Nytårsaften står for døren, og modsat sidste år er der ikke et forsamlingsloft i år. Faktisk skal man selv vurdere, hvor mange det er forsvarligt at dække op til ved nytårsbordet.

Det kan få konsekvenser, mener flere eksperter. De frygter, at smitten vil stige drastisk hen over nytår, hvis ikke antallet af gæster begrænses.

Det er benzin til epidemibålet

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet

- Der er en stor chance for at blive smittet. Hvis man mødes 20 personer nytårsaften, er risikoen, for at der er en smittet til stede, dobbelt så stor, som hvis man var samlet ti, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

- Mit bud er, at smitten i samfundet vil stige med 20 til 30 procent. Det vil blive svært at få den ned igen.

Den sunde fornuft

Husk "den sunde fornuft", når du holder nytår, skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside. Og undgå store fejringer, sagde direktør Søren Brostrøm på et pressemøde sidste onsdag.

Disse opfordringer vil ikke afholde personer fra at mødes med mange mennesker, når de hopper ind i det nye år, fortæller adfærdsforsker på Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen.

- Når vi skal bruge vores sunde fornuft i situationer, hvor vi er splittede mellem det fornuftige og vores egen vilje, bruger vi fortolkningsrummet – som man får af manglen på regler – til at få vores egen fordel, siger han.

- Dermed konkluderer vi, at det nok skal gå at gøre noget, som ikke er så hensigtsmæssigt, tilføjer adfærdsforskeren.

Savner konkret vejledning

Sidste år måtte man højst samles ti personer til nytår, og dengang lå smitterekorden på 4290 nysmittede. Forsamlingsforbuddet gjaldt ikke i private hjem. Den foreløbige smitterekord for 2021 blev sat allerede i mandags, hvor hele 16.164 blev konstateret smittet.

Den markante smittestigning skyldes Omikron-varianten, som er den mest smitsomme variant af coronavirus, fortæller Thomas Benfield, professor ved infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

- Vi har det højeste smittetryk i øjeblikket. Hvis der er store forsamlinger, og nogen smitter der, vil stort set alle gæster blive smittet. Det vil forårsage et boost af smittede og indlagte i januar, vurderer Thomas Benfield.

Han savner mere konkret vejledning til, hvordan man skal fejre nytår sikkert. Derudover ønsker professoren også, at regeringen indfører et forsamlingsloft på ti personer.

Vaccinerne kan ikke forhindre smitteudbrud

Også Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, håber, at der vil blive indført et forsamlingsforbud til nytår.

Han mener, at det er nødvendigt, da der ikke er nok vaccinerede, og immuniteten er aftagende hos dem, som fik stikkene hen over sommeren. Udover det er den seneste vaccineudrulning heller ikke nok til at begrænse smitten nytårsaften.

- En stor del af vaccinerne blev udrullet hen over julen, og de er ikke særlig effektive endnu. Især den yngste halvdel af den danske befolkning er modtagelige over for coronavirus i øjeblikket, siger Viggo Andreasen.

Han opfordrer til, at man lader sig teste før nytår samt en uge efter. Derudover skal man betragte sig selv som nærkontakt, hvis man som ung har fejret nytår med en større gruppe venner.

- Hvis du vil kramme bedstemor, så vent med det. De fleste af os mødes med et sæt mennesker i juletiden og et andet sæt mennesker i nytårstiden, og det er benzin til epidemibålet, fortæller lektoren.

Har indkaldt til pressemøde

Modsat Danmark har nabolandene valgt at indføre forsamlingsforbud til nytår. I Norge må man maksimalt samles 20 personer, mens man i Tyskland højst må være 10 sammen.

Myndighederne har indkaldt til pressemøde onsdag klokken 15.00, hvor der vil være en pressebriefing om coronasituationen i Danmark.

Søren Brostrøm, som er direktør i Sundhedsstyrelsen, vil være til stede samt faglig direktør i Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, og Lisbet Zilmer-Johns. Hun er direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed, som blandt andet har ansvaret for testsystemet.

Hvis du har booket bord på en restaurant 31. december, får du ikke mulighed for at blive siddende og skåle det nye år ind.

I hvert fald ikke som reglerne er nu, hvor gæster skal sendes hjem klokken 23, og udskænkning af alkohol er forbudt efter klokken 22.

Men står det til Horesta, brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, skal det laves om.

- Vi ser en idé i, at folk bliver i vores restauranter nogle timer længere, i stedet for at de går videre til private arrangementer, hvor der ikke er coronapas, mundbind og begrænsning på udskænkning af alkohol, siger Kristian Nørgaard, der er politisk direktør for Horesta, til TV 2.

Han mener altså, at det vil være med til at mindske smittespredningen med coronavirus nytårsaften, hvis branchen får lov at holde længere åbent.

Andre vaner til nytår

Direktøren understreger, at det kun er til nytår, at der skal gøres en undtagelse. Det skyldes, at danskerne har andre vaner netop denne dag.

- Normalt tager folk hjem omkring 22, men nytårsaften vil mange efterfølgende søge ud i andre sociale sammenhænge for at skåle nytår. Det vil medføre et kraftigt øget kontakttal, og det bekymrer os, siger Kristian Nørgaard.

Foreslår I det ikke bare for at tjene penge?

- Der er selvfølgelig en ekstra omsætning i det, hvis vores ønske bliver til noget. Men de trækker det jo bare fra i kompensationsordningerne, hvis vi har åbent i længere tid, svarer han og uddyber:

- Hovedårsagen til tiltaget er at bremse smitten, så restriktionerne i samfundet kan lempes. Det har ingen en større interesse i end vores branche, siger han.

Kristian Nørgaard understreger dog, at de ikke er sundhedseksperter i Horesta. Derfor ved han ikke med sikkerhed, om det vil have en positiv effekt at forlænge åbningstiderne.

Ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er det meget svært at spå om, da der ikke findes konkret data på situationen.

- Men det er da en pointe, siger han til TV 2.

Efterlyser retningslinjer for nytår

Generelt efterlyser flere eksperter, at der kommer mere klare retningslinjer for nytårsfejringen fra myndighedernes side.

Sidste år var der et forsamlingsloft på ti personer, hvilket gjorde, at danskerne havde noget konkret at forholde sig til.

I år er myndighederne kun kommet med en række meget overordnede retningslinjer, og fra Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm har det flere gange lydt, at danskerne skal "bruge deres sunde fornuft".

Klokken 15 er der indkaldt til myndighedspressemøde med blandt andet Søren Brostrøm. Forventningen er, at der vil blive talt om nytår, men det er uvist, om der kommer nye retningslinjer.

Om præcis en uge skal landets skolebørn vende tilbage til klasseværelserne.

Men der skal lægges en mere klar plan for, hvordan det præcis skal foregå. Sådan lyder det fra regeringens støttepartier Enhedslisten og Radikale Venstre. Udmeldingen kommer, efter at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil tirsdag sagde, at skolebørnene skal tilbage 5. januar som planlagt.

De to støttepartier efterlyser konkrete tiltag, der skal sikre en coronasikker undervisning, så lærerene ikke føler sig utrygge, når eleverne igen vender tilbage til klasserne.

- Jeg savner en mere klar plan for, hvordan det kan ske under de nuværende smitteforhold, så det er sikkert for både børn, forældre, lærere og pædagoger at vende tilbage, siger coronaordfører i Enhedslisten Peder Hvelplund til TV 2.

Undervisningsministeriet har meldt ud, at børnene kan se frem til at blive opdelt i mindre grupper, når de starter igen.

Vi har givet et klart løfte om, at denne gang er det ikke børnene, der betaler prisen

Peder Hvelplund, coronaordfører, Enhedslisten Indfør restriktioner for de voksne

Det er blandt andet en lav vaccinationstilslutning for de yngste børn mellem 5 og 11 år, der har skabt bekymring hos lærere, sundhedsmyndigheder og nu politikere for smittespredningen i skolerne.

Andelen af børn mellem 5 og 11 år, der har fået første stik, er kun nået op på 37 procent. 1,3 procent af børnene i gruppen er færdigvaccinerede.

Sundhedsstyrelsen har siden 26. november anbefalet, at børn bliver vaccineret mod coronavirus.

Ifølge Tyra Grove Krause, der er faglig direktør ved Statens Serum Institut, er vaccinetilslutningen blandt skolebørnene essentiel for at holde skolerne åbne.

- Vi vil helt klart gerne have vaccinetilslutningen blandt skolebørnene højere op. Det er det, der skal til for at holde skolerne åbne hen over den næste måneds tid, hvor vi får meget mere smittespredning med Omikron, siger hun til DR.

Hos Enhedslisten mener man ikke, at den lave vaccinationstilslutning skal stå i vejen for skoleåbningen 5. januar.

- Vi har givet et klart løfte, om at denne gang er det ikke børnene, der betaler prisen. Så hellere have flere restriktioner for os voksne, siger Peder Hvelplund. Han peger blandt andet på lukning af storcentre og indførelse af et forsamlingsloft som mulige restriktioner, der kan gøre det muligt at åbne skolerne.

Samtidig peger Peder Hvelplund på flere steder, hvor han mener, at skolerne kan forberede smitteforebyggende tiltag. Her nævner han blandt andet undervisning i mindre hold, tilstrækkelig adgang til både rengøring og hygiejne og mere ventilation.

Radikale Venstre vil have anbefalinger fra eksperter

Mens det står trægt til med vaccinationstilslutningen hos de yngste skolelever, peger også skolelærernes forening på, at det er "meget svært at forestille sig, at skolen kan starte igen 5. januar" uden nye tiltag. Det sagde formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, tirsdag.

Radikale Venstre har bedt sundhedsminister Magnus Heunicke om at komme med forslag til nye tiltag, der kan indføres i skolerne på baggrund af sundhedsfaglige anbefalinger. Det siger partiets sundhedsordfører, Christina Thorholm, til TV 2.

- Vi skal tage ansvar og lytte til de råd og anbefalinger, som de sundhedsfaglige eksperter kommer med. Vi skal ikke være eksperterne, siger Christina Thorholm, der forventer et svar fra Magnus Heunicke senere i dag, onsdag.

Hun efterspørger samtidig klare retningslinjer for, hvilke redskaber der er nødvendige, hvis der er høj smittespredning i den enkelte klasse eller skole.

Lige nu lukker vi øjnene og håber på, at det er nok

Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen Skoleledere håber, at nuværende regler er nok

Forslaget fra Radikale Venstre om at lukke skoler ned er allerede en mulighed i dag, lyder det fra formand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal, der er glad for, at der sammen med hjemsendelsen af elever for to uger siden har været tid til at arbejde med nye tiltag.

- For en gangs skyld har vi været ude i rigtig god tid med de restriktioner, som vi bestemte, at der skulle være efter jul – blandt andet opdeling i mindre hold og ikke på tværs af klasserne. Det kender vi til og har forberedt os rigtig godt på.

Det mest centrale værktøj i forbindelse med genåbningen af skolerne er dog ifølge Claus Hjortdal selvtests.

- Det vigtigste for os er, at vi får raske børn i skole. Det vil sige, at de selvtests, der skal laves hos forældrene, bliver taget meget alvorligt. Der er gratis selvtests til alle, så det svarer til, at man tager temperaturen på sit barn, inden man sender det i skole.

Claus Hjortdal understreger samtidig, at det ikke er en mulighed for skolerne at implementere nye restriktioner eller foranstaltninger inden 5. januar, såfremt politikerne på Christiansborg skulle blive enige om nogen, mens Enhedslistens forslag om mere opdelt undervisning vil betyde, at mange skoler så vil blive nødt til at sende udskolingen hjem for at gøre plads.

- Der er en vis usikkerhed ude på skolerne før genåbningen. Hvis det ikke er nok, må vi se på det igen. Men lige nu lukker vi øjnene og håber på, at det er nok, siger Claus Hjortdal og tilføjer, at yderligere restriktioner vil kræve en udskydelse af skolestarten.

2021-udgaven af nytårsaften bliver ikke et brag. I hvert fald ikke for de restauranter, der havde håbet på masser af festglade og sultne gæster.

Mange restauranter oplever stribevis af aflysninger. Sådan er situationen også for Restaurant Furesøbad, der ligger mellem Farum og Værløse.

Det fortæller Michael Bay Olsen, der er indehaver af stedet.

- Vi har sat et tal på omkring 70, selvom vi godt kunne have været flere. Men lige nu er vi nede på 44, da folk har meldt afbud, siger han og konstaterer:

- Det er trist og ærgerligt.

Selvom økonomien ikke løber rundt, har folkene bag restauranten valgt at afholde nytårsfesten alligevel.

- Vi vil ikke være skyld i, at de omkring 40, som vi nu får, skal ud og lede efter noget andet, når de gerne vil komme her, siger indehaver Michael Bay Olsen.

Tendensen med aflysninger på restauranterne er generel. Det oplyser brancheorganisationen Horesta.

- Det er desværre den konsekvens, som vi ser. Danskerne gør, som der bliver sagt. Vi passer på hinanden, vi bliver hjemme, og vi bliver vaccineret. Og det mærker vores erhverv rigtig meget, forklarer Annette Hyldebrandt, der er chef for turisme- og oplevelsesøkonomi i Horesta.

I stedet for at spise ude på restauranterne nytårsaften vælger mange af os dog at bestille maden og spise hjemme.

Det siger Annette Hyldebrandt fra Horesta.

- Mange af vores medlemmer regner faktisk med, at de får en god nytårsaften på den del. Og det her med at bestille maden udefra har vi set en stigende tendens til de sidste mange år. Men corona har gjort det endnu mere aktuelt.

Den tendens bekræfter den administrerende direktør for Catering Danmark, der blandt andet står bag Kokken & Jomfruen.

- Vi oplever en rigtig stor interesse for vores nytårsmenuer. Men der er forskel fra tidligere. Vi oplever i år, at vi skal levere til langt flere fester. Men med færre gæster. Altså vi sidder simpelthen færre sammen nytårsaften, siger administrerende direktør, Peter Overgaard.

Der er onsdag klokken 15.00 pressemøde om den aktuelle status for covid-19 i Danmark. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ingen ministre er med til pressemødet, men blandt andre styrelsens direktør, Søren Brostrøm, deltager til det, der kaldes en pressebriefing.

Det gør også faglig direktør i Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, og Lisbet Zilmer-Johns. Hun er direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed.

Det er den myndighed, der blandt andet har ansvar for testsystemet.

Smitterekord

Der er den seneste tid set rekordhøje smittetal med corona i Danmark. Mandag viste smittetallet over 16.000 registrerede tilfælde.

Den seneste måned har den mere smitsomme coronavariant Omikron bredt sig og ryddet Delta-varianten af banen som den dominerende.

Omikron blev først set i det sydlige Afrika i slutningen af november og har siden spredt sig til resten af verden. Den er nu den dominerende variant i Danmark.

Selvom smitten er steget, er antallet af indlagte med covid-19 ikke så høj som i januar, da tæt på 1000 smittede var indlagt.

Det er det hidtil højeste antal. Tirsdag morgen var 666 smittede indlagt med covid-19 på landets hospitaler.

Indlæggelsestal stiger forsinket

Det hører dog med til billedet, at indlæggelsestallet normalt først stiger, et stykke tid efter at smittetallet er steget.

Briefingen finder sted i Eigtveds Pakhus, der under corona har dannet ramme om efterhånden mange pressemøder om virussen.

Flere har dog også fundet sted i Statsministeriet, når statsminister Mette Frederiksen (S) har deltaget og varslet restriktioner.

Der har været flere pressemøder i december. Blandt andet blev der for en uge siden givet en status på epidemien.

Det skete i kølvandet på hastigt stigende smittetal. Her deltog blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

De sidste 12 måneder er flere milliarder mennesker trådt i den 91-årige britiske kvinde Margaret Keenans fodspor.

I december 2020 blev hun den første, der fik vaccinen mod coronavirus, og siden da er en vifte af vacciner blevet bredt ud over hele kloden som et vigtigt værktøj til at komme ud af pandemien. Siden er der ifølge John Hopkins Universitet givet mere end ni milliarder doser.

Det gik lidt amok

Henrik Horwitz, klinisk lektor og overlæge

De mange milliarder doser har blandt andet gjort os klogere på de bivirkninger, der kan vise sig i kølvandet på et prik med kanylen. Ifølge Anders Hviid, der er konstitueret afdelingschef på SSI’s Afdeling for Epidemiologisk Forskning og professor på Københavns Universitet, er bivirkningsbilledet positivt.

- I forvejen var det gennemtestede vacciner, og nu har man vaccineret meget massivt i et år uden at finde noget, der stikker voldsomt ud. Så det ser ret betryggende ud, siger han.

Men hvor meget klogere er vi egentlig blevet på bivirkningerne? Her er nogle af de vigtigste nedslag.

De almindelige

Et sted at starte er de indberetninger om formodede bivirkninger i forbindelse med coronavaccinen, som Lægemiddelstyrelsen har modtaget.

Antallet af indberetninger skal ses i lyset af, at der har været "ekstrem opmærksomhed" på coronavaccinerne, mener Henrik Horwitz, der forsker i bivirkninger ved lægemidler.

- Det gik lidt amok. Derfor var man også forberedt på, at der ville komme tryk på indberetningerne, siger Henrik Horwitz.

Og tryk på kom der: I alt har Lægemiddelstyrelsen modtaget 62.879 indberetninger om formodede bivirkninger.

De bivirkninger, langt flest oplever, er af den slags, Lægemiddelsstyrelsen kalder "kendte og forbigående bivirkninger".

Det er for eksempel ømhed på indstiksstedet, træthed, feber og utilpashed. De er ubehagelige, men går over og skyldes, at immunsystemet bliver aktiveret.

Mønsteret for coronavaccinernes hyppigste bivirkninger ligner det, man kender fra andre vaccineteknologier, lyder det fra Anders Hviid, der er konstitueret afdelingschef på SSI’s Afdeling for Epidemiologisk Forskning og professor på Københavns Universitet.

- Mængden af indberetninger, tror jeg også, svarer til det, man ville se ved andre vacciner, hvis der var samme fokus på dem, siger han.

De allergiske reaktioner

Det var også erfaringer fra andre vacciner, der gjorde, at man forberedte sig på, at coronavaccinerne i sjældne tilfælde kunne give svære allergiske reaktioner – såkaldte anafylaktiske chok.

Hvis bivirkningen bliver behandlet hurtigt, er den ikke livstruende. Det er derfor, vi "pænt skal sidde og vente et kvarter efter stikket", som Anders Hviid siger.

- Der var et kæmpe apparat, der blev sat i gang – men det var heldigvis meget få, der blev ramt af det, siger Henrik Horwitz.

Det samme siger Lægemiddelstyrelsen, der vurderer, at der er en lille risiko for de allergiske reaktioner, men at de ikke sker "hyppigere end ventet".

Blodpropperne, der fik Danmark til at droppe to vacciner

Når man siger bivirkninger og coronavacciner er det måske især én ting, der popper op: AstraZeneca-vaccinen og de sjældne, alvorlige blodpropper, der senere blev døbt VITT.

Bivirkningen fik i marts Danmark – som det første land i verden – til at slå alarm, sætte vaccinen på pause og senere helt tage den og Johnson & Johnsons vaccine ud af det brede vaccinationsprogram.

Hovedbudskabet er, at det er en bivirkning, men at den er meget sjælden

Anders Hviid, seniorforsker og professor

Siden er man blevet bedre til at genkende og behandle VITT, så den er mindre dødelig. Men sygdommen starter stadig et ubehageligt "stormvejr" i kroppen og kan være alvorlig.

Derfor mener begge eksperter – i bagklogskabens bedrevidende lys – at Danmark gjorde det rigtige ved at vælge vaccinerne fra.

- Når én ud af 40.000 kunne blive ramt af noget, der virkelig ikke var rart og i værste fald var dødeligt, og vi samtidig godt kunne få andre vacciner, så var det den helt rigtige beslutning, siger Henrik Horwitz.

Anders Hviid ser det også som helt afgørende, at Danmark havde udsigt til andre vacciner, da man traf beslutningen. Derfor kan regnestykket godt se anderledes ud i andre lande, hvor adgangen til vacciner kan være mere begrænset, lyder det.

- Men i vores situation var det rigtigt, også fordi det kunne have haft meget alvorlige omkostninger i form af tilliden til systemet, siger han.

Betændelsen i hjertemusklen

Et par måneder efter balladen med blodpropperne dukkede en ny, mulig bivirkning op. Israel, som har været verdens frontløber gennem hele vaccineudrulningen, havde registreret tilfælde af betændelse i hjertemusklen – myokarditis – blandt Pfizer-vaccinerede.

Det fik et hold danske forskere på Statens Serum Institut, deriblandt Anders Hviid, til over 12 måneder at se nærmere på data fra næsten 5 millioner danskere over 12 år.

Her fandt man 48 tilfælde af betændelsen blandt de, der havde fået Pfizer og lidt flere i forhold til andelen af vaccinerede blandt Moderna-vaccinerede, hvor der blev registreret 21 tilfælde. Det svarer til fire tilfælde af myokarditis per 100.000, der har fået Modernas vaccine – eller 0,004 procent.

- Hovedbudskabet er, at det er en bivirkning, men at den er meget sjælden, og at der ser ud til at være tale om milde tilfælde, siger Anders Hviid.

Samtidig har store studier fra blandt andet Storbritannien vist, at risikoen for hjertebetændelse er større ved covid-smitte end ved vaccination. Tilsammen taler det for at takke ja til vaccinen trods bivirkningen, mener han.

- Så stiller man det op en-til-en og skal vælge mellem vaccinen eller infektionen, er der ingen konkurrence: Der er langt flere fordele ved vaccinen, siger Anders Hviid.

De gravide, der ikke var med fra starten

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide bliver vaccineret i 2. eller 3. trimester og understreger, at det er "sikkert og effektivt". Men sådan har det ikke altid været.

Der indgik stort set ingen gravide i vaccinens kliniske teststudier, og derfor blev den ikke anbefalet til gravide kvinder.

Efterhånden blev mange hundredetusindvis af gravide kvinder verden over vaccinerede, uden der opstod andre bivirkninger, end de i forvejen kendte.

Og samtidig viste det sig, at graviditet udgør en risikofaktor for et alvorligt forløb med covid-19, både for den gravide og det ufødte barn, og at virussen øger risikoen for en for tidlig fødsel.

Derfor anbefales gravide nu at få vaccinen, og det kan de, ifølge Henrik Horwitz, gøre med ro i maven.

- Det er meget klassisk, at gravide ikke er med til at begynde med. Man er bare mere forsigtig, siger han.

Langtidsbivirkninger

En af de mere uhåndgribelige bekymringer, der kan dukke op, når der bliver talt coronavacciner og bivirkninger, er, at "vi jo ikke kender langtidsbivirkningerne".

Men dem har Anders Hviid ikke meget til overs for, som det ser ud lige nu. Ifølge ham bunder bekymringerne i ingenting, fordi der ikke er videnskabeligt rationale for, at der opstår bivirkninger på langt sigt.

- Der er ikke noget, der tyder på, at der er en risiko for nedsat fertilitet eller for at få kræft, hvis man får vaccinen. Derfor mener jeg, at konceptet med langtidsbivirkninger er pustet voldsomt op – for det er jo bare postulater, sige Anders Hviid.

Til gengæld peger han på noget, hvor der er konkret bevis på, at der på sigt kan opstå problemer: At smitte med covid-19 kan give senfølger. Det viser blandt andet et israelsk studie, som konkluderer, at senfølgerne er langt værre end bivirkningerne ved mRNA-vaccinen.

Det bør vi have i baghovedet, mens vi taler om både mulige og bekræftede bivirkninger, mener Anders Hviid. Også selvom det kan være abstrakt at forholde sig til risiko i de størrelsesforhold, som vaccinebivirkningerne befinder sig i.

- Men i modsætning til langtidsbivirkninger, så er der videnskabelige holdepunkter og veldokumenteret evidens for, at der kan være langtidseffekter ved at blive smittet med en virus, siger han.

Omikron-varianten er så smitsom, at den fortsat udgør en meget stor risiko for folkesundheden i hele verden.

Det vurderer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i dens ugentlige epidemiologiske opdatering.

- Data viser konsekvent, at Omikron-varianten har et større vækstpotentiale end Delta-varianten med en fordoblingstid på mellem to og tre dage samt lynhurtige stigninger i smittetal, som det kan ses i flere lande, skriver WHO.

De store stigninger i smittetal skyldes ifølge WHO formentlig, at varianten er mere modstandsdygtig over for antistoffer, og at varianten smitter mere end tidligere varianter.

Også herhjemme breder Omikron-varianten sig hurtigt.

De første tilfælde blev konstateret 27. november, efter at passagerer var rejst fra Sydafrika til Danmark. 21. december vurderede Statens Serum Institut (SSI), at Omikron var den dominerende variant.

Tirsdag skrev sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter, at Omikron udgør 76 procent af alle tilfælde i Danmark.

Uklarhed om sygdomsforløbet

Flere udenlandske studier peger på, at Omikron giver et mildere sygdomsforløb end Delta. Et britisk studie antyder sågar, at Omikron giver 50-70 procent mindre risiko for indlæggelser.

Ifølge danske studier er der dog ikke dokumentation for, at Omikron giver et mildere sygdomsforløb. Det slog SSI-direktør Henrik Ullum fast på et pressemøde 22. december.

- Vi kan ikke planlægge vores sundhedsvæsen ud fra, at Omikron skal være mildere. Vi er nødt til at antage, at Omikron er lige så slem, sagde han.

WHO vurderer også fortsat, at de høje smittetal potentielt kan "overvælde" sundhedsvæsener verden over.

I Danmark er der på nuværende tidspunkt 666 indlagte med coronavirus. Det højeste antal indlagte var 964, som blev målt 4. januar 2021.

Rekordhøje smittetal

Ifølge WHO skete der i sidste uge en stigning i antallet af nye smittetilfælde på 11 procent på verdensplan.

Det svarer til knap 5 millioner nye smittetilfælde og cirka 44.000 dødsfald, lyder det fra WHO.

Også i Danmark er smitten steget. Mandag nåede smittetallet ny rekord med 16.164 konstaterede tilfælde. Tirsdag var der 13.000 tilfælde og en positivprocent på 12,15.

Der er indtil videre ingen meldinger om nye tiltag fra regeringens side, og fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lød det tirsdag, at børnene skal tilbage i skole som planlagt 5. januar.

Dog kan det blive lavet om, hvis sundhedsmyndighederne kommer med nye anbefalinger.

- Hvis ikke det er forsvarligt, åbner vi ikke skolerne, lød det fra ministeren.

2021 har – ligesom det foregående år – været præget af coronavirus, restriktioner og nedlukning. Men der blev dog også plads til et EM i fodbold og et OL med danske medaljer.

Og det afspejler sig også i de artikler, som flest brugere klikkede på på TV2.DK og i TV 2s nyhedsapp.

Se listen her – begyndende med den artikel, der fik tyvendeflest sidevisninger på TV2.DK og i appen i det forgangne år.

20: Hjulmand svarer igen

Der var stor opmærksomhed på hele forløbet omkring landsholdsspiller Christian Eriksens kollaps på banen under Danmarks EM-kamp mod Finland.

Kampen blev som bekendt genoptaget samme aften, som kollapset fandt sted, men derefter påstod den mangeårige danske mediedirektør i UEFA Frits Ahlstrøm, at kampen godt kunne have været genoptaget dagen efter.

Men det var løgn, sagde landstræner Kasper Hjulmand.

- Vi har jo slet ikke hørt fra UEFA. Jeg kommenterer kun på det her, fordi det direkte er en usand påstand, lød det fra landstræneren.

19: Kæmpeskildpadde obduceret

Den 19. mest læste artikel på TV2.DK var denne historie om en læderskildpadde, der blev fundet ved Vadehavet. Skildpadden var død, og en obduktion viste, at skildpadden havde en stor plasticpose i maven.

Det er uklart, hvordan den store læderskildpadde endte i dansk farvand. Den er nemlig en utrolig sjælden gæst så langt mod nord, da den yngler i tropiske farvande.

18: Otteårig ramt af sjælden coronafølgesygdom

Den næste på listen er artiklen om otteårige Naija Mathiasen, der fik sygdommen Multisystem Inflammatory Syndrom in Children, også kaldet MIS-C, efter et coronaforløb.

MIS-C er en meget sjælden coronafølgesygdom, som ved forskeres bedste estimat rammer ét ud af 20.000 børn. Naija Mathiasen var indlagt på tre forskellige hospitaler i otte dage og var i klar bedring, da TV 2 mødte hende i februar.

17: Her er regeringens genåbningsplan

I februar fremlagde regeringen sin genåbningsplan for foråret, hvor en række restriktioner skulle løftes.

Og det var der stor interesse for. En del af planen var blandt andet at åbne op for, at man kunne besøge store udsalgsvarebutikker – som eksempelvis møbelhuse – uden at bestille tid.

16: Her er de nye restriktioner, regeringen vil indføre

Fra genåbning til genindførsel af restriktioner. I november genindførte regeringen en række coronarestriktioner for at bremse smitten i samfundet og holde mest muligt åbent i den kolde tid.

Til november fik coronatest således en kortere tid at løbe på, og mundbindet og coronapasset kom tilbage.

15: Et spektakulært hus i Dragør

Historien om en familie, der ved hjælp af knofedt forvandlede et håndværkertilbud i Dragør til et moderne drømmehus, er årets 15. mest læste.

14: Her vil regeringen indføre coronapas

Endnu en coronanyhed, der vakte brugernes interesse: I begyndelsen af november blev coronapasset genindført en række steder – blandt andet hos indendørs serveringssteder og på natklubber.

13: Albert Dyrlund er død

Et af årets mest omtalte dødsfald var den kendte danske youtuber Albert Dyrlund, der mistede livet i en ulykke i Italien.

Albert Dyrlund faldt ned fra en skrænt i 200 meters højde under optagelserne til en video i Forcella Pana i Italien. Han blev 22 år gammel.

12: Alvorlig ulykke i daginstitution

Nyheden om en alvorlig ulykke i en daginstitution i Nyborg Kommune i september er årets 12. mest læste. Ulykken endte med at koste en treårig dreng livet.

11: Hjertelæge forklarer Christian Eriksens kollaps

Mange spørgsmål meldte sig for seerne af kampen Danmark-Finland, hvor Christian Eriksen faldt om på banen.

Nogle af de spørgsmål prøvede en hjertelæge at besvare for TV2.DKs læsere i denne artikel fra 12. juni.

10: Mor vil vide, hvorfor hendes datter døde i sommerhus

Historien om 17-årige Mille Skjold Svendsens dødsfald i et sommerhus i august 2020 er på tiendepladsen over de mest læste artikler.

Artiklen fortæller historien om Milles mor, Rikke Skjold Pedersen, der i over et år har forsøgt at få svaret på, hvorfor hendes datter mistede livet under en sommerhustur med en gruppe venner.

9: Mand levede i affaldsbjerg

På en villavej i Aarhus bor en mand i et hus, der er så godt som begravet i skrald. Manden hedder Ernesto Soertellme og er hovedperson i TV 2-programmet 'Rebellen på villavejen'.

Artiklen om Ernesto, hans liv og hans skrald er den 9. mest læste i år.

8: Sex for åben mikrofon

Det vakte opsigt både herhjemme og internationalt, da en kvindelig journalist fra radiokanalen Radio4 havde sex under en reportage fra en swingerklub i Ishøj, der udkom 24. maj.

Journalisten ved navn Louise Fischer fortalte til TV 2, at hun valgte at dyrke sex for åben mikrofon blandt andet for at skabe tillid og troværdighed med kilderne i det lukkede swinger-miljø.

Louise Fischer havde fået grønt lys fra sine chefer på radioen, inden hun tog på reportagetur, fortæller hun i denne artikel, der er på årets ottendeplads.

7: Den første vaccineplan offentliggjort

Mange danskere var i foråret interesserede i, hvornår de kunne se frem til at få et stik i armen. Vaccineplanen udkom 17. marts og viste sig ikke at holde.

6: Mette Frederiksen varsler nyt om restriktioner

Da en række restriktioner stod til at udløbe ved udgangen af februar måned, varslede statsminister Mette Frederiksen (S) via sin Facebook-side, at hun gerne så en langsom, delvis genåbning henover foråret.

I de første måneder af året var der meget skærpede coronarestriktioner i Danmark – blandt andet var detailhandlen, serveringssteder og kultur- og idrætsfaciliteter lukkede, mange skolebørn var hjemsendte, og der var forsamlingsforbud.

Derfor var der stor interesse for at læse om planen for lempelse af restriktioner.

5: Disse danskere skal tirsdag i aktion ved OL

Årets sommer-OL i Japans hovedstad, Tokyo, løb endelig af stablen i 2021 efter at være blevet udskudt et år på grund af coronapandemien. Og der var stor interesse for at læse om de danske deltagende.

Interessen var størst en tirsdag, hvor de danske håndboldherrer blandt andet skulle spille kvartfinale mod Norge.

4: Se, hvad der åbner – og hvornår

23. marts i år præsenterede regeringen en række genåbningstiltag – fra skole, til detailhandel og idræt.

Det var der stor interesse for at læse om hos os.

3: Christian Eriksens kollaps

Hele nationens øjne var rettet mod græsplænen i Parken i København, da den 29-årige landsholdsspiller Christian Eriksen faldt om med hjertestop på banen under Danmarks EM-kamp mod Finland 12. juni.

Christian Eriksen modtog hjertemassage på banen, mens holdkammeraterne slog ring om ham, og publikum holdt vejret. Klokken 19.30 kom den glædelige nyhed fra Rigshospitalet, at Christian Eriksen var vågen, og at hans tilstand var stabil.

Nyheden om hans kollaps på banen er den tredjemest læste i år.

2: Nattelivet lukkede – igen

8. december stod den igen på nedlukning i Danmark.

Nattelivet måtte igen lukkes ned, og så var det på med mundbindet nok engang. Derudover blev skoleeleverne sendt hjem på, hvad Mette Frederiksen (S) valgte at kalde for en "forlænget juleferie".

Det var der stor interesse for at læse om, og overblikket er den andenmest læste artikel i år.

1: Chris Anker Sørensens død

Cykelekspert på TV 2 SPORT Chris Anker Sørensen døde 18. september. Han blev 37 år gammel.

Den tidligere professionelle cykelrytter mistede livet i en ulykke, hvor han under en cykeltur blev påkørt af en bil. Ulykken skete i Belgien nord for byen Brügge. Han efterlod sig kone og to døtre.

Nyheden om Chris Anker Sørensens død er årets mest læste nyhedsartikel.

Liveblogs og artikler, der er opdateret mange gange over en lang periode, tæller ikke med i denne optælling.

Landets sygehuse er ved at løbe tør for behandlingsmidlet Sotrovimab. Et middel, der effektivt forebygger mod indlæggelser med Omikron-varianten.

Det fortæller Jan Gerstoft, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, til DR's Orientering på P1.

Aktuelt er der blot 850 behandlinger med midlet tilbage på Region Hovedstadens Apotek, der er landets største. Herfra leveres der lægemidler til landets sygehuse.

- Lige nu har vi relativt lidt. Det betyder, at vi begynder at indskrænke forbruget, så det kun er patienter i allerhøjest risiko, der kan få den, siger Jan Gerstoft.

- Det er bestemt et problem, for vi ville gerne give det til så mange som muligt, men det har vi altså ikke mulighed for lige nu.

Populær medicin

Sotrovimab er i høj kurs, fordi det har vist sig at være effektivt mod Omikron, fortæller Jan Gerstoft.

Flere andre antistofbehandlinger, der tidligere i epidemien har været brugbare, virker nemlig ikke over for den nye variant.

Midlet gives tidligt i et forløb med coronavirus. Det fungerer, ved at antistoffer sprøjtes ind i blodet. Det gives til personer, der for eksempel har et svækket immunforsvar og derfor ikke danner tilstrækkeligt med antistoffer ved vaccination.

- Studier har vist, at behandlingen kan forebygge indlæggelser med 85 procent, siger Jan Gerstoft.

I Region Hovedstaden har man nu set sig nødsaget til at prioritere, hvem der kan modtage behandling med Sotrovimab på grund af manglen.

Begrænsning for ikkevaccinerede gravide

Ikkevaccinerede gravide får som udgangspunkt ikke længere tilbudt behandlingen, hvilket de ellers blev tidligere i regionen.

De fire andre regioner oplyser dog til DR, at de fortsat tilbyder behandlingen til ikkevaccinerede gravide.

Jan Gerstoft forventer, at der kommer nye leverancer af Sotrovimab i midten af januar. Både Lægemiddelstyrelsen og medicinleverandøren Amgros er på juleferie og har ikke kunne oplyse forventet leveringstidspunkt til DR.

Demokraten Harry Reid, der på toppen af sin politiske karriere opnåede at blive sit partis flertalsleder i Senatet, er død.

Det oplyser den nuværende flertalsleder, partifællen Chuck Schumer, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Harry Reid var medlem af Senatet fra 1987 til 2017.

- Han var min leder, min mentor og en af mine kære venner, siger Schumer.

- Han er væk, men han vil gå ved siden af mange af os i Senatet hver eneste dag.

Dødsårsagen er ikke oplyst, men Harry Reid blev i 2018 opereret for kræft i bugspytkirtlen.

Var amatørbokser

I 2016 besluttede Reid ikke at søge genvalg, efter at han året forinden var kommet til skade under træning i sit hjem og mistede synet på et øje.

Reid blev flertalsleder i Senatet i 2007, efter at Demokraterne havde sikret sig flertallet i forsamlingen.

Harry Reid blev født i Nevada for 82 år siden.

Han repræsenterede delstaten i Kongressen i over 34 år. Først som medlem af Repræsentanternes Hus og siden Senatet.

Han voksede op under trange kår. Faren var alkoholiker og tog livet af sig selv som 58-årig, mens moren arbejdede som vaskekone på et bordel, skriver nyhedsbureauet AP.

Harry Reid, der i sine unge dage var amatørbokser, blev uddannet som jurist og blev i en alder af 28 år valgt ind i Nevadas lovgivende forsamling.

I 1982 indledte han sin lange karriere i Washington D.C., da han blev valgt til Repræsentanternes Hus.

Obama sender hilsen

Reid blev ifølge AP kendt som en af de hårdeste forhandlere i Kongressen og havde en brysk fremtoning, som også blev afspejlet i hans motto: - Jeg vil hellere danse end slås, men jeg ved, hvordan man slås.

Han havde også en vane med pludselig at afslutte telefonsamtaler uden at sige farvel.

- Selv da jeg var præsident, ville han bare lægge røret på, sagde forhenværende præsident Barack Obama i 2019 i en hyldest til Harry Reid.

Obama har efter meldingen om Reids bortgang lagt en kopi af et brev på Twitter, som han skrev, da senatorens helbred forværredes.

- Jeg ville ikke være blevet præsident, hvis det ikke var for din opmuntring og støtte, og det meste af det, jeg opnåede, ville jeg ikke have opnået uden dine evner og indsats.

Harry Reid efterlader sig hustruen Landra Reid, som han mødte i gymnasiet og blev gift med i 1959, samt fem børn.

Den tidligere senator nåede at få en sidste hyldest i midten af december, da lufthavnen i Las Vegas, kasinobyen i Nevadas ørken, blev omdøbt til Harry Reid International Airport.