Ansatte på hoteller og restauranter er den faggruppe, hvor den største andel er testet positive for covid-19.

Det skriver Fagbladet 3F, der har tallene fra en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Ifølge opgørelsen er 10,23 procent af medarbejderne på hoteller og restauranter testet positive for covid-19.

Den gruppe, hvor den næststørste andel af medarbejderne er testet positive er i sundhed og socialvæsenet - her er 9,88 procent testet positive.

Det fremgår ikke af opgørelsen, hvilken tidsperiode den dækker over. Opgørelsen er offentliggjort 9. november.

Ikke overrasket

Professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos er ikke overrasket over, at det er ansatte på hoteller og restauranter, der er den gruppe, hvor den største andel er blevet testet positive.

- I hotel- og restaurationsbranchen sker smitten mere i det skjulte. Ansatte kan ikke se på en gæst, om vedkommende er smittet, og de møder rigtig mange forskellige mennesker, som kommer mange forskellige steder fra.

- Og så er risikoen for at blive smittet nok også lidt højere. Det kommer ikke bag på mig, siger professoren til Fagbladet 3F.

Andre faggrupper, der også har en forholdsvis høj andel af medarbejdere, der er testet positiv for coronavirus er grupperne rejsebureauer, rengøring og anden operationel service samt kultur og fritid.

Den gruppe, der ifølge opgørelsen har den laveste andel af ansatte, der er testet positive, er landbrug, skovbrug og fiskeri -5,18 er testet positiv i denne branche.

Coronpas indført igen

Smitten med covid-19 har været stigende i Danmark de seneste uger.

Fredag indføres coronapas på ny en række steder i samfundet. Et af de steder er på restauranter og natklubber.

Også besøgende på sociale tilbud og sygehuse skal vise coronapas.

Man får et gyldigt coronapas, hvis man er vaccineret mod covid-19, testet positiv inden for de seneste seks måneder eller har en negativ test.

Foran rådhuset i Greve er der en parkeringsplads reserveret til delebiler. Den blev oprettet som en del af kommunens ambitiøse klimaplan i 2012. Men den grå Hyundai, som holder på pladsen, da TV 2 besøger Greve, er en ganske almindelig privat personbil, som ikke bliver delt med nogen.

Den ordning, som kommunen havde med et delebilsfirma, er også for længst blevet droppet. Ligesom mange andre af de klimatiltag, som Greves tidligere borgmester Hans Barlach (K) tog for at leve op til den internationale klimaaftale Borgmesterpagten. Da Hans Barlach mistede magten, droppede kommunen klimaplanerne.

- Der er ingen, som har fulgt op på aftalen. Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt. Når man skriver under på noget, men ikke følger op på det, så er det jo ligegyldigt, og vi er alle mere eller mindre til grin, siger Hans Barlach, der ikke længere er kandidat til byrådet.

Ikke indsendt regnskaber

Borgmesterpagten er en klimaaftale, som borgmestre fra hele verden har skrevet under på. I årene omkring 2009, da der var klimatopmøde i København, skrev 40 danske kommuner under på aftalen. De forpligtede sig til at reducere minimum 20 procent af CO2-udledningen fra kommunens geografiske område i 2020.

Derudover forpligtede de 40 borgmestre sig også til, at de ville lave en klimahandlingsplan, indsende rapporter om indsatsen hvert andet år og deltage i konferencer for at dele deres erfaringer.

Men TV 2s research viser, at 18 ud af de 40 danske kommuner aldrig har indsendt et CO2-regnskab til sekretariatet for Borgmesterpagten.

Klimasvigt

Kommunernes manglende efterlevelse af klimaaftalen møder kritik fra eksperter:

- Jeg mener, at det er et klimasvigt, at så mange kommuner ikke har indleveret et CO2-regnskab. Det er også misvisende overfor de vælgere, som har troet, at de boede i en kommune, der var ambitiøse på klima-området, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning.Connie Hedegaard var EU-kommissær for klimaområdet fra 2009 og var derfor involveret i Borgmesterpagten og en lang række andre klimaaftaler:

- Når man sætter mål, så er det alvor. Det er ikke bare noget, vi leger. Hellere sætte mindre ambitiøse mål, og så nå dem i stedet for at sætte meget fine mål, som man ikke strammer sig an for at leve op til, siger Connie Hedegaard.

Langt fra klimamål

Essensen i aftalen handler om at reducere CO2-udslippet. Når kommunerne ikke har lavet regnskaber over CO2-udledningen er det svært at sige, hvor mange af de 18 kommuner, som har nået løftet om CO2-reduktioner i 2020.

Energistyrelsens beregninger viser dog at en række af kommunerne ikke ser ud til at nå målet. Beregningerne skal dog tages med forbehold, da de ikke er lige så nøjagtige som kommunernes egne regnskaber og kun dækker perioden 2010-2018.

Greve Kommune har i den periode sænket sit CO2-udslip med cirka 12 procent. Ifølge de tal mangler der altså stadig et stykke til at kunne dokumentere en reduktion på 20 procent i 2020.

Ny klimaaftale

Den nuværende borgmester i Greve Kommune Pernille Beckmann (V) overtog pladsen fra Hans Barlach (K) i 2014. Det var flertallet bag hende, som besluttede at droppe Greve Kommunes klimaplan fra 2009 og officielt træde ud af Borgmesterpagten i 2017.

Udover delebiler handlede planen blandt andet om ladestandere til elbiler og en grøn indkøbspolitik for kommunen.

Der kommer altid et eller andet som kan undskylde manglende handling

Connie Hedegaard, tidligere klima-kommissær i EU-Kommissionen

I august i år underskrev Pernille Backmann en ny klimaaftale for kommuner.

- Det er vigtigt fordi, vi skal jo bare kigge ud ad vinduet, og så kan vi jo se, hvordan vejret det ændrer sig, hvordan vandmasserne, de stiger, og vi har alle sammen brug for at gøre noget, fortæller Pernille Backmann til TV 2.

Sparerunde

Den nye klimaaftale hedder DK2020, og stort set alle danske kommuner har underskrevet den. Ligesom Borgmesterpagten forpligter den kommunen til at reducere sit CO2-udslip, lave en handlingsplan, indsende rapporter om indsatsen og dele erfaringer med andre kommuner.

Greve kommune overvejer i dag mulighederne for delebilsordning, opsætning af ladestandere til elbiler og en grøn indkøbspolitik. Borgmester Pernille Beckmann vil altså nu kigge på de samme tiltag, hun selv har stået i spidsen for at droppe tidligere.

- Det gjorde vi som en del af en stor sparerunde, vi havde i Greve kommune på det tidspunkt, og der havde vi brug for at sanere alle vores projekter. Nu er vi et andet sted, hvor det giver os en økonomisk mulighed for at træde ind i DK2020-fællesskabet, fortæller Pernille Beckmann.

Men hvis man bare træder ud af en klimaaftale, når man hellere vil prioritere noget andet, så virker klimaet ikke så vigtigt, som du giver udtryk for?

- Nej, jeg kan godt se, at man udefra kan sige, hvorfor trådte de ud i 2017. Tiden var en anden dengang, og Greves økonomi var anderledes, og vi trådte ud af rigtig mange fællesskaber dengang inklusiv Borgmesterpagten, siger Pernille Bechmann.

- Gamle nyheder

Esbjerg Kommune er en af de andre kommuner, som skrev under på Borgmesterpagten. Kommunen forpligtede sig til, at man ville reducere 30 procent af sit CO2-udslip i 2020 sammenlignet med 2011. Ifølge Energistyrelsens tal har Esbjerg reduceret sit CO2-udslip med syv procent fra 2011 til 2018.

Kommunen nåede aldrig så langt som til at lave en handlingsplan for, hvordan man ville nå målet. I dag har den nuværende borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) skrevet under på DK2020-aftalen. Han overtog borgmesterposten fra sin partifælde Johnny Søtrup, som underskrev Borgmesterpagten.

- Jeg synes, det er sådan lidt gamle nyheder at begynde at grave i, hvorfor man ikke har levet op til noget, man vedtog i 2013. Jeg kan sige, at det er topprioritet i Esbjerg i dag, og det har været det i al den tid, jeg har siddet for bordenden. Vi går ind i DK2020-samarbejdet for at lave en handleplan og leve op til den, siger Jesper Frost Rasmussen.

Men I gik vel også ind i Borgmesterpagten med det formål at lave en handleplan og leve op til den?

- Jeg kender ikke til de konkrete bevæggrunde og præmisser fra dengang. Jeg kan bare sige, at vi er meget seriøse på det her punkt i Esbjerg Kommune i dag, siger Jesper Frost Rasmussen.

Der vil altid komme en ny mulig undskyldning

Connie Hedegaard har et bud på, hvorfor nogle af kommunerne ikke har levet op til deres forpligtigelser i Borgmesterpagten. Op til klimatopmødet i København i 2009 var der en stor mobilisering, hvor klimaet var på dagsordenen på det højeste politiske niveau, og det smitter af på resten af samfundet – blandt andet kommunerne.

Det fokus forsvandt efterfølgende.

- Der var en periode i midten af 10’erne, hvor de største politiske partier i Danmark ikke talte så meget om klima. Det var ikke det, som fyldte hos Venstre og Socialdemokratiet. Derfor er det vigtigt at sætte mål. For der kommer altid et eller andet – en økonomisk krise eller en pandemi – som kan undskylde manglende handling, siger Connie Hedegaard.

Det er søndag, sidste dag i efterårsferien 2019.

Hjemme hos sin farmor og farfar bliver otteårige Magnus mere og mere opkørt. Han begynder at tale højere og højere, mens han holder sig for ørene.

Når Magnus skifter gear og stemning på den måde, ved hans mor Elise Pihl Fryland, at han har brug for luft.

De får jakke på og kommer knap ud på stien, før Magnus begynder at hyperventilere.

Elise Pihl Fryland gør det, en desperat mor må gøre. Hun hiver sin telefon frem og filmer de første minutter af det raserianfald, der ender med at vare syv timer.

Elise Pihl Fryland vil dokumentere, hvor elendigt hendes søn har det. Og vise det til nogen.

På videoen græder Magnus. Og skriger.

-Jeg kan ikke mere, siger han.

Han vrænger sit fregnede ansigt, presser fingrene hårdt ind i panden, gemmer ansigtet i sine hænder, blinker hårdt med øjnene, Elise Pihl Fryland kan ikke tale ham til ro, han vil ikke holde i hånden, han flår sin jakke af, kaster den på jorden.

Magnus' mor ved godt, hvad der er galt.

Magnus er kommet i tanke om, at han skal i skole i morgen.

Traumatiseret forhold

Engang kom elever med særlige behov på specialskole.

Men i 2012 kom inklusionsreformen, som betød, at børn som Magnus så vidt muligt skal undervises i den almindelige folkeskole, så de kan blive en del af fællesskabet.

Om tiden er inde til et opgør med den tanke, sætter TV 2 fokus på i dokumentaren 'Smertensbørn'.

Her følger vi blandt andre Magnus gennem tre hårde år i folkeskolen.

Tre år, der går hårdt ud over både ham og hans familie.

Tre år, som ifølge Elise Pihl Fryland har givet hendes søn et traumatiseret forhold til det at gå i skole.

Professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet Bjørn Holstein, der har forsket i børns mentale sundhed i flere årtier, medvirker i dokumentaren.

- Man kunne have gjort noget fra starten, der havde klippet toppen af de problemer, så det ikke var gået så galt, siger han.

- Når man kan forebygge, at mentale helbredsproblemer accelererer og bliver rigtigt alvorlige, er det da en unødig lidelse, at man ikke gør det. Og det er ikke kun barnet, der lider. Det er også familien.

Børnehaven gav ondt i maven

Allerede da Magnus var 14 dage gammel, vidste Elise Pihl Fryland, at hendes søn var anderledes.

Magnus var ekstrem intens i sin måde at stirre på. Han så sine forældre direkte ind i øjnene, og vendte de blikket væk, skreg han. Han var følsom over for lyd og lys og havde svært ved at falde til ro.

I vuggestuen var det svært for ham at blive afleveret, når der allerede var andre børn, og dagen var i gang. Det var for voldsomt at blive kastet ind i. Lidt bedre var det, når de afleverede Magnus tidligt om morgenen som en af de første, så han gradvis kunne vænne sig til, at der kom flere børn og mere larm.

Når han blev hentet, løb han sine forældre ind i armene.

I børnehavetiden fik Magnus tit mavepine. Han havde så fysisk ondt i maven over at skulle i børnehave, at han ofte ikke kom af sted.

Om aftenen havde Magnus svært ved at falde i søvn. Det var ikke unormalt, at han skreg i 3, 4 eller 6 timer. Ifølge sin mor var hans sanser blevet bombarderet i løbet af dagen, og han kunne ikke finde ro.

Han rejste sig op i sengen om natten og skreg.

Ifølge lægen havde Magnus night terror, hvilket, forklarede han, ofte ses i lange perioder hos børn med diagnoser.

Men Magnus havde ingen diagnose.

Og derfor blev han ved med at gå i en almindelig børnehave. Et specialtilbud ville kræve en indstilling fra børnehaven, der vurderede, at Magnus havde det fint. De syntes, at det var for tidligt at indstille ham til at blive udredt, og at han var velfungerende.

Men forældrene kunne se, at han var tom i blikket, og de mærkede, hvordan han reagerede derhjemme.

Da Magnus skulle i skole, var folkeskolen det naturlige valg. Der lå en lige i nærheden af familiens hjem, og på papiret kunne den godt rumme Magnus og hans udfordringer.

Men folkeskolen kunne ikke rumme Magnus. Og Magnus kunne ikke rumme at være der.

Selvom han fik bevilget hjælp 12 timer om ugen fra en pædagog, var det decideret rædselsfuldt for Magnus at gå i skole.

Han kunne bryde sammen, hvis nogen sad på en forkert stol, kom for tæt på eller var for langt væk. Larm og lys forstyrrede ham, alle indtryk larmede i hans hoved.

Han kunne ikke koncentrere sig, og havde han brug for hjælp, kunne den ene lærer, der var, ikke altid komme til ham, når der også sad cirka 26 andre børn i klassen, der skulle have udbytte af undervisningen.

Magnus blev fjern og lukkede sig inde i sig selv.

Eller eksploderede og råbte og skreg.

Når han kom hjem, sagde han, at hans trommehinder gjorde ondt af al den larm.

Han slog og kradsede sig selv i hovedet, gav sig selv skylden. De andre råbte jo ikke op på den måde. De blev ikke så let sure og frustrerede.

Magnus følte sig forkert og uopdragen.

Han sagde til sine forældre, at han ikke var værd at elske. De sagde, at de elskede ham, som han var, men han troede dem ikke.

Magnus hadede skolen og endte med næsten aldrig at være der. Han. Ville. Ikke. Afsted.

Aftenen inden en skoledag kunne de bruge flere timer på at få ham til at falde til ro, inden de næste morgen skulle slæbe ham ud ad døren, hen på skolen klokken 08.30, hvorefter skolen kunne ringe til Elise Pihl Fryland klokken 09.15 og sige, at nu var det nok for Magnus. Hun var nødt til at komme og hente ham.

Elise Pihl Fryland sagde sit job op, ellers kunne det ikke hænge sammen. Selvom hun prøvede at være tapper over for Magnus og først græde, når hun var alene i badet, var Magnus stor nok til at forstå, at hans måde at være på tærede på familien.

Han sagde undskyld til sine forældre. Undskyld, at han var blevet født, fordi det havde givet familien så mange udfordringer.

Han sagde til sin mor, at han ville ønske, at han aldrig var blevet født.

Han ville gerne hoppe ud af vinduet, så han kunne dø, så han slap for at komme i skole.

Det var der, at Elise Pihl Fryland blev desperat.

Nærmest fra Magnus blev født, havde hun og hendes mand prøvet at råbe først vuggestuen, så børnehaven og nu folkeskolen op. Otte års kamp.

Men hun oplevede, at ingen lyttede til familiens behov for at få Magnus diagnosticeret og derefter visiteret til et andet undervisningstilbud end folkeskolen.

Skolen havde ifølge Elise Pihl Fryland ikke travlt med at indstille Magnus til diagnosticering, fordi han var i et forløb med en skolepsykolog og fik hjælp 12 timer om ugen.

Derfor filmede hun Magnus, da han havde det allerværst.

Med tilladelse fra Magnus viste Elise Pihl Fryland deres praktiserende læge videoen.

Lægen kunne godt se, at det var voldsomt, og lavede en henvisning til Børnepsykiatrisk Ambulatorium i Vejle, der afviste Magnus.

Så måtte Elise Pihl Fryland sammen med sin søn til lægen igen, ny henvisning, ny afvisning. Skolen måtte sende ham videre i systemet, hvis de fandt det relevant, lød beskeden.

Efter andet afslag i november 2019 ringede Elise Pihl Fryland til afdelingen og skældte ud.

Hun sagde undskyld, at hun talte grimt, men ”jeg har et barn, der har hårdt brug for hjælp, og det er nu”.

Det hjalp.

Magnus blev udredt i starten af januar 2020 og fik en diagnose i februar.

Infantil autisme.

Det kom ikke bag på hans forældre. De nikkede bare, da de fik beskeden. Lettede over, at der kom navn på deres drengs udfordringer.

Magnus gik ud fra mødet og ringede til sin farfar.

-Jeg har infantil autisme, farfar. Nogle gange synes jeg, at det er svært, og så har jeg brug for, at du fortæller mig, hvad der er svært for mig, for jeg ved det ikke altid selv.

Magnus kunne begynde at forstå, at han var anderledes, men ikke forkert. At han ikke gjorde noget med vilje, og at han havde brug for hjælp til nogle ting.

Kun fire børn i klassen

Med sin diagnose i hånden kunne Magnus i august 2020 starte i et specialtilbud, hvor der var seks børn i klassen. Det var bedre, men flere af de andre børn var meget urolige, og det er Magnus ikke, så det skabte mere uro end ro for ham at gå der.

Men så - i maj 2021 - havnede den hårdtprøvede dreng i sin hidtil bedste klasse.

Her er der fire elever og altid en eller to voksne. Ved siden af klasselokalet er der et ekstra rum, hvor børnene kan gå ind, hvis en af dem har det svært og har brug for en pause. Der er altid en voksen, der kan hjælpe, og som kender Magnus’ og de andre børns udfordringer og handlemønstre.

Den tid og kompetence er der ikke i en almindelig folkeskoleklasse med 27 børn.

Jeg har det godt med, at vi undersøger sagerne til bunds

Villy Raahauge, skoleleder

TV 2 Nyhederne har talt med Villy Raahauge, der er skoleleder på Egtved Skole, hvor Magnus gik i tre år.

Han udtaler sig ikke om den konkrete sag, men siger, at det kan tage op til halvandet år at ”vende alle sten” for at finde ud af, hvad der vil være bedst for det enkelte barn.

- Jeg kan godt forstå, at familier, der har et barn, som de synes, at der skal i et specialtilbud, føler sig magtesløse, fordi det tager lang tid. Men jeg synes også, at det skal være professionelt. Derfor har jeg det ikke dårligt med, at det kan tage halvandet år. Jeg har det godt med, at vi undersøger sagerne til bunds.

Lærer sin farfar nyt

I dag er Magnus ti år og kan finde på at læse bøger om jura. Han har for eksempel læst, at en lærer ikke må afvise en elev, der skal på toilettet, hvilket en af hans klassekammerater hele tiden skal.

På sin computer programmerer han spil til sine småbrødre Elias og Malte, og en gang imellem kan han lære sin farfar nyt om uraberne, som han læser om i Illustreret Videnskab.

Det kan også være, at han ser Nyhederne, hører om Taliban og bagefter søger mere viden på sin telefon.

For familien er det en stor succes, at Magnus nu – for det meste – er, ikke begejstret, men okay med at skulle i skole. Han føler sig ikke afmægtig.

Han kan få hjælp, når han skal bruge den. Lærerne forstår hans diagnose, og han skal ikke forklare sig, hvis han er træt, tom i blikket eller synes, at det larmer for meget.

Når man bliver mødt i, at det er i orden at synes, at det er svært, føles det ikke ligeså svært for Magnus, siger Elise Pihl Fryland.

Men der er stadig dage, hvor det er svært for ham at komme af sted.

Der er stadig aftener, hvor han skal sidde med sine forældre i fire timer for at falde til ro.

Tre år i folkeskolen har sat sig som et traume, mener hans mor.

Ifølge Elise Pihl Fryland har den lange negative påvirkning givet ham et traumatiseret forhold til det at gå i skole, fordi der ikke blev gjort noget før.

Kroppen i alarmberedskab

I TV 2-dokumentaren 'Smertensbørn' slår psykolog Susan Hart fast, at det går hårdt ud over børn, hvis ikke der sættes ind i tide.

-Et kaotisk stressende miljø, som varer i lang tid, vil have den påvirkning, at det sætter hele nervesystemet i alarmberedskab. Og så vil vores psykiske system præges af det, og det vil sætte sig som en psykisk ubalance, som et symptom, som kan diagnosticeres i psykiatrien, siger hun.

Derfor er det en stor bedrift for hele familien, at Magnus nu kommer af sted tre dage om ugen.

Og ikke én gang, siden han startede i sin nye skole, har de ringet ham hjem.

Se dokumentaren 'Smertensbørn' her på TV 2 PLAY.

Tysklands afgående forbundskansler, Angela Merkel, beder ikke-vaccinerede tyskere om at tænke sig om en ekstra gang og tage imod vaccinen med coronavirus.

Det sker på et virtuelt møde torsdag, hvor hun adresserer den fjerde bølge af pandemien, som Tyskland og mange andre lande i Europa står over for.

- Folk, der stadig ikke er vaccineret, mens den fjerde bølge tager fat, må forstå, at de har en pligt over for resten af samfundet til at beskytte andre, siger Merkel.

Ikke-vaccinerede spreder corona

Det stigende smittetal over hele Europa i de seneste uger har vakt bekymring hos sundhedseksperter omkring, at sundhedsvæsnet igen risikerer at blive overvældet.

Stigningen skyldes delvist, at ikke-vaccinerede stadig spreder sygdommen.

- Vi er nødt til at gøre det klart. Alle har retten til og muligheden for at kunne bestemme om de vil vaccineres. Det er fantastisk, og det er en kæmpe præstation af videnskaben og teknologien.

- Men man har også en vis moralsk forpligtelse til at tage hensyn til sine medborgere, siger Merkel.

Antal døde vokser også

Den seneste uge har Tyskland gentagne gange sat nye smitterekorder, og torsdag morgen blev der for første gang registreret mere end 50.000 nye smittede på et døgn.

Det er ikke kun antallet af smittede, der vokser. Det samme er også tilfældet for antallet af døde og indlagte med covid-19.

Som følge af situationen har myndighederne i Berlin besluttet at stramme restriktionerne i byen.

Således vil det fra på mandag med enkelte undtagelser ikke længere være muligt for uvaccinerede personer at få adgang til restauranter, barer, fitnesscentre og frisører i hovedstaden.

Under Tysklands føderale system har de 16 delstater rig mulighed for at styre deres egen tilgang til pandemihåndtering.

Ligesom Berlin har delstaten Sachsen i begyndelsen af ugen indført nye restriktioner for uvaccinerede, mens Bayern og Baden-Württemberg planlægger at gøre det samme.

Når Stine Andersen er på arbejde hos Faerch i Holstebro, opfordrer virksomheden hende "kraftigt" til at bære mundbind og sidde i en anden kantine, selvom hun kan fremvise et coronapas. Hun er nemlig ikke vaccineret mod coronavirus.

Derudover opfordres hun og andre ikkevaccinerede ansatte også "kraftigt" til at holde to meters afstand, og hun må heller ikke deltage i fysiske møder eller rejser.

- Det, synes jeg, er at forskelsbehandle. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg synes ikke, man skal udstille mennesker på den måde, lyder det fra Stine Andersen, der har været produktionsmedarbejder i virksomheden i fem år.

I fredags sendte plastvirksomheden, der i dag har 2200 ansatte i hele Europa, en besked ud til alle medarbejdere om, hvordan de vil håndtere situationen med den stigende smitte.

- Det er vores svar på, hvordan vi beskytter så stor en virksomhed som vores, men jeg erkender også, at det er en problemstilling, der er fyldt med masser af dilemmaer, for ingen skal udstilles. Vi vil gerne respektere det personlige valg, men samtidig vil vi også beskytte kolleger mod smitte, siger Faerch Plasts administrerende direktør, Lars Gade Hansen, til Dagbladet Holstebro Struer.

Ny aftale på vej

Dilemmaet om, hvordan Faerch som virksomhed kan sikre sig, er de ikke ene om have.

- Jeg ved jo, der er utryghed på de danske arbejdspladser for tiden. Nu er opgaven at få det danske samfund bedst muligt igennem krisen, fortæller Mattias Tesfaye, der lige nu er midlertidig beskæftigelsesminister, mens Peter Hummelgaard holder forældreorlov.

Per dags dato er 412.566 smittede i Danmark.

Men selvom smitten stiger, så blev loven, der gav virksomheder ret til at pålægge medarbejdere at blive testet for covid-19 og til at blive oplyst om testresultater, ophævet med virkning fra 1. november 2021. Men efter at smitten igen er steget, kan en ny aftale snart være på vej.

- Allerede i morgen tidlig holder jeg et møde med arbejdsmarkedets parter i håbet om, at vi kan lave en aftale, som efterfølgende kan blive til lovgivning. Det er vigtigt for mig, at der er rimelig enkle regler, så arbejdspladserne ved, hvad de skal rette sig efter, siger Mattias Tesfaye.

- Vi vil gerne have, at arbejdsgivere skal have muligheden for at sikre trygheden for forhindre smitte på arbejdspladsen og for at sikre økonomien, så skal der være mulighed for at stille krav om at vise et coronapas.

Det var meget grænseoverskridende at vise alle, at jeg ikke var vaccineret. Det er mit eget personlige valg, hvem jeg vil dele det med

Stine Andersen, produktionsmedarbejder hos Faerch

Stine Andersen er også enig i, at der skal tages forholdsregler på virksomheden.

- Men det kunne have været gjort på mange andre måder. Jeg kan ikke forstå, hvorfor en negativ test ikke gælder. En vaccineret kan jo lige så vel smitte, som en ikkevaccineret. En vaccineret behøver ikke at blive testet, så i princippet kan de smitte andre.

Hvorfor er du ikke vaccineret?

- Det har jeg taget et aktivt valg om. Jeg er gået ind og prøvet at opsøge oplysninger og stillet mig kritisk over for nogle af tingene og gjort op, at jeg ikke synes, man skal vaccinere raske mennesker. Der er jo også risiko ved at blive vaccineret, siger Stine Andersen.

Hun overholder dog fortsat reglerne, selvom hun føler sig udskammet.

- Det var meget grænseoverskridende at vise alle, at jeg ikke var vaccineret. Det er mit eget personlige valg, hvem jeg vil dele det med. Da jeg var på arbejde i weekenden, endte jeg med at bryde sammen og græde i halvandet time, fortæller hun.

Faerch har ikke ønsket at stille op til interview, men de fortæller, at langt de fleste er glade for retningslinjerne og den enige tillidsmandsgruppe bakker op.

Egypten skal være vært for FN-klimakonferencen COP27 til næste år.

Det er blevet annonceret på et møde på COP26 i Glasgow torsdag.

- Vores rejse til Sharm el-Sheikh begynder. På vegne af Afrika skal Egypten officielt være vært for COP27 i vores fredsby næste år.

Det skriver Egyptens minister for internationalt samarbejde, Rania al-Mashat, på Twitter.

Det er også blevet fastlagt torsdag, at COP28 skal afholdes i De Forenede Arabiske Emirater.

Støtter internationalt samarbejde

Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, sagde i september, at Egypten var klar til at arrangere COP27 på vegne af det afrikanske kontinent.

Det er ikke første gang, at verdens lande forhandler om klimaet i Nordafrika. I 2001 var Marokko vært for COP7.

I 2011 foregik konferencen i den sydafrikanske by Durban. Den første klimakonference blev afholdt i Berlin i 1995.

Egyptens miljøminister, Yasmine Fouad, talte på plenarsamlingen i Glasgow om, at Egypten er en stærk støtte af internationalt samarbejde.

- Byggende videre på COP26 vil vi fortsætte samarbejdet gennem grønne partnerskaber, siger Fouad ifølge Rania al-Mashat.

Udfordret af klimaforandringer

Egypten, som har en stor befolkning på omkring 105 millioner indbyggere, er udfordret af klimaforandringer. Vand kan være en knap ressource i den folkerige land.

Vandmangel medfører også udfordringer med afgrøder og usikkerhed om fødevarer.

Egypten har en meget høj andel af fossile brændsler i sit energiforbrug.

Og forbruget af sort energi har været stigende i en årrække fra 1975 til 2015, viser tal fra Verdensbanken.

Spørgsmålet om fossile brændsler er et af de vanskelige på klimakonferencen i Glasgow. Mange lande ønsker at indgå aftale om, at det skal være slut med offentlig støtte til fossile brændsler. Men det møder modstand.

Man regner ikke med, at verdens lande kan enes om det i slutteksten.

Fra i morgen skal danskerne igen hive coronapasset op af lommen, når de skal på barer, restauranter eller i zoologisk have.

Men det er ikke kun i Danmark, at antallet af coronarestriktioner er stigende, i takt med at Europa er blevet det nye epicenter for endnu en smittebølge.

Fælles for de fleste europæiske lande er, at man nu strammer skruen for restriktioner, der særligt skal ramme ikke-vaccinerede i et forsøg på at få styr på smitten.

Herunder kan du få et overblik over restriktionerne i andre europæiske lande.

Tyskland: Kun vaccinerede må komme på bar eller i fitness i Berlin

Tyskerne oplever lige nu en smittebølge, der får politikerne til igen at gå i tænkeboks.

Det betyder blandt andet, at der lige nu arbejdes på at genindføre gratis lyntests til befolkningen. De hurtige tests blev ellers droppet i begyndelsen af oktober.

Desuden har man i den tyske hovedstad Berlin valgt kun at lukke vaccinerede personer ind på barer og restauranter eller i fitness og til frisøren fra på mandag. Dog må personer, der kan bevise, at de netop har været smittede med virussen, også lukkes ind.

Desuden er virksomheder i byen blevet opfordret til igen at lade medarbejdere arbejde hjemmefra.

Det skriver mediet France24.

I Tyskland har antallet af smittede med coronavirus været i stigning stort set siden begyndelsen af oktober, lige nu med op mod 50.000 smittetilfælde om dagen.

Spanien: Valgte at bevare restriktioner, da Danmark droppede dem

I Spanien bevarede man en lang række coronarestriktioner, da Danmark smed sine på porten - eksempelvis mundbindskravet.

Måske derfor går det også en smule bedre med at holde pandemien nede for spanierne, end det gør herhjemme.

Der gælder fortsat krav om at bære mundbind i Spanien i alle offentlige bygninger, skoler, i butikker og i offentlig transport, ligesom det først for nylig blev muligt for diskoteker og restauranter at holde åbent længere tid samt lukke flere personer ind.

Antallet af turister, der igen besøger Spanien, er ellers stigende - faktisk ser det så lovende ud på turismefronten, at Spanien håber på normale tilstande i 2022 - men det har altså ikke nødvendigvis sat sit spor på smittetrykket dette efterår.

Grækenland: Ingen butiksbesøg uden vaccine

En fjerde smittebølge rammer også Grækenland i disse uger.

Det betyder, at også den græske regering nu har besluttet at stramme grebet om dem, der endnu ikke er vaccineret mod coronavirus. Alle medarbejdere, der ikke er vaccineret, skal dermed lade sig teste to gange om ugen.

Er man ikke vaccineret, kan man heller ikke komme ind i butikker, banker eller frisørsaloner uden en negativ test. På restauranter og barer gælder det samme, medmindre man spiser udendørs.

Ifølge nyhedsbureauet AP er sundhedspersonale desuden blevet pålagt at lade sig vaccinere i Grækenland.

Lige nu forsøger de græske myndigheder at nå ud til de ikke-vaccinerede gennem sms-beskeder og vaccinationskampagner i medierne.

Rumænien: Laveste vaccinationsrate

Også i Rumænien, der lige nu oplever et massivt pres på hospitalerne, blev der i slutningen af oktober indført strammere coronarestriktioner.

Skal man i fitness eller i indkøbscentret, kræver det nu, at rumænerne kan bevise, at de er vaccineret mod coronavirus. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er kun omkring 40 procent af den rumænske befolkning, der er færdigvaccineret - og landet har dermed en af de laveste vaccinationsrater i hele EU.

Hospitalerne i Rumænien er lige nu så pressede, at patienter må ligge på gangene, ligesom Danmark for nylig har taget imod alvorligt syge patienter med covid-19 på danske hospitaler.

Italien: Coronapas på arbejdspladsen

Det gælder fortsat, at italienerne skal forsøge at holde afstand til hinanden, når de går rundt på gaden.

Desuden skal mundbind stadig benyttes indendørs, også i butikker og i indkøbscentre. For at komme ind på restauranter og på diverse kultursteder, skal besøgende vise coronapas med enten vaccine, nyligt overstået infektion med coronavirus eller en nylig negativ test - ligesom vi kender det herhjemme.

Desuden har italienerne siden midten af oktober også skullet vise coronapas på arbejdspladsen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I den østrigske hovedstad, Wien, er det også kun vaccinerede eller tidligere smittede, der må komme på restauranter, hos frisører og til større arrangementer, skriver nyhedsbureauet AP. Det samme gælder i Bulgarien.

Interessen for at blive PCR-testet er stigende og har skabt køer flere steder.

Derfor skal man nu bestille tid, inden man møder op ved PCR-teststederne.

Velkommen til dagens overblik:

Et helt almindeligt ”vanvittigt kaotisk rum”

I et helt skoleår har TV 2 fulgt en helt almindelig 6. klasse i en helt almindelig folkeskole og kan nu vise en dagligdag præget af uro og afbrydelser.

Susan Hart, der er psykolog med særlig ekspertise i børns følelsesmæssige udvikling, har fulgt med i optagelserne fra klasseværelset og beskriver det, hun ser, som et ”vanvittigt kaotisk rum”.

- Jeg er forfærdet over, at vores offentlige system vil lade det ske, siger hun.

Som et eksperiment satte tv-holdet en dag et kamera op i klassen for at filme uafbrudt i 90 minutter. Det dokumenterede i alt 153 afbrydelser, som intet havde med undervisningen at gøre.

TV 2 sender dokumentaren ’Smertensbørn’ i aften klokken 20.40 – og den kan også ses på TV 2 Play, når det passer dig.

F.W. de Klerk er død

Frederik Willem de Klerk blev 85 år. Han døde torsdag i sit hjem.

De Klerk var præsident i Sydafrika fra 1989 til 1994. Dermed blev han apartheidstyrets sidste præsident og er stadig den seneste hvide præsident i landet.

Som præsident var de Klerk med til at bane vejen for sin efterfølger, da han i 1990 beordrede Nelson Mandela løsladt efter 27 år i fangenskab.

Sammen modtog de Nobels Fredspris i 1993 for deres arbejde ”for en fredelig afslutning på apartheidregimet og for at skabe grundlaget for et nyt demokratisk Sydafrika."

Brugsen bliver personaleløs i Sengeløse

Et nyt indkøbskoncept har set dagens lys – eller måske rettere nattens tusmørke i Sengeløse.

For snart bliver det muligt for byens borgere at gå i brugsen og købe piskefløde og klementiner, selvom personalet er gået hjem.

Meningen er, at Coops medlemmer uden for normal åbningstid skal kunne lukke sig ind i brugsen med en QR-kode, der tænder lyset i butikken og åbner dørene. Varerne skal man skanne og betale med en app.

I første omgang skal konceptet testes i Dagli’ Brugsen i den lille sjællandske by, men Coop pønser på at brede konceptet ud til mange flere butikker.

Mogens Jensen afhørt om mink

For et år siden kostede minksagen Mogens Jensen posten som miljø- og fødevareminister. I dag blev han afhørt i Minkkommissionen.

Her forklarede den tidligere minister, at regeringen 4. november 2020 beordrede alle mink slået ihjel uden lovhjemmel på grund af manglende rådgivning fra embedsværket.

- Det er første gang i min tid som minister, at jeg har skullet spørge, om der var lovhjemmel, sagde han blandt andet.

Under afhøringen kom det også frem, at der er flere episoder fra de afgørende måneder sidste efterår, som Mogens Jensen ikke husker.

Landsholdet med vaccineopfordring

Det handlede nærmest lige så meget om corona, som det handlede om fredagens modstander, da det danske herrelandshold i fodbold i dag holdt pressemøde forud for VM-kvalifikationskampen mod Færøerne.

- Jeg har den holdning, at jeg synes, man skal vaccineres. Vi opfordrer vores spillere til at blive vaccineret, sagde landstræner Kasper Hjulmand.

Emnet var blandt andet på bordet, fordi han forleden udtog Pione Sisto, som har fortalt, at han ikke er vaccineret, men dog har haft coronavirus og derfor er immun.

Hjulmand understregede, at vaccination ikke er et krav for at spille på landsholdet, men han mener, at spillerne har et øget ansvar – ”ikke for sig selv, men for andre”.

Forvent lange ventetider, hvis du stiller dig i kø til lyntest torsdag aften.

Det viser de estimerede ventetider på hjemmesiderne hos landets private leverandører af lyntest.

Carelink, som har lyntestcentre i Region Syddanmark, oplever lige nu ventetider på 30 til 60 minutter ved flere af deres testcentre. Og i Haderslev er ventetiden mere end 60 minutter.

- Siden Mette Frederiksen var i tv i mandags har vi oplevet, at flere vil testes og mere kø. Torsdag, fredag og lørdag var de travle dage i sidste coronabølge. Det tror vi også er tilfældet den her gang, siger Lars Bladt, som er direktør med ansvar for Covid-19 hos Carelink.

Mellem klokken 17 og 19 stiger ventetiden især. Det kan skyldes, at flere PCR-teststeder lukker, og så søger folk mod lyntestcentrene, fortæller han.

Vi er ved at sætte ind for at kunne opfylde det ved at ansætte flere podere, åbne nye teststeder og skabe mere testkapacitet.

Falcks presseafdeling

De seneste dage har de udført 10.000 lyntest, og Lars Bladt forventer en fordobling i morgen, hvor der igen er krav om gyldigt coronapas flere steder i samfundet.

- For at kunne skalere op har vi brug for flere hænder, flere teststeder og at udvide åbningsdagene på de steder, vi allerede er, siger han.

For lang ventetid

Hos Falck, som leverer lyntest i resten af landet, lyder køtiderne også på over 60, 45 og 30 min flere steder i landet. Blandt andet hos lyntestcenteret i Ringsted ved Nørretorv og testcenteret i Støvring, hvor ventetiden er 60 min.

Det er højt, fortæller Falcks presseafdeling til TV 2.

- Vi bestræber os på, at køen ikke skal være længere end 30 minutters ventetid. Vi er ved at sætte ind for at kunne opfylde det ved at ansætte flere podere, åbne nye teststeder og skabe mere testkapacitet.

De opfordrer til, at danskerne ser på deres hjemmeside for at blive oplyst om de estimerede ventetider og søger mod et testcenter, hvor der ikke er så meget kø.

- Vi opfordrer også til, at de besøger testcentrene på tidspunkter, hvor der er knap så mange i kø. Der er typisk mest kø inden og efter normal arbejdstid, oplyser Falcks presseafdeling.

Åbner nyt stort lyntestcenter

Fredag klokken 12 åbner et nyt stort testcenter på Vor Frue Plads i København. Det er Copenhagen Medicals forsøg på at undgå de lange køer i Københavns-området, oplyser de til TV 2.

- Vi synes ikke, at folk skal stå så længe i kø. Det skal være nemt, hurtigt og tilgængeligt, siger Trine Baadsgaard, presseansvarlig ved Copenhagen Medical, om beslutningen.

De har på nuværende tidspunkt 29 lyntestcentre i Region Hovedstaden, som ikke oplever mere end 15-30 minutters ventetid i øjeblikket.

- Vi følger situationen nøje, og hvis det bliver nødvendigt åbner vi flere centre, siger Trine Baadsgaard.

Slut med test uden tidsbestilling

Ønsker man en lyntest, kan man uden tidsbestilling møde op i et lyntestcenter. Men fra fredag er det slut med at blive testet på PCR-teststederne uden en tid, hvis man har mistanke om, at man er smittet med coronavirus.

Det oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse torsdag.

Der bliver nemlig igen indført krav om, at man på forhånd skal have bestilt tid ved et testcenter, inden man møder op til en PCR-test.

Dermed bliver testtiderne fordelt over hele dagen, så risikoen for kø og ventetid bliver mindre. Det ser de frem til i Region Hovedstaden, fortæller Helene Bliddal Døssing, vicedirektør i Akutberedskabet med ansvar for covid-19 test og vaccination i Region Hovedstaden.

- Vi oplever, at der er rigtig mange, der gerne vil testes, og det er rigtig godt. Problemet er, at borgerne ikke får fordelt sig i løbet af dagen, så for mange møder op på testcentrene på samme tid.

Det gælder især morgen, frokosttid, og når folk vender hjem fra arbejde, siger Helene Bliddal Døssing.

I Region Hovedstaden har de testkapacitet nok, og de har løbende indsat nye podere på deres 37 teststeder.

Samtidig med, at der indføres tidsbestilling til PCR-test, vil det ikke længere være muligt at få en lyntest i landets PCR-testcentre.

Krav om flere test

Torsdag er status, at der er mere end 200 testcentre i Danmark.

Omkring 60 af centrene er lyntest, hvor svaret på testen kommer i løbet af 15-30 minutter, mens resten er PCR-centre, hvor der typisk er en svartid på 10-12 timer, selvom de lige nu oplevere meget længere svartider.

Antallet af PCR- og lyntestcentre vil stige den kommende tid. Lyntestcentrene bliver drevet af de private virksomheder Falck, Carelink og Copenhagen Medicial, som samlet har fået til opgave at kunne foretage 100.000 lyntest om dagen.

For nylig besluttede regeringen også at øge antallet af PCR-test med 50.000, så det er muligt at foretage 150.000 om dagen.

Flere tusinde plejehjemsansatte i Storbritannien risikerer at miste deres job.

Det skriver The Guardian.

Torsdag er nemlig sidste frist for personalet for at få deres andet vaccinestik mod coronavirus – ellers må de ikke møde på arbejde.

Det er den britiske regering, der har besluttet, at de ansatte på landets plejehjem skal være vaccineret som en del af deres ”intet stik, intet job” politik.

I skrivende stund mangler mere end 50.000 ansatte i plejesektoren stadig at få begge stik.

Og med mindre de kan flyttes til andre jobfunktioner eller er fritaget fra vaccine af helbredsmæssige årsager, har de kun få timer at løbe på, inden de må sige farvel til deres arbejde.

Giver rekrutteringsproblemer

Omkring 30.000 plejehjemsbeboere vil blive påvirket af de mange afskedigelser. Det anslår en analyse lavet af The Guardian.

I forvejen kæmper den engelske plejesektor med at få nok personale.

Vi skal undgå skader, der kan forhindres, og beskytte patienterne i det britiske sundhedsvæsen

Sajid Javid, britisk sundhedsminister

Ifølge The Guardian og tal fra det britiske sundhedsvæsen mangler mindst 105.000 stillinger at blive besat på landets plejehjem.

Anita Astle, som er leder af Wren Hall plejehjem i Selston, fortæller til BBC, at på nuværende tidspunkt tager én ansat sig af fem beboere. Tidligere var det tal nede på to en halv beboere per ansat.

- Det er ekstremt svært at rekruttere nu, og det har betydet, at vores bemanding ikke er, hvad den har været, siger hun og fortæller, at ni ansatte indtil videre har sagt op, fordi de ikke vil vaccineres.

Sundhedsminister udvider vaccinekrav

Men det er ikke kun plejehjemspersonalet, der bliver ramt af den britiske regerings vaccinekrav, skriver Sky News.

Fra april 2022 skal alt frontlinjepersonale i sundhedssektoren være vaccineret, hvis de vil fortsætte med deres arbejde. Sådan lød det fra den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, tirsdag.

- Vi skal undgå skader, der kan forhindres, og beskytte patienterne i NHS (det britiske sundhedsvæsen, red.). Vi skal beskytte kollegaerne i NHS og selvfølgelig beskytte NHS selv, sagde sundhedsministeren.

Den seneste tid har smittetallene været på vej ned i Storbritannien. Torsdag lå det daglige smittetal på omkring 39.000. For præcis en måned siden testede næsten 50.000 britere positive for coronavirus.

Alt i mens er cirka 80 procent af befolkningen færdigvaccineret.

Halvandet år med coronavirus har til gengæld skabt en rekordstor pukkel på hospitalerne i England. Nye tal viser, at 5,8 millioner briter venter på at få foretaget rutineundersøgelser. Det skriver The Guardian.

Og med en vinter lige rundt om hjørnet, hvor coronasmitten forventes at stige, er det med vilje, at kravet først udvides til andre dele af sundhedssektoren til foråret, siger Sajid Javid.

Følger i slipstrømmen af andre lande

Andre steder i verdenen har man også valgt at gøre vaccinen obligatorisk for sundhedspersonale.

I Frankrig har alle sundhedsmedarbejde siden midten af september skullet være vaccineret. Medarbejdere, der ikke følger kravet, risikerer bøder eller andre sanktioner.

Og i Grækenland udløb plejehjemspersonalet frist for at få en vaccine også i september.

I Danmark er det frivilligt, om sundhedspersonale ønsker at blive vaccineret.

Men i starten af november måned meldte A.P. Møller – Mærsk ud, som den første større virksomhed i Danmark, at de i fremtiden kommer til at kræve, at deres ansatte møder vaccinerede op på kontoret.