Det er blevet dyrere at være dansker det seneste år.

Forbrugerprisindekset, der måler inflationen i Danmark, steg i november med 3,4 procent sammenlignet med året før.

Det er den højeste stigning siden oktober 2008 - altså i mere end 13 år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det svarer til, at en børnefamilie i dag skal bruge 15.500 kroner mere for at købe de samme varer og tjenester som for et år siden. Det vurderer cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

- Det afhænger selvfølgelig af familiens forbrugssammensætning, men det er en meget markant stigning i merudgifterne for danskerne, skriver han i en kommentar til tallene.

Det gør ondt ude ved danskerne

Inflationen er et udtryk for udviklingen i priserne over tid.

Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge. Omvendt vil man gerne have en lille, stabil inflation i økonomien, fordi det holder gang i forbruget.

- I næsten et årti har vi vænnet os til en inflation ofte betydeligt under 2 procent, så det gør ondt ude ved danskerne, når priserne stiger, som de gør i øjeblikket, skriver Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit, i en kommentar.

Ifølge cheføkonomen er der stadig langt op til de inflationstal, man lige nu ser andre steder i verden.

Eksempelvis ligger den i USA på omkring seks procent.

Skyldes høje energipriser

Ifølge Jeppe Juul Borre skal årsagerne til de højere forbrugerpriser findes uden for landets grænser.

- Hoppet i inflationen skyldes blandt andet en eksplosion i energipriserne, globale flaskehalse samt et spring i råvarepriser og fragtpriser, siger han.

Årsstigningen på el var i november 32,2 procent. Det er det højeste i 30 år. Og ifølge Palle Sørensen må den høje inflation forventes at være midlertidig.

Selvom Nykredit ikke vil blive overraskede, hvis inflationen holder sig over 3 procent de kommende måneder, forventer Palle Sørensen også et fald.

- For eksempel vil afgiftsstigninger på cigaretter fra nytår lægge et opadgående pres på inflationen. Men på den lidt længere bane peger pilen dog stadigvæk nedad, siger han.

Fredag træder en række nye restriktioner i kraft.

Således skal danskerne fra i dag igen vænne sig til mere omfattende brug af mundbind samt et lukket by- og natteliv fra midnat.

Restriktionerne blev præsenteret på onsdagens pressemøde i Statsministeriet, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) fastslog behovet for yderligere tiltag i kampen om at nedbringe den stigende smitte med coronavirus.

En del af de restriktioner træder i kraft i dag, mens yderligere følger i den kommende uge.

Restriktionerne har mødt oppakning af et bredt flertal i Folketinget og er indført på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen.

Fra 10. december klokken 16: Nattelivet bliver lukket ned. Det gælder natklubber, diskoteker og lignende. Alle indendørs og udendørs serveringssteder skal lukke senest ved midnat. Forbud mod at samle flere end 50 stående gæster ved indendørs koncerter og lignende. Indførelse af krav om mundbind eller visir for både gæster og ansatte på serveringssteder. Dog med undtagelse af siddende gæster samt ansatte med coronapas. Der indføres forbud mod at købe alkohol i butikker fra midnat til klokken 5. Fra 15. december: I grundskolerne hjemsendes børnene fra 0. til 10. klasse til og med 4. januar. Det gælder dog ikke elever på specialskoler og specialklasser. Også sfo'er og andre fritidstilbud holdes lukket i samme periode. Der tilbydes nødpasning for elever omfattet af lukningen. Fra 19. december: Efterskoler og frie fagskoler skal holde lukket til og med fredag 7. januar.

På onsdagens pressemøde fremgår det, at restriktionerne foreløbig er sat til at vare i fire uger.

Anbefalinger og en kraftig opfordring

Foruden de nye restriktioner lød der en kraftig opfordring samt en række anbefalinger fra både regeringen og myndighederne på onsdagens pressemøde.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kom med en klar bøn til befolkningen om at begrænse sociale arrangementer i julen.

- Der opfordres kraftigt til, at virksomheder dropper større arrangementer og julefrokoster. Derudover opfordres medarbejdere til at arbejde hjemmefra. Jeg ved, det er et uvelkomment gensyn med hjemmearbejdspladsen for mange, men lige nu vurderes det at være nødvendigt, sagde Mette Frederiksen.

Dertil lød endnu en opfordring fra blandt andre Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm om, at danskerne bør lade sig vaccinere hurtigst muligt, hvad enten det drejer sig om første, andet eller tredje stik.

Herunder kan du læse anbefalingerne til danskerne:

Regeringen og sundhedsmyndighederne opfordrer offentlige og private virksomheder til at aflyse årets julefrokost på grund af høje smittetal. Mette Frederiksen opfordrer også alle danskerne til at skrue ned for julefrokoster og sociale arrangementer. Private og offentlige arbejdspladser opfordres til at indføre hjemmearbejde i videst muligt omfang. Der er ledige vaccinetider, og derfor har statsministeren følgende opfordring: - Har du booket tid til et tredje stik, men først har fået tid om et par uger, vil vi foreslå, at du forsøger at fremrykke den. Gældende restriktioner fortsætter

I starten af december indførte Mette Frederiksen (S) og sundhedsmyndighederne også en række restriktioner, der nu har været gældende i knap to uger.

Her var der særlig fokus på genindførslen af mundbind og krav om coronapas ved adskillige dagligdagssituationer.

I listen herunder kan de se de allerede gældende restriktioner fra tidligere, som fortsat gælder for alle danskere:

Et par unge kvinder med bare arme småløber op ad Gothersgade, en af Københavns mest berygtede festarenaer, hvor natklubber ligger som perler på snor.

- Åh-læææ, åh-læ, åh-læ, åh-læææ, synger de i kor, før de forsvinder ind i gadens tumult.

Temperaturen er lige omkring frysepunktet, men det virker ikke til at genere kvinderne. Faktisk virker det ikke til at genere nogen i Indre København, som denne torsdag nat er fyldt til bristepunktet med især unge mennesker.

Vi er jo nødt til at komme ud, så længe vi har muligheden

Julia Laban, 22 år

Rundt omkring i de proppede køer har der indfundet sig en form for fælles forståelse: Det her er sidste chance. Sidste chance på ubestemt tid for at ”blive lukket ud”.

”Traumer” fra sidste nedlukning

Onsdag aften holdt regeringen og sundhedsmyndighederne pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen.

Dagsordenen var nye coronarestriktioner, og skulle nogen mistænke, at unge ikke følger med i politik, burde de måske tage en tur i klubmiljøet dagen efter sådan en begivenhed.

Flere fortæller, at de sad foran skærmen og hørte statsministeren fortælle, at nattelivet lukkes fra fredag midnat.

- Jeg tænkte bare, at så skal vi i byen. Before it’s too late!, lyder det fra 22-årige Sofie Nørtoft.

Hun kalder denne torsdag for ”årets sidste aften”, trods der altså som bekendt er 21 tilbage af slagsen. Og sammen med sin jævnaldrende veninde Julia Laban har hun stillet sig i kø til klubben Chateau Motel, knap en kilometer fra Gothersgade og de syngende kvinder i bare arme.

Egentlig var planen, at veninderne først skulle i byen fredag.

- Men vi er jo nødt til at komme ud, så længe vi har muligheden, siger Julia Laban, der ikke har meget fidus til nedlukningens udløbsdato, der i første omgang er sat til 7. januar.

- Jeg har måske traumer fra sidste gang, hvor de blev ved med at forlænge, så det til sidst varede halvandet år, siger hun.

Remee aflyser nedlukningsfest

Flere natklubber har efter onsdagens pressemøde inviteret til store såkaldte afskeds- eller nedlukningsfester. Blandt andre den københavnske natklub Museo, som ejes af produceren Remee Jackman.

B.T. skriver, at klubben kort efter pressemødet sendte en sms ud til folk om, at de nye restriktioner betød fest om torsdagen.

- Det bliver sikkert den sidste i lang tid … Derfor vil vi virkelig opfordre dig til at svinge forbi til en sidste dans. Hvem ved, hvornår vi kan feste for alvor igen? stod der ifølge B.T i beskeden, som blandt andre havde Remee som afsender.

Det fik kritik på grund af på grund af nattelivets smittefare. Og torsdag formiddag lød det så fra klubejeren til B.T., at festen var aflyst, fordi de ”selvfølgelig skal støtte op om det større perspektiv”.

Som en savanne

Et blik rundt omkring i Københavns gader natten til fredag afslører dog, at den holdning hverken præger de festglade fremmødte eller de mange klubejere og managere, som altså også med loven på sin side kan holde åbent denne ene nat endnu.

Faktisk er det svært at forstå, at hovedstaden trods alt også måtte rumme unge mennesker, der er blevet hjemme. Køerne er så lange, at de spontant deler sig i flere retninger, og politibiler må dytte for at få plads på vejene. Dørmændene ser rådvilde ud.

- Det føles som en savanne, hvor folk er løver. Alle er desperate, siger 19-årige Samuel Frances, der havde fået en plads bagerst i en kø, der ikke så ud til at give sig foreløbig.

Tæt på at opgive

Han fortæller, at han er taget i byen som direkte konsekvens af onsdagens pressemøde. Det virker ”fair nok” at lukke nattelivet, mener han, men forspilder altså ikke årets sidste chance for at komme i byen. Præcis som de mange i køen foran ham.

Folk maser og forsøger at klemme sig ind, og Samuel Frances er tæt på at opgive nogensinde at nå frem til indgangen.

- Måske vi bare skal prøve at finde et mindre attraktivt sted, siger han.

Hans kammerat Emil Lohmann på 18 år bryder ind i samtalen.

Han er ikke meget for at opgive noget som helst. For gruppen skal ”give så meget liv”, de overhovedet kan. En talemåde, der vist ikke for alvor har vundet indpas alle steder i sproget, men som altså ikke desto mindre er nattens formål for vennerne.

Ingen dårlig samvittighed

Emil Lohmann skal i skole fredag morgen. Alligevel satser han på at blive ude til omkring klokken 04.

- Vi ved jo ikke, hvornår vi bliver lukket ud igen, siger han.

Adspurgt til eventuelle moralske corona-skrubler ved at deltage i nattens tætpakkede arrangement er svaret klart. Han har "ingen dårlig samvittighed".

- Vi er jo så godt som alle sammen vaccinerede, siger han.

Tilbage ved venindeparret Julia Laban og Sofie Nørtoft skrider køen til Chateau Motel så småt frem. Det tyder på, at det nok skal lykkes dem at komme ind til musik, bar og og årets sidste dansegulv.

- Nu nyder vi vores sidste mulighed, siger Sofie Nørtoft.

Og om muligheden byder sig igen 7. januar, eller om restriktionerne forlænges, må tiden vise.

Men det tyder i hvert fald på, at det ikke går ubemærket hen, når nattelivets skæbne er på statsministerens dagsorden.

På et hospital i Wuhan blev danske Thea Kølsen Fischer præsenteret for manden, som var udpeget til at være Patient 0.

Foran hende sad en regnskabsmedarbejder i starten af 40’erne, der med rolig stemmeføring fortalte om sine første symptomer på covid-19.

Det var efter sigende ham, det hele var startet med.

- Forventningerne var skyhøje, og håbet var, at vi ville få nogle spor på, hvordan han kunne være blevet smittet, lyder det fra Thea Kølsen Fischer, der er forskningschef på Nordsjællands Hospital.

Men i dag, 11 måneder efter hun og ni andre internationale eksperter rejste til Kina for at finde kilden til pandemiens udbrud, er der stadig ikke noget endegyldigt svar på, hvordan det hele startede.

Derfor sender WHO nu et nyt internationalt team med 25 eksperter tilbage til Wuhan, og Thea Kølsen Fischer er igen med på holdet, fortæller hun i ‘Go’ morgen Danmark’.

Den første tid i Wuhan

Thea Kølsen Fischer landede første gang i Wuhan midt i januar 2021.

Hendes primære opgave i Wuhan var at gennemgå data fra store studier, som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og Kina var blevet enige om at gennemføre.

Og det har ikke været nemt, fortæller hun.

De første 14 dage tilbragte de ti eksperter i karantæne på hver deres hotelværelse.

Dernæst skulle Thea Kølsen Fischer og resten af forskningsgruppen bruge tid og kræfter på at opbygge et tillidsbånd til de kinesiske videnskabsfolk.

Havde de ikke haft tillid til os, var vi ikke kommet i mål

Thea Kølsen Fischer, forskningschef på Nordsjællands Hospital

Og det skulle gøres med to en halv meters afstand, mundbind og dobbelttolkning.

- Havde de ikke haft den her tillid til os, er jeg helt sikker på, at vi ikke var kommet i mål, fortæller hun.

Udfordringer i arbejdet

Flere gange er forskningsgruppen dog stødt på udfordringer, der besværliggjorde deres arbejde.

Et af de eksempler, Thea Kølsen Fischer husker tydeligt, var på et madmarked i Wuhan.

Her lød informationerne på, at det ikke var et marked, hvor der blev handlet med levende dyr, men det, der mødte Thea Kølsen Fischer og forskningsgruppen, pegede dog på noget helt andet, fortæller hun.

Jo længere tid, der går fra udbruddet startede, jo koldere bliver sporet

Thea Kølsen Fischer, forskningschef på Nordsjællands Hospital

- Der lugtede for eksempel af stald i et større område af markedet, forklarer Thea Kølsen Fischer.

Og efterfølgende blev det bekræftet af kinesiske såvel som internationale forskere, at der sandsynligvis er blevet handlet med levende dyr på markedet.

En anden udfordring har været folks hukommelse.

- Jo længere tid, der går fra udbruddet startede, jo koldere bliver sporet, og jo sværere bliver det at finde frem til, hvad der egentlig skete, lyder det.

Smitte stammer sandsynligvis fra flagermus

Siden udbruddet af covid-19 har der været mange hypoteser om, hvordan det hele startede.

Nogle hypoteser går på, at virussen stammer fra en flagermus. Andre går på, at den er opstået i et laboratorium, hvor den er sluppet ud ved et uheld eller med menneskelig hjælp.

Den bærende hypotese er, at coronapandemien er opstået på samme måde, som SARS opstod i 2002 og 2003

Thea Kølsen Fischer, forskningschef på Nordsjællands Hospital

Interviewet med Patient 0 gav heller ikke det endegyldige svar.

På baggrund af det internationale teams konklusioner, baseret på missionen, har Thea Kølsen Fischer dog en hypotese, hun hælder mest til.

- Den bærende hypotese er, at coronapandemien er opstået på samme måde, som SARS opstod i 2002 og 2003 - nemlig sprunget fra en flagermus til et endnu uidentificeret mellemværtsdyr og derfra til mennesker, forklarer hun.

Det er det, som forskerholdet blandt andet skal undersøge nærmere, når de vender tilbage til Wuhan.

Selvom det ifølge forskningsgruppen er mest sandsynligt, at det hele startede med en flagermus, mener Thea Kølsen Fischer, at det stadig er vigtigt at få be- eller afkræftet de andre hypoteser.

For intet er udelukket. Ikke endnu.

- Vi skal arbejde på flere strenge samtidigt, så vi kan komme så tæt på, hvad der skete, som overhovedet muligt, lyder det fra den danske forskningschef.

Se hele interviewet med Thea Kølsen Fischer i ‘Go’ morgen Danmark’ på TV 2 PLAY.

I Botswana, der sammen med Sydafrika var det første land til at opdage den nye Omikron-variant af coronavirus, har den nye variant indtil videre ikke betydet flere hospitalsindlæggelser, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi har netop nu kun en person indlagt på vores intensivafdelinger, fortalte landets sundhedsminister, Edwin Dikoloti, onsdag på en pressekonference.

Det beskedne tal i Botswana peger samme vej som de første erfaringer i det store naboland Sydafrika, hvor smitten med Omikron-varianten breder sig med stor hast.

Her har man registreret, at mens Omikron-varianten godt nok er meget smitsom, gør den tilsyneladende ikke folk lige så syge som Delta-varianten og de andre varianter af coronavirus, der er gået forud.

Den seneste opgørelse fra de sydafrikanske sundhedsmyndigheder viser, at mens den gennemsnitlige indlæggelsestid for coronapatienter tidligere lå mellem otte og ni dage, er den nu faldet til under tre dage.

Mindre behandlingskrævende

De første erfaringer fra provinsen Gauteng, hvor Omikron første gang blev opdaget i Sydafrika, tyder også på, at de indlagte patienters behov for behandling er blevet mindre.

En rapport fra landets Medical Research Council viser, at færre patienter har behov for ilt, færre udvikler lungebetændelse, og færre bliver indlagt på intensivafdelinger.

Men både i Sydafrika og i Botswana advarer eksperterne om, at det endnu er for tidligt at sige med sikkerhed, at Omikron-varianten gør folk mindre syge end andre varianter.

- Vi ved stadig ikke, hvor dødelig den nye variant er, og vi ved heller ikke, hvor effektive de eksisterende vacciner er mod denne variant, siger sundhedsminister Edwin Dikoloti.

"Måske er det gode nyheder"

Herhjemme erklærer en dansk ekspert sig helt enig i, at det er for tidligt at drage nogen endelige konklusioner.

- Nu har vi to observationer fra det sydlige Afrika. Måske er det gode nyheder, men vi må se, hvordan det udvikler sig i Danmark, siger professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen til TV 2.

Han understreger, at dels er det meget tidlige observationer, dels er der nogle grundlæggende forskelle, der kan få sygdommen til at udvikle sig anderledes herhjemme end i det sydlige Afrika.

- Den vigtigste forskel er alderssammensætningen. Det sydlige Afrika har en meget ung befolkning. Jeg vil gætte på, at vi heller ikke herhjemme vil se et stort antal ekstra indlæggelser for aldersgruppen under 65 år. Men det vil ikke nødvendigvis gælde for den ældre del af befolkningen, siger han.

- Først når vi ser tal herhjemmefra, eller fra et land, der ligner os i alderssammensætning, kan vi bruge det direkte, slår Jan Pravsgaard Christensen fast.

Sommer og vinter

Og den danske professor kan også nævne andre forskelle, der gør det svært at bruge de første erfaringer fra det sydlige Afrika.

Der er nemlig markante forskelle i den generelle sundhedstilstand, der gennemsnitligt er bedre i Danmark. Til gengæld har ældre danskerne flere livsstilsygdomme end unge afrikanere – og det kan trække den modsatte vej.

- Og endeligt skal man huske på, at det er sommer i det sydlige Afrika nu, mens det er vinter herhjemme, siger han.

De første meldinger om den nye Omikron-variant kom fra Sydafrika 25. november, hvor varianten har ført til voldsomme stigninger i antallet af registrerede coronasmittede.

Ifølge nyhedsmediet Bloomberg blev der i starten af december i gennemsnit registreret mere end 10.000 nye coronatilfælde hver dag i Sydafrika – mens det tal bare tre uger tidligere havde ligget på under 300 daglige tilfælde.

Den finske statsminister, Sanna Marin, har nu undskyldt, at hun gik på natklub lørdag aften, selvom hun var ”kontakt” til en coronasmittet person.

Den coronasmittede var hendes egen udenrigsminister, Pekka Haavisto.

I første omgang havde Sanna Marin fået at vide af sine rådgivere, at hun ikke behøvede at gå i selvisolation, fordi hun var fuldt vaccineret.

Men hun har siden erkendt, at det burde hun have gjort, skriver avisen Helsingin Sanomat. De finske anbefalinger lyder, at man i den situation bør holde sig hjemme, indtil man har fået taget en coronatest.

- Jeg er rigtig ked af, at jeg ikke havde forstået, at jeg burde have gjort det, underskyldte den finske statsminister efterfølgende.

Kritikken rasede i Finland søndag, efter ugebladet Seiska publicerede fotos af hende i natklubben, hvor hun ifølge bladet dansede til klokken fire om natten.

- Det må vække debat, at statsministeren fuldstændigt ignorerer de anbefalinger, som hun selv giver befolkningen. Det er ret specielt, siger gruppeformanden for det nationalkonservative oppositionsparti Finnernes Parti, Ville Tavio, til avisen Hufvudstadsbladet.

Han opfordrer statsministeren til at trække sig på grund af sagen. Der er dog ikke noget, der tyder på, at den opfordring har et flertal bag sig i den finske Rigsdag.

- Statsministeren har fuld opbakning fra sit bagland i den socialdemokratiske gruppe i Rigsdagen, siger den socialdemokratiske gruppeformand Antti Lindtman.

Og han tilføjer, at der ikke er nogle signaler fra de øvrige partier i regeringskoalitionen om, at de skulle sætte spørgsmålstegn ved statsministerens position.

"Boomere" får svar på tiltale

Den 36-årige Sanna Marin blev verdens yngste nuværende statsminister, da hun tiltrådte for to år siden. Siden har hun flere gange været udsat for kritik for sin opførsel, som kritikere opfatter som respektløst overfor posten som statsminister.

Blandt andet er hun blevet kritiseret for at holde fester i statsministerboligen, optræde på sociale medier, hvor hun viser mode-accessoires frem, eller optræde for nedringet.

Selv har hun afvist kritikerne som boomere, der bør slappe lidt af:

- Jeg repræsenterer den yngre generation. Og ja – det afspejler sig i, hvordan jeg udfører mit arbejde, og hvordan jeg lever, har hun udtalt til tv-stationen YLE.

Artiklen er præciseret med et citat fra direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum.

Der er sparsom data om Omikron-varianten i Danmark, og derfor er det i høj grad udviklingen i Sydafrika, der har dannet grundlag for indførelsen af nye restriktioner.

Sådan lød meldingen på onsdagens pressemøde.

Særligt antallet af indlagte med corona i Sydafrika bekymrer, sagde Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut (SSI).

- I Sydafrika er antallet af indlagte tidoblet på fire uger. Det er en betydelig stigning, og det er et tegn på, at sundhedsvæsenet meget hurtigt kan komme under pres, sagde Henrik Ullum.

Meget tyder dog på, at indlæggelsestallene er overdrevet.

SSI oplyser til Ekstra Bladet, at Ullum henviser til de officielle indlæggelsestal i Sydafrika. Men de lyder ikke på en tidobling.

I uge 44 var der 567 indlagte, i uge 48 var der 3390 - altså knap en seksdobling i antallet af indlagte.

Statens Serum Institut har fredag præciseret overfor TV 2, at estimatet var baseret på data fra Gauteng-provinsen. Det oplyser de i et skriftligt svar.

- På pressemødet i Statsministeriet onsdag den 8/12 sagde jeg, at antallet af indlæggelserne med covid-19 i Sydafrika er tidoblet. Vi har de bedste data og viden om smitten fra Gauteng-provinsen, hvor antallet af indlagte reelt er mere end 14-doblet på bare fire uger – fra 148 indlagte i uge 45 til 2157 indlagte i uge 48, lyder det fra Henrik Ullum.

- Jeg skal naturligvis beklage, hvis det fremstod uklart, at det var Gauteng-provinsen i Sydafrika, jeg refererede til.

Gauteng-provinsen rummer en fjerdedel af Sydafrikas befolkning.

Kan sænke opbakningen

Ifølge Michael Bang Petersen, leder af HOPE-projektet, som kortlægger danskernes holdning til myndighedernes håndtering af pandemien, er det helt afgørende, at der bliver meldt korrekt ud på pressemøder.

Særligt på et pressemøde som onsdagens.

- I går (onsdag, red.) blev der indført restriktioner, som lugter af en nedlukning, og det gør det bare endnu mere vigtigt, at fakta er på plads, siger han til TV 2.

Professoren uddyber, at når der træffes beslutninger, som er særligt indgribende, er borgerne ekstra opmærksomme på processen bag, og at begrundelserne er troværdige.

- Det kan sænke opbakningen til beslutningerne, hvis man får en opfattelse af, at de ikke er baseret på korrekt information. Restriktionerne kommer simpelthen til at gøre mere ondt så, siger Michael Bang Petersen.

En illustration, ikke fakta, siger SSI

Antallet af indlagte var ikke det eneste på pressemødet, der ikke bundede i fakta.

Da der skulle svares på spørgsmål fra pressen, hev SSI-direktøren en planche frem med to grafer - en rød og en blå. I bunden stod der tid, og i toppen stod der covid-19-indlæggelser.

Den blå graf skulle illustrere en stabil udvikling i Delta-varianten og den røde en stigende udviklingen i Omikron-varianten.

- Problemet med Omikron er, at selvom risikoen for indlæggelser ikke er større end ved Delta, vokser smitten med Omikron ekspotentielt, og med tiden vil vi derfor få et kæmpe problem, sagde Henrik Ullum kort.

Der var ingen yderligere forklaring på pressemødet, og torsdag har Ekstra Bladet forsøgt at få opklaret, hvad graferne egentlig beror på.

SSI oplyser, at graferne er en illustration og altså ikke bunder i fakta.

- Det er de foreløbige kendetegn og beskrivelser af Omikron og derfor relevant at fortælle, lyder det i et skiftligt svar.

Gør klogt i at korrigere

TV 2 har torsdag forsøgt at få en kommentar fra SSI og Henrik Ullum om indlæggelsestallene i Sydafrika og graferne på planchen. Det er ikke lykkedes.

Ifølge Michael Bang Petersen vil SSI dog gøre klogt i at udtale sig og eventuelt korrigere.

- Hvis man melder forkerte tal ud, skal det rettes, så der ikke opstår den slags tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert, siger han.

Grundlæggende tror professoren dog ikke, at Henrik Ullums fejl vil få de helt store konsekvenser.

Det skyldes, at danskernes tillid til myndighederne gennem hele pandemien har ligget stabilt og højt på trods af andre "svipsere".

- Men igen. Det er helt afgørende, at meldingerne beror på korrekt fakta, og sådan en situation her kan svække den opfattelse, siger han.

De udødeliggjorde cosmopolitans, fantastiske sko og kaninvibratorer. Nu er veninderne tilbage i New York City med gråt hår, faste parforhold og voksne børn.

‘And Just Like That’, som er opfølgeren på kultserien 'Sex and the City', har torsdag premiere på HBO Max, hvor særligt alderen på hovedpersonerne er lidt af en sensation i popkulturen.

Velkommen til dagens overblik, som dog ikke fortsætter i samme underholdende spor. Dagens historier kommer til at handle om politik, politi og en fodboldlegende.

Mette Frederiksen i Minkkommissionen

Torsdag er statsminister Mette Frederiksen (S) blevet afhørt i Minkkommissionen.

Her sagde hun, at hun ikke kendte til den manglende lovhjemmel om at aflive alle mink i Danmark før 8. november sidste år – fire dage efter regeringen traf beslutningen om at aflive alle mink. Under afhøringen fortalte Mette Frederiksen desuden, at det stod med flammeskrift over hovederne på regeringen, at Danmark risikerede at svække vaccinerne globalt grundet minkmutationen:

- Tænk, hvis det er Danmarks skyld, at vaccinerne ikke kommer til at virke, sagde hun.

Det gik ikke stille for sig foran Retten på Frederiksberg. Her var tre demonstrationer anmeldt, og to personer blev anholdt.

Lars Høgh er død

En af de største danske fodboldmålmænd gennem tiden Lars Høgh er død. Onsdag aften gik han bort efter længere tids kræftsygdom. Det oplyser hans familie. Han blev 62 år.

Den folkekære fynbo har sat sine spor på dansk fodbold, og det kan tydeligt mærkes på de reaktioner, der er væltet ind fra hele Danmark. Som fodboldspiller blev Lars Høgh kåret som Danmarks bedste målmand ikke færre end fem gange. I løbet af sin aktive karriere nåede Lars Høgh at spille 817 kampe for OB og blev danmarksmester i 1977, 1982 og 1989. På det danske landshold fik han otte kampe mellem stolperne.

Tidligere i december blev han optaget i Fodboldens Hall of Fame.

Fire anholdt for lækager fra efterretningstjenester

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har anholdt fire nuværende og tidligere medarbejdere i de to efterretningstjenester PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). De fire er mistænkt for at have lækket oplysninger, som kan være skadelige for dansk sikkerhed.

Personerne er blandt andet sigtet for ”uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne”, fremgår det. Hvad de fire yderligere er sigtet for, har PET ikke offentliggjort.

Efterforskningen fortsætter, mens sagerne er blevet overdraget til Anklagemyndigheden. Ifølge TV 2s oplysninger er der et vist overlap med en tidligere sag om lækage fra FE.

Aggesen trækker sig som spidskandidat

Det var historisk, da Simon Aggesen og de konservative mistede borgmesterposten på Frederiksberg til Socialdemokratiet ved det seneste kommunalvalg efter 112 år ved magten.

Nu træder den tidligere konservative borgmester tilbage som spidskandidat til borgmesterposten for konservative i Frederiksberg Kommune. I fremtiden vil han fokusere på sin familie og et kommende job i det private erhvervsliv, skriver politikeren i et Facebook-opslag.

Udmeldingen kommer efter en lang periode med massiv politisk modvind for Simon Aggesen, som blev borgmester på Frederiksberg i 2019. Ifølge Aggesen bærer sagen om salget af en herskabslejlighed på Frederiksberg, som har været beskrevet i en række medier, en del af skylden for hans beslutning.

Simon Aggesen er borgmester på Frederiksberg frem til nytår, og han fortsætter ”indtil videre” som menigt medlem af kommunalbestyrelsen.

Sigtet i drabssag er løsladt igen

En 41-årig mand er blevet anholdt og sigtet for et skuddrab på en 21-årig mand i Herlev natten til tirsdag.

Politiet har dog løsladt manden igen, da der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør, lyder det fra Københavns Vestegns Politi. Selvom han er løsladt, er han fortsat sigtet for drab og drabsforsøg.

Der har været fire skyderier i københavnsområdet siden torsdag i sidste uge. Politiet har ikke med sikkerhed fastslået, at der er en sammenhæng mellem skyderierne. Men de oplyser, at der i øjeblikket verserer en konflikt mellem en kendt bandegruppering på den ene side og flere organiserede kriminelle på den anden side. Traditionelt hverver bander massivt under konflikter – men denne er anderledes, siger flere kilder til TV 2.

***

Det var dagens overblik på en historisk dag for folkesundheden i New Zealand.

Regeringen har fremsat et lovforslag, der gør, at personer under 15 år aldrig vil kunne købe tobak lovligt i landet. Hvis forslaget som forventeligt bliver lov i 2027, vil de, der er under 15 år, når den træder i kraft, aldrig blive gamle nok til at købe tobaksvarer.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Unicef er vant til at hjælpe børn i verdens brændpunkter.

Alligevel er det kommet bag på organisationen, hvor stor en krise coronapandemien har udløst for børn i hele verden. Faktisk står det så slemt til, at verdens største børneorganisation aldrig har oplevet noget lignende.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport, der udkom torsdag.

De sidste to år er omkring 100 millioner børn blevet sendt ud i fattigdom. Det er en stigning på 10 procent siden 2019 og betyder, at cirka 1,1 milliarder børn i dag mangler adgang til mindst én basal fornødenhed – herunder uddannelse, sundhedsydelser, den rette ernæring, sanitet og vand – skriver Unicef.

Fremskridt bliver slået tilbage

På 20 år er børnedødeligheden ellers blevet halveret, og før coronavirus kom og lukkede lande ned, gik 87 procent af alle klodens børn i skole. Det fortæller Jakob Colville-Ebeling, der er kommunikationsdirektør i Unicef Danmark.

- Alle de fremskridt bliver slået tilbage nu. Vi frygter, at coronapandemien har skabt en negativ spiral, som mange børn ikke kan slippe fri af, siger han til TV 2.

Blandt andet har coronanedlukningerne haft en en negativ indvirkning på børns trivsel, viser rapporten.

Hele 13 procent af verdens unge mellem 10-19 år er påvirket af en psykisk sygdom.

Og da pandemien ramte hårdest i marts 2020, blev flere end 1,5 milliarder elevers skolegang lukket ned. For millioner af børn gør det sig stadig gældende.

Så sent som 31. oktober 2021 var over 55 millioner elever i 14 lande stadig ikke i skole, viser tal fra Unicef.

- Når børn ikke kommer i skole i for eksempel Somalia, betyder det måske, at de går glip af dagens eneste måltid, siger kommunikationsdirektør Jakob Colville-Ebeling og understreger, at skolen for mange børn udgør et ernærings- og sikkerhedsmæssigt helle.

Øget kløft mellem rige og fattige lande

Det er i forvejen udsatte børn, som har været hårdest ramt af pandemien.

Det er blandt andet en konsekvens af, at den løbende genopretning har udvidet kløften mellem rige og fattige lande. For mens de rige lande er ved at komme sig, sakker de fattige lande bagud – for eksempel hvad angår gæld, fødevareforsyninger og adgangen til vacciner, skriver Unicef.

Værst står det til i Afghanistan, fortæller Jakob Colville-Ebeling. Det skyldes ikke kun pandemien, men også at landets børn er hårdt ramte af blandt andet underernæring, fattigdom, manglede skolegang og konflikten, der kulminerede i august i år, hvor den militante islamistiske bevægelse Taliban overtog magten.

Unicef anslår, at 13 millioner afghanske børn er i akut nød.

Den danske kommunikationsdirektør for organisationen fortæller, at Unicef efterspørger 13 milliarder kroner for at hjælpe Afghanistans børn.

Sat mange år tilbage

Jakob Colville-Ebeling kan ikke sætte tal på, hvor mange penge det kræver at vende den tilbagegående udvikling på globalt plan, men siger, at det kræver, at verdens ledere gør ord til handling.

Vejen til genopretning bliver dog lang, fastslår rapporten fra Unicef. For i bedste fald vil det tage syv til otte år at nå tilbage til det niveau, som børnefattigdommen lå på før coronavirus, vurderer organisationen.

Alligevel er det ikke en helt slukøret kommunikationsdirektør, som TV 2 taler med. Jakob Colville-Ebeling oplever nemlig en stor velvilje fra særligt de mange børn, han har mødt i kraft af sit arbejde.

- Jeg oplever en vilje hos børn og unge til at skabe en forskel, men det er vigtigt, at vi får hjulpet dem på vej, så de kan overtage ansvaret for verdens bæredygtige udvikling og deres børns fremtid, siger han.

Var alt gået efter planen, havde Marie Louise Christiansen fået sit andet stik for længst.

I stedet sidder den 70-årige kvinde i isolation i sit hjem på sjette måned og føler sig "overladt til sig selv".

Hun er blandt den mindre gruppe af danskere, der ikke kan tåle covid-19-vaccinen. Hun har ingen kroniske sygdomme, men når hun får stikket, bliver hun alvorligt syg, fordi hun har lægemiddelallergi.

- Jeg har ikke valgt vaccinen fra, men vil faktisk rigtig gerne vaccineres. Problemet er, at jeg ikke kan, fortæller Marie Louise Christiansen.

På grund af hendes allergi fik hun sit første stik med coronavaccinen på et hospital. Her blev hun så syg, at hun dagen efter blev hentet i ambulance og indlagt akut på sygehuset.

Her fik hun at vide af lægen, at hun også næste gang skulle vaccineres på en særlig klinik eller et hospital, hvor der var nogle til at føre opsyn med hende.

Der er særlige vaccinationsklinikker, som allergikere kan blive henvist til. Men det er Marie Louise Christiansen aldrig blevet. TV 2 og Marie Louise Christiansen har forsøgt at få opklaret, hvorfor hun aldrig er blevet hjulpet videre, men det har ikke været muligt at få svar på.

Hun har forgæves forsøgt at få vaccinen, men ifølge hende vil ingen tage ansvar for at vaccinere hende.

- Jeg er utryg og mest af alt ked af det. Jeg er frustreret, for jeg har forsøgt alt, siger hun.

En mindre gruppe

Marie Louise Christiansen placerer sig i en meget lille gruppe, som ikke kan tåle lægemidlerne i coronavaccinen.

Det skal tages alvorligt, for de enkelte patienter, vi har set, bliver meget syge

Carsten Bindslev-Jensen, forskningsleder på allergicenteret på Odense Universitetshospital

Nogle af de danskere ser de på i allergicenteret på Odense Universitetshospital, hvor de blandt andet vaccinerer danskere, der får allergiske reaktioner af vaccinen. Da Marie Louise Christiansen er bosiddende i en anden region, vil hun ikke skulle henvises hertil, men det kan muligvis være, at hun skal til et lignende center i hendes landsdel.

- Det er meget få, der har så svære allergiske reaktioner, at man ikke kan vaccinere dem. En del borgere må vaccineres herinde hos os under skærpet opsyn, men vaccineret er de blevet, siger Carsten Bindslev-Jensen, der er forskningsleder i allergicenteret på Odense Universitetshospital.

I et stort europæisk studie har han tidligere undersøgt allergiske reaktioner i forbindelse med vaccinen. Her viste det sig, at ud af de 199.377 borgere fra Syddanmark, som medvirkede, blev 61 personer henvist til hospitalet med allergiske reaktioner. Heraf var der kun tre personer, der reagerede så kraftigt på vaccinationen, at de ikke kunne færdigvaccineres, til trods for at de fik behandling.

Det betyder dog ikke, at man bare skal troppe op til en almindelig vaccination, hvis man ved, at man har allergi, siger han.

- Det skal tages alvorligt, for de enkelte patienter, vi har set, bliver meget syge, og nogle af dem kommer direkte i livsfare, forklarer Carsten Bindslev-Jensen og understreger, at coronavaccinen ikke adskiller sig fra andre vacciner, som også kan give allergiske reaktioner for enkelte.

Vil forsøge igen

Når Marie Louise Christiansens lægemiddelallergi for alvor slår ud, kan hun selv være i livsfare.

Derfor er hun ikke tryg ved at blive vaccineret på et almindeligt vaccinationscenter. Her har de endda også tidligere afvist hende, fordi de frygter, at hun bliver for dårlig til, at de vil kunne håndtere det.

- Jeg ved, at jeg kommer til at få det meget dårligt, men jeg gør det jo, fordi jeg vil føle mig mere sikker ude i samfundet, siger hun.

Jeg er meget betænkelig ved, om jeg tør

Marie Louise Christiansen

Hun fortæller, at hun tidligere er blevet alvorligt syg efter at have fået bestemt medicin, og at det har ført til, at hun er blevet hentet i ambulance. Ofte har hun det dårligt 14 dage efter, fortæller hun. TV 2 har set dokumentation for Marie Louise Christiansens lægemiddelallergi og indlæggelse i hendes journaler.

- Jeg er meget betænkelig ved, om jeg tør, og jeg er nødt til at få en lægelig vurdering af, om det er sikkert nok, siger hun.

I mellemtiden har Marie Louise Christiansen ifølge hende selv gjort alt, hvad hun kunne, for at få sit andet stik.

Hun fortæller, at hun har haft ringet til Den Nationale Coronahotline, Statens Serum Institut, sin egen praktiserende læge, sygehuset og Lægemiddelstyrelsen. Ifølge Marie Louise Christiansen har hendes praktiserende læge forsøgt at få hende sendt videre til vaccination på et sygehus, men når hun har kontaktet sygehuset, har de også afvist, at hun kan få vaccinen hos dem, fortæller hun.

TV 2 ville gerne have talt med den pågældende læge, men det har ikke været muligt.

Skal henvises

Sundhedsstyrelsen afviser at kommentere Marie Louise Christiansens konkrete situation, og om det er godt nok, at hun stadig ikke er blevet henvist til en særlig vaccinationsklinik.

Patienten kan ikke vælge at blive vaccineret 'på eget ansvar'

Sundhedsstyrelsen

I et skriftligt svar skriver styrelsen, at det er de praktiserende læger eller en læge på et vaccinationscenter, der har mulighed for at sende en patient videre til en vurdering på et af landets i alt tre nationale allergicentre. Her vil de vurdere, hvorvidt vedkommende kan blive vaccineret, og om det skal ske under et særligt beredskab.

- Patienten kan ikke vælge at blive vaccineret 'på eget ansvar'. Vaccination vil altid ske på en læges ansvar. Hvis lægerne på allergicenteret vurderer, at det vil være for risikabelt at vaccinere, givet patientens allergi, så vil vaccination ikke blive anbefalet, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Der vil ske en afvejning af, hvor voldsom en allergisk reaktion forventes at blive, og hvordan man kan behandle den. Lægerne vil også se på, hvor stor risiko vedkommende har for at få et alvorligt covid-19-forløb og på patientens egen "villighed" til at løbe en risiko for allergisk reaktion for at blive beskyttet mod covid-19.

Seniorliv sat på pause

Marie Louise Christiansen sidder i sin stue og gør, hvad hun har gjort de sidste seks måneder. Hun venter.

Imens har hun sat sit ellers aktive seniorliv på pause. I august måtte hun splitte den store planlagte 70-års fødselsdag for familie og venner op i fire hold ad gangen. Hendes datter handler ind for hende, hun går ikke længere i kirke eller til kor og har meldt afbud til julefrokosten med sit vandrehold.

Der må gerne komme fokus på, at det ikke er alle, der kan

Marie Louise Christiansen

Tålmodigheden er snart ved at være opbrugt, fortæller hun. Så hun har tænkt sig at forsøge at kontakte en allergiklinik direkte i håb om, at hun kan blive vaccineret der, og at stikket når at have sin effekt inden jul.

Når Marie Louise Christiansen nu fortæller sin historie, er det med ønske om, at der kommer mere fokus på dem, der faktisk gerne vil vaccineres, men ikke kan.

- Med en retorik fra myndighederne om, at vi er `gode´ og `dårlige´, så stigmatiserer man også os, der faktisk ikke kan vaccineres. Jeg bliver ked af at høre Brostrøm sige, at man bare skal tage vaccinen, for så må de jo hjælpe mig med at få den, siger hun.

Kan du forstå, at der mest har været fokus på at få flest mulige til at blive vaccineret?

- Det kan jeg sagtens forstå, for det er vigtigt, at folk får vaccinen. Men der må gerne komme fokus på, at det ikke er alle, der kan. Det ville gøre det mere tåleligt for mig eller andre, der har det på samme måde. Så kan det også være, der kommer mere fokus på at finde en løsning på, hvad man stiller op med os.