Angela Merkel har italesat det igen og igen.

Én ting, som hun mere end noget andet fandt afgørende for Tysklands fremtid.

I 2010 var det således en topprioritet for hendes regering.

I 2015 udpegede hun det som afgørende for at kunne opretholde den tyske velstand.

Og i 2018 anså hun det som en "seriøs udfordring" med "ingen tid at spilde".

Men da coronakrisen sidste år ramte Tyskland, stod det hurtigt klart, at udfordringen langt fra var løst.

Tværtimod blev landets helt store problem nu for alvor udstillet.

Det store efterslæb på digitaliseringen af samfundet havde efterladt tyskerne med langsomt internet, utilstrækkelige it-systemer i den offentlige sektor og en utidssvarende afhængighed af faxmaskiner.

Vi er bare besat af papir

Dirk Neubauer, borgmester i Augustusburg

Det stod pludseligt klart for mange, at landet slet ikke var rustet til det 21. århundrede.

- Coronapandemien har kastet lys over alle de her problemer, der i mere end ti år har været velkendt for alle i politik og det offentlige. Vi har kendt til problemerne, men intet er sket, siger Michael Pfefferle fra brancheorganisationen Bitkom til Deutsche Welle.

Kuglepen, papir og fax

Et af de bedste eksempler på den fejlslagne digitalisering er den langsommelige og besværlige indrapportering af coronadata.

I lang tid foregik det i Tyskland med udskrevne Excel-ark, som blev udfyldt i hånden og faxet ind til sundhedsmyndighederne, hvor de manuelt blev indtastet på en computer.

Der fandtes allerede et tyskudviklet it-system, som kunne løse opgaven med smitteopsporing og identifikation af hotspots. Men selvom det blev benyttet i andre lande, havde de tyske myndigheder ikke fået udbredt systemet hos dem selv.

Konsekvensen blev en forsinkelse på smittedata, der gjorde det svært for myndighederne at få overblik over situationen.

Da udrulningen af vacciner gik i gang, sakkede Tyskland igen bagefter. Blandt andet på grund af manglende digitalisering.

- Vi er bare besat af papir. Og det bremser os massivt, sagde Dirk Neubauer, borgmester i Augustusburg, til Financial Times.

Selv den tyske regering har i årevis stædigt fastholdt brugen af fax, som politikerne anser som mere sikker end e-mails.

En opgørelse viste sidste efterår, at regeringen stadig benytter omkring 900 faxmaskiner fordelt på forskellige ministerier, og først i januar i år besluttede Forbundsdagen at udfase faxen fra næste valgperiode.

En nyhed, som fik mediet Politico til sarkastisk at pointere, at "Ja, denne artikel er udgivet i 2021".

Hjemmeskole med udfordringer

Som i mange andre lande betød nedlukningen af samfundet under coronakrisen også i Tyskland, at skolebørn måtte modtage hjemmeundervisning.

Men selvom de tyske skoler ifølge en OECD-undersøgelse kom godt igennem krisen, var det ikke uden problemer. Ifølge OECD halter skolerne nemlig omkring ti år bagefter på digitaliseringen.

- Lærerkompetencerne, de tekniske muligheder og især onlineplatformene er meget ringe i Tyskland, siger Andreas Schleicher, uddannelseschef i OECD, til SWR.

Mange elever havde også svært ved at følge onlineundervisningen på grund af langsomt internet i hjemmet.

Et velkendt problem i Tyskland, der også umuliggjorde hjemmearbejde på mange arbejdspladser under pandemien.

- Det har været en øjenåbner for mange i Tyskland, herunder politikerne. Da pandemien ramte, oplevede mange på egen krop, hvor centralt internettet er blevet for deres hverdag, siger Janosch Delcker, ledende teknologikorrespondent hos Deutsche Welle, til TV 2.

Det langsomme net

Problemet er særlig stort uden for de større byer, hvor mange tyskere stadig har en internethastighed, som de færreste i Danmark ville stille sig tilfredse med.

En rapport fra juni i år advarede om, at langsomme internetforbindelser bremser udviklingen i landdistrikterne, og at det i værste fald kan føre til, at områderne i 2040 har mistet en fjerdedel af deres befolkning.

Mange af Tysklands små og mellemstore virksomheder ligger netop i disse områder.

- Derfor bliver det i stigende grad et problem for Tysklands økonomi, når man tager i betragtning, at de små og mellemstore virksomheder traditionelt set har været rygraden for landets velstand, siger Janosch Delcker til TV 2.

Han betegner udviklingen som en konsekvens af bureaukrati, markedssvigt og manglende politisk engagement.

For selvom Angela Merkel i mere end ti år har italesat vigtigheden af at forbedre de digitale muligheder i alle dele af landet, er nationale handlingsplaner blevet udskudt igen og igen.

I dag har kun 59 procent af de tyske virksomheder med over ti ansatte adgang til hurtigt internet. I Danmark ligger det tal på 87 procent.

Hest versus internettet

For at illustrere internetproblemet gennemførte det tyske medie WDR i slutningen af 2020 et forsøg.

Forsøget omhandlede en lokal fotograf i landsbyen Oberkirchen, der skulle sende fire gigabyte billeder til sin arbejdsgiver. Mens fotografen satte en overførsel i gang via computeren, sendte mediet en disk med billederne afsted på hesteryg.

Vi kunne og burde have klaret os bedre

Angela Merkel, kansler, Tyskland

Hesten travede stille og roligt de ti kilometer hen til arbejdsgiveren og var fremme efter en god times tid. Efter yderligere en time var den vendt retur og tilbage i sin stald.

På dette tidspunkt havde computeren via internettet gennemført 61 procent af overførslen og anslog den resterende tid til cirka 2 timer.

Forundring over sløve tyskere

Det store efterslæb på digitaliseringen betyder, at Tyskland halter langt efter mange af sine europæiske naboer.

Europa-Kommissionens DESI-indeks måler medlemslandenes digitalisering på baggrund af 44 indikatorer inden for 5 overordnede områder.

Her lå Tyskland i 2020 på en samlet 11. plads ud af de nuværende 27 EU-lande. Inden for digitalisering af det offentlige var de nede på en placering som nummer 20.

Mange steder i Tyskland kræver det stadig fysisk fremmøde og underskrifter på papir for at få klaret ting, som vi i Danmark for længst har vænnet os til at fikse online.

Netop Danmark fremhæves sammen med lande som Sverige, Finland og Estland ofte som foregangslande på den digitale front.

Da den estiske præsident, Kersti Kaljulaid, i 2019 blev interviewet af tyske Der Spiegel, udtrykte hun forundring over, hvor meget Tyskland haltede bagefter.

- Vi taler et hul på næsten 20 år. Vi havde ikke troet, at store økonomier ville tillade sig selv at sakke bagud inden for digitalisering, sagde hun.

Merkels forsømmelse

I de seneste 16 år har den øverste politiske leder i Tyskland heddet Angela Merkel.

Derfor peger pilen også på den tyske kansler, mener blandt andre Stern-redaktør Rune Weichert. I en leder tidligere i denne måned skrev han, at Tyskland inden for digitalisering er et uland:

- Flygtninge, finanser, corona – i krisetider har Merkel vist, at hun kan sætte kursen for dette land. Men når det kommer til digitalisering, har hun fejlet, skrev han.

Der er dog sket noget. Blandt andet med en bekendtgørelse fra 2017, som pålægger myndighederne at gøre omkring 600 offentlige tjenester digitale inden udgangen af 2022.

Derudover har coronakrisen allerede sat yderligere skub i den nødvendige digitalisering i Tyskland.

- Men det er klart, at Merkels karakterbog ikke ser prangende ud på det her område. Det er ikke noget, hun for alvor har fået sat sig i spidsen for, siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa og ekspert i tysk politik.

Angela Merkel har da også selv erkendt, at digitaliseringen – til trods for mange store ord gennem årene – er blevet forsømt på hendes vagt.

- Vi kunne og burde have klaret os bedre, sagde hun i juli på sit sidste store sommerpressemøde som kansler.

I samme forbindelse slog hun fast, at det bliver op til landets næste regering at gøre mere for at digitalisere Tyskland:

- Der er meget, der skal gøres, sagde Merkel.

Efterfølgerens opgave

Efter alt at dømme bliver det op til enten partifællen Armin Laschet eller SPD's Olaf Scholz at gøre det.

De er ifølge meningsmålingerne de mest sandsynlige bud på en ny tysk kansler efter valget til Forbundsdagen 26. september.

Laschet har allerede lovet, at han vil fremskynde digitaliseringen af den offentlige forvaltning og oprette et digitaliseringsministerium. Hurtigere internet er "en prioriteret opgave de kommende år".

- Det er ikke en acceptabel tilstand for et land som Tyskland, sagde CDU-lederen i en tv-debat 12. september.

Scholz har til Handelsblatt sagt, at han ikke har planer om et særskilt ministerium, men at han i tilfælde af en valgsejr personligt vil tage sig af digitaliseringen som kansler, da det er et område, der "har brug for lederskab".

Men ifølge Lykke Friis er det tvivlsomt, om tilgangen vil blive markant anderledes alene som følge af udskiftningen på kanslerposten.

Hun henviser til, at Laschets CDU-parti har haft kanslerposten siden 2005, og SPD med undtagelse af fire år har været en del af regeringen siden 1998. Olaf Scholz har endda været minister og vicekansler.

- Jeg tror nærmere, at det store folkelige pres og erkendelsen af at være sat langt bagud kan gøre det til en mærkesag. Uanset hvem der bliver kansler, vil det blive et mere afgørende tema end tidligere, siger Lykke Friis.

Danmark er ikke færdige med at donere coronavacciner.

Sådan lyder et af budskaberne i statsminister Mette Frederiksen (S) tale natten til lørdag dansk tid ved FN’s Generalforsamling.

- Denne uge annoncerede vi en fordobling af vores donationer. Vi sigter nu mod at donere mere end seks millioner doser, siger Mette Frederiksen i talen.

I foråret blev de første tre millioner vaccinedoser i donation fra Danmark præsenteret, og tirsdag blev det tal fordoblet til i alt seks millioner.

De nye tre millioner doser skal alle doneres gennem det internationale vaccinesamarbejde, Covax, der skal sikre coronavacciner til verdens fattigste lande.

- Vi skal sikre global adgang til vacciner. Ingen af os kan lægge corona bag os, indtil alle kan. Danmark forpligter sig til vaccinesolidaritet og Covax, siger hun.

Asylsystem ikke godt nok

Ud over vaccinedonationer har Danmark også forpligtet sig til at støtte samarbejdet med "mere end 15 millioner dollar". Det svarer til omkring 100 millioner danske kroner.

Talen var optaget på forhånd og blev derfor vist på video i salen i New York, da Mette Frederiksen rejste hjem fra generalforsamlingen tirsdag.

I talen kom Mette Frederiksen også ind på det globale asylsystem, som hun ikke mener, er godt nok.

- Vi efterlader for mange menneskers skæbne til menneskesmuglere.

- Det nuværende asyl- og migrationssystem adresserer ikke de udfordringer, vi står over for i dag. Vi bliver nødt til at gøre det bedre for at redde liv og forhindre voldtægt og misbrug.

- Det kalder på nye fælles løsninger. Min regering er dedikeret til at adressere de grundlæggende årsager, siger Mette Frederiksen.

Videre siger statsministeren, at landene er nødt til at arbejde sammen for at sikre en "sikker og ordentlig" migration.

Danmark støtter samtidig op om et "stærkt og effektivt" FN, lyder det i talens afslutning.

Afghanistan og klimakrisen var også på dagsordenen i Mette Frederiksens tale.

Gårsdagens vilde vejr har lagt sig, og vi er nu kommet på den anden side af det kraftigste blæsevejr i Danmark i halvandet år.

I dag er en helt anden slags uvejr fundet vej ind på Christiansborg, hvor en rapport har afsløret store problemer med arbejdsmiljøet i Enhedslisten.

Vi starter dog et andet sted. Nemlig på en folkeskole i Østjylland, hvor nysgerrighed og forståelse skal bane vejen for bedre trivsel. Velkommen til dagens overblik.

Østjysk skole dropper skældud

En folkeskole i byen Herskind i Østjylland går helt nye veje i forsøget på at skabe mere harmoni og bedre trivsel for både lærer og elever.

Således vil elever, der overtræder skolens regler, ikke længere blive mødt af skældud fra frustrerede lærere. De skal i stedet mødes med nysgerrighed og forståelse. Det er der ifølge skoleleder Kasper Jensen en helt særlig grund til:

- Der er lavet rigtig mange interviews med børn, og børnene bliver kede af det, når de får skældud. Det går ud over deres selvværd, og det gør ikke noget godt for dem, siger han.

Det nye tiltag bliver allerede nu taget rigtig godt imod af både lærer og elever, der oplever mere ro og bedre generelt bedre stemning på skolen.

Taliban-leder lover, at håndsafhugningerne vender tilbage

Da Taliban havde magten i Afghanistan, før USA invaderede landet i 2001, var offentlig afstraffelse og henrettelser hverdagskost for landets borgere, og det bliver måske hverdag igen.

AP har lavet et interview med Talibans chef for fængselsvæsenet, Mullah Nooruddin Turabi, der i sin tid var Talibans justitsminister og chef for det berygtede Ministerium til Fremme af Dyd og Bekæmpelse af Synd.

I interviewet fortæller han, at Taliban vil genindføre henrettelser og amputationer af hænder.

Ifølge Mullah Nooruddin Turabi, der mistede et øje og et ben i kampen mod Sovjetunionen i 1980'erne, er landet nye regering stadig i færd med at undersøge, om afstraffelser skal ske i fuld offentlighed.

Rapport afslører store problemer hos Enhedslisten

Arbejdstilsynet lagde i april måned vejen forbi Enhedslisten, og her blev kontrollørerne mødt af et usundt arbejdsmiljø.

Problemerne var så grelle, at Arbejdstilsynet påbød Enhedslisten at få en ekstern rådgivningsvirksomhed til at lave en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 har fået i Arbejdstilsynets rapport om besøget 22. april.

Arbejdstilsynets rapport afslørede blandt andet, at cirka 25 procent af medarbejderne har været udsat for mobning det seneste år, mens 40 procent oplever, at arbejdsrelaterede konflikter udvikler sig til personlige konflikter.

Undersøgelsen fra den eksterne rådgivningsvirksomhed skal være færdig senest 8. oktober og afdække, om arbejdsmiljøforholdene på landskontoret var ”sundhedsmæssigt forsvarlige”.

Tricktyverier fører til udvisning af Levakovic-brødre

Efter at have begået en række tricktyverier mod ældre under corornakrisen er Jimmi og Dollar Levakovic blevet udvist af Danmark til Kroatien, hvor de er statsborgere.

I alt fire tiltalte fra Levakovic-familien har fredag ved Retten i Glostrup fået i alt 16 år og 9 måneders fængsel.

Tricktyverierne i den aktuelle sag blev lavet ved, at Levakovic-brødrene udgav sig for at være fra kommunen. De påstod, at de kom for at hjælpe med at spritte af, og på den måde fik de adgang til de ældres boliger.

Udover Jimmi og Dollar, er også deres tante Silvia Winther og Santino Levakovic dømt i sagen. De tiltalte har udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

Gymnasium alkoholtester elever inden fest: - Det er utrolig urimeligt

Eleverne på Stenhus Gymnasium i Holbæk kan fredag aften se frem til for første gang i, hvad der må føles som en evighed, at feste med hinanden til gymnasiefest. Der er dog én ting, der slår skår i glæden for nogle af eleverne.

Skolen har nemlig valgt at implementere en test, der skal afgøre, om eleverne får adgang til festen eller ej. En test, der ikke har noget med coronavirus at gøre.

Vicerektor Peter Fink har på elevernes intranet Lectio meddelt, at for at sikre en god fest, vil skolen alkohol- og narkoteste elever, der virker synligt påvirkede. Hvis den testede elev har en promille på over 1,0, vil vedkommende ikke være velkommen til festen.

Promilletesten har fået blandede reaktioner fra elevener. Nogle mener, at det er dybt urimeligt, mens andre mener, at testen udskammer alle for et problem, der gør sig gældende for et fåtal af elever.

***

Med det ønsker jeg dig en rigtig god weekend!

Der er travlt på Region Midtjyllands patientkontor. Henvendelserne strømmer ind fra borgere, der efterspørger assistance.

- Vi har så mange henvendelser, at vi desværre ikke kan følge med, står der blandt andet på regionens hjemmeside.

Hvem pokker sender et brev ud med en ventetid på tre år?

Truels Nørholm Truelsen, patient

Patientkontoret – eller patientvejledningen – er den instans, der hjælper patienter, hvis de har fået en indkaldelse til behandling på et hospital, som eksempelvis ligger langt ude i fremtiden.

Derfor betyder et manglende svar fra dem eksempelvis, at patienterne ikke kan komme videre i systemet og blive henvist til et privathospital.

Og Midtjylland er ikke den eneste region, der er udfordret.

Undersøgelse i 2024

En af dem, der har forsøgt at henvende sig til Region Midtjyllands patientkontor, er Truels Nørholm fra Aarhus.

Han modtog en indkaldelse til undersøgelse af sin hånd i forrige uge.

I brevet i e-boks stod der, at han skulle til undersøgelse i april 2024.

- Hvem pokker sender et brev ud med en ventetid på tre år, mens man går og ikke har det særlig godt. Det burde ikke ske, siger han til TV 2.

Han ringede til patientkontoret mange gange for at få hjælp til at komme ind til en undersøgelse før.

Men forgæves.

Konstant mange henvendelser

Marianne Bengtsson er leder af patientkontoret i Region Midtjylland. Ifølge hende skyldes ventetiden, at patientkontoret gennem længere tid har haft meget travlt.

Henover sommeren var der sygeplejerskestrejke, og coronaepidemien har også givet et pres.

- Det er vanskeligt at sige, hvornår det er færdigt, fordi der kommer lige så mange nye henvendelser ind, som der besvares, siger hun og tilføjer, at de ældste sager bliver besvaret først.

Hun understreger dog, at det ikke er normalt, at patienter bliver indkaldt til behandling tre år ud i fremtiden, som det er tilfældet for Truels Nørholm Truelsen.

- Men det sker indimellem, siger hun.

På regionens hjemmeside skriver patientkontoret, at det frarådes at møde fysisk op i lokalerne, da medarbejderne stadig primært arbejder hjemmefra.

Region har lukket telefonen

Også i Region Syddanmark er travlheden at mærke. Eftersom regionen var udtaget til sygeplejerskestrejken hen over sommeren, var patientkontoret der også ramt.

Under strejken var der faktisk kun én person til at besvare de mange opkald.

Derfor besluttede man at overgå til en elektronisk model, så patienterne i stedet skulle udfylde en formular på nettet.

Seks ud af syv medarbejdere var ramt af konflikten, og derfor valgte vi at lukke telefonen.

Mads Haugaard, afdelingschef i Region Syddanmark

Det er altså ikke muligt at tale med en person, før man har udfyldt formularen, og derefter bliver patienten ringet op. Man kan dog godt få telefonisk hjælp til at udfylde formularen.

- Den funktion (telefonen på patientkontoret, red.) var helt lammet. Seks ud af syv medarbejdere var ramt af konflikten, og derfor valgte vi at lukke telefonen, siger Mads Haugaard, der er afdelingschef i regionen.

Han fortæller, at telefonen fortsat er lukket, fordi den opbyggede kø er for stor.

I Region Midtjylland besvarer man stadig telefoner, men man modtager også henvendelser elektronisk.

Kan gå direkte til private sygehuse

Region Syddanmark har indgået en aftale med privathospitalernes organisation Sundhed Danmark om, at patienter, der skal udredes, kan gå uden om patientkontoret og direkte til privathospitalerne.

- Men har en patient for eksempel fået aflyst en tid til en operation i Region Syddanmark, skal patienten stadig igennem patientkontoret, siger Mette Nord, sekretariatschef i Sundhed Danmark.

På nuværende tidspunkt har patientkontoret i Region Syddanmark 900 henvendelser, der mangler at blive taget stilling til.

I Region Midtjylland har man 2500 henvendelser, der mangler besvarelse.

Og Sundhed Danmark er klar over, at de offentlige hospitaler er pressede.

- Der er ellers ledig kapacitet på privathospitalerne, siger Mette Nord.

Hul igennem

Truels Nørholm fra Aarhus har nu - efter flere forgæves opkaldt til patientkontoret - fået fremrykket sin behandling fra 2024 til senere i år.

Men ifølge ham selv kom der først skub i sagerne, efter han rakte ud til Regionsrådsformanden og lokalmediet Aarhus Stiftstidende, siger han til TV 2.

Region Nordjylland og Region Hovedstaden oplyser, at de ikke oplever samme travlhed.

Region Sjælland har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

Det samme gælder Sundhedsministeren.

Siden søndag har lava spredt sig på den kanariske ø La Palma, efter vulkanen Cumbre Vieja gik i udbrud.

Omkring 6000 mennesker er blevet evakueret, og mange af dem har set deres hjem blive opslugt af lava.

Men blandt de sørgelige billeder dukker små mirakler op. Et af dem er et lille hvidt hus med orange tag.

Et billede af huset viser, hvordan lavaen har flydt ned i retning af huset, men lige før huset skulle møde sit endeligt, flød den brandvarme lava uden om.

Billedet af det ensomme hus omringet af lava har spredt sig på medier og sociale medier, og det fangede særligt opmærksomheden hos et dansk ægtepar.

Huset er nemlig deres.

- Det er så forfærdeligt

Rainer Cocq, ejer af huset Ubehagelig situation

Det er det pensionerede ægtepar Inge og Rainer Cocq, der ejer "mirakelhuset", som det er blevet døbt i medierne.

Parret har ikke besøgt deres spanske hus, siden pandemien begyndte, men kan prise sig lykkelige over, at det endnu står og venter på dem.

Lykke er dog ikke følelsen, som Rainer Cocq sidder tilbage med. Han er tværtimod meget berørt af situationen for de lokale.

- Det er så forfærdeligt. Vi kan ikke bare lige tage derned, og selv hvis vi kunne, så ville vi bare se omstændighederne og ikke kunne gøre noget, siger han til TV 2.

Vulkanudbruddet har haft vidtrækkende konsekvenser for de lokale, hvor 350 huse er spist op af lavaen ifølge The Guardian.

Venner har mistet alt

Rainer Cocqs hus ligger i landsbyen El Paraíso, som ifølge det spanske medie El Mundo er et af de hårdest ramte områder, hvor mere end halvdelen af husene og den lokale skole er blevet ædt af lavaen.

Der er store, stærke mænd, som sidder i vejkanten og tuder

Rainer Cocq

Rainer Cocq forklarer, at han har mange venner i området, som nu har mistet alt.

- Det er folk, jeg har spist, drukket vin og sunget med. Det er flittige og dygtige mennesker, som har dyrket deres jord i flere hundrede år, og nu er det hele pludselig væk.

Rainer Cocq har en vinproduktion fra markerne ved huset. Han var klar til at begynde høsten, men nu er vinrankerne blevet til aske, og hans otte store vinfade er gået tabt.

Han har haft kontakt med sin partner i vinproduktionen, Julio, som har berettet om de voldsomme scener på øen.

- Der er store, stærke mænd, som sidder i vejkanten og tuder. De kan ikke fatte det, fortæller Rainer Cocq.

Han opfordrer folk til at kontakte rådhuset i La Palma-kommunen Los Llanos de Aridane, hvor man kan donere penge, der går til de berørte lokale.

Kvinden, som byggede ægteparrets hus, Ada Monnikendam, har til det spanske medie El Mundo fortalt om telefonsamtalen, da hun ringede ægteparret op og fortalte, at deres hus havde overlevet.

- Vi begyndte alle at græde som sindssygt, da jeg fortalte dem, at deres elskede hus var intakt, siger hun til mediet.

Vulkanen sprudler stadig

Lavaen løber fredag fortsat fra vulkanen.

Onsdag sænkede en 600 meter bred lavaflod farten til fire meter i timen, hvor den mandag bevægede sig med 700 meter i timen. Det forklarer leder af det Nationale Geografiske Institut på Kanarieøerne Maria Jose Blanco ifølge The Guardian.

Og den sænkede fart skaber bekymring, da lavaen i stedet for at flyde hurtigt ned i havet nu kan sprede sig mere på øen.

Der er ikke nogen meldinger om tilskadekomne på øen, som har 85.000 beboere.

Søndag skal tyskerne sætte deres kryds på stemmesedlerne og vælge en ny kansler efter 16 år med Angela Merkel i spidsen.

Det sker med størst vægt på partiernes klimapolitik, efterfulgt af temaerne coronavirus og udlændinge.

Sådan så det ikke ud ved seneste valg for fire år siden. Dengang tog udlændingepolitik førstepladsen efterfulgt af pension og social ulighed.

- Emnerne siger noget om, at tyskerne er optaget af de problemer, som er tæt på dem, fortæller TV 2s korrespondent i Tyskland, Uffe Dreesen.

TV 2 har set nærmere på de tre emner, som i år er løbet med størst opmærksomhed hos vælgerne.

1. Guldmedalje til klima

I år har klima vundet titlen som det største emne i det tyske valg. Det overrasker, idet klima lå på syvendepladsen for fire år siden bag arbejdsløshed og sundhedsområdet.

TV 2s korrespondent siger, at det globale fokus på klima de sidste par år har spillet en afgørende rolle for klimaets førsteplads. Derudover kan tyskerne mærke konsekvenserne af klimakrisen tæt på.

- Der var voldsomme oversvømmelser i Tyskland for lidt siden. Derudover er der egne i Tyskland, hvor der er tørkeproblemer. Det gør det besværligt at dyrke afgrøder, udtaler Uffe Dreesen.

Hos de tre førende partier i det tyske valg fylder klima på dagsordenen.

Partierne CDU og SPD har et mål om at gøre Tyskland klimaneutralt i 2045. De ønsker også at udfase kul inden 2038.

SPD's kanslerkandidat, Olaf Scholz, har i tv-debatter foreslået at fremrykke datoen til 2034, men partiet har endnu ikke bekræftet, om de vil gøre det.

Klimabeskyttelse er den helt store mærkesag for partiet De Grønne. Partiet ønsker at udfase kul allerede inden 2030. På deres hjemmeside skriver de, at de har et mål om at gøre Tyskland klimaneutralt om 20 år.

2. Coronavirus fylder hos tyskerne

Af indlysende grunde var coronavirus ikke på listen over de største emner i det tyske valg i 2017.

Selvom vi i Danmark har ophævet restriktionerne, ser det helt anderledes ud i vores naboland:

- De lever stadig med restriktioner som eksempelvis mundbind i offentlig transport. Man er bekymret for, om der kommer en bølge mere på grund af deltavarianten, fortæller Uffe Dreesen til TV 2.

I Danmark er 74,2 procent af den danske befolkning færdigvaccinerede. Det samme gælder for blot 63,7 procent af tyskerne.

- Det præger mange menneskers bevidsthed i Tyskland, at så få er vaccinerede. Man ønsker ikke endnu en lockdown, siger TV 2s korrespondent.

I en partilederdebat 29. august gav Armin Laschet fra CDU og Olaf Scholz fra SPD udtryk for, at de er imod obligatoriske vaccinationer.

Annalena Baerbock fra De Grønne udelukkede ikke, at det kan blive en realitet, hvis hun bliver kansler.

3. Udlændingepolitik har mistet betydning

Det tyske valg i 2017 var domineret af udlændingepolitikken, som stod på toppen af podiet dengang. I dag kommer det ind på en tredjeplads.

- Der er ikke en voldsom forøgelse af flygtninge længere, som der var før. Dengang prægede det mediebilledet, men det gør det ikke længere, fortæller Uffe Dreesen.

Talibans magtovertagelse i Afghanistan har resulteret i, at afghanske flygtninge har søgt mod vestlige lande heriblandt Tyskland.

Man skulle tro, at det ville give udlændingepolitikken vind i sejlene, men det har det ikke, udtaler TV 2s korrespondent:

- De afghanske flygtninge er ikke så mange, når man tænker på, hvor mange borgere der findes i Tyskland, så det fylder ikke ret meget hos den tyske befolkning.

CDU er kendt for at være et konservativt parti. Mens mange af partimedlemmerne ønsker en højreorienteret kurs, er partiets kanslerkandidat, Armin Laschet, mere midtsøgende.

Derudover har han også et mere positivt syn på immigration end resten af sine partifæller, siger Uffe Dreesen.

Armin Laschet støttede Angla Merkel, da hun i 2015 åbnede Tysklands døre for over en million asylansøgere. I sommer sagde kanslerkandidaten dog, at situationen ikke skulle gentage sig.

Både Olaf Scholz fra SPD og Annalena Baerbock fra De Grønne er også positive over for immigration.

Da Arbejdstilsynet i april lagde vejen forbi Enhedslistens landskontor i Studiestræde i København, mødte kontrollanterne en arbejdsplads med store problemer.

De konstaterede, at medarbejdere oplevede krænkende handlinger og mobning. At op mod halvdelen af de ansatte havde følt sig stressede, og at flere var langtidssygemeldte. Kontrollanterne beskrev arbejdsmiljøet som konfliktfyldt og præget af manglende tillid.

Det gider jeg ikke at snakke med dig om

Jette Gottlieb, beskæftigelsesordfører hos Enhedslisten

Problemerne var så grelle, at Arbejdstilsynet påbød Enhedslisten at få en ekstern rådgivningsvirksomhed til at lave en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 har fået i Arbejdstilsynets rapport om besøget 22. april.

- Arbejdstilsynet vurderer, at der er en konkret mistanke om, at der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden som følge af, at stor arbejdsmængde og tidspres samt krænkende handlinger ikke er forebygget tilstrækkeligt, skriver Arbejdstilsynet blandt andet i rapporten.

Undersøgelsen skal være færdig senest 8. oktober og afdække, om arbejdsmiljøforholdene på landskontoret var ”sundhedsmæssigt forsvarlige”.

Vanskeligt samarbejde giver stor udskiftning

I Arbejdstilsynets rapport fra besøget på landskontoret 22. april er der beskrevet flere kritisable forhold.

For det første oplever de ansatte et stort arbejdspres på grund af ”skiftende politiske krav”, ”udefrakommende hasteopgaver” og ”ambitiøse ansatte”, der anser arbejdet som ”mere end blot et arbejde, men også politisk hjerteblod, som gør det svært at gå på kompromis”.

Arbejdstilsynet påpeger også, at samarbejdet mellem ansatte og ledelse ”er konfliktfyldt og bærer præg af manglende tillid og en oplevelse af krænkende handlinger”. Blandt andet i form af ”negativ omtale af kollegaer, irettesættelser samt direkte tilkendegivelser af, at …… (overstreget i aktindsigten, red.) ikke er ønsket på arbejdspladsen”.

Der står videre i rapporten, at det ”vanskelige samarbejde” har resulteret i stor udskiftning på de tillidsvalgte poster.

- Ledelsen oplyser, at hun (daværende sekretariatsleder Anne Jeanette Rasmussen, red.) kan være i tvivl om, hvorvidt flere af de ansatte reelt ønsker at løse konflikterne på arbejdspladsen, skriver Arbejdstilsynet i rapporten og nævner også, at et overstreget antal ansatte er langtidssygemeldte.

Har forgæves forsøgt at rette op

I rapporten skriver Arbejdstilsynet også, at ledelsen har forsøgt at forbedre det psykiske arbejdsmiljø ved at hyre ekstern bistand, lave handleplaner og etiske spilleregler samt give de ansatte mulighed for at booke samtaler hos en ekstern coach.

Det har dog ikke haft en ”tilstrækkelig effekt” i forhold til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, konkluderer Arbejdstilsynet og nævner landskontorets seneste arbejdspladsvurdering fra april 2021.

Her fremgår det, at medarbejdere fortsat oplever problemer med stort arbejdspres samt krænkende handlinger. Hvad de krænkende handlinger nærmere bestemt drejer sig om, fremgår ikke af aktindsigten.

I Arbejdstilsynets rapport står der, at de ansatte på landskontoret i efteråret 2020 kontaktede Enhedslistens forretningsudvalg. Flere passager er streget over i aktindsigten, men det fremgår, at forretningsudvalget besluttede, at landskontoret skulle arbejde på at løse konflikterne.

Enhedslistens landskontor bestod i april 2021 af 15 ansatte. Deres arbejde består især af organisatoriske opgaver og støtte og servicering af den politiske ledelse.

Har selv tordnet mod dårligt arbejdsmiljø

Enhedslisten har ellers længe kæmpet for at få forbedret det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

Partiet har krævet flere penge til netop Arbejdstilsynet, så der kan laves flere af de tilsyn, som i april afslørede kritisable forhold på hovedkontoret i København.

Og Enhedslistens arbejdsmiljøordfører på Christiansborg, Christian Juhl, var i september 2020 krads i kritikken af en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

I en artikel på Enhedslistens hjemmeside efterlyste Christian Juhl hjælp til de ”mere end en halv million lønmodtagere, der hver dag går på arbejde i et psykisk belastende arbejdsmiljø”.

Han kritiserede også den nye bekendtgørelse for ikke at stoppe ”dårlig og farlig ledelse” og udtalte, at ”der skal gøres meget mere på området, og det er på høje tid at gøre noget ved det psykiske arbejdsmiljø ude på de danske arbejdspladser”.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villiadsen. Vi vil gerne have svar på, hvordan forholdene på landskontoret harmonerer med partiets kamp for bedre arbejdsmiljø, men det har indtil nu ikke været muligt at få hende i tale.

Talsperson: Alvorlige problemer

Enhedslistens presseafdeling har i stedet henvist TV 2 til Lisbeth Torfing.

Hun er ansvarlig for Enhedslistens forretningsudvalg, medlem af partiets hovedbestyrelse og er blevet udpeget til at være en del af den daglige ledelse på landskontoret, efter den nu tidligere sekretariatsleder Anne Jeanette Rasmussen i maj fratrådte efter "gensidigt ønske".

Hun vil ikke svare på, hvilke personer problemerne har koncentreret sig omkring, samt hvor mange personer der har været langtidssygemeldt. Hun afviser også at svare på, om der har været fyringer, eller om utilfredse medarbejdere har sagt op. Ifølge hende handler Arbejdstilsynets beskrivelse af "krænkelser" udelukkende om "negativ omtale" af kollegaer og "irettesættelser".

Om situationen siger hun:

- Det er alvorlige arbejdsmiljøproblemer, som vi tager meget seriøst i ledelsen.

I har slået jer op på at være et parti, der kæmper for godt arbejdsmiljø, og er efter arbejdsgivere, hvor der ikke er styr på det. Hvordan kan sådan noget her opstå i Enhedslisten?

- Det viser, at den slags problemer kan opstå alle steder. Det er der derfor, det er godt, vi har Arbejdstilsynet.

Men hvordan kunne det opstå hos jer i Enhedslisten?

- Det kan det, fordi det også er mennesker, der arbejder hos Enhedslisten.

Men når I selv slår jer op på at kæmpe for godt arbejdsmiljø og er efter virksomheder, der ikke har styr på det, har I så ikke haft særlig opmærksomhed på, at det skulle være i orden hos jer selv?

- Jo, det har vi, og derfor har vi også taget det meget alvorligt, og vi har iværksat en lang række tiltag for at løse det.

I har bare ikke været gode nok til det?

- Det har vi jo helt tydeligt ikke.

Problemerne er ikke løst

Lisbeth Torfing forklarer, at den eksterne undersøgelse, der skal være færdig senest 8. oktober, endnu ikke er afsluttet. Hun siger også, at landskontoret, siden besøget fra Arbejdstilsynets i april og efter den nu forhenværende sekretariatsleders exit, har fået hjælp fra konsulenter til et ”organisationsudviklingsforløb”.

Har det løst problemerne?

- Det er noget, vi fortsat arbejder på.

Så de er ikke løst?

- De er nok ikke fuldstændig løst, nej. Det er specielt tidspres og arbejdsmængde, der er et længerevarende arbejde at løse.

Lisbeth Torfing afviser fuldstændig, at folketingsgruppen på Christiansborg har en aktie i problemerne. Direkte adspurgt svarer hun, at de "skiftende politiske krav” og ”udefrakommende hasteopgaver”, der i Arbejdstilsynets rapport er nævnt som årsager til problemerne, ikke kommer fra Christiansborg, men i stedet er henvendelser fra eksempelvis hovedbestyrelsen og partiforeninger.

Hvad folketingsgruppen mener om sagen står hen i det uvisse. Foruden Mai Villadsen har en række folketingsmedlemmer ikke reageret på TV 2s henvendelser. En enkelt har dog svaret. Det er beskæftigelsesordfører Jette Gottlieb.

- Det gider jeg ikke at snakke med dig om, siger hun.

TV 2 har været i kontakt med tidligere sekretariatsleder Anne Jeanette Rasmussen. Hun ønsker ikke at kommentere sagen.

Indrejserestriktionerne til Norge lempes, og langt de fleste danskere kan nu se frem til at rejse til vores naboland helt uden restriktioner.

Det fremgår af Udenrigsministeriets ugentlige opdatering af rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

Indrejserestriktionerne lempes fra lørdag 25. september klokken 16.

Det betyder, at alle danskere, som udgangspunkt kan rejse ind i Norge også personer, der ikke er færdigvaccineret. Krav om test før ankomst til Norge fjernes. Krav om test ved ankomst fjernes for rejsende fra grønne og orange lande/områder.

Er man bosat i Region Hovedstaden, skal man dog være opmærksom på, at voksne skal i karantæne efter indrejse, hvis de ikke er færdigvaccineret.

De nye restriktioner kommer, efter at smittetallene og antallet af indlæggelser på hospitalerne er faldende. Samtidig har den norske regering har en forventning om, at at en stor del af befolkningen om få uger er færdigvaccineret.

Regioner i Frankrig, Italien, Schweiz og Spanien bliver grønne

En række regioner i Frankrig, Italien, Schweiz og Spanien ændres fra gul til grøn i rejsevejledningen.

Det betyder, at danske rejsende – uanset vaccinationsstatus – kan rejse på ferie til disse områder uden at skulle testes ved hjemkomsten til Danmark.

Stigende smitte i flere tredjelande, der skifter farve til orange

EU's positivliste over lande uden for EU- og Schengenområdet er blevet opdateret i denne uge.

Således er Bosnien-Hercegovina og Moldova fjernet fra listen grundet stigende smittetal, der overstiger de fastsatte COVID-19-kriterier for indrejse til EU.

Begge lande ændrer dermed farve til orange i de danske rejserestriktioner. Dermed frarådes ikke-nødvendige rejser til landene. Anbefalingen vedrører dog ikke færdigvaccinerede og tidligere smittede.

Følgende lande og regioner ændres til gul:

Lande: Norge Regioner: Italien: Friuli-Venezia-Giulia Kroatien: Sjeverna Hravatska Østrig: Burgenland og Kärnten

Følgende regioner ændres til grøn:

Frankrig: Normandiet Italien: Ligurien, Sardinien Norge: Rogaland og Vestland Spanien: Galicien, Navarra, La Rioja, Castilla y León, Extremadura Schweiz: Ticino

Følgende lande ændres til orange:

Moldova Bosnien-Hercegovina