Fangersamfundet i Ittoqqortoormiit - Scoresbysund - i Nordøstgrønland har nogle af verdens højeste koncentrationer af PFAS i blodet, selv om de bor langt væk fra kilder til forurening med PFAS.

Det viser et studie, som Aarhus Universitet Technical Sciences har lavet. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Lancet Planetary Health.

PFAS-stofferne transporteres til Arktis via atmosfæren og havstrømme. Når de frigives til miljøet, opkoncentreres PFAS gennem fødekæden.

Rovdyr i toppen af fødekæden som eksempelvis isbjørne, tandhvaler og ringsæler indeholder derfor rigtig meget PFAS.

Høje koncentrationer i isbjørne

Befolkningen i Østgrønland indtager meget kød fra netop disse dyr. Derfor stammer de høje PFAS-niveauer i befolkningens blod primært fra denne føde.

Men det er ikke overraskende, at isbjørne og andre rovdyr i Arkis indeholder høje koncentrationer af PFAS, og at de bliver overført til grønlandske fangere.

Det siger Christian Sonne til Politiken. Han er professor ved Institut for Ecoscience og Arktisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet og har været med til at lave undersøgelsen.

- Isbjørnefangere har nogle af de højeste koncentrationer af PCB (miljøgift, red.). Men at værdierne for PFAS er så høje, er helt enormt.

- Tidligere sagde vi, at grønlændere sagtens kunne spise en masse kød. Men nu er det gudhjælpemig også et problem. Sammenlignet med situationen for fem år siden er det blevet hyperkompliceret, siger han til avisen.

Et kemikalie i talrige produkter

PFAS er en samling af fluorholdige miljøskadelige kemikalier, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.

Det bruges i næsten alle industrigrene og findes i mange produkter. Det tæller blandt andet tekstiler, tæpper, sko, madindpakning, kosmetik og brandskum.

PFAS-stofferne ophober sig i blod og organer og mistænkes for at øge risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.

Stofferne er blevet identificeret flere steder de senere år.

Blandt andet kom det i foråret 2021 frem, at PFOS, som hører til samlingen af stoffer, havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark, hvor køer græssede.

Højt niveau også i Danmark

Danmark arbejder sammen med flere andre lande for et forbud mod de sundhedsskadelige flourstoffer. PFOS blev allerede forbudt for over ti år siden. Og det har betydet et fald i miljøet af netop det stof.

Studiet fra Aarhus Universitet viser, at PFAS-niveauer i befolkningernes blod generelt er højere i Europa og Nordamerika sammenlignet med lande i Asien og Afrika.

De højeste koncentrationer findes - i faldende rækkefølge - i Grønland, Færøerne, Danmark, Australien, Sverige, Norge, Malaysia og USA.

I Danmark og på Færøerne er PFAS-koncentrationen i befolkningens blod på samme niveau som i Grønland. Befolkningen på Færøerne spiser grindehval, som også har høje niveauer af PFAS.

Mandag begav Stanislav Rzjitskij sig ud på sin sædvanlige morgenløbetur i den russiske by Krasnodar.

Men denne morgen vendte han ikke hjem.

I stedet blev den 42-årige tidligere russiske ubådskaptajn udsat for et attentat i en lokal park.

Rzjitskij, der senest arbejdede som vicechef for byens afdeling for mobiliseringsarbejde, blev ifølge det statslige nyhedsbureau Tass dræbt af flere skud fra en ukendt gerningsmand, der efterfølgende flygtede fra stedet.

Tirsdag aften kunne Ruslands efterforskningskomité oplyse, at en mistænkt var blevet anholdt.

Den anholdte blev identificeret som en ukrainsk mand, som er tidligere formand for det ukrainske karateforbund.

De russiske myndigheder har offentliggjort videooptagelser af anholdelsen, og de oplyser, at den mistænkte ved anholdelsen var i besiddelse af en pistol med en lyddæmper, som formodes at være gerningsvåbnet.

Motivet for drabet efterforskes stadig.

Men for Stanislav Rzjitskij findes der særligt ét potentielt motiv, som flere medier nu fremhæver.

Samtidig spekuleres der i, at russeren selv gjorde det muligt for sin attentatmand at spore ham.

Vrede efter blodigt angreb

Hvad angår motivet har russiske medier rapporteret, at liget af Stanislav Rzjitskij blev fundet sammen med hans ur og høretelefoner.

Derfor menes der ikke at være tale om røveri.

I stedet har fokus været rettet mod Rzjitskijs militære baggrund.

Det er offentlig kendt, at han er tidligere kaptajn på ubåden Krasnodar i den russiske flåde.

Selvsamme ubåd blev ifølge Ukraines væbnede styrker benyttet ved et angreb på den ukrainske by Vinnytsja 14. juli sidste år.

Ved angrebet blev fem krydsermissiler affyret fra en russisk ubåd i Sortehavet.

Ifølge ukrainske myndigheder blev mindst 27 dræbt, herunder tre børn. Over 200 blev såret.

Udråbt som krigsforbryder

Rzjitskijs far afviser dog, at sønnen skulle have deltaget i angrebet. Faktisk har Stanislav Rzjitskij slet ikke været en del af krigshandlingerne i Ukraine, siger faren til det russiske Telegram-medie Baza.

Faren hævder, at sønnen sagde op i militæret i december 2021 – altså to måneder inden Ruslands invasion begyndte – men at alle formaliteter først var på plads i august 2022.

Men i Ukraine har den russiske ubådskaptajn været udråbt som krigsforbryder.

Blandt andet på den ukrainske hjemmeside Myrotvorets, der er en uofficiel database over påståede fjender af Ukraine. Her blev også Rzjitskijs adresse og personlige oplysninger angivet.

Efter mandagens drab i Krasnodar er ordet "likvideret" blevet skrevet med røde bogstaver hen over et billede af russeren.

Det mulige motiv har da også fået russiske medier til at spekulere i, at Ukraines sikkerhedsstyrker stod bag attentatet.

Ukraine afviser indblanding

Mandag morgen rapporterede Ukraines militære efterretningstjeneste, GUR, selv om drabet i Krasnodar.

- Omkring klokken seks om morgenen blev syv skud affyret mod ham fra en Makarov-pistol. Rzjitskij døde på stedet af sine skader. Da det regnede tungt var parken affolket, så der var ingen vidner, som kunne give detaljer om gerningsmanden, skrev GUR på Telegram.

Selvom ukrainerne ikke tog ansvar for drabet, havde de altså tilsyneladende kendskab til mange specifikke detaljer.

Dagen efter understregede den militære efterretningschef, Kyrylo Budanov, at ukrainerne ikke var indblandet i attentatet.

- Påstande fra nogle medier og politikere om, at GUR har noget at gøre med Stanislav Rzjitskijs død (...) er grundløse. Vi ved, at rødderne til det, der skete i går i Rusland, skal findes internt i Rusland, hvor interne protester mod krigen vokser, forklarede Budanov.

Efterretningschefens kommentar på hans Telegram-kanal var ledsaget af to billeder.

To billeder, som kan være en del af forklarinen på, hvordan gerningsmanden vidste, hvor Rzjitsjij ville være mandag morgen.

Afsløret af løbeapp?

Billederne viser nemlig en profil på den populære motionsapp Strava, hvor brugere kan registrere deres træning og løberuter.

Den offentlige profil bærer Stanislav Rzjitskijs navn.

Britiske BBC har analyseret profilen og finder det sandsynligt, at den rent faktisk tilhørte den nu dræbte russer.

Det russiske Telegram-medie Baza, der menes at have tætte forbindelser til russisk politi, har også rapporteret, at gerningsmanden kan have brugt Strava til at spore Rzjitskij, da han ofte løb langs den samme rute.

Strava-appen rundede tidligere i år 100 millioner brugere og er også populær i Danmark.

Herhjemme har Center for Cybersikkerhed dog frarådet ansatte på flere offentlige arbejdspladser at benytte appen, har DR tidligere fortalt. Det skete netop med henvisning til, at den kan afsløre folks motionsmønstre og geografiske placering.

Efter mandagen drab i Krasnodar har myndigheder i Rusland offentliggjort overvågningsbilleder, som ifølge russerne viser Rzjitskij på sin løbetur.

På billederne kan man se ham blive forfulgt af en mand på en cykel.

Det fremgår dog ikke, om dette er den formodede gerningsmand. Selve drabet er tilsyneladende ikke blevet fanget på video.

Det er endnu ikke fastslået om den anholdte ukrainer stod bag attentatet.

Antallet af elektrochokbehandlinger i den danske psykiatri er steget med 23 procent siden 2018.

Det skriver Avisen Danmark på baggrund af tal fra landets fem regioner, som avisen har fået aktindsigt i.

Elektrochok, der i fagsprog kaldes ECT, er en behandling, hvor patienter får sat strøm til hjernen, mens de er under fuld bedøvelse.

Behandlingen bruges til patienter, der lider af svær depression, mani eller delirium.

Delirium beskrives af sundhed.dk som en tilstand, der varer i timer til dage, hvor patienten oplever opmærksomhedsforstyrrelse og påvirkning af kognition eller tankemønster.

Stimuleret til krampeanfald

I 2018 blev der ifølge Avisen Danmark foretaget 24.200 elektrochokbehandlinger på landsplan.

I 2022 er tallet steget til 29.662 behandlinger fordelt på 2500 patienter.

Ifølge sundhed.dk fungerer elektrochok sådan, at hjernen ved strømstød bliver stimuleret til at frembringe et krampeanfald. Krampeanfaldet øger aktivitet i en række systemer i hjernen, der påvirkes af depression.

Derudover bliver dannelsen af nye nerveceller i hjernen øget.

De primære bivirkninger ved elektrochok er, at hukommelsen bliver påvirket. Hos langt de fleste bliver hukommelsen dog normal igen uger efter behandlingen.

Skræmmende udvikling

Mia Kristina Hansen, der er formand i Sind, Landsforeningen for Psykisk Sundhed kalder udviklingen "bekymrende og skræmmende" over for Avisen Danmark.

Hun frygter, at stigningen i brugen af elektrochokbehandling er et udtryk for, at psykiatrien er presset, og at der derfor går for lang tid, før folk får hjælp.

Hun understreger dog, at behandlingen kan være til stor hjælp for patienter, der har brug for den.

Per Vendsborg, der er overlæge og psykiater i Psykiatrifonden, er omvendt ikke så bekymret for udviklingen.

Han siger, at behandlingen er effektiv og skånsom og kun tilbydes til de allersygeste patienter.

- Det er en livreddende behandling, der gives til ganske få, som er meget, meget syge. Det virker hurtigt og er mere skånsomt for især ældre mennesker end antidepressiv medicin, siger han til Avisen Danmark.

2. december 2022 blev en dag, Pernille Burgdorf aldrig glemmer.

Det var dagen, hvor hun fødte sin femte søn, Erik Mario.

Siden hun fødte sin første søn, havde hun været gravid tre gange, hvor hun hver gang var endt med at miste barnet sent i graviditeten.

- Vi følte, at vi blev ramt af det samme lyn igen og igen. Det kan ikke passe, at vi er så uheldige, lyder det fra Pernille Burgdorf i 'Go' morgen Danmark'.

Den store sorg ved at miste tre børn har hun tidligere delt i dokumentaren 'Pernilles børn dør' på TV2 Østjylland og TV 2 Play.

Men da Pernille Burgdorf og hendes mand i december kunne tage en sund og rask dreng med hjem fra hospitalet, var det ikke et lykketræf.

En ny og banebrydende behandlingsform havde nemlig kureret den sygdom, som Pernille Burgdorf ikke vidste, at hun havde de første fire gange, hvor hun var gravid.

Manglende udredning

Selvom Pernille Burgdorf og hendes mand er lykkelige over at have to sunde drenge, retter de en kritik mod den behandling, som de fik fra sundhedspersonalet på Regionshospitalet Viborg.

Under alle tre graviditeter oplevede hun nemlig de samme vaginale smerter, og da parret allerede fra start havde mistanke om, at der var en underliggende sygdom, efterspurgte Pernille Burgdorf flere gange at blive udredt, men fik afslag.

- Vi følte, at når vi konfronterede læger med det, løb vi panden mod en mur. Der var ingen, der tog os seriøst, siger Pernille Burgdorf.

Hun fortæller også, at hun var til undersøgelse, fire dage inden hun fødte og mistede sønnen Noah, men at hun heller ikke her blev undersøgt grundigt.

- Jeg fortæller hende mine konkrete symptomer, og alene på øjemål fortæller hun mig, at "alt ser fint ud". Hvis nu hun havde testet mig, kunne det være, at Noah og Pedro måske var her i dag, lyder kritikken.

Først da Pernille Burgdorfs søster efterfølgende helt tilfældigt mødte en ansat hos Enheden for Gentagne Graviditetstab på Hvidovre Hospital, blev hun udredt.

Patient nul

På Hvidovre Hospital blev Pernille Burgdorf undersøgt og testet, og resultatet viste, at hun led af bakteriel vaginose.

En tilstand, som 16 til 20 procent af kvinder i den fertile alder har, men hvor kun halvdelen oplever symptomer, forklarer Tine Wrønding, der er læge og forsker på Hvidovre Hospitals gynækologiske afdeling, der udredte Pernille Burgdorf.

Og til Pernille Burgdorfs held forskede Tine Wrønding i bakteriel vaginose, da hun blev tilknyttet afdelingen, og hun blev tilbudt at være med i et forsøg, hvor hun i stedet for at få antibiotika fik transplanteret bakterier fra en donor.

I løbet af få dage forsvandt symptomerne, og selvom Pernille Burgdorf frygtede endnu en graviditet, kastede hun og hendes mand sig igen ud i det.

- Det var en tornado af følelser. Vi havde lukket døren og ville ikke kaste os ud i endnu en graviditet, men ønsket om at få et barn mere var større end frygten for at miste, fortæller hun.

Graviditeten gik godt, og efter 37 uger hjalp Tine Wrønding Pernille Burgdorfs søn til verden i et kejsersnit.

Hospital har ikke ændret praksis

Pernille Burgdorf har sendt en klage til Regionshospitalet Viborg, som TV 2 har fået indsigt i, og TV 2 har foreholdt dem kritikken.

Til TV 2 er Regionshospitalet Viborg kommet med følgende kommentar:

- Det har i mange år været kendt, at der ser ud til at være en sammenhæng imellem bakteriel vaginose og risiko for spontane aborter. Den aktuelt kendte forskning har testet forskellige former for antibiotika, uden at det er lykkedes at påvise effekt af antibiotisk behandling af bakteriel vaginose og reduktion i antallet af spontane aborter. Vi har ikke testet, fordi vi alligevel ikke havde en effektiv behandling.

Videre lyder det i svaret:

- Det nye forskningsprojekt på Hvidovre Hospital tester, om vaginalfloratransplantation kan give en effekt på antallet af spontane aborter. Vi har ikke ændret praksis. Endnu har der været for få forløb i studiet til, at vi kan sige, at det har effekt. Det er et meget spændende studie, og vi følger med i deres resultater. Det kan tage nogen tid, inden vi har sikker ny viden.

En hjælp for andre

I dag har Pernille Burgdorf fået to bakterietransplantationer, og derfor lider hun ikke længere af bakteriel vaginose.

- I dag føler jeg mig som et almindeligt menneske, og det er en kæmpe lettelse, fortæller hun.

Resultaterne fra forsøget, som Pernille Burgdorf var med i, er endnu ikke offentligt tilgængelige, men Tine Wrønding regner med, at de bliver publiceret inden for et halvt år.

Selvom man derfor ikke kan sige noget om, hvornår behandlingen eventuelt udrulles til generel brug på klinikker i Danmark, håber Pernille Burgdorf, at hun kan hjælpe andre ved at tale om det.

- Jeg kan videreformidle det her til andre, så det giver en lille smule mening, slutter hun.

Se eller gense hele indslaget fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Velkommen til dagens overblik på en dag, hvor weekendens sommervejr har været forsvundet.

Og bliver tirsdag også en grå og trist dag, kan du passende blive indendøre og glæde dig til, at Tour de France-rytterne igen sætter sig i sadlen efter hviledagen mandag.

Men inden da kan du se eller gense de ti vildeste øjeblikke fra Tourens første uge, som TV 2 har samlet her.

Sverige bliver snart medlem af NATO, siger Mette Frederiksen

Mandag mødes den svenske statsminister, Ulf Kristersson, med den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, i Vilnius i Litauen for at diskutere et muligt svensk medlemskab af NATO.

Og spørger man statsminister Mette Frederiksen (S), så er hun sikker på, at Sverige bliver optaget i NATO.

- Finsk – og snart svensk – medlemskab af alliancen er en historisk milepæl for NATO, Norden og Danmarks sikkerhed. Og der er ingen tvivl om, at de vil styrke alle allieredes sikkerhed, lyder det i en pressemeddelelsen fra Statsministeriet.

Pressemeddelselsen kommer forud for NATO-topmødet i Vilnius tirsdag. Her deltager den danske statsminister. Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) deltager.

EU skal åbne for tyrkisk medlemskab, siger Erdogan inden NATO-topmøde

Vi bliver ved NATO og det nervepirrende spørgsmål om, hvorvidt Tyrkiet ender med at sige ja til et svensk medlemskab.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har længe sat sig imod, at Sverige optages. Men nu kommer han med et nyt forslag.

Nemlig at EU skal åbne en vej for et tyrkisk medlemskab af EU, før at Tyrkiet kan godkende det svenske ønske om at blive medlem af forsvarsalliancen.

Og selvom at det er et omfattende krav, så sagde Stoltenberg mandag, at han fortsat tror på, at det lykkes at finde en løsning.

Hotelejer må selv servere frokosten – branchen skriger på arbejdskraft

Det står skidt til med at tiltrække personale til mange af landets hoteller og restauranter.

På Bandholm Badehotel på Bornholm mangler de i den grad ansatte. Her har de ikke kunnet få nok tjenere, og derfor må medejer Allan Agerholm selv hjælpe til med at servere.

Manglen på arbejdskraft er de ikke alene om i Bandholm. Faktisk er den så omfattende, at det går ud over turismen, forklarer Lindy Kjøller, der er destinationschef i Vist Lolland-Falster. Og det samme gør sig gældende hos restauranterne i hovedstaden.

Inflationen på sit laveste niveau i to år

Inflationen nærmer sig nu sit tilstræbte niveau på 2 procent.

I juni lå priserne på varer og tjenester 2,5 procent højere end på samme tidspunkt sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Og det er ottende måned i træk, at inflationen nu falder. Særligt billigere priser inden for varekategorierne brændstof og fødevarer trækker ned i inflationen.

Prisstigningerne toppede sidste år. Her lå inflationen på 10,1 procent.

Putin mødtes med Wagner-chef få dage efter fejlslagent mytteri

Få dage efter Wagner-gruppens fejlslagne forsøg på et mytteri 23. og 24. juni mødtes Ruslands præsident, Vladimir Putin, med Wagner-chef Jevgenij Prigozjin.

Det oplyser Putins talsmand, Dmitrij Peskov, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mødet skulle have varet næsten tre timer. Her skulle Vladimir Putin havde givet "sin vurdering af begivenhederne 24. juni", siger Peskov og tilføjer, at Putin også "lyttede til beretningerne fra befalingsmændene fra Wagner".

Inflationen nærmer sig nu sit tilstræbte niveau på 2 procent.

I juni lå priserne på varer og tjenester 2,5 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik.

- De kraftige stigninger i inflationen har gjort det væsentligt dyrere at være dansker, men det ser nu ud til, at det værste er bag os, lyder det fra Brian Friis Helmer, privatøkonom fra Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar.

Laveste inflation i to år

Det er ottende måned i træk, at inflationen nu falder.

Særligt billigere priser indenfor varekategorierne brændstof og fødevarer trækker ned i inflationen.

I maj lå inflationen på 2,9 procent, mens prisstigningerne toppede i oktober sidste år. Her lå inflationen på 10,1 procent.

- Vi står med den laveste inflation i næsten to år, konstaterer Brian Friis Helmer.

Prisfald i supermarkeder

Kerneinflationen ligger for juni på 4,9 procent.

Tallet er inflationen fratrukket prisen på energi og en lang række fødevarer. Uden de priser har man et mere rent tal på inflationen – altså fraregnet de mere letpåvirkelige udsving.

- Kerneinflationen ser ud til at have fundet ind i det faldende tempo, om end det fortsat er svage fald, siger Brian Friis Helmer.

Økonomer forventer, at inflationen fortsætter sit fald gennem 2023.

- Men som vi ser det i øjeblikket, tror vi ikke, at vi kommer ned på en nulrente eller mindre, siger Brian Friis Helmer.

Priserne har det overordnet med at stige, og det er også det, man fra centralbankernes side sigter efter. Falder priserne, er der nemlig udsigt til, at folk begynder at udskyde sit forbrug på grund af forventninger til lavere priser.

Med en lavt stigende inflationen sikrer centralbankerne derfor stabilitet i samfundet og økonomien.

Supermarkeder har den seneste tid meldt ud, at de vil sænke deres priser, og meget tyder derfor lige nu på, at det som dansker vil blive billigere at handle ind igen.

100.343,72 kroner.

Det var beløbet på en estimeret tandlægeregning, som Henrik Lønstrup fra Randers modtog.

Han fik et overslag på et indgreb, der efter hans mening er afgørende for hans livskvalitet. Og størrelsen på regningen har mildest talt chokeret ham.

'Det er vanvittigt'

Henrik Lønstrup fra Randers mistede for 15 år siden alle sine tænder efter tidligere at have haft problemer med alkohol.

Derfor bruger han lige nu proteser, men det giver ham store problemer. Han oplever blandt andet, at kanterne på protesen er for små, og det gør det svært for ham at spise.

- Dem i undermunden kan jeg ikke bruge, og overprotesen giver mig problemer med kvalme og opkast, siger Henrik Lønstrup.

Derfor tog han til tandlægen for at få tilbud på implantater, som kan løse problemet. Men da den estimerede regning kom, fik han sig noget af et chok.

- Det giver så 100.343,72 kroner. Det er vanvittigt, siger han.

Selvom tandskaderne er kommet af alkohol, mener Henrik Lønstrup ikke, at han selv skal stå med regningen.

- Nu har jeg levet med det i 15 år, så jeg synes, jeg har betalt den regning, siger han.

Vil betyde alt

Henrik Lønstrup er på ressourceforløbsydelse og har ikke råd til at få lavet implantaterne. Derfor lever han lige nu kun med en protese i overmunden

Hvor vigtigt er det for dig og dit liv, at du får lavet de her implantater?

- Meget. Det vil betyde alt. Ikke at skulle være flov over at snakke med folk. De kan jo se, jeg ikke har tænder i undermunden, og der tænker de garanteret: "han er en bums, fordi han ikke har tænder i munden". Det bryder jeg mig ikke om, fortæller Henrik Lønstrup.

Kommunen kan hjælpe

Kommunen kan give tilskud til store tandlægeregninger til borgere, der for eksempel er på offentlige ydelser, hvis behandlingen vurderes som nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Randers Kommune oplyser, at Henrik Lønstrup er berettiget til at kunne søge om tilskud, men at det er en konkret og individuel afgørelse, der bestemmer, om han kan få tilskud, og hvor meget det i så fald vil være.

- Det kan godt være, det er selvforskyldt for mange, mange år siden, men jeg er jo ikke den eneste, der har de problemer, siger Henrik Lønstrup.

Et studie fra Københavns Universitet i 2017 viser, at der er stor social ulighed, når det kommer til tandsundhed.

Savner løsning

Hos Tandlægeforeningen mener de, at der skal gøres en indsats mod problemet

- Jeg håber, lovgivningen bliver moderniseret. At vi får en lov, som passer til det samfund, vi lever i, så vi er sikre på, vi kan tilbyde alle patienter den rigtige løsning, siger Susanne Kleist, formand i Tandlægeforeningen og uddyber, hvad den rigtige løsning er:

- Det vil sige fastsiddende tænder i stedet for gammeldags proteser, man skal tage ind og ud af munden.

Henrik Lønstrup har kontaktet Styrelsen for Patientsikkerhed, og de vil kigge nærmere på hans sag.