Næsten 40.000 mennesker var lørdag på gaderne i Østrig for at demonstrere mod de seneste coronarestriktioner i landet og planer om at gøre vaccination mod covid-19 obligatorisk.

Den største af demonstrationerne fandt sted i byen Graz, der er den andenstørste by i Østrig. Her var op mod 30.000 mennesker ifølge politiet samlet.

Under sloganet "Fred, frihed, intet diktatur" marcherede de mange mennesker igennem byen i protest mod den østrigske nedlukning, der trådte i kraft i mandags.

Der var ligeledes demonstrationer i byerne Sankt Pölten, Klagenfurt og Innsbruck.

Demonstrationerne forløb overvejende fredeligt, omend mange demonstranter ikke bar mundbind, oplyser myndighederne.

Nedlukning gælder for vaccinerede og ikke-vaccinerede

Den østrigske regering ønsker at indføre et vaccinekrav i landet til februar. Et lovforslag herom bliver således fremlagt i anden uge af december.

En national nedlukning har været gældende i hele landet siden mandag, og det førte i sidste weekend til massedemonstrationer i hovedstaden Wien.

Nedlukningen af samfundet følger i kølvandet på meget høje smittetal i en længere periode og varer foreløbigt i ti dage. Det forventes dog, at den vil vare 20 dage frem til den 13. december.

Nedlukningen gælder for både vaccinerede og ikkevaccinerede.

Ikke-vaccinerede risikerer en bøde

Omkring to tredjedele af Østrigs befolkning er færdigvaccineret. Det er en af de laveste vaccinationsrater i Europa.

Men fra 1. februar næste år vil Østrig som det første land i EU gøre vaccination mod coronavirus obligatorisk.

Ifølge flere østrigske medier betyder vaccinekravet, at østrigere, som ikke er vaccineret, risikerer en bøde eller fængselsstraf efter den 1. februar.

Lørdag blev der registreret 1030 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere i Østrig, hvor der bor knap ni millioner mennesker.

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at Signe Kløve Dreyer bakker op om vaccination af børn mellem 5 og 11 år. Det er rettet til, at hun bakker op om vaccination af sine egne børn, der er 12 og 15 år.

Flere forældre er efter Sundhedsstyrelsens udmelding om vaccination af børn mellem 5 til 11 år i et stort dilemma: Skal deres barn vaccineres mod coronavirus eller ej?

Vi har brug for at undgå, at smitten går fra børnene til forældrene til bedsteforældrene

Helene Probst, vicedirektør hos Sundhedsstyrelsen

Det gælder blandt andet pædagog Mette Bladt, som er mor til to børn i netop den aldersgruppe.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at mine børn skal tage det voksne ansvar og lade sig vaccinere for at passe på dem, der er vaccinerede, siger hun torsdag i 'Go' aften Live'.

Vaccinerne kan gøre skolerne sikre

I øjeblikket er der mest smitte i aldersgruppen 5 til 11 år, og det mærker folkeskolelæreren Signe Kløve Dreyer på sit arbejde.

Hun arbejder i en 5. klasse på Skolen på Islands Brygge i København, hvor der i øjeblikket er et smitteudbrud. Således er der i løbet af de sidste fem dage konstateret 33 smittet på tværs af 14 klasser.

- Man kan jo sige, at hvis børnene i den aldersgruppe, jeg er sammen med, var vaccinerede og dermed blev smittet mindre, så ville skolen være et mere smittefrit sted, siger Signe Kløve Dreyer.

Hun forholder sig ikke til, hvorvidt forældre til børn mellem 5 og 11 år skal lade deres børn vaccinere. Men når det kommer til hendes egne børn, som er 12 og 15 år, har hun valgt at takke ja til vaccinen.

Som mor har Signe Kløve Dreyer også været i tvivl, om det var den rigtige beslutning.

Da hendes ældste datter skulle vaccineres, satte Signe Kløve Dreyer spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var nødvendigt, idet smitten på det tidspunkt var faldende.

Men så gav datteren selv udtryk for, at hun ville have stikket.

- Hun ville rigtig gerne, fordi hun ville beskytte resten af samfundet, lyder det fra Signe Kløve Dreyer.

Frygter for sin datters fertilitet

Tilbage til pædagogen Mette Bladt. Hun er selv blevet vaccineret mod covid-19, men alligevel tvivler hun på, om den er sikker for hendes børn.

Hun mener, at vaccinerne ikke er gennemprøvede, og derfor frygter hun langtidsbivirkningerne for børnene.

- Jeg har en datter på ni år, og jeg er bekymret for, om bivirkningerne vil gå ud over hendes fertilitet, forklarer Mette Bladt.

Ifølge Helene Probst, som er vicedirektør hos Sundhedsstyrelsen, er der flere, som deler den bekymring.

- Spørgsmålet om fertilitet har været et vedvarende rygte, men det er der ikke noget i, så det skal man ikke være bekymret om, siger hun.

Samtidig understreger hun, at der er blevet lavet studier på vaccinen, og de tyder ikke på, at fertiliteten bliver påvirket.

Børn udgør en stor andel af nysmittede

Imens fortsætter smitten med at stige landet over – især blandt børn, oplyste myndighederne fredag.

Den seneste uge har de 5- til 11-årige tegnet sig for 21 procent af alle nysmittede i Danmark.

Derfor er vaccinerne ifølge Helene Probst "det helt afgørende redskab" for at bevare det åbne samfund.

- Vi har brug for at undgå, at smitten går fra børnene til forældrene til bedsteforældrene, siger hun.

Bekymringen for at sprede smitten til de ældre aldersgrupper skyldes, at de er i øget risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19.

Alle passagerer ombord på flyene KL 1129 fra Amsterdam til Kastrup 23. november og KL 1345 fra Amsterdam til Billund 24. november anbefales at gå i isolation og lade sig teste.

Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse, efter første tilfælde af Omikron-varianten mistænkes at være fundet i Danmark.

Passagererne, der mistænkes at være smittet med den nye variant, er rejst fra Sydafrika til Amsterdam.

Første test skal tages i morgen søndag 28. november og anden test tirsdag 30. november.

De involverede passagerer kan først bryde isolationen efter negativ test på sjettedagen, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

Intensiveret smitteopsporing

Efter mistænkt fund af den nye variant igangsættes en intensiv smitteopsporing, skriver styrelsen.

- I forhold til de to første mistænkte smittetilfælde med Omicron i Danmark har vi igangsat intensiveret smitteopsporing. Det betyder, at vi både foretager smitteopsporing i 2. og 3. led.

Dermed vil nære kontakters nære kontakter også vil blive bedt gå i isolation og blive testet.

Generelt anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at indrejsende til Danmark fra Sydafrika, Lesotho, Eswatini, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Namibia lader sig teste og går i isolation, indtil der foreligger et negativt testsvar på fjerde- og sjettedagen efter indrejse.

Skærpelsen af retningslinjerne gælder, indtil der er mere viden om den nye variant Omikron, lyder meldingen.

Breder sig i Europa

Den nye coronavariant blev første gang opdaget i Sydafrika, men den har sidenhen bredt sig til en række lande - også i Europa.

Første tilfælde var i Belgien, men lørdag er Omikron også påvist i Storbritannien, Tyskland, Tjekkiet og nu - formentlig - i Danmark.

Coronavarianten frygtes at være en mere smitsom udgave af coronavirussen, men det er endnu uvist, hvor smitsom den egentlig er.

Omikron går også under betegnelsen B.1.1.529, og det skal undersøges, hvorvidt den kan true effektiviteten af de nuværende vacciner.

To tilfælde af coronavirusvarianten Omikron er med stor sandsynlighed påvist i Danmark hos rejsende fra Sydafrika.

Det oplyser Sundhedsministeriet på Twitter.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger om de to fund:

- Myndighederne har en begrundet mistanke om, at vi har de første to tilfælde af den nye variant Omikron i Danmark. Varianten er blevet fanget i de variant-PCR-test, som Statens Serum Institut (SSI) laver på positive prøver, og derfor har vi hurtigt fanget varianten.

- Vi er et af de lande, der har den mest omfattende overvågning af varianter, og derfor er det ikke overraskende, at vi tidligt finder tilfælde i Danmark, lyder det.

Om der er tale om Omikron-varianten vil først endelig kunne bekræftes inden for de næste dage, oplyser Sundhedsministeriet.

Alle på fly skal isoleres

De smittede personer er nu gået i isolation, og de danske sundhedsmyndigheder er i gang med en intens smitteopsporing ud i tredje led.

Det drejer sig konkret om nære kontakter samt disses nære kontakter.

Alle bliver nu opfordret til at gå i isolation og lade sig teste.

Samme anbefaling gælder alle, der var med samme fly, som de to smittede personer.

De to smittede er fundet ombord på disse fly:

KL 1129 fra Amsterdam til Kastrup 23. november KL 1345 fra Amsterdam til Billund 24. november

Personerne skal testes søndag 28. november og igen tirsdag d. 30. november. Først ved et negativt svar kan man blive fritaget fra isolation, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

Skærpet overvågning

Omikron blev konstateret i midten af november i Botswana og Sydafrika, og derfor holder de danske sundhedsmyndigheder nu skarpt øje med, om den smitsomme coronavariant kommer hertil.

Det sker ved hjælp af en særlig PCR-test, kaldet variant-PCR, som en ekspertgruppe på Aalborg Universitet under SSI har ansvaret for.

- Det er positivt, at vores stærke testsystem har fundet de sandsynlige tilfælde, så hurtigt efter vi blev opmærksomme på den nye variant Omikron, siger SSI-direktør Henrik Ullum i en pressemeddelelse og uddyber:

- Strategien er at forsinke ankomsten af denne nye variant til Danmark, indtil vi bliver klogere på dens smitsomhed, alvorlighed og evne til at undvige vaccineantistoffer.

Breder sig i Europa

Coronavarianten blev første gang opdaget i Sydafrika, men den har sidenhen bredt sig til en række lande.

Omikron er også fundet i Botswana og Israel, og de seneste dage er varianten konstateret i Europa.

Første tilfælde var i Belgien, men lørdag er Omikron også påvist i Storbritannien, Tyskland, Tjekkiet og nu - formentlig - i Danmark.

Coronavarianten frygtes at være en mere smitsom udgave af coronavirussen, men det er endnu uvist, hvor smitsom Omikron-varianten egentlig er.

Omikron går også under betegnelsen B.1.1.529, og det skal undersøges, hvorvidt kan true effektiviteten af de nuværende vacciner.

Et hospital i Tjekkiet fortæller lørdag aften, at der er registreret en smittet med den nye coronavariant, Omikron, på hospitalet.

- Den nye variant er blevet bekræftet, siger Vaclav Ricar, talsmand for det regionale hospital i byen Liberec, til tjekkisk tv.

Han tilføjer, at patienten er en kvinde.

Dermed er Omikron nået vidt omkring, selv om mange lande har indført rejserestriktioner, efter at den nye variant blev opdaget første gang i Sydafrika torsdag.

Alene lørdag aften har Storbritannien, Tyskland og Italien meldt, at de har fundet smittede med Omikron.

Inden da har blandt andet Belgien og Israel også meldt, at de har registreret varianten.

Formentlig smitte i Holland

Muligvis er den også i Holland.

Fredag landede to KLM-fly i Amsterdam. De havde tilsammen 600 passagerer fra Sydafrika med sig, og det viste sig, at 61 af dem er smittet med covid-19.

Sundhedsmyndighederne i Holland forsøger at finde ud af, om smitten er den nye variant.

Lørdag aften lyder det fra Holland, at der "formentlig" er smittede med Omikron blandt de 61 smittede.

Men det er ikke helt klart endnu.

Uvist, hvor alvorlig varianten er

Det er stadig heller ikke klart, om den nye variant er farlig. Det kan se ud til, at den er mere smittefarlig end de andre covid-19-varianter, der kendes.

Men om den også udløser en mere alvorlig gang corona, vides stadig ikke.

Eksperter har også udtrykt bekymring for, at de kendte vacciner mod covid-19 måske ikke kan holde den nye variant ude.

Men heller ikke det er der indtil nu kommet noget officielt om.

De næste dage begynder de første invitationer til vaccination af børn i aldersgruppen 5 til 11 år at tikke ind herhjemme.

Spørgsmålet er så, om forældrene til børnene vil lade deres små poder stikke med en dosis, der svarer til en tredjedel af den, som den voksne del af befolkningen er blevet tilbudt.

I en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, som professor Michael Bang og Hope-projektet står bag, har forældre i forskellige aldersgrupper svaret på deres villighed til at lade deres børn blive vaccineret.

Hos forældre fylder bekymringerne for bivirkninger mere, når det handler om deres børn

Michael Bang, professor ved Aarhus Universitet

I undersøgelsen har man spurgt forældre til børn i tre aldersgrupper:

Blandt 6-9-årige svarer 57 procent af forældrene, at de er villige til at få deres børn vaccineret. Blandt 10-12-årige svarer 73 procent af forældrene, at de er villige til at få deres børn vaccineret. Blandt 13-15-årige svarer 90 procent af forældrene, at de er villige til at få deres børn vaccineret.

Professor Michael Bang er ikke overrasket over, at der er lavere tilslutning til at få børn vaccineret, end der var til voksne:

- Når det handler om folk selv, er det hensynet til samfundet og ens borgerpligt, der er blandt de afgørende faktorer for, at man lader sig vaccinere. Også selvom man er bekymret for eksempelvis bivirkninger.

Michael Bang fortæller, at det er nogle andre faktorer, der spiller ind, når man skal tage beslutningen på vegne af sine børn. Og som tallene antyder, er der mere skepsis over for at få vaccineret børnene, jo yngre de er.

- Hos forældre fylder bekymringerne for bivirkninger mere, når det handler om deres børn. Nogle kan have opfattelsen, at det er mere hensigtsmæssigt, at barnet bliver smittet frem for at blive vaccineret, siger han.

Lavest tilslutning hos de yngste

I undersøgelsen er der lavest tilslutning blandt forældrene til den yngste gruppe af børn – nemlig dem i alderen 6-9 år.

Ifølge Michael Bang kan det dels forklares med, at bivirkningsbekymringerne er større, jo mindre børnene er.

Men han henviser også til den øgede trivsel, som immunitet i samfundet kan give børn. Argumentet er, at mindre smitte fører til, at børn vil blive mindre isoleret fra venner samtidig med, at frekvensen af tests vil blive sat ned. Og det vil øge trivslen, lyder det blandt andet fra Sundhedsstyrelsen.

Det – vurderer Michael Bang – i højere grad gælder de lidt ældre børn, der har et mere omfattende socialt liv end de helt små, der ikke har lige så mange kontakter.

Personligt ville jeg ikke stå her og anbefale vaccinen til raske børn, hvis det ikke var en, jeg var tryg ved

Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) godkendte vaccinen til børn i aldersgruppen 5 til 11 år torsdag. Og Sundhedsstyrelsen herhjemme fulgte trop fredag.

Et af de bærende argumenter for at indføre vaccine af børn i aldersgruppen var fra Sundhedsstyrelsen side, at det skal give mere immunitet i befolkningen og dermed kontrol med epidemien.

Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, sagde fredag, at hun håber på, at 70 procent i aldersgruppen bliver vaccineret.

- Personligt ville jeg ikke stå her og anbefale vaccinen til raske børn, hvis det ikke var en, jeg var tryg ved, sagde hun fredag, da godkendelsen blev præsenteret.

Hun understregede dog, at det er op til de enkelte forældre.

- Vi skal respektere både dem, der vælger vaccinen til, og dem, der vælger den fra, sagde Helene Probst.

Nyheden om den nye coronavariant, der har fået navnet omikron, har skabt fornyet bekymring verden over.

Forskere frygter dels, at den er mere smitsom, end de varianter vi kender til i forvejen. Desuden frygtes det, at den er resistent over for de vacciner, der er udviklet mod coronavirus.

Epicenteret for den nye coronavariant er det sydlige Afrika, hvor fra den hurtigt ser ud til at brede sig, og der er nu konstateret tilfælde i Asien og Europa. Senest i Storbritannien og Italien.

De skal ikke til vores lande først, de skal direkte til ud til de lande, der har brug for dem

Flemming Konradsen, professor i global sundhed Jens Lundgren: Virussen har bedre forhold i lavt vaccinerede lande

Ifølge Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, er det ikke overraskende, at der hele tiden kommer nye varianter af covid 19 – og at de nye varianter kan indeholde nye mutationer.

Han siger til TV 2, at virussen har bedre forhold for at udvikle sig i lande, hvor vaccineraten er lav som i Sydafrika på grund af manglende immunitet.

- Derfor har virus fortsat rimelig frit spil til at smitte mange mennesker hver dag. Og det har den gjort, siger han.

Han mener derfor, at det er vigtigt, at hele verdens befolkning bliver vaccineret.

- Vi bliver nødt til at tænke på en pandemi, som det den er. Nemlig en verdensomspændende problematik. Derfor skal den løses verdensomspændende. Jeg håber, at de vestlige ledere tager det til sig. Vi løser det ikke alene i vores del af verden, siger han.

Flemming Konradsen: Vaccinerne skal ud til de lande, der har brug for dem

Han bakkes op af Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet.

- Vi skal have færre doser på lager. Vi skal lade være med at hobe vacciner til lager. Vi har i øjeblikket en overforsyning af vacciner i en række rige lande. De skal ikke til vores lande først, de skal direkte til ud til de lande, der har brug for dem, siger han til TV 2.

Flemming Konradsen siger, at det på nuværende tidspunkt ikke er til at vide, om det ville have afhjulpet problemerne med den nye variant, hvis området hvor den opstod, havde modtaget flere vacciner fra for eksempel Danmark.

Han mener dog, at det på det generelle plan ville hjælpe, hvis der var en mere lige adgang til vacciner mod corona på det globale plan.

- Vi skal investere flere midler for at udvikle sundhedssystemet i lav- og mellemindkomstlande. Vi skal også tænke på, om nogle af de tabletbaserede behandlinger, der er kommet, kan benyttes i lavindkomstlande. Vi skal støtte dem med øget testning og så videre, siger han.

I 30 år har Kaj Kirk spankuleret rundt blandt sin bestand af hjortevildt på gården ved Snedsted i Thy. Men om få måneder er det slut.

13. februar 2022 skal de 13.000 danske hjortedyr, som Fødevarestyrelsen vurderer findes, være øremærket. Men det stiller avlerne over for en umulig opgave, da det stresser dyrene, at skulle holdes fast, mens de bliver mærket med to øremærker eller én chip.

- Det glade vanvid

På gården i Thy får det også konsekvenser. Her er Kaj Kirk nu i gang med at skyde sin dyr. Én efter én. Uge efter uge for ikke at stresse flokken unødigt.

- Det er det glade vanvid. Vi går efterhånden til i regler, lyder det fra den frustrerede avler, mens han gør klar til at flå sit dyr.

Øremærkekravet er en udløber af EU's forordning om dyresundhed. Den blev vedtaget i 2016 og skal sikre, at smitsomme sygdomme ikke spreder sig blandt dyr og via animalske produkter i EU.

Ingen dispensation

I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der er myndighed for området. Her lyder vurderingen, at der ikke umiddelbart er mulighed for at give dispensation for mærkningskravet, men de undersøger sagen.

Dermed risikerer avlere som Kaj Kirk dagbøder, hvis de ikke følger reglerne om øremærkning.

- Jeg kan overhovedet ikke se logikken. Jeg sælger ingen dyr og får ingen ind, forklarer han.

I Sverige er mærkning ikke et krav

Der er stor forskel på, hvordan de forskellige EU-lande tolker EU's forordning om dyresundhed. I Sverige kræver myndighederne eksempelvis ikke, at hjorteavlere mærker deres indhegnede dyr.

Det oplyser Svenske Hjorteforening til sin danske modpart. Det vækker undren hos Venstre:

- Vores frygt er, at man laver en overimplementering. Implementeringen skal se, så man kan opretholde danske hjortefarme, lyder det fra Thomas Danielsen, der er medlem Folketingets miljø- og fødevareudvalg for Venstre.

- Vi har ikke været hurtige nok til at finde en løsning. Det beklager jeg over for hjorteavlerne.

Nikolaj Veje, direktør, Fødevarestyrelsen

Venstremanden peger på, at en mulig løsning kunne være mærkning af døde dyr, der skal sendes til slagtning. På den måde kan man ifølge venstremanden leve op til EU-lovgivningen.

- Hvis andre EU-lande kan implementere på en mere lempelig måde, så kan vi også i Danmark, understreger han.

Fødevarestyrelsen beklager

Det har ikke været mulig at få en kommentar fra Fødevareminister Rasmus Prehn (S), der i stedet henviser til Fødevarestyrelsen, der nu er ved at undersøge muligheden for dispensation efter EU-reglerne.

- Det er beskrevet meget overordnet og upræcist i forordningen. Vi er nødt til at være sikker på, at vi finder en løsning, der er i overensstemmelse med reglerne.

- Men vi er fuldt ud på linje med hjorteavlerne, forklarer Nikolaj Veje, der er direktør i styrelsen.

Ifølge foreningen Dansk Hjorteavl kan op mod 100 af de 465 danske hjortefarme dreje nøglerne om på grund af de nye regler.

- Vi har ikke været hurtige nok til at finde en løsning. Det beklager jeg over for hjorteavlerne, erkender Nikolaj Veje.

Et dyr om ugen

Tilbage på farmen i Thy har Kaj Kirk kniven i hånden og gør så småt klar til at flå hjorten. Han regner med at skyde et dyr hver uge frem til 13. februar.

- Vi har haft stor glæde af dyrene. Jeg føler virkelig, at det er en hån, når vi ikke kan få lov til at have den glæde, forklarer han.

Han vil ikke afvise, at truslen om dagbøder kan være med til at tømme indhegningen for det sidste dyr.

- Men tiden vil vise om jeg kommer til at glemme et par stykker eller lågen står åben, slutter han og går i gang med at skille skind fra krop på dagens døde hjort.

Storbritannien strammer coronareglerne med mundbind og karantæne på grund af den nye coronavariant Omikron.

Det siger Boris Johnson, den britiske premierminister, på en pressekonference lørdag aften.

Der er fundet to tilfælde af smitten i Storbritannien.

Den britiske sundhedschef, Chris Whitty, siger, at antallet af smittede med den nye variant ventes at stige i de næste par dage.

Premierministeren siger, at personer, der mistænkes for at være smittet med varianten, skal isolere sig i ti dage. Det gælder, uanset om man er vaccineret.

Strammere indrejseregler

Der skal igen bruges mundbind i butikker og i den offentlige trafik, skriver BBC. Disse regler vil blive gennemgået igen om tre uger.

Rejsende til Storbritannien vil også mærke stramningen.

- Vi må gøre mere og indføre et mere omfattende sæt regler af test for personer, der kommer til Storbritannien fra resten af verden, siger Boris Johnson.

- Enhver, der ankommer, skal inden afslutningen på dag to i Storbritannien tage en pcr-test og isolere sig, indtil resultatet foreligger.

Tvivl om Omikron-varianten

Det er dog fortsat uklart, hvor farlig Omikron-varianten egentlig er.

Chris Whitty siger, at der er en mulighed for, at varianten til en vis grad kan snige sig uden om vaccinebeskyttelsen.

Men han siger også, at selv om den måske er i stand til at smitte vaccinerede, hvad vi ikke ved endnu, så kan vaccinationer måske være nok til at undgå alvorlig sygdom og død.

Men det er ikke surt det hele.

Boris Johnson siger, at han er sikker på, at julen i år bliver langt bedre end julen i fjor, da der var langt hårdere restriktioner end i øjeblikket i Storbritannien.

Drømmen om en dansk vaccinefabrik blev slået stort op, inden seks forskellige virksomheder mødtes med repræsentanter fra styrelser, Statens Serum Institut (SSI) og Kammeradvokaten.

Alligevel endte forløbet, som TV 2 har beskrevet på baggrund af en aktindsigt, uden en fabrik.

Men det var helt forventeligt, lyder dommen fra en række eksperter, som har set referaterne fra mødet.

Det var et helt håbløst projekt fra begyndelsen

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi

For idéen om en dansk vaccinefabrik var hverken realistisk eller fornuftig for vaccineproducenterne eller for Danmark.

Manglede viden

Ole Helby Petersen, der er professor og centerleder på Roskilde Universitet og ekspert i kontrakter mellem den offentlige og den private sektor, kalder det "bemærkelsesværdigt", hvor lidt interesse de seks vaccineproducenter udviste.

- Ud fra den viden vi har om markedsopbygning og udbud af komplekse opgaver, virker regeringens planer ikke realistiske. Det er også det, man ser ved markedshøringerne. Der er ikke rigtig nogen vaccineproducenter, der bider til bolle, siger han.

Ifølge Ole Helby Petersen bunder den manglende interesse i flere ting. Først og fremmest at man har savnet viden om det marked, man ville ind på.

- Der er meget i det her forløb, der peger på, at man ikke har voldsomt dyb indsigt i det marked, man undersøger, siger Ole Helby Petersen.

Han understreger, at markedshøringerne er foregået helt efter bogen og standardprocedurer inden et eventuelt udbud. Men det ændrer ikke på, at tilgangen fra starten af har haft karakter af det "urealistiske".

For sent ude med for kort tidshorisont

Da professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg hører ordene "dansk vaccinefabrik", sukker han.

- Det var et helt håbløst projekt fra begyndelsen. Meget bizart. Det blev aldrig rigtig klart, hvad fabrikken skulle, og tidshorisonten var også helt urealistisk, siger sundhedsøkonomen fra VIVE.

Samme pointe lufter flere af vaccinefabrikanterne undervejs i markedshøringen. De ser 2022 som et enten optimistisk eller decideret urealistisk mål for en færdig fabrik på dansk jord.

Et andet problem ved den danske fabriksdrøm var ifølge Jakob Kjellberg, at statsminister Mette Frederiksen (S) havde set sig varm på mRNA-teknologien. Teknologien kræver et meget specifikt setup, og oven i det havde vaccineproducenterne allerede bygget en del fabrikker rundt om i verden, lyder det.

Den pointe er den tidligere direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen enig i.

- Det er svært at se idéen med at lave en kopi af en fabrik, der allerede eksisterer. Og man kan ikke få eneret på et produkt, der er efterspørgsel på i hele verden, siger han.

Ønsketeknologien var svær

Selvom mRNA-vaccinerne stod højt på ønskelisten, var det kun én af de seks vaccineproducenter, der baserede sit produkt på den teknologi, nemlig franske Sanofi. Men de var allerede dengang sakket langt bagefter Pfizer og Moderna.

At hverken Pfizer eller Moderna var med til høringerne, kalder Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på SDU, "bemærkelsesværdigt".

Men på den anden side er det logisk, mener han.

- For dem ville det være næsten latterligt at sætte noget op kun for det danske marked. Vi køber jo deres vacciner uanset hvad, siger han.

Rådgivet af taskforce

TV 2 ville gerne have Statsministeriet til at forholde sig til kritikken og blandt andet svare på, hvordan statsministeren var blevet rådgivet undervejs i forløbet.

Men Statsministeriet henviser til Erhvervsministeriet, der har sendt et skriftligt svar, hvori der blandt andet står, at der har været etableret en rådgivende taskforce inden markedshøringen.

Da jeg så indkaldelsen til møderne, var min tanke, at det her var pligtarbejde, fordi statsministeren har ønsket det

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi

Ministeriet bliver også spurgt ind til, hvorfor hverken Moderna eller Pfizer var med til høringerne.

- Markedsundersøgelsen har været åben for alle interesserede virksomheder, lyder det.

Rettidig omhu eller pligtarbejde?

En fabrik ville, ifølge Mette Frederiksen, også give mening, fordi Danmark ville være bedre rustet mod epidemier i fremtiden.

Men det argument køber Jakob Kjellberg ikke. Han ser markedshøringen som et udtryk for en "forsimplet tankegang" om, at en vaccinefabrik, der kan lave én vaccine, kan lave alle vacciner.

- Chancen for, at man kan ramme præcis det, der er brug for og levere det hurtigere, end hvad markedet kan, er næsten lig nul, siger han.

Kjeld Møller Pedersen kalder planerne for "utopiske".

- Da jeg så indkaldelsen til møderne, var min tanke, at det her var pligtarbejde, fordi statsministeren har ønsket det, men man ville ikke komme særlig langt. Det bliver bekræftet nu, hvor vi kan se, hvad der blev talt om på møderne, siger han.

Rejsen til Israel

Til gengæld har møderne måske tjent et andet formål, mener Kjeld Møller Pedersen. Han ser udmeldingen om en dansk fabrik i samme kategori som den tur til Israel, Mette Frederiksen var på først på året.

Her drøftede hun sammen med Israels daværende premierminister, Benjamin Netanyahu, og Sebastian Kurz, der på det tidspunk var kansler i Østrig, "mulighederne for et tættere samarbejde omkring covid-19 og vacciner".

- Det er begge to symbolprojekter. Man ville vise, at man undersøgte muligheden for en dansk vaccineproduktion. Men havde man forholdt sig seriøst til det, ville man meget hurtigt have set, at det ikke var realistisk, siger Kjeld Møller Pedersen.

Han vurderer, at en væsentlig årsag, til at møderne i maj blev afholdt, var for at parere kritik i kølvandet på Israel-besøget og fabriksdebatten.

- Hvis der kommer kritiske spørgsmål a la "hvad skete der egentlig på den front?", så kan statsministeren gemme sig bag høringerne, siger han.

Da flere danske politikere udtrykte ønske om igen at få en dansk vaccinefabrik, var der global mangel på vacciner.

Jakob Kjellberg kalder det "helt vildt", at debatten var baseret på præmissen om vaccinemangel, blandt andet fordi han og andre eksperter pegede på, at produktionen ville stige hen ad vejen.

- Det var hat og briller. Kapaciteten er jo steget, og nu har vi masser af doser, siger han.

En bedre lodseddel

De mange doser har Danmark sikret sig gennem de aftaler, som EU har indgået. Ifølge Ole Helby giver det både Danmark større forhandlings- og købekraft at være en del af det europæiske samarbejde end at satse på at gå enegang.

- Ellers bliver vi hurtigt musen, der forhandler med elefanten, siger han.

Selvom den danske vaccinefabrik er blevet skudt til hjørne, har én af vaccineproducenterne fået mere ud af det end de andre fem: I august meldte Sundhedsministeriet ud, at Bavarian Nordic får 800 millioner kroner til udviklingen af en coronavaccine.

Den beslutning er – i modsætning til en dansk fabrik – fornuftig, mener Nils Strandberg Pedersen. Han kalder det "en lodseddel, der er værd at investere i".

For selvom mRNA-vaccinerne har vist sig at blive de første vindere i vaccinekapløbet, kan andre vaccineteknologier på længere sigt vise sig at have fordelen, eksempelvis i form af længerevarende immunitet.

- Vi har jo masser af mRNA-vacciner, selvom vi ikke selv har fabrikken og gudskelov for det. Nu er spørgsmålet så, om vi kan finde en bedre teknologi på sigt, siger han.