Skoler, fritids- og dagtilbud er fortsat åbne i Københavns Kommune, men mandag har kommunen indført en række tiltag på området.

Det oplyser kommunen på sin hjemmeside.

Her fremgår det blandt andet, at forældrene bliver bedt om at aflevere og hente børnene uden for, og at skolebørn på tværs af klasser som udgangspunkt ikke skal have undervisning eller frikvarter sammen.

TV 2 har været i kontakt med Københavns Kommune, som ikke har en medarbejder med mulighed for at stille op til et interview i dag. TV 2 har dog modtaget et skriftligt svar.

- Med afsæt i anbefalingerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed har skoler og dagtilbud i København og Børne- og Ungdomsforvaltningens øvrige enheder fået en række anbefalinger, skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen blandt andet i mailen, hvori flere af tiltagene også beskrives.

Da der er tale om anbefalinger, kan Københavns Kommune ikke oplyse, hvor længe de nye tiltag vil være i brug.

Tiltagene kommer efter stigende smitte i Københavns Kommune, hvilket blandt andet ses på kommunens incidenstal. Det angiver, hvor mange nye smittede der i den seneste uge har været per 100.000 indbyggere i kommunen.

I Københavns Kommune er incidenstallet mandag 686,3. Dermed overskrider det Epidemikommisionens grænse for, hvornår der skal foretages lokale tiltag i kommuner med høj smitte - grænsen blev i sidste uge sænket til en incidens på 400.

Det er jo i sig selv bekymrende at have et højt smittetal, det vil vi jo gerne have ned så hurtigt som muligt

De seneste tal fra Statens Serums Institut (SSI) viser, at 43 kommuner har et incidenstal over 400 og derfor anbefales at indføre yderligere tiltag.

Anbefalingerne har Sundhedsministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) lavet i samarbejde. TV 2 har været i kontakt med Kommunernes Landsforening, der på nuværende tidspunkt ikke har et overblik over, hvordan det ser ud på tværs af kommunerne.

En af de kommuner, der også har indført en række tiltag på området, er Herlev. Kommunen har problemer med stigende smitte og har mandag det næsthøjeste incidenstal blandt alle landets kommuner.

Derfor har kommunen indført flere tiltag, blandt andet at opdele klasserne og have fokus på rengøring og håndhygiejne. Ifølge Hannah Wilson, der er centerchef på Center for Børn, Unge og Familier i Herlev, er tiltagene blevet taget godt imod.

- Vi havde høje incidenstal allerede i sidste uge, så der satte vi en række tiltag i gang, i henhold til de anbefalinger der er fra Sundhedsstyrelsen. Vi har også tilbud om to ugentlige test til børn over ni år og personale på skolerne, og det er der heldigvis rigtig mange, der benytter sig af, siger hun og tilføjer:

- Vi arbejder hele vejen rundt omkring børnene. På et møde med Styrelsen for Patientsikkerhed har vi i dag fået bekræftet, at vi gør alt, hvad vi kan og gør det, der ligger inden for vores muligheder i Herlev Kommune.

Hannah Wilson fortæller, at Herlev Kommune i høj grad oplever, at det er børnene, der driver smitten, og at den efterfølgende breder sig i husstandene.

Det understreges blandt andet også af, at en af skolerne i kommunen – Lindehøjsskolen – har fået påbud om at lukke 0-5. klasse på grund af et coronaudbrud. Påbuddet, der er udstedt af Styrelsen for Patientsikkerhed, gælder i en uge og stopper lørdag, som det ser ud lige nu.

Kommunen er da også meget opmærksomme på den stigende smitte og forsøger at begrænse smitten.

- Vi har ikke nogen smitteudbrud på vores plejecentre eller blandt vores ældre – det er det, der ville bekymre os rigtig meget, hvis der var det. Men generelt vil vi jo gerne holde smitten ude af kommunen, siger Hannah Wilson.

Antallet af coronasmittede i Danmark stiger i disse dage. Det seneste døgn er der registreret 3670 nye smittede med corona - det højeste antal i år.

Over en tredjedel af landets kommuner har i øjeblikket så meget smitte, at Sundheds- og Ældreministeriet anbefaler dem at følge en række lokale tiltag, der skal bringe smitten ned.

Det drejer sig om det såkaldte incidenstal - smittede per 100.000 indbyggere over syv dage. Grænsen er fra mandag 400 smittede mod tidligere 500.

37 kommuner anbefales at indføre tiltag, da de samtidig også har mindst 20 smittetilfælde de seneste 7 dage.

En af de kommuner er Vesthimmerland. Her lyder incidenstallet på 418, mens der har været 152 smittetilfælde.

Allerede i sidste uge var kommunen opmærksom på udviklingen, og derfor har man indført flere restriktioner, fortæller borgmester Per Bach Laursen (V).

- Vi tog fat på Styrelsen for Patientsikkerhed, og da vi vidste, at det især var på folkeskolerne, at vi har et problem, indførte vi allerede i sidste uge, at vi opdeler eleverne i forskellige grupper.

- Vi kan også se, at der er en del tilfælde hos de over 60-årige, og der har vi kommunikeret med seniorforeninger og pensionistforeninger.

- Det kunne være en begrænsning af antallet til arrangementer, og om det overhovedet er nødvendigt, siger Per Bach Laursen.

Der er som nævnt tale om anbefalinger, og kommunerne er derfor ikke tvunget til at indføre tiltag mod smitte med covid-19.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at den kun bliver involveret, hvis kommunerne ønsker det, eller hvis smitten stiger meget voldsomt.

Opfordringerne, der kan findes på coronasmitte.dk, retter sig især mod skoleområdet. Kommunerne anbefales at opdele elever klassevist i frikvarterer og pauser, og så bør større arrangementer på skolerne aflyses.

Medarbejdere og forældre opfordres til at holde afstand, og i daginstitutioner bør aflevering og afhentning foregå udendørs.

Det er væsentligt, at kommunerne gør noget ved stigende smitte, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

- Vi ser en epidemi, der nu udvikler sig i Danmark. Det er særligt blandt uvaccinerede børn og unge, skoler og daginstitutioner. Og nogle steder i landet er der mere smitte end andre steder.

- Typisk i kommuner, hvor der bor store familier i små lejligheder. Derfor er det vigtigt og væsentligt, at kommunerne laver ekstra smitteforebyggende tiltag, og det er det, der er stort fokus på nu. Og der følger sundhedsmyndighederne dag for dag løbende udviklingen, siger han.

Det er blandt andet Holbæk, Sorø og Lyngby-Taarbæk, der ligger over grænsen på 400 og har mindst 20 tilfælde.

Kommuner som Herlev og Hvidovre er langt over grænserne. De har incidenstal på henholdsvis 822 og 776 samt 237 og 413 registrerede tilfælde.

Det seneste døgn er der registreret 3670 nye smittede med corona i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af dagligt smittede er det højeste i 2021. Vi skal tilbage til 18. december 2020 for at finde et højere antal daglige smittetilfælde - dengang var tallet 4508.

De positive prøver er fundet blandt i alt 151.281 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 2,43.

Dermed stiger positivprocenten, da søndagens tal viste en værdi på 2,03.

Positivprocenten har ikke været højere siden 5. januar, hvor den ramte 2,66 procent.

Antallet af indlagte stiger med 10 personer til i alt 356. Af disse ligger 40 på en intensivafdeling, og heraf får 23 personer hjælp til at trække vejret ved hjælp af en respirator.

Yderligere fem personer er det seneste døgn døde med covid-19 i kroppen herhjemme. Det betyder, at der nu i alt er 2772 smittede personer, der er døde under coronaepidemien.

Ifølge Lars Østergaard, der er professor på Aarhus Universitet og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, vil vi i den kommende tid se et endnu højere antal smittede.

Det skyldes, der går noget tid, inden coronapasset opnår den ønskede effekt.

- Det er forventeligt, at flere vil lade sig teste, lade sig vaccinere og få det tredje stik efter coronapasset er blevet indfaset, siger han til Ritzau.

Han vurderer, at der vil gå flere dage og måske uger, inden vi ser virkningen af coronapasset. Han understreger dog, at det på sigt vil få smittetallet til at falde igen.

- Det vil begrænse smittespredningen i samfundet, og så vil det hindre, at nogle kommer ind et sted og bringer smitten videre, lyder det fra Lars Østergaard.

Få det store coronaoverblik fra TV 2 i denne artikel.

Et levn fra den kolde krig er nu blevet valgstof i Syddjurs Kommune.

Molen i Ebeltoft Vig, som også går under navnet ’Natomolen’, har udtjent sit formål som forsvarsfunktion. I den forbindelse har Forsvarsministeriet for et par uger siden fået penge fra Nato til at rive molen og anlæggene ned.

Det vakte glæde hos nogle af naboerne i området, som blandt andet er generet af lugt fra opsamlet tang og molens mange forskellige besøgende.

Omvendt så koldkrigsentusiaster, lokale og dykkere, at molen blev bevaret. Deres håb er, at politikerne kan blive overbevist om at overtage ’Natomolen’ og dermed undgå nedrivning.

- Jeg synes, det vil være synd at rive den ned, fordi den har en kæmpe værdi for mange forskellige, der bruger den, siger medlem af Bevar Natomolen Ivan Munk til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Det er lystfiskere, det er dykkere, det er kanoroere, det er turister og motionister. Der er altid liv her året rundt. Og så vil vi sørge for, at der ikke bliver taget en forhastet beslutning om at rive den ned.

Kan pengene fra Nato blive brugt på andet, er Enhedslisten i Syddjurs villige til at se på sagen igen.

- Vi vil gerne have, man undersøger det. Men økonomisk vil vi ikke påtage os at give Syddjurs Kommune en stor ekstraregning for at bevare det her sted, siger byrådsmedlem Jesper Yde Knudsen (Ø).

Partiet mener, at pengene i stedet kan gå til skoler og daginstitutioner. Samtidig vil Enhedslisten også problemet med den rådnende tang omkring molen til livs.

Det er en lokal frygt, at kommunen ender med regningen, men også med det miljømæssige ansvar, hvis det viser sig, at det siver med olie fra det indbyggede røranlæg i molen.

I 2017 ledte det til, at Syddjurs Kommune opfordrede til at fjerne molen. Tidligere borgmester Claus Wistoft (V) rettede dengang henvendelse til daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at få en afklaring.

I dag holder borgmesterkandidat Claus Wistoft fast i beslutningen. Molen skal nedrives, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det har været diskuteret med Forsvaret de seneste ti år. Det er vigtigt for os, at Forsvaret påtager sig ansvaret miljømæssigt i forhold til stedet, siger Claus Wistoft.

Så du vil ikke kæmpe for Natomolens besvarelse, hvis du bliver borgmester?

- Jeg vil kæmpe for, at molen bliver ryddet op, og miljøforholdene bliver bragt i orden.

- Og så vil jeg rigtig gerne være med i en dialog om, hvordan vi kan erstatte de her faciliteter, så de samme grupper går gavn af det i fremtiden, siger Claus Wistoft.

Den akutte mangel på sygeplejersker betyder nu, at der ansættes pædagoger, fysioterapeuter og socialrådgivere på flere af landets sygehuse, som skal varetage nogle af sygeplejerskernes arbejdsopgaver.

Det fremgår af planer fra landets to største regioner, Region Midtjylland og Region Hovedstaden, skriver Berlingske.

Begge regioner oplever et stort pres på deres sygehuse som følge af et stigende antal coronapatienter, mange ubesatte stillinger og frustrationer blandt sygeplejersker, der nægter at arbejde over i kølvandet på sommerens strejke.

Derfor skal andre faggrupper tage sig af såkaldte ”patientnære opgaver”.

- Der er nogle opgaver, der løses af sygeplejersker, som godt kan løses af andre faggrupper, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), formanden for hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

Blandt andet skal farmakonomer hjælpe med medicin, mens ergoterapeuter og fysioterapeuter kan hjælpe patienter ud af sengen og følge dem på toilettet.

Og selvom det kan lyde som et nybrud, at pædagoger og socialrådgivere skal arbejde på hospitaler, er det ikke nyt, at andre faggrupper overtager sygeplejerskers arbejdsopgaver.

Op mod finanskrisen gik portører blandt andet ind og blev operationsassistenter, fordi der var mangel på sygeplejersker.

- Der er nogle arbejdsopgaver, hvor det ikke er nødvendigt, det er uddannede sygeplejersker. Tanken er ikke at ansætte en portør til at lave hjertekirurgi. Der vil være nogle arbejdsopgaver, hvor det det ikke kræver de specifikke kompetencer, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

Han vurderer derfor ikke, at det er problematisk at ansætte andre faggrupper, så længe der er mangel på sygeplejersker.

Blandt sygeplejerskerne er man dog på vagt over for udviklingen med at lade andre faggrupper overtage deres job.

- Forudsætningen er, at der sikres en fagligt begrundet arbejdsdeling, så patientsikkerheden er i orden. Der er mangel på kvalificerede sundhedsfaglige medarbejdere i sundhedsvæsenet, men sygeplejerskers kerneopgave skal udføres af sygeplejersker, som kan observere den enkelte patient og handle på det, de ser, siger Kristina Robins, kredsformand for sygeplejerskerne i Region Hovedstaden, til Berlingske.

Alligevel forudser sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, at løsningen med andre faggrupper på sygehusene vil vare i mange år endnu.

- Med den demografi og de bosætningsmønstre, folk har, vil mange sygehuse blive presset endnu mere, og det er meget tænkeligt, at det er en løsning, som vil vare 10-20 år ud i fremtiden, siger han.

Ulempen ved løsningen er dog, at det vil skabe mindre fleksibilitet.

- Det er rigtig godt at have sygeplejere i organisationen, for de har en bred viden, og dem kan du flytte rundt, når der er behov for det. Andre faggrupper har en smallere viden og er for eksempel ikke trænet i sårpleje, siger Jakob Kjellberg.

Tre sneleoparder i Lincoln Children's Zoo i Nebraska er døde af komplikationer fra smitte med covid-19.

Det skriver flere medier.

De tre sneleoparder - Ranney, Everest og Makalu - begyndte ellers at blive behandlet for virussen i sidste måned. Men de kom sig altså aldrig.

- Det her tab er hjerteskærende, og vi sørger alle sammen, skriver den zoologiske have på Facebook.

Det er ikke første gang, at en zoologisk have har kæmpet med coronasmitte.

En hunløve i den indiske zoo Arignar Anna Zoological Park mistede livet i juni, mens en hanløve fra Honolulu Zoo døde i oktober.

Imens er andre dyr også blevet smittet - både store katte og gorillaer - men langt de fleste er kommet sig.

Det gælder også to tigre fra Lincoln Children's Zoo, Axl og Kumar. De blev smittet med coronavirus nogenlunde samtidig med sneleoparderne, men er raske igen.

Det vides ikke, hvordan tigrene og sneleoparderne er blevet smittet, og om de led af sygdomme i forvejen. Men generelt er kattedyr mere modtagelige over for covid-19.

- Kattedyr er - ligesom mink - mere modtagelige over for netop covid-19, fordi deres såkaldte receptorer, som virus kan binde sig til, er næsten identiske med menneskers receptorer, forklarede Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi på Københavns Universitet, tidligere til TV 2.

Generelt ses coronavirus hos dyr i fangenskab relativt sjældent, men smitte blandt dyr er noget, der har bekymret forskere under pandemien.

Når en virus inficerer en ny art, risikerer virussen nemlig at mutere.

I slutningen af 2020, da virussen sprang over til opdrættede mink i Danmark, udviklede virussen mutationen cluster-5. Og det rejste en masse spørgsmål om, hvilke konsekvenser mutationen kunne få for mennesker eller for vaccinerne.

- Der er en risiko for, at nogle mutationer overkommer det forsvar, vi har, har Lone Simonsen, professor i folkesundhed ved RUC, tidligere forklaret til TV 2.