Flere kommune på Københavns Vestegn oplever lige en nu stor stigning i antallet af smittede.

I Brøndby Kommune er antallet af nye registrerede smittetilfælde gået fra 47 til 110 på bare én uge, hvilket er mere end en fordobling.

Og med et testkorrigeret incidenstal på godt 365 smittede per 100.000 indbyggere er Brøndby Kommune nu den hårdest ramte kommune i landet - skarpt efterfulgt af nabokommunerne Ishøj og Hvidovre.

En tendens, der giver Brøndbys borgmester, Kent Max Magelund (S), dybe panderynker.

- Vi har set en bekymrende stigning i antal smittede den sidste uge. Det er jeg rigtig ked af, og det hænger jo desværre sammen med en relativ lav vaccinetilslutning, siger han til TV 2 Lorry.

Brøndby har lige nu den næstlaveste vaccinetilslutning på landsplan - kun overgået af Ishøj.

Bekymret for ny nedlukning

Særligt én ting bekymrer Kent Max Magelund ved den nuværende tendens.

- Fortsætter udviklingen kan en ny nedlukning med blandt andet hjemsendelse af vores skolebørn komme på tale, og det skal vi gøre alt for at undgå, lyder det fra borgmesteren.

Samme bekymring har Hvidovre-borgmester Helle Adelborg (S).

I et opslag på Facebook skriver hun blandt andet:

- Min bekymring går selvfølgelig på, at efteråret står for døren, og at vi alle nyder den frihed, som vi nu har fået igen. Så lad os sammen få smitten bragt ned igen.

I Hvidovre er man gået fra 102 til 146 nye smittetilfælde den seneste uge, hvilket giver et testkorrigeret incidenstal på 305 smittede.

Klar opfordring

Helle Adelborg opfordrer derfor til, at borgerne lader sig teste.

I Brøndby har Kent Max Magelund også et klart budskab til borgerne.

- Jeg opfordrer alle, der vil vaccineres, til at blive det nu. Også selvom man har haft corona, for man er bedre sikret med vaccinen, siger han.

Tror på nye værktøjer

Så sent som i sidste uge var en anden vestegns-borgester også ude med et opråb.

Her var det Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), der efterlyste mere data fra Sundhedsmyndighederne til at målrette kommunens vaccinationsindsats.

Et forslag, som også flere andre borgmestre på Vestegnen bakkede op om - heriblandt Brøndbys borgmester.

Indtil videre satser man dog på andre initiativer.

- Jeg ser frem til, at vi kan tilbyde vores borgere pop-up vaccination i uge 34 og 35, hvor man kan komme ind fra gaden og få sit stik. Det håber jeg, mange vil benytte sig af, så vi får bremset smitten, siger Kent Max Magelund.

Lige nu sakker Ishøj, Brøndby og Høje-Taastrup længst bagud i forhold til kommunernes vaccinationstilslutning.

Ingen af de førnævnte kommuner er dog i farezonen for at måtte lukke ned.

Grænsen for, hvornår en kommune automatisk skal lukke, er et incidenstal på over 500. Tidligere gik grænsen ved 300.

For sogne gælder det, at der over en uge skal være over 1000 smittede per 100.000 indbyggere. Tidligere var grænsen 600.

Du kan få en overblik over smitten i de enkelte sogne og kommuner i landet her.

Det var noget af en historie, der for nyligt ramte de mest toneangivende, statsejede kinesiske medier.

En schweizisk forsker i biologi med adgang til indflydelsesrige kilder i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kunne fortælle opsigtsvækkende ting om USA via sine gode kilder i organisationen.

Kilderne havde fortalt ham, at USA var så forhippet på at placere ansvaret for covid-19 i Kina, at USA så bort fra fakta. Kina skulle være syndebuk for enhver pris, måtte man forstå.

Men der var og er bare et stort problem med den schweiziske forsker: Han findes ikke.

Schweiz bringer en efterlysning

- Vi leder efter Wilson Edwards, der angiveligt er biolog, og som er citeret i pressen og på sociale medier i Kina de seneste dage, lød det tirsdag i en efterlysning fra den schweiziske ambassade i Kinas hovedstad, Beijing.

- Hvis du findes, vil vi vildt gerne møde dig! Men det er mere sandsynligt, at det her er fake news, lød det i en munter tone fra de schweiziske embedsmænd på ambassaden.

De havde kigget i registrene hjemme i Schweiz, hvor der ikke er en eneste person, der hedder Wilson Edwards.

De havde også søgt i den akademiske verden, hvor der var nul akademiske artikler inden for biologi skrevet af en Wilson Edwards.

Og vigtigst af alt havde de kinesiske medier baseret nyheden på et opslag på Facebook, hvor Wilson Edwards tilsyneladende havde oprettet profilen få dage inden og kun havde tre venner. En BBC-journalist har også koblet den falske forskers profiler på sociale medier til kinesiske embedsmænd.

Den slags kan man jo grine af, men det gemmer på en langt mere alvorlig dagsorden. Kina er nemlig i stigende grad begyndt at bruge misinformation i forsøget på at påvirke dagsordener.

Påstand om covid-19 som biologisk våben

Det bekræfter hovedtalsmanden for EU's udenrigstjeneste, Peter Stano, til TV 2. Her har man siden 2015 arbejdet specifikt med at modarbejde især russisk misinformation. Ifølge EU har Rusland nemlig målrettet forsøgt at undergrave demokrati i EU-lande og påvirke den offentlige debat samt offentlig tillid til EU-landene.

EU's task force til bekæmpelse af misinformation hedder East StratCom, og i kølvandet af coronapandemien har man her lagt mærke til, at Kina spiller en større rolle omkring misinformation.

Men metoden adskiller sig markant fra Ruslands, lyder det fra Peter Stano. For Kina handler det i højere grad om at sætte Kina i et positivt lys, og man sigter mod at aflede opmærksomheden på, hvem der er skyld i udbruddet.

Det her er en lang kamp. Vi kan ikke imødegå det her på få dage.

Peter Stano, hovedtalsmand for EU's udenrigstjeneste

- Kina er meget beslutsom og kraftfuld, når det kommer til at beskytte og forsvare sine interesser og sprede sin fortælling, herunder misinformation. Og man gør det ved hjælp af alle tilgængelige kanaler, herunder også officielle kanaler, siger han.

Umiddelbart efter udbruddet af covid-19 brugte Kina flest kræfter på det, man kan kalde 'maskediplomati'. De brugte platformene til at tegne et billede af, at Kina hjalp hele verden med store sendinger af masker, vacciner og andet medicinsk udstyr. De brugte også disse anledninger til at vise, at andre stater var dårlige til at håndtere coronapandemien.

Derefter kom der en fase to, hvor Kina nu forsøger at tegne et billede af, at man har de bedste vacciner, og at vaccinerne i Vesten ikke er lige så gode. For eksempel har der været en omfattende kampagne fra kinesiske medier og profiler på sociale medier, der har haft til hensigt at så tvivl om Pfizer/BioNTech-vaccinens effektivitet og sikkerhed, skrev PBS Frontline i februar.

Et andet berømt eksempel fra for nyligt var en konspirationsteori om, at covid-19 er et biologisk våben, der blev udviklet på en base i USA og bragt til Kina af amerikansk militær i oktober 2019. Historien blev i den grad bragt frem af den statsejede, kinesiske avis Global Times, der har tætte bånd til kommunistpartiet.

Lige netop den konspirationsteori har Kina ad flere omgange brugt til at fortælle, at WHO i stedet bør undersøge i USA, hvis man vil finde ud af, hvor coronavirussen stammer fra.

Misinformationen når også til Danmark

I Danmark er der forskere, der beskæftiger sig indgående med misinformation. En af dem er postdoc Yevgeniy Golovchenko, der forsker i misinformation og propaganda på sociale medier ved Københavns Universitet. Han fortæller, at metoden med at oprette falske profiler for derefter at plante dem i aviser er brugt hyppigt. Og det er der en god grund til. Det er nyt at bruge falske profiler, men metoden med at plante historierne er gammel.

- Det er billigt at plante historier, og det er en metode, der går helt tilbage til før den kolde krig. Her gjorde man noget lignende ved at plante historier i mindre kendte medier, som man så håbede ville blive citeret af mere kendte medier, forklarer han.

Og der er flere eksempler i forskningen på, at journalister fra vestlige medier er hoppet på historier fra falske kilder, der for eksempel er orkestreret i Rusland. Og grundet internettets hastighed kan de falske budskaber også blive til en konspiratorisk virkelighed for borgere i Danmark. Ifølge Yevgeniy Golovchenko skyldes det også, at man ofte går efter at skabe misinformation på temaer, som allerede er kendte i Vesten. Her er vaccineskepsis, 5G-stråling eller lignende emner gode at dykke ned i.

- Man introducerer meget sjældent nye narrativer. Propagandister gør som regel brug af teorier, der allerede trives i de lande, man gerne vil ramme, siger han.

Også på danske Facebook-profiler har TV 2 set eksempler på brugere, der skriver om konspirationerne på dansk.

Og det kan man jo grine af, hvis man ikke tror på den slags.

Misinformation respekterer ikke reglerne

Men faktisk kan veludførte eksempler på falske nyheder være svære at viske væk igen fra folks hukommelse, siger Peter Stano.

- Vi kan ikke ændre det, men vi kan imødegå misinformationen ved at udstille den. Vi arbejder med at udstille, faktatjekke og give folk en chance for at sammenligne misinformationen med fakta, siger han.

Det gør EU blandt andet på en hjemmeside, der løbende faktatjekker forskellige former for misinformation.

Men EU samarbejder også med de enkelte medlemsstater, NATO, G7 og andre organisationer om at træne offentligheden til at være mere kildekritisk. Målet er, at man allerede i skolen underviser om at faktatjekke.

- Det her er en lang kamp. Vi kan ikke imødegå det her på få dage, da al misinformationen trives på grund af, at kommunikationsværktøjerne bliver mere og mere udbredte, siger han.

Peter Stano tilføjer, at EU i bekæmpelse af misinformation skal holde sig til og respektere alle regler. Men reglerne respekteres ikke af dem, der laver misinformationen. De misbruger så at sige den ytringsfrihed, der er på for eksempel sociale medier. Derfor arbejder EU også tæt sammen med dataselskaberne for at slette falske konti, fjerne åbenlys misinformation og blokere den i at sprede sig:

- Det er lettere at sprede misinformation end det er at bekæmpe den uden at bryde med de fundamentale friheder, vi har, siger han.

Men kampen virker ikke helt forgæves, siger Yevgeniy Golovchenko:

- Nyere forskning peger på, at det er muligt at ændre folks opfattelse af, hvad der er faktuelt, og hvad der er falsk. Det gælder også, hvis det strider imod folks holdninger, så det er stadig muligt at opdatere folks opfattelse, siger han.

Nøglen til at ændre folks opfattelse er ifølge forskningen, at et faktatjek foregår gennem en kilde, som opfattes som troværdig. Men faktatjekket ændrer ikke nødvendigvis personens grundholdning. Et nyere studie fra USA viser nemlig, at selvom folk finder ud af, at en person ikke taler sandt, så er de stadig tilbøjelige til at have tiltro til personen.

- Hvis du viser en gennemsnitlig Trump-vælger, at Trump lyver, så vil de anerkende, at han lyver, men det vil ikke ændre deres grundholdning om, at Trump er den bedste kandidat, siger Yevgeniy Golovchenko.

Facebook har fjernet hundredvis af konti, som ifølge SoMe-giganten var involveret i en russisk anti-vax-kampagne, skriver BBC News. Ifølge Facebook blev kampagnen, som især var målrettet Indien, Latinamerika og USA, drevet af influencers med det formål at sprede falske påstande for at undergrave offentlighedens tillid til bl.a. vacciner mod COVID-19. I selskabets seneste rapport om […]

Jamie Spears, der er far til popsangeren Britney Spears, har nu meddelt retten i Los Angeles, at han er parat til at ophøre som sin datters værge.

Det skriver Variety og New York Times.

Der har de seneste år været strid mellem datteren og faren. Jamie Spears har nemlig i kraft af sit værgemål haft kontrol med blandt andet datterens formue og forretninger.

I dokumenterne, som hans advokat har afleveret til retten, er det dog ikke uden en vis mængde modvillighed, at han skal stoppe med at være sangerens værge.

- Der er ikke nogen faktiske grunde til at suspendere eller fjerne hr. Spears som værge (...) Og det er meget diskutabelt, om det er i frøken Spears bedste interesser at skifte værge på dette tidspunkt, står der i dokumenterne ifølge Variety.

Ønsker revisor som værge

Britney Spears’ nye advokat, Mathew Rosengart, søgte for nogle uger siden om, at Jamie Spears ikke længere skulle være datterens værge. Det skete, efter en dommer i juli afviste at fjerne faren som værge.

Popstjernen ønskede den erfarne amerikanske revisor Jason Rubin indsat som værge i stedet for sin far, der har været hendes værge i 13 år, skrev blandt andet Hello og Newsweek.

Variety citerer en udtalelse fra Mathew Rosengart, hvori advokaten blandt andet siger, at han og Britney Spears er glade for, at Jamie Spears og hans advokat er nået frem til, at faren skal fjernes som værge.

Samtidig er Britney Spears og Mathew Rosengart "skuffede over deres skamfulde og forkastelige angreb" på sangerinden.

Jamie Spears og hans advokater har ment, at popsangeren var for psykisk uligevægtig til at varetage sine økonomiske forhold.

Haft værge siden sammenbrud

Verdenspressen og brugere på mange sociale medier fik fokus på Britney Spears, da hashtagget #FreeBritney begyndte at florere. Det har det gjort ad flere omgange.

Første gang i 2009 hvor en Britney Spears-fanside opfordrede folk til at støtte op om en kampagne, der skulle ”løslade Britney” fra den værgeaftale, der blev indgået efter et af sangerindens mentale sammenbrud i 2007, hvor hun blandt andet barberede sig skaldet og overfaldt en paparazzifotograf.

I 2019 begyndte hashtagget endnu en gang at brede sig på sociale medier, da sangerinden satte sine koncertplaner på pause og lod sig indlægge på et psykiatrisk hospital.

Det skabte yderligere bekymring, at en podcast, der analyserede Britney Spears' Instagram-profil billede for billede, satte spørgsmålstegn ved hendes helbred, fordi hendes opslag havde skiftet karakter.

Selv har sangerinden flere gange været i retten for at fjerne sin far som formynder.

Nu ser det ud til, at det er lykkedes.

Kalder alle astronomi-interesserede og dem, der har brug for få opfyldt et ønske eller to.

I nat vil det være muligt at se flere end 1000 stjerneskud over Danmark, når meteorsværmen 'Perseiderne' passerer forbi.

De bedste chancer for at spotte stjerneskud fås på Bornholm og i den centrale og østlige del af Danmark. God stjerneskudsjagt - og velkommen til dagens overblik.

Én coronasmittet lukker Australiens hovedstad

Australien er blandt de lande i verden, der har lukket hårdest ned, når der er fundet coronavirus, og torsdag viste ø-nationen handlekraft igen.

Et enkelt tilfælde coronavirus i Australiens hovedstad, Canberra, er skyld i, at byen lukker ned i syv dage.

Nedlukningen indebærer, at de omkring 400.000 indbyggere i videst muligt omfang skal holde sig hjemme.

Australiens to største byer, Sydney og Melbourne, er også lukket ned som følge af flere udbrud af den særligt smitsomme Delta-variant.

Højeste antal covid-19-indlagte i to måneder

Antallet af indlagte med covid-19 på de danske sygehuse er det højeste i to måneder med 113 indlagte. Alligevel er hospitalerne på ingen måde pressede.

I vinter, da det stod værst til under anden bølge, var der i underkanten af 1000 patienter på hospitalernes coronaafdelinger.

Der er dog sket et skift i aldersfordelingen, så 43 procent af de indlagte er under 40 år. I vinter var det kun omkring 10 procent.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har 27 procent blandt de 20-29-årige stadig ikke reageret på invitationen til vaccination.

Taliban fortsætter fremmarch - erobrer by nær Kabul

I Afghanistan har den islamistiske bevægelse Taliban indtaget endnu en provinshovedstad i deres stormløb på landet i kølvandet på de internationale styrkers tilbagetrækning.

Det drejer sig om byen Ghazni, der ligger 130 kilometer sydvest fra den afghanske hovedstad Kabul, og det er den tiende provinshovedstad, der falder i hænderne på Taliban-bevægelsen på under en uge.

Ifølge en ny amerikansk efterretningsrapport kan den afghanske hovedstad være omringet af Taliban inden for en måned og være indtaget af bevægelsen om under tre måneder.

Torsdag aften faldt også Afghanistans tredjestørste by, Herat, til Taliban.

Mens Taliban fortsætter sin erobring af territorie, har et flertal i Folketinget aftalt at evakuere omkring 200 personer.

Radikal politiker trækker sig efter grænseoverskridende adfærd

Det radikale folketingsmedlem Kristian Hegaard udtræder af Folketinget.

Det sker efter, at han har udvist grænseoverskridende adfærd, skriver han på Facebook.

Hegaard beretter om to episoder, hvor den seneste fandt sted for nylig, da han var "i byen i meget fuld tilstand".

Udmeldelsen fra Hegaard kommer efter et turbulent 2020, hvor de radikales daværende politiske leder Morten Østergaard måtte trække sig efter upassende adfærd.

Kristian Hegaard var blandt andet partiets rets- og udlændingeordfører.

Dansk WHO-chef: Kineser på laboratorie kan være første smittet

Det første udbrud af coronavirus i Kina i efteråret 2019 kan være startet af en ansat på et af byens laboratorier, som er blevet smittet af en flagermus under feltarbejde eller på et af laboratorierne i Wuhan.

Det vurderer danske Peter Embarek, der var leder af det eksperthold, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sendte til Kina i foråret 2021 for at undersøge sygdommens oprindelse.

Faktisk siger han nu til TV 2, at det hører til en af de sandsynlige teorier, at en person med tilknytning til et laboratorie var den første smittede.

Det er til trods for, at WHO udgav en rapport efter rejsen til Kina, hvor teorien, om at coronasmitten begyndte med et udslip fra et laboratorie i Wuhan, blev beskrevet som "ekstremt usandsynlig".

Se TV 2s dokumentar om Peter Embareks jagt på sandheden i Kina her.

***

Det var alt fra dagens overblik, vi læses ved i morgen.

Film kan være meget virkelighedstro og overbevisende, men nogle gange bliver filmuniverset taget lidt for bogstaveligt.

Den postapokalyptiske film 'I Am Legend' fra 2007 har nemlig fået en tur gennem vaccineskeptikernes mølle på sociale medier. Her bliver filmen opfattet mere som en dokumentar end den fiktionsfilm, den er.

I filmen har en genetisk modificeret mæslingevirus, som var skabt til at kurere kræft, forvandlet det meste af menneskeheden til zombielignende væsner.

New York Times beretter om, at en amerikansk optikeransat var bekymret for at tage imod covid-19-vaccinen, fordi en vaccine i 'I Am Legend' havde forvandlet menneskeheden til zombier.

Artiklen fik tirsdag en af filmens manuskriptforfattere til at reagere på Twitter, hvor han tager afstand fra konspirationsteorien.

- Oh. My. God. Det er en film. Jeg fandt på det. Det. Er. Ikke. Ægte., skriver Akiva Goldsman.

Teori blev spredt efter vaccinegodkendelse

Da USA i december godkendte coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech, dukkede der få dage efter memes op, som sammenlignede plottet i 'I Am Legend' med udrulningen af coronavacciner.

Et opslag på Facebook viste et billede fra filmen af en zombie og Will Smith, der spiller hovedrollen. I teksten står der, at det ikke var sygdommen, som skabte zombierne. Det var vaccinen.

Opslaget er blevet delt cirka 1900 gange, og det er kun ét af flere af sin slags. Facebook markerede billedet som "falske oplysninger", for det er faktisk ikke sådan, plottet forløber.

Mediet Reuters er gået så langt som at faktatjekke påstanden om filmen, og de afviser, at vaccinen skabte zombierne. Det var den genetisk modificerede mæslingevirus, som gjorde det.

Ifølge mediet blev konspirationsteorien spredt i månederne efter vaccinegodkendelsen, og den har altså spredt sig nok til, at nogle amerikanere er bekymrede for, at vaccinen skal forvandle dem til zombier.

En vaccineskeptisk fortælling

I USA spreder den smitsomme Delta-variant sig voldsomt, særligt i stater med relativt lave vaccinationsrater. I sidste uge registrerede landet den højeste smittestigning i et halvt år.

Udviklingen har sat gang i debatten om vacciner, hvor en række store virksomheder har indført krav om vaccination for de ansatte.

Situationen i USA skaber en god kontekst for at sprede konspirationsteorier som denne. Det forklarer Kasper Grotle Rasmussen, der forsker i fake news og konspirationsteorier på Syddansk Universitet.

- Der skal være en kontekst af vaccineskepsis, og det der jo nogle steder. Det er der er også i Danmark, men den største skal nok findes andre steder i verden. Jeg tror ikke, denne historie har særlig stor trækkraft i Danmark, siger han til TV 2.

Han tror heller ikke, at teorien vil leve længe – det er den "for fantastisk til". Men han mener ikke, at man med det samme skal affeje konspirationsteoretikere som tosser. Når det kommer til en skepsis over for coronavacciner, er det et udtryk for, at nogle ikke er trygge ved situationen, som den er nu.

- Konspirationsteorier er en forklaringsmodel på noget, man ikke forstår. Man tager tilfældigheder ud af ligningen og prøver at forklare med det. Det handler om magt og afmagt, siger han og tilføjer:

- Nogle har haft svært ved, at vi har været gennem nedlukning i hele verden, og der er stadig restriktioner på vores ageren. Mange har ikke haft corona inde på livet og forstår ikke, at det skulle være så alvorligt.

Han pointerer, at skeptikere og konspirationsteoretikere typisk vil se på, om der er nogle med magt, som har interesse i at skabe noget, som får store konsekvenser for resten af verden.

Terrorangrebet mod World Trade Center og Kennedy-mordet er også eksempler på hændelser, der har affødt mange konspirationsteorier.

Vi skal tage vaccineskepsis alvorligt

Der er indtil videre ikke meget hold i teorien om, at coronavaccinen forvandler os til zombier. I Danmark er over 3,5 million blevet færdigvaccineret, og ingen af dem er blevet til zombier.

Selvom zombieteorien kan virke latterlig udefra, så mener Kasper Grotle Rasmussen ikke, at man bare skal stemple seriøse skeptikere som tosser.

- Det skaber sjældent noget godt at sige til folk, at det, de tror på, er latterligt. Omvendt skal man heller ikke spille med på fortællingen om, at der kan være noget om det. Man kan afvise præmissen, men det er en god idé, at man tager bekymringerne for, hvad der er i vaccinerne, alvorligt.

- Det er vigtigt at tage vaccinesekspsis alvorligt og søge dialog med de grupper og fortælle dem, hvad vaccinerne gør, og hvorfor det er smart at få det, siger han.

'I Am Legend' er ikke den eneste film, som har været gennem konspirationsmaskinen. 'Children Of Men' og 'The Matrix' har også været brugt til misinformation på nettet, skriver BBC.

USA er igen blevet opslugt af coronavirussen, og den alarmerende stigning af smittetilfælde og indlagte skaber store bekymringer.

I uge 31 var der 751.698 nye smittetilfælde i USA. Fire uger tidligere lå antallet på bare 136.659.

Den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention (CDC) forudser, at antallet af nye smittetilfælde i USA vil fordobles de kommende fire uger. De regner med 1.395,494 nye smittetilfælde i uge 35.

- Det er meget alvorligt

Præsident Joe Biden havde sat et mål om, at 70 procent af amerikanerne skulle være vaccineret med mindst et stik inden 4. juli, som er den amerikanske nationaldag. Det lykkedes ikke. Kun 59,1 procent af den amerikanske befolkning har modtaget mindst et vaccinestik indtil videre.

- Det kan få Biden-administrationen til at indføre flere restriktioner, siger Lars Thorup Larsen, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet

Siden marts 2020 har USA haft et indrejseforbud, der forbyder de fleste europæere, heriblandt danskerne, at rejse til USA. Man havde forventet, at det ville ophæves efter 4. juli, men i stedet blev det forlænget på ubestemt tid.

I USA har smitten spredt sig så bredt, at 98,2 procent af befolkningen i dag lever i amter med høj eller gradvist høj smitte.

Det viser data fra den amerikanske sundhedsmyndighed CDC.

Nedenstående kan du se, hvordan smitten har udviklet sig i USA fra 7. juli til 9. august. Den blå farve betyder, at smitteniveauet er lavt. Det gule betyder gradvist lavt. Det orange er gradvist højt, og til slut indikerer den røde farve, at smitteniveauet er højt.

I øjeblikket er der stort pres på de amerikanske hospitaler.

7. juli var der 14.648 indlagte på de amerikanske hospitaler. Bare en måned efter var der over 60.830 indlagte.

I Florida er det de ikke-vaccinerede borgere, der fylder hospitalerne op. Over 90 procent af deres patienter har ikke taget imod vaccinen.

Også på intensivafdelingerne i USA er over 90 procent af de indlagte ikkevaccinerede. Det viser en undersøgelse foretaget af ABC News.

Republikanske politikere spiller en stor rolle

Ifølge Lars Thorup Larsen er der amerikanere, som ikke vil vaccineres, da de mener, at det er unødvendigt. Og så er der amerikanere, som er skeptiske overfor vaccinen. Disse er oftest republikanske vælgere.

- Det handler meget om folks politiske tilhørsforhold. Hvis man er tilhænger af republikanske politikere, som typisk er mere skeptiske overfor vaccinen, er man mere tilbøjelig til selv at være skeptiker, fortæller Lars Thorup Larsen.

De republikanske politikere skal vise deres støtte til vaccinerne, hvis en større del af befolkningen skal lade sig stikkes, mener lektoren:

- Hvis man fik de republikanske politikere til at opfordre deres vælgere til at blive vaccineret, ville det bestemt hjælpe. De republikanske vælgere lytter ikke til folk som Anthony Fauci (USA's ledende statsepidemiolog, red.). Han er blev upopulær hos højrefløjen.

Antallet af indlagte med covid-19 er det højeste i mere end to måneder. Det samme gælder for det daglige tal for nye indlæggelser, mens antallet af nye coronatilfælde for tredje dag er højere end 1000.

Selvom det kan lyde som en bekymrende udvikling, er det faktisk som forventet efter en omfattende genåbning også på trods af den omfattende vaccinationsindsats, der nu nærmer sig målstregen.

Sådan lyder vurderingen fra professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

- Folk er kommet hjem fra ferie, og mange er begyndt på arbejde. Samtidig har vi et samfund, der næsten er uden restriktioner. Det vil uden lige give en stigning i smitte og indlæggelser, selvom mange er vaccineret, siger han til TV 2.

Tallene vil stige endnu mere

Godt 4,4 millioner danskere er nu blevet vaccineret mod covid-19 med mindst et stik. I øjeblikket venter cirka 700.000 på at blive færdigvaccineret.

Dermed er 83,4 procent af befolkningen fra 12 år og opefter nu vaccineret med mindst et stik, hvilket fortsat placerer Danmark i toppen af verden, når det kommer til vaccinationstilslutning.

Mens vi to dage i træk har registreret mere end 1000 nye smittetilfælde, peger Allan Randrup på, at vi fortsat venter på effekten af skoleåbninger og en fuld tilbagevenden på arbejdspladserne.

Samtidig har flere hundrede tusinder mennesker coronapas fra deres første vaccination uden at være fuldt beskyttet. Derfor skal vi være forberedte på endnu højere smittetal.

- Den næste måned kommer vi til at se, hvad det betyder, at vi har åbnet for skolerne, hvor smitten kan få lov til at sprede sig blandt de yngste, siger Allan Randrup Thomsen og fortsætter.

- Vi kommer sikkert højere op end de 1000 den kommende tid, men det kan vi godt tillade os, hvis vi ser på, hvor mange af de smittede der faktisk bliver indlagt. Det er et problem, som vi på en meget kort tidshorisont kommer til at arbejde os ud af.

Flere unge bliver indlagt

I øjeblikket fortsætter vaccinationsprogrammet nu med langt flere daglige færdigvaccinationer end førstegangsstik, men gruppen af 20- til 29-årige halter bagefter.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har 27 procent stadig ikke reageret på invitationen til vaccination.

Mens mange ser ud til at tøve, udgør gruppen nu en tredjedel af de daglige nye indlæggelser, mens hver tredje smittetilfælde også er fundet blandt de 20-29-årige de sidste syv dage. Men det er klart at foretrække, at de yngre grupper bliver indlagt fremfor de ældre, siger Allan Randrup Thomsen.

- Vi kan se, at mange af de indlagte er fra yngre aldersgrupper, der bruger kort tid på hospitalet. Jeg ser ikke nogen umiddelbare problemer, selvom vi skal gøre en indsats for at få vaccineret gruppen inden efteråret.

Et nåleøje i efteråret

Netop efteråret har både myndigheder og eksperter peget på som et afgørende punkt for den danske indsats mod coronavirus.

Alle over 12 år, der ønsker at blive vaccineret, bør være færdigvaccineret i efteråret. Samtidig vil skoler og uddannelsesinstitutioner være fuldt åbne, mens næsten alle restriktioner i samfundet er ophævet. Oveni det vil den nuværende sæsoneffekt, som kan være effektiv overfor virus, også aftage.

Det er ifølge Allan Randrup dér, vi for alvor bliver klogere på, hvor vi står overfor covid-19.

- Efteråret er et nåleøje, som vi skal igennem. Det bliver interessant at se, hvordan virus vil opføre sig i kombination med den fulde åbning af samfundet og en udbredt vaccinationstilslutning.

Han peger samtidig på, at vi risikerer at opleve en mærkbar regional og kommunal forskel i smittetal, når vi når efteråret. Noget, han håber myndighederne vil holde fokus på.

- Vi kan godt se situationer som tidligere, hvor særlige områder og kommuner vil opleve langt mere smittespredning, da de vil have en lavere vaccinationstilslutning end andre.

Rusland registrerede torsdag det højeste antal coronarelaterede dødsfald nogensinde.

Ifølge de russiske myndigheder har man registreret 808 dødsfald i løbet af et døgn, og det er første gang nogensinde, at Rusland runder 800 dødsfald, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tallet er den foreløbige kulmination på det, der ligner en tredje bølge af coronasmitte i landet – en bølge, der er drevet frem af den nye, mere smitsomme Delta-variant.

Samtidig har det også bidraget til smittespredningen, at der er en betydelig vaccineskepsis i den russiske befolkning.

Rusland var hurtig til at udvikle sin egen vaccine, Sputnik V, der har haft en dokumenteret virkning mod den oprindelige smitte på næsten 92 procent. Sundhedsminister Mikhail Murashko oplyste onsdag, at vaccinen siden har vist sig at have en virkning på den nye Delta-variant af coronavirus på 83 procent, skriver nyhedsbureauet Tass.

Men trods disse solide tal og myndighedernes opbakning bag vaccinerne viser en ny undersøgelse, at hele 55 procent af befolkningen ikke har planer om at lade sig vaccinere.

I øjeblikket har omkring 27 procent af befolkningen fået første stik, mens omkring 20 procent er fuldt vaccinerede.

Tvivl om dødstal

Tal fra Johns Hopkins Universitetet i USA, der anses for at være den mest pålidelige kilde til smittetal i hele verden, viser, at Rusland i de seneste fire uger har haft over 5000 coronarelaterede dødsfald om ugen.

Det samlede, officielle tal for coronarelaterede dødsfald i Rusland ligger ifølge Johns Hopkins på omkring 165.000, men tallet er omgærdet af betydelig usikkerhed.

Den uafhængige avis Moscow Times har således regnet på landets samlede dødstal og er nået frem til, at landet i hele coronaperioden har haft en overdødelighed på 531.000 personer i forhold til samme periode før epidemien.

Faktisk er der heller ikke enighed i Rusland om, hvorvidt man faktisk befinder sig i en tredje bølge af smitten.

I juli og august har smittetallene være mindre end i den store anden bølge i december 2020. Til gengæld har antallet af registrerede coronadødsfald været det højeste nogensinde.

Men ifølge immunolog Vladislav Zhemchugov er det forkert at tale om en tredje bølge. Han ser det som tilfældige stigninger i antallet af smittede og forudser, at den slags udbrud vil fortsætte lige indtil 70 procent af befolkningen er vaccineret – eller har været syge.

- Jeg tror ikke på eksistensen af ”bølger”. Der findes kun udbrud. Dette er en almindelig udvikling af epidemier, indtil alle har været syge, så vi har fået etableret et lag af immunitet, sagde han i juli til nyhedsbureauet Tass.

Sundhedsstyrelsen sparker nu gang i en kampagne for at få flere 20 til 29-årige vaccineret mod covid-19.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Årsagen er, at de 20 til 29-årige har den laveste tilslutning til vaccination, selv om de har fået en invitation for flere uger siden.

- Det er ikke fordi, der er for få unge, der er vaccineret. Danmark ligger faktisk på en europæisk førsteplads. Men vi mangler lige de sidste, siger direktør Søren Brostrøm til TV 2.

- Nu er de kommet hjem fra sommerferie, deres uddannelser er startet, og så vil vi gerne tilbyde dem vaccinerne, der hvor de er.

Ingen fadøl og hotdogs

Derfor var Søren Brostrøm torsdag morgen på Slotshaven Gymnasium i Holbæk for at vaccinere elever og kickstarte kampagnen i det første pop-up vaccinationscenter på et gymnasium i Danmark.

Snart tilbyder alle regioner vaccination uden tidsbestilling og pop up-vaccinationscentre, der blandt andet kommer ud til uddannelsessteder og arbejdspladser.

Og Sundhedsstyrelsens direktør håber, at det kan give et puf til de dem, der gerne vil vaccineres, men af forskellige årsager stadig mangler et eller to stik i skulderen.

- Det gør det lettere for de unge, forklarer Søren Brostrøm.

- Det er ikke nødvendigt med lottokuponer, fadøl og hotdogs. Det er gode argumenter, tilgængelighed og gratis vacciner, der er den danske model.

Unge kan også ryge på hospitalet

Et af de gode argumenter er, at vaccinen beskytter mod Delta-varianten, der er markant mere smitsom og alvorlig end tidligere varianter af covid-19.

Smitten er høj i gruppen af 20-29-årige. Og selvom knap 75 procent af de unge har fået første stik, vil Søren Brostrøm gerne have så mange som muligt af de unge færdigvaccineret.

For uden vaccination forventes 25-40 ud af 1000 smittede i den aldersgruppe at blive indlagt.

- Unge kan også få hårde sygdomsforløb med feber, træthed og miste deres smags- og lugtesans. Nogle vil blive ramt af senfølger flere måneder efter, forklarer Søren Brostrøm.

- Og så skal vi heller ikke glemme, at et sygdomsforløb sender den unge hjem i isolation, og at de så går glip af fester, samvær med kammeraterne og undervisning. Nogle vil også smitte deres venner og familie, og det er jo de færreste, som ønsker det, siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen sætter i de næste uger ind med mere information til de 20-29-årige.