Fredag meddelte Sundhedsstyrelsen, at andet stik med Pfizer-vaccinen kan fås allerede tre uger efter første stik, og danskerne blev opfordret til at fremrykke deres vaccination.

Det var umiddelbart en god nyhed, men blot tre dage efter, erkender Region Nordjylland, som er ansvarlig for hjemmesiden vacciner.dk, at det ikke går som planlagt.

Mange danskere tør nemlig ikke fremrykke deres tid.

Forklaringen er, at der ikke findes en ”ret-tid-knap” på vacciner.dk, men kun en ”afbestil-tid-knap”. Dermed er man tvunget til at afbestille sin tid for derefter at bestille en ny, hvis man vil forsøge at fremrykke sit andet vaccinestik.

- Folk er nervøse for, at der ikke er nye tider til dem, når de afbestiller. Det er uden tvivl uhensigtsmæssigt, siger Lone Thiel, som er kontorchef i Region Nordjyllands it-afdeling, til TV 2.

Det forvirrede mig helt vildt, at jeg ikke kunne ændre min tid, men kun afbestille

Sarah Nielsen Hvilsted, gymnasieelev Handler om prioritering

På hjemmesiden, hvor danskerne booker tid til en coronatest, er det både muligt at rette og afbestille sin tid. Det får flere til at undre sig over, hvorfor vacciner.dk ikke er opbygget på samme måde.

Ifølge Lone Thiel kan de to hjemmesider dog slet ikke sammenlignes, fordi systemet bag vacciner.dk er langt mere avanceret.

Det skyldes blandt andet, at flere forhold skal spille sammen, når der bestilles tid til vaccine, såsom tidsinterval mellem de to stik, sted for vaccinationen og vaccine-type.

Lone Thiel argumenterer desuden for, at det er "umuligt at nå alt på en gang".

- Vi bygger en flyvemaskine, mens vi flyver. Der er hele tiden nye ønsker, til hvad systemet skal kunne, det er hardcore prioritering, siger Lone Thiel, der understreger at det næste på listen er at få lavet en "ret-tid-knap".

Knappen er allerede under udvikling, men selvom alle arbejder, så hurtigt de kan, vil den ikke være klar før midt august, fortæller kontorchefen.

- Det forvirrede mig helt vildt

En af de danskere, som ville fremrykke sin vaccinationstid, men ændrede mening, da hun var nødt til afbestille sin oprindelige tid, er Dorthe Bang.

- Der var ingen mulighed for at se, hvilke andre tider, der var ledige, så derfor turde jeg ikke afbestille min tid, fortæller hun til TV 2.

I stedet valgte Dorthe Bang at tage forbi 'Fængslet' i Horsens, hvor det mandag er muligt at møde op til vaccination uden tidsbestilling.

Dorthe Bang ville ønske, at det havde været muligt at ændre sin tid på vacciner.dk, fordi så havde hun gjort det.

Det samme mener 17-årige Sarah Nielsen Hvilsted, som også var taget forbi 'Fængslet'.

- Det forvirrede mig helt vildt, at jeg ikke kunne ændre min tid, men kun afbestille. Jeg turde ikke, fordi jeg tænkte "hvad nu hvis jeg ikke kan få en ny tid?", siger hun til TV 2.

Begge kvinder er derfor glade for, at de mandag kunne få deres andet vaccinestik uden noget bøvl.

Masser af ledige tider

Lone Theil forstår godt danskernes frustration og forvirring, men hun ærgrer sig alligevel over, at den manglende knap afholder folk fra at fremrykke deres vaccination.

- Det bør ikke være et problem, fordi der er masser af ledige tider. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, siger hun.

Selvom situationen irriterer kontorchefen, tror hun dog ikke, at det vil få konsekvenser for vaccineudrulningen i sidste ende.

Ifølge hende kommer langt de fleste fortsat smertefrit igennem systemet uden behov for at ændre tid, og når "ret-tid-knappen" kommer vil de sidste problemer løse sig.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få tal på, hvor mange danskere, der har fremrykket deres andet vaccinestik.

Det er nu mere end 15 år siden, at 12 afgørende satiretegninger blev bragt i Jyllands-Posten. Tegninger, der portrætterede profeten Muhammed og satte verden i flammer.

I flere arabiske lande blev dannebrog brændt under store, dødelige demonstrationer, mens danske varer blev boykottet, ambassader angrebet og Jyllands-Posten truet med terror.

Trods de 12 tegninger havde hver deres ophavsmand, koncentrerede vreden sig hurtigt om Kurt Westergaard, hvis portrættering viste en mand med en tændt bombe i sin turban.

Alle forstod den tegning

Claus Seidel, tidligere formand for Danske Bladtegnere

Karikaturens skaber døde søndag, 86 år gammel. Men tegningen, der i 2005 udløste en regulær diplomatisk krise, står stadig krystalklart. Som symbolet på den danske ytringsfrihed, mener galleriejer Erik Guldager, Westergaards nære ven.

- Tegningen har på forunderligste vis haft stor værdi og stor betydning. Den blev symbolet på, hvad vi egentlig godt må, og hvad andre mener, at vi ikke må, siger Erik Guldager til TV 2.

Et skulderklap til kunsten

Det var dog ikke kun en udenrigspolitisk krise, karikaturerne vakte. Ifølge Claus Seidel, tidligere formand for Danske Bladtegnere, fik netop Kurt Westergaards karikatur positiv betydning for hele faget.

- Den store tradition, vi har i Danmark og over den hele verden, har fået et skulderklap. I al ulykken har man i højere grad forstået, at bladtegneren kan formulere nogle klare synspunkter i sin kunst, siger Claus Seidel.

At det lige netop blev Westergaards karikatur, der særligt løb med opmærksomheden ud af de 12, forklarer den tidligere formand med den nu afdøde kollegas evne til at "skabe den store fortælling i den lille streg".

- Alle forstod den tegning. Opfattede den, tolkede den eller lavede sin egen beskrivelse af indholdet, siger han.

Et liv under konstant beskyttelse

Men mens tegningen altså materialiserede den danske ytringsfrihed, måtte Kurt Westergaard de sidste mange år af sit liv leve med at være et billede på den danske terrortrussel. En personificering, som kun er blevet tydeligere i takt med, at Westergaard flere gange gennem de seneste 16 år har været mål for terror.

Politiets Efterretningstjeneste afslørede i 2008 planer om et attentat mod tegneren, som tre personer blev anholdt for at stå bag.

Han ville ikke undskylde for at være satiretegner

Erik Guldager, galleriejer og nær ven

Mordplanerne gjorde det klart, at Kurt Westergaard udenfor landets grænser var blevet ansigtet på krisen og den blasfemi, den arabiske verden mente, at tegningerne var et udtryk for.

Flere danske aviser valgte efter PET's anholdelse at genoptrykke netop Kurt Westergaards tegning, og det danske flag blev på ny brændt af i Mellemøsten og Pakistan.

Bare to år senere, 1. januar 2010, lykkedes det en mand med somalisk baggrund af trænge ind i Westergaards hjem bevæbnet med en økse og kniv.

Kurt Westergaard flygtede ind på sit badeværelse, der var indrettet som sikringsrum, og undslap dermed overfaldsmanden, som efter kort ophold i hjemmet blev skudt af politiet og siden er blevet dømt til udvisning.

I 2013 blev en psykiatrisk anbragt mand varetægtsfængslet for at have fremsat bombetrusler mod tegneren.

Men fik et liv med trusler og konstant beskyttelse af PET-vagter Kurt Westergaard til at fortryde? Ikke det fjerneste, siger vennen Erik Guldager. Han ville gøre det hele om igen:

- Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Han ville ikke undskylde for at være satiretegner, siger Erik Guldager.

Westergaard selv har da også tidligere beskrevet, hvordan det blot var "en anden dag på kontoret" at tegne Muhammed, og at han siden har været mere vred end bange over følgerne, tegningen har haft for ham.

Den franske Muhammedkrise

Kurt Westergaards død fylder dagen derpå ikke alene i den danske presse.

Verden over bliver han omtalt som manden, der karikerede profeten. Manden, hvis tegning var en medvirkende årsag til, at 12 personer i 2015 mistede livet under en massakre på den franske satireavis Charlie Hebdo.

Men man behøver ikke at spole tiden helt tilbage til 2015 for at finde eksempler på mennesker, der har mistet livet i ytringsfrihedens tjeneste.

I 2020 blev en skolelærer dræbt i en forstad til Paris efter at have vist karikaturerne til sin klasse.

Det fik Dansk Folkeparti til at foreslå, at undervisning i Muhammedtegningerne skulle være obligatoriske i de danske folkeskoler, mens Nye Borgerlige begyndte at indsamle penge med det formål at indrykke Muhammed-tegninger som annoncer i danske aviser.

Gentrykt blev de dog denne gang ikke. Men nok engang var deres berettigelse grund til stor debat.

For skal man undlade at bringe dem, fordi det øger trusselsbilledet? Ikke tale om, lød det dengang fra flere partier, mens medierne viste sig mere splittede.

Alt imens opfordrede en række mellemøstlige lande til boykot af franske varer, og danske folketingspolitikere fra højre til venstre gik til tasterne på sociale medier med ønsket om, at deres mange følgere lagde ekstra mange franske fødevarer i kurven for at vise støtte.

Krisen blev hurtigt døbt "den franske Muhammedkrise" og er det seneste eksempel på den konflikt, som tegningerne stadig den dag i dag formår at puste til.

Det er ikke mere end tre dage siden, at grænsen for automatisk nedlukning på sogneniveau blev hævet fra 600 til 1000 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

Et greb, der på et hængende hår reddede Vor Frue Sogn i Aarhus fra atter at skulle lukke blandt andet skoler og kulturinstitutioner.

Der er flere steder, der er ved at komme i klemme

Kristian Hegaard, Radikale Venstre

Få timer efter, at grænsen blev hævet, passerede sognet den tidligere grænse, og tallet er de seneste dage fortsat med at stige. Der er registreret 865 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

Derfor bør grænsen hæves yderligere, mener et flertal i Folketinget bestående af blå blok samt de radikale.

- Vi kan se, at der er flere steder, der er ved at komme i klemme. Derfor synes jeg godt, man kan rejse spørgsmålet om, hvorvidt vi har sat det på det rigtige niveau, siger den radikale ordfører Kristian Hegaard til TV 2.

Bør afskaffes helt

Flere af de blå partier går skridtet videre og siger, at grænserne ikke bare bør hæves igen, men at modellen for automatisk nedlukning helt bør afskaffes.

Modellen for sognenedlukning tilhører en anden tid, lyder argumentet fra Venstres ordfører Kim Valentin. Den blev vedtaget på baggrund af en politisk overbevisning om, at Danmark ville være ringere stillet henover sommermånederne, end hvad det har vist sig at være tilfældet, siger han til TV 2.

Den konservative sundhedsordfører, Per Larsen, stemmer i. Han har svært ved at se rationalet i, at man har taget vacciner ud af vaccinationsprogrammet, fordi sundhedsmyndighederne dengang mente, at Danmark stod rigtig godt, men samtidig fastholder reglerne for nedlukning.

Læg dertil, at den ældre del af befolkningen for længst er vaccineret, siger han:

- Dem, der risikerer at blive smittet, er unge mennesker, som er sunde og raske, og som ikke har den store konsekvens ved at blive smittet.

Unge kan sagtens blive syge

At fjerne modellen for nedlukning eller hæve grænserne yderligere vil dog være en farlig øvelse, mener Viggo Andreasen, lektor i epidemiologisk matematik på Roskilde Universitet.

Der er stadig brug for en nødbremse, siger han og understreger, at unge coronasmittede sagtens kan blive kritisk syge.

- Når der er tilstrækkelig mange sygdomstilfælde mellem de unge, så er der altså nogle, der ender på sygehuset.

Hvis der fra myndighedernes side skulle blive lyttet til det politiske flertal ved enten at hæve eller sløjfe modellen, vil det ifølge lektoren kræve, at der strammes andre steder.

Jeg synes ikke, der er noget odiøst i, at vi løbende tager stilling

Kristian Hegaard, Radikale Venstre

Han foreslår konkret, at der i givet fald strammes på nattelivet, så barer og restauranter igen skal holde lukket til midnat og ikke klokken to, som det har været tilfældet siden 15. juli. Alternativt vil det kunne hjælpe at forkorte gyldigheden af coronapasset.

På kortet herunder kan du se, hvilke sogn der er i risiko for at ramme grænserne for, hvornår et sogn lukkes ned.

Modellen er "afgørende"

Hos de radikale fastholder de, at der er behov for en model, men åbner altså for, at grænsen for nedlukning hæves yderligere.

Men hvorfor overhovedet have en model, hvis man hele tiden flytter grænserne for, hvornår den skal tages i brug?

- Jeg synes ikke, der er noget odiøst i, at vi løbende tager stilling til, hvordan modeller ser ud, siger Kristian Hegaard.

Da der i givet fald vil være tale om en lempelse af reglerne, er det en beslutning, der kan træffes i Epidemikommissionen, der hører under Sundhedsministeriet. Der behøver altså med andre ord ikke nødvendigvis at være et politisk flertal bag, som det har været tilfældet, når restriktionerne gennem tiden er blevet strammet.

TV 2 ville gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), om han er enig med folketingskollegaerne om, at grænsen med fordel kan hæves igen eller sløjfes helt, men det har ikke været muligt at få et interview.

Ministeriet skriver i stedet i en mail, at modellen er "afgørende" i arbejdet med at undgå store, nationale nedlukninger. Ministeriet forholder sig i svaret ikke til, hvorvidt grænsen for nedlukningsmodellen med fordel kan hæves.

Fra midnat er det udelukkende personer, der har fået mindst ét vaccinestik, der må benytte offentlig transport i Grønland.

Det siger landsstyreformand i Grønland, Múte B. Egede, på et pressemøde mandag eftermiddag ifølge mediet Sermitsiaq.AG.

På nuværende tidspunkt er der 29 aktivt smittede i Grønland. Smitteantallet har ikke været højere i Grønland under coronapandemien.

Ind- og udrejseforbuddet i Qaqortoq og Sisimut ophæves fra midnat som følge af de nye krav.

- Vi er alle nødt til at tage et fælles ansvar og udvise stor forsigtighed, da vi endnu ikke ved, om der er tale om Delta-varianten, som spreder sig langt hurtigere end de tidligere covid-19-varianter, siger Múte B. Egede på pressemødet mandag eftermiddag.

Skal ikke vise coronapas

Der er dog undtagelser for de nye krav. Hvis passagernes slutdestination er deres hjemby, så er de fritaget.

Reglerne gælder som udgangspunkt til slutningen af juli.

Der bliver dog ikke tale om, at man skal vise coronapas for at få lov til at benytte offentlige transportmidler, fordi myndighederne har tillid til, at befolkningen følger reglerne.

Derudover må ikke-vaccinerede heller ikke besøge værtshuse, restauranter og sportsfaciliteter.

Ifølge Sermitsiaq.AG er 18.915 personer i Grønland ud af befolkning på cirka 56.000 færdigvaccineret.

I Horsens tager man konsekvensen af den lave vaccinationsrate i bestemte befolkningsgrupper og dropper tidsbestillingen i udvalgte vaccinationscentre.

Dermed kan borgere fra i dag mandag komme ind fra gaden og få det første stik – uden at bestille tid.

- Vi kan konstatere, at der er dele af befolkningen, der ikke umiddelbart takker ja til vaccinetilbuddet, siger Jes Svenninggaard, direktør for velfærds- og sundhedsområdet i Horsens Kommune, til TV 2 ØSTJYLLAND.

- Vi vil gerne lette barriereren og gøre opmærksom på problemet, forklarer han.

Derfor kan man som horsenianer dukke op mandag 19. juli ved Fængslet, torsdag 22. juli ved Brædstrup Hallen og fredag 23. juli ved Sundpark Hallen og blive vaccineret mod coronavirus. Vaccinecentrene er åbne mellem klokken 10 og 14.

Blandet succes

Horsens Kommune har før forsøgt sig med vaccination uden tidsbestilling i midten af juni, og Jes Svenninggaard erkender, at det var med blandet succes.

- Vi håber på at få mere succes denne gang. Det gør vi blandt andet ved at promovere tilbuddet mere og bredere og ved at være mere opsøgende, siger han til TV 2 ØSTJYLLAND.

Det sker ved for eksempel at aktivere lokale beboerforeninger og bede dem række ud til borgere, der gerne vil vaccineres.

Men Horsens er ikke det eneste sted i landet, man forsøger at lokke borgernes bare overarme i nærkontakt med vaccinesprøjterne.

Ti steder i Danmark har i løbet af juni afprøvet forskellige lokale vaccinationstilbud i områder, hvor der er færre vaccinerede sammenlignet med gennemsnittet for hele landet.

Anbefaler flere drop-in vaccinationer

Samlet set har man vaccineret omtrent 3000 borgere med den mere håndholdte indsats, og Sundhedsstyrelsens evaluering viser, at man har nået borgere, der ellers ikke havde reageret på deres invitation i e-boks.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man laver flere af disse tilbud.

- Vi ved, at der kan være nogle barrierer for nogle borgere, som gør, at de ikke bliver vaccineret, selvom de er inviterede. Nogen kan for eksempel have svært ved at finde, forstå og handle på den information, de har fået, eller have svært ved at bruge systemer som e-boks og bookingsystemet til vaccination, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø i forbindelse med evalueringen.

- Derfor har denne nære indsats været rigtig vigtig.

Kronprins Frederik er blevet nødt til at aflyse sin tur til OL i Tokyo denne uge.

Det skyldes, at han har været nærkontakt til en person, der er smittet med coronavirus.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Er færdigvaccineret

Selv er kronprinsen færdigvaccineret mod covid-19, men han følger de danske myndigheders anbefalinger om test og isolation, når man er nærkontakt.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er man nærkontakt, når man enten bor sammen med en smittet, har haft direkte fysisk kontakt eller været tæt på en smittet i mere end 15 minutter.

Kongehuset oplyser desuden, at hverken kronprinsesse Mary eller parrets fire børn har været nære kontakter til den pågældende.

Skærpede indrejsekrav til Japan gør også, at kronprinsen må blive hjemme. Udenrigsministeriet fraråder selv rejser dertil på grund af "betydelige indrejserestriktioner", der gør det vanskeligt eller næsten umuligt at rejse til Japan.

Virtuel generalforsamling

Kronprins Frederik skulle ellers være rejst til Tokyo fredag for at være til stede under De Olympiske Lege frem til 26. juli.

Når kronprinsen efter planen træder ud af Den Internationale Olympiske Komité 20-21. juli under legene, vil det på grund af coronaisolation foregå virtuelt.

Dagen i dag er blevet døbt Freedom Day – Frihedsdagen – af den britiske regering.

England siger mandag farvel til stort set alle coronarestriktioner og er nu næsten helt genåbnet.

Og natten til mandag stod englænderne i lange køer for at komme ind på diskoteker.

Glæde og bekymring blandt englænderne

I hovedstaden London var der primært glæde over igen at kunne komme på natklub.

- Når man har arbejdet hjemmefra i så lang tid, bliver det fantastisk, lyder det fra Davina Presad til nyhedsbureauet AP.

Også Dylan Evans glædede sig til igen at komme ud i nattelivet, men samtidig lurer frygten hos ham:

- Det her er næsten uvirkeligt, men samtidigt er jeg bekymret for, at vi får en nedlukning mere bagefter, siger han til AP.

Kritik fra eksperter

Tiltagene i England sker under stor kritik, og mens smitten stiger voldsomt i landet.

Chris Whitty, som er direktør for Englands sundhedsstyrelse, advarer imod, at landet risikerer at skulle lukke ned igen i løbet af en måned.

- Antallet af smittede, indlagte og døde er fordoblet. Vi skal ikke undervurdere det faktum, at vi hurtigt kan få problemer igen. Overraskende hurtigt, siger Chris Whitty til avisen Daily Mirror.

Flere end 1200 forskere og eksperter fra hele verden har også skrevet under på en erklæring, der kritiserer beslutningen om at løfte restriktionerne i landet.

Forskerne frygter især, at vaccineresistente varianter af coronavirus kan udvikle sig, når virussen spreder sig i en befolkning, som er blevet stukket med en coronavaccine.

Ifølge myndighederne har alle indbyggere i Englands vaccinationsprogram allerede fået tilbudt det første stik mod coronavirus.

Jeg tror, man som verdensborger skal være bekymret for, at der opstår sådan nogle immunvarianter

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi Dansk ekspert er bekymret

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, er også bekymret for det, han kalder vaccineproblematikken.

- Kan man risikere at få en ny variant, der kan undgå vores immunitet? Jeg tror, man som verdensborger skal være bekymret for, at der opstår sådan nogle immunvarianter, siger Viggo Andreasen og uddyber:

- Vi er i en situation, der minder meget om Englands. Halvdelen eller mere af befolkningen i Europa og Nordamerika er vaccineret, så vi kan alle sammen være med til at skabe grobund for sådan nogle vaccineundvigende varianter.

Premierminister Boris Johnson, forsvarer dog beslutningen.

- Vi foretager en stor genåbning, og det er det rigtige at gøre. Hvis ikke vi gør det nu, genåbner vi i efterårs- og vintermånederne, når virussen har fordelen af det kolde vejr.

- Hvis ikke vi gør det nu, kan vi spørge os selv, hvornår vi nogensinde gør det. Det er det rigtige tidspunkt, men vi må gøre det forsigtigt, lyder det fra Storbritanniens premierminister.

Boris Johnson sidder selv i isolation, fordi han er nær kontakt til landets sundhedsminister, Sajid Javid, som er testet positiv for coronavirus.

Borgmestre trodser lempelser

En række Labour-borgmestre har valgt at trodse regeringens lempelser og har bedt transportmyndighederne i deres lokalområder om at fastholde kravet om mundbind i den offentlige transport.

Flere af landets store supermarkedskæder er heller ikke trygge ved at sige farvel til alle restriktioner, og kæderne Tesco, Sainsbury's, Asda, Morrisons og Aldi har derfor meddelt, at de foretrækker, at deres personale og kunder fortsat bærer mundbind i butikkerne.

Genåbningen sker på et tidspunkt, hvor Storbritannien registrerer flere end 50.000 daglige smittede.

Ganske som sidste mandag har Dansk Sygeplejeråd (DSR) netop annonceret, at den verserende sygeplejerskestrejke vil blive udvidet.

Denne gang drejer det sig om 225 flere sygeplejerskerne, der bliver udtaget til strejke.

Som reglerne er, skal en udvidelse dog varsles, mindst fire uger inden den træder i effekt. Den udvidede strejke vil derfor finde sted fra natten til 17. august.

- Arbejdsgiverne og politikerne har siddet på hænderne indtil nu, og derfor må vi øge presset. Det er jo vores mål at motivere arbejdsgiverne til at komme til forhandlingsbordet og at få politikerne på Christiansborg til at levere de nødvendige rammer, udtaler formanden for DSR, Grete Christensen, i meddelelsen.

I mandags varslede DSR, at 702 sygeplejersker per 10. august skulle slutte sig til de cirka 5000 sygeplejersker, der har været udtaget til strejke siden 19. juni.

Nøje udvalgt

Selvom 225 sygeplejersker kun er en forholdsvis lille andel af de DSR-medlemmer, der kan blive udtaget til strejke, er de nøje udvalgt, oplyser DSR.

I Region Nordjylland vil det eksempelvis lukke for nærmest al planlagt kirurgi. I Region Midtjylland er det blandt andet det frie sygehusvalg, der ventes at blive påvirket af det nye strejkevarsel.

Det vil især gå ud over patienterne på hospitalerne, skriver DSR i deres pressemeddelelse.

Disse afdelinger bliver ramt af det nye strejkevarsel

Kreds Hovedstaden: Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv, Herlev Hospital Kreds Midtjylland: Operation og Intensiv, Hospitalsenheden Midt. Bedøvelse, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Horsens. Kreds Nordjylland: Anæstesi V604, Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring Kreds Sjælland: Garantiklinikken Næstved Kreds Syddanmark: Dagkirurgisk operationsafsnit Nyborg og Svendborg under OUH Odense Universitetshospital samt Bedøvelse og Intensiv, Afsnit Bedøvelse, Sygehus Sønderjylland, Sygehusenhed Sønderborg En nålestiksoperation

Ifølge Henny Christensen, der er redaktør på TV 2 NEWS og som har fulgt arbejdsmarkedet og dets konflikter gennem mange år, er formålet med dagens opskalering dels at stramme snoren om arbejdsgiverne og dels at skabe noget ekstra opmærksomhed om strejken.

Tidligere er sygeplejestrejken blevet kaldt "den hemmelige strejke", fordi sygeplejerskerne stod alene og samtidig blev skubbet i baggrunden af EM-euforien.

- Sygeplejerskerne opererer nu med sådan en slags nålestiksstrategi, hvor man udvælger meget nøje, hvor konflikten skal ramme. Det er derfor man nu uge for uge – her for anden uge i træk – varsler en udvidelse af strejken, siger Henny Christensen.

Hun fortæller videre, at DSR og arbejdsgiverne – kommunerne og regionerne – ikke har været i forhandlinger siden et stort flertal af sygeplejerskerne i midten af juni stemte nej til den overenskomst, parterne sendte til afstemning efter en længere proces i Forligsinstitutionen.

Dermed ser det – lige nu – ud til, at konflikten formentlig skal afsluttes med et lovindgreb. Men hvornår, det kommer, er fortsat et åbent spørgsmål, siger Henny Christensen:

- Hidtil har der ikke været tegn i sol og måne på, at politikerne ville gribe ind. Det er klart, at man fra regeringens side følger den her konflikt døgn for døgn, men der er stadig langt til det antal aflysninger, vi så, da sygeplejerskerne sidst var i konflikt i 2008.

Det tog 53-årige Dunja Hansen fem måneder at råbe sundhedssystemet op og få sin diagnose i starten af året, efter coronapandemien lukkede landet ned sidste år. Og så var det endda en yderst nedslående en af slagsen.

Smerter i lungerne viste sig at være uhelbredelig kræft, og sundhedsvæsenets prioriteringer halverede hendes overlevelseschancer, så de landede på blot 10 procent. Det har hun Ankenævnet for Patienterstatningens ord for.

Dunja Hansen fortalte sin historie til TV 2 i februar, da sundhedsvæsenet havde svært ved at diagnosticere og behandle diverse sygdomme, fordi coronapandemien satte sig på prioriteringerne. Og hun er blandt dem, der har søgt kompensation for sit forløb hos Patienterstatningen.

Mange fokuserer på at blive raske og tænker, at det med erstatning må komme i anden række

Karen-Inger Bast, direktør ved Patienterstatningen

Men hvordan ser det ud nu et halvt år senere i sygehusvæsenet, i Patienterstatningens klagebog og ikke mindst hos Dunja Hansen?

Stigende antal anmeldelser

Hos Patienterstatningen er sagsmappen vokset.

I alt er der registreret 209 sager, der drejer sig om manglende behandling af anden sygdom på grund af coronakrisen. Tallet har været støt stigende siden sidste marts, og det, forventer direktøren Karen-Inger Bast, bliver ved.

For godt nok er sundhedsvæsenet igen ved at være oven vande, lyder det fra Sundhedsstyrelsen i en ny rapport.

Men ifølge Karen-Inger Bast sidder der højst sandsynligt en gruppe mennesker, der – ligesom Dunja Hansen – har mærket konsekvenserne af coronakrisen på helbredet.

- De sager, vi indtil videre har anerkendt, er for eksempel overset kræft, blodprop i lungerne og en person, der er død af meningitis som konsekvens af ikke at blive tilset i tide, siger hun.

I gennemsnit går der to år, fra en skade er sket, til personen anmelder det til Patienterstatningen, fortæller Karen-Inger Bast. Derfor kan den halvandet år lange pandemi sagtens dække over tilfælde, der endnu ikke er blevet indberettet.

- Mange fokuserer på at blive raske og tænker, at det med erstatning må komme i anden række. Det er også meget fornuftigt, så man ved, hvor man er henne rent helbredsmæssigt, siger hun.

Det er hårdt og en lang proces, men man må ved Gud i himlen ikke opgive

Dunja Hansen Højst sandsynligt "den visse død"

Dunja Hansen er blandt dem, der har fået en erstatning. 71.896 kroner blev hun tilkendt for ikke at blive behandlet i tide.

I dag ser hun tilbage på et problematisk forløb med sundhedsvæsenet og frem mod en uvis fremtid. Hendes tumor er vokset yderligere, siden TV 2 var i kontakt med hende for et halvt år siden.

- Jeg har fem gange kemoterapi tilbage fra 29. juni. Hvis det ikke virker, er det højst sandsynligt lig med den visse død, siger hun.

Dunja Hansen tager binyrebarkhormon. Hvis ikke hun gjorde det, var "hun ikke noget værd", som hun siger. Men hormonerne og kemobehandlingen tager hårdt på kroppen. Hun har tabt 26 kilo, hun har fået svamp i munden, og det fortyndede blod sprøjter ud, når hun får taget blodprøve. For blot at nævne nogen af følgesygdommene.

Hun så gerne, at hendes erstatning var højere. Alligevel opfordrer hun andre til at søge kompensationen.

- Det er hårdt og en lang proces, men man må ved Gud i himlen ikke opgive, siger hun.

Nogle er faldet igennem systemet. Og det er dem, vi samler op

Karen-Inger Bast, direktør ved Patienterstatningen Regler gælder også i en krisesituation

Patienterstatningen har da også igangsat en kampagne, der skal sætte fokus på, at det er muligt for patienter at søge kompensation. Også selvom landet har været præget af coronavirus.

- Nogle tænker, at reglerne nok ikke gælder, fordi der har været en akut krisesituation. Men det gør de altså, siger direktør Karen-Inger Bast, der derfor også forventer flere anmeldelser, når coronasituationen "forhåbentligt er under kontrol til efteråret".

Hun understreger dog, at det kun er i de alvorligste tilfælde, at Patienterstatningen kan tilbyde kompensation. Manglende genoptræning, udsatte operationer og lignende kvalificerer sig derfor ikke.

- Sundhedsstyrelsen sagde i marts 2020, at Sundhedsvæsenet trods nedlukningen skulle tilse akutte og livstruende sygdomme. Det har man i høj grad også gjort, men nogle er faldet igennem systemet. Og det er dem, vi samler op, siger hun.