For mange er januar lig med at spise sundere og at melde sig ind i et træningscenter (som man måske aldrig rigtig får besøgt...). En slags bodsgang efter decembers strabadser med fed julemad.

Flere danskere har også gjort januar ’hvid’ – altså drikker de ikke alkohol i løbet af måneden.

Men det gør ifølge eksperter ikke rigtig nogen forskel for dit helbred, hvis du vender tilbage til fadøllen og rødvinen, så snart kalenderen siger februar.

Velkommen til dagens overblik.

Apropos alkohol: Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, er i den grad under pres. Det, der startede med en fest i Downing Street 10, hvor gæsterne skulle medbringe egen sprut under en streng lockdown af landet, har udviklet sig til en stor sag, der måske kan koste Johnson premierministerposten.

I dag sad han i parlamentet til den ugentlige spørgetime, og det gik ikke stille for sig. Journalist og forfatter Lone Theils fortæller efterfølgende, at hun ikke har set så heftig en stemning i parlamentet siden de mest voldsomme Brexit-debatter. Hun siger også, at Johnson er mere vingeskudt nu, end da spørgetimen begyndte.

Samtidig er op mod 20 partifæller klar til at erklære mistillid til Johnson ifølge britiske medier. Det er vist det, man kalder en vaskeægte shitstorm.

Vi bliver i udlandssporet, hvor situationen i Ukraine fortsat er intens. Så intens, at den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken er rejst dertil.

Besøget kommer, mens mange – blandt andre amerikanerne – frygter en russisk invasion af landet.

Anthony Blinken skal onsdag mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, for at vise USA's støtte til Ukraine.

Nok har vi igen i dag sat rekord med smittetal på 38.759, men de blå partier vil lempe isolationskrav. De mangler nemlig medarbejdere ude på arbejdspladserne. Og de står ikke alene med den holdning.

Flere eksperter bakker op. En god idé kunne være at forkorte isolationsperioden til fem eller tre dage, hvis man ikke har symptomer, mener en professor.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet og en efterhånden velkendt coronaekspert, mener dog, at det er for tidligt. Vi går nemlig en tid i møde med rigtig mange smittede og dermed endnu flere hjemsendte, hvis vi bare lemper restriktionerne.

En 28-årig mand er blevet anholdt i Københavns Lufthavn i Kastrup. Han mistænkes være involveret i sagen om et skyderi i en frisørsalon i Rødovre i december, hvor en 17-årig bulgarsk statsborger mistede livet. To andre blev også ramt af skud.

Han er den tredje, der er blevet anholdt i sagen.

Skyderiet i Rødovre fandt sted dagen efter, at en mand blev skudt og dræbt på Nørrebro i København. Politiet har oplyst, at man arbejder ud fra tesen om, at de to sager hænger sammen og kan kædes til konflikter i bandemiljøet.

Efter skuddrabene i henholdsvis Rødovre og Nørrebro har der også været skudepisoder ved en vandpibecafe på Frederiksberg og i Herlev.

Listen over de mest populære navne sidste år er kommet.

Og hvis man hedder Emma, som jeg gør, er man vant til at se sit navn gå igen og igen på popularitetslisterne. Ikke for at det hele skal handle om mig, men jeg kan fortælle, at jeg deler navn med næsten 21.000 andre, der er født efter 1985. Emma er i øvrigt det mest udbredte navn for pigebørn mellem et og ni år. William er det for drengene.

Hvad med dit navn – er det vildt sjældent eller overdrevet udbredt? Tjek både fornavn og efternavn her.

***

Og til sidst lidt datojournalistik: Joe Biden har resideret i det Hvide Hus i et år i morgen. Klokken 22 dansk tid holder han pressemøde, som kan ses på TV 2 NEWS.

Det er det første pressemøde, præsidenten har holdt siden klimatopmødet i Glasgow i starten af november.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, siger i parlamentet, at de fleste restriktioner mod covid-19 vil blive ophævet i England. Det sker i næste uge.

Det betyder, at folk ikke længere skal bruge mundbind de fleste steder, hvor det har været påkrævet. Folk behøver ikke længere at arbejde hjemme, og man dropper coronapas. Det rapporterer BBC og AFP.

Boris Johnson henviser til, at smitten med varianten Omikron har toppet.

- På grund af den ekstraordinære kampagne med et ekstra stik, kan vi vende tilbage til plan A i England og tillade, at reglerne for plan B udløber, siger han i parlamentet.

I sidste måned gik England over til Plan B. Dengang var det ifølge Johnson for at kunne stå imod en "flodbølge" af smitte med Omikron-varianten.

De lettelser, som premierministeren har bebudet, ses som en indrømmelse over for hans kritikere.

De er vrede, efter at en serie af afsløringer har vist, at der i Johnsons embedsbolig i Downing Street blev holdt fester, mens resten af England var underlagt strenge coronakrav. Nemlig at undgå kontakt med andre mennesker.

Under spørgetimen i parlamentet onsdag opfordrer oppositionen og et prominent medlem af de konservative, David Davis, Johnson til at træde tilbage.

I en erklæring før mødet i parlamentet bekræftede Johnson, at obligatorisk visning af coronapas i natklubber og ved store arrangementer vil blive ophævet. Men arrangører kan - hvis de ønsker det - forsat kræve at se coronapas.

Fra torsdag skal skoleelever i de ældre klasser heller ikke længere bære mundbind i klasseværelserne.

Johnson siger, at regeringen agter at fjerne kravet til folk om at isolere sig, efter at de er testet positive for covid-19.

132.664 er siden pandemiens start for knap to år siden døde i England med covid-19. Det opgør Johns Hopkins universitet i USA.

Skotland, Wales og Nordirland er omfattet af deres egne coronaregler.

Tirsdag blev det besluttet, at behandlingsgarantien genindføres fredag 21. januar, mens flere partier råber på lempelser af restriktionerne.

Men hospitalerne er stadig alt for pressede til at efterkomme udrednings- og behandlingsgarantien, ligesom en lempelse af restriktionerne også risikerer at sætte lægerne under hårdt pres.

Det fortæller Lægeforeningen og dets to afdelinger Overlægeforeningen og Yngre Læger til TV 2 og understreger, at situationen lige nu ikke kan sammenlignes med en normal influenzasæson.

For i takt med at smitten stiger i det øvrige samfund, er det samme gældende blandt hospitalslægerne. Og smitten spreder sig meget hurtigere end normalt for sæsonen.

- Vi mødtes i bestyrelsen, hvor vi er ni læger fra ni forskellige steder i landet, og alle kan genkende, at vi har rigtig mange sygemeldinger blandt personalet. Der er pres på morgen, middag, aften, nat - også i weekenderne, siger Helga Schultz, der er formand for foreningen Yngre Læger.

I øjeblikket er det muligt at håndtere smitten ved at indkalde ekstra folk, men det lægger pres på lægerne. Hun understreger, at man som patient skal føle sig sikker på, at der er en læge klar til at se en.

Derfor er den stigende smitte problematisk, lyder det.

- Der er et smertepunkt for, hvor mange læger kan være syge. Hvis sygemeldingerne fortsætter, risikerer vi, at folk bliver syge med stress og overbelastning. Så bliver det uoverskueligt, siger Helga Schultz.

De seneste fire uger er antallet af hospitalslæger, der har været syge med covid-19, næsten fordoblet.

14. december var i alt 2430 hospitalslæger testet positive siden pandemiens begyndelse. 18. januar var det samlede antal steget til 4401.

Det betyder, at der allerede nu bliver aflyst flere operationer, behandlinger og kontroller grundet sygdom hos personalet, fortæller Camilla Ratchke, der er formand for Lægeforeningen.

- Sygehusene er i øjeblikket nødt til at tage bestik af, om man kan løse dagens opgaver. Man må også nedlægge flere funktioner og lukke ambulatorier. Så må man aflyse aftaler med 20 til 25 patienter, der skulle ind på ambulatoriet, siger hun.

Derfor er det også for tidligt at lempe restriktionerne, hvis man vil opretholde nogle af hospitalernes funktioner, mener formanden.

- Vi kan sagtens lempe alle restriktioner og læne os ind i en overbevisning om, at færre bliver indlagt. Men virkeligheden er, at der sættes smitterekorder i disse dage, og får vi mange smittede, vil flere blive indlagt. Det vil gøre det svært være at opretholde mange funktionerne i sundhedsvæsenet, og det har politikerne valgt at se bort fra med åbne øjne, siger hun.

Af samme årsag er Lægeforeningen modstandere af at genindføre behandlingsgarantien.

På Herlev Hospitals medicinske afdeling mødes personalet om morgenen, hvor vagtplanen bliver læst op.

Her står, hvilke opgaver, der skal løses, og hvilke læger, der er ansvarlige for, at det bliver gjort. Hvis en læge er syg, betyder det, at opgaverne skal løses af andre. Og så starter puslespillet.

Når læge Wendy Schou møder ind på arbejde, ved hun derfor ikke, hvor meget pres, der vil være på dagen. Og når hun har fri, ved hun aldrig, om hun alligevel bliver kaldt på arbejde, fordi hendes kollegaer syge.

- Hver dag skal vi tage stilling til, at hvis vi ikke kan dække alt om morgenen, må vi lukke aktivitet. Man kan ikke lukke meget på en medicinsk afdeling, fordi det er meget akut med indlæggelser fra ambulancer og lignende, fortæller hun.

De har to valg, der kan være med til at løsne op for presset på afdelingen, når det er højest, siger Wendy Schou. Det ene er at få kolleger, der har fri, til at møde på arbejde, hvilket lægger yderligere pres på dem. Det andet er at beslutte at droppe nogle opgaver.

- Det er gået godt hos os, fordi vi har forebyggende tiltag, så der er en eller to, man kan flytte rundt på. Men på grund af sygdom starter dagen med, at vi skal finde ud af, hvad for nogle opgaver, vi kan løse, og hvem der skal løse dem, siger hun og tilføjer:

- Det er fint lige nu. Men vi kan ikke køre med mange sygemeldinger hver dag i flere måneder.

Den enstemmige melding fra lægeorganisationerne skaber bekymring for den nærmere fremtid. For arbejdsbyrden vokser og vokser, og sygemeldingerne gør det samme.

I sidste ende kan det betyde, at flere læger går ned med stress, advarer Wendy Schou, der også er overenskomstformand i Yngre Læger.

Arbejdsforholdene gør, at det er under al kritik at genindføre behandlingsgarantien netop nu, siger Overlægeforeningens formand Susanne Wammen.

- Vi hører fra hele landet, at afdelingerne er hårdt ramt af omikronsmitte og sygdom blandt overlæger. Som situationen er lige nu, er det ikke muligt at genindføre behandlingsgarantien.

På flere af landets sygehuse bliver man i øjeblikket nødt til at prioritere kun at behandle dem, der har mest brug for det, fortæller hun videre.

Så trods de mange positive udmeldinger om Omikron-varianten, er det for tidligt at begynde at lempe på de smitteforebyggende forhold.

- Tallene viser, at virkelig mange ansatte rammes af smitten, og det giver et markant øget arbejdspres på sygehusene. Vi hører, at mange er nødt til at aflyse undersøgelser og behandlinger, siger Susanne Wammen.

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Over en tredjedel af de patienter, der er på hospitalet og testet positiv for coronavirus, er indlagt af en anden årsag end virussen.

Det viser en rundringning, som TV 2 har foretaget blandt landets fem regioner.

Fire af regionerne – Nordjylland, Sjælland, Hovedstaden og Syd - er vendt tilbage med tal fra de seneste tre dage over, hvordan hospitalssengene fordeler sig for de patienter, der har en positiv coronatest.

Tallene viser, at 168 ud af 433 coronapatienter er personer, som har covid-19 som en såkaldt bidiagnose - altså er de indlagt på grund af noget andet, men er oveni blevet testet positiv for virussen.

Det er dem, der er indlagt med coronavirus.

Dog er det, ifølge tallene, stadig coronavirus, som er er den primære indlæggelsesårsag - aktionsdiagnose - hos størstedelen af patienterne. Altså er flest indlagt på grund af coronavirus.

Men ifølge Anders Perner, professor og overlæge ved Rigshospitalets intensivafdeling, vil det billede ændre sig de næste uger.

- Jeg tror, at forholdet flipper rundt, og flere vil "bare" være smittede med coronavirus, mens de er indlagt for noget andet. Det er den udvikling, vi ser på intensivafdelingerne, siger han.

I visse tilfælde - for eksempel hvis et barn falder og brækker armen, eller en person er med i et trafikuheld og tester positiv - er det let at vurdere, om der er tale om coronavirus som aktions- eller bidiagnose.

Men det kan også være kompliceret at vurdere, om covid-19 er hovedårsagen til indlæggelsen, fordi sygdommen kan påvirke en række forskellige organer og vise sig på mange måder.

Alle regionerne understreger, at tallene skal læses som et øjebliksbillede, fordi de svinger fra dag til dag. Faktisk kan de ændre sig en del bare i løbet af et enkelt døgn, og i dagene efter kan der være efterregistrering af diagnoser, indlæggelser og udskrivninger, som kan give ændringer i tallene.

Registreringerne af de coronasmittede indlagte fungerer "rimeligt", mener Anders Perner. Han kalder tallene for et fornuftigt fingerpeg.

- Men fordi der er mange mennesker involveret i det her, så er der ikke hundrede procents overensstemmelse i, hvordan vi gør det. Så selvom tallene giver et udmærket billede, er de på ingen måde sandheden, siger han.

Uanset om patienterne har covid-19 som en aktions- eller bidiagnose, belaster de hospitalsvæsnet, fortæller Anders Perner.

Begge patienttyper er nemlig særligt ressourcekrævende, fordi de skal isoleres bag lukkede døre og behandles af personale iført værnemidler.

- Det er på alle måder en barriere, når patienterne er smittet med covid-19. Både for samfundet, for patienterne og for de ansatte, siger Anders Perner.

Alligevel er forholdet mellem de to grupper af coronaindlagte væsentligt at kende, understreger han. For hvis antallet af patienter, der har coronavirus som aktionsdiagnose, stiger, presser det hospitalerne på en anden måde.

- Dem, der er rigtig syge af covid-19, skal først på lungemedicinsk afdeling og siden på intensiv. Og der er begrænsede sengepladser, så hvis det tal stiger meget, kan det blive en katastrofe, siger Anders Perner.

Anders Perner fortæller, at siden Omikron-varianten i midten af december for alvor overtog det danske billede og sendte smittetallene på rekordniveau, har billedet på hospitalerne ændret sig:

Tidligere var stort set alle, der testede positiv for covid-19 på Rigshopsitalets intensivafdeling, indlagt på grund af sygdommen. Men sådan er det ikke længere.

- Der er så mange smittede nu, at flere patienter kommer ind til os af andre årsager, men tester positive for Omikron uden at være syge af det, siger han.

Forandringen i patientsammensætningen har fået Rigshospitalet til at registrere intensivpatienterne på en ny måde: Hvis en patient har fået behandling for covid-19 - for eksempel med Remdesevir eller antistoffer - bliver de opgjort som indlagte på grund af sygdommen.

- For mig at se er det guldstandarden for, hvor mange der er syge af covid-19. Det er mere retvisende, siger Anders Perner.

Oveni i den usikkerhed, der er forbundet med opgørelserne af tallene, stemmer hospitalernes tal heller ikke overens med de nationale tal, der er en del af SSIs daglige opgørelser.

De ligger nemlig højere. For eksempel er der hos SSI tirsdag registreret 139 indlagte for Region Sjælland, mens hospitalernes egne tal omfatter 82 positivtestede patienter.

En del af forklaringen på det er, at SSIs tal både dækker over hospitalernes egne tal, men også indlagte, der er blevet registreret smittet i løbet af de sidste 14 dage i den såkaldte MiBa-database.

Et eksempel kan være en person, der tester positiv for covid-19 og går i isolation en uge. Efter den raske og symptomfrie person har brudt sin isolation, bliver personen påkørt og indlagt på hospitalet, hvor lægerne tager en coronatest.

Testens resultatet kan være negativt, men fordi den foregående, positive test ligger under 14 dage tilbage i tiden og er en del af MiBa-databasen, vil denne person stadig tælle med som en smittet patient i SSIs statistik - også selvom der ikke vil være behov for, at den indlagte skal i isolation, som en coronapositiv ville skulle.

Giftstoffet PFOS er fundet i oksekød fra en kogræsserforening i Odense.

Det er fundet i så store mængder, at Fødevarestyrelsen vurderer, at kødet ikke bør spises.

Det skriver mediet Ingeniøren.

PFOS er et fluorstof, der kan påvirke leveren, immunsystemet og regnes for at være kræftfremkaldende. Stoffet er næsten umuligt at opløse, når først det er i kroppen.

I foråret sidste år kom det frem, at det giftige stof havde spredt sig fra en brandskole til en mark i Korsør, hvor køer græssede.

118 borgere fik derefter målt forhøjede værdier af PFOS i blodet.

PFOS-indholdet i oksekødet fra Odense er dog omkring 100 gange mindre end i sagen fra Korsør, skriver Ingeniøren.

Medlemmerne af kogræsserforeningen vil have svar på, om de har PFOS i blodet.

- Vi har det dårligt med det. Vi har heldigvis ikke spist noget af dette års kød og har nu smidt det ud, men vi har haft køer gående på det konstaterede PFOS-forurenede areal siden 2018, hvor vi har spist kødet, siger Ulf Løbner-Olesen, bestyrelsesmedlem i Seden Strandby Kogræsserlaug, til Ingeniøren.

- Nu vil vi gerne have svar på, om vi er inficeret med det her, og i så fald hvor meget eller hvor lidt det er.

Efter sagen fra Korsør kom frem, har der været stor fokus på giftstoffets potentielle skader i Danmark.

I november udpegede landets kommuner 25 risikoområder, hvor der kan være en mulig sundhedsrisiko i forbindelse med tidligere brandøvelsespladser.

Stoffer fra PFAS-gruppen, som PFOS er en del af, har nemlig været anvendt i blandt andet brandskum. Det blev forbudt i 2006, men restlagre kunne bruges frem til 2011.

I Odense ved man ikke med sikkerhed, hvor PFOS-forureningen stammer fra. Ifølge grundejeren Vandcenter Syd kan der være tre kilder, skriver Ingeniøren.

Et bud er en æbleplantage fra 1980'erne, der sprøjtede med pesticider. Fra 1990'erne kan kilden være spildevandsslam, der blev opbevaret direkte på jorden. Og ellers er en mulighed, at forureningskilden er sand og grus fra slamsugere og renseanlæg.

Det kan dog ikke afgøres, om Vandcenter Syd er ansvarlige for forureningen i form af deres håndtering af spildevandet.

- Vi er rigtig kede af, at de er havnet i den situation. Vi har jo bare villet hjælpe ved at tilbyde, at de kunne græsse på vores areal, siger spildevandschef Ivan Vølund til mediet.

- Vi er grundejer, og om vi er ansvarlige for oprensning, er noget, som vores myndigheder skal tage stilling til. Men der er ingen tvivl om, at vi som renseanlæg kan have været med til at sprede forurening fra for eksempel industri.

I slutningen af december fik forskere fra Aarhus Universitet en millionbevilling til at udvikle en metode, der kan neutralisere de skadelige stoffer i naturen.

Desuden skal borgere fra Korsør være en del af et forsøg, der skal undersøge, om giftstofferne kan udskilles hurtigere fra kroppen ved hjælp af kolesterolsænkende medicin.

Isolationskravene for coronasmittede er så strikse og presser samfundet så meget, at de nu bør lempes.

Det mener både Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Udmeldingen kommer, fordi både erhvervslivet, men eksempelvis også ældreplejen og daginstitutioner er udfordret af mangel på hænder. Årsagen er, at der med de nuværende høje daglige smittetal er mange medarbejdere hjemme, fordi de enten selv er smittede eller er nære kontakter.

Hos Venstre siger sundhedsordfører Martin Geertsen, at de høje smittetal ikke presser sundhedsvæsenet, og han hæfter sig ved, at antallet af indlagte på intensivafdelingerne er faldende.

Derfor mener han, at der må være plads til at lempe eksempelvis kravet om, at smittede uden symptomer skal være i isolation i syv dage.

- Vi har en situation, hvor der sidder en masse raske mennesker hjemme, og sådan kan vi ikke blive ved med at indrette os som samfund, siger Martin Geertsen og fortsætter:

- Jeg ved godt, det er blevet et helt vildt kontroversielt synspunkt at sige, at raske mennesker skal gå på arbejde, men vi skal tilbage til den situation og ikke indrette os efter firkantede regler.

I en række andre lande er isolationsperioden for smittede blevet forkortet.

Smittede englændere kan nu bryde isolation efter syv dage mod tidligere ti. Og i USA og Finland er isolationsperioden blevet halveret fra ti til fem dage.

Martin Geertsen mener, at vi i Danmark bør lade os inspirere af de eksempler.

Men ved at lempe isolationskravene, risikerer vi så ikke at få endnu flere smittede og syge ud i samfundet med det resultat, at virksomhederne kan blive endnu mere pressede af mangel på arbejdskraft?

- Vi har haft mange dommedagsprofetier gennem de seneste to år, og de fleste af dem har ikke vist sig at holde stik. Så jeg synes, vi skal lempe reglerne, og at sundhedsmyndighederne skal se på det her. Det koster mange penge for dansk erhvervsliv hver uge, siger Martin Geertsen.

Hos Det Konservative Folkeparti er sundhedsordfører Per Larsen enig.

- Når man i andre lande reducerer isolationsperioden, synes jeg også, at det er den vej, vi skal gå. Det har store gener for vores arbejdsmarked. Der er ikke togførere nok, og der mangler personale i daginstitutionerne. Det er en stor belastning for erhvervslivet, siger han.

Adspurgt om ikke slækkede isolationskrav risikerer at give endnu flere syge og dermed risiko for bagslag for arbejdsgiverne, siger Per Larsen, at han ikke mener, at isolationskrav helt skal fjernes.

Han forestiller sig en model, hvor isolationskravene indrettes efter medarbejdergrupper. Eksempelvis mener han ikke, at det er oplagt at reducere isolationskravet for medarbejdere i ældreplejen, fordi medarbejderne her omgås sårbare.

Til gengæld nævner han togførere og slagteriarbejdere som grupper, hvor han godt kan se lempede krav fungere.

Dansk Industri har lavet en undersøgelse, der viser, at der netop nu er 70 procent mere sygefravær, end der normalt er på denne tid af året.

Og hos Enhedslisten medgiver coronaordfører Peder Hvelplund, at det for øjeblikket er svært for arbejdspladserne at få det til at hænge sammen. Alligevel mener han ikke, at politikerne skal blande sig i, hvor længe smittede skal være i isolation.

- Jeg har som politiker ingen forudsætninger for at sige, om isolationsperioden skal være fem eller syv dage. Det må være op til sundhedsmyndighederne at vurdere, og jeg kommer til at lytte meget til, hvad de siger, lyder det fra Peder Hvelplund.

Samme melding kommer fra SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

Det er Sundhedsstyrelsen, der laver retningslinjerne for isolation af coronasmittede. TV 2 forsøger derfor at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt den overvejer at ændre retningslinjerne.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke ønsket at stille op til interview. I et skriftligt svar oplyser Sundhedsministeriet:

- Selvom man er smittet med coronavirus og er asymptomatisk, kan man stadigvæk smitte andre. Derfor anbefales følgende: Hvis du har symptomer, regnes du for smittefri og kan ophæve din selvisolation 48 timer efter, at dine symptomer er forsvundet. Hvis du ikke har symptomer, er du smittefri og kan ophæve din selvisolation syv dage efter, at du fik taget testen.

- Retningslinjerne for ophævelse af isolation som smittet og som nær kontakt er baseret på Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger. Sundhedsstyrelsen vurderer løbende, om der er behov for at justere i retningslinjerne for isolation ud fra den nyeste viden på området.

Flere sundhedsfaglige eksperter bakker op om de blå partiers ønske om at slække på isolationskravene. Det kan du læse mere om her.

Flere danske eksperter anbefaler nu, at man forkorter isolationsperioden for smittede med coronavirus.

Det sker, efter at erhvervslivet og flere borgerlige partier har slået på tromme for det samme, så medarbejdere kan komme hurtigere tilbage til arbejde.

Det er en stor belastning for erhvervslivet

En af eksperterne er Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet.

Han kalder det "en rigtig god idé" at forkorte isolationsperioden til fem dage. Eller endda tre dage, hvis man ikke har symptomer og på tredjedagen kan tage to negative lyntest med 12 timers mellemrum – for eksempel aftenen og morgenen før man ønsker at komme tilbage på arbejde.

- Det her vil få folk tilbage på arbejdsmarkedet, og risikoen (for at smitte andre, red.) er lille i en situation, hvor der i forvejen er udbredt smitte i samfundet, siger han til TV 2.

Eskild Petersen tror ikke, at en kortere isolationsperiode vil bidrage til at presse smittetallene i vejret.

- Der er ingen tvivl om, at smitten ruller ud over landet for fuld kraft. Men hvis man er vaccineret eller har haft en tidligere infektion, er man beskyttet, og hvis man tilmed har to negative test, tror jeg ikke, det vil påvirke smittetallet, siger han.

Og han bakkes op af Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

- Jeg tror, det vil give mening at ændre isolationsperioden og så målrette testindsatsen mod de arbejdspladser, hvor man arbejder med sårbare borgere, siger han til TV 2.

Men han understreger, at det kræver en meget stærk kommunikation om, hvordan man skal opføre sig i dagene bagefter.

For eksempel kan myndighederne opfordre til, at man bruger mundbind og holder afstand til sårbare borgere.

I andre lande har man allerede forkortet isolationsperioden for folk, der har været smittet med coronavirus.

I Finland valgte man i sidste uge at halvere isolationsperioden fra ti dage til fem dage. Det samme har man gjort i England og USA - så længe man de efterfølgende fem dage bærer mundbind i nærheden af andre i USA.

Det her vil få folk tilbage på arbejdsmarkedet

Og de eksempler bør Danmark følge, mener Venstre og Det Konservative Folkeparti.

- Når man kan forkorte isolationsperioden i andre lande, bør man også kunne gøre det i Danmark. Togselskaberne døjer med, om de har togførere nok, og i daginstitutionerne er der mangel på personale. Det er en stor belastning for erhvervslivet, siger sundhedsordfører Per Larsen (K) til TV 2.

Dansk Industri har lavet en undersøgelse, der viser, at der netop nu er 70 procent mere sygefravær, end der normalt er på denne tid af året.

- Det påvirker en masse virksomheder som slagterier og anden produktion, hvor man ikke kan arbejde hjemmefra, siger Henriette Søltoft, der er vicedirektør i Dansk Industri.

Hver dag hører hun om virksomheder, der har problemer med karantæneramte medarbejdere.

- Det, tror jeg, vi alle sammen kender masser af eksempler på. Vi har dagligt kolleger, der er sygemeldte, og som ikke har nogen symptomer, men som er nødt til sidde derhjemme og følge isolationsreglerne, siger hun.

Mindre end tre uger efter udrednings- og behandlingsgarantien blev suspenderet fra 3. januar, bliver den nu genindført fra fredag.

Det er en god idé, mener Jes Søgaard, der er sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet.

- Jeg synes, at det var fornuftigt at suspendere behandlingsgarantien, og jeg synes også godt, man kan sætte den i gang igen på fredag, siger han til TV 2.

Behandlings- og udredningsgarantien indebærer, at patienter, der er blevet henvist til behandling på et sygehus, har ret til udredning og behandling inden for 30 dage.

Baggrunden, for at myndighederne har valgt at genindføre garantien, er, at tallene for indlæggelser med covid-19 ikke er steget så voldsomt som smittetallene.

Sådan lød det tirsdag i en pressemeddelelse, hvor Sundhedsstyrelsen offentliggjorde nyheden.

- Selvom vi har høje smittetal, er antallet af indlagte ikke steget i samme grad, og på intensiv har vi set et fald. Derfor er det positivt, at vi kan genindføre patientrettighederne nu, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Tirsdag var 810 personer indlagt med coronavirus. 49 af dem på intensivafdelinger.

Hos de danske læger er der dog skepsis i forhold til at genindføre udrednings- og behandlingsgarantien.

- For mig virker det meget paradoksalt, at vi netop i dag har en rekord i smittetallene, vi ser stigende smitte blandt personalet, og så skal vi også levere på behandlingsgarantien, siger overlæge Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

Men Jes Søgaard synes, at det giver god mening at genindføre garantien nu.

- Vi har nu den sikkerhed for, at der ikke er den sammenhæng mellem indlæggelses- og smittetrykket, som vi var usikre på for 14 dage eller tre uger siden, siger Jes Søgaard.

Han mener ikke, stigende smittetal blandt personalet er et problem i forhold til at genindførslen.

- Man kan for eksempel lade privathospitaler modtage de her patienter. Der er jo ikke akut mangel på personale ret mange steder, siger Jes Søgaard.

Udrednings- og behandlingsgarantien nåede at være suspenderet i to en halv uge, og det har bidraget til den pukkel af behandlinger, som sygehusene har skubbet foran sig.

- Det tager nok et stykke tid at få dem afviklet. Vi skal nok et sted hen i nærheden af sommerferien, før vi har fået dem afviklet, siger Jes Søgaard.

Men ifølge professoren viser erfaringen dog, at det går stærk, når først de offentlige og private sygehuse tager fat.

Myndigheder i Hongkong har beordret tusindvis af hamstere aflivet, efter at der i en kæledyrsbutik er fundet spor af covid-19 hos 11 af de små gnavere.

Det skriver det britiske medie BBC.

Personer, der har købt en hamster i butikken Little Boss siden 22. december, er blevet bedt om at overdrage dyret til myndigheder for aflivning.

Det var et tilfælde af smitte med varianten Delta hos en medarbejder i dyreforretningen, der fik myndighederne til at gribe ind.

Hundredvis af dyr i butikken blev testet for covid-19.

11 af prøverne var positive.

Embedsfolk siger, at det kan være et eksempel på overførsel af smitte fra dyr til mennesker.

Det er dog ikke en forklaring, som bygger på forskningsresultater.

Videnskabsfolk rundt om i verden og også sundheds- og veterinærmyndigheder i Hongkong har sagt, at der er ikke er beviser på, at dyr spiller en større rolle med hensyn til smitte med coronavirusset hos mennesker.

Men regeringen i Hongkong har under hele pandemien fulgt en strategi med "nultolerance" over for covid-19. Derfor bliver der ikke taget nogen chancer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Millioner af mennesker rundt om i verden har kæledyr, og der har ikke været nogen bekræftede sager om kæledyr, der videregiver smitte til mennesker. Den teoretiske risiko er der, men det sker bare ikke, siger Vanessa Barr, professor i dyrevelfærd på City University of Hongkong.

Da dyrene fra Little Boss blev transporteret væk i kasser, havde en større menneskemængde samlet sig foran butikken.

Myndighederne offentliggjorde beslutningen om aflivning tirsdag. Siden har tusindvis af personer ifølge BBC sat deres navn på en underskriftsindsamling mod tiltaget.

Det er kun hamstere fra Little Boss, der ser ud til at være smittet. Hos andre af butikkens dyr som kaniner og chinchillas er der ikke fundet covid-19.

Men som et "forebyggende tiltag" skal omkring 2000 hamstere fra 34 kæledyrsbutikker i Hongkong aflives. Det vil ifølge myndighederne ske "humant", skriver nyhedsbureauet Reuters.

Blandt dyreværnsgrupper er der nervøsitet for, at folk vil forsøge at slippe af med deres kæledyr.

- Vi opfordrer ejere af kæledyr til ikke at gå i panik og efterlade deres dyr, hedder det i en meddelelse fra Society for the Prevention of Cruelty to Animals (SPCA), der driver flere dyrlægeklinikker i millionbyen.

I slutningen af 2020 blev millioner af mink i Danmark beordret aflivet af regeringen, efter at der i besætninger i Nordjylland var fundet mutationer af coronavirusset, der ikke var set før.