre med symptomer kan dog stadig blive testet. Premierministeren tilføjer, at der kan blive skruet op for test igen, hvis der bliver brug for det.

Smittetallene med coronavirus er faldende, og udsigterne til nye restriktioner er lige nu langt væk, lyder det fra eksperter.

Men der er en lurende risiko under overfladen, der kan dukke op, hvis ikke vi fortsætter med at teste befolkningen og sekventere prøverne.

Sådan lyder det fra Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

- Vi er lige nu der, hvor vi har størst risiko for at producere en flugtvariant, siger han.

En flugtvariant af corona er kendetegnet ved, at den er i stand til at smitte personer, selvom de er immune efter vaccination eller smitte.

Gunstige forhold

Ifølge Viggo Andreasen er det kombinationen af mange smittede og mange immune fra vacciner, der giver gunstige forhold til en flugtvariant.

- Hvis der opstår en ny variant, der er god til at slippe uden om immunitet, vil den have nemt ved at sprede sig i den situation, vi er i.

Han understreger, at bekymringen ikke er et argument for at lukke yderligere ned i Danmark, ligesom at han mener, at risikoen for, at den skulle opstå lige præcis i Danmark, er lille.

- Men der er mange andre lande, der kigger på at gøre det samme, som vi har gjort herhjemme. Mange af de lande har en tilsvarende høj vaccinedækning og immunitet gennem smitte, så der er risiko for, at en flugtvariant ville kunne opstå i et af landene, siger han.

Ikke til at sige, hvor farlig en ny flugtvariant kan være

Han forklarer, at en virus gør, hvad den kan, for at overleve.

- Den skal have mad. Lige nu er der meget mad til den, hvis den kan klare sig hos folk, der er vaccineret eller er immune gennem smitte.

Ifølge Viggo Andreasen er det ikke til at regne ud, hvor farlig en eventuel ny flugtvariant vil være. Omikron-varianten er eksempelvis også en flugtvariant, og den har vist sig at være mindre farlig end eksempelvis Delta-varianten.

- Vi ved ikke, hvor farlig en ny variant kan være. I princippet kan man risikere alt muligt. Der er dog gode argumenter for, at skiftet fra de dybe lunger op til bronkierne, som man så det, da det gik fra Delta til Omikron, er kommet for at blive.

- En virus, der lever i de dybe lunger, har sværere ved at sprede sig, lyder det fra Viggo Andreasen.

Virus i de dybe lunger betød blandt andet, at flere personer med Delta-varianten blev indlagt på intensiv med lungebetændelse. En tendens, man ikke har set med Omikron-varianten. Og det er netop derfor, at epidemien er blevet mildere herhjemme, lyder det blandt andet fra Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet.

Han siger, at der i december og januar blev kigget på, hvorvidt Omikron kunne give lungebetændelse.

- Og det kan den altså ikke.

Interview: Microsoft fik for alvor travlt, da pandemien ramte, og alle pludselig skulle arbejde hjemmefra. En årelang plan for Teams blev fremrykket, og flere hundrede opdateringer blev gennemført på få måneder. "Jeg er stolt over, at det lykkedes," siger divisionschef Tanya Helene Christensen.

Slut på vinterferie. Og dermed også slut med vatpinde og podning.

Det er den nye "hverdag" for de elever og ansatte i dagtilbud og på skoler, som nu slipper for ugentlige screeningtests.

Takket være en stor indsats fra både elever og personale kan vi se lyset forude

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

Myndighederne har indtil nu opfordret til, at elever og ansatte lod sig teste for corona to gange ugentligt, uanset om man havde symptomer eller ej. Men det er slut fra 21. februar.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) glæder sig over, at det nu er muligt at lægge de ugentlige tests på hylden.

- Det er endnu et skridt mod en normal hverdag, siger hun i en pressemeddelelse.

Sygdommen er her stadig

Børne- og undervisningsministeren roser elever og personale for, at det nu er muligt ikke længere at opfordre til de ugentlige tests.

- Sygdommen er stadig iblandt os, og mange er syge i øjeblikket, men takket være en stor indsats fra både elever og personale kan vi se lyset forude, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Selvom der ikke længere opfordres til to ugentlige tests for coronavirus, vil det stadig være muligt for dagtilbud og skoler at uddele selvtests til elever og medarbejdere ved særlige tilfælde.

Det gælder for eksempel, når der er smitte i en skoleklasse, eller hvis elever og ansatte på anden måde er øvrige kontakter til en smittet.

Beslutningen om ikke længere at opfordre til de ugentlige tests kommer på baggrund af rådgivning fra den faglige referencegruppe.

Opfordringen til den omfattende testning og podning kom i november, da smitten i skoler og dagtilbud var på sit højeste med 221 skoler på listen med "større udbrud" af smitte.

Tyra Grove Krause, faglig direktør på Statens Serum Institut, vurderede kort inde i det nye år, at man kunne mindske smitten på skoler med mellem 25 og 50 procent ved at lave to ugentlige antigentests blandt børnene.

I et nyt interview med Forskerzonen fastslår Tyra Grove Krause, at det er forsvarligt at løsne på opfordringen om intensiv test- og podningsvirksomhed, selvom smitten stadig huserer i samfundet.

- Grunden til, at vi kan tillade os at slippe smitten mere løs, er, at vi har en høj vaccinedækning, og Omikron samtidig er forbundet med mindre alvorlig sygdom, siger hun.

Genåbningen af samfundet kombineret med udbredelsen af coronavarianten Omikron har betydet tårnhøje daglige smittetal herhjemme.

Men den kurve er nu knækket. Det siger flere eksperter til TV 2.

En af dem er Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet.

- Jeg tror ikke, at vi fuldstændig skal slippe tøjlerne. Men vi har kunnet håndtere denne Omikron uden de store drastiske samfundsomstyrtende tiltag, siger han.

Han bakkes op af Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

- Der er ingen tvivl om, at smittekurven er for nedadgående. Vi ser det mest i københavnsområdet – specielt i den vestlige del af København. Det er også der, der er mest smitte, så det er der, vi først forventer, at der bliver så meget immunitet, at vi får flokimmunitet og dermed dalende smittetal, siger han.

25.690 nye smittede

Det seneste smittetal i Danmark var 25.690. Her skal der dog tages forbehold for, at tallene er fra lørdag, hvor der er færre, der bliver testet.

- Vi har toppet i Østdanmark for cirka to uger siden, men så har vi en acceleration i det vestlige Danmark, så det har jævnet sig ud over de overordnede tal. Men det passer godt med de udenlandske tal, at vi er på den nedadgående kurve, netop fordi der er så mange, der er blevet smittet og dermed er immune, siger Jens Lundgren.

Flere indlagte giver ikke bekymring

Selvom smittetallene er på vej ned, er antallet af indlagte fortsat stigende. Senest steg tallet med 41, så der nu er 1587 indlagte med coronavirus i Danmark.

I begyndelsen af pandemien var udmeldingen fra myndighederne, at 900 indlagte var et kritisk tal. Alligevel er Jens Lundgren ikke bekymret over, at antallet af indlagte er højere i dag.

- Ud af de 900 indlagte var godt en tredjedel af dem på intensiv, fordi de indlagte på det tidspunkt primært blev indlagt på grund af lungebetændelse.

Han siger, at der i december og januar blev kigget på, hvorvidt Omikron kunne give lungebetændelse.

- Og det kan den altså ikke, lyder det fra Jens Lundgren.

Ifølge Viggo Andreasen skal man fortsat have et vågent øje på den ældre del af befolkningen. Her er smitten nemlig ikke faldende.

- Antallet af dødsfald af corona i denne gruppe er en lille smule stigende, så det er noget, man skal holde øje med de næste par uger. Men kurven er ved at være knækket, siger han.

Han anbefaler, at kursen, der er sat nu fra regeringens side, opretholdes. Og så understreger han, at vi stadig skal sørge for at blive testet og holde øje med, at vi ikke får spredt alt for meget smitte i den ældste del af befolkningen.

Henrik Dam følte sig fuld af styrke.

Han var lige kommet hjem fra den fedeste ferie i Italien med sine børn. Badeland om dagen, restaurant om aftenen. Han havde endda kunnet drikke et glas vin i ny og næ.

Det havde han ikke gjort længe på grund af sin kræftsygdom. Men det føltes som en genopstandelse at komme ned i varmen. At kunne nyde livet lidt igen.

Derfor var han egentlig ved godt mod, da han kørte mod Vejle Sygehus.

Meldingen fire måneder tidligere havde været god. Henrik Dam var blevet erklæret sygdomsfri efter operationer af spredningen i både lungen og i leveren.

Han havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at han nu – hvor sommeren var kommet – ville få den besked, han fik.

Men slask.

Der var ikke mere at gøre, sagde hans læge ifølge Henrik Dam.

Kræften var kommet igen. I venstre lunge, to steder i leveren og i nogle lymfer mellem lungerne, der var umulige at fjerne.

Henrik Dam blev tilbudt livsforlængende kemo. Og lægen rådede ham til at gå hjem og nyde den sidste tid med sine børn.

- Det mener du bare ikke, lød det fra familiefaren.

- Jeg har en lille pige derhjemme og en dreng, som stadig er dybt afhængig af mig. I må da kunne gøre et eller andet.

Lige siden har Henrik Dam omtalt 4. august 2018, som den dag han blev “opgivet” af det danske sundhedssystem. For det var sådan, det føltes. Og i hans øjne skete det alt for tidligt.

Han var kun 49 år og helt ude af den, da han kom hjem.

- Men det slutter ikke her, sagde han til sin dengang 16-årige søn Benjamin.

Efter to dage i fosterstilling havde han en ny plan. Og det er nu tre og et halvt år siden, at Henrik Dam nægtede at acceptere det, han så som en dødsdom.

Mod alle odds mener den 53-årige iværksætter fra Esbjerg at have holdt sig selv i live med kræftbehandling i Tyskland, som han selv har betalt.

Det har kostet ham omkring 1,5 millioner kroner indtil videre.

Henrik Dams største ønske er at leve ti år mere, så han kan følge sin datter Sophia ind i voksenlivet. Men virkeligheden er sådan, at han kan dø i morgen.

I dokumentaren ‘Sagen i egen hånd’ følger TV 2 hans kamp for at overleve – selvom han egentlig ikke kan lide al den opmærksomhed. Men han gør det for at hjælpe andre, der er mere desperate end ham. Og for at få gang i en debat.

For Henrik Dam ville ønske, at han og andre kræftpatienter på danske hospitaler kunne få tilbudt den behandling, som, han er overbevist om, har holdt ham i live.

Eller i det mindste, at man kunne få et økonomisk tilskud, hvis man føler sig “opgivet” i Danmark og derfor vælger at søge andre veje i udlandet.

Sideløbende med sit eget sygdomsforløb har han forsøgt at rådgive andre med de erfaringer, han har gjort sig. Og som han siger:

- Det eneste hårde ved at hjælpe andre er, når de dør.

Så tænker han: “Det er jo en håbløs kamp, du har Henrik. Og du bliver den næste”.

Et brud med normalen

Lige indtil august 2016 følte Henrik Dam sig ellers udødelig. Det var her, at lægerne fandt en tumor på over fem centimeter i hans tyktarm.

Men selv i de første år af sit sygdomsforløb havde han svært ved selv at anerkende, hvor alvorligt det virkelig var.

Det skræmte ham først rigtigt, da et indgreb senere ramte hans stemmebånd.

For altid havde han fløjtet tre godnatsange for sin datter. Først ‘Ole Lukøje’, derefter ‘Solen er så rød mor’ og til sidst en sød melodi, han havde fundet på Youtube. Så sov hun.

Men hvad nu, hvis han en dag ikke kunne fløjte længere? Tanken gjorde Henrik Dam bange.

- Det var normalen for os, siger han.

Selvom hans stemme i dag er hæs, har han aldrig mistet evnen til at fløjte. Desværre skulle normalen dog rykke sig en hel del alligevel.

Vil dø i kampen

Tumoren i tyktarmen blev fjernet efter ni dage sammen med 59 lymfer. Og da Henrik Dam i april 2017 stoppede kemobehandlingen, blev han erklæret kræftfri.

Men lykken var kort. Først kom kræften igen som en skygge på den ene lunge og så i leveren, hvilket førte til nye operationer.

Herefter kom den udvikling, som væltede Henrik Dams verden. Men han nægtede at gå hjem og vente på, at det uundgåelige ville ske.

- Hvis jeg skal dø af kræft, så vil jeg dø i kampen, tænkte han.

For mig er der ikke noget, der hedder: “Nu er det nok”

Henrik Dam

Henrik Dam kontaktede kræftforeningen Tidslerne, som fortalte ham om den tyske røntgenspecialist dr. Thomas Vogl, der tilbød en anderledes kræftbehandling end i Danmark.

Og han husker den melding, han fik, da han rådførte sig med sin egen læge:

- Henrik, jeg synes, du skal spare dine penge og bruge tiden på dine børn.

Men to dage senere sad Henrik Dam alligevel i bilen på vej til Frankfurt.

- Jeg skylder ham mit liv

Faktisk kan Henrik Dam næsten ikke beskrive den lettelse, han følte, da han efter en køretur på 800 kilometer sad over for en mand, som sagde:

- Jeg vil kæmpe for dig.

Ifølge Thomas Vogl behandler han hver måned fem danske kræftpatienter. Og Henrik Dam blev en af dem.

Dr. Vogl gjorde det dog hurtigt klart, at han ikke kunne helbrede Henrik. Det sker kun for meget, meget få.

Men med lokal kemoterapi kunne han forhåbentlig forlænge hans liv.

Dog er kun 10 procent af de patienter, som kommer til Universitetshospitalet i Frankfurt, egnet til lokal kemoterapi.

Hos størstedelen er kræften, ifølge røntgenlægen, enten for fremskreden eller patienten for dårlig. Derfor kræver det en nøje udvælgelse. For som Thomas Vogl siger:

- Vi skaber ikke mirakler.

Men den tyske specialists behandling har dog før været omdiskuteret i Danmark.

I et notat fra 2009 skrev Sundhedsstyrelsen, at de ikke generelt kunne anbefale henvisning af patienter til behandling hos dr. Vogl, da der ikke fandtes tilstrækkelig information om og evidens for hans behandling.

Sundhedsstyrelsen bekræfter dog over for TV 2, at der ikke er lavet en ny vurdering af Vogls behandlingsmetoder siden 2009.

Spørger man Henrik Dam, ligger det alt for langt tilbage til, at man i Danmark stadig kan læne sig op ad den konklusion.

- Jeg skylder ham mit liv, som jeg plejer at sige. Så jeg synes ikke, det giver mening, at man ikke anerkender det og undersøger behandlingen dybere, konstaterer Henrik Dam.

- Uden ham havde jeg været død for to-tre år siden.

20 minutter i helvede

Siden 2018 har Henrik Dam derfor sat kursen mod Frankfurt cirka hver fjerde uge.

Hvert besøg koster ham i omegnen af 30.000 kroner. Oveni er der udgifter til transport, hotel og køb af medicin på apoteket.

Men Henrik Dam vil ofre alt for at få flere år med sine børn.

Når han skal afsted, river han to døgn ud af kalenderen. Den ene dag kører han til Frankfurt – og morgenen efter møder han ind på universitetshospitalet til det, han beskriver som “20 minutter i helvede”.

Men så snart Henrik Dam ifører sig den sterile dragt og sætter sig i det lille venteværelse, skal han bare kigge ned på sine arme for at finde modet.

På højre arm har han fået tatoveret et skolefoto af Sophia. På venstre et af Benjamin.

Tatoveringerne fik han lavet, dengang han troede, at han var udødelig. Men de har fået endnu større betydning nu. For børnene gør ham stærk.

Han synker altid en ekstra gang, når han kigger ned på dem.

“Okay, jeg gør det her for jer”, tænker han så.

Og det er ikke kun i Frankfurt, at Henrik Dam kæmper.

For har noget været vigtigt for ham i de år, hvor ingenting har været tæt på normalen, så har det været at forsøge at opretholde den alligevel.

Selvom Henrik Dam begynder de fleste af sine dage med at kaste op, så hiver han alligevel sig selv op af sengen og ned ad trappen fra førstesalen hver morgen.

Han smider en bolle på risteren til Sophia, giver den en klat nutella i midten. Derefter er det tid til næste hold, to stykker rugbrød til Benjamin – og to blødkogte æg.

Henrik Dam har sjældent selv appetit. Men han laver morgenmad for at bevise – både over for børnene og for sig selv – at han er okay.

- Det giver mig power til at tro på det. Når jeg kan det, så er det ikke helt galt.

Men når Henrik Dam har det værst, lever han et dobbeltliv.

Om morgenen prøver han stadig at være “frisk som en havørn”, men når børnene er sendt afsted, stiller han en alarm og går op og lægger sig.

Når uret ringer, ved han, at han har omkring et kvarter til at komme på benene og ligne en, der har været i gang hele dagen. For han vil ikke bekymre dem unødigt.

Det knuser ham dog indimellem, at deres barndom og ungdom skal ødelægges af den frygt, han planter i deres liv.

De dumme tanker

Det kan gå galt ved en bagatel, det ved Henrik Dam.

Der skal ikke mere end en lungebetændelse til. En fejl under en behandling. Infektionstal, der løber løbsk, uden at han reagerer – fordi han simpelthen har vænnet sig til aldrig at have det godt.

Det har været tæt på mange gange.

I 2021 er det tilmed gået ned ad bakke, fordi kræften er muteret til små hurtigvoksende kræftceller.

Det sendte Henrik Dam tilbage i det danske sundhedssystem på opfordring fra dr. Vogl, fordi den tyske specialist ikke længere kunne holde kræften nede med lokal kemoterapi.

Det betyder, at det seneste år har været det værste i Henrik Dams sygdomsforløb.

Hans krop været gennem otte omgange af en hård kemobehandling, og ud over det har han været indlagt på Vejle Sygehus fire gange.

Hver gang det sker, kommer de dumme tanker til ham.

Når man har det så skidt, at man ikke engang kan holde til at overveje en ferie, hvor meget er der så ved at leve?

Og hvor længe kan man blive ved med at byde sine børn et liv, hvor deres far må snyde døden med få måneders mellemrum?

I de mørke stunder kan hans stædighed og positivitet ikke overvinde det faktum, at han har set de første ti af sine bekendte dø, når først de blev så dårlige, at de måtte indlægges.

For Henrik Dam har efterhånden lært mange mennesker og deres sygdomsforløb at kende.

De seneste år har den 53-årige iværksætter været frivillig i to kræftforeninger – Tidslerne og Fookid, som også hjalp ham i begyndelsen.

Blandt andet herigennem er han ifølge eget udsagn blevet kontaktet af 80-100 mennesker, der har søgt råd og vejledning om behandling i udlandet.

Ud af dem har han kun kendskab til én, der har fået godtgjort behandlingen af de danske myndigheder. Og den viden gør ondt.

Bare de seneste to måneder har Henrik Dam haft kontakt med to, der pludselig holdt op med at skrive til ham.

- Og så ved jeg jo godt hvorfor. De kunne nok ikke få det til at hænge sammen økonomisk, konstaterer han.

Henrik Dam husker også stadig, hvordan han kortsluttede over et Facebook-opslag i begyndelsen af året. Han kunne ikke holde ud at læse teksten.

Endnu en af dem, han gennem årene har hjulpet til Frankfurt, var død.

Bare siden i sommer har fem mistet livet.

Det eneste hårde ved at hjælpe andre er, når de dør

Henrik Dam

Det er de oplevelser, der kan få Henrik Dam til at tænke, at hans kamp er håbløs. Og at de danske læger – selvom han har fuld respekt for dem – opgiver nogle kræftpatienter for let, fordi de ifølge hans overbevisning er bundet af retningslinjer for, hvem de kan behandle og hvordan.

Den udlægning er koncerndirektør Kurt Espersen i Region Syddanmark ikke enig i.

- Min viden om kræftlægerne i Danmark er, at de prøver at hjælpe deres patienter så langt, som det giver mening, siger han.

Ifølge koncerndirektøren kan kræftpatienter få lokal kemoterapi i Danmark eller henvisning til lokal kemoterapi i udlandet, hvis en lægefaglig vurdering taler for det – og hvis der er belæg for, at behandlingen virker.

I de tilfælde, hvor behandlingen er godkendt af Sundhedsstyrelsen, betaler regionen.

- Så er der nogen, der går ud over de retningslinjer, der findes, og det betaler de så selv for. Det kan være med positivt resultat. Det kan også være med negativt resultat. Det ved man ikke på forhånd, siger Kurt Espersen.

Henrik Dam har endnu ikke selv magtet at gøre et forsøg på at få refunderet nogle af de penge, han har betalt for sin behandling hos dr. Vogl.

- Det er for omstændeligt. Og der er rigeligt andet at tænke på, siger han.

- Jeg er nødt til at være ærlig. Det er kritisk

I øjeblikket er Henrik Dam i gang med at sælge sit hus og sine virksomheder. For han lever i konstant stress over, hvor langt pengene rækker.

Havde han ikke valgt at sælge, ville han løbe tør om et halvt år – og det til trods for, at hans netværk sidste år fik ham til at tude i en uge, fordi de via en indsamling sikrede ham 400.000 kroner på kontoen udelukkende til behandling.

Begge salg ser ud til at lykkes – og det betyder, at Henrik Dam nu har nok til omkring tre-fire års behandling endnu.

Men ti dage inde i det nye år så det hele pludselig meget sort ud.

- Jeg er nødt til at være ærlig. Det er kritisk, sagde dr. Vogl pludselig under Henrik Dams seneste tur til Frankfurt.

Det er første gang, at han har sagt sådan. Røntgenspecialistens scanninger viste, at Henriks lever blev hårdere og hårdere ramt af nye metastaser.

- Vi skal have det stoppet, sagde han.

Dr. Vogl gav ham endnu en omgang lokal kemoterapi. Men beskeden var samtidig klar:

- Det er op til ham deroppe.

I dagene efter blev Henrik Dam slået så meget ud af meldingen, at han ikke svarede på sms’er eller tog sine opkald.

Han sov nærmest i 48 timer. For så snart han lagde sig, faldt han i søvn, fordi hans hjerne kørte på højtryk for at finde en ny plan. Igen.

Hurtigt begyndte han dog at mærke, at dr. Vogls behandling trods alt gjorde noget godt.

Samtidig godkendte Vejle Sygehus ham til et nyt kemoforløb ad fire omgange. Det står Henrik Dam midt i nu.

Hvis jeg skal dø af kræft, er mit håb, at det sker på operationsbordet, for så har jeg kæmpet til det sidste

Henrik Dam

Men hans helt store håb er en ny behandlingsform, han har fundet frem til i München.

Her skal leveren gennemstrømmes af 41 grader varm kemo i 24 timer.

- Det burde kunne stoppe, at det bliver ved med at komme. Så det skal jeg bare, siger Henrik Dam.

Faktisk har han allerede gang i planlægningen. Det skal ske, så snart han får en pause i den nuværende behandling på Vejle Sygehus.

For selvom han har indset, at han nok kommer til at dø af kræften, så håber han ikke, at det bliver lige nu.

Drømmen om frihed

Det er lige lykkedes Henrik Dam at sende sønnen Benjamin på 20 år godt på vej. Om få måneder flytter han hjemmefra i en god ejerlejlighed.

- Det ville være fantastisk at kunne nå dertil med dem begge to, siger familiefaren.

Han ved dog godt, at det måske er urealistisk, at han stadig er her om ti år. Men Sophia er 12, og hun skal konfirmeres i 2024.

- Den håber jeg at få med, siger han.

Men tænker du nogensinde på, om du bare udsætter det, der kommer til at gøre ondt – både for dig selv og dine børn?

- Jeg undgår at lade noget være op til mine børn. Og for mig er der ikke noget, der hedder: “Nu er det nok”. Hvis jeg skal dø af kræft, er mit håb, at det sker på operationsbordet, for så har jeg kæmpet til det sidste, siger Henrik Dam.

- Og når børnene kan se, at jeg kæmper, siger jeg til dem: “Ja, det gør jeg nu”. Men jeg gør det jo, fordi jeg håber på at få en periode, hvor vi kan gøre, hvad vi vil.

Det er lykkedes før.

I 2019 – halvandet år efter sin første dødsdom – var Henrik Dam rask nok til at tage på krydstogt med Sophia. Afgangen gik fra Miami mod Honduras.

Han og Benjamin var afsted to år tidligere. De sejlede til Bahamas, Key West og Coco Island.

Begge oplevelser er noget af det vildeste, Henrik Dam har prøvet. I Honduras så han og Sophia et farvemylder af fisk lige under havoverfladen.

På Bahamas drak han og Benjamin drinks af udskårne ananasser på den hvideste strand.

Det varmer hans hjerte, at han har kunnet give sine børn de oplevelser.

Og lige nu – mellem den ene kemobehandling efter den anden – kan han ikke lade være med at kigge på rejsebureauernes krydstogter for efteråret.

Se 'Sagen i egen hånd – familiefar snyder døden' på TV 2 PLAY.