Selvtest er egentlig beregnet til næsen. Men nu debatteres det, om hjemmekittene giver mere korrekte resultater, hvis man i stedet fører vatpinden ned i halsen.

Tirsdag morgen kunne TV 2 fortælle om en kvinde, der testede negativ, da hun selvtestede sig i næsen. Da hun derefter skiftede til halsen, blev hun positiv.

Siden er TV 2s indbakke blevet bestormet af læsere, der har gjort kunsten efter – med samme udfald.

Fra internationale eksperter lyder det da også ifølge Politiken, at Omikron-varianten primært sætter sig i halsen, og at det derfor giver mening først at pode sig i halsen og dernæst i næsen med den samme podepind.

Men hvad siger de danske myndigheder og distributører – er det en god ide?

Det er Statens Serum Institut (SSI), der vejleder Sundhedsstyrelsen om retningslinjerne på området. TV 2 har derfor henvendt sig til instituttet for at høre, hvordan myndighederne forholder sig til de forskellige svar, alt efter om vatpinden bruges i næse eller hals.

I et skriftligt svar fra presseafdelingen udtaler Claus Nielsen, chef i SSI’s afdeling for Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik:

- Jeg tror, der er noget om snakken. Det forlyder blandt andet, at der er forskel på udskillelsen af Omikron i forhold til Delta i mund/svælg kontra næse. Specielt i begyndelsen af infektionen med Omikron udskilles mere virus i mund/svælg i forhold til næse (dette er nok omvendt med Delta), lyder det.

Men samtidig skriver presseafdelingen, at SSI ikke forholder sig til, hvilke praktiske konsekvenser det skal have i forhold til testning.

For at blive klogere på det praktiske, har TV 2 derfor spurgt fire distributører af hurtigtest, der blandt andet bruges til hjemmetest, om vatpinden i næsen er på vej til at blive fortid.

Samstemmende henviser de til, at testene til hjemmebrug kun er godkendt til podningen i næsen og ikke må bruges i halsen. Opfordringen er derfor ikke, at man som privatperson eksperimenterer med at stikke vatpinden i halsen.

En af distributørerne er selskabet Medkoncept A/S, der importerer hjemmetest fra den franske medicinalvirksomhed Biosynex.

Her forklarer lægelig direktør Preben Joffe, at Biosynex er i gang med at undersøge, hvilket podested der er det mest optimale i forhold til selvtestning. Resultaterne forventer han inden for en uge.

Lignende data foreligger imidlertid for den professionelle udførsel af testen, hvor både podning fra næse og hals er godkendte steder til vatpinden.

Men selv hvis undersøgelserne for selvtesten viser, at halspodning er bedre til at opfange virussen, er der lang vej til, at det kunne blive en eventuel opfordring til danskerne, understreger han.

- Først hvis myndighederne også giver tilladelse, kan producenten ændre podestedet til også at omfatte svælget ved selvtestning, siger han og bruger en bil-analogi til at forklare processen:

- Hvis du har en Mercedes og gerne vil sætte nogle andre bremser på, kan du heller ikke bare gøre det selv. Bremserne skal først være både testet og registreret hos myndighederne, siger Preben Joffe.

Dermed dog ikke sagt, at folk ikke kan skifte bremser – eller tage en hjemmetest i halsen – uden myndighedernes grønne lys.

- At du alligevel gør det med Birger Bomstærk nede på værkstedet, kan man jo ikke kontrollere, siger han.

Den lægefaglige direktør har svært ved at forestille sig, at myndighederne er ivrige efter at få danskerne til at selvteste i halsen.

- Det kan give opkastfornemmelse, det er mere invasivt, og mange rammer ikke rigtigt, da de som en refleks lukker munden. Det er ikke nemt at teste sig i svælget, siger han.

Lægeforeningen mener, at genindførslen af udredningsgarantien kommer på et paradoksalt tidspunkt.

- Vi har rekordmange dagligt smittede og ser også udtalt coronasmitte blandt personalet i et sådant omfang, at vi dagligt må tage stilling til, om vi kan nå rundt om alle opgaver, siger Camilla Rathcke, der er formand i Lægeforeningen.

Regeringen har besluttet at genindføre udrednings- og behandlingsgarantien fra 21. januar. Garantien har været suspenderet siden 3. januar.

Udrednings- og behandlingsgarantien betyder, at patienter, der henvises fra deres praktiserende læge, inden for 30 dage enten skal have stillet en diagnose eller have en plan for det videre udredningsforløb.

Fra man er blevet udredt, har man krav på behandling inden for 30 dage. Hvis det offentlige ikke kan klare det inden for de 30 dage, har man ret til at få behandling på et privathospital.

Camilla Rathcke mener, at hospitalerne bliver udfordret, når det kommer til at leve op til garantien.

- Vi vil være rigtig udfordrede af det her, og vi vil som læger gerne behandle patienter så hurtigt, som vi kan.

- Men vi er udfordrede på at skulle leve op til nogle garantier, når vi aktuelt synes, at det kan være svært at få det hele til at hænge sammen i den situation, som vi er i nu, siger hun.

Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, siger desuden i et tweet fra foreningen, at det slet ikke er det rigtige tidspunkt at genindføre behandlingsgaranti.

Genindførslen af udrednings- og behandlingsgarantien sker, fordi Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

I en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blandt andet, at antallet af indlagte ikke er steget i samme grad som antallet af smittede, og at antallet af intensivpatienter er faldet.

- Det er rigtig glædeligt, at vi har en omikronvariant, der ikke giver det samme pres på intensivområdet.

- Men vi har stadig et ret stort pres på indlæggelser generelt, siger Camilla Rathcke.

Tirsdag er 49 personer smittet med corona indlagt på en intensivafdeling.

Suspensionen af udrednings- og behandlingsgarantien skulle oprindeligt gælde til og med 30. januar.

Camilla Rathcke mener, at man burde have taget bestik af situationen i løbet af den kommende uge og have truffet en beslutning derefter.

- Vi har ikke behov for, at der skal være en suspension længere tid end højst nødvendigt, men vi har heller ikke behov for at få den genindført på et tidspunkt, hvor det er svært nok at leve op til alle de opgaver, der er, siger hun.

Hvad sker der for, at der dukker pingviner op rundt omkring i det sydlige Jylland? Senest i Aabenraa, men også i Fredericia, Vejle og Kolding.

Det kunne lyde som en historie fra de varme lande – men det er det nu ikke. Pingvinerne er heller ikke rigtige levende pingviner, men kunstværker, og kunstneren, der står bag, er anonym.

Velkommen til dagens overblik.

Vi lægger ud med et par coronanyheder. Gårsdagens rekord blev nemlig skiftet ud med en ny, da der tirsdag blev registreret 33.493 nye smittetilfælde med coronavirus. Det er det højeste antal under hele pandemien.

14 personer er døde med virussen, mens indlæggelsestallet stiger med otte til 810. Dog falder antallet af intensivpatienter til 49.

Samtidig er kontakttallet – altså det tal, der siger noget om, hvor mange man giver smitten videre til – steget. Det lægger nu på 1,2. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) melder tallet ud hver tirsdag, og han er stadig optimistisk.

Noget tyder på, at personer smittet med Omikron-varianten har mindre risiko for at døje med senfølger end personer, der har været smittet med Delta-varianten.

Det er det positive billede, der tegner sig, fortæller Ejvind Frausing Hansen, der er forskningsleder på en senfølgeundersøgelse fra Hvidovre Hospital samt overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling.

Han forventer, at omkring én procent af dem, der har haft Omikron, vil få senfølger. Til sammenligning er tallet 10 procent for dem, der har været smittet med Delta-varianten.

EU-Parlamentet har fået ny formand. Der er tale om Roberta Metsola fra Malta, som fylder 43 år i dag.

Sidste uge døde forhenværende parlamentsformand David Sassoli, og det er ham, hun overtager posten fra. Hendes formandskab blev vedtaget ved en afstemning, og hun skal sidde de næste to og et halvt år.

Men hun er ikke helt ukontroversiel. Hun er blandt andet mod fri abort og har raget uklar med flere centrum-venstre-parlamentsmedlemmer.

Vi genbesøger lige corona for en kort stund – heldigvis også med et positivt fortegn denne gang.

De nuværende restriktioner og coronahåndteringen skal helt generelt genovervejes. Så tydeligt kunne Mette Frederiksen sige det til Go’ Aften Live på TV 2 og Ekstra Bladet mandag.

Vi har lavet et overblik over, hvad alle partier ønsker sig for håndteringen af coronavirus fremover. Spoiler-alert: Venstre vil tilbage til det Danmark, vi havde før pandemien.

Anders Behring Breivik er idømt 21 års fængsel efter drab på 77 mennesker på Utøya og i Oslo i terrorangrebet 22. juli 2011. Dommen var ledsaget af et krav om afsoning på minimum 10 år. De er oprandt nu, og derfor kan han søge prøveløsladelse, hvilket han også har gjort.

Da han blev ført ind i retssalen i det topsikre fængsel syd for Oslo, hvor han afsoner, havde han klistret et papir med et påtrykt politisk budskab på sin taske, som han viste frem for den fremmødte presse. Han heilede også to gange.

Efter der kun var gået få minutter af retssagen, irettesatte dommeren den terrordømte Breivik, fordi den dømte igen viste budskaber frem.

Der er sat tre dage af til retssagen.

***

Snip, snap, snude, så er overblikket ude. Læs med igen i morgen.

Lige nu genovervejer regeringen, måden vi i Danmark håndterer coronasitutationen på. Både i forhold til de nuværende restriktioner, men også situationen ”i det hele taget”.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Ekstra Bladet mandag, uden at hun blev mere konkret.

Spørger man flere eksperter, er det da også på tide, at regeringen nu kaster et blik på, hvordan pandemien skal håndteres i fremtiden.

- Coronahåndteringen lige nu har et sigte på en uge til 14 dage. Vi springer fra tue til tue, og så siger vi: "Nu forlænger vi restriktioner så og så lang tid, og så tager vi stilling til dem på det tidspunkt," siger Jens Lundgren, der er overlæge og professor i infektionsmedicin, til TV 2.

Lundgren anerkender, at det er en fornuftig måde at løse de kortsigtede udfordringer på.

- Men vi har stadig til gode at diskutere, om vi har bygget vores infrastruktur op relevant og hensigtsmæssigt for at håndtere pandemien på længere sigt, siger han.

Allerede i september 2021 fremlagde han sammen med en række kolleger en over 100-sider lang rapport, som gav et bud på, hvordan pandemien kan håndteres på lang sigt.

I rapporten skrev eksperterne blandt andet, at vi i Danmark kommer til at leve med coronavirus de kommende år og anbefalede derfor, at vi anlægger en beredskabsstrategi, så eventuelle forværringer i epidemien kan håndteres.

Siden hen kom Omikron og førte til nye restriktioner, men eksperterne savner fortsat en langtidsplan fra politisk hånd.

En sådan plan efterlyste Jens Lundgren derfor på ny mandag aften i Berlingske.

I koret meldte også professor i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet Theis Lange sig.

Selvom vi endnu ikke ved, om der næste vinter bliver behov for restriktioner, mener han, at vi allerede nu bør lave en prioriteret liste over, hvilke ting der eventuelt skal lukke og åbne først.

- Der er ikke nogen, der på forhånd kan sige, hvor slemt det bliver, og om det bliver nødvendigt, men man kan godt på forhånd for eksempel sige: "Skoler holder vi åbne længere tid end kulturlivet, som holder længere tid åbent end natteliv" – for eksempel, siger han til TV 2.

Jeg har svært ved at forestille mig, at man skulle begynde at tage vacciner om sommeren

Skulle Theis Lange sætte sine penge på noget, vil han mene, at coronavirussen bliver en ”influenzalignende sygdom”, når samfundet igen åbner helt.

- Ikke fordi den er biologisk lignende, men fra et samfunds-impact-perspektiv bliver det noget, der kommer til at minde om influenza.

Derfor tænker folkesundhedsprofessoren også, at den nye langsigtede strategi ikke kun bør handle om coronavirus, men også om eksempelvis influenza.

- Tidligere accepterede vi bare, at der på et dårligt influenza-år kunne dø 3000 personer. Der var ikke nogen, der sagde: ”Gud, hvad er det, der foregår”.

Også professor Jens Lundgren ser et behov for, at den langsigtede plan vægter en lang række faktorer, der ikke direkte handler om corona, op mod hinanden.

- I forhold til hvordan man håndterer pandemien, skal den vægte de sundheds- og smittemæssige forhold samt økonomi, trivsel, folkesundhed og den personlige frihed, siger han.

Jens Lundgren er dog påpasselig med at sammenligne covid-19 med influenza.

- Det er første gang i nyere tid, at verden har en coronapandemi. Hvordan slutspillet i en coronapandemi er - altså hvornår den ebber ud - det ved jeg ikke. Vi kan overføre noget erfaring fra influenza formentlig. Men vi har faktisk aldrig prøvet det før.

Ifølge professor Theis Lange bevæger vi os hen i en etape af pandemien, hvor coronavirus ikke længere bør have særstatus – i hvert fald ikke så længe Omikron er den dominerende variant.

Set i det perspektiv kunne mediernes daglige coronatal eksempelvis blive ledsaget af influenzatal eller tal for tabte leveår på grund af rygning, siger han.

Adspurgt om han tror, at vi i fremtiden skal lade os teste, som vi gør nu, lyder svaret:

- Det skal vi i hvert fald resten af foråret, det er klart. Vi har allerede indkøbt mange af testene, og det hjælper på reduktion af coronabyrden, og det redder liv.

Om vi skal lade os teste på den anden side af foråret, har han svært ved at komme med et konkret bud på.

Hvorvidt vi fortsat skal lade os vaccinere en gang eller to om året, tør Theis Lange ikke spå om. Svaret bliver vi dog klogere på de næste par måneder, tror han.

Med en langsigtet strategi vil vi også skulle se på, hvem og hvornår det egentlig giver mening at vaccinere, siger han.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at man skulle begynde at vaccinere om sommeren. Der kan være noget omkring timingen, som vi skal blive lidt bedre til, siger Theis Lange med henvisning til, at coronavirus spreder sig mere om vinteren, hvor folk samles indenfor.

Selvom lyset for enden af tunnelen kommer tættere og tættere på, maner professor Jens Lundgren afsluttende til besindighed.

- Vi er midt i en pandemi, og det bliver vi nødt til at forholde os til, selvom det er svært. For hovedparten af verdens befolkning lever stadigvæk i forskellige grader af undtagelsestilstand.

Og en ting har han lært igennem mange års håndtering af infektionssygdomme.

- Du skal aldrig undervurdere din fjende, siger han.

TV 2 har uden held forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om regeringens langsigtede planer for coronahåndteringen.

Udrednings- og behandlingsgarantien bliver genindført fra fredag.

Det skriver Sundhedsministeriet tirsdag aften i en pressemeddelelse.

- Samlet set finder Sundhedsstyrelsen, at sygehuskapaciteten aktuelt ikke er kritisk udfordret af covid-19. På baggrund af den sundhedsfaglige vurdering ønsker regeringen at genindføre patientrettighederne snarest muligt og forventer, at dette kan gøres fra fredag 21. januar, lyder det.

Garantien har været sat ud af kraft siden 3. januar på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen.

Den sikrer patienter retten til at vælge et privathospital, hvis de ikke kan blive undersøgt eller behandlet på et offentligt sygehus inden for 30 dage.

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det "vil være sundhedsmæssigt forsvarligt at genindføre" rettighederne, skriver ministeriet.

- Selvom vi har høje smittetal, er antallet af indlagte ikke steget i samme grad, og på intensiv har vi set et fald. Derfor er det positivt, at vi kan genindføre patientrettighederne nu, udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

Regeringen forventer derfor heller ikke, at der er grund til at aktivere aftalen om de midlertidige 300 kommunale pladser, der var blevet indgået for at afhjælpe kapaciteten på sygehusene. Aftalen skulle træde i kraft, hvis epidemien kom ud af kontrol.

Partierne i blå blok har de seneste dage presset på for at få genindført garantien.

Mandag talte statsminister Mette Frederiksen (S) med seere i programmet Go' Aften Live, hvor hun blandt andet sagde, at patientrettighederne skulle genindføres så hurtigt som muligt.

- Det er helt afgørende, at vi i de kommende år prioriterer velfærden og, for at sige det direkte, ikke bruger pengene på alt muligt andet, sagde hun til et seerspørgsmål om fertilitetsbehandling.

Seeren havde haft tre ufrivillige aborter det seneste år, og kaldte den seneste tid noget af det "mest forfærdelige", mens hun ventede på at blive udredt.

Mette Frederiksen understregede, at pengene til området er der, men at det kræver politisk vilje.

- Vi skal have genindført patientrettighederne, og de sidder og kigger i Sundhedsministeriet lige nu på, hvor hurtigt vi kan få det gjort, lovede Mette Frederiksen.

Tirsdag blev der registreret rekordhøje smittetal i Danmark. Lige knap 33.500 personer blev registreret smittet med coronavirus.

Men samtidig fortsætter den seneste tids trend med et fald i antallet af smittede, der er så syge, at de skal indlægges på intensivafdelingerne.

Ifølge Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, ser vi derfor nu ind i en ny udfordring.

- Nu er problemet faktisk ikke så meget de indlagte. Nu er problemet faktisk antallet af smittede, der bliver nødt til at være hjemme i isolation, sagde han tidligere tirsdag.

Mange af dem vil ikke kunne møde på arbejde, uddybede han. Og derfor kan det blive et problem, at der ikke vil være nok medarbejdere i det offentlige, der kan gå på arbejde uden at smitte andre, vurderede Hans Jørn Kolmos.

Han anslog, at der meget vel kan komme op mod 45.000 daglige smittetilfælde, sådan som Statens Serum Institut vurderede det kort før nytår.

Musikken pumpede under teltdugen.

Foran scenen dansede og hoppede glædesfyldte unge rundt tæt mellem hinanden. De kastede armene i vejret i takt med beatet, og der blev skrålet med.

Det lignede på alle måder en traditionel musikfestival.

Men det var det ikke, fastslår arrangøren, den australske megakirke Hillsong, efter videooptagelser fra kirkens ungdomslejr de seneste dage har vakt stor vrede i Australien.

Landet er ligesom mange andre lande i øjeblikket underlagt restriktioner og oplever rekordhøje smittetal.

Situationen bliver ikke bedre af, at ingen af de deltagende unge tilsyneladende bar mundbind.

Derudover har videoerne vakt opsigt, fordi ungdomslejren blev afholdt i delstaten New South Wales, der tidligere på måneden indførte et forbud mod sang og dans ved musikfestivaler, i natklubber og på andre spillesteder for at mindske smittespredningen.

Religiøse arrangementer er dog undtaget fra de nye regler.

Men det var ikke scener som dem fra Hillsong-lejren, som myndighederne havde forestillet sig.

Delstatens premierminister, Dominic Perrottet, udtalte fredag, at han var "fuldstændig chokeret" over det, han så på videoerne, og at han til fulde forstod den frustration og vrede, som mange andre har følt.

Perrottet henviste til, at alle har gjort store ofre de seneste to år under pandemien.

- Selv hvis det teknisk set var inden for reglerne, var det bestemt ikke i reglernes ånd, sagde han ifølge News.com.au.

Også delstatens sundhedsminister, Brad Hazzard, var ude med riven, da han mente, at der var tale om et klart brud på reglerne.

Fredag udsendte Hillsong-kirken en erklæring, hvor de gjorde det klart, at der på ingen måde var tale om en musikfestival.

Ungdomslejren har et kristent fokus med faste tider til bøn, mens sang og musik kun udgør en mindre del af begivenheden, lød det blandt andet. Omkring 200 unge deltog.

- Men vi beklager, at vi på nogen måder har givet indtryk af, at vi ikke tager vores del af ansvaret for at holde New South Wales sikker, og vi undskylder oprigtigt til samfundet.

Efter at have undersøgt sagen har politiet ifølge Sydney Morning Herald vurderet, at der ikke var grundlag for at sanktionere kirken for brud på coronareglerne.

Hillsong har dog fået indskrænket, at de skal undgå lignende scener.

De nuværende restriktioner og coronahåndteringen generelt skal genovervejes.

Sådan lød det mandag fra statsminister Mette Frederiksen.

Hun begrundede det med de lave indlæggelsestal for intensivpatienter i Danmark på trods af de rekordhøje daglige smittetal.

Statsministeren uddybede ikke regeringens planer for den videre coronahåndtering i Danmark, og over for Go’ Aften Live på TV 2 ville hun ikke sætte en dato for, hvornår landet kan genåbne endnu mere.

Men hvad siger de andre partier - hvordan skal vi håndtere corona fremover?

Venstre vil helt tilbage til det Danmark, vi kendte før corona, og slippe de tiltag, der er, nu.

- I starten af februar skal vi tage stilling til, om corona fortsat skal være en samfundskritisk sygdom, og jeg synes efterhånden, at argumenterne begynder at tynde lidt ud. For presset på sundhedsvæsenet på grund af corona og især på intensivafdelingerne er stærkt aftagende, siger sundhedsordfører Martin Geertsen til TV 2.

Lignende toner kommer fra de konservative. Vi skal lære at leve med corona og have fjernet den særstatus, sygdommen har i dag, siger politisk ordfører Mette Abildgaard.

Hun efterlyser en mere langsigtet strategi for coronahåndteringen.

- Det har givet en enormt stor usikkerhed for vores erhvervsliv, restaurationsbranche og så videre, at der kom så voldsom en nedlukning, når der trods alt ikke var mere belastning af vores sundhedsvæsen. Og den tryghed er vi nødt til at få genskabt.

Selvom der er udsigt til, at epidemien er ved at klinge af, vil regeringens støtteparti Enhedslisten ikke drosle ned for restriktioner med det samme. De nuværende restriktioner udløber 31. januar.

- Vi skal fastholde den kurs, vi har tegnet indtil nu, og lade de sidste restriktioner løbe ud for at sikre, at vi ikke får en overbelastning af sundhedsvæsenet, siger coronaordfører Peder Hvelplund.

Men han ser det også som naturligt, at vi skal se corona på en anden måde fremover. Corona skal ikke længere skal have status som samfundskritisk, coronapasset skal fjernes, og særligt testsystemet skal ændres, lyder det.

- Vi kommer til at overgå fra den massive massetestning, vi har nu, til en langt mere ekstensiv overvågning, hvor vi eksempelvis benytter os af spildevandsovervågning og test hos egen læge, fremfor at vi tester så massivt som nu.

Her har du et overblik over, hvad partierne på Christiansborg ønsker for håndteringen af corona fremover:

Ægteparret Madeline og Paul Brasseur viser rundt i deres gamle gade, der mest af alt minder om en scene fra en krigsfilm.

Smadrede biler, hobevis af murbrokker og sønderrevne facader ligner noget fra en grum kulisse. Men alt sammen vidner om en reel katastrofe, som ingen havde troet mulig.

Parret stopper op foran det hvide byhus, som de købte sammen for 14 år siden, og hvor deres tre børn er vokset op. Huset står der stadig, men kigger man ind igennem hullet i muren, hvor der engang var en entré, er det tydeligt, at her ikke længere bor nogen.

Mudderet klæber sig stadig til de vægge, hvor familiens overtøj plejede at hænge, og spredte vragstumper på gulvet vidner om de utallige skæbner, der mistede alt under de mest dødelige oversvømmelser i Belgiens historie.

Familien Brasseur er én af dem. Alt det, de ikke nåede at redde med sig ud, er gået tabt – enten i vandmasserne eller til de ubudne gæster, der i ugerne efter oversvømmelserne gik på rov i folks ødelagte hjem.

Godt nok havde det belgiske meteorologiske institut i dagene før oversvømmelserne advaret om kraftig regn i området. Men det var de færreste i Pepinster, der frygtede, at 14. juli 2021 skulle blive andet end en pjaskvåd sommerdag, som belgierne er så vant til.

Den morgen stod 38-årige Madeline Brasseur i sit køkken på første sal, da hun pludselig hørte lyden af brusende vand fra gaden.

- Jeg tænkte, at det nok var naboen, som var i gang med at pumpe vand ud af kælderen, for det havde regnet en del i dagene forinden, fortæller hun til TV 2.

Hun kiggede alligevel ud af vinduet og stivnede ved det syn, der mødte hende. Vesdre-floden, der bruser gennem byen blot få meter fra deres hus, var gået over sine bredder, og vandet fossede gennem gaden.

Flere naboer trak i gummistøvlerne og forsøgte at redde blomsterkrukker og terrassemøbler i sikkerhed indendørs. Katastrofens omfang var stadig ikke til at forudse. Men pludselig gik det stærkt.

Blot en halv time senere stod vandet i familien Brasseurs hus to meter højt, gipspladerne begyndte at løsne sig fra væggene, og det gik op for familien, at de var fanget i deres eget hjem.

- Madeline, vores to sønner, en af deres venner og jeg skyndte os op på første sal med vores to hunde og to katte. Vi var ikke i panik, for vi tænkte, at det nok skulle stoppe. Vandet havde aldrig før været højere end en meter under tidligere oversvømmelser i byen, så vi kunne ikke forestille os det, der ventede, fortæller 42-årige Paul Brasseur.

I løbet af natten steg vandstanden til seks meter, og familien måtte søge tilflugt på anden sal. I de tidlige morgentimer hørte de braget af et hus i nærheden, der kollapsede.

- Jeg kiggede ud af vinduet, og så det enorme tag fra det hus blive slæbt med af vandet og smadre ind i huset lige ved siden af ​​vores med et helvedes brag. Vi vidste, at vi måtte afsted. For hvis nabohuset styrtede sammen, ville vores hus gøre det samme. Da følte vi for første gang frygt, husker Paul, som senere erfarede, at en nabo mistede livet under kollapset.

Familien Brasseur besluttede at kravle op på taget og flygte henover tagryggene, til de nåede et hustag længere nede ad gaden, hvor flere andre naboer var forsamlet. Her endte de med at opholde sig i 11 timer i silende regn, til beredskabet endelig kunne nå frem.

I dag står familiens hus og resten af kvarteret langs floden til nedrivning. Madeline og Paul bor midlertidigt til leje, mens de venter på at kunne købe et nyt hjem.

Men det er langt fra alle i Pepinster, der har mulighed for og midler til at flytte.

TV 2 møder den 67-årige pensionist Alain Baiwir i varmestuen hos den lokale Røde Kors. Her tilbringer han de fleste af sine vågne timer, mens han venter på at kunne flytte i en ny bolig.

Alain Baiwir bor til leje i et socialt boligbyggeri og fortæller, at han ikke er blevet tilbudt genhusning efter oversvømmelserne, som raserede kælderen og hele underetagen.

- Udlejerne er ligeglade. De vil sælge huset og ikke kaste penge efter en renovering, siger han.

Siden i sommer har han kæmpet med skimmelsvamp i hjemmet og et skrantende helbred.

Udlejningsselskabet har endnu ikke repareret opvarmningen i huset, som han forsøger at holde varmt med et lille elapparat. Han har ikke haft råd til at flytte, fortæller han. Det samme gælder flere af naboerne, som stadig ikke har fået udbetalt deres forsikringspenge.

- I Pepinster er der ikke styr på noget. Murbrokkerne flyder i gaderne, og myndighederne frakaster sig al ansvaret, sukker han.

Alain har nu taget sagen i egen hånd og fundet et nyt sted at bo længere oppe i terrænet. Mens han venter på at flytte, overnatter han på sofaen hos sin ekskone.

- Hellere det end at sove her i kulden, siger han.

Madeline og Paul Brasseur glæder sig også til at flytte. Allerhelst til deres gamle kvarter, hvor Paul er vokset op. Men her planlægger kommunen nu at anlægge en park i stedet. Klog af skade.

- Vi mistede alt på få timer. Vores ene kat så vi aldrig igen. Men vi er forhåbningsfulde nu, for vi har accepteret at lukke dette kapitel og åbne et nyt, siger Paul.

Kurven over intensivindlæggelser på grund af coronavirus ser ud til at være knækket, og ifølge eksperter og studier giver Omikron-varianten et mildere sygdomsforløb.

Samtidig sagde Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI), i sidste uge, at vi ”bevæger os mod influenzalignende tilstande” i Danmark.

Så hvorfor ophæver vi ikke alle restriktioner, slipper smitten løs og lever, som vi gør med almindelige influenzavarianter?

To eksperter peger her på fire årsager til, at det ikke er en god idé.

Hvis vi giver slip og lader Omikron løbe løbsk, vil epidemien meget hurtigt vokse sig meget stor, siger Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

- Så kan vi nemt ende med et indlæggelsestal, der er væsentligt højere, end vi ser i øjeblikket, og som kan overvælde sundhedsvæsenet, siger han.

I skrivende stund er der 810 indlagte med coronavirus. Ikke alle er dog indlagt på grund af virussen.

Vi har allerede et ret højt sygefravær, men det kan nemt blive endnu højere

Det er ifølge Lone Simonsen, der er epidemiforsker og professor på Roskilde Universitet, stadig på et niveau, der kan klassificeres som den grønne kurve på sundhedsminister Magnus Heunickes (S) velkendte planche om kapaciteten i sundhedsvæsenet.

- Det skal vi holde fast i. Hvis alle dem, der mangler at få corona, før vi når den omtalte flokimmunitet, fik det i morgen, så ville vi få et problem med hospitalskapaciteten, siger Lone Simonsen.

Ud af de 810 indlagte er 49 på intensiv. Det viser ifølge Lone Simonsen, at Omikron ikke medfører alvorlig sygdom i samme grad som tidligere varianter. Men hun understreger, at vi endnu mangler at se effekten af den seneste tids lempelser af restriktionerne hos især de ældre, og at det derfor er godt at gå forsigtigt frem.

Med høje smittetal følger et høj sygefravær. For selvom Omikron ofte giver et mildt sygdomsforløb, bliver folk stadig syge og må blive hjemme fra arbejde.

I sidste uge måtte en vuggestue i Viby lukke på grund af smitte blandt personalet, og flere andre steder har institutioner så svært ved at få vagtplanen til at gå op, at de har appelleret til, at forældre holder deres børn hjemme, hvis det er muligt.

- Vi har allerede et ret højt sygefravær, men det kan nemt blive endnu højere. Noget af det skyldes selvfølgelig sygdom, men det handler også om, at vi har prioriteret isolation af nære kontakter frem for restriktioner, fordi det generer os mindre, siger Viggo Andreasen.

Umiddelbart lyder beslutningen om kun at isolere os, når vi ved, vi er syge, som en god idé. Men ifølge Viggo Andreaden er der flere steder i samfundet, hvor det ville være en for risikabel tilgang at have til det.

Det leder til næste argument for fortsat at lade epidemien sprede sig langsomt.

Isolation af nære kontakter er nu en gang en effektiv måde at holde smittespredningen i skak, lyder det.

Og hvis vi dropper den, vil det blive noget nær umuligt at undgå cirkulation af coronavirus de steder, hvor de mest sårbare er samlet: på hospitaler og plejehjem.

- Se bare på plejeområdet i Viborg, hvor de var nødt til bryde anbefalingerne for isolation, så borgerne stadig kunne blive passet. Det er der jo ingen, der er interesserede i, siger Viggo Andreasen.

Det er bedre at lempe i etaper, som vi har gjort hidtil

Efter en julefrokost i december, som blev et supersprederevent, så Viborg Kommune sig nødsaget til at lade nære kontakter til nære kontakter gå på arbejde, selvom det på daværende tidspunkt var imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

En nødløsning, som ikke holder i længden, siger Viggo Andreasen. Og derfor må vi holde fast i at sikre en langsom smittespredning, så nøglefunktioner stadig kan varetages:

- Du kan godt bede en kontoransat arbejde hjemmefra eller holde større afstand til kollegaer, men en sygeplejerske kan jo hverken passe patienter hjemmefra eller holde større afstand til dem, når de skal have hjælp og pleje.

Lone Simonsen er enig med Viggo Andreasen, men ifølge hende kunne man overveje, om man bør lempe nogle restriktioner for til gengæld at skrue op for dem andre steder.

- Vi bør fokusere indsatsen der, hvor det er virkelig vigtigt. Man kunne for eksempel overveje at droppe masseteststrategien på et tidspunkt og i stedet overvåge sygdommen mere traditionelt, som vi kender det fra influenza, siger hun.

Hun tilføjer, at vi formentlig fortsat vil skulle teste mere blandt dem, der arbejder på eller besøger et plejehjem for at holde smitten ude.

Data fra stadigt flere studier viser, at Omikron forårsager mildere sygdomsforløb – både hos unge og ældre.

Et studie fra USA viser for eksempel, at risikoen for at dø med Omikron-varianten er 90 procent mindre end med Delta. Det skyldes, at Omikron er mildere en Delta, men også at vaccinen beskytter mod alvorlig sygdom.

Men hvorfor frygter vi så, at smitten spreder sig?

For Lone Simonsen handler det om, at vi ikke ved nok om, hvordan Omikron opfører sig i den danske befolkning.

- Studierne fra for eksempel Sydafrika er lavet på en yngre befolkningsgruppe end Danmarks, så vi kan ikke rigtig bedømme, hvordan den vil opføre sig, hvis den virkelig spreder sig blandt de ældre herhjemme.

Hun forklarer, at når en virus spreder sig, starter den hos de unge, bevæger sig til forældregenerationen og så til bedsteforældregenerationen. Og ifølge epidemiforskeren ved vi ikke, om Omikron har spredt sig for alvor blandt bedsteforældrene endnu.

- Det vil jeg godt vide, før jeg tør slippe Omikron løs. Ud fra et forsigtighedsprincip. Det er bedre at lempe i etaper, som vi har gjort hidtil i pandemien, siger hun.

Det mildere forløb med Omikron – kombineret med de relativt succesfulde vacciner – kunne godt være et argument for at give los, lyder det fra Viggo Andreasen.

- Men en fordobling eller tredobling af smittetallene vil alt andet lige medføre et højere antal behandlingskrævende sygdomsforløb. Og så er vi tilbage ved det første argument om at holde indlæggelsestallene nede, siger Viggo Andreasen.