En amerikansk lærerinde er blevet anholdt for at vaccinere en 17-årig dreng uden hans forældres accept.

Det skriver NBCNews.

Den 54-årige lærerinde fra New York blev anholdt nytårsdag, efter politiet var blevet informeret om, at hun havde givet drengen en coronavaccine i sit hjem.

Det er ikke bekræftet, at der var tale om en coronavaccine, ligesom det er uklart, hvordan hun har anskaffet sig vaccinen.

På en video, som NBCNews deler på sin hjemmeside, kan man se drengen få vaccinen af kvinden. Her bliver det nævnt, at der er tale om en Johnson & Johnson-vaccine. En vaccine, der i øvrigt er taget ud af det danske vaccineprogram.

I USA er Johnson & Johnson-vaccinen reserveret til personer over 18 år.

Det lokale politi, Nassau County Police, oplyser i en pressemeddelelse, at det var drengens mor, der ringede til myndighederne, da drengen fortalte hende, at han havde fået et vaccinestik.

- Moren havde ikke givet tilladelse til at få sin søn vaccineret med en coronavaccine, oplyser politiet.

De oplyser desuden, at lærerinden ikke er autoriseret til at administrere vacciner.

Kvinden er blevet midlertidigt afskediget fra sit job som biologilærer, mens skolen, hun arbejder på, afventer resultatet af politiets efterforskning.

Tiden er ikke inde til at lempe de nuværende coronarestriktioner, lyder meldingen fra regeringen efter et netop afsluttet møde mellem Folketingets sundhedsordførere og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Vi må forvente, at det kommer til at blive værre, før det bliver bedre. Vi skal lige træde i pedalerne lidt endnu, siger sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) til TV 2 og tilføjer:

- Der bliver fjernet restriktioner i den forstand, at børn og unge kommer tilbage i skolen i dag, så det er jo glædeligt. Men det betyder også, at vi ikke lige nu og her kan smide alle restriktioner.

Forud for ordførermødet talte flere blå partier for at løsne grebet en anelse. For eksempel ved at lade biografer og lignende genåbne.

Det ønske deler altså hverken regeringen eller dens støttepartier, og der er derfor ikke flertal for en lempelse på nuværende tidspunkt.

- Jeg ærgrer mig over, at man ikke er gået lidt mere pragmatisk til værks i forhold til de enkelte restriktioner. Jeg havde gerne set, at man have fået en vurdering restriktion for restriktion for at se, om hver enkelt restriktion giver mening. Det har vi ikke fået, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

V-ordføreren nævner blandt andet muligheden for at lade højskoler og biografer genåbne, som eksempler på, hvad der med fordel kunne have været lavet separate analyser af.

Også den konservative sundhedsordfører, Per Larsen, ærgrer sig. Han indstiller sig nu ifølge Ritzau på, at restriktionerne vil gælde minimum til 16. januar.

Tidligere onsdag offentliggjorde Sundhedsministeriet en vurdering fra Epidemikommissionen, der gik på, at de nuværende restriktioner fortsat er nødvendige og proportionale.

Kommissionen begrunder blandt andet vurderingen med, at epidemien stadig vokser, mens indlæggelsestallene stiger, og omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af Omikron-varianten fortsat er usikre.

Samtidig viser en ny risikovurdering fra SSI, at smittetallet forventes at stige frem mod slutningen af januar, hvor det ifølge instituttets beregninger vil toppe med et smittetal, der kan spænde fra 25.000 til 55.000 daglige smittede.

Epidemikommissionen vil frem mod 16. januar, hvor de nuværende restriktioner står til at udløbe, lave en samlet vurdering.

Hvad er udsigten til at lempe på restriktionerne efter 16. januar?

- Jo før, vi kan komme af med restriktionerne og komme tilbage til normal hverdag, jo bedre. Men vi skal også tænke os godt om og sikre, at vi ikke forhaster os, siger Rasmus Horn Langhoff.

Hvad skal der til, før I i regeringen begynder at overveje, hvad der kan åbne?

- Vi skal igennem de næste svære uger, og så skal vores sundhedsmyndigheder nå dertil, hvor de kan anbefale Folketinget at lempe restriktionerne.

Den socialdemokratiske sundhedsordfører tilføjer overfor TV 2, at der på nuværende tidspunkt er god grund til optimisme og ikke umiddelbart nogen grund til at indføre nye eller strammere restriktioner.

Vi kan se frem mod, at coronasmitten stiger frem til slutningen af januar og muligvis når et dagligt smittetal på mellem 25.000 og 55.000.

Sådan lyder det i den nye risikovurdering fra Statens Serum Institut (SSI).

Det forventede høje antal skal dog læses med visse forbehold, lyder det fra SSI’s direktør, Henrik Ullum.

- Der er fortsat store usikkerheder omkring Omikron-varianten. Derfor skal de fremskrevne smittetal og daglige nyindlæggelser betragtes som mulige scenarier, men ikke som prognoser for udviklingen i de kommende uger, siger han i en pressemeddelelse.

Smittetallet ligger allerede inden for den forventning onsdag, hvor det højeste antal nye smittede under epidemien blev registreret med 28.283.

Mandag kom SSI med den opløftende melding, at risikoen for at blive indlagt, hvis man bliver smittet med Omikron-varianten, ser ud til at være omkring det halve i forhold til Delta-varianten.

Men antallet af indlagte kan alligevel stige markant, hvis den særligt smitsomme Omikron-variant også breder sig voldsomt, lyder det i risikovurderingen.

Onsdag var antallet af nye indlæggelser 204. SSI’s forventning for begyndelsen af februar er, at det daglige antal nyindlæggelser kan ligge mellem 150 og 360.

SSI skønner, at op 25 procent af nyindlæggelserne kan skyldes andre ting end covid-19, men at patienten altså samtidig er smittet med coronavirus. Altså vil en fjerdedel af nyindlæggelserne ikke være fordi, at covid-19 har skabt så alvorlig sygdom, at den smittede skal indlægges.

- Den gennemsnitlige hospitalsbelastning per indlæggelse kan derfor være mindre, lyder det i risikovurderingen.

Afsluttende lyder det i vurderingen, at hvis antallet af smittede og nyindlagte overstiger fremskrivningerne, vil der være et handlerum inden for de følgende ti dage ”til at bremse smitten og dæmpe toppen af bølgen.”

Onsdag vurderede Epidemikommissionen, at de nuværende restriktioner fortsat er nødvendige og passende.

En del af begrundelsen er, at epidemien stadig vokser, mens indlæggelsestallene stiger, og omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af Omikron-varianten fortsat er usikre.

Onsdag har Folketingets sundhedsordfører siddet til møde hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for at drøfte netop de nuværende restriktioner på baggrund af SSI’s optimistiske udmelding.

Efter mødet slår Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, over for TV 2 fast, at regeringen ikke er klar til at lempe de nuværende restriktioner før tid.

Statsminister Mette Frederiksen udtrykte onsdag også, at selvom det umiddelbart ser positivt ud med Omikron-variantens alvorlighed, må den ikke få lov til at udvikle sig ud af kontrol.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan ikke genkende det positive billede af coronasituationen i Danmark, som Statens Serum Institut (SSI) gav på årets tredje dag.

Det siger WHO's ledende talsperson, Dr Margaret Harris, i programmet 'Lippert' på TV 2 News.

Det er for optimistisk at tro, at det høje smittetryk herhjemme vil toppe ved udgangen af januar, lyder det.

Der er meget virus i rigtig mange samfund, og derfor forventer vi en meget svær januar

Mandag 3. januar kom der ellers noget så sjældent som en positiv nyhed om corona.

Fra SSI's faglige direktør, Tyra Grove Krause, lød der i programmet 'Go' Morgen Danmark' optimistiske toner, som gik på, at danskerne kunne se frem til at få deres normale liv tilbage om to måneder.

Men den udmelding undsiger WHO's talsperson nu imod.

- Vi har ikke data til at lave den slags forudsigelse, fastslår Margaret Harris over for TV 2.

WHO og SSI er dog enige om én ting.

Der venter en meget hård januar i forhold til coronasmitten - både i Danmark på verdensplan.

Ifølge Margaret Harris viser WHO's data omkring coronavirusvarianten Omikron i øjeblikket "enorme" infektionsrater, der udvikler sig med lynets hast, og som derfor skaber et stort smittepres verden over.

- Der er meget virus i rigtig mange samfund, og derfor forventer vi en meget svær januar, siger hun.

Den primære grund er ifølge WHO's talsperson ikke, at folk kommer på hospitalet som følge af coronavirus, men at mange mennesker bliver syge og dermed ikke kan passe deres arbejde i en lang række serviceerhverv i samfundet.

Samtidig tegner selv den mest optimistiske prognose fra Verdenssundhedsorganisationen et dystert billede omkring antallet af døde som følge af covid-19.

- Vi kan komme op på 9000 dødsfald om dagen på verdensplan. Det er alt for mange mennesker, som vil dø af en infektionssygdom, som kan undgås og forebygges, siger Margaret Harris.

Derfor skal der gøres alt for at bringe smitten ned, og WHO's talsperson opfordrer til, at vi husker de gængse forholdsregler om blandt andet social afstand og brug af mundbind.

SSI forventer, at smitten med den nu altdominerende Omikron-variant vil toppe i slutningen af januar, og i februar regner Tyra Grove Krause med at at se et faldende smittetryk og et aftagende pres på sundhedsvæsnet.

Men danskerne skal anstrenge sig i januar, for måneden bliver hård at komme igennem, lød det mandag fra SSI's faglige direktør.

Meget tyder på, at de dystre forudsigelser fra WHO og SSI holder stik, for onsdag er der registreret flest smittede i Danmark på én dag med mere end 28.000 nye smittetilfælde.

Samtidig blev der tirsdag sat flere kedelige rekorder for smitte med coronavirus uden for Danmarks grænser i en lang række lande som Storbritannien, Frankrig og Australien.

Alene i Storbritannien testede mere end 200.000 personer positive for coronavirus på ét døgn.

Selvom Omikron-varianten ikke ser ud til at være lige så farlig som Delta-varianten i forhold til hospitalsindlæggelse og død, så advarer WHO stadig mod, at den yderst smitsomme variant spreder sig uhæmmet i samfundet.

For høje smittetal kan på længere sigt føre til udvikling af nye og farligere varianter af coronavirus, lyder det.

Derfor forsøger WHO at være på forkant med situationen.

- Vi forventer, at der kommer en ny coronavirus-variant, men det er ikke sikkert, at den nye variant bliver ligeså problematisk som Omikron, siger Margaret Harris.

Coronas er et særdeles varmt emne herhjemme, og onsdag er Folketingets sundhedsordførere indkaldt til møde om coronasituationen hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Flere partier fra blå blok har på forhånd ytret ønske om, at visse restriktioner bliver lempet.

Men Epidemikommissionen, der rådgiver Folketinget og regeringen om covid-19-epidemien, mener fortsat, at de nuværende restriktioner er nødvendige.

Det skyldes blandt andet virusvarianten Omikron og antallet af indlagte med covid-19 herhjemme.

De danske corona-restriktioner løber foreløbigt til 17. januar, men kan via politiske forhandlinger blive forlænget.

Se hele programmet 'Lippert' på TV 2 PLAY.

Udskudt, udskudt, udskudt.

I årevis har en reform af sundhedsvæsenet været ventet, og med coronasituationen og strejke blandt sygeplejersker er den ikke blevet mindre efterspurgt.

Blå blok krævede før nytår svar på, hvorfor der endnu ikke er indkaldt til forhandlinger. I statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale blev et udspil dog udskudt på ubestemt tid.

Derfor er statsministeren indkaldt til en hasteforespørgsel, hvilket Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) har godkendt.

Den finder sted onsdag 12. januar klokken 13, hvor også sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal svare på spørgsmål i Folketingssalen.

- Vil statsministeren redegøre for, hvornår regeringen vil indkalde til forhandlinger om en sundhedsreform med henblik på at gøre det danske sundhedsvæsen mere robust, lyder spørgsmålet.

Mette Frederiksen argumenterede i nytårstalen for, at tiden ikke er til at "gennemføre store forandringer i sundhedsvæsenet", når "vi står midt i en svær pandemi".

Så snart det er muligt, vil regeringen komme med et udspil, uddybede hun. Hun kom dog ikke ind på hvornår.

Regeringen fremlagde i oktober et udspil, der skal styrke lokalsamfund. Her var sundhedsområdet tilgodeset med 20 nye nærhospitaler, bedre lægedækning og flere akutberedskaber.

Samtidig fremgik det af udspillet, at regeringen på et senere tidspunkt vil fremlægge et samlet udspil med flere initiativer.

Op til folketingsvalget i 2019 lancerede Venstre et sundhedsudspil, der blandt andet skulle reducere det politiske niveau i sundhedsvæsenet fra tre til to lag ved at sløjfe de folkevalgte regionsråd. Det vakte kritik i egne rækker.

Ritzau har kontakt Statsministeriet for at få en kommentar.

Der er afsat to timer til forespørgslen.

Frankrig sørger i disse dage over de to kendte franske tvillinger Igor og Grichka Bogdanoff, der er døde med bare seks dages mellemrum.

15. december blev tvillingerne indlagt på et hospital i Paris efter at være blevet smittet med coronavirus.

Grichka Bogdanoff afgik ved døden 28. december, mens han bror Igor led samme skæbne 3. januar.

Brødrene var ikke vaccineret, og deres familier har ikke kommenteret på dødsårsagen. Tvillingernes advokat Edouard de Lamaze har dog bekræftet, at det var covid-19, der endte med at koste de excentriske brødre livet i en alder af 72 år.

Den tidligere franske undervisningsminister og tvillingernes ven Luc Ferry sagde i sidste uge til den franske avis Le Parisien, at han havde opfordret dem til at blive vaccineret utallige gange, men de mente, at de var uden for livsfare, da " de var meget sporty, uden et gram fedt”.

Faktisk var det videnskaben, der gjorde de franske tvillinger populære i hjemlandet.

I 1979 gik de i luften med videnskabsshowet 'Temps X' på fransk tv. Iført sølvfarvede dragter forsøgte tvillingerne at give seerne simple svar på store spørgsmål. Deres mål med at gøre komplicerede stofområder tilgængelige for alle franskmænd gjorde dem til et hit.

Da deres show blev droppet i 1985, vendte de tilbage til studierne. Igor Bogdanoff tog en ph.d.-grad i teoretisk fysik, mens Grichka Bogdanoff fik en ph.d. i matematik.

Deres afhandlinger blev mødt med stor kritik af resten af forskermiljøet, som mente, at deres arbejde havde et alt for lavt niveau og var fuld af plagiater.

En intern universitetsundersøgelse konkluderede, at der ikke var nogen videnskabelig værdi i deres arbejde, men de blev stadig tildelt deres doktorgrader.

I takt med at de blev ældre, var det dog ikke deres videnskabelige arbejde, der tiltrak opmærksomhed, men derimod deres udseende, som ændrede sig drastisk i årenes løb.

I løbet af 1990’erne begyndte de første forandringer at kunne spores i Igor og Grichka Bogdanoffs ansigtstræk.

Ændringerne blev så markante, at de til sidst ikke var til at genkende med deres underligt udseende hager, læber og kindben.

De nægtede at have fået plastikkirurgi og forklarede i stedet deres forvandlede udseende med, at de havde eksperimenteret med ”teknologier”. Noget, der var med til at bidrage til tvillingernes mystik.

- Vi er stolte af at have ansigter som rumvæsner, sagde de i et interview i 2010 ifølge CNN.

Deres ven Luc Ferry var dog med til at afmystificere tvillingernes gådefulde udseende, da han afslørede, at deres usædvanlige ansigtstræk var et resultat af botox.

Tvillingerne, der havde mange venner i eliten i Paris, har modtaget flere afskedshilsner. Blandt andet fra den franske tv-vært og professor i filosofi Raphaël Enthoven, der i nyhedsmagasinet Le Point skriver, at de blev elsket af kvinder, slyngler, politikere og eventyrere.

I en erklæring mandag sagde Igor Bogdanoffs familie, at han var "gået mod lyset" omgivet af sine børn og familie. Der er ikke kommet nogen erklæring ud om Grichka Bogdanoff, der var ungkarl hele sit liv og aldrig fik børn.

De restriktioner, der lige nu gør sig gældende i Danmark, er fortsat nødvendige og proportionale.

Sådan lyder den seneste vurdering fra Epidemikommissionen, som tirsdag blev sendt til sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Kommissionen begrunder blandt andet vurderingen med, at epidemien stadig vokser, mens indlæggelsestallene stiger, og omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af Omikron-varianten fortsat er usikre.

- Det er Epidemikommissionens vurdering, at en yderligere forøgelse af samfundsaktiviteten derudover, ved en samtidig lempelse af restriktionsniveauet i øvrigt, vil kunne være forbundet med forøget risiko for, at der vil kunne ske en overbelastning af sygehusvæsenet, skriver kommissionen i den rådgivende vurdering.

Folketingets sundhedsordførere er klokken 15 indkaldt til møde hos sundhedsministeren, hvor de nuværende restriktioner skal drøftes. Her forventes ordførerne at få gennemgået en ny risikovurdering fra Statens Serums Institut samt en fremskrivning af, hvordan smitten forventes at udvikle sig den kommende tid.

Den nye risikovurdering fra SSI viser, at smittetallet forventes at stige frem mod slutningen af januar, hvor det ifølge instituttets beregninger vil toppe med et smittetal, der kan spænde fra 25.000 til 55.000 daglige smittede.

Den nye prognose kommer, efter at Statens Serum Institut (SSI) i et interview med TV 2 mandag fortalte, at der er halvt så stor risiko for indlæggelse ved smitte med Omikron-varianten som ved Delta-varianten.

Den faglige direktør, Tyra Grove Krause, sagde samtidig, at hun håber, at smitten vil "klinge af" om to måneder, og at "vi får vores normale liv tilbage".

Mandagens positive meldinger fra SSI fik både Venstre og de konservative til råbe på en lempelse af de restriktioner, der blev indført op mod julen, hvor blandt andet værtshuse blev underlagt strammere regler om udskænkning og åbningstider, mens biografer og lignende måtte lukke helt.

- Vi vil sige til regeringen, om den ikke - med det lidt lysere bagtæppe, vi har nu - bør gennemgå restriktionerne og se, om ikke der er nogle af dem, vi kan undvære, siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V) til TV 2 forud for ordførermødet.

Ifølge TV 2s oplysninger er ordførerne ikke blevet orienteret om hverken Epidemikommissionens anbefalinger eller SSI's seneste prognose for januar forud for mødet.

Regeringen har tradition for at tage kommissionens anbefalinger en til en og indstille til Epidemiudvalget. Det må derfor forventes, at der fra regeringens side ikke vil blive talt for en lempelse af restriktioner.

Epidemikommissionen vil frem mod 16. januar, hvor de nuværende restriktioner står til at udløbe, konkret vurdere det samlede restriktionsniveau og muligheden for at fjerne nogle af dem, fremgår det af den foreløbige vurdering.

Det seneste døgn er der i Danmark registreret yderligere 28.283 tilfælde med coronasmitte.

Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

De 28.283 smittetilfælde er det højeste, der er registreret i løbet af et døgn under hele epidemien. Ud af de 28.283 smittede har 2083 været smittet med corona før.

Det rekordhøje antal smittetilfælde er fundet blandt 231.270 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Det vil sige, at antallet af positive prøver det seneste døgn har udgjort lidt over 12 procent af det samlede antal foretagne PCR-prøver.

De høje smittetal vil fortsætte i januar, vurderer Henrik Nielsen, professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling ved Aalborg Universitetshospital.

- Det er forventeligt med den smitsomme variant, vi har nu, og vores ganske åbne samfund. Vi må forvente over den kommende tid, at vi alle møder virusset i en eller anden sammenhæng.

- Så længe der er modtagelige danskere, som ikke har haft infektionen endnu, vil der blive ved med at være et højt smittetal dagligt. Det, tænker jeg, vil fortsætte i januar, siger han.

Det seneste døgn er der også foretaget 261.740 kviktest. Det er de test, hvor man podes i næsen.

Positive prøver fra kviktest fremgår dog ikke af SSI's tal, da der er for stor usikkerhed forbundet med testresultaterne.

På landets hospitaler er der onsdag 784 coronaindlagte patienter. Det er 10 færre end tirsdag.

De 784 patienter omfatter personer, der er indlagt med og på grund af corona. Ud af de 784 indlagte er 80 af dem på intensiv og 49 i respirator.

Henrik Nielsen bemærker, at der tilsyneladende ikke er en lige sammenhæng mellem de høje smittetal og belastningen med alvorlig sygdom på sygehusene.

- Øjensynligt er det kun de færreste, der bliver alvorligt syge og indlagt. Det er det positive ved det.

- Jeg vælger at se det lidt positive i, at stigningstakten i antal sygehusindlæggelser ikke er fortsat i dag. Så må vi se den følgende uge, om toppen er nået, siger han.

Der er registreret yderligere 15 dødsfald det seneste døgn. Samlet set er 3322 personer døde, efter at de tidligere har fået påvist corona.

Et øget antal indlagte med coronasmitte giver udfordringer for mange af landets hospitaler.

I Region Hovedstaden var der 4. januar 394 indlagte med covid-19 ifølge Statens Serum Institut (SSI), hvor tallet 1. januar var 304.

Antallet af indlagte er dog ikke repræsentativt for, hvor mange der er indlagt på grund af covid-19, men fortæller, hvor mange der er indlagt med coronasmitte.

Ikke desto mindre mærker Kasper Karmark Iversen, der er professor på Københavns Universitet og overlæge Herlev-Gentofte Hospital, at presset på kapaciteten nærmer sig et alvorligt niveau.

- Vi har betydende overbelægning i akutmodtagelsen, og vores senge er mildest talt brugt rundt omkring på sengeafdelingerne. Så ja, vi mærker begyndende pres nu, siger han til TV 2.

Tirsdag blev der registreret 229 nye indlæggelser med covid-19, hvilket er det højeste antal nogensinde. Antallet af indlagte steg i den forbindelse med 24 på landsplan til 794. Det bevæger sig tættere på epidemiens højdepunkt for et år siden på 964 indlagte.

Indlagte på intensiv og i respirator følger dog ikke den samme stejle kurve som antallet af indlagte. Alligevel er der tale om en del meget syge patienter, ligesom indlagte med corona stiller større krav til de ansatte, siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S).

- Uanset hvad er det en stor belastning for hospitalerne, når et stadig stigende antal patienter skal behandles i isolation med alt, hvad det kræver af personalet med brug af bøvlede værnemidler og ekstra meget fokus på hygiejne. Samtidig er der mange medarbejdere, der er syge eller hjemsendt i isolation, siger han i en pressemeddelelse.

Vi er nødt til at fordele patienterne der, hvor der er flest hænder til at tage imod

SSI fortalte i starten af måneden, at risikoen for at blive indlagt, hvis man er smittet med Omikron-varianten, er omkring det halve i forhold til Delta-varianten.

Det var en god nyhed for overlæge Kasper Karmark Iversen, men han mener dog, at man fortsat skal tage situationen alvorligt.

- Selvom risikoen er halveret, hvis der er mange flere smittede, så betyder det altså et pres på hospitalerne, siger han.

Det stigende pres betyder, at patienter bliver flyttet rundt mellem hospitalerne for at udjævne presset og give den bedst mulige behandling, forklarer Lars Gaardhøj.

- Det er måske ikke optimalt af hensyn til de pårørende, men vi er nødt til at fordele patienterne der, hvor der er flest hænder til at tage imod. Det håber vi, at der er forståelse for.

På Herlev-Gentofte Hospital bliver der i øjeblikket flyttet patienter hver dag, oplyser Kasper Karmark Iversen.

Hospitalerne vurderer sammen med Akutberedskabet, hvordan patienterne bedst fordeles rundt på hospitalerne.

Ligeledes vurderer hospitalerne løbende, om der er behov for at skaffe yderligere kapacitet til coronapatienter, særligt hvis julen og nytåret kommer til at give en stigning i indlagte.

- Derfor er vi nødt til at forberede os på at kunne skalere op og dermed flytte rundt på personalet. Men der er et stort fokus på, at hospitalerne først og fremmest hjælper og aflaster hinanden, siger Lars Gaardhøj.

Ledelsen fra diverse hospitaler mødes 6. januar for at drøfte, om kapaciteten til coronapatienter skal skaleres op. Region Hovedstad oplyser i en pressemeddelelse, at der for nuværende ikke er behov for at skrue op for antallet af pladser til intensivpatienter.