Fra denne uge vil PayPal begynde at give dets britiske kunder mulighed for at handle med kryptovalutaer som bitcoin.

Det oplyser PayPal ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

PayPal er en tjeneste, som kan bruges til at overføre penge mellem private - mange onlinebutikker bruger også PayPal som betalingssystem.

I begyndelsen af året gjorde tjenesten det muligt for dens amerikanske brugere at handle med såkaldt kryptovaluta, som er en samlet betegnelse for digitale valutaer, der bruger krypteringer til at sikre transaktioner og valutaoprettelse.

Og nu er turen kommet til briterne.

Fire forskellige kryptovalutaer

Her får brugerne mulighed for at handle med fire forskellige kryptovalutaer: bitcoin, ethereum, litecoin og bitcoin cash.

- Pandemien har sat fart på den digitale omstilling på tværs af alle livets aspekter - herunder digitaliseringen af penge, siger PayPals vicedirektør for kryptovalutaafdelingen, Jose Fernandez da Ponte.

Han tilføjer, at han håber, at det kan få flere briter til at udforske kryptovalutaens verden.

Muligheden for at handle med kryptovaluta kommer både til at være tilgængelig på PayPals hjemmeside og på deres app til smartphones. Ifølge PayPal vil funktionen være rullet ud til alle britiske brugere "inden for få uger".

Den originale kryptovaluta

Bitcoin bliver af mange betragtet som den originale kryptovaluta. Den blev opfundet i 2009.

I modsætning til valuta som for eksempel kronen, euroen og dollaren bliver bitcoin ikke reguleret af centralbanker eller pengeinstitutter.

Flere store kommercielle websteder som eToro, Binance og Coinify lader brugere benytte kryptovaluta til at købe varer med, men kryptovaluta er især blevet kendt for dens rolle i kriminelle handler.

Fordi transaktioner med kryptovaluta er krypteret og svær at spore tilbage til betaleren og modtageren, har det været et redskab for kriminelle til at købe og sælge eksempelvis våben og stoffer.

Mandag stiger kursen på bitcoin til mere end 50.249 dollar (svarende til cirka 320.000 kroner). Det er første gang siden maj, at prisen på en bitcoin er over 50.000 dollar.

I næsten halvandet år har vi levet under forskellige indgribende restriktioner i vores hverdag, og nu ser det ifølge flere eksperter ud til, at vi får et efterår, hvor vi trods vaccination skal fortsætte kampen mod coronaepidemien.

Og alle de, der håber på en snarlig ende, kan godt væbne sig med ekstra tålmodighed.

For der kommer til at gå to-tre år, før coronavirus er en normal del af hverdagen som eksempelvis influenza, siger to eksperter til TV 2.

- Jeg anslår, at vi skal gennemleve to til tre år med coronaepidemier, før vi opnår en tilstrækkelig stor grad af immunitet blandt børn til, at vi kan tale om, at coronavirus er normaliseret i en sådan grad, at vi kan leve med den i samfundet, som vi lever med influenza, siger Allan Randrup Thomsen, der er virolog på Københavns Universitet.

Og den holdning deler Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- Hvis du havde spurgt mig for seks måneder siden, havde jeg sagt, at vi allerede fra det kommende efterår bare kunne lade smitten løbe, men sådan forholder det sig ikke længere. Med en så smitsom variant som Delta-varianten vil det kræve mange immune, før vi får en normalisering, siger han til TV 2.

Begge er enige om, at når vi er igennem den periode, vil vi formentligt se, at de fleste uvaccinerede i samfundet også har været inficeret og derigennem har opnået immunitet.

Dermed vil vi få en situation, hvor virussen fortsat vil cirkulere i samfundet, men på et niveau vi kan håndtere.

Uvaccinerede, børn og efterårets epidemi

Grunden til, at der kommer til at gå år, før vi kan tale om en normalisering, er, at vi har utroligt få børn, der er immune. Og derfor vil det først være fra det kommende efterår, at vejen til normaliseringen starter.

- Vi har på nuværende tidspunkt nærmest ingen immunitet blandt børn, fordi vi har haft en række restriktioner, der har beskyttet dem. Nu er der færre, og vi går et efterår i møde, hvor det i høj grad vil være børn og uvaccinerede, der kommer til at bære smitten, så der vil vi begynde at opbygge immunitet i den gruppe, siger Allan Randrup Thomsen.

Og vi står over for rigtigt mange smittede i efteråret, lyder det fra Viggo Andreasen. Foruden børnene vil det være de øvrige uvaccinerede, som vil bære smitten.

- Der kan blive brug for, at vi kontrollerer smitten i et vist omfang, hvis ikke vi skal få en kæmpe bølge. Gør vi ikke det, vil næsten 50 procent af både uvaccinerede og børn blive smittet, og så kan vi komme til at se ind i yderligere en sæson, før vi ser en normalisering.

Bliver som en børnesygdom

Skiftet er allerede begyndt, men fra efteråret, hvor børnene vil være smittebærere, vil coronaepidemien begynde at ligne nogle af de børnesygdomme, som vi allerede kender.

- Min vurdering er, at vi vil se, at coronavirus bliver mere en børnesygdom, som eksempelvis røde hunde, hvor man bliver smittet tidligt og får et mindre alvorligt sygdomsforløb, siger Viggo Andreasen.

- Samtidig vil vi nok opleve, at det som med kighoste vil komme igen hvert femte til tiende år, men hvor det igen vil være mindre alvorligt, fordi vi tidligere har været smittede.

Med både influenzavirus og andre typer coronavirus ser vi også, at de vender tilbage med nogle års mellemrum, men når vi opnår en bred immunitet i befolkningen, vil der blive tale om mindre og mere kontrollerbare udbrud.

- Vi vil nok opleve en form for opblusning med nogle års mellemrum, men her vil der være tale om mindre udbrud, som vi vil kunne håndtere med nogle indskærpelser omkring færdsel og hygiejne – indskærpelser, som vi i et vist omfang også giver i forbindelse med influenza allerede, siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer, at vi også ved influenzaudbrud vaccinerer de sårbare grupper årligt.

Begge eksperter har i deres vurderinger taget udgangspunkt i, at coronavirussen ikke muterer yderligere, da det bliver meget svært at forudse konsekvenserne.

Der er det seneste døgn registreret 720 nye smittede med coronavirus. Det viser søndagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

61.143 PCR-test er analyseret det seneste døgn, og det giver en positivprocent på 1,18.

Det seneste døgn er der også foretaget 78.955 lyntest. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallene grundet usikkerhed ved testformen.

Der er 9 flere indlagte end lørdag. I alt er 124 coronapatienter indlagt på landets sygehuse, hvilket er det højeste antal siden 8. juni.

Små tal kan blive til mange

I sig selv lyder det ikke af meget, mener Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital og formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

Men der skal holdes øje med udviklingen, siger han.

- Det er stadig små tal, men ser man på den lange bane, er det støt stigende. Fortsætter det, bliver det pludselig til mange.

- Lige nu er det ikke et problem, men man kan da ane mørke skyer i horisonten, lyder det.

Antallet af indlagte på intensiv stiger med 5 til i alt 20, mens 8 patienter er så syge, at de har brug for hjælp fra en respirator.

De ikke-vaccinerede bliver indlagt

Den daglige opgørelse fra SSI viser også, at over fire millioner borgere nu er færdigvaccinerede. Det svarer til 68,6 procent af befolkningen.

74,6 procent - lidt over 4,3 millioner personer - er i gang med at blive vaccineret.

Men ikke alle kan eller vil vaccineres, og det afspejler sig i, hvem der indlægges, fortæller Christian Wamberg.

- Der er en restgruppe, som man godt kan være bekymrede for, at vi ikke er nået ud til. Det er måske ikke børnene eller de unge, men en gruppe af midaldrende, som ikke kan eller vil vaccineres.

- Det er også dem, vi får indlagt lige nu. De fleste, der indlægges, er nogle, som af en eller anden grund ikke er vaccinerede, siger han.

Mandag genåbner Odense Universitetshospital et ellers lukket coronaafsnit, skrev TV 2 Fyn lørdag.

Det skyldes en stigning i indlagte coronapatienter. Også her er meldingen, at det særligt er patienter uden vaccinen, der indlægges.

Der er søndag registreret to nye coronarelaterede dødsfald.

Lørdag blev det første sogn i ti uger ramt af reglerne om automatisk nedlukning. Der var tale om Astrup Sogn i Aarhus.

Flere end 60 andre sogne opfylder nu mindst to ud af tre kriterier for nedlukning og nærmer sig dermed også grænsen. Et af dem er Gimlinge Sogn i Slagelse.

Både hvad angår positivprocent og antal smittede per 100.000 borgere, den såkaldte incidens, ligger sognet over grænsen for nedlukning. Hvis sognet skal undgå nedlukning, skal det samlede antal smittede holdes under 20. Lørdag var der 14 smittede i sognet.

Den lokale skole er hårdt ramt

Det høje smittetryk mærker de tydeligt på den lokale skole, Dalmose Skolen.

Da skolen slog dørene op efter sommerferien i sidste uge, var det til en hverdag mere eller mindre uden corona-restriktioner. Alle elever måtte møde fysisk op, og de kunne omgås med hinanden på tværs af klasser – noget, der langt fra har været en selvfølge det sidste halvandet år.

I dag er billedet et andet. På skolen var 23 personer - heraf også flere personer bosat udenfor sognet - nemlig fredag konstateret smittet med covid-19. Og endnu flere er væk, fordi de har været i nærkontakt med en smittet.

I 8.A., hvor der normalt er 18 elever, var der for eksempel fredag kun mødt tre elever op til fysisk undervisning.

- Det er så træls. Vi havde den første uge, solen skinnede, alle eleverne var her, der var lempede regler, og vi kunne være sammen på tværs af klasser. Og bum, så ryger vi ind i, at der er en masse smitte, siger skoleleder Tina Ellekjær.

- Mandag kom der syv fra klassen i skole, så var der fem, så fire, så fem igen, og fredag var vi tre, fortæller eleven Ahed Altummou.

- De vil helst ikke smittes i skolen, fordi vi snart skal konfirmeres, siger Natasja Gärtner Andersen, der også var én af de tre fremmødte fredag.

Reglerne bør ændres

Også i den kommende tid vil det særligt være skolerne, som bliver ramt af smitteudbrud, fordi børnene ikke er vaccineret, lyder det fra Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

Han mener, at man helt bør ændre de nuværende regler for automatiske nedlukninger, som særligt rammer de små lokalsamfund, hvor der ikke skal mange smittede til for at krydse grænsen.

- Det giver bedre mening at indføre et testsystem, som vi har set i Norge, hvor eleverne i tilfælde af smitte bliver hyppigt testet i de følgende dage og hjemsendt til isolation ved smitte, siger lektoren.

På den måde vil man også undgå situationer som på Dalmose Skole, hvor mange elever må sendes hjem, hvis blot en enkelt elev er smittet.

Flere partier, blandt andet Venstre og Dansk Folkeparti, mener også, at nedlukningsmodellen skal afskaffes.

- Selvfølgelig skal vi gøre noget, når smitten stiger et vist niveau. Vi skal sætte mobile testenheder op og tilbyde isolationsmuligheder, men vi skal ikke true med nedlukning. Jeg synes, det er helt forkert, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

Åbner testcenter

For at et sogn bliver lukket ned, skal tre kriterier være opfyldt.

Incidenstallet skal ligge over 1000 smittede per 100.000 indbyggere i en uge, der skal være registreret mindst 20 smittetilfælde i sognet på en uge, og så skal positivprocenten være over tre procent.

I Gimlinge Sogn er man seks smittetilfælde fra en nedlukning, og det er altså blandt andet sognets yngste, der er hårdt ramt lige nu.

Hvis sognet lukkes ned, får det vidtrækkende konsekvenser. Konkret vil det betyde, at alle grundskoler, ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner, SFO- og klubtilbud, steder med kulturaktiviteter samt alle indendørs steder, hvor der udøves idræts- fritids-, og foreningsaktiviteter lukker ned.

For at få styr på smitten åbnede kommunen og Region Sjælland fredag eftermiddag et testcenter i skolens gamle tandlægeklinik.

Politiet i New York City har lørdag aften lokal tid aflyst en stor koncert i Central Park, hvor 60.000 mennesker ellers var mødt op for at fejre livet efter corona.

Det skyldes, at orkanen Henri, der er på vej mod USA's østkyst, allerede nu medfører voldsomt vejr.

Publikum havde allerede fundet sig til rette foran scenen i Central Park, hvor de så frem til at opleve rockmusikere som Patti Smith, Bruce Springsteen og Paul Simon, da der blev sat en stopper for festlighederne.

- På grund af det voldsomme vejr, der nærmer sig, skal alle, der deltager i begivenheden, roligt bevæge sig mod udgangene, siger politiet.

Henri blev tidligere lørdag opgraderet af amerikanske meteorologer fra en storm til en orkan.

Bringer store mængder regn

Det forventes først, at orkanen går i land på østkysten søndag, men allerede lørdag aften skaber Henri tropiske stormforhold i New York.

Med den styrke, orkanen har nu, kan den sagtens vælte træer og efterlade mange mennesker uden strøm, når den går i land. Den vil desuden bringe store mængder regn.

New York Citys borgmester, Bill de Blasio, var ellers forhåbningsfuld inden koncerten i forhold til at få den afholdt som planlagt.

- Vi har en god fornemmelse omkring vejrforholdene til koncerten lørdag. Vi tror, at vi kan nå at få det hele med, sagde Blasio, der tilføjede, at der var lagt op til en oplevelse ud over det sædvanlige.

På vej tilbage fra corona

Orkanen var ikke den eneste udfordring, som arrangørerne af koncerten måtte tænke over forinden. Også den mere smitsomme Delta-variant vakte bekymring.

Derfor skulle alle deltagere over 12 år fremlægge et bevis for, at de er blevet vaccineret. Mundbind var ikke påkrævet, da det var udendørsarrangement, men uvaccinerede børn skulle dog have det på.

Pandemien ramte New York hårdt i begyndelsen af 2020 og har indtil nu kostet mere end 33.000 mennesker livet.

Koncerten blev dermed også set som en fejring af, at New York er ved at komme tilbage på sporet.

- Jeg tror, at det bliver et af de momenter, der bare fortæller alle, at vi er tilbage, og vi skal nok komme ovenpå igen uanset hvad, spåede borgmesteren, inden koncerten altså blev standset.

Den amerikanske borgerrettighedsforkæmper og tidligere demokratiske politiker Jesse Jackson er sammen med sin hustru blevet indlagt på hospitalet, efter at de begge er blevet testet positive for covid-19.

Det oplyser organisationen Rainbow PUSH Coalition, som Jackson har været med til at stifte, lørdag.

79-årige Jesse Jackson og hans 77-årige hustru Jacqueline er blevet indlagt på Northwestern Memorial Hospital i Chicago.

Det er sket, på trods af at borgerrettighedsforkæmperen fik sin første vaccinedosis mod coronavirus i januar.

- Der er ikke yderligere opdateringer på nuværende tidspunkt. Vi vil komme med nyt, når det er muligt, siger Rainbow PUSH Coalition i en udtalelse.

Lang karriere bag sig

Jesse Jackson blev i 2017 diagnosticeret med sygdommen Parkinsons. Han har de seneste årtier viet sit liv til at kæmpe for sorte amerikanere og andre minoriteters rettigheder.

Jacksons arbejde går helt tilbage til borgerrettighedsbevægelsen i USA i 1960'erne, der havde hans mentor Martin Luther King i spidsen.

Borgerrettighedsforkæmperen har også en lang politisk karriere bag sig.

I 1984 og 1988 forsøgte Jesse Jackson at sikre sig Demokraternes nominering til de års præsidentvalg i USA.

Her lykkedes det ham både at tiltrække sorte vælge og mange hvide liberale amerikanere. Men selv om han formåede at føre en uventet stærk valgkamp, så lykkedes det ham ikke at blive den første sorte kandidat fra et af USA's to store partier til posten i Det Hvide Hus.

Astrup Sogn i Aarhus Kommune er det første sogn i ti uger, der er blevet ramt af de automatiske nedlukninger.

Det oplyser Statens Serum Institut lørdag.

Sognet har omkring 2000 indbyggere og har hverken skole eller kulturinstitutioner, så i det pågældende sogn vil det kun være dagtilbud, der bliver berørt. Og de skal ifølge reglerne ikke lukke ned.

- Selvom det hedder en nedlukning, er der ikke tale om en reel nedlukning, men blot nogle skærpede retningslinjer, der skal følges. Det betyder blandt andet, at vi vil opfordre forældrene til, så vidt det er muligt, at holde deres børn hjemme fra institutionerne, så vi kan få smitten under kontrol, siger Hanne Linnemann, der er leder i Sundhedsstaben, Sundhedstrategi og Forebyggelse i Aarhus Kommune, til TV 2.

Konkret betyder det, at de vil informere borgere om smitteudbruddet og opfordre til, at man følger de retningslinjer, vi har levet med, siden pandemien startede.

Foruden Astrup Sogn opfylder yderligere 65 sogn to af de tre kriterier for nedlukning.

Reglerne for automatisk nedlukning er:

Incidensen i et sogn i de seneste syv dage er mindst 1000 smittede per 100.000 indbyggere. Der er registreret mindst 20 smittetilfælde med covid-19. Positivprocenten er mindst 3 procent. Pandemien kan fordobles ugentligt

Smitten er stigende over det meste af landet, og det kan ikke kun mærkes i Astrup Sogn, men også på danske hospitaler.

Det gælder blandt andet Odense Universitetshospital, hvor de har oplevet en tidobling i antallet af indlagte de seneste ti dage, og nu har de set sig nødsagede til at genåbne et ellers lukket coronaafsnit.

Og antallet af smittede og indlagte kommer kun til at stige yderligere i de næste måneder. Det siger lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen.

- Om en måned kan vi stå i en situation, hvor pandemien ugentligt vil blive fordoblet, og her risikerer vi, at der vil komme så mange indlagte, at hospitalerne også begynder at sige stop, siger han til TV 2.

Det vil være omkring 500 indlagte, vurderer han. Lige nu er 115 indlagt.

De nuværende regler skal ændres

Når epidemien får fat til efteråret, vil der i meget høj grad være tale om udbrud på skoler, fordi børnene ikke er vaccineret, og så kan det pludseligt gå meget hurtigt med sognenedlukninger i mindre samfund, lyder det fra Viggo Andreasen.

Derfor giver det ifølge ham god mening at ændre på de meget indgribende nuværende regler for automatiske nedlukninger.

- Det vil særligt være børn og unge, som driver epidemien i efteråret, og derfor giver det bedre mening at indføre et testsystem, som vi har set i Norge, hvor eleverne i tilfælde af smitte bliver hyppigt testet i de følgende dage og hjemsendt til isolation ved smitte, siger lektoren.

På den måde vil man også omgå de nuværende regler, hvor en hel klasse sendes hjem, hvis blot en enkelt elev er smittet.

Omvendt mener han, at der er en udfordring med nogle enkelte kommuner, blandt andet på den københavnske vestegn, hvor der simpelthen ikke er nok hverken børn eller voksne, der er vaccineret.

- På landsplan bør man overveje at droppe de nuværende regler for nedlukning, men i de kommuner, hvor vaccinationsdækningen er ekstrem lav – også blandt voksne – bør man helt klart have nogle regler for en hurtig nedlukning, for i de kommuner vil der være personer, som kan blive meget syge, siger Viggo Andreasen.

DF: Reglerne skal ændres

Et af de andre sogne, der er truet af nedlukning, er Gimlinge Sogn i Slagelse kommune. Her bor 1371 indbyggere, og de har lige nu 17 smittede. Det betyder, at kommer der seks mere, skal både skoler, idrætsliv og kulturinstitutioner lukke ned.

Og det kan få store konsekvenser, ikke mindst for børn og unge, der kun for en uge siden kom tilbage i skolerne efter sommerferien, siger sundhedsordfører i Dansk Folkeparti, Liselott Blixt.

- Vi skal ikke se sognenedlukninger igen, hvor børn bliver sendt hjem fra skole. Nu er vi kommet i gang efter sommerferien, og vi mener ikke, vi skal begynde at lukke sogne ned, siger hun til TV 2 ØST.

Hun er ikke uenig i, at der kan være behov for at sætte ind, i takt med at smitten stiger, men hun mener samtidig, at de nuværende regler er ulogiske og derfor bør ændres.

- Selvfølgelig skal vi gøre noget, når smitten stiger et vist niveau. Vi skal sætte mobile testenheder op og tilbyde isolationsmuligheder, men vi skal ikke true med nedlukning. Jeg synes, det er helt forkert. Lad os nu få noget logik ind i det, i stedet for at det handler om tal, numre og nedlukninger, siger Liselott Blixt.

Der er det seneste døgn registreret 1024 smittetilfælde i Danmark.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det daglige antal coronasmittede er derfor fortsat stabilt omkring de 1000, som det har været i en måneds tid.

80.293 PCR-test er analyseret siden fredag, og det giver en positivprocent på 1,28, hvilket er det samme som fredag.

15 indlagt på intensiv

Antallet af indlagte med coronavirus er fortsat 115 personer. Der har været 30 nye indlæggelser, mens 30 personer er blevet udskrevet.

11. august rundede indlæggelsestallene de 100 igen efter godt to måneder med under 100 indlagte.

Af de 115 patienter er 15 på intensivafdeling, mens syv af dem får hjælp af en respirator.

Der er registreret ét dødsfald mere.

Verdens øjne er i disse dage rettet mod kaosset i lufthavnen i Afghanistans hovedstad Kabul. Afghanere prøver desperat at slippe ud af landet, hvor Taliban søndag tog magten.

Videoer fra lufthavnen vidner om den dramatiske situation, der udspiller sig, og særligt én har fanget manges øjne.

Den viser en mand række et spædbarn op til amerikanske soldater, der står på en mur med pigtråd. En soldat griber ned efter barnet og løfter det over muren, hvor det bliver ført væk af soldaterne.

Mere får vi ikke at vide i videoen, men nu er historien bag kommet frem.

Folk flygter ikke for sjov. Der er ingen køer, intet system, og kvinder kaster sågar deres børn i armene på amerikanske soldater.

TV 2s korrespondent i Kabul Simi Jan Barnet var sygt

I menneskemængden, der stod klemt sammen foran muren, havde faren kæmpet sig frem med sit barn i armene.

Barnet var sygt, og faren bad soldaterne om at tage sig af barnet. Det forklarer pressesekretær ved det amerikanske forsvarsministerie John Kirby på et pressemøde.

- Soldaten, du ser løfte barnet over muren, tog det til et norsk hospital, der er i lufthavnen. De behandlede barnet og afleverede det tilbage til faren, sagde han og tilføjede:

- Det var en handling af medfølelse fra soldaten.

Pressetalsmanden for det norske forsvars operative hovedkvarter i Norge, Brynjar Stordal, bekræfter forløbet til det norske medie VG.

- Det er et felthospital, som har kapacitet til at behandle skadede patienter og stabilisere dem, så de kan transporteres til ’tungere’ hospitaler, siger han.

Børn bliver kastet over pigtråd

TV 2s korrespondent Simi Jan beretter fra Kabul, hvordan desperate mødre forsøger at få deres børn i sikkerhed inden for lufthavnens mure.

- Folk flygter ikke for sjov. Der er ingen køer, intet system, og kvinder kaster sågar deres børn i armene på amerikanske soldater, siger hun til TV 2.

Flere udenlandske medier bringer historier om børn, der af desperate forældre er blevet forsøgt løftet over menneskemængden og frem til pigtrådshegnet. Flere børn endte ifølge Sky News og The Independent i pigtrådshegnet.

Simi Jan fortæller lørdag, at evakueringen fra Afghanistans hovedstad foregår på Talibans nåde.

- Der er ingen tvivl om, at der kommer til at være masser af mennesker, som skulle have været afsted, som ikke kommer afsted, siger hun.