Ofte betyder solskinsrige dage og høje temperaturer et farvel til vinterens virusinfektioner.

Så hvordan kan det være, at smittetallet stiger, nu hvor sommeren for alvor er kommet til Danmark?

Det giver to eksperter, som TV 2 har talt med, deres bud på: Svaret er ikke just positivt, for ifølge den ene af eksperterne har sommerens støtte allerede toppet, og fra nu af går det i den gale retning.

Vi så det sidste sommer. Dagene blev længere, temperaturen steg, og smitten faldt.

I lang tid så det også ud til, at det samme ville ske denne sommer, men den seneste måned er antallet af daglige nye smittede gået fra 286 til 1141, der var sommerens højeste smittetal.

Lørdag blev der registreret 1030 nye smittetilfælde.

Det er dog ikke ensbetydende med, at coronavirus er blevet immun over for sommerens påvirkning.

For luftvejsinfektioner, inklusiv covid-19, varierer afhængig af sæsonen, fortæller Anders Fomsgaard, overlæge og leder af virusforskning på Statens Serum Institut (SSI).

Det er der to årsager til.

- Den ene har at gøre med, hvordan coronavirus opfører sig. Den anden har at gøre med, hvordan vi mennesker opfører os, siger Anders Fomsgaard til TV 2.

Om vinteren er luften mere tør, og ifølge overlægen betyder det, at de dråber, der følger med virussen, bliver mindre og holder sig svævende i længere tid. Altså vil smitten blive længere tid i et rum.

Det bedste af sæsoneffekten har vi bag os

Samtidig tørrer menneskets slimhinder mere ud, når det er koldt i vejret, og det gør os mere modtagelige over for smitte.

Om sommeren derimod er særligt UV-lyset med til at dræbe viruspartiklerne, siger professor Lone Simonsen, der også er leder af PandemiX Centret på RUC, til TV 2.

Med sol og et UV-indeks, der i disse dage ligger i den højere ende på omkring 6, skulle man synes, at vejret gav de perfekte forhold til at holde virussen i ave.

Men der er dårligt nyt fra professoren.

- Det bedste af sæsoneffekten har vi bag os. Vi får mindre og mindre hjælp af den i sensommeren, siger hun og henviser til, at dagens længste dag var for et par uger siden, og at vi allerede går mod mørkere tider.

Når det kommer til danskernes opførsel, forstår man på begge eksperter, at det både kunne have set bedre og værre ud.

På den ene side mener Anders Fomsgaard og Lone Simonsen, at det taler til coronavirus fordel, at Danmark har åbnet mere op.

- Vi har lukket Danmark op på vid gab, og der har været store events. For eksempel EM og studenterfester. Det er en masse mennesker, der giver los, siger Anders Fomsgaard.

På den anden side taler det ifølge de to eksperter til epidemikontrollens fordel, at folk opholder sig mere udenfor, og at skolerne er lukket.

Yderligere kan snart halvdelen af den danske befolkning kalde sig for færdigvaccineret.

Men på trods af vaccineudrulningen ser smittetallet helt anderledes ud i forhold til sidste gang, sommeren gav Danmark en hjælpende hånd.

Og spørger du de to eksperter, er der kun én at bebrejde for det: Delta-varianten.

For hvor en almindelig sæsoninfluenza ifølge Lone Simonsen har et kontakttal mellem 1,1 og 1,3 – det vil sige, at 10 personer giver smitten videre til mellem 11 og 13 personer - har Delta-varianten efter hendes bedste vurdering et kontakttal op mod 6.

- Så selvom sæsoneffekten om sommeren kan halvere kontakttallet, er det stadig meget højere end den magiske grænse på 1, og epidemier vil ske, fastslår hun.

Man skal altså ikke tro, at bare fordi det er sommer, kan der ikke forekomme en epidemi.

Lone Simonsen fortæller, at man for eksempel så en kæmpe første bølge af den spanske syge i Danmark i juli 1918.

Den god nyhed er, at vaccinerne stadig beskytter mod alvorlig sygdom.

Og under 1889-1892-pandemien ramte en stor anden bølge i sommeren 1891.

Omvendt kunne de tidligere pandemier og den nuværende pandemi være gået værre til, hvis man ikke havde haft det gode vejr til at assistere.

Det store spørgsmål er så, om danskerne skal frygte en smitteeksplosion med Delta-varianten, når det bliver efterår.

Overlæge Anders Fomsgaard fortæller, at Delta-varianten har været i kapløb med vaccineudrulningen, men for nu set det ud til, at vaccinerne vinder.

- Den gode nyhed er, at vaccinerne stadig beskytter mod alvorlig sygdom. Man kan godt risikere at blive smittet, men så vil det som regel være mild sygdom, siger han.

Så indtil videre befinder Danmark sig godt i sin lille boble, mener han, men han vil ikke udelukke, at der med de kortere dage følger mørkere tider.

Norge indfører fra mandag karantænekrav for borgere fra fire danske regioner. Det drejer sig om Region Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Midtjylland.

Det oplyser den norske regering i en pressemeddelelse.

Dermed er det kun Region Syddanmark, der ikke er omfattet af et karantænekrav for indrejsende.

Fra de fire andre danske regioner skal turister altså nu i selvisolation, når de rejser ind i Norge.

Karantænen varer i udgangspunktet i ti dage. Man kan dog bryde karantænen, hvis man bliver testet negativ i en PCR-test på syvende dagen. PCR-testen er den, hvor man bliver podet i svælget.

Det er dog ikke sikkert, at man bliver nødt til at aflyse sin tur til Norge, selv om landets regering mandag strammer reglerne.

Er man færdigvaccineret mod covid-19, kan man nemlig stadig rejse ind i landet uden at gå i karantæne.

Lørdag er alle danske regioner undtagen Region Hovedstaden stadig grønne i det norske udenrigsministeriums rejsevejledninger.

Mandag bliver Region Hovedstaden farvet rød. De tre andre pågældende regioner bliver farvet orange.

Udmeldingen om de ændrede rejserestriktioner kom fra den norske regering fredag.

Det sker i kølvandet på, at Danmark i den seneste uge har oplevet et stigende antal smittede med coronavirus.

Lørdag var fjerde dag i denne uge, hvor smittetallet var over 1000. Onsdag var smittetallet 1202, hvilket var det højeste siden 21. maj.

Thorkild Sørensen, der er professor emeritus i epidemiologi ved Københavns Universitet, sagde lørdag eftermiddag, at de høje smittetal sandsynligvis er en effekt af folkefesten, der udspillede sig i Danmark under europamesterskaberne i fodbold.

Han sagde dog samtidig, at effekten af fodboldfesten kunne have været meget større, og at det meste af effekten formentlig allerede har vist sig i smittetallene.

Mens USA har ligget forrest i feltet på vaccinefronten hele foråret, begynder den amerikanske vaccinesucces nu at stagnere en smule.

Det skyldes især, at der fortsat er en del voksne amerikanere, der ikke ønsker at få vaccinen mod coronavirus.

De slår folk ihjel

Og årsagen findes blandt andet hos Facebook, mener den amerikanske præsident, Joe Biden.

- De slår folk ihjel, sagde han henvendt til det sociale medie fredag.

- Den eneste pandemi, vi har, er blandt ikke-vaccinerede. De (Facebook og andre sociale medier, red.) slår folk ihjel.

Det er især misinformation og opslag, der eksempelvis hævder, at coronavacciner kan medføre fertilitetsproblemer, som præsidenten nu vil gøre op med.

Lige knap halvdelen af den amerikanske befolkning er færdigvaccinerede på nuværende tidspunkt. Men skepsissen blandt nogle af dem, der endnu ikke har modtaget deres stik, er stor.

USA er et af de lande med den højeste vaccineskepsis, og en Gallup-undersøgelse i juni viste, at omkring hver fjerde amerikaner ikke vil lade sig vaccinere.

Og det er et stort problem for folkesundheden, lyder det fra Joe Biden og hans folk.

Præsidenten har haft det som et af sine mål, at 70 procent af den voksne amerikanske befolkning skulle være færdigvaccineret på uafhængighedsdagen 4. juli. Det mål, måtte han forleden sande, ikke kunne lade sig gøre.

Og nu er problemet ifølge præsidenten og hans stab, at uprøvede teorier og skepsis omkring coronavaccinerne spredes - især på sociale medier.

Derfor er det nu på tide, at virksomheder som Facebook træder i karakter.

Det handler om liv og død, det her

Sådan lyder det fra Bidens talskvinde, Jen Psaki:

- Det handler om liv og død det her, og alle spiller en rolle i at sikre, at informationen er korrekt, siger hun.

I Det Hvide Hus forsøger de derfor ihærdigt at få virksomheder som Facebook til at gøre en endnu større indsats for at sikre, at misinformation om coronavirus og vacciner ikke spredes yderligere.

Det sociale medie skal blandt andet være hurtigere til at fjerne fejlagtigt indhold og promovere kvalitetsindhold.

- Som alle ved, så bevæger information sig hurtigt. Hvis det ligger der i dagevis, er det svært at pakke det væk igen, når først folk har set det, lyder det fra Jen Psaki.

Bidens udtalelse om, at Facebook-opslag er med til at slå folk ihjel, fik lynhurtigt Twitter til at koge under hashtagget #DeleteFacebook.

Men Facebook selv var også hurtig til at svare igen på kritikken:

- Vi vil ikke tage os af de her beskyldninger, som ikke er bakket op af fakta, lyder det fra en talsmand fra det sociale medie.

- Flere end 3,3 millioner amerikanere har blandt andet brugt vores vaccine-søgning til at finde ud af hvor og hvordan, de kunne få en vaccine. Faktum er, at Facebook hjælper med at redde liv. Punktum.

Ligesom herhjemme stiger smitten med coronavirus også i USA lige nu, og det skyldes blandt andet den nye Delta-variant. I nogle stater er der tale om deciderede smitteudbrud, mens omkring en halv million vaccinedoser bliver givet om dagen.

Flere tusinde protestanter er på gaden i de største franske byer lørdag. De protesterer mod nye regler, der skal sikre, at flere bliver vaccineret mod covid-19 i landet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Alle har retten over deres egen krop. Det kan ikke passe, at præsidenten for en republik har retten til at træffe beslutninger om mit individuelle helbred, siger en protestant, der kalder sig Chrystelle, til Reuters i Paris.

Ifølge nyhedsbureauet er der også protester i byerne Marseille, Lyon og Lille samt i flere andre mindre byer.

Frankrig, der har en vis vaccinemodstand og -skepsis, har påbegyndt vaccination af over halvdelen af sin befolkning.

Billeder fra protesterne i Paris viser, at flere højreorienterede politikere holder taler.

Men grundet en ny bølge af smitte - udløst af den allestedsnærværende delta-variant - har landet indført nye tiltag for at få endnu flere vaccineret.

De indebærer pligt til vaccination for sundhedsmedarbejdere og krav om coronapas for adgang til barer, restauranter og biografer og blev præsenteret af præsident Macron tidligere på ugen.

På et besøg i et vaccinecenter i Anglet i det sydøstlige Frankrig siger premierminister Jean Castex, at vacciner er den eneste måde at få bugt med covid-19.

- Jeg hører modstanden, der er vakt, men jeg mener, at vi for enhver pris må overbevise vores landsmænd om at blive vaccineret. Det er den bedste måde at håndtere denne sundhedskrise på, siger han ifølge Reuters.

Den franske avis Les Echos skriver på sin hjemmeside, at 1200 mennesker demonstrerer i byen Perpignan i det sydlige Frankrig nær grænsen til Spanien.

Det sker under råb om, at præsident Emmanuel Macron skal trække sig, og frihed.

Tidligere på ugen udløste udmeldingen også markant protester i Frankrig, hvor politiet måtte bruge tåregas. Ifølge Reuters bliver demonstrationerne forstærket af personer fra den sociale protestbevægelse "De Gule Veste".

Redningsarbejdere leder lørdag efter overlevende og ofre, efter historiske oversvømmelser har ramt flere lande i Vesteuropa.

Mindst 153 personer er bekræftet omkommet, heraf 133 alene i Tyskland.

Flere end 1000 mennesker er fortsat savnet, så selvom redningsarbejdet allerede har været i gang i flere dage, er forventningen, at der vil blive fundet flere omkomne i oversvømmede kældre og sammensunkne bygninger.

- Vi er nødt til at gå ud fra, at vi vil finde flere ofre, siger Carolin Weitzel, borgmester i Erftstadt, hvor oversvømmelserne har udløst et stort mudderskred.

Byen ligger i den hårdt ramte tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

Her er der ifølge det tyske indenrigsministerium indsat omkring 22.000 brandfolk og nødhjælpsmedarbejdere i redningsarbejdet. Hertil kommer 700 politifolk og 900 fra det tyske militær.

Samtidig er flere evakuerede i delstaten lørdag begyndt at vende tilbage til deres hjem for at besigtige skaderne.

I Ahrweiler-distriktet i nabostaten Rheinland-Pfalz har politiet ifølge Die Welt sendt helikoptere i luften for at lokalisere eventuelle ofre.

Planen er at opdele området i sektioner, som vil blive fotograferet og efterfølgende gennemgået systematisk, fortæller politiet i Koblenz.

Vi var nødt til at efterlade folk. Nogle gange er du nødt til at tage svære valg

Forventningen er, at gennemsøgningen er afsluttet, inden mørket falder på søndag aften. Herefter vil man tage stilling til eventuel fortsatte eftersøgninger, skriver Die Welt.

Det vestlige Tyskland er blandt de værst ramte områder, efter voldsomme mængder regn tidligere på ugen førte til omfattende oversvømmelser.

Vandmasserne har forårsaget store skader på ejendomme, veje og køretøjer, og der er gennemført masseevakueringer flere steder.

Uvejret ramte også nabolandene Holland, Belgien og Luxembourg hårdt, hvor veje og tusindvis af hjem blev efterladt under mudret vand.

I Belgien er mindst 24 personer bekræftet omkommet som følge af naturkatastrofen, og også her forventer myndighederne, at dødstallet vil stige yderligere.

Brandmanden Cedric Trooskens fortæller til den belgiske avis Het Nieuwsblad, at han sammen med kolleger var i Liege for at evakuere borgere, men at vandmasserne nogle steder gjorde arbejdet tæt på umuligt.

- Vi var nødt til at efterlade folk. Nogle gange er du nødt til at tage svære valg, siger han.

I det sydlige Holland fortsatte myndigheder og beboere langs floden Maas lørdag kampen mod oversvømmelserne med sandsække og andre foranstaltninger.

Myndighederne forventer, at vandet snart ventes at toppe, og at det vil begynde at synke i Roermond fra søndag morgen og i Venlo fra søndag aften.

I Venlo, der ligger tæt op af grænsen til Tyskland, blev et hospital med 200 patienter evakueret som en præventiv foranstaltning, mens tusindvis af beboere blev opfordret til at forlade deres hjem i den hollandske by.

Trods skader, er der endnu ingen meldinger om omkomne i Holland eller ødelæggelser så omfattende som i Tyskland og Belgien.

Forklaringen kan – ud over geografien, som gav befolkningen mere tid til at forberede sig på oversvømmelserne – være særlige programmer udviklet i landet efter tidligere oversvømmelser.

- Til trods for rekordstore mængder vand er situationen omkring floden Maas under kontrol. Det skyldes blandt andet vores planlægningsprogram for vand, siger Eric van Beerendonk, talsmand for den hollandske regerings departement for vandproblemer, ifølge AFP.

Programmerne blev udviklet efter store oversvømmelser i Holland i midten af 1990'erne. Det betyder, at floderne får mulighed for at gå over deres bredder, og at vandet bliver spredt ud over store områder og ledt mod Nordsøen.

- I stedet for at bygge højere diger, giver vi reelt mere plads til, at floderne kan gå over deres bredder og brede sig, hvor det er muligt, lyder forklaringen.

Det seneste døgn er 1030 personer bekræftet smittet med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af indlagte stiger med to til 55. Der er et nyt dødsfald. Af de 55 indlagte ligger ni i respirator.

De smittede er fundet på baggrund af 120.958 PCR-prøver. Med de 1030 bekræftede tilfælde giver det en positivprocent på 0,85.

- Det gode er, at det ikke er steget yderligere, siger Thorkild Sørensen, der er professor emeritus i epidemiologi ved Københavns Universitet.

- Frygten var, at fejringerne af europamesterskaberne i fodbold ville medføre en kraftigere stigning, siger han og fortæller, at den stigning, man har set den seneste tid, med stor sandsynlighed skyldes de mange fester, der var, da Danmark spillede EM.

Det er fjerde dag i denne uge, at smittetallet er over 1000. Onsdag var smittetallet 1202, hvilket var det højeste siden 21. maj.

Thorkild Sørensen mener, at vi har set toppen af den smittestigning, der er kommet efter europamesterskaberne i fodbold.

- Det er ikke en voldsom stigning i antallet af indlagte, siger Thorkild Sørensen, der understreger, at man ikke bør bekymre sig om antallet af indlagte, når det er på dette niveau.

Han mener, at sommeren kommer til at holde smittetallene nede.

- Sommerens virkning med at være udenfor formår nok at holde epidemien i ave resten af sommeren, siger han.

2.594.684 borgere - svarende til 44,3 procent af befolkningen - er færdigvaccineret mod covid-19. Og 3.878.299 danskere - svarende til 66,3 procent - har påbegyndt vaccination.

Der er taget 174.963 lyntest det seneste døgn. Positive svar fra lyntest indgår ikke i smittetallene, fordi resultaterne er forbundet med usikkerhed.

Fredag lød meldingen fra Sundhedsstyrelsen, at andet stik med Pfizer-vaccinen mod covid-19 nu kan fremrykkes, så danskerne kan få det allerede tre uger efter første stik.

Og det har fået telefonerne til at gløde hos regionernes bookingsystemer.

- Bookingtelefonen havde meget travlt og lange ventetider i går (fredag, red.), og det var ikke kun i hovedstaden, men i hele landet, siger Helene Døssing, vicedirektør og vaccineansvarlig i Region Hovedstaden, til TV 2.

Og selvom det er godt, at danskerne benytter sig af muligheden for at blive færdigvaccineret før tid, har Helene Døssing en bøn til særligt de unge: Ombook din tid selv og vær med til at fjerne presset fra vaccinetelefonen.

Oprindeligt var bookingtelefonen skabt til de danskere, der enten ikke har NemID eller ikke er teknisk kyndige.

Men da vi i øjeblikket er kommet til vaccinationsgrupperne med unge under 34 år, lyder opfordringen fra Helene Døssing, at man i stedet benytter sig af hjemmesiden, når man vil ændre eller fremrykke sin tid.

Det kræver dog, at man afbestiller sin nuværende tid først, og det kan ifølge Helene Døssing måske afskrække nogle.

- Men det skal man ikke være bange for, for vi har masser af ledige tider, særligt et par dage frem i tiden, siger hun.

Helene Døssing er ikke i tvivl om, at den ekstraordinære travlhed skyldes udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen. Og selvom den kommer lige midt i danskernes sommerferie, håber hun, at folk vil være fleksible, så vi kan komme hurtigst muligt i mål med vaccinerne:

- Husk, at man kan booke sit andet vaccinestik alle steder i landet, også hvis man er i sommerhus langt fra sin bopæl, siger hun.

At danskerne tager godt imod meldingen fra Sundhedsstyrelsen er gode nyheder. Det mener Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Jo før, danskerne får andet stik, jo bedre, lyder det fra professoren - særligt med den nye Delta-variant, der truer hele verden i øjeblikket.

- Vi er i et kapløb med tiden, for vi ved, at første stik ikke er nok, når det kommer til at være beskyttet mod Delta-varianten, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Derfor kan man kun opfordre til, at folk følger Sundhedsstyrelsens nye anbefaling og får rykket deres vaccinetider frem. Se at blive vaccineret!

Det er dog ikke muligt at fremrykke sin tid, hvis det er vaccinen fra Moderna, man skal have. Det skyldes, at der fra producentens side er lagt op til, at der går mindst 28 dage mellem første og andet stik.

- Om Moderna i virkeligheden også godt kunne rykkes frem, er der ingen der ved. Men man er nødt til at følge producentens anvisninger, siger Hans Jørn Kolmos.

Han understreger dog, at det ingen betydning vil få for kampen mod coronavirus, at danskerne må vente lidt længere på andet stik med Moderna.

Smitten med coronavirus er stærkt stigende i Storbritannien lige nu. Alligevel ser landet frem imod en fuld genåbning allerede på mandag.

Og det har nu fået statslige rådgivere fra flere store lande som New Zealand, Israel og Italien samt 1200 coronaeksperter op af stolene.

Jeg mener, at strategien om at lade Delta-varianten sprede sig uhæmmet er morderisk

De advarer om, at en ophævelse af restriktionerne i det smitteramte Storbritannien vil være en trussel mod hele verdens sundhed.

- Vi mener, at regeringen udfører et farligt og uetisk eksperiment, og vi opfordrer den til at stoppe planerne om at ophæve restriktionerne, skriver de 1200 forskere blandt andet i et fælles brev, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Én af forskerne, som har skrevet under på brevet, er den amerikanske coronaekspert William Hasseltine. Han er stærkt kritisk overfor den forestående genåbning.

- Jeg mener, at strategien om at lade Delta-varianten sprede sig uhæmmet er morderisk. Man er vidende om, at man gør noget, der vil resultere i tusindvis - hvis ikke titusindvis - af dødsfald, siger han til AFP.

Forskerne frygter især, at en endnu større smittespredning vil give plads til, at vaccine-resistente varianter af coronavirus kan udvikle sig, når virussen spreder sig i en befolkning, som er blevet stukket med en coronavaccine.

Vaccineudrulningen er nemlig allerede i fuld gang i Storbritannien. Ifølge myndighederne har alle indbyggere i Englands vaccinationsprogram som minimum fået tilbudt det første stik mod coronavirus på mandag, hvor den store genåbning er planlagt til.

Samtidig har Verdenssundhedsorganisationen, WHO, tidligere advaret imod, at regeringer som Storbritanniens dropper deres restriktioner.

Organisationen kalder det en ”farlig antagelse”, at lande, der har vaccineret store dele af befolkningen, nødvendigvis kan kontrollere stigninger i indlæggelser og dødsfald.

Men Storbritanniens premiereminister, Boris Johnson, ser netop det høje antal stik i landet som en anledning til blandt andet at genåbne nattelivet og lade borgerne droppe maske- og afstandskrav.

Det sker på trods af, at der fredag blev registreret 51.870 smittetilfælde med coronavirus i Storbritannien. Et antal, som er det højeste siden 15. januar, hvor vinteren var over unionen og langt færre havde fået et stik.

Samtidig stiger antallet af indlagte på hospitaler og intensivafdelinger. Men hverken det eller eksperternes opråb ser ud til at sætte en stopper for Johnsons restriktionsløse planer.

Den eksploderende smitte kobles for alvor til Delta-variantens fremmarch på de britiske øer, hvor den i sidste uge tegnede sig for 99 procent af smitten ifølge Public Health England.

En udvikling, der også fredag fik det danske Udenrigsministerium til at farve hele Storbritannien - med undtagelse af Wales - rødt i deres rejsevejledning.

Det betyder, at Udenrigsministeriet helt fraråder rejser til landet. Tager man alligevel afsted, vil man ved hjemkomst blandt andet blive mødt med krav om test og isolation.

Mens operationer og behandlinger bliver udskudt i det offentlige sundhedsvæsen som følge af sygeplejerskernes strejke, løber de ansatte på landets privathospitaler lidt hurtigere af samme grund.

Ifølge tal fra de fem regioner er godt 12.500 personer blevet henvist til privathospitaler i løbet af konfliktens første tre uger, ugerne 25, 26 og 27.

Til sammenligning blev der henvist omkring 10.000 patienter om måneden sidste år og omkring 11.000 om måneden i 2019.

Man kan således ikke sige, at alle 12.500 henvisninger skyldes strejken, eller hvor stor en andel, der kan spores til konflikten.

- Da strejken startede, havde jeg egentlig forventet, at vi ville blive lagt ned af det. Sådan har det heldigvis ikke været. Men der er et øget pres alle steder, siger Claus Hovgaard til TV 2.

Han er direktør for Gildhøj Privathospital i Brøndby samt direktør for Sundhed Danmark, der er brancheforeningen for danske sundhedsvirksomheder.

De tusindvis af henvisninger sker som følge af behandlingsgarantien. Den giver patienter ret til at blive undersøgt og udredt inden for 30 dage. Kan det offentlige sundhedsvæsen ikke leve op til dette, har man ret til at vælge en udredning på et privathospital.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, der er sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, er det kun ”toppen af isbjerget”, man har set indtil videre i forhold til henvisninger. Fordi konflikten kun har været i gang i fire uger, er det langt fra alle patienter, der endnu har ramt grænsen på 30 dage.

Derudover påpeger han, at Region Syddanmark kun har henvist relativt få patienter til privathospitaler. Det skyldes, at seks ud af syv medarbejdere i den afdeling, der håndterer henvisningerne, er udtaget til strejke.

Dermed sidder der kun én medarbejder tilbage, og da det hverken er tilladt at sætte andre til at udføre strejkeramt arbejde eller at arbejde ekstra for at dække ind for de strejkende kollegaer, ligger antallet af henviste patienter i regionen markant lavere.

- Så vi vil se, at der kommer flere og flere så længe strejken fortsætter. Tallene vil stige markant i de næste uger, siger Kjeld Møller Pedersen til TV 2.

I en mail til TV 2 oplyser Danske Regioner, at udgifterne til det frie sygehusvalg i 2020 beløb sig til godt 700 millioner kroner.

Vi kan godt følge med. Men vi skal også passe på vores personale

Det er dog værd at huske på, at man ikke kan spore alle 12.500 henvisninger i de tre forgangne uger til sygeplejerskestrejken, ligesom der ville komme en regning i den anden ende, hvis ikke man henviste til privathospitalerne.

- Hvis ikke folk blev behandlet på privathospitalerne, så var der en pukkel af behandlinger, der skulle afvikles, når strejken var slut. Det ville blandt andet føre til overtid. Så i virkeligheden vil jeg nok våge at påstå, at det her er omkostningsneutralt sammenlignet med, hvis der kom en pukkel bagefter, siger Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

På privathospitalerne er der dog et helt andet problem: Strejken kommer midt i sommerferien og på ryggen af en coronakrise, der har presset sundhedsvæsenet til det yderste. Derfor ser Claus Hovgaard fra Gildhøj Privathospital også frem til, at sygeplejekonflikten slutter igen:

- Jeg har været i kontakt med nogle af mine kollegaer, og vi kan godt følge med. Men vi skal også passe på vores personale, der har ydet en stor indsats meget længe. De skal have lov at holde deres ferie, for de skal også arbejde når den her strejke er overstået, siger han.