Det tredje vaccinestik fremrykkes nu en måned for alle danskere over 40 år.

Dermed kan de få deres tredje stik 4,5 måned efter deres andet stik. Hidtil er tredje stik blevet givet efter 5,5 måned.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Fremrykningen vil træde i kraft fra mandag morgen, hvorefter man kan gå ind på vacciner.dk og booke tid. Man behøver ikke at vente på at modtage invitation i e-boks.

Vaccinerne er – som det er blevet sagt mange gange – supervåbenet

Professor Hans Jørn Kolmos

I pressemeddelelsen lyder det, at styrelsen anbefaler alle at få tredje stik så hurtigt som muligt.

De kommende dage skal man dog "væbne sig med tålmodighed", da der kan være ventetid på vacciner.dk, lyder det.

Omikron bekymrer Brostrøm

Årsdagen til fremrykningen skal findes i den nye Omikron-variant, fortæller Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, til TV 2 søndag aften.

- Den spreder sig med lynets hast – også her i DK - og det er meget bekymrende.

Foreløbige data tyder på, at Omikron kan "smutte omkring" immuniteten efter andet stik, siger Brostrøm.

- Hvis vi får tredje stik, er der meget, der tyder på, at vi så stadigvæk har en rigtig god beskyttelse mod at blive alvorligt syge, siger han.

Det er dage og uger, der tæller, i forhold til at komme på forkant med Omikron, tilføjer sundhedsdirektøren.

Drop-in vacciner

Folk over 40 år, der altså nu får fremrykket tredje stik, defineres som alle, der er født i 1981 eller tidligere år.

Og 4,5 måned betyder 140 kalenderdage - eller hvad der svarer til 20 fulde uger fra andet stik.

Fra mandag kan den pågældende gruppe også gå ned og få stikket på de vaccinesteder, der kan tilbyde drop-in vaccination.

Fra tirsdag vil cirka 60 apoteker i Region Hovedstaden også kunne tilbyde coronastikket.

Senere på ugen gælder det også apoteker i Region Syddanmark.

Over hele landet tilbyder mange praktiserende læger allerede nu vaccination.

Se, hvor du kan få vaccinestik - med og uden tidsbestilling - på vacciner.dk og coronasmitte.dk.

Ekspert: God idé at fremrykke

Spørger man Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, er det en god idé at fremrykke tredje stik.

- Vaccinerne er – som det er blevet sagt mange gange – supervåbenet, siger han til TV 2.

Også Eskild Petersen, som er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, mener, at fremrykningen er en god idé. Det siger han til Ritzau.

Lige nu kan vi se, at vaccinerne mister en del af sin effektivitet efter fire til seks måneder, forklarer Hans Jørn Kolmos.

- Så er vi simpelthen ikke beskyttet tilstrækkeligt meget længere. Og slet ikke mod den nye og mere smitsomme Omikron-variant.

Det ser dog ud til, at Omikron får lidt sværere ved at smitte mellem personer, hvis vi tilføjer det tredje stik, lyder det fra professoren.

- Ikke at vi fuldstændig tilsidesætter risikoen, men den nedsættes altså væsentligt.

Ifølge pressemeddelelsen har Sundhedsstyrelsen valgt at fremrykke tredje stik, da immuniteten netop falder efter andet stik - "særligt efter fire til seks måneder", lyder det.

Pressebriefing mandag

På Twitter opfordrer sundhedsminister Magnus Heunicke (S) danskerne til at tage imod det tredje stik.

Han skriver samtidig, at sundhedsmyndighederne mandag vil holde pressemøde om fremrykningen.

Pressemødet finder sted klokken 9.30.

20 procent er revaccineret

For personer mellem 18-39 år vil tredje stik fortsat blive tilbudt fra kalenderdag 165 efter andet stik. Revaccination med tredje stik er endnu ikke godkendt til personer under 18 år.

Onsdag vedtog Epidemiudvalget, at coronapassets gyldighed for vaccinerede forkortes fra 12 måneder til 7 måneder for alle personer over 18 år

Indtil nu har 1,2 millioner danskere fået tredje stik. Det svarer til 20 procent af befolkningen.

I alt har næsten 4,7 millioner danskere fået mindst et stik med coronavaccinen. Det svarer til 79,2 procent af befolkningen.

Det seneste døgn er der registreret yderligere 5989 tilfælde af covid-19 i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

Således blev der registreret 5606 tilfælde lørdag. Det var efter fire dage med smittetal på over 6000.

Der er foretaget 182.314 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget. Og med antallet af erkendte smittede betyder det, at positivprocenten er steget til 3,2 fra 2,5 lørdag.

Røder kommuner over hele landet

Smitten er fortsat høj i hele Danmark. Alle kommuner er i rød - med en incidens på over 200 per 100.000 indbyggere - undtagen Læsø.

Hårdest ramt er Herlev Kommune med en incidens på 1450 per 100.000 indbyggere. Også Egedal, Rødovre og Hørsholm ligger højt.

Antallet af indlagte stiger med 13 til 468. Heraf ligger 65 på intensiv og 42 i respirator.

Åse Bengård Andersen er ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet. Hun ser med tilbageholdt åndedræt på de seneste dages smittetal, men fokuserer samtidig på et helt andet tal.

- Jeg kigger jo straks efter, hvad indlæggelsestallet er, for smittetallet er stadig højt – omkring de 6000. Heldigvis er indlæggelsestallet jo nogenlunde stabilt, som det har været den seneste uge, siger hun.

Yderligere ni personer med sygdommen har mistet livet.

Overlæge holder vejret

Der har været en del indlagte i et stykke tid, og det fylder meget på sygehusene ifølge Åse Bengård Andersen. Blandt andet fordi der er mange andre indlagte af andre årsager.

- Heldigvis er kurven for de indlagte ikke lige så stejlt opadgående, som den er for den store smitte ude i samfundet. Det spændende bliver, om vi kan holde det på det niveau – om vi har set den fulde effekt af Omikron endnu, siger hun.

76,4 procent er færdigvaccinerede imod covid-19, oplyser Statens Serum Institut søndag. Det er 2.714 flere end lørdag.

35.798 har fået deres revaccination siden lørdag. I alt er 1.171.947 blev revaccineret imod covid-19.

Hvorfor virker det ikke?

Lige præcis det spørgsmål har professor Jens Lundgren stillet sig selv mange gange de seneste 22 måneder.

Vi er på en helt anden planet nu

Jens Lundgren

Udover at være professor ved Rigshospitalet er han også chef for den globale indsats for at finde behandlinger mod coronavirus.

- Det kan fandeme ikke være rigtigt. Der er noget, vi har overset.

Det var der. Dét, som hans forskerhold havde arbejdet intenst med, viste sig nemlig at virke. Og i en sådan grad, at lægemidlet remdesivir nu af mange eksperter bliver betegnet som et gennembrud i behandlingen af covid-19.

Men sådan har det ikke hele tiden været.

Behandlingen virkede ikke på patienter i respirator

Remdesivir har haft en turbulent rejse fra i maj sidste år at blive udråbt til vidundermiddel i kampen mod coronavirus til i oktober samme år at blive dømt ude af Verdenssundhedsorganisationen WHO.

I november 2020 frarådede WHO ligefrem hospitaler mod at bruge remdesivir i behandlingen af coronapatienter, da lægemidlet ifølge WHO ikke havde en betydelig effekt på overlevelseschancerne, uanset hvor syg coronapatienten var.

- Jeg var også forvirret. Jeg forstod det heller ikke. Det virkede ikke på folk, der var i respirator, siger Jens Lundgren.

Samtidig arbejdede forskerne med andre lægemidler – de monoklonale antistoffer. De fungerer populært sagt som "vaccine på dåse," fordi de efterligner immunsystemets evne til eksempelvis at bekæmpe virusser.

- De virkede heller ikke på folk, der var i respirator, siger Jens Lundgren.

Men så samlede to forskerhold uafhængigt af hinanden de brikker, der skulle til for at se hele billedet.

Det ene forskerhold hører under den globale indsats med navnet ACTIV-3, som Jens Lundgren står i spidsen for. Det andet var britisk.

Alle indlagte fik al medicin - det var en fejl

Projektet under Jens Lundgren er en del af den amerikanske forskningsindsats til bekæmpelse af covid-19 og har navnet 'Operation Warp Speed.'

Og en af de mange typer medicin, som forskerholdet har afprøvet, er de monoklonale antistoffer i kombination med remdesivir.

Remdesivir er - ligesom "antistofferne på dåse" - en kemisk fremstillet medicin. Den danner ikke neutraliserende antistoffer, men bremser derimod de enzymer, som coronavirussen skal bruge for at udvikle sig i kroppen.

- Vi ved, hvad vi står over for. Vi lavede en fejl – det var ikke bevidst – men vi lavede den fejl, at alle indlagte skulle have al medicin, siger Lundgren.

Nogen er syge af virus, andre af deres immunforsvar

Og her kommer vi tilbage til, hvorfor remdesivir og de monoklonale antistoffer ikke så ud til at have en effekt.

I starten af pandemien opfattede forskerne nemlig patienternes sygdomsbillede som om, at deres immunforsvar først havde problemer med at kontrollere virussen, og at immunforsvaret derefter overreagerede.

På det tidspunkt havde vi brugt mange uger på at slå os selv i hovedet

Jens Lundgren

Men nu ved forskerne, at der i virkeligheden er tale om det ene eller det andet: Nogle patienter evner ikke at kontrollere virussen og bliver derfor syge. Andre derimod bliver syge på et tidspunkt, hvor virussen er bekæmpet, men hvor immunforsvaret overreagerer.

- Det er et gennembrud. Hvis man skal behandle indlagte coronapatienter, skal man vide, hvorfor de er syge, siger Jens Lundgren.

For hvis patienterne er syge af virus, skal de have én type medicin som for eksempel remdesivir eller monoklonale antistoffer. Men hvis det er immunsystemet, der overreagerer, skal patienterne have immundæmpende medicin.

Og det var netop en af årsagerne til, at behandlingen ikke virkede på patienter, der på grund af covid-19-lungebetændelse var i respirator.

Af samme grund skelner forskerne nu mellem "tidlig covid-19 før indlæggelse" og "covid-19-lungebetændelse," der kræver indlæggelse.

- Antiviral behandling virker rigtig godt, når det bliver brugt tidligt i sygdommen, og den forhindrer indlæggelser. Den virker dårligere, når først en patient er blevet indlagt med lungebetændelse på grund af covid-19, siger Jens Lundgren.

Men hvordan ved lægerne så, hvad patienterne er syge af?

Udfordringen er at starte behandlingen i tide

Det spørgsmål leder videre til det, som Jens Lundgren kalder ”frontlinjen i forskningen" i øjeblikket: Biomarkører, der via blodprøver kan vise, om en patient selv er begyndt at lave de neutraliserende antistoffer.

Lige pludselig faldt brikkerne på plads

Jens Lundgren

For indlagte patienter, der har udviklet en høj andel af neutraliserende antistoffer, er også dem, der har styr på virus. Her er der i stedet tale om, at immunsystemet overreagerer.

- Biomarkørerne skal ikke alene være ret præcise, de skal kunne udføres hurtigt og give hurtigt svar. Det skal ikke være hightech. Det er vores fokus i øjeblikket, og noget vi arbejder hårdt på at få udviklet og afprøvet, siger Jens Lundgren.

Men effekten afhænger også af, hvornår behandlingen med de antivirale stoffer bliver givet. For udfordringen er at få testet de syge og startet behandlingen i tide for at forhindre lungebetændelse.

At stille simple spørgsmål til noget meget kompliceret

Her kommer vi ind på det spørgsmål, som artiklen starter med: Hvorfor virker behandlingen med de antivirale stoffer ikke? Det er det, som Jens Lundgrens' amerikanske venner kalder "The Scandinavian Way" - at stille simple spørgsmål til noget meget kompliceret.

For det var nemlig de spørgsmål, som gjorde, at Jens Lundgrens team i april stod med en ny opdagelse - som to forskerhold uafhængigt af hinanden kunne præsentere for omverdenen med to dages mellemrum i juni.

Vi bliver hele tiden overrasket

Jens Lundgren

- På det tidspunkt havde vi brugt mange uger på at slå os selv i hovedet og kritisere os selv, fordi vi blev ved med at komme frem til, at det måtte virke, siger Jens Lundgren.

Det springende punkt var at kunne måle, hvor meget virus, der var i kroppen hos de indlagte. Indtil da havde man podet patienter i næsen. Det giver mening tidligt i forløbet, fordi det til at starte med er virusandelen i næsen, der gør folk syge.

Men når patienter bliver indlagt, har virussen flyttet sig til lungerne. Derfor var forskerne på udkig efter en måde at måle andelen af virus i blodet. Og den analysemetode var der faktisk en biovirksomhed, der netop havde udviklet.

- Lige pludselig faldt brikkerne på plads. Når vi behandlede med monoklonale antistoffer, så havde dem med meget virus den største gavn.

Overlevelsesfordelen ved at give de monoklonale antistoffer var virkelig.

Men hvad så med de vaccinerede?

Forskerne kan altså nu se, om de indlagte covid-19-smittede patienter er syge på grund af virus eller deres immunforsvar. De ved, at de antivirale monoklonale antistoffer virker – og de ved, hvornår behandlingen skal sættes ind.

Men så kommer der alt det, som forskerne endnu ikke ved:

Kan gennembruddet oversættes til de vaccinerede? Hvorfor bliver nogle af de vaccinerede stadig indlagt? Er de vaccinerede anderledes?

Det er bare nogle af de spørgsmål, der lige nu fylder hos forskerne.

For selvom der nu er studier, hvor de vaccinerede er inkluderet, er det med Jens Lundgrens ord ”en ubekendt markør, som vi ikke har styr på.”

Forskerne er hele tiden bagud

Dertil kommer, at virus hele tiden ændrer sig. Og meget af forskernes viden baserer sig på den oprindelige Alfa-variant.

Vi har fat i den lange ende

Jens Lundgren

Det betyder, at videnskaben hele tiden er bagud i forhold til nye varianter og derfor skal sikre sig, at deres resultater kan overføres fra én situation til den næste.

- Vi bliver hele tiden overrasket. Virussen finder nogle andre veje end dem, der er mest sandsynlige. Vi bruger meget tid på at prøve at forudse, hvor virus er på vej hen, siger han.

Jens Lundgren vidste det ikke, da interviewet til denne artikel blev lavet, men problematikken er lige nu højaktuel med opdagelsen af den nye virusvariant Omikron.

Gode dage og dårlige måneder

Alligevel er Jens Lundgren fortrøstningsfuld.

Det skyldes ikke mindst, at gennembruddet i april betyder, at vi i dag er et helt andet sted rent behandlingsmæssigt, end da pandemien med coronavirus brød ud for knap to år siden.

- Vi er på en helt anden planet nu i forhold til vores forståelse af behandlingen af coronavirus. Vi har fat i den lange ende, siger han.

Men det tager tid at komme helt i mål, for det er langt fra hver gang, at forskerne rammer plet, sådan som det var tilfældet med vaccinerne.

Eller som Jens Lundgren husker ordene fra sin gamle chef:

- Som forsker må du forstå, at du har nogle gode dage og nogle dårlige måneder.

Den dag i april 2021 var en god dag.

Coronapandemien presser igen hospitalerne i USA.

I delstaten Michigan er antallet af indlagte med covid-19 nu det højeste nogensinde, og alene den seneste måned er antallet af coronapatienter steget med med 88 procent. Det skriver CNN.

- Vi har flere patienter, end vi har haft på noget tidspunkt, og vi ser flere mennesker dø med en hastighed som aldrig før, siger Jim Dover, øverste chef i Sparrow Health System, der driver flere hospitaler i staten.

Siden januar har organisationen registreret 289 dødsfald med covid-19, og heraf var 75 procent ikke vaccineret.

De vaccinerede personer, som er døde med coronavirus, er alle vaccineret for over seks måneder siden. Sparrow oplyser, at ingen personer, som har modtaget et tredje stik, har mistet livet med covid-19 på deres hospitaler.

Sygeplejersken Danielle Williams fortæller til CNN, at størstedelen af hendes coronapatienter ikke er vaccineret, og at mange er blevet overrasket over, at de selv kunne blive hårdt ramt.

- Inden de kom, havde de et normalt liv. De var raske mennesker. Nu er de her med en maske på deres ansigt og tårer i øjnene, når de kigger på mig og spørger, om de kommer til at overleve, siger hun.

Flere yngre patienter

En sygeplejerske på Sparrow Hospital i byen Lansing, Michigan, fortæller, at hun har noteret sig en bekymrende tendens.

- Vi ser mange yngre mennesker, og det, synes jeg, er en smule udfordrende, siger sygeplejersken Katie Sefton til CNN.

Hun måtte for nylig hjælpe en familie af pårørende med at sige farvel til en ung voksen, der ikke overlevede.

- Det var en forfærdelig nat. Det var en af de dage, hvor jeg tog hjem og bare græd, siger Katie Sefton.

Har sat militæret ind

På hospitalerne i Michigan er meldingen, at de nu er over 100 procents sengekapacitet, men det står også galt til andre steder.

På nationalt plan er antallet af indlæggelser med covid-19 steget med 40 procent i forhold til for en måned siden, viser tal fra de amerikanske sundhedsmyndigheder ifølge CNN.

I de syv delstater Colorado, Idaho, Montana, Utah, Michigan, Minnesota og New Mexico er lægeenheder fra det amerikanske militær indsat for at hjælpe pressede hospitaler.

På et hospital i Farmington, New Mexico, har antallet af intensivpatienter i flere uger været på over 200 procent af den samlede kapacitet, skriver nyhedsbureauet Reuters. Her får de nu hjælp af dusinvis af læger fra marinen.

- Jeg ser ikke mange vaccinerede mennesker her. Vi ser en del af befolkningen, der er ikkevaccineret med en meget aggressiv form for covid-19, der spreder sig iblandt dem, siger kommandørløjtnant Charles Volk til Reuters.

72 procent af den amerikanske befolkning har fået ét vaccinestik, mens kun 61 procent har fået andet stik mod covid-19.

De ligger dernede.

Fire-seks kilometer under havets overflade i det bælgravende mørke flyder det med små, forstenede knolde, der mest af alt ligner indtørrede hundelorte.

Men det er de langt fra. De er ler-agtige klumper fyldt med metaller og mineraler, som kan være med til løse et af Jordens største problemer: klimakrisen.

Det mener en langhåret australier, der bliver kaldt havbundens Elon Musk, Teslas rige direktør.

Gerard Barron, som han hedder, er direktør i minevirksomheden The Metals Company, og han har store og dyre planer om, at han i fremtiden skal hente de kobolt-, nikkel- og mangan-spækkede knolde op fra havbunden.

For det er lige præcis de elementer, der er brug for til at lave batterier til elbiler, solcellepaneler og mange andre genstande i en grøn omstilling.

- Han tror på, at de her sten kan redde verden, siger journalist og kandidat i politisk økologi med speciale i dybhavsminedrift Clara Grunnet i denne uges afsnit af Kernen.

I efteråret gik Gerard Barrons virksomhed på børsen i New York, og dermed rykkede det enorme projekt, der også har den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels og Mærsk med ombord, endnu tættere på.

Faktisk skal det på grund af en særlig regel allerede afgøres inden for to år, om Gerard Barron får lov til at støvsuge havbunden for de værdifulde og eftertragtede knolde, der skal redde verden.

Men måske er det hele i virkeligheden for godt til at være sandt.

Hvorfor skulle de ellers ligge der?

Det var hans lange hår, læderjakken og smykkerne, som Clara Grunnet lagde mærke til, da hun så ham første gang på studiet. Han ligner ikke en almindelig minedirektør i en almindelig minedriftsvirksomhed, tænkte hun.

Det er heller ikke en helt almindelig plan, som han har lagt. I årtier har jagten på metaller og mineraler foregået i miner på land, men det har givet store problemer for både mennesker, miljøet, klimaet og naturen.

Håbet er derfor, at det hele findes fire kilometer under havets overflade.

Knoldene ligger på havbunden og venter bare på at blive taget op – i hvert fald hvis man spørger Gerard Barron.

- Hvorfor skulle Moder Jord ellers have placeret de knolde her fyldt med batterimetaller – hvis det ikke var meningen, at vi skulle bruge dem? Jeg tænker, at det er helt oplagt, at der er en grund til, at de er her, som han sagde til Clara Grunnet i den artikel- og podcastserie, hun har lavet for Zetland.

Det nye grønne olie

Siden omkring 1870 har mennesket vidst, at der på bunden af havet ligger nogle sorte knolde fyldt med vigtige mineraler og metaller. Flere gange har man forsøgt at få gang i minedriften dernede, men det har været for dyrt, og der har været for få penge i det.

Indtil nu. Clara Grunnet kalder knoldene for ”det nye grønne olie”.

- Det er lige præcis de her mineraler og metaller, som verden kommer til at blive drevet af. Så hvis han får lov, og hvis han har den rigtige teknologi, er det en rigtig god forretning, siger hun.

Det gør det blandt andet, fordi alverdens lande, byer og virksomheder under COP26 i november i år blev enige om at udfase benzin- og dieselbiler inden 2040.

De skal erstattes med elbiler, men det kræver 19 gange så meget nikkel, end det der er blevet brugt i år. Problemet er, at så meget har vi ikke adgang til. Allerede i 2024 vil vi faktisk mangle nikkel, medmindre vi finder nye kilder.

På havbunden anslår man, at der ligger omkring 21 milliarder tons knolde, og det er derfor, at det er blevet interessant - og økonomisk fordelagtigt - at begynde at gå dybt efter dem.

Gerard Barron påstår, at hans firma kan levere råstoffer til 4,8 milliarder elbiler fra det område i Stillehavet, som han vil støvsuge for knolde.

Han hævder også, at hans dybhavsminedrift vil reducere udledningen af drivhusgasser med op til 75 procent sammenlignet med almindelig minedrift.

Det er lige præcis de her mineraler og metaller, som verden kommer til at blive drevet af

Journalist og kandidat i politisk økologi med speciale i dybhavsminedrift, Clara Grunnet Menneskehedens fælles arv

Knoldene, som Gerard Barron er interesseret i, findes i et dybhavsområde i Stillehavet, der hedder Clarion Clipperton-zonen.

Til at sejle derud har han allieret sig med Mærsk, der er gået ind som investor i projektet og ejer knap 9 procent af virksomheden.

Og til at tegne fremtidens skibe, der skal få knoldene op fra bunden, og til at designe de fabrikker, der skal hive mineralerne ud af dem, har han fået Bjarke Ingels og BIG med på holdet.

Det område, som Gerard Barron vil have lov til at støvsuge for knolde, betragtes som menneskehedens fælles arv, og her er det den 40 år gamle lov, Havets Lov, der regerer.

Den forvaltes af The International Seabed Authority (ISA), som kan give lande – kun lande – lov til at undersøge havbunden og måske efterfølgende tilladelse til at føre minedrift.

Så hvis Gerard Barron skulle komme tættere på at få lov til at dykke ned på bunden og støvsuge for knolde, skulle han alliere sig med et land. En såkaldt sponsorstat.

Det blev den fattige ø i det sydlige Stillehav Nauru med 13.000 indbyggere. Et samarbejde, hvor Gerard Barron har lovet landet penge, mens han så småt kan starte sit mineeventyr op i det hav, som menneskeheden ejer.

I februar 2019 var der møde i ISA, hvor staterne skulle diskutere, hvad der skulle ske med dybhavsminedriften, og hvilke regler der skulle gælde. Da det var Naurus tur til at tale, var det Gerard Barron, som stillede sig op på talerstolen som repræsentant for landets delegation.

Det blev flere forskere og ngo’ere fortørnede over og foreslog i stedet et ti års moratorium – altså en ti år lang pause til at forske i, før ISA potentielt kan give lov til at føre minedrift. Fra virksomheder som Samsung og Volvo lød det også, at man ikke ville bruge materialer fra havbunden, før der var mere viden på området.

Men så var det, at Nauru som de første nogensinde i sommer udløste en særlig toårs-regel hos ISA.

Den betyder, at reglerne omkring minedrift i det område skal være færdigt inden for to år. Til den tid vil Nauru nemlig sende en ansøgning om at få lov til at støvsuge bunden for knolde.

Men det bliver ikke uden protester.

Liv i dødsriget

Gerard Barron mener, at havbunden er verdens største ørken, og at det, der ligger dernede, er lige til at tage op. I mange år troede man også, at der intet liv var dernede. Derfor opkaldte man havdybder mellem 6 og 11 kilometer efter dødsriget Hades fra den græske mytologi. Den mørke og livløse underverden.

I løbet af årene har man dog fundet ud af, at det bestemt ikke er så dødt dernede, og det siges, at hver gang man undersøger havbunden, finder man noget nyt.

I 2016 var der særligt nyt. 4092 meter nede opdagede forskere en hvid spøgelseslignende blæksprutte, som hurtigt fik øgenavnet ’Casper, det venlige spøgelse’. Men ikke nok med, at man havde fundet et nyt dyr.

Man fandt ifølge Clara Grunnet også ud af, at den lægger æg på en svamp, som den sætter fast på de knolde, der skal redde Jorden.

- Der gik det op for dybhavsforskere, at de her knolde har en ret essentiel funktion for 'Casper den venlige blæksprutte', men muligvis også for en masse andre dyr og organismer, som vi ikke nødvendigvis kender til endnu, siger hun.

I 1980’erne lavede nogle tyske forskere et forsøg. De tog ned på fire kilometers dybde og pressede knoldene ned i sandet på havbunden, så de forsvandt. 26 år senere vendte tyskerne tilbage til samme sted og kunne konstatere, at dyrelivet ikke var, som det var, første gang de var dernede.

Jordens reserve

Kritikernes pointe er, at knoldene vokser så langsomt, at det har taget millioner af år for dem at blive til de klumper, som de er nu.

På den måde er de ikke genanvendelige, og der kommer heller ikke nye sten i menneskehedens levetid. Forskere har kaldt havbunden for vores bank, hvor fremtidens lægemidler og andre svar på kommende problemer kan ligge gemt.

Går vi ned og ødelægger det nu, får vi det ikke igen, lyder argumentet.

Selvom forskerne bliver klogere og klogere på livet dernede, ved de stadig meget lidt. Nogle eksperter siger, at vi ved mere om det rum, der er over os, end det dybhav, som er under os. Det er dermed at løbe en stor risiko, hvis mennesket begynder at pille ved tingene dernede, mener skeptikerne.

Clara Grunnet vil gerne tro på, at dybhavsmindedriften er den rigtige løsning for Jorden og menneskeheden.

Men hun er i tvivl.

- Der er en del af mig, der meget gerne vil tro på, at det her er en let teknologisk løsning på nogle ret uoverskuelige problemer. Det ville virkelig være rart. Men jeg er også helt vildt skeptisk over for, om det kan lade sig gøre, og om det er så bæredygtigt, som Barron og de andre påstår, siger hun.

Selv satser Gerard Barron på, at han kan komme i gang i 2024, og han er ikke i tvivl om, at de små knolde er Jordens redning.

Det vækker bekymring hos to af landets coronaeksperter, at smitten med Omikron-varianten de seneste dage er steget eksplosivt.

Det fortæller de til TV 2 lørdag.

Lørdag er antallet af konstaterede tilfælde steget til i alt 1840.

Dermed er der fundet 560 nye tilfælde siden fredag, hvor det samlede antal konstaterede tilfælde var 1280.

Det svarer til en stigning på 44 procent på ét døgn

Professor (mso) Mads Albertsen fra Aalborg Universitet siger, at vi den kommende tid er nødt til at holde godt øje med smittetallene.

- Stiger de for meget, er vi måske nødt til at have flere tiltag i værk. Og det går jeg ud fra, at myndighederne og regeringen sidder og ser meget nærmere på lige nu.

Selvom en række nye restriktioner fredag trådte i kraft, er de måske ikke nok til at stoppe smitten tilstrækkeligt, siger professoren og tilføjer:

- Spørgsmålet er, om vi har tid til at vente på at se, om restriktionerne virker.

Hos Aalborg-professoren ringer alarmklokkerne allerede, fortæller han. Vi har nemlig aldrig haft en variant, der stiger så hurtigt i vores population.

- Det ser næsten urealistisk ud, når man kigger på tallene.

Farligheden betyder ikke så meget

At nye restriktioner kan være nødvendige, vil professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen heller ikke afvise.

Han holder øje med, hvor hurtigt Omikron vokser om en uge.

- Det er ret afgørende for, hvor godt vores restriktioner har virket. Der skulle vi helst se, at stigningen holder op med at være en fordobling på to dage.

- Vi skal helst op på en fordobling på fire, fem, seks dage, siger han.

Nogle foreløbige - og usikre - data for Omikron peger på, at varianten måske ikke er lige så farlig for den enkelte som Delta-varianten, der lige nu dominerer de danske smittetal.

Vi er altså ganske, ganske bekymrede

Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut

Men faktisk er farligheden af Omikron ikke afgørende for, om varianten kan overvælde sygehusvæsenet, siger Viggo Andreasen.

Det skyldes Omikrons eksponentielle vækst med fordobling af smittetallet hver anden dag.

- Hvis man forestiller sig, at den skaber halvt så meget alvorlig sygdom som Delta, så svarer det til, at der to dage efter er dobbelt så mange syge.

Dermed er der lige så mange, der skal have behandling, som hvis det havde været Delta-varianten.

- Så hvis Omikron viser sig at være halvt så hospitalskrævende som Delta, så varer det faktisk kun to dage ekstra, før vi rammer grænsen for, hvad sygehusene kan nå, siger professoren.

Bekymring hos seruminstituttet

Lørdag har Epidemikommissionen valgt at hæve det nationale risikoniveau til niveau 4, som et det næsthøjeste.

Vurderingen er, at der er ”potentiale for høj sygdomsbyrde” den kommende periode.

I Epidemikommissionen sidder blandt andre direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum.

Lørdag aften siger han til TV 2, at han er meget bekymret for Omikrons hastige vækst.

- Når vi kigger en smule ind i fremtiden, kommer vi desværre nok til at se rigtig høje smittetal og dermed også formodentligt rigtig høje indlæggelsestal.

- Vi er altså ganske, ganske bekymrede, siger han.

Han peger på ét afgørende våben i kampen mod stigende smittetal: Vaccinerne.

- Grunden til, at vi lægger så meget vægt på vaccinerne, er, at vi har set, at vaccinerne beskytter os rigtig godt mod at blive alvorligt syg og indlagt på tværs af alle varianterne.

Derfor håber han, at danskerne vil tage imod tredje vaccinestik.

Delta plus Omikron

Et af problemerne med Omikron er, at vi fortsat har smitte med Delta i samfundet, siger professor Mads Albertsen.

- Så får vi mange flere tilfælde, og så kan vi se ind i en fordobling af smitten allerede om et par uger, siger han.

Så Omikron vil ikke fortrænge Delta?

- Nej, virusserne konkurrerer ikke mod hinanden. De konkurrerer mod de smitteforebyggende tiltag, som vi har i Danmark.

- Så hvis vi skal have Delta ned, skal vi have tiltag i samfundet, der bringer den ned, siger professoren.

Det er en dyster prognose, der er havnet på bordet hos regeringen i Storbritannien.

For den varsler om op mod 75.000 dødsfald i England, før foråret for alvor får fat, hvis regeringen ikke indfører yderligere restriktioner.

Prognosen ser på konsekvenserne af spredningen af den nye og mere smitsomme Omikron-variant og er udarbejdet af forskere på London School of Hygiene & Tropical Medicine, der har plads i Sage, som er det videnskabelige råd, der rådgiver den britiske regering i nødsituationer.

Og selv i det mest optimistiske scenarie - hvor vaccinerne har god effekt over for Omikron - forventer forskerne, at knap 25.000 mennesker dør i perioden 1. december til 30. april.

Indtil nu er over 127.000 mennesker i England døde med coronavirus, mens over ni millioner er blevet smittet. Der bor knap 56 millioner mennesker i England.

Spreder sig som en steppebrand

Advarslen kommer i en tid, hvor smittetallene er de højeste siden januar, og hvor den nye variant spreder sig som en steppebrand ud over England.

Netop nu fordobles antallet af smittede med omikron hver 2,4 dag, viser tal fra prognosen.

- Jeg synes, vores fremskrivninger er bekymrende, siger en af forskerne bag prognosen Nick Davies til BBC.

Prognosen medregner de nyeste restriktioner såsom krav om mundbind i supermarkeder, teatre og offentlig transport, coronapas på natklubber og ved større arrangementer samt en opfordring til at arbejde hjemmefra.

Dem annoncerede premierminister Boris Johnson onsdag, hvor han dog samtidig opfordrede England til fortsat at holde julefester derhjemme, i skolen og på arbejdet.

Det skabte overskrifter som "Don't go to work, but do go to parties" - på dansk "tag ikke på arbejde, men tag til fest" - på forsiden af avisen The Telegraph, der normalt er meget tro mod de konservative.

Samtidig rystede mange almindelige mennesker på hovedet af de nye regler i radioens og fjersynets nyhedsudsendelser.

Regeringens troværdighed i laser

De nye regler kommer i en tid, hvor netop en julefest har kastet Boris Johnson ud i et voldsomt politisk stormvejr.

Johnson er under anklage for i 2020 at have lagt hus til en julefest for medarbejderne i Downing Street 10, mens hans medborgere sad alene i julen, udvekslede julegaver med god afstand eller endda døde alene, mens familiemedlemmer sagde farvel over telefonen fra en parkeringsplads.

Den 18. december var det nemlig ulovligt at ses med andre end medlemmer af din husstand i London.

Afsløringen kom for knap to uger siden, og i denne uge kom en video frem, hvor Downing Streets pressemedarbejdere i dagene efter festen joker om den, mens de træner Johnsons dengang nye talsperson Allegra Stratton.

Og mange briter er rasende. Så rasende, at over halvdelen af dem nu mener, at Boris Johnson skal gå af. Det samme mener hver tredje, der stemte på ham ved det seneste valg i 2019.

Det er første gang, at manden, der blev valgt med det største flertal siden Margaret Thatchers valgsejr i 1987, er kommet under et sådan pres.

Og det kan skabe problemer i kampen mod coronavirus.

Ryster på hovedet af nye regler

Sagen om julefesten kommer nemlig efter en stribe skandaler for regeringen, der har givet grobund for en opfattelse af, at der gælder én regel for regeringen og andre regler for resten af englænderne.

Et tanke, som mange englændere gerne siger højt til journalister og på sociale medier.

Derfor er det store spørgsmål nu, i hvor høj grad de vil følge de nye regler. Og om Johnson tør tage nogle af de mere hårdtslående redskaber op af værktøjskassen i kampen mod den nye coronavariant.

Og det kan det se sort ud for den britiske regering, hvis man skæver til den seneste meningsmåling.

I den svarer 77 procent, at de er mindre tilbøjelige til at følge reglerne, nu hvor regeringen selv har brudt dem.

Festen i Downing Street 10 er ikke den eneste, der er blevet afsløret. Netop nu er der tale om ni fester i forskellige ministerier i dagene op til jul 2020 og i november 2020, hvor det var ulovligt.

Londons Politi har afvist at efterforske festen i Downing Street 10 18. december. En beslutning, der har skabt forargelse i Storbritannien, da knap 70.000 andre borgere har fået en bøde for at bryde lockdownreglerne i løbet af coronapandemien.

Hvad ville du tage, hvis du kunne fylde alt det i indkøbsvognen, som du ville?

Det var det valg, som Martin Sejbjerg lørdag stod overfor hos Spar-købmanden i Bækmarksbro. Her havde han to minutter til at tage alle de varer, han kunne nå.

- Jeg er meget nervøs og spændt, men det bliver en fed oplevelse, lød det før start.

Og der var god grund til at være nervøs. For indkøbsvognen skulle ikke fyldes med varer til Martin Sejbjerg selv, men derimod til hans svigerinde.

Det var nemlig hende, der havde puttet sin mands navn i puljen, da Spar-butikken oprindeligt lavede en konkurrence på Facebook, hvor vinderen fik lov til at tømme butikken.

Hverken svigerinden eller hendes mand havde dog mulighed for selv at tømme butikken lørdag.

- Min mand har fået corona, og jeg har termin om to uger, så jeg tør ikke lige løbe rundt. Så jeg har fået min svoger til at hjælpe mig, siger den egentlige vinder af konkurrencen Amalie Jeppesen.

Stor konkurrence på Facebook

Spar-købmanden i Bækmarksbro ville gerne gøre noget for lokalsamfundet, samtidigt med at de kunne få noget opmærksomhed om deres butik.

Jeg har fået en lille liste med hvilken rute, jeg skal løbe.

Martin Sejbjerg

Derfor lavede de konkurrencen på Facebook, hvor en heldig vinder ville få mulighed for at shoppe julegodter i to minutter, helt uden at skulle betale.

- Folk herude er rigtigt gode til at støtte op om os, og så vil vi gerne give lidt tilbage igen til de lokale, lyder det fra Oliver Povlsgaard, der er souschef i butikken.

Og reglerne er simple for de to minutter er simple.

- Han har to minutter fra han bliver lukket ind, til han står oppe ved kassen igen. Så må han tage, alt det han vil, på nær cigaretter, spiritus og modermælkserstatning, siger souschefen.

Masser kød i kurven

Ingen af Martin Sejbjergs 120 sekunder blev tilbragt i frugt og grønt-afdelingen. Han satte derimod snuden direkte efter kødet.

- Jeg har fået en lille liste med hvilken rute, jeg skal løbe. Så håber, jeg kan opfylde kravene. Jeg tror, det er julemiddagen, juleslikket og noget god vin, lød det inden start.

I alt nåede han at smide kød, slik og lidt ekstra i vognen for 5377,5 kroner, før tiden gik, og han igen stod ved kassen.

Og svigerinden var godt tilfreds.

- Det er megafedt. Det er helt overdrevet. Det kan vi meget godt bruge, og så skal svoger have en sejrsmiddag i aften, jubler Amalie Jeppesen efterfølgende.

Lørdag er antallet af konstaterede tilfælde med covid-19-varianten Omikron steget til 1840. Det skriver Statens Serum Institut på sin hjemmeside.

Dermed er der fundet 560 nye tilfælde siden fredag, hvor det samlede antal konstaterede tilfælde var 1280. Svarende til en stigning i antallet af konstaterede tilfælde på 44 procent.

Antallet af nye tilfælde er steget dag for dag den seneste uge. Eksempelvis blev der mandag opdaget 78 nye tilfælde.

Samtidigt er en større og større andel af de konstaterede tilfælde af covid-19 med Omikron-varianten. Den 1. december udgjorde de 1,7 procent af positive coronatest, mens de den 7. december udgjorde 8,1 procent.

Kan blive et problem næste uge

Selvom den seneste tids stigning i Omikron-tilfælde er forventet, er den desværre også stor.

Det siger Mads Albertsen, der er professor MSO på Aalborg Universitet og medlem af Statens Serum Instituts risikovariantgruppe, til TV 2.

Han kalder Omikron-smittetallene høje og betegner udviklingen som hurtig.

Samtidig siger han, at vi må håbe, smitten snart begynder at falde.

- I næste uge kan vi have et problem med, at vi får nok tilfælde af Omikron til, at det begynder at påvirke de samlede smittetal i Danmark, siger han og tilføjer:

- Antallet af smittede kommer til at blive domineret af Omikron om et par uger – senest.

Problemet med de mange Omikron-tilfælde er, at de kommer oven i Delta-tilfældene, siger Mads Albertsen.

De vil ikke fortrænge Delta?

Nej, virusser konkurrerer ikke mod hinanden. De konkurrerer mod de smitteforebyggende tiltag, vi har i Danmark, siger han.

Sygdomsforløbet er ukendt

Tilfældene med Omikron er især udbredte i aldersgruppen 20-29, hvor over en tredjedel af tilfældene er fundet.

De første to tilfælde i Danmark blev bekræftet 28. november, efter at de smittede var indrejst til Danmark fra Sydafrika. Siden er smitten med coronavarianten steget herhjemme.

Mens Omikron-varianten er betydeligt mere smitsom end tidligere varianter af covid-19 er det endnu uvist, om den fører til værre sygdomsforløb og flere indlæggelser.

Bliver den dominerende variant

Usikkerheden om Omikron var en medvirkende faktor til, at Epidemikommissionen tidligere lørdag løftede det nationale risikoniveau til 4, det næsthøjeste.

- Samlet set vurderes epidemien fortsat at være i vækst med udtalt samfundssmitte i alle sektorer og aldersgrupper.

- Hertil kommer at billedet er blevet yderligere kompliceret af den nye variant Omikron , hvor der i løbet af meget kort tid er tale om afledt samfundssmitte, hvor særligt en række supersprederbegivenheder har spillet en rolle, står der i den nationale risikovurdering.

Fredag sagde professor ved Aalborg Universitet Mads Albertsen at Omikron hurtigt kan blive den dominerende variant af covid-19 i Danmark.

- Hvis den følger den nuværende udvikling, så går der nok en til to uger, før det begynder at være omkring 50 procent af tilfældene, der er Omikron, i Danmark, sagde han.