Der er knastørt på jorden, hvor der står afgrøder som raps, rajgræs og vårbyg.

Og den manglende nedbør i maj måned betyder, at også landmændene kan se frem til økonomisk tørke i form af mindre udbytte.

Peder Enggaard fra Tommerup på Fyn har været i samme situation før.

- Det bliver dyrt. Det er lige så tosset nu som i 1992 og 2018, siger den fynske landmand til TV 2, mens han skuer ud over et landskab, der begynder at bære præg af en langvarig periode uden en eneste dråbe regn.

Bliver værre fra nu af

Danmark er lige nu ramt af regulær tørke. Og for landmændene betyder det, at høsten bliver decimeret.

- Jeg vil tro, at det kommer til at koste en million kroner, og det bliver værre fra nu, anslår Peder Enggaard med henvisning til en vejrprognose, der ikke byder på nogen hjælp fra oven.

I maj kom der blot 14,1 millimeter regn på landsplan, hvilket gjorde måneden til den sjette tørreste nogensinde – isoleret set for maj.

Også i Gilleleje i det nordlige Sjælland kan tørken ses og mærkes.

Kaare Larsen dyrker græs til sine 180 malkekvæg og 150 kalve.

På de 300 hektar jord er der vinterfoder, som burde stå frodigt og knæhøjt, men som lige nu ser træt og vissengrønt ud.

- Det er slemt og grimt og ærgerligt. Men det kan ikke nytte noget, at ens verden styrter sammen. Så jeg bevarer håbet, siger Kaare Larsen til TV 2.

Tabte seks milliarder i 2018

Dansk landbrug tabte i 2018 samlet seks milliarder kroner efter en langvarig periode uden nedbør. Og tørken i år kan ende med et lignende tab.

Landbrugsminister Jacob Jensen (V) siger, at man er ved at forberede en form for hjælp til de nødstedte landmænd.

- Vi er ved at se på de erfaringer, vi har fra 2018 og så samtidig se på, hvordan vi skal agere, hvis vi skal spørge i EU-systemet, siger Jacob Jensen til TV 2.

At der skulle være økonomisk kompensation på vej til landbruget, er ikke på tale.

- Vi er slet ikke nået til at tale om penge, men vi arbejder på at være klar, også i forhold til EU, hvis der skal aktiveres en tørkepakke, siger landbrugsministeren.

Ifølge Landbrug & Fødevarer vil manglen på nedbør komme til at få konsekvenser for årets udbytte på markerne og samtidig kalde på hjælp.

Tørkepakke i 2018

I 2018 fik dansk landbrug efter flere måneder uden regn også en tørkepakke, hvor landbruget blandt andet blev fritaget for produktionsafgifter.

Pakken dengang havde en samlet værdi på 380 millioner kroner.

Peder Enggaard søgte ikke om hjælp i 2018, selv om tørken kostede lidt over halvdelen af hans samlede høstudbytte.

- Jeg vil hellere klare mig selv. Men skulle det komme så vidt, håber jeg det bliver uden bøvl og ballade. Det skal gøres simpelt, uden en hel masse konsulenter til 1000 kroner i timen, siger han.

Landmanden fra Tommerup er også klar til at spænde livremmen ind med mindst et par huller, hvis det ender med at blive en mager høst.

- Vi må lade være at bruge penge og spare det, vi kan spare, siger Peder Enggard.

Der har den seneste uge været en overvældende interesse for at blive vaccineret mod virussen TBE – en flåtbåren virus, der kan give invaliderende hjernebetændelse.

Det oplyser både Copenhagen Medicals, apotekernes vaccinationsselskab Apovac og Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS) til TV 2.

Det sker efter, at TV 2 i sidste uge kunne fortælle, at flåter med virussen har spredt sig fra Tisvilde Hegn og Bornholm.

- Vi har fået 4000 henvendelser om vaccinen bare den sidste uge. Det er rigtig, rigtig mange, siger Carsten Schade Larsen, der er faglig ekspert i DLVS og lektor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet, til TV 2.

Copenhagen Medicals vil ikke oplyse det præcise antal, men fortæller til TV 2, at antallet i denne uge og reservationer i næste uge overstiger det samlede antal, der blev vaccineret mod TBE hele sidste sommer.

- Flere oplyser til os, at de bor i områder, hvor der nu er flåter med TBE eller har børn, der går i skovbørnehaver i de pågældende områder, oplyser Lars Orlamundt, der er daglig leder af Copenhagen Medical.

Apovac oplyser, at der den seneste uge har været fire til fem gange flere vaccinationer end den forgangne uge, og at det er helt usædvanligt.

Det er især apoteker i Birkerød, Allerød og Frederiksværk, der har haft travlt med at vaccinere med TBE-vaccinen.

Spredning i Sverige

Virusforsker og professor ved Statens Serum Institut Anders Fomsgaard oplyste fredag til TV 2, at der siden 2021 har været flere tilfælde om året, hvor personer er blevet smittet med TBE-virussen fra flåter i blandt andet Hareskoven, Gribskov og Allerød i Nordsjælland.

I flere år har der ellers kun været konstateret tilfælde på Bornholm og i Tisvilde Hegn, hvor der er et decideret område – det, Anders Fomsgaard kalder en plet – med flåter, der har virussen.

Der er tale om et lavt antal smittede om året, og risikoen for at blive smittet med virussen er fortsat lille.

Men ifølge Anders Fomsgaard er ethvert tilfælde et for meget.

- Det er en alvorlig hjernebetændelse, som kræver indlæggelse, og som efterlader mentale og neurologiske bivirkninger og lammelser i arme og ben. Man bliver ikke sig selv igen – det er en alvorlig sygdom, oplyste Anders Fomsgaard.

I Sverige, hvor mange danskere tager på sommerferie og har sommerhus, har der i 2022 og 2021 været et kraftigt stigende antal tilfælde, ligesom flåter med virussen nu har spredt sig til hele Sverige.

Også i Skåne, hvor mange danskere kommer.

Sådan kan du undgå flåter

Risikoen for at få at få det ottebenede dyr på kroppen er størst, hvis man bevæger sig væk fra stier i skovområder eller går i højt græs eller krat, hvor hjorte - som flåterne sidder på - kommer.

Der er i den forbindelse flere gode råd at følge - det er de samme råd, der gælder generelt i forhold til at undgå flåter.

Tag gummistøvler på – sokker sætter flåterne sig særlig godt fast i og kan kravle videre derfra.Tjek altid dig selv og børn efter for flåter – bag ørerne og på varme og fugtige områder. Flåter lader sig nogle gange stoppe af elastikken i underbukserne, så tjek også her.Brug myggespray med diethyltoluamid (DEET), som kan hjælpe.Hvis man har hund, kan den få et flåtmiddel, Permetrin, så flåterne ikke sætter sig fast. På den måde kan man undgå, at hunden bærer flåterne med ind i sofaen eller sengen. Hunde kan i øvrigt også få hjernebetændelse.

Vaccination kræver to stik med 14 til 30 dages mellemrum efterfulgt af et boosterstik, oplyser både DLVS og Copenhagen Medicals.

Efter 16 dage uden en eneste dråbe regn er Danmark ramt af regulær tørke.

Faktisk er det ifølge TV 2 Vejret den længste periode uden nedbør over Danmark i 20 år.

Og der er tilsyneladende ingen hjælp fra oven i løbet af de kommende 14 dage.

Her begynder vi dagens overblik. Velkommen til.

Voldsom tørke presser Danmark

Den manglende regn betyder, at det danske tørkeindeks i øjeblikket er tårnhøjt. Tørkeindekset er for nuværende beregnet til 9,8, men værdien er som følge af sol og sommer på vej mod den maksimale værdi på 10.

Den vedvarende tørke har allerede fået håndgribelige konsekvenser i en række kommuner, hvor vandværker opfordrer danskerne til at spare på vandet.

Det er særligt den østlige del af Danmark, der er hårdest ramt af tørken. I Vordingborg kan det ende med et decideret vandingsforbud – eller endda helt lukning af vandet i perioder, hvis ikke vandet bruges med omtanke.

Den langvarige tørke har også øget brandfaren over hele landet. Værst er det på Bornholm, hvor der gældende fra lørdag morgen bliver indført et afbrændingsforbud som følge af tørken.

Anklageren indkalder usædvanlige vidner i Mia Skadhauge-sag

Når der i de kommende dage skal forsøges at kaste lys over, hvad der skete den februardag i 2022, hvor Mia Skadhauge Stevn mistede livet, bliver det ved hjælp af nogle helt særlige vidner.

For ud over at den 37-årige tiltalte i sagen får mulighed for at afgive sin forklaring, så har anklagemyndighederne også indkaldt en række usædvanlige vidner. Blandt andet et par af den tiltaltes ekskærester, en tidligere sportskammerat og en arbejdskollega.

De såkaldte karaktervidner skal ikke bidrage med viden, der kan give svar på de mange hv-spørgsmål som hvad, hvem, hvor, og hvornår. De skal snarere bidrage til anklagerens forsøg på at besvare det store "hvorfor".

Karaktervidner er ellers en praksis, der meget sjældent bliver brugt i Danmark.

Naturbrande gav New York den værste luftkvalitet i verden

I den canadiske provins Quebec raser 160 naturbrande i øjeblikket.

Det har genereret så meget røg, at flere millioner mennesker på tværs af det nordøstlige Amerika onsdag vågnede op til en sundhedsskadelig luftkvalitet.

I det centrale New York og Toronto – de mest folkerige byer i USA og Canada – kom der så meget røg, at byerne kortvarigt rangerede som de byer i verden med den dårligste luftkvalitet.

New Yorks guvernør, Kathy Hochul, kalder situationen for en ”nødsituation”, mens Det Hvide Hus siger, at det er et alarmerende eksempel på, hvordan klimaforandringer påvirker hele verden.

Fogh: Sandsynligt, at NATO-lande selv vil gå ind i Ukraine

Hvis ikke det lykkes den internationale forsvarsalliance NATO at blive enige om konkrete sikkerhedsgarantier til ukrainerne, så er det ikke utænkeligt, at nogle lande vil miste tålmodigheden og selv tage affære.

Sådan lyder vurderingen fra den tidligere generalsekretær i NATO og statsminister i Danmark, Anders Fogh Rasmussen.

Han mener, at særligt Polen, som grænser op til det krigshærgede Ukraine, har et behov for at påtage sig yderligere ansvar for situationen i nabolandet.

I midten af juli skal NATO's medlemslande mødes ved et topmøde i Vilnius i Litauen, og her forventer den østlige flanke ifølge Anders Fogh Rasmussen, at der lander en form for konkrete garantier til ukrainerne.

Rammstein ramt af anklager om krænkelser

I maj måned begyndte rygterne om krænkelsesessager at florere omkring det teatralske og selvbevidste Berliner-band Rammstein.

Den irske kvinde Shelby Lynn kom med de første anklager på sin Instagram-profil efter et Rammstein-show i Vilnius i Litauen 22. maj.

Siden er det taget det til med beskyldningerne, og de seneste dage er historien vokset i tyske medier som Die Welt og Süddeutsche Zeitung.

Det har fået Rammstein til at afvise alle historierne.

Der er ikke foretaget nogen form for politianmeldelse mod hverken bandet eller forsanger Till Lindemann, der står i centrum for beskyldningerne.

På Bornholm bliver der nu indført et afbrændingsforbud på øen som følge af tørke.

Det oplyser Louise Lyng Bojesen, der er natur- og beredskabschef i Bornholms Regionskommune.

Forbuddet træder i kraft lørdag morgen og vil i første omgang strække sig to uger frem.

- Det er rigtig tørt her på Bornholm, og både tørkeindeks og brandfareindeks viser, at der er stor risiko for brandfare. Derfor har vi set os nødsaget til at indføre et afbrændingsforbud, siger Louise Lyng Bojesen.

På Beredskabsstyrelsens brandfareindeks fremgår det, at risikoen for brandfare på midten af Bornholm er meget høj.

Det meste af øen er markeret med en mørk orange farve, som betyder, at brandfaren er vurderet til at være høj. Helt ude ved Bornholms kyster er faren for brand moderat eller lav.

I resten af landet er faren de fleste steder vurderet til at være enten høj eller moderat.

Forbudt at grille

Afbrændingsforbuddet på Bornholm kommer til at betyde, at det er forbudt at brænde haveaffald og tænde bål på hele øen.

Derudover må man ikke grille, medmindre man anvender et fast ikke-brændbart underlag.

Bornholms Brandvæsen beder desuden borgere om at være særligt opmærksomme i forbindelse med rygning.

- Det handler om, at vi skal beskytte borgere og bygninger, men også vores natur, siger Louise Lyng Bojesen.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at det medfører gener og irritation i dagligdagen. Men vi håber på forståelse.

Ingen bål til sankthans

Sankthansaften bliver fejret 23. juni. Det er dagen inden, at forbuddet udløber, og derfor bliver fejringen uden bål på Bornholm.

Fra torsdag 15. juni til lørdag 17. juni løber Folkemødet på Bornholm af stablen. Også her kommer afbrændingsforbuddet til at gælde, fortæller Louise Lyng Bojesen.

- Vi tager en særskilt dialog med Folkemødet om, hvordan det skal håndteres. Heldigvis har de prøvet det før, siger hun.

I 2018 var der også afbrændingsforbud på øen, mens Folkemødet blev afholdt. Og det er tilsyneladende heller ikke noget, der bekymrer arrangørerne.

- Jeg vil hellere have solskinsvej end regnvejr. Det er markant sjovere at lave Folkemødet i godt vejr. Vi afventer og har nogle planer i skuffen, sagde kommunikationschef for Folkemødet Pelle Nybirk til TV 2 Bornholm tidligere torsdag.

Siden 24. maj er der ikke faldet en eneste dråbe regn i Danmark. Det skrev TV 2 tirsdag.

Og lige nu er der ingen udsigt til vådt vejr i den nærmeste fremtid.

Mere end tre år efter, at pandemien med coronavirus brød ud, er der endelig lidt godt nyt til de personer, der i dag stadig lider af senfølger efter at have været smittet med coronavirus.

Problemet indtil nu har været, at virussen SARS-CoV-2 ikke har efterladt klokkeklare tegn, der har kunnet forklare de mange forskellige symptomer, som tusindvis over hele verden har været – og som mange stadig er – ramt af.

Men nu viser flere studier, at der efter den akutte sygdom faktisk er forandringer i kroppens vigtigste organer: hjernen og hjertet.

- Studierne bekræfter, at der faktisk sker noget, som ikke er indbildning, sådan som nogle har udtalt. Det er en reel sygdom, som påvirker organerne, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet, til TV 2.

Især ét studie, der blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature i marts, skaber genlyd i forskerverdenen.

Scanninger viser forandringer flere steder i hjernen

Studiet er foretaget af britiske forskere, og det viser forandringer i hjernen hos personer, der har været smittet med coronavirus, men som ikke har været indlagt på grund af alvorlig sygdom.

Flere andre studier har vist det samme, men det særlige ved det britiske studie er, at forskerne har sammenlignet scanninger af hjernen før og efter smitte med coronavirus, og de viser:

En større reduktion i hjernens grå masse i frontallappen, der er den del af hjernen, hvor beslutninger bliver truffet.Forandringer i den del af hjernen, der har betydning for menneskets korttidshukommelse.Vævsskader i de områder af hjernen, der identificerer smag og lugte.

Dermed er der sikre tegn på, at SARS-CoV-2 efter den akutte sygdom skaber ballade i kroppen, viser det britiske studie.

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen påpeger, at studiet ikke indeholder en analyse af, hvem der bliver ramt, eller hvordan personer med forandringerne i hjernen rent faktisk har det.

Altså, om forandringerne er så store, at de mærker dem i form af symptomer – og ikke mindst i hvor høj grad.

- Men det er da ikke et studie, jeg er superlykkelig for. Det er bekymrende, hvad sådanne forandringer på lang sigt kan komme til at betyde. Det kan være, at nogle går i sig selv igen, men det kan også være, at de ikke gør, siger han til TV 2.

Hvad forandringerne betyder, ved eksperterne ikke

Forskerne ved dog endnu ikke, hvad forandringerne i kroppens organer betyder – og om de betyder noget i forhold til de senfølger, som nogle oplever, forklarer Jens Lundgren.

- Studiet er en meget lille del i det samlede billede af, hvad det egentlig talt er, der foregår, siger han.

Både Jens Lundgren og Allan Randrup peger derfor på at tolke meget forsigtigt i forhold til de forandringer, der nu med blandt andet det britiske studie er dokumenteret.

Det skyldes blandt andet, at definitionen på senfølger efter coronavirus er meget bred og lige nu omfatter de fleste symptomer, der varer længere end en måned efter overstået smitte.

Også selve coronavarianten, man har været smittet med, har betydning – det kan du læse mere om i faktaboksen.

- Man skal passe på med at videreføre dét, man ser fra tidligere varianter til nyere, siger Jens Lundgren.

Senfølger er en ny sygdom – eller flere nye sygdomme

Ifølge begge eksperter står det imidlertid nu også anderledes klart, at det – der populært bliver kaldt senfølger – er en ny sygdom, som er noget andet end covid-19.

- Der bliver talt om senfølger som et begreb. Det er det ikke. Det er en enorm stor fordeling af symptomer, hvor alvorligheden er meget varirerende. Derfor skal de hver for sig undersøges og forstås, siger Jens Lundgren.

Allan Randrup vil heller ikke udelukke, at der er tale om flere forskellige sygdomme, da det er forskellige organer, der bliver ramt.

Men hvad nu hvis bestemte senfølger efter smitte med coronavirus i virkeligheden ikke er meget mere udtalte efter coronavirus end efter andre virusser? spørger Allan Randrup Thomsen.

Forskerne ved nemlig allerede, at flere af de symptomer, der bliver beskrevet efter coronavirus, også er til stede efter andre virusinfektioner, forklarer Allan Randrup Thomsen:

- Jeg siger det meget forsigtigt, men er der i virkeligheden tale om, at fordi der er så mange mennesker, der har haft covid-19 på kort tid, så er det faldet os meget mere i øjnene, at der måske generelt kan være nogle langtidsvirkninger af forskellige infektioner, som vi måske ikke har haft så meget fokus på?

Han fremhæver blandt andet, at der er et overlap mellem symptomerne efter covid-19 og de symptomer, som nogen kan blive ramt af efter andre infektioner og vaccinationer. Det, der inden coronavirus var kendt som kronisk træthedssyndrom – også kaldt ME.

Så hvad ved eksperterne nu om senfølger?

Der er altså meget, som forskerne endnu mangler at finde svar på for at kunne finde en mulig behandling. Men der er også en del, som forskerne nu ved.

For det første: Jo mere alvorlig den akutte sygdom med coronavirus er, jo større er risikoen for at få senfølger efter overstået sygdom. Der er dog også stadig risiko for at få senfølger efter en mild infektion.

Forskerne ved også, at immunitet fra tidligere smitte eller vaccination lægger en dæmper på coronavirussens muligheder for at formere sig under den akutte sygdom - og at risikoen for senfølger dermed bliver mindre.

Også medicin, der dæmper virusformeringen under den akutte sygdom, reducerer risikoen for alvorlige senfølger.

Selv om det ikke er alle, der får senfølger på trods af, at de har været smittet flere gange, så står det også klart, at jo flere gange, man bliver smittet, jo højere er risikoen for på et tidspunkt at få senfølger.

- Vi må erkende, at vi mangler et gennembrud på linje med det, vi har haft med akut SARS-CoV-2. Senfølger er stadig et åbent forskningsfelt, men opfindelseshøjden – altså, hvor meget mere, vi kan finde ud af – er høj. Der er stadig mulighed for at få et gennembrud, siger Jens Lundgren.

De traditionelle bål til sankthansaften er i fare.

Det oplyser Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

Årsagen er den tørke, der har ramt landet, og som har udviklet sig til den længste periode uden nedbør over Danmark i 20 år.

For uden regn fra oven er der udsigt til, at langt færre hekse vil blive brændt af på bålet sankthansaften, fredag 23. juni.

- Såfremt vejret frem mod sankthans ikke bidrager med en vis mængde vand, så ser det ikke særligt sandsynligt ud, at det samlede risikobillede med mange, større bål samtidig – på tværs af land, by og alle former for natur – vil kunne holdes inden for det betryggende i forhold til brandfaren, lyder det fra Danske Beredskaber.

Ingen regn i sigte

Udsigterne til regn de kommende 14 dage er rigtig skidt ifølge TV 2 Vejret.

- Der er stort set ingen regn i sigte de næste to ugers tid – enkelte dryp kan forekomme, men de fleste prognoser holder fast i det tørre og solrige vejr, siger meteorolog Jonas Damsbo og uddyber:

- I næste uge er der endda udsigt til, at der bliver skruet yderligere op for varmen, hvilket vil være med til at øge fordampningen og gøre naturen endnu mere tør.

Beslutning op til sankthans

Ifølge Danske Beredskaber er det dog endnu for tidligt at træffe en endelig beslutning om brandfaren og muligheden for bål sankthansaften.

Myndigheden har besluttet, at man foretager en konkret vurdering om den traditionsrige aften på et nationalt møde mandag 19. juni.

Og samme dag klokken 12 vil der komme en udmelding om sankthansaften, lyder det.

Høj brandfare i hele landet

Den langvarige tørke har øget brandfaren over hele landet.

Danske Beredskaber oplyser, at man for årstiden kører næsten dobbelt så meget ud til brande i naturen som normalt.

70 procent af brandene skyldes ifølge Danske Beredskaber uforsigtig menneskelig adfærd, som tæller smidte cigaretskodder, uforsigtig brug af grill og uforsigtig brug af ukrudtsbrændere.

Derfor lyder opfordringen, at man tænker sig godt om, hvis man tænder ild i naturen.

Ifølge hjemmesiden brandfare.dk er risikoen høj i store dele af Danmark.

Der er dog endnu yderligere to trin på advarselsskalaen – henholdsvis meget højt og ekstremt højt niveau.

Afbrændingsforbud vil fremgå af brandfare.dk, men så længe at der ikke er et decideret forbud, må man gerne brænde af.

- Det er overraskende, og det kom helt bag på os!

Sådan lød reaktionen fra koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, i TV SYD tirsdag aften.

Anledningen var nyheden om, at 3200 borgere i Ølgod og cirka 7000 borgere i Skjern med ét har mistet deres læge, da Dit Lægehus blev erklæret konkurs sammen med et turistlægehus i Blåvand.

Og det er da også usædvanligt, at man ser lægekonsultationer gå konkurs.

- Det er forholdsvist opsigtsvækkende i den forstand, at hvis vi går længere tilbage, så er det ikke noget, der er sket ret tit, forklarer professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard.

Ifølge Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er det tidligere sket, at enkelte lægepraksisser er gået konkurs, men det er aldrig sket på grund af driften.

Kan ske igen

Hvad årsagen er til, at Dit Lægehus i Ølgod og Skjern er gået konkurs, er endnu uvis.

Ifølge Niels Jacob Borup Søndergaard, som ejede det konkursramte lægehus, skyldes det gæld fra coronatiden og et vedvarende underskud i en afdeling i Holstebro. Det skriver han på Facebook.

Men er der risiko for, at lignende konkurser kan ske igen?

Ja, mener Jes Søgaard:

- Der er sket en liberalisering af reglerne om lægepraksisser, så én læge kan eje flere praksisser, og derfor vil vi nok se mere kommercielt betingede praksisser, hvor enkelte læger ejer flere klinikker i nye ejerformer.

- Og der er risiko for, at nogle af dem startes op med en plan, der hverken lægefagligt eller driftsøkonomisk er særlig stærk, siger Jes Søgaard.

Dyre læger i yderområder

De nye regler er indført for at skaffe flere læger til yderområderne, forklarer Jes Søgaard.

Men bagsiden af medaljen er, at man ikke bare skal være en god læge – man skal også være god til at drive forretning, hvis man pludselig skal ansætte mange læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, bioanalytikere og andet personale.

- Med de her nye ejerstrukturer, hvor én læge har mere end 10.000 patienter, så er han afhængig af at kunne tiltrække rigtig mange læger til klinikken, og så kan lønomkostningerne hurtigt blive høje, når man opererer i et yderområde, hvor det er svært at trække læger til siger Jes Søgaard.

Svært at skabe underskud

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er enig i, at der er en vis sårbarhed indbygget i den nye model.

- Men det er den samme sårbarhed, der altid er for, at man mister overblikket over økonomien, når man driver forretning, siger Kjeld Møller Pedersen.

- Men når man har et ydernummer, så skal man være mere end almindeligt dårlig til at drive forretning, hvis man ikke kan få det til at løbe rundt. Eller selvfølgelig at patienterne ikke kommer, men det er ikke det, der er tilfældet i Ølgod eller Skjern, siger Kjeld Møller Pedersen.

Han mener derfor, at fordelene ved, at læger, som har interesse for at drive forretning, kan bygge en god forretning i yderområderne, hvor der mangler læger, er større end ulemperne ved risikoen for, at man kan gå konkurs.

Tilbage til de "gode gamle dyder"

Oven på konkursen hos Dit Lægehus i Ølgod lufter formanden for PLO også sin bekymring.

Jørgen Skadborg er til daglig praktiserende læge i Billund og mener ikke, at det er smart, at en læge breder sig rundt omkring i landet og store områder med flere ydernumre.

- Vi skal tilbage til de gode gamle dyder, hvor den praktiserende læge er bundet til sin klinik.

- Man ejer sin egen klinik og arbejder i sin egen klinik. Altså der, hvor man føler sig forpligtet over for sine egne patienter og ikke breder sig ud over alt for store områder, siger han.

I Danmark er der en regel om, at æg skal opbevares på køl. Den regel findes ikke i nogen andre EU-lande.

Det har fået fødevareminister Jacob Jensen (V) til at undres.

- Der er givetvis en god grund til det, men det er et af mange eksempler på, at vi nogle gange gør tingene mere besværlige for os selv i Danmark, end det er nødvendigt.

- Det giver kompliceret administration. Fødevarestyrelsen skal følge op på, at reglerne bliver overholdt. Det trækker ressourcer fra både virksomheder og myndigheder, som kunne være brugt klogere, siger ministeren.

Ifølge Jacob Jensen er eksemplet med æggene blot et af mange potentielt unødigt bøvlede regler, som han er stødt på i sin tid som fødevareminister.

Derfor starter han nu et større projekt, der skal forenkle og luge ud i unødige regler indenfor fødevarer, landbrug og fiskeri.

- Det skal udfoldes på den måde, at jeg inviterer erhvervsliv, interessenter og organisationer til at komme med forslag til love, som de er stødt på indenfor det her område, som er bøvlede, virker ulogiske, og som måske også er svære at efterleve, siger han.

Duks i EU

Ministeriet vil derudover også gennemgå bekendtgørelser og EU-implementeringer.

Det skal ske for at få et samlet overblik over, hvor tingene kan gøres lidt smartere, fortæller Jacob Jensen.

Et andet eksempel på såkaldte "bøvlede regler" - men også overimplementering af EU-direktiver - er ifølge ministeren den pligt, som selv små foreninger kan have til at registrere sig som fødevarevirksomhed hos Fødevarestyrelsen.

Kravet er fastsat af EU. Reglerne gælder for eksempel også spejderforeninger, der sælger pandekager på et loppemarked mere end ti gange om året.

Men Fødevarestyrelsen indikerer, at den grænse faktisk kan sættes op til 30, uden at det går imod krav fra EU.

- Generelt er vi i Danmark duksen i EU, og vi ligger os på den sikre side, når vi implementerer direktiver.

- Det kan være fint på nogle områder, men hvis man gør det uden at skele til, om det er nødvendigt, så bliver det en byrde for foreninger, virksomheder og fødevareproducenter. Det vil jeg gerne have et samlet blik for.

Mens vi i Danmark for første gang i 20 år ikke har set en dråbe regn i 15 dage, er tørken længere mod vest blevet startskuddet til den potentielt værste sæson for naturbrande.

I den canadiske provins Quebec raser 160 naturbrande i øjeblikket.

Og det har genereret så meget røg, at flere millioner mennesker på tværs af det nordøstlige Amerika onsdag vågnede op til en sundhedsskadelig luftkvalitet.

Mange af brandene har været aktive i flere dage, men en kraftig storm, der hvirvler ind langs Canadas nordøstlige kyst, har sendt nu røgen ned over USA.

I det centrale New York og Toronto – de mest folkerige byer i USA og Canada – kom der så meget røg, at byerne kortvarigt rangerede som de byer i verden med den dårligste luftkvalitet.

Klimaforandringer

New Yorks guvernør, Kathy Hochul, kalder situationen for en ”nødsituation” og har advaret newyorkerne mod, at det vil tage flere dage, før luftkvaliteten er normal igen:

- Folk må forberede sig på lang sigt, sagde guvernøren ifølge New York Times.

Pressesekretæren i Det Hvide Hus, Katrine Jean-Pierre, sagde onsdag aften på et pressemøde, at den forringede luftkvalitet over USA er et alarmerende eksempel på, hvordan klimaforandringer påvirker hele verden.

Hun tilføjede, at USA har sendt 600 brandfolk og udstyr som blandt andet vandkanoner til Canada for at hjælpe med at få brandene under kontrol.

Canadas militær sat ind

Imens sender Canadas premierminister, Justin Trudeau, lovprisninger til landets brandvæsen, som i løbet af foråret har arbejdet ustandseligt på at få naturbrandene under kontrol.

- Brandfolkene gør alt, hvad de kan. Og dem, der er helt ude ved de sønderrivende brande, gør alt for at redde deres medborgere, sagde han på et pressemøde onsdag, hvor han tilføjede, at der også var sat tropper fra den canadiske hær og Canadas luftvåben ind.

Trudeau advarede på grund af den farlige luftkvalitet også mod udendørsaktiviteter, hvor især udsatte borgere opfordres til at opholde sig indenfor.

Og der kan de risikere at tilbringe meget af sommeren.

Forårets tørke og høje temperaturer ser nemlig ud til at forsætte.

- Dette års brandsæson er den værste, der nogensinde har været i landet, lød det slutteligt fra premierministeren.