Op til 1000 indlagte med coronavirus.

Det er den kapacitet, der indtil nu er lagt en plan for på hospitalerne rundt om i landet. Det fortæller Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, på et pressemøde onsdag

- Vi skal sikre, at vi har tilstrækkeligt plads på vores sygehuse, siger hun.

På nuværende tidspunkt er 517 personer indlagt. 61 af dem ligger på intensiv.

Vi mangler ikke respiratorer, vi kommer til at mangle hænder

Men med stigende Omikron-smitte må vi også forberede os på et endnu større pres på sundhedsvæsenet.

- Vi forventer, at Omikron gør, at flere bliver alvorligt syge og får brug for indlæggelse, siger Helene Probst.

Derfor holder Sundhedsstyrelsen nøje øje med Omikron for at få et mere præcist billede af, hvor stor en kapacitet der er brug for fremadrettet, lyder det.

Samtidig har Sundhedsstyrelsen bedt om konkrete planer for, hvordan regionerne kan opskalere antallet af senge på intensivafdelingerne i Danmark.

Her er håbet, at op mod 450 senge vil kunne stå klar. Men det skaber også et øget behov for hænder - og de hænder mangler ude i sundhedsvæsenet.

- Nu skal de kigge på intensivkapacitet. Det er særlig kritisk, for det er en specialiseret opgave. Vi mangler ikke respiratorer, vi kommer til at mangle hænder, siger Helene Probst.

Konsekvensen af det kan ifølge vicedirektøren blive, at man bliver nødt til blandt andet at udskyde eller aflyse operationer og ambulante besøg for at frigive personale til afdelingerne.

I håbet om ikke at nå til et sted, hvor sengene er fyldt op og personalet mangler, arbejder Sundhedsstyrelsen med især med to redskaber.

Det ene er vaccinerne, siger Helene Probst på pressemødet.

Det anden er en tydelig appel om, at danskerne skal overholde Sundhedsstyrelsens gængse retningslinjer om blandt andet at holde afstand, spritte af og blive hjemme ved sygdom.

Og så er der kommet endnu en spiller på banen i forhold til behandling af coronavirus.

Et nyt lægemiddel i tabletform skal nemlig sammen med vaccinen og de gode råd være med til at forhindre slem sygdom og indlæggelser.

- Det er primært til dem, der er i risiko for at blive alvorligt syge og indlagte. Det kan forebygge tre ud af 10 indlæggelser, siger Helene Probst.

Pressemødet kommer på en dag, hvor 9999 personer er testet positive for coronavirus. Det er det højeste nogensinde målt i Danmark.

Samtidig er antallet af Omikron-tilfælde torsdag steget med 2962 til 9009 tilfælde i alt.

Og de nye tal viser, at der er brug for "nye tiltag" for at bryde smittekæderne herhjemme. Det meldte statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag meldt ud på Facebook.

Omikron-varianten har en god evne til at sprede sig blandt færdigvaccinerede, der befinder sig tæt samlet indendørs. Eksempelvis ved fester og andre sammenkomster.

Det er ifølge den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), hovedpointen i en ny undersøgelse.

Undersøgelsen har set nærmere på det, der i de seneste uger har været verdens formentlig mest omtalte julefrokost.

En glad aften på en restaurant i den norske hovedstad, Oslo, 26. november endte med, at i alt 140 af gæsterne på restauranten blev konstateret smittet med coronavirus.

På restauranten holdt solcelleselskabet Scatec julefrokost for 111 mennesker. Af dem blev 75 siden bekræftet smittet med corona.

Nu viser undersøgelsen, der torsdag er offentliggjort i tidsskriftet Eurosurveillance, at 98 procent af de 75 smittede ved den meget omtalte julefrokost var færdigvaccineret.

Mindst 45 af dem var smittet med Omikron-varianten. Tallet er stadig usikkert, fordi nogle af prøverne ikke er analyseret færdig.

Omikron-smitten menes at være kommet med hjem fra Sydafrika sammen med et par af Scatecs medarbejdere, som netop var kommet til Norge derfra.

Ud over de 75 smittede ved julefrokosten blev 65 andre gæster på restauranten siden bekræftet smittet.

FHI arbejder nu videre med sagen. Blandt andet for at se nærmere på smittespredning og udvikling af symptomer.

- Mere systematisk forskning er nødvendig for at bestemme de epidemiologiske og kliniske egenskaber ved Omikron-varianten og tilpasse kontroltiltag for at håndtere lignende udbrud, skriver FHI.

Ingen af de smittede fra den famøse julefrokost i Oslo er indlagt. De fleste af dem har meldt om milde symptomer. Mest af alt hoste, stoppet næse og ondt i halsen.

I mere end en måned har Kim Tranberg og hans familie forsøgt at få svar på, hvornår hans 82-årige onkel og 80-årige tante kan få tredje dosis af coronavaccinen.

Parret, der bor i Gladsaxe, lider begge af Parkinsons og er en del af den gruppe sårbare danskere, som fik de første to vaccinestik derhjemme.

Nu er det syv måneder siden stik nummer to, og i takt med at dagene er gået, og smittetallene er steget, er bekymringen hos Kim Tranberg vokset.

- Jeg er bange og frustreret. Men også rasende, siger han.

Hos Ældre Sagen er man de seneste uger blevet kontaktet af flere fra Region Hovedstaden, både pårørende og ældre, der har fortalt om samme problem:

At de, der skal vaccineres hjemme, endnu ikke har fået det tredje stik. Heller ikke selvom de er over 80 eller 90 år gamle, og det er 7-8 måneder siden, at de fik deres anden dosis.

Det fortæller Rikke Hamfeldt, der er seniorkonsulent hos Ældre Sagen. Hun kalder det "under al kritik".

- Når man sætter en revaccinationsindsats i gang, så burde de her mennesker være nogle af de første, der fik tilbud om tredje dosis. Det giver ingen mening, siger hun.

Ifølge Rikke Hamfeldt er der typisk tale om svækkede personer, som kan være meget dårligt gående, og i det hele taget er i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med covid-19. Derudover får en del af dem hjemmehjælp flere gange dagligt, hvilket gør smitterisikoen større.

Det er et spørgsmål om at udnytte de ressourcer, som er på området, bedst muligt

Det var også derfor, Sundhedsstyrelsen i marts lancerede idéen om at vaccinere folk hjemme og kaldte det for "afgørende for vaccinationsindsatsen".

Men hvor ordningen ifølge Rikke Hamfeldt "kom godt op at køre" til første og andet stik, så halter den i forbindelse med nummer tre.

- Det kan undre, at det simpelthen ikke bare er blevet sat i gang meget tidligere. For det er en kæmpe stressfaktor – først og fremmest for de ældre, men også deres pårørende, siger hun.

TV 2 har hørt alle kommuner i Region Hovedstaden om, hvorvidt borgerne kan blive vaccineret hjemme, og billedet er broget:

I nogle kommuner, blandt andet Frederiksberg, Hvidovre og Hillerød, forventer man at have vaccineret de personer, der er skrevet op til hjemmevaccination, inden jul.

Men andre steder må de ældre vente med at få boosterstikket til næste år. Sådan er det for eksempel i Dragør og Furesø. I Vallensbæk skal der registreres mindst seks personer, som har behov for en hjemmevaccination, før der kan laves en aftale med en praktiserende læge, fordi det er antallet af doser i et hætteglas, oplyser kommunen.

Og i Rødovre har man lige nu intet tilbud om hjemmevaccinationer, men "arbejder på at få det", uden at man dog kan sætte en tidshorisont på, hvornår de, som er skrevet op til ordningen, kan få tredje dosis.

I Gladsaxe, hvor Kim Tranbergs onkel og tante bor, er der heller ikke blevet revaccineret nogen personer i eget hjem, oplyser kommunen til TV 2.

Lige nu er kommunen i gang med at samle og oplære et team, der kan vaccinere de cirka 60 personer, som står skrevet op til et stik derhjemme.

Forventningen er, at vaccinationerne kan starte fra næste uge, men det er "desværre ikke alle, der når at blive vaccineret inden jul", lyder det fra Sofie Seemann, der er leder af Visitationen i Gladsaxe Kommune.

- Vi er godt klar over, at det er en svær situation for både de borgere og pårørende, der venter på tredje vaccinestik, siger hun.

Ifølge Sofie Seemann bunder ventetiden i, at hjemmevaccinationerne i slutningen af november overgik fra Region Hovedstaden til kommunerne og de praktiserende læger. Kræfterne skulle lægges et andet sted.

- Fra udgangen af november valgte Region Hovedstaden at trække sine udekørende vaccinationsteams ud af hjemmevaccinationsopgaven, så de kunne hjælpe i de store vaccinationscentre, hvor de kan nå at vaccinere en del flere borgere, siger Sofie Seemann.

De seneste uger er der blevet skruet gevaldigt op for tempoet af vaccineudrulningen, og målet er, at alle personer over 40 år har fået tilbudt revaccination før nytår. Noget Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm har kaldt "det største skift i vaccinationsindsatsen".

Man tuder os ørerne fulde om, at vi skal blive vaccineret for vores egen og samfundets skyld, men i deres tilfælde virker det jo næsten umuligt

Flere andre kommuner bekræfter det samme: At Region Hovedstaden lige nu prioriterer ”den store vaccinationsindsats” højest. Og at hjemmevaccinationerne kolliderer med strategien om at vaccinere så mange som muligt, fordi de er mere tidskrævende end vaccinationer i eksempelvis et vaccinationscenter.

Sofie Seemann medgiver, at det "ikke er rart" for dem, der lige nu venter på at blive vaccineret. Men "samtidig er det et spørgsmål om at udnytte de ressourcer, som er på området, bedst muligt", siger hun.

- Regionen har vurderet, at det krævede, at man samlede medarbejderne på vaccinationscentrene, hvor man kunne få vaccineret flest muligt, og nu gør vi så alt, hvad vi kan for at komme så hurtigt i gang som muligt med at få vaccineret de borgere, som har behov for hjemmevaccination, siger hun.

TV 2 har kontaktet Region Hovedstaden for at høre, hvad der ligger bag beslutningen om at lægge ansvaret for hjemmevaccinationerne over til kommunerne og forelægge Ældre Sagens kritik. Men regionen er ikke vendt tilbage.

64-årige Kim Tranberg er selv en af de hundredetusindvis af danskere, der for nylig har fået invitation til tredje stik.

Onsdag fik han dosis nummer tre. Det er han glad for, men han kalder det også "paradoksalt", fordi hans onkel og tante stadig sidder hjemme og venter.

- Det her er jo ikke et spørgsmål om manglende hjemmehjælp. Det handler om manglende beskyttelse mod en livsfarlig sygdom. Man tuder os ørerne fulde om, at vi skal blive vaccineret for vores egen og samfundets skyld, men i deres tilfælde virker det jo næsten umuligt, siger han.

Egentlig var familiens decemberplaner, at juleaften skulle tilbringes på tværs af flere generationer. Men hvis ikke det ældre ægtepar får endnu en vaccinedosis, kommer de til at tilbringe juledagene i tosomhed i deres lejlighed.

- Det er hjerteskærende. Og bare en af de mange ting, der er på spil i det her, siger Kim Tranberg.

Smittetrykket i det danske samfund er blevet større, og det skal vi reagere på, hvis vi skal undgå "en uoverskuelig stor" belastning af sygehusvæsnet.

Det var budskabet fra de danske sundhedsmyndigheder, da de torsdag holdt en fælles pressebriefing om coronasituationen i Danmark.

Ifølge myndighederne afgørende at følge og fastholde fem spor.

De skal tilsammen sikre, at vi kan opretholde et fungerende sundhedsvæsen, at vi kan undgå overdødelighed, og at vi samtidig kan have et samfund, der er så åbent og velfungerende som muligt, var meldingen.

- Redskaberne er ikke nye, de er velkendte, men vi skal nok have nogle flere af dem i brug, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

Herunder kan du få et overblik.

Omikron-varianten er så smitsom, at hvis man ikke er immun, vil man blive smittet med coronavirus i løbet af vinteren.

Sådan lyder det fra Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut (SSI) på torsdagens pressemøde.

- Jeg tror, det bliver rigtig, rigtig svært med de smittetal, vi kigger ind i, at undgå smitte. Så skal man lave en helt ekstrem levevis og isolere sig voldsomt, siger han.

Han uddyber, at den nemmeste og bedste måde at opnå immunitet på er ved at lade sig vaccinere. Alternativet er at blive smittet.

Det er dog ingen garanti for, at man går fri, selvom man smøger ærmet op og lader sig vaccinere, fortæller Henrik Ullum.

Omikron-varianten er nemlig ikke alene mere smitsom, den smitter også nemmere vaccinerede.

- Som vaccineret får man typisk en mild infektion, og det er godt, men så kan man stadig give smitte videre til andre, siger han.

På den måde er det ifølge Henrik Ullum "næsten umuligt at undgå", at ikke-vaccinerede render ind i smitte.

På pressemødet giver sundhedsmyndighederne klart udtryk for, at det er Omikron-varianten, der bekymrer.

Det seneste døgn er der registreret 2962 nye Omikron-tilfælde, hvilket bringer det samlede antal på 9009.

Og Henrik Ullum forventer ikke, at den stigende udvikling er til at stoppe.

- De næste par dage forventer vi, at Omikron-smitten bliver ved med at stige. Den er simpelthen med til at drive epidemien.

Han understreger også, at de velkendte smitteforbyggende tiltag såsom sprit og afstand ikke er nok til at stoppe den nye variant.

Kort inden pressemødet skrev statsminister Mette Frederiksen på Facebook, at det vil blive nødvendigt med nye tiltag for at bremse smitten.

Det er SSI-direktøren enig i.

Henrik Ullum mener, at udviklingen er så bekymrende, at der er behov for nye tiltag.

- Det er regeringen og epidemiudvalget, der i sidste ende bestemmer, hvad der skal ske. Men det er klart, at vi som eksperter er bekymrede og peger på, at der er brug for yderligere tiltag for at sænke smitten, siger Henrik Ullum.

Ifølge TV 2s oplysninger er sundhedsordførerne indkaldt til orientering i Sundhedsministeriet fredag klokken 9.30

Ordførerne har tidligere været kaldt til møde for at blive orienteret om mulige anbefalinger om restriktioner fra Epidemikommissionen.